Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004"

Transkript

1 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning Århus C Tlf.: ; Fax: e: URL:

2

3 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/ Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer, og OBS! Det skal angives, hvorvidt eksaminanden tidligere har bestået eksamen i patologi efter gamle studieordnings 2. del A. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. case stories eller emnecentrerede. Har eksaminanden allerede bestået eksamen i patologi på 2. del A efter gamle studieordning, skal kun de 6 kortsvarsopgaver besvares (eksamensvarighed 3 timer), - alle øvrige eksaminander skal besvare hele eksamenssættet (eksamensvarihed 4 timer). Besvarelsen af såvel multiple choice opgaver som kortsvarsopgaver skal foretages på de udleverede besvarelsessæt. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet og herefter foretages afkrydsning med angivelse af, om eksamen i patologi på 2. del A efter gamle studieordning tidligere er bestået. Såfremt der kan svares ja til dette spørgsmål, skal eksaminanden springe opgave 1-25 over, og kun besvare efterfølgende kortsvarsopgaver nr (i løbet af 3 timer). Hvis eksaminanden svarer nej til dette spørgsmål skal alle opgavesættets 31 opgaver besvares (i løbet af 4 timer). Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen (husk at anføre lodtrækningsnummer). Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgår af kommentarer på besvarelsesarkets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også overføres til besvarelsessættet (husk at anføre lodtrækningsnummer). Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Eksaminandens endelige besvarelse af multiple choice og kortsvarsopgaverne skal indføres i besvarelsessættet med kuglepen. Skriv tydeligt - ulæselige besvarelser vil ikke blive evalueret! Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 1

4 Multiple choice opgaver (Besvares af eksaminander, som ikke tidligere har bestået 2. del A s patologieksamen efter gamle studieordning) Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet. Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgår af kommentar på besvarelsesarkets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige slutord. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af spørgsmål. Til hver gruppe hører 5 emner med hvert sit bogstav. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere spørgsmål indenfor spørgsmålsgruppen). Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 2

5 STANDARDSVAR: Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, fredag d. 24/ Multiple choice besvarelse: opgave A B C D E nr. 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 3

6 Multiple choice opgave Type 1 T1: 1. udgave; II: Hvilken af følgende forandringer ved fibroadematose er forbundet med øget risiko for udvikling af mammakarcinom A. Cystedannelse B. Fibrose C. Skleroserende adenose D. Epitelhyperplasi E. Intet af ovennævnte T1: 1. udgave; I: Den akutte inflammatoriske reaktion omfatter ikke A. Fibroblastproliferation B. Ændringer i mikrocirkulationen C. Øget karpermeabilitet D. Dannelse af ekssudat E. Emigration af leukocytter fra blodbanen T1: 1. udgave; I: Malignitetsgradering defineres ved A. Mikroskopisk evaluering af tumorcellers differentiering B. Tumorvævets udbredning i patienten C. Tumormarkører i serum D. Tumors størrelse og antal lymfeknudemetastaser E. Intet af ovennævnte T1: 1. udgave; II: 545/576/520/540/ Hvilken af følgende er karakteriseret af kromosomtranslokationen t(9;22) Philadelphia kromosom: A. Burkitts lymfom B. Ewings sarkom C. Kronisk myeloid leukæmi D. Kronisk lymfatisk leukæmi E. Myelomatose T1: 1. udgave; II: 318/72/216/319/97 5. Alkohol kan være en væsentlig ætiologisk faktor til følgende sygdomme undtagen A. Akut pancreatitis B. Iskæmisk hjertesygdom C. Gastritis D. Kronisk pancreatitis E. Kardiomyopati Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 4

7 T1: 1. udgave; II: Prostathyperplasi er: A. Sjælden hos ældre mænd B. Ofte lokaliseret perifert i prostata C. Hyppig årsag til udvikling af adenokarcinom i prostata D. Nodulær E. Asymptomatisk og et tilfældigt bifund ved anden sygdom T1: 1. udgave; II: Positiv reaktion for mitokondrieantistoffer i serum er typisk ved A. Kronisk hepatitis C infektion B. Kronisk hepatitis B infektion C. Hæmokromatose D. Akut hepatitis A infektion E. Primær biliær cirrose T1: 1. udgave; II: Blærecancer er oftest: A. Et planocellulært karcinom B. Et adenokarcinom C. Et urothelialt karcinom D. Et leiomyosarkom E. Et duktalt karcinom T1: 1. udgave; I: Ved hyperplasi forstås: A. Forstørrelse af et organ eller væv som følge af et øget antal celler B. Transformation fra en differentieret celletype til en anden C. Præmalign tilstand i et epitel D. Forstørrelse af et organ eller væv som følge af øget cellestørrelse E. Irreversibel tumorlignende celleproliferation T1: 1. udgave; II: Hvilken mikroorganisme er hyppigste årsag til infektiøs endocarditis i Danmark? A. Chlamydia B. Streptococcus viridans C. Pneumokokker D. Beta-hæmolytiske streptokokker E. Stafylokokker Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 5

