Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006"

Transkript

1 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning Århus C Tlf.: ; Fax: e: URL:

2

3 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 24/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer på hver side, og OBS! Det skal angives, hvorvidt eksaminanden tidligere har bestået eksamen i almen patologi efter gamle studieordnings 2. del A. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. 3 case stories og 3 emnecentrerede. Har eksaminanden allerede bestået eksamen i patologi på 2. del A efter gamle studieordning, skal kun de 6 kortsvarsopgaver besvares (eksamensvarighed 3 timer), - alle øvrige eksaminander skal besvare hele eksamenssættet (eksamensvarighed 4 timer). Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet og herefter foretages afkrydsning med angivelse af, om eksamen i almen patologi på 2. del A efter gamle studieordning tidligere er bestået. Såfremt der kan svares ja til dette spørgsmål, skal eksaminanden springe opgave 1-25 over, og kun besvare efterfølgende kortsvarsopgaver nr (i løbet af 3 timer). Hvis eksaminanden svarer nej til dette spørgsmål skal alle opgavesættets 31 opgaver besvares (i løbet af 4 timer). Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen (husk at anføre lodtrækningsnummer på hver side). Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/be-rigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsesarkets bagside.

4 Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet (husk at anføre lodtrækningsnummer). Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! Multiple choice opgaver (Besvares af eksaminander, som ikke tidligere har bestået 2. del A s patologieksamen efter den gamle studieordning) Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsesarkets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: Skriftlig eksamen Patologisk anatomi 1

5 A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). Skriftlig eksamen Patologisk anatomi 2

6 Multiple choice besvarelse: opga A B C D E ve nr. 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X Multiple choice opgave Type 1 Skriftlig eksamen Patologisk anatomi 3

7 T1: 2. udgave; I: Hyalin degeneration er celleskade, der er forårsaget af akkumulation af A. Lipider B. Kulhydrater C. Proteiner D. Vand E. Salte T1: 2. udgave; I: Følgende er ikke karakteristisk for nekrose A. Intakt cellemembran B. Pyknose C. Karyolyse D. Karyorrhexis E. Intet af ovennævnte T1: 2. udgave; I: I de sene sikre dødstegn i forbindelse med ligsyn indgår ikke A. Livores B. Rigor mortis C. Cadaverositas D. Maceratio E. Eksvisceration T1: 2. udgave; I: Følgende udtryk er rigtigt vedrørende metaplasi A. Ændring af celler i malign retning B. Ændring af bindevæv til epithelvæv C. Skrumpning af epithelceller D. Ændring af epithelvæv til bindevæv E. Ingen af ovennævnte T1: 2. udgave I: Ødemvæske A. Kan betegnes som et ekssudat B. Har et højt proteinindhold C. Koagulerer ved henstand D. Kan betegnes som et transsudat E. Intet af ovennævnte T1: 2. udgave I: Akut stase kan typisk ses ved A. Cerebral apopleksi B. Hjerteinfarkt C. Nyreinfarkt 4

8 D. Aterosklerose E. Kronisk hjerteinsufficiens T1: 2. udgave I: Den hyppigste årsag til septisk shock er A. Endotoksiner fra grampositive bakterier B. Svampetoksiner C. Endotoksiner fra gramnegative bakterier D. Nedsat immunforsvar E. Recidiverende viruspneumoni T1: 2. udgave I: Ved langvarig, kronisk inflammation ses ikke A. Resolution B. Feber C. Vægttab D. Amyloidose E. Ingen af ovennævnte T1: 2. udgave I: Ved hypertrofi forstås A. Forstørrelse af organer eller organdele som følge af cellulær proliferation B. Forstørrelse af organer eller organdele som følge af cellulær forstørrelse C. Øget evne til cellulær regeneration D. Forstørrede organer med nedsat funktion E. Intet af ovennævnte T1: 2. udgave I: Malignitetsgradering udføres for at fastlægge A. Maligne svulsters udbredelse i kroppen B. Maligne svulsters metaboliske aktivitet C. Maligne svulsters markører i serum D. Maligne svulsters grad af dedifferentiering E. ingen af ovennævnte Multiple choice opgave Type 2 T2: 2. udgave I: Ved atrofi kan der ses 1. Reduktion i cellestørrelse 2. Reduktion i celleantal 3. Apoptose 4. Nekrose 5

9 T2: 2. udgave I: En thromboembolus er 1. Opbygget af trombemateriale 2. Ødemfremkaldende 3. Infarktfremkaldende i nyrerne 4. Opstået i lungekredsløbet T2: 2. udgave I: Dannelse af granulationsvæv involverer en 1. Inflammationsfase 2. Fibroplasifase 3. Remodelleringsfase 4. Transsudationsfase T2: 2. udgave I: Cytologiske malignitetskriterier omfatter 1. Polymorfi 2. Variation i størrelse og antal af nukleoler 3. Hyperkromasi 4. Metaplasi T2: 1. udgave II: Lungecancer 1. Er associeret til rygning 2. Forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder 3. Har en 5 år overlevelse på mindre end 15% 4. Er oftest ikke-småcellede T2: 1. udgave II: Coronar aterosklerose 1. Er sædvanligvis forbundet med øget plasmakoncentration af HDL 2. Kan være en arveligt betinget sygdom 3. Er synonym med kalcificeret mediasklerose (Mönckeberg) 4. Er ofte associeret til øget plasmakoncentration af LDL T2: 1. udgave II: Hvilke af følgende udsagn om meningeal karcinomatose er sande? 1. Der ses diffus vækst af metastatiske tumorceller i subarachnoidalrummet 2. Der er hyppigst tale om metastatiske adenocarcinomceller 3. Der kan være tale om meningeal involvering med malignt lymfom 4. Der kan være tale om meningeal involvering med leukæmisk infiltration 6

10 T2: 2. udgave I: Amyloidose betegner en gruppe relativt sjældne sygdomme, som ikke er associeret til 1. Nefrotisk syndrom 2. Medullært thyreoideacarcinom 3. Makroglossi 4. Ophobning af proteoglykaner i vævet T2: 1. udgave II: Malign(-e) epithelial(-e) tumor(-er) i hud med relativ god prognose er 1. Basocellulært carcinom 2. Keratoacanthom 3. Planocellulært/spinocellulært carcinom 4. Malignt melanom T2: 1. udgave II: Cervical intraepithelial neoplasi grad 3 (CIN grad 3) er karakteriseret af 1. Forstyrret lagdeling i epithelet 2. Kernehyperkromasi 3. Øget antal mitoser 4. Mikroinvasion med begyndende gennembrud af basalmembranen Multiple choice opgave Type 3 T3: 2. udgave; I: 168/171/ /173/ Koagulationsnekrose A. Vasculitis 22. Kollikvationsnekrose B. Bakterier 23. Fedtnekrose C. Traume 24. Gangræn D. Cyste 25. Fibrinoid nekrose E. Hyppigst 7

11 Kortsvarsopgaver (besvares af alle eksaminader) Opgave 26: Emnecentreret essay Emne: Centralnervesystemets patologi. I Danmark er incidensen af intrakranielle primære svulster ca pr. år, og 50% af disse er såkaldte neuroepitheliale svulster. 26a) Nævn de 4 hyppigste neuroepitheliale svulster. (4 point) 1. Glioblastom 2. Astrocytom 3. Oligodendrogliom/Medulloblastom 4. Ependymom 26b) Nævn mindst 3 kliniske symptomer på en intrakraniel svulst? (3 point) Hovedpine, synsforstyrrelser, opkastninger, kvalme, kramper, sjældnere demens, lammelse, afasi, epilepsi, føleforstyrrelse, personlighedsændr. 26c) Hvilke 2 faktorer har størst prognostisk betydning for en patient med hjernesvulst? (2 point) 1. Anatomisk lokalisation af hjernesvulsten 2. Histologisk type af hjernesvulst og/eller malignitetsgrad (astrocytomer) 26d) Angiv navnene på de 3 hyppigste vira, som i Danmark forårsager infektion i centralnervesystemet. (3 point) 1. Herpes simplex virus 2. Varicella zoster virus 8

12 3. Cytomegalovirus 26e) Nævn en karakteristisk makroskopisk forandring og 2 karakteristiske mikro-skopiske forandringer som er associeret med Alzheimers demens. (3 point) Karakteristisk makroskopisk forandring: Global atrofi To karakteristiske mikroskopiske forandringer: 1) Senile plaques/amyloid aflejring i den grå substans 2) Neurofibrillære tangles i nerveceller (Mulige alternativer: Granulovakuolær nervecelle degeneration; Hiranolegemer; Nervecelletab; Reaktivastrocytose.) 26f) Immunhistokemisk kan man påvise 2 proteinstoffer svarende til de 2 mikroskopiske forandringer, nævnt i opgave 26e, og disse anses for specifikke for Alzheimers demens. Hvilke 2 proteinstoffer er der tale om? (2 point) 1) Ubiquitin 2) Tau-protein 26g) Epiduralt og subduralt hæmatom opstår ved karlæsioner i forbindelse med traumer. Fra hvilke kar opstår blødningerne oftest ved disse to typer af hæmatomer? (2 point) Blødningskilde ved epiduralt hæmatom: Meningealarterier Blødningskilde ved subduralt hæmatom: Cerebrale vener 26h) Nævn den hyppigste årsag til subarachnoidalblødning. (1 point) Ruptur af et sakkulat aneurisme på en af de store, cerebrale arteriegrene 26i) I hvilke kars forsyningsområder ses hyppigst hjerneinfarkter, og hvorfor? (2 point) Kar: Aa. cerebri mediae 9

13 Begrundelse: Aa. cerebri mediae forsyner 80% af de cerebrale hemisfærer med blod Opgave 27: Case story En 28-årig kvinde har set en udsendelse i fjernsynet omhandlende selvundersøgelse af brystkirtlen, og efterfølgende bemærker hun en knudedannelse i sit venstre bryst. Hun bliver angst, og henvender sig derfor til sin praktiserende læge. Lægen palperer det venstre bryst, og kan konstatere en afrundet, frit forskydelig svulst på ca. 2 cm i største diameter. 27a) Baseret på den praktiserende læges objektive fund, hvilken diagnose er så den mest sandsynlige? (2 point) Diagnose: Fibroadenoma mammae (alternativ: cystis mammae) 27b) Nævn mindst 2, yderligere undersøgelser, som den praktiserende læge bør udføre på kvinden. (2+2 point) Yderligere undersøgelse nr. 1: Undersøgelse af modsidige brystkirtel Yderligere undersøgelse nr. 2: Undersøgelse af lymfeknuder i aksillerne Kvinden henvises nu til parenkymkirurgisk afdeling. Her undersøges hun grundigt, og knuden i det venstre bryst genfindes. Den beskrives af overlægen som en ca. 2 cm, hård og forskydelig knude, som samtidig har en lidt uregelmæssig periferi. På denne baggrund ordineres yderligere 2 undersøgelser, som led i den såkaldte triple diagnostik. 27c) Hvilke undersøgelser er der tale om? (2 point) 1. Undersøgelse: Mammografi og/eller ultralydsscanning 2. Undersøgelse: Finnålsaspiration, med efterfølgende cytologisk undersøgelse (Alternativ: Grovnålsbiopsi med efterfølgende grovnålsbiopsi) En af de udførte undersøgelser giver mistanke om malign svulst i mamma, medens den anden ikke viser tegn på malignitet. Man vælger, 10

14 at kvinden skal opereres, og ordinerer i forbindelse med operationen en hasteundersøgelse med henblik på muligt at opnå konklusiv diagnose. 27d) Hvilken undersøgelse er der tale om? (1 point) Undersøgelse: Peroperativ frysesnitsundersøgelse af excisionsbiopsi Det viser sig ved ovenfor efterlyste undersøgelse, at svulsten er ondartet. Man foretager derfor såkaldt lumpektomi af svulsten i venstre mamma, og operationen foregår i et regi, hvor der samtidigt kan udføres såkaldt sentinel lymfeknude diagnostik. 27e) Beskriv rationalet/baggrunden for sentinel lymfeknude diagnostik. (4 point) Lymfedrænagen fra et givet tumorområde føres primært til en enkelt eller flere lymfe-knuder, der betegnes som sentinel lymfeknuder (skildvagtslymfeknuder).påvises ikke metastaser i skildvagtslymfeknuderne er risikoen for, at svulsten har spredt sig til an-dre lymfeknuder meget ringe, hvorved et større kirurgisk indgreb kan undgås (fjernelse af alle lymfeknuderne i aksillen 27f) Hvilken komplikation er det man vil undgå ved at anvende sentinel lymfeknude teknikken? (1 point) Komplikation: Kronisk lymfødem af overekstremitet Ved pato-anatomisk, makroskopisk undersøgelse af den fjernede svulst i venstre mamma anlægges flere snit i tumor, og et repræsentativt snit vises i det digitale fotografi nedenfor.! mangler! Svulstens har en meget hård konsistens, og beskrives af patologen som værende makroskopisk af malignt udseende. Udover tumors faste konsistens, lægger patologen vægt på 2 makroskopiske karakteristika i sin diagnosticering af svulsten som værende malign. 27g) Hvilke 2 makroskopiske karakteristika vurderer patologen? (2 point) 1. Makroskopiske karakteristikum: Uskarpt afgrænset svulst (Alternativer: størrelse / resektionsrande) 2. Makroskopiske karakteristikum: Tynde udløbere i det omgivende væv 11

15 Svulsten bliver efterfølgende undersøgt mikroskopisk, og det viser sig, at det drejer sig om et duktalt carcinom. Patologen fastlægger tumors malignitetsgrad ved vurdering af 3 mikroskopiske/cytologiske kvaliteter i tumor. 27h) Hvilke 3 ting er det patologen undersøgelser? (3 point) 1. Graden af tubulusdannelse 2. Antallet af mitoser 3. Graden af kernepleomorfi Det viser sig, at malignitetsgraden er høj (malignitetsgrad 3), og kvinden henvises nu til efterbehandling på onkologisk afdeling. Supplerende undersøgelser afslører, at kvinden allerede har udviklet metastaserende kræftsygdom, og onkologen rekvirerer derfor en supplerende undersøgelse af det fjernede svulstvæv i venstre mamma, idet man er specielt interesseret i, hvorvidt kræftvævet udviser overekspression af en vækstfaktor og en hormonreceptor. 27i) Hvilken vækstfaktor, henholdsvis hvilken hormonreceptor, er onkologen interesseret i at kende status af? (2 point) Vækstfaktor: HER2 / c-erbb-2 Hormonreceptor: Østrogenreceptor Kvinden udvikler universelt metastaserende brystkræft, og går ad mortem efter et relativt kort sygdomsforløb. Ved obduktion konstateres den for brystkræft typiske form for fjern-metastasering. 27j) Nævn de 4 hyppigste lokalisationer for fjernmetastasering af brystkræft. (4 point) 1. Knogler 2. Pleura 3. Lunger 4. Lever 12

16 Opgave 28: Emnecentreret essay Emne: Kardiovaskulær patologi. 28a) Giv en definition på shock. (3 point) En klinisk tilstand, forårsaget af et drastisk fald i blodforsyningen med utilstrækkelig tilførsel af ilt og næringsstoffer til organer og væv og tilsvarende utilstrækkelig fjernelse af metaboliske affaldsstoffer (Alternativer: Kredsløbskollaps, lavt blodtryk) 28b) I klinisk praksis anvender man en inddeling af shock, der er baseret på årsagen til shock. Hvilke 3 hovedtyper af shock hviler denne klassifikation på? (3 point) Årsagstype 1: Hypovolæmisk shock Årsagstype 2: Kardiogent shock Årsagstype 3: Septisk shock 28c) Hvorledes kan man udtrykke forskellen mellem primær (essentiel) hypertension og sekundær hypertension? (2 point) Man kender ikke den nøjagtige årsag til primær (essentiel) hypertension (formentlig et samspil mellem genetiske og omgivelsesrelaterede faktorer multifaktoriel), medens sekundær hypertension er de former for hypertension, der skyldes en bestemt sygdom/tilstand. 28d) Af samtlige patienter med kendt hypertension, angiv den omtrentlige andel af patienter med henholdsvis primær (essentiel) hypertension og sekundær hypertension. (2 point) Ca. andel med essentiel hypertension: ca. >90% Ca. andel med sekundær hypertension: ca. 5-10% 28e) Nævn 5 forskellige hovedårsager til sekundær hypertension. (5 point) 13

17 Årsag 1: Nyresygdomme (renovaskulære, paremkymatøse, reninprod. tumorer) Årsag 2: Binyresygdomme (fæokromocytom, prim. hyperaldost., Mb. Cushing) Årsag 3: Hypertyreoidisme Årsag 4: Lægemidler (mineralo- og glucokortikoider, østrogener, p-piller) Årsag 5: Præeklampsi, alkoholmisbrug, lakridsoverforbrug 28f) De pato-anatomiske, histologiske forandringer er forskellige for henholdsvis såkaldt benign og malign hypertension. Ved hver af disse 2 tilstande beskrives histologisk 2 karakteristiske læsioner i små arterier og arterioler. Hvilke? (2 + 2 point) A. Benign hypertension er mikroskopisk karakteriseret ved: Karlæsion 1: Karforsnævring betinget af koncentrisk intimafortykkelse Karlæsion 2: Hyalinisering af karvægge B. Malign hypertension er mikroskopisk karakteriseret ved: Karlæsion 1: Proliferativ intimafortykkelse af glatte muskelceller og kollagen Karlæsion 2: Fibrinoid nekrose 28g) Non-infektiøs vaskulitis opstår som en primær karsygdom eller som et ledsagefænomen i forskellige systemsygdomme. Angiv navnene på 3 forskellige primære, non-infektiøse vaskulitter. (3 point) Vaskulit type 1: Kæmpecellearteritis Vaskulit type 2: Polyarteritis nodosa, Takayasus arteritis, Kawasakis sygdom 14

18 Vaskulit type 3: Wegener s granulomatose, thrombangiitis obliterans 28h) Angiv definitionen på pulmonal hypertension, herunder også de definitoriske grænser for systolisk/diastolisk tryk i lungekredsløbet ved denne tilstand. (2 point) Pulmonal hypertension er en tilstand med øget tryk i arteriae pulmonales, med et normaltryk overstigende 30/15 mmhg 28i) Hvad er navnet på den hyppigste, primære svulst i hjertet. (1 point) Hyppigste, primære svulst i hjertet hedder: Myksom 28j) Angiv definitionen på myokardieinfarkt og de 2 patogenetiske hovedårsager til myokardieinfarktets opståen. (4 point) Definition på myokardieinfarkt: Myokardieinfarkt er en iskæmisk myokardienekrose og skyldes altid utilstrækkelig blodforsyning To patogenetiske hovedårsager til myokardieinfarktets opståen: 1) Reduceret blodforsyning (koronarokklusion) 2) Øget iltbehov (fx hjertehypertrofi) Opgave 29: Case story En 25-årig mand har igennem et stykke tid følt sig tiltagende træt med åndenød i forbindelse med anstrengelse. Indenfor den sidste uge har han udviklet et par ømme, let hævede og rødviolette knuder i huden på det ene underben. Henvendelse til en privatpraktiserende dermatolog resulterer i en biopsi af hudlæsionen, og histopatologisk påvises septal panniculitis med et blandet betændelsescelleinfiltrat, domineret af lymfocytter, tilblandet histiocytære celler og få kæmpeceller. Der har ikke kunnet påvises mykobakterier i biopsimaterialet. 15

19 29a) Hvilken diagnose vil du foreslå for den beskrevne hudlæsion? (2 point) Diagnose: Erythema nodosum / knuderosen Mandens anstrengelsesudløste åndenød persisterer, og subjektivt har han en fornemmelse af forværring. Samtidigt har han en følelse af stivhed i led og muskler, ligesom han i en periode bliver behandlet af sin praktiserende læge for en øjenbetændelse. Han har tillige oplevet et tilfælde af diarré, men det havde også ramt andre i hans omgangskreds på daværende tidspunkt. På basis af symptombilledet, kan du formentlig foreslå flere mulige tilgrundliggende sygdomme. 29b) Angiv 3 relevante, patogenetisk forskellige differentialdiagnostiske overvejelser. (3 point) Differentialdiagnose 1: Systemsygdom (LED/kollagenose, sarkoidose, endocardit) Differentialdiagnose 2: Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Differentialdiagnose 3: Kronisk inflammation (fx tuberkulose) En dag udvikler manden pludselige, kolikagtige smerter i højre flanke, strålende om i lysken. Han bliver indlagt på Urinvejskirurgisk afdeling på mistanke om indkilet uretersten. Ved diverse røntgenundersøgelser og ultralydsscanning påvises også en sten i højre ureter, og tillige kan man på røntgenoversigt af nyrerne se, at der er kalkudfældninger i nyrernes pyramidespidser. Undersøgelse af blodprøver og urin viser hyperkalkæmi og hyperkalkuri. Inden patienten når at blive behandlet for sin uretersten udvikler han pludselig høj feber og smerterne i højre flanke forværres. 29c) Hvilken komplikation er nu tilstødt, og hvordan vil du patogenetisk forklare denne komplikations opståen? (1+2 point) Komplikation: Akut, højresidig pyelonefritis/urosepsis Patogenetisk forklaring: Den tilstedeværende uretersten fører til okklusion af højre ureter. Denne tillukning i rørsystemet vil føre til infektion proksimalt for tillukningen (pyelitis med overgriben på nyreparenkymet (pyelonefritis)) På sygehuset behandles patienten intensivt antibiotisk, og tilstanden bedres, hvorefter man behandler patienten for ureterstenen med 16

20 knusning via ultralyd. Han overflyttes til medicinsk afdeling med henblik på nærmere udredning. Der foretages røntgenundersøgelse af thorax/lunger på patienten. Røntgenbilledet viser hævede lymfeknuder i lungehilus/mediastinum og der ses nodulære infiltrater i lungerne, som af radiologen mistænkes som udtryk for lungefibrose. Man vælger nu at foretage bronkoskopi med transbronkial biopsitagning, og det histopatologiske billede fremstår således (lav og høj forstørrelse til rådighed): 29d) Hvad er den pato-anatomiske diagnose på den transbronkiale biopsi? (2 point) Pato-anatomisk diagnose: Ikke-nekrotiserende, granulomatøs inflammation (Alternativer: Sarkoid-lignende gramulomer; epitheloid cellegranulomer) Billederne ovenfor viser bla. kæmpeceller af Langhansk type. I nogle af disse kæmpeceller kan der ses henholdsvis forkalkninger og proteinudfældninger (markeret med pil på billedet til højre), som typisk er associeret med den sygdom patienten lider af, men som ikke er specifikke for sygdommen. 29e) Hvad er navnet på henholdsvis forkalkningerne og proteinudfældningerne i læsionens kæmpeceller? (2 point) Forkalkningernes navn: Schaumann-legemer Proteinudfældningernes navn: Asteroidlegemer 29f) Hvilken blodprøve vil du foreslå til videre udredning af patienten? (2 point) 17

21 Blodprøve: Måling af serum angiotensin-converting enzyme (ACE) Det differentialdiagnostiske spektrum synes at indsnævre sig. 29g) Hvilken arbejdsdiagnose vil du nu foreslå som den mest sandsynlige, baseret på de supplerende kliniske oplysninger og laboratorieanalyser? (2 point) Diagnose: Sarkoidose Man behandler nu patienten for hans sygdom, men den unge mand har fortsat svær åndenød, og en lungefunktionsmåling viser nedsat total lungekapacitet og nedsat respiratorisk volumen. Der er altså tale om en restriktiv lungeinsufficiens hos denne patient. En thorakoskopisk udtaget lungebiopsi viser lungeforandring typisk for patientens sygdom i et sent stadium. 29h) Hvad er den histopatologiske diagnose af lungebiopsien? (1 point) Histopatologisk diagnose: Lungefibrose Patienten har det nogenlunde på den medicinske behandling han tilbydes, men er desværre plaget af gentagne, bakterielle lungeinfektioner. 29i) Hvilken type af pneumoni er patienten plaget af? (1 point) Pneumonitype: Bronchopneumoni (lobulær pneumoni) I forbindelse med en af disse pneumonier breder betændelsen sig til pleura, og forårsager en stor pusansamling i denne lokalisation 29j) Hvad betegnes denne tilstand med pusansamling i pleurahulheden? (1 point) Betegnelsen er: Pleuraempyem Udover recidiverende pneumonier viser patienten tiltagende tegn på isoleret højresidig hjerte-insufficiens. 29k) Nævn denne tilstands navn og 3 forskellige patoanatomiske og/eller kliniske fund relateret hertil. (4 point) Tilstandens navn: Cor pulmonale 18

22 Fund 1: Kronisk leverstase / hepatomegali Fund 2: Ascites / øget tryk i vena portae Fund 3: Deklive, symmetriske ødemer Opgave 30: Emnecentreret essay Emne: Nefropatologi. 30a) Proteinuri ses ved en række sygdomstilstande. Ved de fleste drejer det sig om albuminuri, men nogle tilstande med proteinuri er karakteriseret ved ingen, eller kun beskeden mængde albuminuri. Hvilken sygdom giver massiv proteinuri uden væsentlig albuminuri? (1 point) Sygdom: Myelomatose 30b) Nefrotisk syndrom ses ved en række forskellige former for glomerulonefritis. Definér nefrotisk syndrom. (4 point) Ved nefrotisk syndrom ses døgnudskillelse af flere gram protein i urinen (typisk 5-10g/døgn, definitorisk >3,5g/døgn), ligesom der ses ødemer, hypoalbuminæmi og hypercholesterolæmi (ofte associeret med hypertension) 30c) Den hyppigste form for glomerulonefritis i den vestlige verden er IgA-glomerulonefritis. Hvad er de 2 vigtigste symptomer på IgA-glomerulonefritis (IgA-disease)? (2 point) De hyppigste symptomer på IgA-glomerulonefritis er hæmaturi og proteinuri Billedet nedenfor illustrerer væv fra en person med proteinuri.! mangler! 19

23 30d) Hvilken meget almindelig sygdom er der tale om, og hvad kaldes denne pato-anatomiske læsion? (2 point) Sygdom: Diabetes mellitus Navn: Kimmelstiel-Wilsons læsion / Nodulær glomerulosklerose 30e) Kronisk pyelonefritis er en kronisk betændelse i nyrens parenkym og pelvis på basis af kronisk eller recidiverende urinvejsinfektion. Man inddeler denne tilstand i 2 hovedtyper, med hver deres ætiologi. Hvilke hovedtyper er der tale om? (2 point) Hovedtype 1: Obstruktiv, kronisk pyelonefritis Hovedtype 2: Non-obstruktiv, kronisk pyelonefritis 30f) For hver af disse 2 hovedtyper af kronisk pyelonefritis skal nævnes en relevant ætiologi (i rækkefølge svarende til spørgsmål 30f). (2 point) Ætiologi 1: Anatomisk urinvejsforsnævring (intern/ekstern) eller stendannelse Ætiologi 2: Vesikouretral refluks 30g) Hvor stor en procentdel (omtrentligt) af patienterne med diabetes mellitus udvikler nyrepåvirkning? (1 point) Procentdel patienter med nyrepåvirkning: 35-40% (acceptrange: 20-50) 30h) Beskriv karakteristiske morfologiske forandringer i glomerulus ved insulinkrævende diabetes mellitus. (5 point ) Ved diabetisk glomerulopati (nefropati) findes tidligt en forstørrelse af glomeruli. Senere sker der en forøgelse af basalmembranmængden i mesangiet og en fortykkelse af den glomerulære kapillærvæg. De mest karakteristiske glomerulære forandringer er nodulær sklerose, diffus sklerose, fibrin caps og kapsulært drop. 30i) Hvilke forandringer ses typisk i nyretubuli og nyrens interstitium ved insulinkrævende diabetes mellitus? (3 point) 20

24 Ved diabetes mellitus ses typisk tubulusatrofi, interstitiel infalmmation med kroniske betændelsesceller og interstitiel fibrose (evt. arteriolo- og arteriosklerose) Opgave 31: Case story En 35-årig mand har gennem flere år oplevet perioder med tynd afføring, faktisk har der til tider været tale om diarré flere gange dagligt. Imidlertid er disse symptomer altid svundet igen, og blevet afløst af flere måneder varende, symptomfrie perioder. Efter et jobskifte er symptomerne recidiverede, og han vælger nu at kontakte sin praktiserende læge. Lægen spørger manden om andre symptomer fra tarmen, og ikke mindst er han interesseret i diarréens udseende. 31a) Hvilke to karakteristika vedrørende diarréens udseende tror du lægen specielt spørger om? (2 point) Karakteristikum 1: Slimholdig diarré (alternativ: farve) Karakteristikum 2: Blodig diarré Manden har således aktivitet i sin tarmsygdom, og på mistanke om kronisk inflammatorisk tarmsygdom henviser lægen manden til koloskopi. 31b) Givet, at det drejer sig om colitis ulcerosa, hvordan vil tarmslimhinden præsentere sig ved den endoskopiske undersøgelse? (4 point) Slimhinden er rød og granuleret (fløjlsagtig), let blødende, med sår (konfluerende) dækket af slim og pus, og med inflammatoriske pseudopolypper. Læsionen er kontinuert fordelt i tarmen og starter typisk distalt 31c) Givet, at det drejer sig om Mb. Crohn, hvordan vil tarmslimhinden så præsentere sig ved endoskopisk undersøgelse? (3 point) Slimhinden ses med aftøse ulcera (1-2mm store med hvid basis omgivet af rød halo), evt. konfluerende lineære, longitudinelle og transversale sår givende et brostensudseende, evt. ses stenoser. Læsionen er segmentalt fordelt i tarmen Ved koloskopien udtages også biopsier fra flere lokalisationer i tarmslimhinden. Ved den efterfølgende mikroskopiske undersøgelse af disse, beskriver patologen flere foci med dysplastiske forandringer 21

25 i colonslimhindeepithelet. Samtidig erkendes de for colitis ulcerosa typiske mikroskopiske forandringer. 31d) Nævn 4 mikroskopiske forandringer i colon ved aktiv colitis ulcerosa, og angiv de lag i colonvæggen, som er involverede af den inflammatoriske proces. (5 point) Mikroskopiske forandringer ved colitis ulcerosa: 1. Kryptirregularitet (skæve, forgrenede kirtler) / ureglm. slimhindeoverflade 2. Infiltration med betændelsesceller / kryptabscesser 3. Bægercelletab ( eosinofil slimhinde ) 4. Overfladiske ulcera / inflammatoriske pseudopolypper Involverede lag af colonvæggen: Mucosa og evt. øvre del af submocosa Manden har det ikke godt de første 2 døgn efter koloskopien, han har konstant ondt i maven. En natlæge konstaterer, at patienten er kortåndet, og ved objektiv undersøgelse påvises forøgede smerter ved palpation af abdomen, ligesom smerterne forøges, når natlægen hurtigt løfter hænderne fra abdominalvæggen. Patientens abdominalvæg forekommer meget hård. Der er ikke gået luft, og patienter har ingen diarréer. 31e) Hvilken komplikation er tilstødt patienten, og hvad er komplikationens sandsynlige årsag? (2 point) Komplikation: Non-infektiøs peritonitis Årsag: Perforation ved koloskopisk biopsitagning/perforeret toxisk megacolon Manden bliver hasteindlagt, og opereres akut. Det postoperative forløb er ukompliceret, og han kommer sig relativt hurtigt. Da der imidlertid blev påvist epitheldysplasi i biopsierne fra colon, tilrådes han total kolektomi, som han accepterer. I ventetiden indtil operationen oplever manden flere symptomer, som ikke lokaliseres til tarmen, men som udmærket kan have relation til hans fremskredne colitis ulcerosa. 31f) Nævn 3 typiske, extra-intestinale symptomer, som denne patient vil kunne opleve (3 point) 22

26 Symptom 1: Smerter i, og hævelse af led (arthritis) Symptom 2: Rødlige hævede knuder i huden (erythema nodosum) Symptom 3: Betændelse i øjnene (iridocyklitis) (Alternativer: Symptomer på galdesten / Skleroserende kolangitis, Pyoderma gangrenosum / Steatose) Ved operation fjernes hele colon, og man anlægger en såkaldt pouch. I den efterfølgende makroskopiske undersøgelse af tarmen, opdager patologen en lille ulcereret tumordannelse i colon descendens. Ved mikroskopisk undersøgelse af denne svulst påvises et adenocarcinom, som er vokset ned i submucosa, der påvises ingen lymfeknude-metastaser. 31g) Hvilket stadium, ifølge Dukes stadieinddeling er der tale om? (1 point) Dukes stadium: A Ved den mikroskopiske undersøgelse påvises endvidere udbredte dysplastiske forandringer i colonslimhinden, og der identificeres 3 små adenomer, som ligeledes udviser dysplasi af varierende sværhedsgrad. 31h) Hvilke 3, arkitektonisk forskellige typer adenomer beskrives i colon? (3 point) Type 1: Tubulært adenom Type 2: Tubulovilløst adenom Type 3: Villøst adenom Patienten indlægges 6 år efter med icterus (gulsot), og ved ultralyd konstateres talrige tumorer i leveren. Grovnålsbiopsi fra en af disse viser adenocarcinom, velforenelig med metastatisk coloncarcinom. 31i) Angiv, med stikord, 3 forskellige, teoretiske forklaringer til denne, relativt sene metastasering? (3 point) Årsag 1: Dormante tumorceller / manglende angiogenese Årsag 2: Tumorcelleproliferation = tumorcelle apoptose 23

27 Årsag 3: Immunologisk overvågning Samlet pointscore:

28 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/ Multiple choice Multiple choice opgave Type 1 T1: 2. udgave; I: 160; II: 56, Hvilket af følgende er ikke en årsag til venstre ventrikelhypertrofi (i hjertet) A. Aorta-insufficiens B. Aorta-stenose C. Coarctatio aortae D. Pulmonal hypertension E. Systemisk hypertension T1: 1. udgave; I: Hvilken af følgende primære hjernetumorer er ikke neuroepithelial? A. Oligodendrogliom B. Ependymom C. Medulloblastom D. Astrocytom E. Glioblastom T1: 1. udgave; I: Hvilken af følgende patofysiologiske forandringer ses ikke ved nervecellebeskadigelse? A. Kromatolyse B. Kernehyperkromasi C. Nervecelletab D. Wallersk degeneration E. Hyperplasi af nerveceller T1: 2. udgave; I: 168, Maligne celler er karakteriseret af A. Nedsat kerne/cytoplasma ratio B. Karyopyknose/skrumpede kerner C. Hyperkromasi D. Forekomst af intercellulære broer E. Ingen af ovennævnte T1: 2. udgave; I: Apoptosis er defineret som / karakteriseret af A. Celledød, som skyldes manglende blodforsyning B. Et normalt, fysiologisk fænomen C. Identisk med hydrop degeneration 25

29 D. Celledød i sammenhængende cellegrupper E. Intet af ovennævnte T1: 1. udgave; II: Hvilket af følgende er en hyppig komplikation til kronisk, peptisk duodenalulcus? A. Jernmangel anæmi B. Cancerudvikling C. Cirrose D. Anaemia perniciosa E. Granulomatøs inflammation T1: 1. udgave; II: Subduralt hæmatom opstår oftest som følge af A. Karanomali B. Aterosklerose C. Traume D. Hjernetumor E. Hypertension T1: 1. udgave; II: Ved benign hypertension er karforandringerne i nyrerne sædvanligvis lokaliseret i A. Interlobær arterier B. Nyrearteriernes ostier C. Glomeruli D. Arterioler E. Ingen af ovennævnte T1: 1. udgave; II: Hvis følgende begivenheder ordnes i kronologisk rækkefølge, hvilken er da den anden A. Fissur eller ruptur i ateromatøs plaque. B. Okklusion af lumen. C. Blødning i ateromatøs plaque. D. Thrombose. E. Rekanalisering. T1: 2. udgave; I: Ødemudvikling kan skyldes A. Hyperalbuminæmi B. Hypotension C. Diarré D. Leversvigt E. Ingen af ovennævnte Multiple choice opgave Type 2 T2: 1. udgave; II:

30 11. Eksponering for følgende ved man har/kan have en forbindelse med karcinomudvikling i lungerne. 1. Asbest 2. Uran 3. Cigaretrygning 4. Cigarrygning T2: 2. udgave; II: Hvilke(-n) malign(-e) tumor(-er) metastaserer sjældent 1. Bronkogent karcinom 2. Mammakarcinom 3. Nyrekarcinom 4. Astrocytom T2: 1. udgave; I: Kronisk bronchitis 1. Er forbundet med hypoplasi af de mukøse kirtler i bronkievæggen 2. Defineres som vedvarende produktiv hoste i mindste 3 på hinanden følgende måneder i mindst 2 på hinanden følgende år 3. Bakterielle infektioner er et særsyn 4. Ses ofte sammen med emfysem T2: 1. udgave; I: Cushings sygdom: 1. Kan skyldes fæokromocytom 2. Kan ses ved hypofyseadenom 3. Kan skyldes overproduktion af ADH 4. Kan ses ved binyrebarkkarcinom T2: 1. udgave; I: /544/ Mediastinal tumor hos unge mænd skyldes ofte: 1. Germinalcelletumor 2. Hodgkins lymfom 3. Non-Hodgkins precursor T-lymfoblastlymfom 4. Non-Hodgkins B-celle marginalzonelymfom T1: 2. udgave; I: Amyloidose er karaktiseret ved følgende. 1. Abnorm aflejring af glykogen. 2. Abnorm aflejring af mukopolysakkarider. 3. Abnorm aflejring af sfingolipider. 4. Abnorm aflejring af proteiner. T2: 2. udgave, I: Ved in situ-hybidisering: 1. Påvises protein sekvenser i intakte celler 2. Kan DNA ekstraheret fra såvel frysesnit som paraffinindstøbt materiale anvendes 3. Påvises små ændringer i antigener, der ikke kan ses ved immunhistokemi 27

31 4. kan genekspression undersøges T2: 1. udgave; I: Hvilke(-n) faktor(-er) disponerer til cancer corpus uteri? 1. Atypisk endometriehyperplasi. 2. Rygning. 3. Lang fertilitetsperiode (tidlig menarche og sen menopause). 4. Dysplasi på cervix. T2: 1. udgave; I: Hvilke(-t) udsagn om Alzheimers sygdom er korrekte? 1. Der er global hjerneatrofi 2. Der er amyloide aflejringer i plaques i den grå substans 3. Der kan ses amyloid/kongophil angiopati. 4. Der ses Lewy legemer. T2: 1. udgave; I: Hvilke(-n) mikroskopisk(-e) forandring(-er) ses ved steatohepatitis? 1. Ballooning af levercellerne. 2. Mallory legemer. 3. Pericellulær fibrose. 4. Inflammation af parenkymet. Multiple choice opgave Type 3 T3: 1. udgave; I: 511/513/521/522/ Auer-stave A. Akut myeloid leukæmi 22. Thrombocytose B. Myelomatose 23. Granulocytose C. Polycytaemia vera 24. Ekstramedullær hæmatopoiese D. Primær myelofibrose 25. Knoglesmerter E. Bronchopneumoni Multiple choice besvarelse: A B C D E opgave nr. 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 28

32 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X Kortsvarsopgaver (besvares af alle eksaminader) Opgave 26: Emnecentreret essay Emne: Mamma-patologi. Palpable forandringer eller udfyldninger i mamma giver ofte anledning til at kvinder henvender sig til lægen. 26a) Nævn 3 benigne patoanatomiske forandringer, som kan give anledning til sådanne forandringer. (3 point) 1. Cyste/duktektasi; fibroadenomatose; fibroadenom; (evt. mastitis; fedtnekrose) Ved mammografi påvises ofte mikroforkalkninger i mamma. 26b) Angiv to histologiske forandringer som kan give anledning til mikroforkalkninger. (2 point) 1. Fibroadenomatose; duktalt carcinoma in situ (DCIS) 2. 29

33 26c) Ca. hvor mange nye tilfælde mammacancer diagnosticeres årligt i Danmark? (1 point) Ca d) Angiv de 2 hyppigste histologiske hovedtyper af brystkræft. (2 point) 1. Hovedtype 1: Duktalt karcinom 2. Hovedtype 2: Lobulært karcinom 26e) Angiv 2 andre histologiske undertyper af brystkræft. (2 point) 1. Undertype 1: Tubulært/medullært/mucinøst/papillært/metaplastisk karcinomer 2. Undertype 2: 26f) Mammacancer behandles næsten altid operativt. Angiv de to hyppigst anvendte operationstyper og beskriv kort deres fordele og ulemper: (3 point) 1. Operationstype 1: Lumpektomi 2. Operationstype 2: Mastektomi 3. Fordele og ulemper: Lumpektomi giver et bedre kosmetisk resultat; ulempen er at der er mulighed for at efterlade cancer eller carcinoma in situ i det tilbageværende mamma væv Udover operation gives ofte supplerende behandling i form af strålebehandling eller kemoterapi. I planlægningen af denne behandling indgår patoanatomiske undersøgelser idet man bruger disse til at inddele mammacancer i prognostiske grupper. 26g) Nævn 5 prognostiske faktorer som indgår i denne inddeling: (5 point) 1. Histologisk type; tumorstørrelse; aksil lymfeknude status; 2. tumors malignitets grad (mitoser, pleomorfi, tubulusdannelse); 3. hormonreceptorstatus; proliferative /vækstfaktorer (Her2/c-erb-B2) h) Årsagerne til mammacancer er kun delvist klarlagt. Angiv 4 risikofaktorer som disponerer til sygdommen: (4 point) 1. Arvelighed 2. Lang interval mellem menarche og menopause (tidligt menarche; sen menopause) 3. Få / sene børnefødsler 4. Alder; fedme; høj social status; natarbejde; atypisk hyperplasi ved tidligere biopsi 30

34 Opgave 27: Case story En 35-årig mand henvender sig hos sin egen læge på grund af febrilia og smerter i den højre testikel. Ved den objektive undersøgelse bemærker lægen en diffust forstørret højre testikel og overvejer nu, om det drejer sig om en primær inflammation eller om der er tale om en tumor. 27a) Nævn en non-infektiøs inflammation, som kan forveksles med en tumor i testis. (1 point) Granulomatøs orchitis 27b) Nævn den hyppigste hovedgruppe af tumorer i testis. (1 point) Germinalcelletumorer 27c) Ca. hvor mange nye tilfælde testistumorer diagnosticeres årligt i Danmark? (1 point) Ca. 300 Der foretages en ultralydsscanning, som viser en 3 x 3 cm stor homogen, velafgrænset tumor. Samtidigt har en blodprøve vist, at der er forhøjet PLAP (placenta alkalisk fosfatase). 27d) Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig og hvorfor? (2 point) 1. Sandsynlig diagnose: Seminom 2. Fordi: De ofte producerer PLAP 27e) Hvad er prognosen for denne tumor ved lokaliseret sygdom? (1 point) Ca. 100% helbredes 27f) Nævn 3 andre maligne testistumorer (3 point) 1. Embryonalt karcinom; blommesækstumor; teratom; koriokarcinom g) Nævn 2 andre tumormarkører i blod man vil have undersøgt patienten for. (2 point) 1. HCG (humant choriongonadotropin) 2. AFP (alfa-1-foetoprotein) Patienten får foretaget en højresidig orkiektomi og samtidigt bliver der taget en biopsi fra den venstre testis. 31

35 27h) Forklar hvorfor man tager en biopsi fra den venstre testis? (2 point) Germinalcelletumorer forudgås ofte af cacinoma in situ forandringer (intratubulær germinalcelle neoplasi); 1-3 % er bilaterale 27i) Angiv én risikofaktor som disponerer til germinalcelletumorer. (1 point) Maldescensus; gonadale udviklingsanomalier; evt. øget østrogen påvirkning 27j) Nævn 2 ikke-gonadale lokalisationer, hvor primære germinalcelletumorer kan optræde. (2 point) 1. Retroperitoneum; mediastinum; intrakraniel (corpus pineale) 2. Efter operationen påvises ved CT-scanning forstørrede lymfeknuder retroperitonealt. 27k) Nævn den mest sandsynlige årsag til dette: (1 point) Seminom metastase 27l) Nævn 2 hyppige lokalisationer for hæmatogen metastasering af testiscancer. (2 point) 1. Lunger; lever; knogler 2. Opgave 28: Emnecentreret essay Emne: Vækstforandringer og neoplasi. 28a) Hvilke er de 2 hyppigste cancere (fraset hudkræft) i Danmark hos mænd og kvinder? (2 x 2 point) Hos mænd: Hos kvinder: 1. Lunge 2. Prostata 1. Bryst 2. Lunge 28b) Definer følgende (kort): (5 x 2 point) 1. Hyperplasi: Forstørrelse af organer eller væv som følge af et øget antal celler. 32

36 2. Metaplasi: En differentieret celletype erstattes af en anden differentieret celletype tilhørende samme kimblad. 3. Carcinoma in situ: Betegnelsen for morfologiske forandringer i epitel karakteriseret ved histo- og cytologiske kriterier for malignitet uden invasion (intakt basalmembran). 4. Stadieinddeling: Betegnelsen for den maligne neoplasis udbredelse. 5. Screening: Undersøgelse af en gruppe personer med henblik på at udskille dem, som er raske, fra dem som har udiagnosticeret sygdom eller som har en særlig risiko for at få sygdommen. 28c) I Danmark udføres aktuelt screening i alle amter for forstadier til hvilken cancer? (1 point) Cancer cervicis uteri 28d) I Danmark planlægges eller udføres aktuelt screening i nogle amter for andre cancere. Nævn 2: (2 point) 1. Mammacancer 2. Kolorektalcancer; (evt. lungecancer) 28e) Hvorledes kan en malign tumor sprede sig (angiv 4 veje)? (4 point) 1. Invasion 2. Lymfogen spredning 3. Hæmatogen spredning 4. Kanalikulær spredning 28f) Hvad er iatrogent betinget spredning? (2 point) En særlig form for kanalikulær spredning der kan ses efter invasive terapeutiske indgreb (nålebiopsi; punktur; operation). 28g) Nævn 3 onkogene virus (2 DNA virus; 1 RNA virus) og 1 onkogen bakterie med påvist association til neoplasier hos 33

37 mennesker og for hver, nævn en malign neoplasi som er associeret med den pågældende infektion. (4 x 2 point) DNA virus og neoplasi: [Svarmuligheder: HHV-8 og Kaposis sarkom; EBV og Burkitts/Hodgkins/immundefekt associerede lymfomer el. nasofaryngealt karcinom; HPV og karcinom i cervix uteri/vulva/anus; Hepatitis B-virus og hepatocellulært karcinom] RNA virus og neoplasi: [Svarmuligheder: HTLV-1 og akut T-celleluekæmi; hepatitis C-virus og hepatocellulært karcinom] Bakterie: H. Pylori neoplasi: adenokarcinom el. lymfom i ventrikel Opgave 29: Case story Forældrene til en 3 årigt pige tilkalder natlægen på grund af stigende bekymring for datterens helbred. Pigen har været tiltagende træt i en uges tid og gennem et par dage haft stigende feber og er nu meget sløv og har desuden fået små punktformede hudblødninger på kroppen. 29a) Nævn 2 mulige ikke-neoplastiske sygdomme, der kan forklare disse symptomer. (2 point) 1. Sepsis (især meningitis) 2. Pancytopeni af non-infektiøs årsag (e.g. forgiftning/autoimmunreaktion) Pigen indlægges på sygehuset, hvor undersøgelse af perifert blod og knoglemarv viser at hun har akut lymfoblastær leukæmi (ALL). Man finder desuden universelt forstørrede lymfeknuder samt hepatosplenomegali. 29b) Nævn 2 hyppige ekstramedullære lokalisationer udover lymfeknuder, milt og lever for akut lymfoblastær leukæmi (2 point) 1. CNS 2. Gonader 29c) Nævn 2 sygdomme (hos voksne patienter) der oftest har udtalt splenomegali (> 1000g). (2 point) 1. Myeloproliferativ sygdom (CML; myelofibrose) 2. Infektioner (malaria; leishmania); aflejringssygdomme (amyloidose; Gaucher; Niemann Pick) 29d) Neoplasier inden for det hæmatopoietiske system inddeles efter hvilket klassifikationssystem? (1 point) 34

38 WHO-klassifikationen 29e) Denne inddeling baseres på en kombineret vurdering af hvilke 4 hovedparametre? (4 point) 1. Klinikiske parametre 2. Morfologiske parametre 3. Immunfænotypiske parametre 4. Genotypiske parametre (evt. molekylære el. cytogenetiske parametre) Der gives systemisk- og intraspinal kemoterapi, hvorefter patienten ca. 4 uger efter behandlingsophør bedømmes til at være i tilsyneladende komplet remission. 29f) Hvorfor giver man intraspinal kemoterapi? (2 point) Den systemiske kemoterapi vil på grund af blod-hjerne barrierren ikke nå frem til 12 CNS som derfor må behandles direkte via spinalvæsken. Efter yderligere 2 uger bliver patienten igen syg med samme symptomer som initialt. En ny knoglemarvundersøgelse viser nu tegn på akut myeloid leukæmi (AML). 29g) Hvordan kan man forklare dette skift fra ALL til AML? (2 point) Patienten har sandsynligvis haft en hybrid leukæmi domineret af den lymfoide komponent og efter denne er behandlet bryder den myeloide komponent tydeligere frem. (Der er ikke tale om sekundær evt. terapiudløst leukæmi). Efter en ny behandling kommer patienten igen i en komplet remission og er efter 15 år stadig uden sygdomstegn og dermed langtidsoverlever/helbredt for sin leukæmi. 29h) Hvordan er chancen for at blive langtidsoverlever af ALL for henholdsvis børn og voksne? (2 point) Langtidsoverlevelsen hos børn: ca.70% (60-100% afhængig af risikogruppen) Langtidsoverlevelsen hos voksne: ca.30% (30-40%) Opgave 30: Emnecentreret opgave Emne: Flere. Nedenstående makroskopiske billede fra obduktion viser hjerte og aorta fra en 28 årig mand med Marfans syndrom, der død pludseligt. 35

39 30a) Angiv diagnosen (2 point). Diagnosen: Aortadissektion 30b) Udover Marfans syndrom, nævn 3 andre prædisponerende faktorer / sygdomme associeret med udvikling af denne tilstand (3 point) 1. Hypertension; graviditet; trauma 2. Aterosklerose 3. Arvelige sygdomme (Ehlers-Danlos; pseudoxanthoma elasticum; cystisk medianekrose) 30c) Angiv 2 mulige årsager til pludselig død ved denne tilstand (2 point) 36

40 1. Haemopericardium 2. Aortaruptur med blødning 13 En 45 årig mand har haft intermitterende diaré, feber, samt abdominalsmerter, gennem flere år. Patientens praktiserende læge finder en palpabel masse i højre fossa iliaca. Ved coloskopi findes segmentære forandringer i terminale ileum samt coecum, med slimhinde ulcerationer og fibrøs stenose af lumen. Biopsier fra ileum viser akut og kronisk inflammation med fibrose i slimhinde og submucosa, samt nedenstående mikroskopiske forandring i tunica muscularis: 30d) Hvad kaldes denne histologiske læsion? (1 point) Læsion: Et granulom (sarkoid-lignende granulom; epitheloidcellegranulom) 30e) Hvad er den mest sandsynlige diagnose? (1 point) Diagnose: Morbus Crohn Patologen vælger nu at bestille en supplerende specialfarvning. Det histopatologiske billede fremstår således: 37

41 30f) Hvilken specialfarvning er illustreret? (1 point) Farvning: Ziehl-Neelsen farvning 30g) Hvad viser farvningen, og hvad er den sandsynlige diagnose nu? (2 point) Farvningen viser: Syrefaste stave (mykobakterier) Diagnosen: Tarmtuberkulose (evt. infektion med atypiske mykobakterier) Nedenstående makroskopiske billede fra obduktion viser lever fra en 55 årige mand, der døde af massiv akut hæmatemese. Leveren er diffust forandret med en enkelt stor (3 cm) nodulus (pil). 38

42 30h) Angiv hoveddiagnosen samt den mest sandsynlige betydning af den store nodulus (2 point) Hoveddiagnosen: Levercirrose Betydning af den store nodulus: Udvikling af hepatocellulært karcinom 30i) Hvad er den mest sandsynlige årsag til hæmatemese hos denne patient, og beskriv (kort) den tilgrundliggende patogenese (1 + 2 point) Årsag: Oesophagusvaricer Patogenese: Cirrose kompromitteret afløb af det sinusoidale blod til centralvenerne portal hypertension dilatation af de portosystemiske venøse anastomoser dilatation af submucøse vener i distale oesophagus blødning fra bristede varicer Opgave 31: Emnecentreret essay Emne: Flere. 31a) Definer følgende (kort): (3 x 2 point) 1. Nefrotisk syndrom: Proteinuria med en døgnudskillelse på flere gram protein i urinen (typisk 5-39

43 10g/døgn, definitorisk >3,5g/døgn); der ses ødemer, hypoalbuminæmi, hypercholesterolæmi og ofte hypertension. 2. Barretts esophagus: Cylindercelle- (intestinal) metaplasi af pladeepitelet sv. t. til slimhinden i den distale esophagus hos patienter med længerevarende reflux. Øget risiko for udvikling af dysplasi og adenokarcinom. 3. Trombe: En trombe er en solid intravaskulær masse bestående af blodkomponenter dannet in vivo i strømmende blod 31b) Beskriv kort for kolorektal cancer: 1. Hyppighed i Danmark: (1 point) Ca nye tilfælde årligt (meget hyppig) 2. Prædisponerende tilstande (angiv 3): (3 point) Tilstand 1: Kolorektale adenomer Tilstand 2: Arvelige sygdomme (HNPCC; FAP) Tilstand 3: Colitis ulcerosa 3. Definition af Dukes stadium A: Gennemvækst af lam. muscularis mucosae (nedvækst i submucosa og evt. tunica muscularis); ingen gennemvækst af tunica muscularis. (2 point) 4. 5 års overlevelse ved Dukes stadium B (ca. tal): ca. 60% (2 point) 31c) Nævn de 2 hyppigste typer af sarkomer hos voksne (2 point) Sarkomtype 1: Malignt fibrøst histiocytom Sarkomtype 2: Liposarkom Samlet pointscore:

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 24/6-2005

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 24/6-2005 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 24/6-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013 Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007

OPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Studieplan Sygdomsdomslære

Studieplan Sygdomsdomslære Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Re-eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017

Re-eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017 Re-eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 23. januar 2017 Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001

Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer, og OBS!

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN De overordnede kompetencer i målbeskrivelsen danner basis for kompetencelisten, hvor der findes en detaljeret beskrivelse af den viden, de færdigheder og holdninger,

Læs mere

Sp 1: 28 årig henvises akut med vaginalblødning. Urin-HCG er positiv. 6 ugers menostasi. B. Hvordan kan man komme diagnosen nærmere?

Sp 1: 28 årig henvises akut med vaginalblødning. Urin-HCG er positiv. 6 ugers menostasi. B. Hvordan kan man komme diagnosen nærmere? VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere