STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
|
|
- Karina Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer på hver side, og OBS! Det skal angives, hvorvidt eksaminanden tidligere har bestået eksamen i almen patologi efter gamle studieordnings 2. del A. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver. Har eksaminanden allerede bestået eksamen i patologi på 2. del A efter gamle studieordning, skal kun de 6 kortsvarsopgaver besvares (eksamensvarighed 3 timer), - alle øvrige eksaminander skal besvare hele eksamenssættet (eksamensvarighed 4 timer). Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet og herefter foretages afkrydsning med angivelse af, om eksamen i almen patologi på 2. del A efter gamle studieordning tidligere er bestået. Såfremt der kan svares ja til dette spørgsmål, skal eksaminanden springe opgave 1-25 over, og kun besvare efterfølgende kortsvarsopgaver nr (i løbet af 3 timer). Hvis eksaminanden svarer nej til dette spørgsmål skal alle opgavesættets 31 opgaver besvares (i løbet af 4 timer). Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen (husk at anføre lodtrækningsnummer på hver side). Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsesarkets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet (husk at anføre lodtrækningsnummer). Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! 1
2 Multiple choice opgaver (Besvares af eksaminander, som ikke tidligere har bestået 2. del A s patologieksamen efter den gamle studieordning) Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsesarkets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). 2
3 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, torsdag d. 26/ Eksaminandens lodtrækningsnummer: Har eksaminanden tidligere bestået eksamen i patologi efter den gamle studieordnings 2. del A? JA NEJ Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden?.. Multiple choice besvarelse: opgave nr. A B C D E 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X 3 JA NEJ
4 Multiple choice opgave Type 1 T1: 2. udgave; I: 160; II: 56, 193; D 1. Hvilket af følgende er ikke en årsag til venstre ventrikelhypertrofi (i hjertet) A. Aorta-insufficiens B. Aorta-stenose C. Coarctatio aortae D. Pulmonal hypertension E. Systemisk hypertension T1: 1. udgave; I: ; C 2. Hvilken af følgende primære hjernetumorer er ikke neuroepithelial? A. Oligodendrogliom B. Ependymom C. Medulloblastom D. Astrocytom E. Glioblastom T1: 1. udgave; I: 651; E 3. Hvilken af følgende patofysiologiske forandringer ses ikke ved nervecellebeskadigelse? A. Kromatolyse B. Kernehyperkromasi C. Nervecelletab D. Wallersk degeneration E. Hyperplasi af nerveceller T1: 2. udgave; I: 168, ; C 4. Maligne celler er karakteriseret af A. Nedsat kerne/cytoplasma ratio B. Karyopyknose/skrumpede kerner C. Hyperkromasi D. Forekomst af intercellulære broer E. Ingen af ovennævnte T1: 2. udgave; I: 174; B 5. Apoptosis er defineret som / karakteriseret af A. Celledød, som skyldes manglende blodforsyning B. Et normalt, fysiologisk fænomen C. Identisk med hydrop degeneration D. Celledød i sammenhængende cellegrupper E. Intet af ovennævnte T1: 1. udgave; II: 222; A 6. Hvilket af følgende er en hyppig komplikation til kronisk, peptisk duodenalulcus? A. Jernmangel anæmi B. Cancerudvikling C. Cirrose 4
