Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Transkript

1 Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 4 Rehabiliteringsforløbet (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 14, forårssemester februar maj 2015 Eksamen: opgaven afleveres senest 26. juni 2015 kl Opdateret 17. december

2 sfortegnelse over studieguiden De studerendes forudsætninger... 3 Modulbeskrivelse Læringsudbytte for modulet... 3 Undervisningsformer & pædagogiske intentioner... 3 Omfang... 4 Lektionsplan... 5 Modulprøve Evaluering af modulet Modulansvarlig Studiekoordinator Undervisere

3 De studerendes forudsætninger Ingen forudsætninger ud over at opfylde optagelseskriterierne for masteruddannelserne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Modulbeskrivelse Formålet med modulet er at stille skarpt på det tværfaglige samarbejde gennem en kritisk analyse af ideelle og konkrete rehabiliteringspraksisser. Modulet vil desuden introducere til forskellige måder at organisere rehabilitering på og give grundlag for diskussion af disse organisationsformer. Desuden er det formålet, at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for et reelt samarbejde med borgeren i alle aspekter af rehabiliteringsforløbet. Dette indebærer en introduktion til teorier om borgerinddragelse: empowerment, anerkendelsesteori, samt andre teorier om brugerinddragelse, samt organisationsteorier. Endelig fokuseres på målsætningsprocedurer og målsætningens betydning i rehabiliteringsforløbet. Læringsudbytte for modulet Viden At den studerende har opnået viden og forståelse for borgerens perspektiv for de forskellige typer af indsatser/interventioner der anvendes i et rehabiliteringsforløb for det dynamiske samspil mellem helbredstilstand, aktivitet, deltagelse og kontekstuelle faktorer Færdigheder At den studerende har opnået færdigheder i at tage udgangspunkt i borgerens behov, muligheder og begrænsninger. i at anvende målsætning som udgangspunkt for et rehabiliteringsforløb i at medvirke til et velfungerende tværfagligt samarbejde i rehabiliteringsforløbet tage ansvar for at tilrettelægge et rehabiliteringsforløb med inddragelse af relevante samarbejdspartnere og i samarbejde med borgeren Undervisningsformer & pædagogiske intentioner Undervisningen består hovedsagligt af forelæsninger, hvor centrale temaer i de enkelte temaer bearbejdes yderligere ved diskussion på holdet og i gruppearbejde med brug af cases og de studerendes egne erfaringer. 3

4 Omfang Modulet udgør i sin helhed 5 ECTS. (1 ECTS = 27,5 timer = 137,5 timer i alt) Konfrontationstimer Litteratur Prøve 30,0 timer 62,5 timer* 45,0 timer *Beregnet ud fra at den studerende kan læse 10 sider i timen, hvilket betyder at der er 625 sider markeret som anbefalet litteratur. Der skelnes mellem 3 typer litteratur: 1) Forberedelseslitteratur for undervisningen (litteraturen gennemgås i undervisningen), 2) Anbefalet litteratur (litteratur, som underviseren antager, er kendt for de studerende), 3) Supplerende litteratur (Hvis den studerende vil læse mere om emnet eller en anden måde at gennemgå emnet på osv). 4

5 Lektionsplan Lektion 1 Tidspunkt: Fredag den 20. februar kl. 9:15 12:00 Undervisere: Eva Ejlersen Wæhrens, Lisbeth Minet Emne Introduktion til modul 4 (EW) Rehabiliteringsforløb - revisited (LM) Introduktion til ekstern prøve (EW) At de studerende opnår færdigheder i at anvende Wades model for rehabiliteringsforløbet (identifikation af behov, interventioner og evaluering) med afsæt i en case. Tab af funktionsevne og rehabilitering. Hvordan skaber vi sammenhæng i borgerens proces fra identifikation af funktionsevnenedsættelse via planlægning til implementering af rehabilitering og effektvurdering. Der vil blive arbejdet med praksiseksempler. Forberedelseslitteratur Wade DT. Describing rehabilitation interventions. Clinical Rehabilitation 2005; 19: Anbefalet litteratur Bredland E, Linge O. Rehabiliteringsprocessen. I: Jensen L, Petersen L og Stokholm G. Rehabilitering Teori og Praksis. Munksgaard Danmark 2009: Tove B. Rehabiliteringsprocessen i borgerens og de nærmestes perspektiv. I: Vinther Nielsen C. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag 2008: Supplerende litteratur Lektion 2 Tidspunkt: Lørdag den 21. februar kl. 08:15 12:00 Lokale: 154 Underviser: Bjarne Rose Hjortbak Emne Inddragelse af borger i tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløbet At de studerende får viden om brugerinddragelse fra forskellige perspektiver, samt kendskab til centrale begreber ex. brugerinddragelse, brugercentrering, fælles beslutningstagning, samarbejde og empowerment. At de studerende får viden om potentielle udfordringer og muligheder samt etiske dilemmaer som brugerinvolvering kan medføre i praksis. Der lægges vægt på, at de studerende bliver i stand til, at reflektere over ovenstående og sætte det i relation til egen praksis. I denne lektion vil fokus ligge på brugerinddragelsen i rehabiliteringsforløbet. Vi vil diskutere, hvordan mødet mellem rehabiliteringsteamet og borgeren kan forstås og analyseres. Der 5

6 lægges op til aktiv deltagelse, hvor de studerendes egne erfaringer relateret til emnet, benyttes som udgangspunkt for fælles drøftelse af centrale problemstillinger. Forberedelseslitteratur: Anbefalet Litteratur: Angel S et al. (2011) Borgerinddragelse og borgercentrering. I: Udfordringer til rehabilitering i Danmark, red: Hjortbak B et al. Rehabilitering Danmark, s Borg, T (2008) Rehabiliteringsindsatsen i borgerens og de nærmestes perspektiv. I: Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, red: Nielsen, C.V., Gads forlag, s Thuesen J. og Neidel A. (2012) Aktører i rehabiliteringsprocessen. I: Sociologi og rehabilitering, red: Schrøder I & Petersen K, Munksgaard, s Supplerende litteratur Peoples H., Satink T., Steultjens E.: Stroke survivor s experiences of rehabilitation: A systematic review of qualitative studies. SJOT, 2011, 18(3): Sundhedsstyrelsen: Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed. Tilgængelig på sst s hjemmeside: _net_final.pdf Lektion 3 Tidspunkt: Fredag den 20. marts kl. 12:30 16:30 Underviser: Tonny Jæger Emne Interventioner i rehabilitering. Den vanskelige implementering. At de studerende, på baggrund af den erhvervede kendskab til evidensbaseret praksis og ICF som begrebsmæssig referenceramme, kan opnå viden om og generere ideer til hvordan man kan imødegå barrierer for implementering af nye tværfaglige interventioner. Gennemgang og diskussion af forskellige teorier om- og redskaber til implementering af ny interventioner, herunder: Kvalitetscirklen og audit Struktur-proces-resultat-modellen Knowledge translation- og PARIHS-rammen, samt Teori om 2.-ordens-reflektion. Afslutningsvis præsenteres erfaringer fra egen diskursanalyse af terapeuters refleksioner i forbindelse med implementering af målemetoder. Forberedelseslitteratur: Jan Mainz m.fl.; Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Kap. 2, s og kap. 10, s Alison Kitson m.fl.: Evaluating the successful implementation of evidence into practice using the PARiHS framework: theoretical and practical challenges; Implementation Science, 2008, 3:1 6

7 Steen Wackerhausen; Collaboration, professional identity and reflection across boundaries; Journal of Interprofessional Care, sept 2009; 2(5): Anbefalet Litteratur: Gro Jamtved m.fl.; Does telling people what they have been doing change what they do? A systematic review of the effects of audit and feedback; Qual. Saf. Health Care, 2006; 15; Avedis Donabedian. Evaluating the Quality of Medical care. The Milbank Quarterly, Vol. 83, 2005, pp Rycroft-Malone m.fl.: What counts as evidence in evidence-based practice?; Journal of advanced Nursing, 2004; 47(1), Supplerende litteratur Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips: Diskursanalyse, som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag. 8. opl kap. 1 og 3 Lektion 4 Tidspunkt: Lørdag den 21. marts kl. 8:15-12:00 Underviser: Anders Skjerbæk Emne Interventioner i rehabilitering. Hvordan klassificere? Hvem udfører hvad? Hvordan monitoreres indsatserne? At de studerende præsenteres for forskellige typer af interventioner og monitoreringsmetoder der anvendes i rehabilitering og at de i grupper samarbejder om at tilrettelægge interventioner til og monitorering af et tænkt rehabiliteringsforløb. DT Wade s teori om interventioner i rehabilitering er udgangspunktet for denne lektion, hvor de studerende også præsenteres for forskellige monitoreringsmetoder. Et eksempel på planlægning af interventioner i forbindelse med rehabilitering på Sclerosehospitalerne lægger herefter op til gruppearbejde, hvor de studerende sammen tilrettelægger interventioner til og monitorering af et tænkt rehabiliteringsforløb. Gruppearbejdet præsenteres og diskuteres herefter i plenum. Forberedelseslitteratur Møller, ML.(2011) Intervention, en mulighed for forandring ; Hjortbak, B.R., Bangshaab,J., Johansen,J.S., Lund, H.(red.). Udfordringer til rehabilitering i Danmark Rehabiliteringsforum Danmark. Anbefalet Litteratur Wade DT. Describing rehabilitation interventions. Clinical Rehabilitation 2005; 19: (kendt fra lektion1) 7

8 Faggruppernes bidrag til rehabilitering; Vinther Nielsen C. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag 2008: Mainz m.fl. (2011). Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark. S Lektion 5 Tidspunkt: Fredag den 10. april kl. 12:30 16:30 Underviser: Eva Ejlersen Wæhrens Emne Vurdering af effekten af rehabiliteringsforløbet. Hvilke typer af effektmål? at få et indblik i hvor komplekst det faktisk er at måle effekt af rehabiliteringsindsats. Forskellige aspekter af rehabiliteringseffekt, ud fra Wade s definitioner af rehabilitering. Hvilke måleredskaber skal vi på denne baggrund anvende, og hvornår skal måleredskaberne anvendes (på tværs af sektorer). Der sættes fokus på, hvorfor det kan være så svært, at få sundhedspersonale til systematisk at anvende redskaber. Forberedelseslitteratur Anbefalet litteratur Beyer N, Magnusson P, Thorborg K: emetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering. Teori og anvendelse. 2012, 2. udg. ; Munksgaard. Side Hammond R, Lennon S Walker MF et al: Changing occupational therapy and physiotherapy practise through guidelines and audit in the United Kingdom. Clin rehabil 2005; 19; Assessment, measurement and data collection tools Strategies for assessment and outcome measurement in physical and rehabilitation medicine The barriers and facilitators to routine outcome measurement by allied health professionals in practice Supplerende litteratur Lektion 6 Tidspunkt: Lørdag den 11. april kl. 8:15-12:00 Underviser: under planlægning Emne Rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer At de studerende opnår viden om, hvordan man i praksis kan tilrettelægge rehabiliteringsforløb over sektorgrænser, samt indblik i hvad der kan fremme denne proces. Tager afsæt i et praksiseksempel 8

9 Forberedelseslitteratur Anbefalet Litteratur Supplerende litteratur Lektion 7 Tidspunkt: Fredag den 8. maj kl. 9:15 12:00 Underviser: Anne-Mette Momsen Emne Forebyggelse som led i rehabilitering Forberedelseslitteratur Anbefalet litteratur Supplerende litteratur Lektion 8 Tidspunkt: Lørdag den 9. maj kl. 12:30 16:30 Undervisere: Eva Ejlersen Wæhrens og Hans Lund Emne Opsamling på modulet: overblik over et rehabiliteringsforløb med understregning af de centrale elementer. Gennemgang af prøven Evaluering og Studielederens time (HL) 9

10 Modulprøve Overordnet krav: at prøven er vedkommende og praksisrelevant for den studerende. Den studerende skal med afsæt i en konkret case skriftligt redegøre for et rehabiliteringsforløb ud fra Wade's model. Dvs. den studerende skal gøre rede for: Identifikationen af rehabiliteringsbehovet Sammensætningen af teamet og processen bag sammensætningen af teamet Hvilke mål der valgtes og hvorfor og i hvilken udstrækning borgerens egne mål var afgørende for målsætningen Hvilken indsats der valgtes ud fra målet Hvilken monitoreringsform der valgtes og hvorfor Hvilke/t måleredskab blev valgt til vurdering af om det fastsatte mål blev nået og hvorfor blev dette måleredskab valgt Casen for rehabiliteringsforløbet kan være hentet fra egen praksis eller fra observation af en andens rehabiliteringspraksis. Alle faser af forløbet skal ikke alene beskrives, men også begrundes ud fra teorier og forståelser af rehabilitering, så der inddrages teorier og litteratur fra modulet, evt. suppleret med anden relevant litteratur. Opgavens omfang: Opgavebesvarelsen må fylde højst anslag med mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, samlet notefortegnelse samt bilag tæller ikke med. Opgavebesvarelsen skal afleveres senest d. 26. juni 2015 kl. 12:00 via SafeAssignment på e-learn. Den afsluttende prøve på modulet vurderes eksternt, ud fra 7-trins skalaen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12 Den studerende kan på fyldestgørende og udtømmende måde komme med forslag til inddragelse af borgerens behov, muligheder og perspektiver og det tværfaglige samarbejde for at det beskrevne rehabiliteringsforløb. Desuden kan den studerende vurdere og evaluere rehabiliteringsforløbet og på en fremragende måde inkludere eller relatere rehabiliteringsforløbet til de kontekstfaktorer og levevilkår, der har betydning for brugerens rehabilitering og rehabiliteringsproces. Den studerende kan med stor sikkerhed gøre rede for det dynamiske samspil mellem helbredstilstand, aktivitet, deltagelse og kontekstuelle faktorer og på fremragende vis anvende denne forståelse til en optimering af rehabiliteringsforløbet. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 02 Den studerende kan i en acceptabel grad vurdere og klassificere brugeren og brugergruppens funktionsevne/funktionsevnenedsættelse og kan til en vis grad inkludere eller relatere funktionsevne/ funktionsevnenedsættelse til de kontekstfaktorer og levevilkår, der har betydning for brugerens rehabilitering og rehabiliteringsproces. Den studerende kan til en vis grad gøre rede for det dynamiske samspil mellem helbredstilstand, aktivitet, deltagelse og kontekstuelle faktorer og til en vis grad anvende denne forståelse til en optimering af rehabiliteringsindsatsen. 10

11 Evaluering af modulet Som regel vil evaluering ske på to måder. På den sidste undervisningsdag i modulet vil modulansvarlig/tovholder og studieleder afholde en evalueringstime hvor både dette modul og forskellige praktiske/pædagogiske aspekter af uddannelsen kan diskuteres (Studielederens time). I denne time og bagefter vil du også få tid og mulighed for at svare på den elektroniske evaluering via e-learn (Blackboard). Modulansvarlig Eva Elisabet Ejlersen Wæhrens, ph.d., post doc Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU e-post: ewaehrens@health.sdu.dk Studiekoordinator Mette Søberg Kristiansen Telefon: e-post: msh@sam.sdu.dk Undervisere Rehabiliteringsforløb - revisited Lisbeth Minet, ph.d., adjunkt Klinisk Institut, SDU lisbeth.minet@rsyd.dk Inddragelse af borger i tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløbet Bjarne Rose Hjortbak Marselisborg Centret, Forsker og konsulent Bjarne.Hjortbak@stab.rm.dk Interventioner i rehabilitering. Den vanskelige implementering. Tonny Jæger, ph.d studerende, SDU tonny.jaeger.pedersen@rsyd.dk Interventioner i rehabilitering. Hvordan klassificere? Hvem udfører hvad? Hvordan monitoreres indsatserne? Anders Skjerbæk, MSc, Klinisk underviser Sclerosehospitalet, Ry askj@sclerosehospital.dk Vurdering af effekten af rehabiliteringsforløbet Eva Ejlersen Wæhrens, ph.d., lektor Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU ewaehrens@health.sdu.dk 11

12 Forebyggelse som led i rehabilitering Anne-Mette Momsen Marselisborg Centret, Forsker Anne-Mette.Momsen@stab.rm.dk 12