Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Transkript

1 Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 4 Rehabiliteringsforløbet (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, forårssemester februar maj 2014 Eksamen 27. juni 2014 Opdateret 28. april

2 Indholdsfortegnelse over studieguiden De studerendes forudsætninger 3 Modulbeskrivelse 3 3 Læringsudbytte for modulet: 3 Undervisningsformer & pædagogiske intentioner 3 Omfang 3 Lektionsplan 4 Oversigt over modulet 9 Modulprøve 11 Evaluering af modulet 12 Modulansvarlig 12 Studiekoordinator 12 Undervisere 12 2

3 De studerendes forudsætninger Ingen forudsætninger ud over at opfylde optagelseskriterierne for masteruddannelserne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU. Modulbeskrivelse Formålet med modulet er at stille skarpt på det tværfaglige samarbejde gennem en kritisk analyse af ideelle og konkrete rehabiliteringspraksisser. Modulet vil desuden introducere til forskellige måder at organisere rehabilitering på og give grundlag for diskussion af disse organisationsformer. Desuden er det formålet at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for et reelt samarbejde med borgeren i alle aspekter af rehabiliteringsforløbet. Dette indebærer en introduktion til teorier om borgerinddragelse: empowerment, anerkendelsesteori, samt andre teorier om brugerinddragelse, samt organisationsteorier. Endelig fokuseres på målsætningsprocedurer og målsætningens betydning i rehabiliteringsforløbet. Læringsudbytte for modulet: Viden At den studerende har opnået viden og forståelse for borgerens perspektiv for forudsætningerne for et velfungerende tværfagligt samarbejde for de forskellige typer af indsatser/interventioner der anvendes i et rehabiliteringsforløb for det dynamiske samspil mellem helbredstilstand, aktivitet, deltagelse og kontekstuelle faktorer Færdigheder At den studerende har opnået færdigheder i at tage udgangspunkt i borgerens behov, muligheder og begrænsninger. i at tilrettelægge og gennemføre et rehabiliteringsforløb med inddragelse af/i samarbejde med borgeren i at anvende målsætning som udgangspunkt for et rehabiliteringsforløb i at indgå i tværfaglige teams i at medvirke til et velfungerende tværfagligt samarbejde i rehabiliteringsforløbet Undervisningsformer & pædagogiske intentioner Undervisningen består hovedsagligt af forelæsninger, hvor centrale temaer i de enkelte temaer bearbejdes yderligere ved diskussion i klassen og i gruppearbejde, med brug af cases og de studerendes egne erfaringer. Omfang Modulet udgør i sin helhed 5 ECTS. (1 ECTS = 27,5 timer = 137,5 timer i alt) 3

4 Konfrontationstimer Litteratur Prøve 30,0 timer 62,5 timer* 45,0 timer *Beregnet ud fra at den studerende kan læse 10 sider i timen, hvilket betyder at der er 625 sider markeret som anbefalet litteratur. Der skelnes mellem 3 typer litteratur: 1) Forberedelseslitteratur for undervisningen (litteraturen gennemgås i undervisningen), 2) Anbefalet litteratur (litteratur, som underviseren antager, er kendt for de studerende), 3) Supplerende litteratur (Hvis den studerende vil læse mere om emnet eller en anden måde at gennemgå emnet på osv). Lektionsplan Lektion 1 Tidspunkt: Fredag den 7. februar kl. 9:15 12:00 Undervisere: Eva Ejlersen Wæhrens, Lisbeth Minet Emne Introduktion til modul 4 (EW) Hvad er et rehabiliteringsforløb? (LM) Introduktion til ekstern prøve (EW) At de studerende kender definitionen på rehabiliteringsforløb og begrebets relation til identifikation af behov, tværfaglighed, interventioner og målsætning og evaluering ud fra DT Wade s teori. Indhold Sociale hændelser og rehabilitering. Hvad forstår vi ved et rehabiliteringsforløb? Det teoretiske afsæt og perspektiv for undervisningen bliver daglig livsførelse. Der vil blive taget udgangspunkt i praksiseksempler. Forberedelseslitteratur Wade DT. Describing rehabilitation interventions. Clinical Rehabilitation 2005; 19: Anbefalet litteratur Bredland E, Linge O. Rehabiliteringsprocessen. I: Jensen L, Petersen L og Stokholm G. Rehabilitering Teori og Praksis. Munksgaard Danmark 2009: Tove B. Rehabiliteringsprocessen i borgerens og de nærmestes perspektiv. I: Vinther Nielsen C. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag 2008: Supplerende litteratur 4

5 Lektion 2 Tidspunkt: Lørdag den 8. februar kl. 8:15 12:00 Underviser: Bjarne Rose Hjortbak Emne Rehabiliteringsforløbet; lektion 2: Identifikation af rehabiliteringsbehov: Hvem, hvor, hvornår, hvordan? Kan på acceptabel vis diskutere resultaterne af analysen og inddrage teori: -har basale færdigheder i på basis af analyse af borgerens funktionsevne at evaluere og dokumentere ved hjælp af funktionsevnemål, samt udarbejde en rehabiliteringsplan, som ikke fuldt ud er dækkende for alle relevante behov rehabiliteringsplan og definere egne vigtigste opgaver Indhold Identifikation af behov for rehabilitering er et af de første trin i rehabiliteringsprocessen, jf. Wade (2005). Behovsbestemmelsen udfoldes af professionelle aktører som en myndighedsopgave og/eller en udfører opgave inden for organisationens mulighedsbetingelser. Centrale elementer i behovsbestemmelsen er opfattelser af behov, vurderingsprocessen, dømmekraft og fagligt skøn. Forberedelseslitteratur Anbefalet litteratur la Cour m.fl. i: Hjortbak m.fl., red. (2011). Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark, Kap. 5. Identifikation af rehabiliteringsbehov - Kan findes på: Hjortbak i: Hjortbak, Bjarne red. (2013): Sundhedsvæsnet på tværs - opgaver, organisation og regulering. 2. udg., 1. opl., Munksgaard Kap. 11. Vurdering af patienter og borgeres behov for sundhedsydelser Hjortbak, Bjarne (2013): Det professionelle faglige skøn. Sammenfatning af PhD-afhandling Kan downloades på under publikationer, hvor selve afhandlingen også findes i en elektronisk udgave Supplerende litteratur Hanssen, Helena m.fl., red. (2010): Faglig skjønn og brukermedvirkning. Fagbokforlaget, Oslo 2010 Lektion 3 Tidspunkt: Fredag den 21. marts kl. 12:30 16:30 Underviser: Hanne Peoples Emne Oprettelse/etablering af team: Hvordan inddrage borgeren i denne proces? At de studerende får viden om brugerinddragelse fra forskellige perspektiver, samt kendskab til centrale begreber ex. brugerinddragelse, brugercentrering, fælles beslutningstagning, samarbejde og empowerment. At de studerende får viden om potentielle udfordringer og muligheder samt etiske dilemmaer som brugerinvolvering kan medføre i praksis. Der lægges 5

6 vægt på, at de studerende bliver i stand til, at reflektere over ovenstående og sætte det i relation til egen praksis. Indhold I denne lektion vil fokus ligge på brugerinddragelsen i rehabiliteringsforløbet. Vi vil diskutere, hvordan mødet mellem rehabiliteringsteamet og borgeren kan forstås og analyseres. Der lægges op til aktiv deltagelse, hvor de studerendes egne erfaringer relateret til emnet, benyttes som udgangspunkt for fælles drøftelse af centrale problemstillinger. Forberedelseslitteratur: Anbefalet Litteratur: Angel S et al. (2011) Borgerinddragelse og borgercentrering. I: Udfordringer til rehabilitering i Danmark, red: Hjortbak B et al. Rehabilitering Danmark, s Borg, T (2008) Rehabiliteringsindsatsen i borgerens og de nærmestes perspektiv. I: Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, red: Nielsen, C.V., Gads forlag, s Thuesen J. og Neidel A. (2012) Aktører i rehabiliteringsprocessen. I: Sociologi og rehabilitering, red: Schrøder I & Petersen K, Munksgaard, s Supplerende litteratur Peoples H., Satink T., Steultjens E.: Stroke survivor s experiences of rehabilitation: A systematic review of qualitative studies. SJOT, 2011, 18(3): Sundhedsstyrelsen: Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed. Tilgængelig på sst s hjemmeside: Lektion 4 Tidspunkt: Lørdag den 22. marts kl. 8:15-12:00 Underviser: Eva Ejlersen Wæhrens Emne Oprettelse/etablering af team: Hvem skal med, hvem bestemmer? Hvad er tværfagligt samarbejde? at de studerende får viden om forskellige typer tværfaglige teams herunder forskellige samarbejdsformer, kommunikationsformer og opgavefordeling i det tværfaglige team afhængig af type. At de studerende kan identificere typer af tværfaglige samarbejdsformer i egen praksis og vurdere om samarbejdsformen er hensigtsmæssig i den givne kontekst. Indhold Undervisningen har fokus på etablering af tværfaglige og tværsektorielle rehabiliteringsteams. Der vil i særlig grad blive lagt vægt på at indkredse en række af de udfordringer og dilemmaer, som kan være forbundet med etablering af et velfungerende teamarbejde. 6