8 Multiple choice opgave Type 2 T2: 1. udgave; II: Helicobacter pylori infektion er forbundet med øget risiko for: 1. Kronisk ulcus ventriculi 2. Adenokarcinom i ventriklen 3. Malignt lymfom i ventriklen 4. Barretts esophagus T2: 1. udgave; II: Risikofaktorer i udviklingen af ateromatose 1. Hypertension 2. Høj social status 3. Diabetes mellitus 4. Høj plasma koncentration of high density lipoprotein (HDL) T2: 1. udgave; I: Amyloidose forekommer i følgende form(er) 1. Sekundær til myelomatose 2. Ved kronisk nyresvigt med hæmodialyse 3. Ved kronisk inflammation 4. I stroma af medullært thyreoideacarcinom T2: 1. udgave; II: / Komplikation ved kronisk peptisk duodenalulcus 1. Cancerudvikling 2. Megaloblastær anæmi 3. Linitis plastica 4. Perforation T2: 1. udgave; II: Prognostiske faktorer ved brystkræft 1. Tumorstørrelse 2. Østrogenreceptor status 3. Malignitetsgrad 4. Antallet af mitoser T2: 1. udgave; II: 545/533/532/ Associeret med Epstein-Barr virus infektion 1. Burkitts lymfom 2. Hodgkins lymfom 3. Infektiøs mononukleose 4. Livmoderhalskræft Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 6

9 T2: 1. udgave; II: Stenose af pulmonalostiet i hjertet skyldes 1. Pulmonal hypertension 2. Febris rheumatica 3. Aterosklerose 4. Carcinoid syndrom T2: 1. udgave; I: Nedennævnte tumorer er epitelialt deriverede 1. Adenom 2. Kondrom 3. Papillom 4. Leiomyom T2: 1. udgave; II: Kronisk gastritis inddeles i følgende ætiologiske grupper 1. Hyperplastisk 2. Dysplastisk 3. Metaplastisk 4. Kemisk T2: 1. udgave; II: Komplikationer ved cirrose 1. Hepatoblastom 2. Hæmokromatose 3. Cholecystitis 4. Hæmatemese Multiple choice opgave Type 3 T3: 1. udgave;ii: 196/303/311/ Asbest A. Granulomatøs inflammation 22. Cigaretrygning B. Kolangiocellulært karcinom 23. Primær skleroserende cholangitis C. Hepatocellulært karcinom 24. Hepatitis C virus D. Lungekarcinom 25. Primær biliær cirrose E. Aschoffs legemer Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 7

10 Kortsvarsopgaver (besvares af alle eksaminanter) Opgave 26: Case story Hr. P er en 65-årig mand, som gennem 40 år har røget 20 cigaretter dagligt. Bortset fra lidt hoste, har hr. P været rask indtil nu, hvor han har udviklet makroskopisk hæmaturi og lette smerter ved vandladning. Han henvender sig til sin praktiserende læge, som udover nyretumorer overvejer forskellige differentialdiagnoser. 26a) Nævn 3 af disse. (3 point) 1. Urinvejsinfektion 2. Blæretumorer 3. Stendannelse / Glomerulonephritis /Vaskulære sygdom i nyren Den praktiserende læge stixer urinen og påviser hæmaturi, men ingen proteinuri. Han henviser patienten til urografi. Ved urografi påvises en 4 cm stor central nyretumor og en biopsi viser renalcellekarcinom. 26b) Nævn 3 andre nyretumorer. (3 point) 1. Adenoma / angiomyolipom 2. Pelviskarcinom (urotelialt karcinom) 3. Nefroblastom / metastase /sarkom 26c) Beskriv kort for renalcellekarcinom: 1. Hyppighed i Danmark: Ca. 600 pr. år (moderat hyppig) (1 point) 2. Aldersgrupper: Ældre (50-80 årige) (1 point) 3. Symptomatologi: Hæmaturi; flanke smerter; udfyldning; dårlig almentilstand; feber; vægttab; paraneoplastiske symptomer; metastaser (3 point) Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 8