5 D. Anaemia perniciosa E. Granulomatøs inflammation T1: 1. udgave; II: 678; C 7. Subduralt hæmatom opstår oftest som følge af A. Karanomali B. Aterosklerose C. Traume D. Hjernetumor E. Hypertension T1: 1. udgave; II: 355; D 8. Ved benign hypertension er karforandringerne i nyrerne sædvanligvis lokaliseret i A. Interlobær arterier B. Nyrearteriernes ostier C. Glomeruli D. Arterioler E. Ingen af ovennævnte T1: 1. udgave; II: 75; A 9. Hvis følgende begivenheder ordnes i kronologisk rækkefølge, hvilken er da den anden A. Fissur eller ruptur i ateromatøs plaque. B. Okklusion af lumen. C. Blødning i ateromatøs plaque. D. Thrombose. E. Rekanalisering. T1: 2. udgave; I: ; D 10. Ødemudvikling kan skyldes A. Hyperalbuminæmi B. Hypotension C. Diarré D. Leversvigt E. Ingen af ovennævnte Multiple choice opgave Type 2 T2: 1. udgave; II: 196; E 11. Eksponering for følgende ved man har/kan have en forbindelse med karcinomudvikling i lungerne. 1. Asbest 2. Uran 3. Cigaretrygning 4. Cigarrygning T2: 2. udgave; II: 322; D 12. Hvilke(-n) malign(-e) tumor(-er) metastaserer sjældent 1. Bronkogent karcinom 5
6 2. Mammakarcinom 3. Nyrekarcinom 4. Astrocytom T2: 1. udgave; I: ; C 13. Kronisk bronchitis 1. Er forbundet med hypoplasi af de mukøse kirtler i bronkievæggen 2. Defineres som vedvarende produktiv hoste i mindste 3 på hinanden følgende måneder i mindst 2 på hinanden følgende år 3. Bakterielle infektioner er et særsyn 4. Ses ofte sammen med emfysem T2: 1. udgave; I: 488; C 14. Cushings sygdom: 1. Kan skyldes fæokromocytom 2. Kan ses ved hypofyseadenom 3. Kan skyldes overproduktion af ADH 4. Kan ses ved binyrebarkkarcinom T2: 1. udgave; I: /544/548; A 15. Mediastinal tumor hos unge mænd skyldes ofte: 1. Germinalcelletumor 2. Hodgkins lymfom 3. Non-Hodgkins precursor T-lymfoblastlymfom 4. Non-Hodgkins B-celle marginalzonelymfom T1: 2. udgave; I: 152; D 16. Amyloidose er karaktiseret ved følgende. 1. Abnorm aflejring af glykogen. 2. Abnorm aflejring af mukopolysakkarider. 3. Abnorm aflejring af sfingolipider. 4. Abnorm aflejring af proteiner. T2: 2. udgave, I: 63-78; D 17. Ved in situ-hybidisering: 1. Påvises protein sekvenser i intakte celler 2. Kan DNA ekstraheret fra såvel frysesnit som paraffinindstøbt materiale anvendes 3. Påvises små ændringer i antigener, der ikke kan ses ved immunhistokemi 4. kan genekspression undersøges T2: 1. udgave; I: 426; B 18. Hvilke(-n) faktor(-er) disponerer til cancer corpus uteri? 1. Atypisk endometriehyperplasi. 2. Rygning. 3. Lang fertilitetsperiode (tidlig menarche og sen menopause). 4. Dysplasi på cervix. T2: 1. udgave; I: 672; A 19. Hvilke(-t) udsagn om Alzheimers sygdom er korrekte? 6
7 1. Der er global hjerneatrofi 2. Der er amyloide aflejringer i plaques i den grå substans 3. Der kan ses amyloid/kongophil angiopati. 4. Der ses Lewy legemer. T2: 1. udgave; I: ; E 20. Hvilke(-n) mikroskopisk(-e) forandring(-er) ses ved steatohepatitis? 1. Ballooning af levercellerne. 2. Mallory legemer. 3. Pericellulær fibrose. 4. Inflammation af parenkymet. Multiple choice opgave Type 3 T3: 1. udgave; I: 511/513/521/522/547; A/C/E/D/B 21. Auer-stave A. Akut myeloid leukæmi 22. Thrombocytose B. Myelomatose 23. Granulocytose C. Polycytaemia vera 24. Ekstramedullær hæmatopoiese D. Primær myelofibrose 25. Knoglesmerter E. Bronchopneumoni Opgave 26: Emnecentreret essay Emne: Mamma-patologi. Kortsvarsopgaver (besvares af alle eksaminader) Palpable forandringer eller udfyldninger i mamma giver ofte anledning til at kvinder henvender sig til lægen. 26a) Nævn 3 benigne patoanatomiske forandringer, som kan give anledning til sådanne forandringer. (3 point) 1. Cyste/duktektasi; fibroadenomatose; fibroadenom; (evt. mastitis; fedtnekrose) Ved mammografi påvises ofte mikroforkalkninger i mamma. 26b) Angiv to histologiske forandringer som kan give anledning til mikroforkalkninger. (2 point) 1. Fibroadenomatose; duktalt carcinoma in situ (DCIS) 2. 26c) Ca. hvor mange nye tilfælde mammacancer diagnosticeres årligt i Danmark? (1 point) Ca
8 26d) Angiv de 2 hyppigste histologiske hovedtyper af brystkræft. (2 point) 1. Hovedtype 1: Duktalt karcinom 2. Hovedtype 2: Lobulært karcinom 26e) Angiv 2 andre histologiske undertyper af brystkræft. (2 point) 1. Undertype 1: Tubulært/medullært/mucinøst/papillært/metaplastisk karcinomer 2. Undertype 2: 26f) Mammacancer behandles næsten altid operativt. Angiv de to hyppigst anvendte operationstyper og beskriv kort deres fordele og ulemper: (3 point) 1. Operationstype 1: Lumpektomi 2. Operationstype 2: Mastektomi 3. Fordele og ulemper: Lumpektomi giver et bedre kosmetisk resultat; ulempen er at der er mulighed for at efterlade cancer eller carcinoma in situ i det tilbageværende mamma væv Udover operation gives ofte supplerende behandling i form af strålebehandling eller kemoterapi. I planlægningen af denne behandling indgår patoanatomiske undersøgelser idet man bruger disse til at inddele mammacancer i prognostiske grupper. 26g) Nævn 5 prognostiske faktorer som indgår i denne inddeling: (5 point) 1. Histologisk type; tumorstørrelse; aksil lymfeknude status; 2. tumors malignitets grad (mitoser, pleomorfi, tubulusdannelse); 3. hormonreceptorstatus; proliferative /vækstfaktorer (Her2/c-erb-B2) h) Årsagerne til mammacancer er kun delvist klarlagt. Angiv 4 risikofaktorer som disponerer til sygdommen: (4 point) 1. Arvelighed 2. Lang interval mellem menarche og menopause (tidligt menarche; sen menopause) 3. Få / sene børnefødsler 4. Alder; fedme; høj social status; natarbejde; atypisk hyperplasi ved tidligere biopsi Opgave 27: Case story En 35-årig mand henvender sig hos sin egen læge på grund af febrilia og smerter i den højre testikel. Ved den objektive undersøgelse bemærker lægen en diffust forstørret højre testikel og overvejer nu, om det drejer sig om en primær inflammation eller om der er tale om en tumor. 8
9 27a) Nævn en non-infektiøs inflammation, som kan forveksles med en tumor i testis. (1 point) Granulomatøs orchitis 27b) Nævn den hyppigste hovedgruppe af tumorer i testis. (1 point) Germinalcelletumorer 27c) Ca. hvor mange nye tilfælde testistumorer diagnosticeres årligt i Danmark? (1 point) Ca. 300 Der foretages en ultralydsscanning, som viser en 3 x 3 cm stor homogen, velafgrænset tumor. Samtidigt har en blodprøve vist, at der er forhøjet PLAP (placenta alkalisk fosfatase). 27d) Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig og hvorfor? (2 point) 1. Sandsynlig diagnose: Seminom 2. Fordi: De ofte producerer PLAP 27e) Hvad er prognosen for denne tumor ved lokaliseret sygdom? (1 point) Ca. 100% helbredes 27f) Nævn 3 andre maligne testistumorer (3 point) 1. Embryonalt karcinom; blommesækstumor; teratom; koriokarcinom g) Nævn 2 andre tumormarkører i blod man vil have undersøgt patienten for. (2 point) 1. HCG (humant choriongonadotropin) 2. AFP (alfa-1-foetoprotein) Patienten får foretaget en højresidig orkiektomi og samtidigt bliver der taget en biopsi fra den venstre testis. 27h) Forklar hvorfor man tager en biopsi fra den venstre testis? (2 point) Germinalcelletumorer forudgås ofte af cacinoma in situ forandringer (intratubulær germinalcelle neoplasi); 1-3 % er bilaterale 27i) Angiv én risikofaktor som disponerer til germinalcelletumorer. (1 point) Maldescensus; gonadale udviklingsanomalier; evt. øget østrogen påvirkning 9
10 27j) Nævn 2 ikke-gonadale lokalisationer, hvor primære germinalcelletumorer kan optræde. (2 point) 1. Retroperitoneum; mediastinum; intrakraniel (corpus pineale) 2. Efter operationen påvises ved CT-scanning forstørrede lymfeknuder retroperitonealt. 27k) Nævn den mest sandsynlige årsag til dette: (1 point) Seminom metastase 27l) Nævn 2 hyppige lokalisationer for hæmatogen metastasering af testiscancer. (2 point) 1. Lunger; lever; knogler 2. Opgave 28: Emnecentreret essay Emne: Vækstforandringer og neoplasi. 28a) Hvilke er de 2 hyppigste cancere (fraset hudkræft) i Danmark hos mænd og kvinder? (2 x 2 point) Hos mænd: Hos kvinder: 1. Lunge 2. Prostata 1. Bryst 2. Lunge 28b) Definer følgende (kort): (5 x 2 point) 1. Hyperplasi: Forstørrelse af organer eller væv som følge af et øget antal celler. 2. Metaplasi: En differentieret celletype erstattes af en anden differentieret celletype tilhørende samme kimblad. 3. Carcinoma in situ: Betegnelsen for morfologiske forandringer i epitel karakteriseret ved histo- og cytologiske kriterier for malignitet uden invasion (intakt basalmembran). 4. Stadieinddeling: Betegnelsen for den maligne neoplasis udbredelse. 10
11 5. Screening: Undersøgelse af en gruppe personer med henblik på at udskille dem, som er raske, fra dem som har udiagnosticeret sygdom eller som har en særlig risiko for at få sygdommen. 28c) I Danmark udføres aktuelt screening i alle amter for forstadier til hvilken cancer? (1 point) Cancer cervicis uteri 28d) I Danmark planlægges eller udføres aktuelt screening i nogle amter for andre cancere. Nævn 2: (2 point) 1. Mammacancer 2. Kolorektalcancer; (evt. lungecancer) 28e) Hvorledes kan en malign tumor sprede sig (angiv 4 veje)? (4 point) 1. Invasion 2. Lymfogen spredning 3. Hæmatogen spredning 4. Kanalikulær spredning 28f) Hvad er iatrogent betinget spredning? (2 point) En særlig form for kanalikulær spredning der kan ses efter invasive terapeutiske indgreb (nålebiopsi; punktur; operation). 28g) Nævn 3 onkogene virus (2 DNA virus; 1 RNA virus) og 1 onkogen bakterie med påvist association til neoplasier hos mennesker og for hver, nævn en malign neoplasi som er associeret med den pågældende infektion. (4 x 2 point) 1. DNA virus 1: neoplasi: 2. DNA virus 2: neoplasi: [Svarmuligheder: HHV-8 og Kaposis sarkom; EBV og Burkitts/Hodgkins/immundefekt associerede lymfomer el. nasofaryngealt karcinom; HPV og karcinom i cervix uteri/vulva/anus; Hepatitis B-virus og hepatocellulært karcinom] 3. RNA virus: neoplasi: [Svarmuligheder: HTLV-1 og akut T-celleluekæmi; hepatitis C-virus og hepatocellulært karcinom] 4. Bakterie: H. Pylori neoplasi: adenokarcinom el. lymfom i ventrikel Opgave 29: Case story 11
12 Forældrene til en 3 årigt pige tilkalder natlægen på grund af stigende bekymring for datterens helbred. Pigen har været tiltagende træt i en uges tid og gennem et par dage haft stigende feber og er nu meget sløv og har desuden fået små punktformede hudblødninger på kroppen. 29a) Nævn 2 mulige ikke-neoplastiske sygdomme, der kan forklare disse symptomer. (2 point) 1. Sepsis (især meningitis) 2. Pancytopeni af non-infektiøs årsag (e.g. forgiftning/autoimmunreaktion) Pigen indlægges på sygehuset, hvor undersøgelse af perifert blod og knoglemarv viser at hun har akut lymfoblastær leukæmi (ALL). Man finder desuden universelt forstørrede lymfeknuder samt hepatosplenomegali. 29b) Nævn 2 hyppige ekstramedullære lokalisationer udover lymfeknuder, milt og lever for akut lymfoblastær leukæmi (2 point) 1. CNS 2. Gonader 29c) Nævn 2 sygdomme (hos voksne patienter) der oftest har udtalt splenomegali (> 1000g). (2 point) 1. Myeloproliferativ sygdom (CML; myelofibrose) 2. Infektioner (malaria; leishmania); aflejringssygdomme (amyloidose; Gaucher; Niemann Pick) 29d) Neoplasier inden for det hæmatopoietiske system inddeles efter hvilket klassifikationssystem? (1 point) WHO-klassifikationen 29e) Denne inddeling baseres på en kombineret vurdering af hvilke 4 hovedparametre? (4 point) 1. Klinikiske parametre 2. Morfologiske parametre 3. Immunfænotypiske parametre 4. Genotypiske parametre (evt. molekylære el. cytogenetiske parametre) Der gives systemisk- og intraspinal kemoterapi, hvorefter patienten ca. 4 uger efter behandlingsophør bedømmes til at være i tilsyneladende komplet remission. 29f) Hvorfor giver man intraspinal kemoterapi? (2 point) Den systemiske kemoterapi vil på grund af blod-hjerne barrierren ikke nå frem til 12
13 CNS som derfor må behandles direkte via spinalvæsken. Efter yderligere 2 uger bliver patienten igen syg med samme symptomer som initialt. En ny knoglemarvundersøgelse viser nu tegn på akut myeloid leukæmi (AML). 29g) Hvordan kan man forklare dette skift fra ALL til AML? (2 point) Patienten har sandsynligvis haft en hybrid leukæmi domineret af den lymfoide komponent og efter denne er behandlet bryder den myeloide komponent tydeligere frem. (Der er ikke tale om sekundær evt. terapiudløst leukæmi). Efter en ny behandling kommer patienten igen i en komplet remission og er efter 15 år stadig uden sygdomstegn og dermed langtidsoverlever/helbredt for sin leukæmi. 29h) Hvordan er chancen for at blive langtidsoverlever af ALL for henholdsvis børn og voksne? (2 point) Langtidsoverlevelsen hos børn: Langtidsoverlevelsen hos voksne: ca.30% (30-40%) ca.70% (60-100% afhængig af risikogruppen) Opgave 30: Emnecentreret opgave Emne: Flere. Nedenstående makroskopiske billede fra obduktion viser hjerte og aorta fra en 28 årig mand med Marfans syndrom, der død pludseligt. 1. Haemopericardium 30a) Angiv diagnosen (2 point). 2. Aortaruptur med blødning Diagnosen: Aortadissektion 30b) Udover Marfans syndrom, nævn 3 andre prædisponerende faktorer / sygdomme associeret med udvikling af denne tilstand (3 point) 1. Hypertension; graviditet; trauma 2. Aterosklerose 3. Arvelige sygdomme (Ehlers- Danlos; pseudoxanthoma elasticum; cystisk medianekrose) 30c) Angiv 2 mulige årsager til pludselig død ved denne tilstand (2 point) 13
14 En 45 årig mand har haft intermitterende diaré, feber, samt abdominalsmerter, gennem flere år. Patientens praktiserende læge finder en palpabel masse i højre fossa iliaca. Ved coloskopi findes segmentære forandringer i terminale ileum samt coecum, med slimhinde ulcerationer og fibrøs stenose af lumen. Biopsier fra ileum viser akut og kronisk inflammation med fibrose i slimhinde og submucosa, samt nedenstående mikroskopiske forandring i tunica muscularis: 30d) Hvad kaldes denne histologiske læsion? (1 point) Læsion: Et granulom (sarkoid-lignende granulom; epitheloid-cellegranulom) 30e) Hvad er den mest sandsynlige diagnose? (1 point) Diagnose: Morbus Crohn Patologen vælger nu at bestille en supplerende specialfarvning. Det histopatologiske billede fremstår således: 14
15 30f) Hvilken specialfarvning er illustreret? (1 point) Farvning: Ziehl-Neelsen farvning 30g) Hvad viser farvningen, og hvad er den sandsynlige diagnose nu? (2 point) Farvningen viser: Syrefaste stave (mykobakterier) Diagnosen: Tarmtuberkulose (evt. infektion med atypiske mykobakterier) Nedenstående makroskopiske billede fra obduktion viser lever fra en 55 årige mand, der døde af massiv akut hæmatemese. Leveren er diffust forandret med en enkelt stor (3 cm) nodulus (pil). 30h) Angiv hoveddiagnosen samt den mest sandsynlige betydning af den store nodulus (2 point) Hoveddiagnosen: Betydning af den store nodulus: Levercirrose Udvikling af hepatocellulært karcinom 30i) Hvad er den mest sandsynlige årsag til hæmatemese hos denne patient, og beskriv (kort) den tilgrundliggende patogenese (1 + 2 point) Årsag: Oesophagusvaricer Patogenese: Cirrose kompromitteret afløb af det sinusoidale blod til centralvenerne portal hypertension dilatation af de porto-systemiske venøse anastomoser dilatation af submucøse vener i distale oesophagus blødning fra bristede varicer 15
16 Opgave 31: Emnecentreret essay Emne: Flere. 31a) Definer følgende (kort): (3 x 2 point) 1. Nefrotisk syndrom: Proteinuria med en døgnudskillelse på flere gram protein i urinen (typisk 5-10g/døgn, definitorisk >3,5g/døgn); der ses ødemer, hypoalbuminæmi, hypercholesterolæmi og ofte hypertension. 2. Barretts esophagus: Cylindercelle- (intestinal) metaplasi af pladeepitelet sv. t. til slimhinden i den distale esophagus hos patienter med længerevarende reflux. Øget risiko for udvikling af dysplasi og adenokarcinom. 3. Trombe: En trombe er en solid intravaskulær masse bestående af blodkomponenter dannet in vivo i strømmende blod 31b) Beskriv kort for kolorektal cancer: 1. Hyppighed i Danmark: Ca nye tilfælde årligt (meget hyppig) (1 point) 2. Prædisponerende tilstande (angiv 3): (3 point) Tilstand 1: Kolorektale adenomer Tilstand 2: Arvelige sygdomme (HNPCC; FAP) Tilstand 3: Colitis ulcerosa 3. Definition af Dukes stadium A: Gennemvækst af lam. muscularis mucosae (nedvækst i submucosa og evt. tunica muscularis); ingen gennemvækst af tunica muscularis. (2 point) 4. 5 års overlevelse ved Dukes stadium B (ca. tal): ca. 60% (2 point) 31c) Nævn de 2 hyppigste typer af sarkomer hos voksne (2 point) Sarkomtype 1: Sarkomtype 2: Malignt fibrøst histiocytom Liposarkom Samlet pointscore:
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006
Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereStandardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004
EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Tandlægestuderende Mandag den 14.05.2018 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil),
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereSTANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.
Læs mereOPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008
OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereSTANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereTestis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereEksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014
Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og
Læs mereLandsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.
Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015
Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og
Læs mereForandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi
Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt
Læs mereEksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017
Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice
Læs mereCIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang
CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereSTANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereRegistreringsvejledning
Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARD SVAR
Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereFørste forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs merePapillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005
EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereOPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007
OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereStandardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mere12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi
12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut
Læs mereGive mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær
Pensumafgræsning (2017) 1 Introduktion til patologi Ikke neoplastiske vækstforandringer (Patologi, 2. udgave, kapitel 1, side 17 til side 32) Hypertrofi Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi Angive mindst
Læs merelevertumorer hos børn
i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereOpgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Opgavesæt/kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereDiagnostik af bløddelstumorer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG
Diagnostik af bløddelstumorer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Bløddelstumorer 200 benigne pr. 100.000 3 maligne pr. 100.000 Diagnostik af bløddelstumorer Rtg., UL og CT
Læs mereBlodsygdomme. Cindy Ballhorn 1
Cindy Ballhorn 1 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereGaldeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet
Galdeblæren og galdevejenes patologi Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet Materiale Børstebiopsi, FNA Histologisk nålebiopsi, resektat Frys Ofte reaktive forandringer og inflammation
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mere