7 Forberedelseslitteratur Nancarrow SA et al (2013). Ten principles of good interdisciplinary team work. Human Ressources for Health. 11:19, Körner M et al (2010). Interprofessional teamwork in medical rehabilitation: a comparison of multidisciplinary and interdisciplinary team approach. Clinical Rehabilitation. 24: Neumann V et al (2010). Interdisciplinary team working in physical and rehabilitation medicine. J Rehabil Med. 42: 4-8. Anbefalet Litteratur Wæhrens EE, Winkel A og Jørgensen HS (2013). Tværfaglig rehabilitering, I: Neurologi og neurorehabilitering, red: Wæhrens EE, Winkel A og Jørgensen HS, Munksgaards forlag, s Supplerende litteratur Jensen L. (2008) Specifikke kompetencer i rehabilitering, I: Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, red: Nielsen, C.V., Gads forlag, s Hendriksen C. (2008) Organisering og beslutningsprocesser, I: Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, red: Nielsen, C.V., Gads forlag, s Lektion 5 Tidspunkt: Fredag den 4. april kl. 12:30 16:30 Underviser: Hanne Peoples Emne Indhold: sætning i rehabilitering. At de studerende får indsigt i a) social-psykologisk tilgang til målsætning i rehabilitering, hvor borgerens perspektiv samt helheds- og hverdagslivs- orienteringen er central, b) brugersamarbejdet omkring målsætning og motivation, c) målsætningsprocessen som led i de professionelles arbejdsproces og diskussion af betydningen af de samfundsmæssige og lokale betingelser, samt d) målsætning som mulig koordinerende faktor i et rehabiliterings forløb. Der lægges vægt på, at de studerende bliver i stand til at reflektere over ovenstående og sætte det i relation til egen praksis. I denne lektion stilles der fokus på samarbejdet omkring målsætning i rehabiliteringsprocessen. Vi vil diskutere potentielle problemstillinger i relation til samarbejde omkring målsætning. Der lægges op til aktiv deltagelse af de studerende, hvor de studerendes egne erfaringer relateret til emnet, benyttes som udgangspunkt for fælles drøftelse af centrale problemstillinger. Forberedelseslitteratur Anbefalet litteratur Borg,T.(2008): et med rehabilitering I Rehabilitering for sundhedsprofessionelle Vinther Nielsen,C.(red.) GADS forlag. Wind,T.(2011) sætning og tidsafgrænsning i Udfordringer til rehabilitering i Danmark Hjortbak, B.R., Bangshaab,J., Johansen,J.S., Lund, H.(red.). Rehabiliteringsforum Danmark. 7

8 Supplerende litteratur Leach E., Cornwell P., Fleming J., Haines T.: Patient centred goal-setting in a subacute rehabilitation setting Disability and Rehabilitation, 2010; 32(2): Wade, D.(2009) Goalsetting in rehabilitation: An overview of what, why and how. Clinical Rehabilitation April : SAGE Publications Lektion 6 Tidspunkt: Lørdag den 5. april kl. 8:15-12:00 Underviser: Anders Skjerbæk Emne Indhold Interventioner i rehabilitering. Hvordan klassificere? Hvem udfører hvad? Hvordan monitoreres indsatserne? At de studerende præsenteres for forskellige typer af interventioner og monitoreringsmetoder der anvendes i rehabilitering og at de i grupper samarbejder om at tilrettelægge interventioner til og monitorering af et tænkt rehabiliteringsforløb. DT Wade s teori om interventioner i rehabilitering er udgangspunktet for denne lektion, hvor de studerende også præsenteres for forskellige monitoreringsmetoder. Et eksempel på planlægning af interventioner i forbindelse med rehabilitering på Sclerosehospitalerne lægger herefter op til gruppearbejde, hvor de studerende sammen tilrettelægger interventioner til og monitorering af et tænkt rehabiliteringsforløb. Gruppearbejdet præsenteres og diskuteres herefter i plenum. Forberedelseslitteratur Møller, ML.(2011) Intervention, en mulighed for forandring ; Hjortbak, B.R., Bangshaab,J., Johansen,J.S., Lund, H.(red.). Udfordringer til rehabilitering i Danmark Rehabiliteringsforum Danmark. Anbefalet Litteratur Wade DT. Describing rehabilitation interventions. Clinical Rehabilitation 2005; 19: (kendt fra lektion1) Faggruppernes bidrag til rehabilitering; Vinther Nielsen C. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag 2008: Mainz m.fl. (2011). Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark. S Supplerende litteratur Mainz og Blomhøj (2000) Audit- en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis, ugeskriftet for læger. 8

9 Lektion 7 Tidspunkt: Fredag den 9. maj kl. 9:15 12:00 Underviser: Tina Hansen Emne Vurdering af effekten af rehabiliteringsforløbet. Hvilke typer af effektmål? at få et indblik i hvor komplekst det faktisk er at måle effekt af rehabiliteringsindsats. Indhold Forskellige aspekter af rehabiliteringseffekt, ud fra Wade s definitioner af rehabilitering. Hvilke måleredskaber skal vi på denne baggrund anvende, og hvornår skal måleredskaberne anvendes (på tværs af sektorer). Der sættes fokus på, hvorfor det kan være så svært, at få sundhedspersonale til systematisk at anvende redskaber. Forberedelseslitteratur Anbefalet litteratur Beyer N, Magnusson P, Thorborg K: emetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering. Teori og anvendelse. 2012, 2. udg. ; Munksgaard. Side Hammond R, Lennon S Walker MF et al: Changing occupational therapy and physiotherapy practise through guidelines and audit in the United Kingdom. Clin rehabil 2005; 19; Assessment, measurement and data collection tools Strategies for assessment and outcome measurement in physical and rehabilitation medicine The barriers and facilitators to routine outcome measurement by allied health professionals in practice Supplerende litteratur Lektion 8 Tidspunkt: Fredag den 10. maj kl. 12:30 16:30 Undervisere: Eva Ejlersen Wæhrens og Hans Lund Emne Opsamling på modulet: overblik over et rehabiliteringsforløb med understregning af de centrale elementer. Gennemgang af prøven Evaluering og Studielederens time (HL) Oversigt over modulet Fredag den 7. februar Lokale 154 Kl. 9:15 12:00 Lektion 1: Introduktion til modulet Rehabiliteringsforløbet - forskellige modeller og aspekter - Eva Ejlersen Wæhrens 9

10 hvad forstår vi ved et rehabiliteringsforløb? (9:45-11:30) Intro til prøven Lisbeth Minet Lørdag den 8. februar Lokale 154 Kl :00 Rehabiliteringsforløbet; lektion 2: Identifikation af rehabiliteringsbehov: Hvem, hvor, hvornår, hvordan? Eva Ejlersen Wæhrens Bjarne Rose Hjortbak Fredag den 21. marts Lokale 154 Kl. 12:30 16:30 Rehabiliteringsforløbet; lektion 3: Oprettelse/etablering af team: Hvordan inddrage borgeren i denne proces? Hanne Peoples Lørdag den 22. marts Lokale 154 Kl. 8:15 12:00 Rehabiliteringsforløbet; lektion 4: Oprettelse/etablering af team: Hvem skal med, hvem bestemmer? Hvad er tværfagligt samarbejde? Fredag den 4. april Lokale 154 Kl :30 Rehabiliteringsforløbet; lektion 5: sætning i rehabilitering. Eva Ejlersen Wæhrens Hanne Peoples Lørdag den 5. april Lokale 154 Kl. 8:15 12:00 Rehabiliteringsforløbet; lektion 6: Interventioner i rehabilitering. Hvordan klassificere? Hvem udfører hvad? Hvordan monitorere indsatserne? Wade (2005) inddeler i: 1) Indsamle yderligere data 2) Sikre støtte 3) Ændre spontanforløb (intervenere) Alle 3 typer kan gå på enten: A) Personen og/eller B) Omgivelserne Anders Skjerbæk Fredag den 9. maj Lokale 154 Kl Rehabiliteringsforløbet; lektion 7: Vurdering af effekten af rehabiliteringsforløbet. Hvilke typer af effektmål? osv... Tina Hansen Lørdag den 10. maj Lokale 154 Kl Rehabiliteringsforløbet; lektion 8: Opsamling: overblik over et rehabforløb med understregning af de centrale elementer Gennemgang af prøven Evaluering Eva Ejlersen Wæhrens Hans Lund 10

11 Modulprøve Overordnet krav: at prøven er vedkommende og praksisrelevant for den studerende. Den studerende skal skriftligt redegøre for et rehabiliteringsforløb ud fra Wade's model. Dvs. den studerende skal gøre rede for: Identifikationen af rehabiliteringsbehovet Sammensætningen af teamet og processen bag sammensætningen af teamet Hvilke mål der valgtes og hvorfor og i hvilken udstrækning borgerens egne mål var afgørende for målsætningen Hvilken indsats der valgtes ud fra målet, hvilken monitoreringsform der valgtes og hvorfor Hvilke/t måleredskab blev valgt til vurdering af om det fastsatte mål blev nået og hvorfor blev dette måleredskab valgt Rehabiliteringsforløbet kan være hentet fra egen praksis eller fra observation af en andens rehabiliteringspraksis. Alle faser af forløbet skal ikke alene beskrives, men også begrundes ud fra teorier og forståelser af rehabilitering, så der inddrages teorier og litteratur fra modulet, evt. suppleret med anden relevant litteratur. Opgavens omfang: Opgavebesvarelsen må fylde højst tegn inklusiv mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, samlet notefortegnelse samt bilag tæller ikke med. Opgavebesvarelsen skal afleveres senest d. 27. juni 2014 kl. 12:00 via SafeAssignment på e-learn. Den afsluttende prøve på modulet vurderes eksternt, ud fra 7-trins skalaen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12 Den studerende kan på fyldestgørende og udtømmende måde komme med forslag til inddragelse af borgerens behov, muligheder og perspektiver og det tværfaglige samarbejde for at det beskrevne rehabiliteringsforløb. Desuden kan den studerende vurdere og evaluere rehabiliteringsforløbet og på en fremragende måde inkludere eller relatere rehabiliteringsforløbet til de kontekstfaktorer og levevilkår, der har betydning for brugerens rehabilitering og rehabiliteringsproces. Den studerende kan med stor sikkerhed gøre rede for det dynamiske samspil mellem helbredstilstand, aktivitet, deltagelse og kontekstuelle faktorer og på fremragende vis anvende denne forståelse til en optimering af rehabiliteringsforløbet. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 02 Den studerende kan i en acceptabel grad vurdere og klassificere brugeren og brugergruppens funktionsevne / funktionsevnenedsættelse og kan til en vis grad inkludere eller relatere funktionsevne/ funktionsevnenedsættelse til de kontekstfaktorer og levevilkår, der har betydning for brugerens rehabilitering og rehabiliteringsproces. Den studerende kan til en vis grad gøre rede for det dynamiske samspil mellem helbredstilstand, aktivitet, deltagelse og kontekstuelle faktorer og til en vis grad anvende denne forståelse til en optimering af rehabiliteringsindsatsen. 11

12 Evaluering af modulet Som regel vil evaluering ske på to måder. På den sidste undervisningsdag i modulet vil modulansvarlig/tovholder og studieleder afholde en evalueringstime hvor både dette modul og forskellige praktiske/pædagogiske aspekter af uddannelsen kan diskuteres (Studielederens time). I denne time og bagefter vil du også få tid og mulighed for at svare på den elektroniske evaluering via e-learn (Blackboard). Modulansvarlig Eva Elisabet Ejlersen Wæhrens, ph.d., post doc Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU e-post: ewaehrens@health.sdu.dk Studiekoordinator Lene Simonsen Telefon: e-post: lesi@sam.sdu.dk. Undervisere Rehabiliteringsforløbet - forskellige modeller og aspekter - hvad forstår vi ved et rehabiliteringsforløb? Lisbeth Minet, ph.d., adjunkt Klinisk Institut, SDU lisbeth.minet@rsyd.dk Identifikation af rehabiliteringsbehov: Hvem, hvor, hvornår, hvordan? Bjarne Rose Hjortbak, ph.d., forsker Marselisborgcentret bjarne.hjortbak@stab.rm.dk Oprettelse/etablering af team: Hvordan inddrage borgeren i denne proces? Og sætning i rehabilitering. Hanne Peoples, ph.d studerende Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU hpeoples@health.sdu.dk Interventioner i rehabilitering. Hvordan klassificere? Hvem udfører hvad? Hvordan monitoreres indsatserne? Anders Skjerbæk, MSc, Klinisk underviser Sclerosehospitalet, Ry askj@sclerosehospital.dk Vurdering af effekten af rehabiliteringsforløbet 12

13 Tina Hansen, ph.d., post doc Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU 13