11 4. Behandling: Nefrektomi (1 point) 5. 5 års overlevelse (ca. tal): 40 50% (1 point) I forbindelse med operation opdager patologerne, at tumor er vokset ind i et kar. 26d) Hvilket kar er der med stor sandsynlighed tale om? (1 point) Vena renalis / Vena cava To år efter operationen får Hr. P påvist metastaser. 26e) Nævn 3 hyppige lokalisationer for disse: (3 point) 1. Lunger 2. Knogler 3. Hjerne / lever / modsige nyre / thyreoidea Opgave 27: Emnecentreret essay Emne: Bløddels-, led- & knoglepatologi. 27a) Primær, hæmatogen osteomyelitis ses især i knogler med spongiøs struktur med hurtig intraossøs spredning af den pyogene infektion til følge. Nævn to anatomiske knoglelokalisationer, som især involveres ved primær hæmatogen osteomyelitis. (2 point) 1. Columna vertebralis 2. Lange rørknoglers metafyser Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 9

12 27b) Nævn 3 velkendte symptomer/fund ved pyogen osteomyelitis. (3 point) 1. Feber 2. Leukocytose 3. Udtalte lokale smerter 27c) Nævn en malign, primær knogletumor, som i sin kliniske præsentation ofte kan imitere pyogen osteomyelitis. (1 point) Ewing sarkom 27d) I figuren nedenfor skal den hyppigste lokalisation for henholdsvis kæmpecelletumor, osteoidt osteom og osteosarkom defineres. Skriv tumornavnet for hver topografiske lokalisation. (3 point) EPIFYSE: Kæmpecelletumor METAFYSE: Osteosarkom DIAFYSE: Osteoidt osteom Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 10

13 27e) Nævn den/de hyppigste, anatomiske lokalisationer i skelettet for henholdsvis kondrosarkom og kondrom. (2 point) Kondrosarkom: Kondrom: Aksiale skelet, flade knogler (bækken/skulder/ribben) og proksimale humerus samt femur (primært intramedullær tumor) Intramedullært i de små rørknogler i hænder og fødder 27f) Diagnosen: akut arthritis urica anfald, opstået i et knæled hos patient med kendt hyperurikæmi kan verificeres ved en ganske enkel mikroskopisk undersøgelse. Hvordan udføres denne og hvad påvises ved undersøgelsen? (2 point) Undersøgelsesmetode: Mikroskopisk påvisning af: Polarisationsmikroskopi af ledvæske, synovialisbiopsi eller biopsi fra tophus. Uratkrystaller 27g) Hvilken biopsitype anbefales almindeligvis til malignitetssuspekte bløddelstumorer, med en største diameter på over 3 cm? og hvilken forholdsregel i den praktiske udførelse af biopsi bør man tage særligt hensyn til? (2 point) Biopsitype: Forholdsregel: Incisionsbiopsi Der bør ved den prakiske udførelse af incisionsbiopsien tages særlig hensyn til at bevare muligheden for efterfølgende radikal excision 27h) Nævn i rækkefølge de 2 hyppigste typer af maligne bløddelstumorer (sarkomer) hos voksne, samt den hyppigste sarkomtype hos børn (3 point) Hyppigste sarkomtype hos voksne: Malignt fibrøst histiocytom Næsthyppigste sarkomtype hos voksne: Liposarkom Hyppigste sarkomtype hos børn: Rhabdomyosarkom Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 11

14 27i) Malignitetsgraderingen af de fleste maligne bløddelstumorer baserer sig på flere faktorer. Nævn den vigtigste parameter som vurderes ved denne malignitetsgradering. (1 point) Den vigtigste faktor i malignitetsgradering af sarkomer er: Mitoseantallet Opgave 28: Case story En yngre mand henvender sig til sin praktiserende læge med 2 velafgrænsede, skinnende blårøde infiltrater (papler) på venstre ben. Lægen tager en hudstanse-biopsi som viser ikke nekrotiserende granulom. 28a) Hvad er et granulom? (1 point) Et granulom er en rundagtig ansamling af makrofager 28b) Hvilken type immunologisk reaktion er normal knyttet til granulomatøs inflammation? (1 point) Cellemedieret el. forsinket type hypersensitivitet (type 4) 28c) Nævn 3 sygdomme med granulomer, og med forskellig patogenese (3 point) 1. Tuberkulose / svampe / Cat scratch / chlamydia / brucella / Leishmaniasis, etc. 2. Fremmedlegemereaktion 3. Mb. Crohn / primær biliær cirrose / Sarcoidose / Wegeners granulomatose / tumorreaktioner 28d) Nævn to specialfarvninger, som man normalt bestiller på en biopsi med granulomatøs infl ammation. Hvad kan påvises med disse? (4 point) Specialfarvning 1: Ziehl-Nielsen farvning Påviser: Syrefast stave Specialfarvning 2: PAS el. Grocott Påviser: Svampe Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 12

