Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263

Transkript

1 Foråret 2012 Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263 Modul: Etik i sundhedsprofessionernes praksis (5 ECTS) Tema: Lek. Mål/indhold Litteratur: Underviser Introduktion til uddannelsen 2 Der introduceres generelt til uddannelsen og institutionen. Til indhold i undervisningen og tilrettelagte læringsaktiviteter og til institutionens elektroniske læringsplatform. Forventninger til uddannelsen drøftes kort. Begrebet etik præsenteres kort i sammenhæng med uddannelsesforløbets temaer og struktur. Birkler, Jacob (2003): Filosofi & sygepleje. Munksgaard. Kap 1 og kap 2: side Lektor, cand. pæd., sygeplejerske Inge, UCL Etik i egen praksis 3 Målet er de studerende opøver evne til at indkredse og formulere centrale etiske spørgsmål og værdier i deres egen praksis. De studerende fortæller, hvad de oplever etisk særligt betydningsfuldt i deres egen praksis. Fortællingerne danner afsæt for valg af fælles spørgsmål til den sokratiske dialog de følgende dage. Sokratisk dialog 6 Målet er de studerende får indsigt en undrende tilgang til egen praksis og igangsætte en afklaringsproces af værdiers Birkler, Jacob (2009): Etisk håndværk. Munksgaard. Kap 2: s Fugl, Marie (2008): Sokrates giver arbejdsglæden tilbage. Astrisk nr. 42. Danmarks pædagogiske Universitetsskole. Hansen, Finn Thorbjørn (2010): Hermeneutisk praksis og 1

2 betydning i sundhedsfaglig praksis samt træne evne til at gennemføre en dyberegående refleksion og argumentation. Introduktion til den sokratiske dialoggruppe som redskab til værdiafklaring. Deltagelse i en værdiafklarende sokratisk dialog med afsæt i det fælles selvvalgte filosofiske spørgsmål. undringens væsen og betydning i sygepleje. Tidsskriftet Akademiske sygeplejersker nr. 2/2010. Side Hansen, Finn Thorbjørn (2000): Den sokratiske dialoggruppe et værktøj til værdiafklaring. Gyldendal Uddannelse. Kap 3. Supplerende: Martinsen, Kari og Eriksson, Katie (2010): Å se og Å innse om ulike former for evidens. Side Introduktion til etisk teori: Konsekvensetik, pligtetik, nærhedsetik, diskursetik Fortsættelse af etisk teori: Eksistentialistisk etik, nærhedsetik, 4 At de studerende får indsigt i forskellige etiske teorier, og hvorledes disse meget forskellige etiske retninger hver især angiver pejlermærker, der kan reflekteres med i hverdagens professionspraksis. 2 At de studerende opnår et samlet billede af de udvalgte etiske teorier, og hvorledes disse kan anvendes til at analysere og begrunde en etisk praksis. Birker, Jacob (2006). Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark s (en fordel at læse det hele til 21/5) Birker, Jacob (2006). Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark s (gentagelse fra 21/5) Etisk Argumentation 2 At de studerende tilegner sig nogle argumentationsprincipper der kan skabe stringens i en etisk argumentation Nyeng, Frode. (2000). Etiske teorier. Gyldendal Uddannelse. s

3 Etiske dilemmaer 2 Målet med lektionerne er at de studerende får en forståelse af, hvordan de kan arbejde med at identificere og belyse etiske dilemmaer i egen praksis. Der er oplæg og introduktion til en udvalgt case, der analyseres med anvendelse af etiske teorier i studiegrupper. Birkler, Jacob (2009): Etisk håndværk. Kap 1: side Kap 2: side Kap 3: side Dialog om caseopgave 2 Målet er at den studerende opøver sin evne til at indgå i en etisk begrundet dialog om casens centrale etiske dilemmaer i sundhedsfaglig praksis 1 Introduktion til modulprøve Øvrige læringsaktiviteter: Beskrive, identificere værdier/etiske spørgsmål og etiske refleksioner 10 Øvrige læringsaktiviteter er øvelser og opgaver formuleret af undervisere, der har til hensigt, at videreudvikle de studerendes kompetencer til, at forholde sig til at beskrive egen praksis, identificere værdier/etiske spørgsmål og via etiske refleksioner, vurdere og anvende etisk teori for at fremme argumentation via mundtlig og skriftlig formidling af etiske problematikker fra egen praksis. Lektioner angiver den tid, hvor undervisere tilbyder introduktion og vejledning til studerendes individuelle eller gruppebaserede læringsaktiviteter. Studerendes tidsforbrug er større end denne ramme. Der introduceres til aktiviteterne og der er mulighed for vejledning/feedback undervejs. Forberedelse til Modulprøven 3

4 Procesportfolio Portfolio betyder egentlig en mappe, hvor man samler sine personlige uddannelsesdokumenter. Der skelnes mellem to typer af portfolio: En procesportfolio, eller en prøveportfolio. Procesportfolioen er den enkelte studerendes studieredskab. Her produceres og gemmes skriftlige refleksioner ud fra mål og indhold i de beskrevne læringsaktiviteter. Refleksionerne kan guides af spørgsmål som: Hvad ved jeg nu? Hvordan kan jeg bruge det i min praksis? Hvilken forskel vil det gøre? Materialerne drøftes i studiegrupper og med vejleder, den studerende reflekterer over sin feedback og viderebearbejder sine materialer. Den studerende udarbejder løbende med procesportfolio bestående af dokumenter, som: - egen praksisbeskrivelse(r) - uddybende refleksion over mulige etiske værdier der er på spil i praksisbeskrivelse - udkast til mulige etiske værdier og teorier der kan sættes i spil til videre fordybelse. - caseopgaven (fælles for gruppen) 4

5 Denne procesportfolies dokumenter kan danne grundlag/ideer til den egentlige modulprøve (se særskilte kriterier). 5