15 Patienten har forstørrede mediastinale lymfeknude. En biopsi viser granulomer med kæmpeceller der indeholder forkalkninger (Schaumann-legemer). 28e) Hvad er den mest sandsynlig diagnose på hud- og lymfeknudebiopsi? Hvad er ætiologien til denne sygdom? (1+1 point) Diagnose forslag: Sarkoidose Ætiologi: Ukendt (infektiøs??) 28f) I den patologiske beskrivelse er der lagt vægt på at det drejer sig om ikke-nekrotiserende granulomer. Hvorfor? (2 point) Sarkoidose er karakteriseret ved ikke nekrotiserende granulomer i modsætning til TB hvor der ofte ses central nekrose (kaseøs nekrose). Opgave 29: Emnecentreret essay Emne: Lungepatologi. 29a) Nævn de 4 histologiske hovedtyper for lungecarcinom. Hvilke 2 typer er de almindeligste i Danmark? (4 + 2 point) Lungecarcinom, histologiske typer: 1. Planocellulært karcinom 2. Adenocarcinom 3. Småcellet anaplastisk karcinom 4. Storcellet undifferentiated karcinom Hyppigste lungecarcinom typer i Danmark: 1. Planocellulært karcinom 2. Adenocarcinom Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 13

16 29b) Nævn 3 forskellige risikofaktorer/ætiologiske faktorer associeret med udvikling af lunge karcinom. (3 point) 1. Cigaretrygning 2. Asbest / nickel / krom / arsenik 3. Luftforurening / passiv rygning / radon / radioaktivt støv 29c) Hvorledes defineres et hamartom? (2 point) Hamartom er en neoplasilignende malformation opbygget af en eller flere celletyper og væv, som normalt findes i det pågældende organ. 29d) Definition af lungeempyem: (1 point) Empyem er pusansamling i pleura 29e) Hvorledes vil du definere pulmonal hypertension? (1 point) Pulmonal hypertension er en tilstand med øget tryk i art. pulmonales 29f) Hvordan inddeles pulmonal hypertension? (2 point) Primær pulmonal hypertension: ukendt ætiologi Sekundære (til hjerte- eller lungelidelser): prækapillært, i kapillærgebetet, el. postkapillært. 29g) Hvilke 3 tilstande kan du nævne som bestanddele af kronisk, obstruktiv lungelidelse. (3 point) 1. Bronkial hypersekretion / (Asthma bronchiale) 2. Bronkiektasi 3. Emfysem / Kronisk obstruktiv bronchiolitis Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 14

17 29h) Definer hæmothorax og nævn 2 årsager hertil (2 point) Definition: Årsager: Ved haemothorax er der blod i thoraxhulen Trauma / lungeinfarkt / hæmoragisk diatese / ortaaneurisme. 29i) Hvad er udviklingen af malignt mesotheliom tæt associeret med? (1 point) Asbest 29j) Hvad er adult respiratorisk distress-syndrom (2 point). Nævn 3 årsager hertil (3 point) Definition: ARDS (shock lung) er en akut opstået livstruende, respiratorisk dysfunktion på baggrund af en diffus alveolær skade Årsager til ARDS: 1. Traume / shock / fedtemboli 2. Infektion sepsis G-neg bacteria / virus 3. Aspiration / drukneulykke / medikamenta / heroin / paraquat /cytostatika (bleomycin) Opgave 30: Emnecentreret essay Emne: Flere. 30a) Definer følgende (kort): (8 point) 1. Trombe: En trombe er en solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende blod og dannet in vivo 2. Aneurisme: Et aneurisme er en abnorm og lokaliseret dilatation af et kar eller en del af et hjerte-kammer Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 15

18 3. Carcinoma in situ: Carcinoma in situ er betegnelse for morfologiske forandringer i epitel karakteriseret ved histo- og cytologiske kriterier for malignitet uden invasion (intakt basalmembran) 4. Apoptose: Apoptose er en genetisk kontrolleret selvmordsmekanism for elimination af individuelle celler der foregår i såvel normal som patologiske situationer (såkaldt programmeret celledød). Er karakteriseret ved aktivering af en familie af proteaser, såkaldte caspaser. 30b) Nævn 4 hyppige komplikationer til myokardieinfarkt, som optræder indenfor de første 10 dage. (4 point) Nævn 1 sen komplikation til myokardieinfarkt, som typisk optræder efter flere uger (1 point) Tidlig: 1. Arrytmier / ventrikelflimmer / pludselig død 2. Persisterende retrosternale smerter (infarktprogression) 3. Cardial insufficiens / Cardiogent shock / Hjerteventrikel ruptur / Parietal trombose / DVT 4. Mitralinsufficiens (papilmuskel dysfunction eller ruptur) / Pericarditis Sen: 5. Aneurisme / Dresslers syndrom / (hjertesvigt) 30c) Kompliceret atheromatose er, udover myocardieinfarkt, årsag til en række sygdomsmanifestationer i andre organer. Giv 3 eksempler herpå fra forskellige organer eller organsystemer, fraset hjertet. (3 point) 1. Hjerneinfarkt / transitorisk cerebral ischæmi 2. Aortaaneurysme 3. Claudicatio intermittens / extremitetsgangræn Andre: Nyre ischæmi-insufficiens; intestinii Tarm ischæmia Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 16

19 30d) Nævn den hyppigste histologiske type af malign endometrietumor. (1 point) Adenocarcinom 30e) Nævn 3 risikofaktorer (fraset køn) og/eller kendte årsager til udvikling af denne tumor. (3 point) 1. Langt interval mellem menarche og menopause / tidligt indsættende menarche / sen menopause / få svangerskaber 2. Fedme / polycystisk ovariesyndrom / hormon producerende tumorer 3. Endometriehyperplasi / Østrogenpreparater Opgave 31: Case story En 22 årig dansk kvinde henvender sig til sin praktiserende læge, idet hun har haft intermitterende abdominal smerte i højre fossa iliaca, feber, samt hyppige afføringer/diaré, blod- og slimtilblandet, gennem det sidste ½ år. Mikrobiologisk undersøgelse af fæces har ikke kunnet dokumentere infektiøs årsag. 31a) Nævn 4 non-infektiøs årsager til kronisk diaré (4 point) 1. Colon irritabile / misbrug af laksantia 2. Cancer coli-recti 3. Kronisk inflammatoriske tarmlidelser (colitis ulcerosa, Crohns sygdom) / mikroskopisk- el. lymfocytær- el. kollagen colitis / diverticulitis coli / iskæmisk tarmlidelser 4. Malabsorptionssyndrom / ventrikeloperationer / enzymdefekter / farmaka stråleenteropati / gastrointestinal allergi Der påvises jernmangelanæmi. Ved rektoskopi observeres anal fistel; der tages slimhindebiopsier som patologen beskriver som normal. Der foretages coloskopi og ved biopsitagning findes følgende: Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 17

20 Biopsier fra flere colon segmenter er normal; andre biopsier viser diffus akut og kronisk inflammation i slimhinde og submucosa. Der er kryptitis og flere kryptabscesser; kryptepitelet er velbevaret. I en enkelt biopsi ses et epiteloidcellegranulomer sv. til submucosa. 31b) Hvad er den mest sandsynlige diagnose? (1 point) Diagnose: Morbus Crohn (eller: kronisk inflammatorisk tarmsygdom) 31c) Beskriv den typiske udbredning af denne sygdom i tarmen, samt det makroskopiske billede i tarmen (højst 6 linier). (5 point) Diskontinuert (segmentære) udbredelse; kan findes overalt i fordøjelseskanalen fra mundhule til anus. Hos to tredjedele af patienterne ses forandringer i distale ileum, ofte i combination med andre dele af tyndtarm eller colon. Perianal tags/fistler/fissurer er hyppige. Rektum ofte normal. Tarmvæggen bliver fortykket som følge af transmurale inflammation og fibrose. Brostensmønster i slimhinde, evt. segmentære stenoser. Knivsagtig ulcerationer/transmurale fissurer. 31d) Nævn 2 lokale, og 2 ekstraintestinale komplikationer til denne sygdom. (4 point) Lokal: 1. Tarmobstruktion / stenose / (karcinom) 2. Fistler / fissurer /abscess / perforation Ekstraintestinal: 1. Malabsorption / Hud: erythema nodosum / pyoderma gangrenosum / Lever: steatose / scl. cholangitis / cirrhose 2. Øjne: iritis / uveitis / episcleritis / Led: spondylitis ankylopoietica / reaktiv arthritis 31e) Beskriver kort den mikroskopiske læsion ved kollagen colitis. Hvad er den vigtigste symptom i denne sygdom. (2 + 1 point) Mikroskopi: Tykt kollagent bånd under colons overfladeepitel; kr. inflammation i lamina propria; (øget intraepitel lymfocytter) Vigtigste symptom: Vandtynd diarre. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 18

21 Eksamen Patologisk Anatomi 27. juni 2003 Multiple choice besvarelse: opgave A B C D E nr. 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 19

22 Multiple choice opgaver Type 1 T1; Bog1: Den akutte inflammatoriske reaktion beror ikke på A. Ændret blodgennemstrømning B. Leukocytemigration C. Suppurativ/purulent betændelse D. Øget kapillærpermeabilitet E. Lymfocytinfiltration T1; Bog1: Maligne celler er karakteriseret af A. Nedsat kerne/cytoplasma ratio B. Karyopyknose/skrumpede kerner C. Hyperkromasi D. Forekomst af intercellulære broer E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2: Aorta aneurisme skyldes oftest A. Syfilis B. Traume C. Mediadegeneration og dissektion D. Malformation (arterio-venøs anastomose/fistel) E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2: Subduralt hæmatom opstår oftest som følge af A. Karanomali B. Aterosklerose C. Traume D. Hjernetumor E. Hypertension T1; Bog2: De fleste tilfælde af meningitis er A. Spredning fra infektion i kraniet (f.eks.sinus) B. Af hæmatogen oprindelse C. Ledsaget af encefalitis D. Forårsaget af svampe E. Ingen af ovennævnte Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 20

23 T1; Bog1: Nekrose, som skyldes akut iskæmi, er sædvanligvis af typen A. Fedtnekrose B. Fibrinoid nekrose C. Gangræn D. Kaseøs nekrose E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2:610/66/349/610/ Hvilket er ikke et karakteristisk fund ved systemisk lupus erythematosus (SLE, LED) A. A. Hudforandringer B. Abakteriel endokarditis C. Glomerulonefritis D. Hyppigst hos mænd E. Antinukleære faktorer / Anti-DNA T1; Bog2: / Hæmatogene metastaser fra cancer coli forekommer sædvanligvis først i A. Lunger B. Parakoliske lymfeknuder C. Milt D. Hjerne E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2; Prognosen ved prostatacancer er ikke afhængig af A. Alder på diagnosetidspunktet B. Behandling C. Lokalisation i prostata D. Tumors differentieringsgrad E. Tumorstadium T1; Bog1: Lungeødem skyldes sædvanligvis ikke A. Lungeinfarkt B. Viralt betinget pneumoni C. Akut pumpesvigt af hjertets venstre ventrikel D. Nyreinsufficiens E. Inhalation af klordampe Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 21

24 T1; Bog1: Pseudomembranøs inflammation, f.eks. i colon, skyldes sandsynligvis infektion med A. Mykobakterier B. Enterokokker C. Candida albicans D. Clostridium difficile E. Intet af ovennævnte T1; Bog1:273/Bog2:241/ Hvilken af nævnte tumorer repræsenterer et hamartom A. Keratosis seborrhoica B. Dermoid cyste C. Peutz-Jegher polyp D. Carcinoid E. Chondrom T1; Bog1: Cancersygdom med relativ høj incidens hos børn under 10 år A. Cancer pulmonis B. Akut leukæmi C. Colorektal cancer D. Malignt melanom E. Ingen af ovennævnte T2; Bog2:265/ /261/ Tarmsygdom med lav risiko for udvikling af colorektal cancer A. Familiær polypose B. Colitis ulcerosa C. Solitær juvenil polyp D. Villøse adenomer E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2: Ved benign hypertension er karforandringerne i nyrerne sædvanligvis lokaliseret i A. Interlobær arterier B. Nyrearteriernes ostier C. Glomeruli D. Arterioler E. Ingen af ovennævnte Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 22

25 Multiple choice opgaver Type 2 T2; Bog1: Øget funktionelt krav til, eller hormonel stimulation af et organ medfører A. Hyperplasi B. Metaplasi C. Hypertrofi D. Heterotopi T2; Bog1: Granulationsvæv er ikke karakteriseret af A. Endotelproliferation B. Myofibroblaster C. Monocyt/makrofag forekomst D. Transformation af makrofager til epiteloide celler T2; Bog2: Forekomst af translokation t(9;22)(q34;q11), Philadelphia kromosom ses ikke ved A. 1. Burkitt s lymfom B. Familiær retinoblastoma C. Familiær colonpolypose D. Kronisk myeloid leukæmi T2; Bog2:309/467/ Komplikation(er) og objektive fund ved levercirrhose A. Hæmatemese B. Ascites C. Gynækomasti D. Wilson's sygdom T2; Bog1: Kæmpeceller forekommer karakteristisk ved A. Tuberkuløs betændelse B. Uspecifik akut betændelse C. Fremmedlegemereaktion D. Kataralsk betændelse Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 23

26 Multiple choice opgaver Type 3 T3; Bog2: / /634/575/ Osteosarkom A. Hud 22. Adenokarcinom B. Prostata 23. Papillom C. Centralnervesystem 24. Kondrosarkom D. Knogler 25. Melanom E. Myocardium Opgave 26: Case story Kortsvarsopgaver (besvares af alle eksaminander) En 35-årig kvinde henvender sig til praktiserende læge, fordi hun gennem de sidste uger har bemærket en knudedannelse i højre bryst, lidt lateralt for papilla mammae. Hun har ellers ingen subjektive, fokale klager, og har tidligere været fuldstændig rask, kun hospitaliseret i forbindelse med en spontan abort for 5 år siden. Lægen palperer det højre bryst og finder en hård svulst, der er adhærent til thoraxvæggens muskulatur. Lægen henviser herefter patienter til udredning på sygehus under diagnosen neoplasma malignum mammae dxt. obs. pro. 26a) Nævn 2 umiddelbart relevante undersøgelser, som den praktiserende læge glemte at foretage (2 point) 1. Palpation af venstre mamma 2. Palpation af regionale lymfeknuder På sygehuset bemærker speciallægen ved undersøgelsen en ret udtalt eksemlignende forandring omkring højre papilla mammae, ligesom den malignitetssuspekte svulst i mammaparemkymet genfindes. 26b) Hvilken lidelse er eksem-forandringerne mest sandsynligt udtryk for? (1 point) Paget s disease of the nipple Patienten gennemgår nu et såkaldt triple-diagnostik forløb med hhv. palpation, mammografi og finnålsaspiration fra svulsten i højre mamma. Såvel palpationsfund som mammografi taler for en ondartet svulst, medens finnålspunkturen kun indeholder sparsomt cellemateriale, - for lidt til konklusiv diagnostisk vurdering. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 24

27 26c) Hvilke(-t) forslag har du til valg af yderligere undersøgelse med henblik på diagnostisk afklaring af patientens svulstsygdom? (3 point) Det er relevant at gentage finnålsaspirationsbiopsien, - alternativt kan man foretage grovnålsbiopsi. Såfremt der ikke kan opnås egnet cyto- og/eller histologisk materiale ved disse diagnostiske tiltag, kan man være tvunget til gennemførelse af peroperativ frysesnitundersøgelse. Det lykkes via de ekstra undersøgelser at stille diagnosen neoplasma malignum mammae, og patienten opereres. Der planlægges mastektomi og sentinel-lymfeknude diagnostik. 26d) Beskriv kort rationalet for sentinel-lymfeknudediagnostik ved mammacancer og den praktiske gennemførelse af denne specialdiagnostik (5 point) Sentinellymfeknuden er den første, drænerende, regionale lymfeknude. Denne identificeres ved injektion af indikatorstof (methylenblåt og/eller radioaktiv tracer) præoperativt. Hvis der er metastase i sentinel-lymfeknuder (frysesnit) foretages axilrømning, idet der så er stor sandsynlighed for flere metastatiske lymfeknuder regionalt. Hvis der ikke er metastaser kan axilrømning undgås, hvorved morbiditeten kan reduceres, idet postmastektomi lymfødem i overekstremitet kan undgås. På patologisk institut modtages peroperativt den udtagne sentinellymfeknude, og frysesnitsundersøgelse viser ingen tegn på metastasering ved rutinemæssig undersøgelse af hæmatoxylin og eosin farvede vævssnit. Patologen vil senere foretage yderligere undersøgelse af sentinel-lymfeknuden, bla. med immunhistologisk teknik. 26e) Giv et forslag til immunhistologisk undersøgelse, som vil kunne hjælpe patologen med identifikation af mikrometastaser i den fjernede lymfeknude (1 point) Immunhistokemisk markør: Cytokeratin carcinom/adenocarcinom) Mastektomipræparatet undersøges af patologen, såvel makro- som mikroskopisk. Via sine iagttagelser afgiver patologen et svar til kirurgisk afdeling, som bla. omfatter svulsttype, malignitetsgrad og resektionsrandenes beskaffenhed. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 25

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition

Læs mere

Colons non-neoplastiske sygdomme

Colons non-neoplastiske sygdomme Colons non-neoplastiske sygdomme Teoretisk specialespecifikt kursus i Fordøjelseskanalens patologi Lene Riis Herlev Hospital Sygdomsgrupper Inflammatoriske tilstande Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Mikroskopisk

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Birthe Højlund Bech Radiologisk Klinik X, Rigshospitalet BILLEDDIAGNOSTIK KONVENTIONEL RØNTGEN!!!!!!!!!!!!!

Læs mere

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

NOTER I MAMMASYGDOMME

NOTER I MAMMASYGDOMME Forår 2010 Københavns Universitet NOTER I MAMMASYGDOMME Af Asma Bashir, stud med INDHOLDSFORTEGNELSE Anatomi Klinik Objektiv undersøgelse Paraklinisk undersøgelse Mastitis Fedtnekrose Fibroadenomatose

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Nyfødte og leversygdom Hæmolyse ; HbF Ukonjugeret hyperbilirubinæmi Kernicterus og cerebral skade Børn og leversygdom Nyfødte

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

CT skanning af Lunger

CT skanning af Lunger CT skanning af Lunger Billeddiagnostisk kursus i Pædiatrisk Pulmonologi Onsdag den 14. april 2010 Gratien Andersen, overlæge Billeddiagnostisk Afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Bronkiektasier

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

5. Semester: Mik 1 Adaptationer

5. Semester: Mik 1 Adaptationer 5. Semester: Mik 1 Adaptationer Adaptation er anvendt i patologien for at beskrive ændringer, der opstår i celler eller væv som respons på længere stimuli af fysiologisk art eller skader Typer Definition

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) Udredning og regler for henvisning til center ( begrundet mistanke )

Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) Udredning og regler for henvisning til center ( begrundet mistanke ) Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) 1) Mistanke om sarkom: Gatekeeperfunktion: lokal ortopædkirurgisk afdeling 2) Begrundet mistanke om sarkom: Sarkomcentre med multidisciplinære

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik

Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik Målsætning i Arbejdsmedicin OSCE 3B De studerende skal med udgangspunkt i den problem baserede undervisning samt i mindre grad forelæsning undervises

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Struktureret vejledersamtale 1 Ansættelse 1.1.1 Demonstrere kendskab til plastikkirurgiens internationale og nationale historie. Kunne redegøre for udviklingen af fagets nuværende gængse behandlingsprincipper

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel Overlæge Jane Preuss Hasselby Disposition Benigne og præmaligne forandringer i eosfagus og den gastroesofagale overgang (GEJ) Maligne tumorer i esofagus og GEJ Ventriklens

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

M46070 19400101 25000101 verrukøs endokardit tekstændring M46420 19400101 25000101 divertikulit tekstændring M46520 19400101 25000101 purulent

M46070 19400101 25000101 verrukøs endokardit tekstændring M46420 19400101 25000101 divertikulit tekstændring M46520 19400101 25000101 purulent Kodeforslag til opdatering 01.07.2015 SKSkode DatoFra DatoTil Ny kodetekst - kort form Ændring Tags F01051 20100101 25000101 mesorektalt resektionsplan tekstændring L F01052 20100101 25000101 intramesorektalt

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Noter i patologisk anatomi

Noter i patologisk anatomi Hjertet 2 serielle kredsløb. 1/200 af kropsvægten. Sulcus coronarius 9-10 cm. Sulcuc apex 9-10 cm. Vægtykkelse hø. Vent. 4-5 mm. Ve. Vent. 12-15 mm. Forsynes af RCA, LAD og CX. Minutvol. Ca. 5 L. i hvile.

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere