Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004
|
|
- Vibeke Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning Århus C Tlf.: ; Fax: e: mr@studmed.au.dk URL:
2
3 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/ Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer, og OBS! Det skal angives, hvorvidt eksaminanden tidligere har bestået eksamen i patologi efter gamle studieordnings 2. del A. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. case stories eller emnecentrerede. Har eksaminanden allerede bestået eksamen i patologi på 2. del A efter gamle studieordning, skal kun de 6 kortsvarsopgaver besvares (eksamensvarighed 3 timer), - alle øvrige eksaminander skal besvare hele eksamenssættet (eksamensvarihed 4 timer). Besvarelsen af såvel multiple choice opgaver som kortsvarsopgaver skal foretages på de udleverede besvarelsessæt. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet og herefter foretages afkrydsning med angivelse af, om eksamen i patologi på 2. del A efter gamle studieordning tidligere er bestået. Såfremt der kan svares ja til dette spørgsmål, skal eksaminanden springe opgave 1-25 over, og kun besvare efterfølgende kortsvarsopgaver nr (i løbet af 3 timer). Hvis eksaminanden svarer nej til dette spørgsmål skal alle opgavesættets 31 opgaver besvares (i løbet af 4 timer). Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen (husk at anføre lodtrækningsnummer). Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgår af kommentarer på besvarelsesarkets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også overføres til besvarelsessættet (husk at anføre lodtrækningsnummer). Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Eksaminandens endelige besvarelse af multiple choice og kortsvarsopgaverne skal indføres i besvarelsessættet med kuglepen. Skriv tydeligt - ulæselige besvarelser vil ikke blive evalueret! Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 1
4 Multiple choice opgaver (Besvares af eksaminander, som ikke tidligere har bestået 2. del A s patologieksamen efter gamle studieordning) Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet. Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgår af kommentar på besvarelsesarkets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige slutord. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af spørgsmål. Til hver gruppe hører 5 emner med hvert sit bogstav. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere spørgsmål indenfor spørgsmålsgruppen). Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 2
5 STANDARDSVAR: Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, fredag d. 24/ Multiple choice besvarelse: opgave A B C D E nr. 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 3
6 Multiple choice opgave Type 1 T1: 1. udgave; II: Hvilken af følgende forandringer ved fibroadematose er forbundet med øget risiko for udvikling af mammakarcinom A. Cystedannelse B. Fibrose C. Skleroserende adenose D. Epitelhyperplasi E. Intet af ovennævnte T1: 1. udgave; I: Den akutte inflammatoriske reaktion omfatter ikke A. Fibroblastproliferation B. Ændringer i mikrocirkulationen C. Øget karpermeabilitet D. Dannelse af ekssudat E. Emigration af leukocytter fra blodbanen T1: 1. udgave; I: Malignitetsgradering defineres ved A. Mikroskopisk evaluering af tumorcellers differentiering B. Tumorvævets udbredning i patienten C. Tumormarkører i serum D. Tumors størrelse og antal lymfeknudemetastaser E. Intet af ovennævnte T1: 1. udgave; II: 545/576/520/540/ Hvilken af følgende er karakteriseret af kromosomtranslokationen t(9;22) Philadelphia kromosom: A. Burkitts lymfom B. Ewings sarkom C. Kronisk myeloid leukæmi D. Kronisk lymfatisk leukæmi E. Myelomatose T1: 1. udgave; II: 318/72/216/319/97 5. Alkohol kan være en væsentlig ætiologisk faktor til følgende sygdomme undtagen A. Akut pancreatitis B. Iskæmisk hjertesygdom C. Gastritis D. Kronisk pancreatitis E. Kardiomyopati Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 4
7 T1: 1. udgave; II: Prostathyperplasi er: A. Sjælden hos ældre mænd B. Ofte lokaliseret perifert i prostata C. Hyppig årsag til udvikling af adenokarcinom i prostata D. Nodulær E. Asymptomatisk og et tilfældigt bifund ved anden sygdom T1: 1. udgave; II: Positiv reaktion for mitokondrieantistoffer i serum er typisk ved A. Kronisk hepatitis C infektion B. Kronisk hepatitis B infektion C. Hæmokromatose D. Akut hepatitis A infektion E. Primær biliær cirrose T1: 1. udgave; II: Blærecancer er oftest: A. Et planocellulært karcinom B. Et adenokarcinom C. Et urothelialt karcinom D. Et leiomyosarkom E. Et duktalt karcinom T1: 1. udgave; I: Ved hyperplasi forstås: A. Forstørrelse af et organ eller væv som følge af et øget antal celler B. Transformation fra en differentieret celletype til en anden C. Præmalign tilstand i et epitel D. Forstørrelse af et organ eller væv som følge af øget cellestørrelse E. Irreversibel tumorlignende celleproliferation T1: 1. udgave; II: Hvilken mikroorganisme er hyppigste årsag til infektiøs endocarditis i Danmark? A. Chlamydia B. Streptococcus viridans C. Pneumokokker D. Beta-hæmolytiske streptokokker E. Stafylokokker Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 5
8 Multiple choice opgave Type 2 T2: 1. udgave; II: Helicobacter pylori infektion er forbundet med øget risiko for: 1. Kronisk ulcus ventriculi 2. Adenokarcinom i ventriklen 3. Malignt lymfom i ventriklen 4. Barretts esophagus T2: 1. udgave; II: Risikofaktorer i udviklingen af ateromatose 1. Hypertension 2. Høj social status 3. Diabetes mellitus 4. Høj plasma koncentration of high density lipoprotein (HDL) T2: 1. udgave; I: Amyloidose forekommer i følgende form(er) 1. Sekundær til myelomatose 2. Ved kronisk nyresvigt med hæmodialyse 3. Ved kronisk inflammation 4. I stroma af medullært thyreoideacarcinom T2: 1. udgave; II: / Komplikation ved kronisk peptisk duodenalulcus 1. Cancerudvikling 2. Megaloblastær anæmi 3. Linitis plastica 4. Perforation T2: 1. udgave; II: Prognostiske faktorer ved brystkræft 1. Tumorstørrelse 2. Østrogenreceptor status 3. Malignitetsgrad 4. Antallet af mitoser T2: 1. udgave; II: 545/533/532/ Associeret med Epstein-Barr virus infektion 1. Burkitts lymfom 2. Hodgkins lymfom 3. Infektiøs mononukleose 4. Livmoderhalskræft Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 6
9 T2: 1. udgave; II: Stenose af pulmonalostiet i hjertet skyldes 1. Pulmonal hypertension 2. Febris rheumatica 3. Aterosklerose 4. Carcinoid syndrom T2: 1. udgave; I: Nedennævnte tumorer er epitelialt deriverede 1. Adenom 2. Kondrom 3. Papillom 4. Leiomyom T2: 1. udgave; II: Kronisk gastritis inddeles i følgende ætiologiske grupper 1. Hyperplastisk 2. Dysplastisk 3. Metaplastisk 4. Kemisk T2: 1. udgave; II: Komplikationer ved cirrose 1. Hepatoblastom 2. Hæmokromatose 3. Cholecystitis 4. Hæmatemese Multiple choice opgave Type 3 T3: 1. udgave;ii: 196/303/311/ Asbest A. Granulomatøs inflammation 22. Cigaretrygning B. Kolangiocellulært karcinom 23. Primær skleroserende cholangitis C. Hepatocellulært karcinom 24. Hepatitis C virus D. Lungekarcinom 25. Primær biliær cirrose E. Aschoffs legemer Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 7
10 Kortsvarsopgaver (besvares af alle eksaminanter) Opgave 26: Case story Hr. P er en 65-årig mand, som gennem 40 år har røget 20 cigaretter dagligt. Bortset fra lidt hoste, har hr. P været rask indtil nu, hvor han har udviklet makroskopisk hæmaturi og lette smerter ved vandladning. Han henvender sig til sin praktiserende læge, som udover nyretumorer overvejer forskellige differentialdiagnoser. 26a) Nævn 3 af disse. (3 point) 1. Urinvejsinfektion 2. Blæretumorer 3. Stendannelse / Glomerulonephritis /Vaskulære sygdom i nyren Den praktiserende læge stixer urinen og påviser hæmaturi, men ingen proteinuri. Han henviser patienten til urografi. Ved urografi påvises en 4 cm stor central nyretumor og en biopsi viser renalcellekarcinom. 26b) Nævn 3 andre nyretumorer. (3 point) 1. Adenoma / angiomyolipom 2. Pelviskarcinom (urotelialt karcinom) 3. Nefroblastom / metastase /sarkom 26c) Beskriv kort for renalcellekarcinom: 1. Hyppighed i Danmark: Ca. 600 pr. år (moderat hyppig) (1 point) 2. Aldersgrupper: Ældre (50-80 årige) (1 point) 3. Symptomatologi: Hæmaturi; flanke smerter; udfyldning; dårlig almentilstand; feber; vægttab; paraneoplastiske symptomer; metastaser (3 point) Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 8
11 4. Behandling: Nefrektomi (1 point) 5. 5 års overlevelse (ca. tal): 40 50% (1 point) I forbindelse med operation opdager patologerne, at tumor er vokset ind i et kar. 26d) Hvilket kar er der med stor sandsynlighed tale om? (1 point) Vena renalis / Vena cava To år efter operationen får Hr. P påvist metastaser. 26e) Nævn 3 hyppige lokalisationer for disse: (3 point) 1. Lunger 2. Knogler 3. Hjerne / lever / modsige nyre / thyreoidea Opgave 27: Emnecentreret essay Emne: Bløddels-, led- & knoglepatologi. 27a) Primær, hæmatogen osteomyelitis ses især i knogler med spongiøs struktur med hurtig intraossøs spredning af den pyogene infektion til følge. Nævn to anatomiske knoglelokalisationer, som især involveres ved primær hæmatogen osteomyelitis. (2 point) 1. Columna vertebralis 2. Lange rørknoglers metafyser Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 9
12 27b) Nævn 3 velkendte symptomer/fund ved pyogen osteomyelitis. (3 point) 1. Feber 2. Leukocytose 3. Udtalte lokale smerter 27c) Nævn en malign, primær knogletumor, som i sin kliniske præsentation ofte kan imitere pyogen osteomyelitis. (1 point) Ewing sarkom 27d) I figuren nedenfor skal den hyppigste lokalisation for henholdsvis kæmpecelletumor, osteoidt osteom og osteosarkom defineres. Skriv tumornavnet for hver topografiske lokalisation. (3 point) EPIFYSE: Kæmpecelletumor METAFYSE: Osteosarkom DIAFYSE: Osteoidt osteom Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 10
13 27e) Nævn den/de hyppigste, anatomiske lokalisationer i skelettet for henholdsvis kondrosarkom og kondrom. (2 point) Kondrosarkom: Kondrom: Aksiale skelet, flade knogler (bækken/skulder/ribben) og proksimale humerus samt femur (primært intramedullær tumor) Intramedullært i de små rørknogler i hænder og fødder 27f) Diagnosen: akut arthritis urica anfald, opstået i et knæled hos patient med kendt hyperurikæmi kan verificeres ved en ganske enkel mikroskopisk undersøgelse. Hvordan udføres denne og hvad påvises ved undersøgelsen? (2 point) Undersøgelsesmetode: Mikroskopisk påvisning af: Polarisationsmikroskopi af ledvæske, synovialisbiopsi eller biopsi fra tophus. Uratkrystaller 27g) Hvilken biopsitype anbefales almindeligvis til malignitetssuspekte bløddelstumorer, med en største diameter på over 3 cm? og hvilken forholdsregel i den praktiske udførelse af biopsi bør man tage særligt hensyn til? (2 point) Biopsitype: Forholdsregel: Incisionsbiopsi Der bør ved den prakiske udførelse af incisionsbiopsien tages særlig hensyn til at bevare muligheden for efterfølgende radikal excision 27h) Nævn i rækkefølge de 2 hyppigste typer af maligne bløddelstumorer (sarkomer) hos voksne, samt den hyppigste sarkomtype hos børn (3 point) Hyppigste sarkomtype hos voksne: Malignt fibrøst histiocytom Næsthyppigste sarkomtype hos voksne: Liposarkom Hyppigste sarkomtype hos børn: Rhabdomyosarkom Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 11
14 27i) Malignitetsgraderingen af de fleste maligne bløddelstumorer baserer sig på flere faktorer. Nævn den vigtigste parameter som vurderes ved denne malignitetsgradering. (1 point) Den vigtigste faktor i malignitetsgradering af sarkomer er: Mitoseantallet Opgave 28: Case story En yngre mand henvender sig til sin praktiserende læge med 2 velafgrænsede, skinnende blårøde infiltrater (papler) på venstre ben. Lægen tager en hudstanse-biopsi som viser ikke nekrotiserende granulom. 28a) Hvad er et granulom? (1 point) Et granulom er en rundagtig ansamling af makrofager 28b) Hvilken type immunologisk reaktion er normal knyttet til granulomatøs inflammation? (1 point) Cellemedieret el. forsinket type hypersensitivitet (type 4) 28c) Nævn 3 sygdomme med granulomer, og med forskellig patogenese (3 point) 1. Tuberkulose / svampe / Cat scratch / chlamydia / brucella / Leishmaniasis, etc. 2. Fremmedlegemereaktion 3. Mb. Crohn / primær biliær cirrose / Sarcoidose / Wegeners granulomatose / tumorreaktioner 28d) Nævn to specialfarvninger, som man normalt bestiller på en biopsi med granulomatøs infl ammation. Hvad kan påvises med disse? (4 point) Specialfarvning 1: Ziehl-Nielsen farvning Påviser: Syrefast stave Specialfarvning 2: PAS el. Grocott Påviser: Svampe Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 12
15 Patienten har forstørrede mediastinale lymfeknude. En biopsi viser granulomer med kæmpeceller der indeholder forkalkninger (Schaumann-legemer). 28e) Hvad er den mest sandsynlig diagnose på hud- og lymfeknudebiopsi? Hvad er ætiologien til denne sygdom? (1+1 point) Diagnose forslag: Sarkoidose Ætiologi: Ukendt (infektiøs??) 28f) I den patologiske beskrivelse er der lagt vægt på at det drejer sig om ikke-nekrotiserende granulomer. Hvorfor? (2 point) Sarkoidose er karakteriseret ved ikke nekrotiserende granulomer i modsætning til TB hvor der ofte ses central nekrose (kaseøs nekrose). Opgave 29: Emnecentreret essay Emne: Lungepatologi. 29a) Nævn de 4 histologiske hovedtyper for lungecarcinom. Hvilke 2 typer er de almindeligste i Danmark? (4 + 2 point) Lungecarcinom, histologiske typer: 1. Planocellulært karcinom 2. Adenocarcinom 3. Småcellet anaplastisk karcinom 4. Storcellet undifferentiated karcinom Hyppigste lungecarcinom typer i Danmark: 1. Planocellulært karcinom 2. Adenocarcinom Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 13
16 29b) Nævn 3 forskellige risikofaktorer/ætiologiske faktorer associeret med udvikling af lunge karcinom. (3 point) 1. Cigaretrygning 2. Asbest / nickel / krom / arsenik 3. Luftforurening / passiv rygning / radon / radioaktivt støv 29c) Hvorledes defineres et hamartom? (2 point) Hamartom er en neoplasilignende malformation opbygget af en eller flere celletyper og væv, som normalt findes i det pågældende organ. 29d) Definition af lungeempyem: (1 point) Empyem er pusansamling i pleura 29e) Hvorledes vil du definere pulmonal hypertension? (1 point) Pulmonal hypertension er en tilstand med øget tryk i art. pulmonales 29f) Hvordan inddeles pulmonal hypertension? (2 point) Primær pulmonal hypertension: ukendt ætiologi Sekundære (til hjerte- eller lungelidelser): prækapillært, i kapillærgebetet, el. postkapillært. 29g) Hvilke 3 tilstande kan du nævne som bestanddele af kronisk, obstruktiv lungelidelse. (3 point) 1. Bronkial hypersekretion / (Asthma bronchiale) 2. Bronkiektasi 3. Emfysem / Kronisk obstruktiv bronchiolitis Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 14
17 29h) Definer hæmothorax og nævn 2 årsager hertil (2 point) Definition: Årsager: Ved haemothorax er der blod i thoraxhulen Trauma / lungeinfarkt / hæmoragisk diatese / ortaaneurisme. 29i) Hvad er udviklingen af malignt mesotheliom tæt associeret med? (1 point) Asbest 29j) Hvad er adult respiratorisk distress-syndrom (2 point). Nævn 3 årsager hertil (3 point) Definition: ARDS (shock lung) er en akut opstået livstruende, respiratorisk dysfunktion på baggrund af en diffus alveolær skade Årsager til ARDS: 1. Traume / shock / fedtemboli 2. Infektion sepsis G-neg bacteria / virus 3. Aspiration / drukneulykke / medikamenta / heroin / paraquat /cytostatika (bleomycin) Opgave 30: Emnecentreret essay Emne: Flere. 30a) Definer følgende (kort): (8 point) 1. Trombe: En trombe er en solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende blod og dannet in vivo 2. Aneurisme: Et aneurisme er en abnorm og lokaliseret dilatation af et kar eller en del af et hjerte-kammer Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 15
18 3. Carcinoma in situ: Carcinoma in situ er betegnelse for morfologiske forandringer i epitel karakteriseret ved histo- og cytologiske kriterier for malignitet uden invasion (intakt basalmembran) 4. Apoptose: Apoptose er en genetisk kontrolleret selvmordsmekanism for elimination af individuelle celler der foregår i såvel normal som patologiske situationer (såkaldt programmeret celledød). Er karakteriseret ved aktivering af en familie af proteaser, såkaldte caspaser. 30b) Nævn 4 hyppige komplikationer til myokardieinfarkt, som optræder indenfor de første 10 dage. (4 point) Nævn 1 sen komplikation til myokardieinfarkt, som typisk optræder efter flere uger (1 point) Tidlig: 1. Arrytmier / ventrikelflimmer / pludselig død 2. Persisterende retrosternale smerter (infarktprogression) 3. Cardial insufficiens / Cardiogent shock / Hjerteventrikel ruptur / Parietal trombose / DVT 4. Mitralinsufficiens (papilmuskel dysfunction eller ruptur) / Pericarditis Sen: 5. Aneurisme / Dresslers syndrom / (hjertesvigt) 30c) Kompliceret atheromatose er, udover myocardieinfarkt, årsag til en række sygdomsmanifestationer i andre organer. Giv 3 eksempler herpå fra forskellige organer eller organsystemer, fraset hjertet. (3 point) 1. Hjerneinfarkt / transitorisk cerebral ischæmi 2. Aortaaneurysme 3. Claudicatio intermittens / extremitetsgangræn Andre: Nyre ischæmi-insufficiens; intestinii Tarm ischæmia Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 16
19 30d) Nævn den hyppigste histologiske type af malign endometrietumor. (1 point) Adenocarcinom 30e) Nævn 3 risikofaktorer (fraset køn) og/eller kendte årsager til udvikling af denne tumor. (3 point) 1. Langt interval mellem menarche og menopause / tidligt indsættende menarche / sen menopause / få svangerskaber 2. Fedme / polycystisk ovariesyndrom / hormon producerende tumorer 3. Endometriehyperplasi / Østrogenpreparater Opgave 31: Case story En 22 årig dansk kvinde henvender sig til sin praktiserende læge, idet hun har haft intermitterende abdominal smerte i højre fossa iliaca, feber, samt hyppige afføringer/diaré, blod- og slimtilblandet, gennem det sidste ½ år. Mikrobiologisk undersøgelse af fæces har ikke kunnet dokumentere infektiøs årsag. 31a) Nævn 4 non-infektiøs årsager til kronisk diaré (4 point) 1. Colon irritabile / misbrug af laksantia 2. Cancer coli-recti 3. Kronisk inflammatoriske tarmlidelser (colitis ulcerosa, Crohns sygdom) / mikroskopisk- el. lymfocytær- el. kollagen colitis / diverticulitis coli / iskæmisk tarmlidelser 4. Malabsorptionssyndrom / ventrikeloperationer / enzymdefekter / farmaka stråleenteropati / gastrointestinal allergi Der påvises jernmangelanæmi. Ved rektoskopi observeres anal fistel; der tages slimhindebiopsier som patologen beskriver som normal. Der foretages coloskopi og ved biopsitagning findes følgende: Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 17
20 Biopsier fra flere colon segmenter er normal; andre biopsier viser diffus akut og kronisk inflammation i slimhinde og submucosa. Der er kryptitis og flere kryptabscesser; kryptepitelet er velbevaret. I en enkelt biopsi ses et epiteloidcellegranulomer sv. til submucosa. 31b) Hvad er den mest sandsynlige diagnose? (1 point) Diagnose: Morbus Crohn (eller: kronisk inflammatorisk tarmsygdom) 31c) Beskriv den typiske udbredning af denne sygdom i tarmen, samt det makroskopiske billede i tarmen (højst 6 linier). (5 point) Diskontinuert (segmentære) udbredelse; kan findes overalt i fordøjelseskanalen fra mundhule til anus. Hos to tredjedele af patienterne ses forandringer i distale ileum, ofte i combination med andre dele af tyndtarm eller colon. Perianal tags/fistler/fissurer er hyppige. Rektum ofte normal. Tarmvæggen bliver fortykket som følge af transmurale inflammation og fibrose. Brostensmønster i slimhinde, evt. segmentære stenoser. Knivsagtig ulcerationer/transmurale fissurer. 31d) Nævn 2 lokale, og 2 ekstraintestinale komplikationer til denne sygdom. (4 point) Lokal: 1. Tarmobstruktion / stenose / (karcinom) 2. Fistler / fissurer /abscess / perforation Ekstraintestinal: 1. Malabsorption / Hud: erythema nodosum / pyoderma gangrenosum / Lever: steatose / scl. cholangitis / cirrhose 2. Øjne: iritis / uveitis / episcleritis / Led: spondylitis ankylopoietica / reaktiv arthritis 31e) Beskriver kort den mikroskopiske læsion ved kollagen colitis. Hvad er den vigtigste symptom i denne sygdom. (2 + 1 point) Mikroskopi: Tykt kollagent bånd under colons overfladeepitel; kr. inflammation i lamina propria; (øget intraepitel lymfocytter) Vigtigste symptom: Vandtynd diarre. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 18
21 Eksamen Patologisk Anatomi 27. juni 2003 Multiple choice besvarelse: opgave A B C D E nr. 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 19
22 Multiple choice opgaver Type 1 T1; Bog1: Den akutte inflammatoriske reaktion beror ikke på A. Ændret blodgennemstrømning B. Leukocytemigration C. Suppurativ/purulent betændelse D. Øget kapillærpermeabilitet E. Lymfocytinfiltration T1; Bog1: Maligne celler er karakteriseret af A. Nedsat kerne/cytoplasma ratio B. Karyopyknose/skrumpede kerner C. Hyperkromasi D. Forekomst af intercellulære broer E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2: Aorta aneurisme skyldes oftest A. Syfilis B. Traume C. Mediadegeneration og dissektion D. Malformation (arterio-venøs anastomose/fistel) E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2: Subduralt hæmatom opstår oftest som følge af A. Karanomali B. Aterosklerose C. Traume D. Hjernetumor E. Hypertension T1; Bog2: De fleste tilfælde af meningitis er A. Spredning fra infektion i kraniet (f.eks.sinus) B. Af hæmatogen oprindelse C. Ledsaget af encefalitis D. Forårsaget af svampe E. Ingen af ovennævnte Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 20
23 T1; Bog1: Nekrose, som skyldes akut iskæmi, er sædvanligvis af typen A. Fedtnekrose B. Fibrinoid nekrose C. Gangræn D. Kaseøs nekrose E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2:610/66/349/610/ Hvilket er ikke et karakteristisk fund ved systemisk lupus erythematosus (SLE, LED) A. A. Hudforandringer B. Abakteriel endokarditis C. Glomerulonefritis D. Hyppigst hos mænd E. Antinukleære faktorer / Anti-DNA T1; Bog2: / Hæmatogene metastaser fra cancer coli forekommer sædvanligvis først i A. Lunger B. Parakoliske lymfeknuder C. Milt D. Hjerne E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2; Prognosen ved prostatacancer er ikke afhængig af A. Alder på diagnosetidspunktet B. Behandling C. Lokalisation i prostata D. Tumors differentieringsgrad E. Tumorstadium T1; Bog1: Lungeødem skyldes sædvanligvis ikke A. Lungeinfarkt B. Viralt betinget pneumoni C. Akut pumpesvigt af hjertets venstre ventrikel D. Nyreinsufficiens E. Inhalation af klordampe Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 21
24 T1; Bog1: Pseudomembranøs inflammation, f.eks. i colon, skyldes sandsynligvis infektion med A. Mykobakterier B. Enterokokker C. Candida albicans D. Clostridium difficile E. Intet af ovennævnte T1; Bog1:273/Bog2:241/ Hvilken af nævnte tumorer repræsenterer et hamartom A. Keratosis seborrhoica B. Dermoid cyste C. Peutz-Jegher polyp D. Carcinoid E. Chondrom T1; Bog1: Cancersygdom med relativ høj incidens hos børn under 10 år A. Cancer pulmonis B. Akut leukæmi C. Colorektal cancer D. Malignt melanom E. Ingen af ovennævnte T2; Bog2:265/ /261/ Tarmsygdom med lav risiko for udvikling af colorektal cancer A. Familiær polypose B. Colitis ulcerosa C. Solitær juvenil polyp D. Villøse adenomer E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2: Ved benign hypertension er karforandringerne i nyrerne sædvanligvis lokaliseret i A. Interlobær arterier B. Nyrearteriernes ostier C. Glomeruli D. Arterioler E. Ingen af ovennævnte Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 22
25 Multiple choice opgaver Type 2 T2; Bog1: Øget funktionelt krav til, eller hormonel stimulation af et organ medfører A. Hyperplasi B. Metaplasi C. Hypertrofi D. Heterotopi T2; Bog1: Granulationsvæv er ikke karakteriseret af A. Endotelproliferation B. Myofibroblaster C. Monocyt/makrofag forekomst D. Transformation af makrofager til epiteloide celler T2; Bog2: Forekomst af translokation t(9;22)(q34;q11), Philadelphia kromosom ses ikke ved A. 1. Burkitt s lymfom B. Familiær retinoblastoma C. Familiær colonpolypose D. Kronisk myeloid leukæmi T2; Bog2:309/467/ Komplikation(er) og objektive fund ved levercirrhose A. Hæmatemese B. Ascites C. Gynækomasti D. Wilson's sygdom T2; Bog1: Kæmpeceller forekommer karakteristisk ved A. Tuberkuløs betændelse B. Uspecifik akut betændelse C. Fremmedlegemereaktion D. Kataralsk betændelse Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 23
26 Multiple choice opgaver Type 3 T3; Bog2: / /634/575/ Osteosarkom A. Hud 22. Adenokarcinom B. Prostata 23. Papillom C. Centralnervesystem 24. Kondrosarkom D. Knogler 25. Melanom E. Myocardium Opgave 26: Case story Kortsvarsopgaver (besvares af alle eksaminander) En 35-årig kvinde henvender sig til praktiserende læge, fordi hun gennem de sidste uger har bemærket en knudedannelse i højre bryst, lidt lateralt for papilla mammae. Hun har ellers ingen subjektive, fokale klager, og har tidligere været fuldstændig rask, kun hospitaliseret i forbindelse med en spontan abort for 5 år siden. Lægen palperer det højre bryst og finder en hård svulst, der er adhærent til thoraxvæggens muskulatur. Lægen henviser herefter patienter til udredning på sygehus under diagnosen neoplasma malignum mammae dxt. obs. pro. 26a) Nævn 2 umiddelbart relevante undersøgelser, som den praktiserende læge glemte at foretage (2 point) 1. Palpation af venstre mamma 2. Palpation af regionale lymfeknuder På sygehuset bemærker speciallægen ved undersøgelsen en ret udtalt eksemlignende forandring omkring højre papilla mammae, ligesom den malignitetssuspekte svulst i mammaparemkymet genfindes. 26b) Hvilken lidelse er eksem-forandringerne mest sandsynligt udtryk for? (1 point) Paget s disease of the nipple Patienten gennemgår nu et såkaldt triple-diagnostik forløb med hhv. palpation, mammografi og finnålsaspiration fra svulsten i højre mamma. Såvel palpationsfund som mammografi taler for en ondartet svulst, medens finnålspunkturen kun indeholder sparsomt cellemateriale, - for lidt til konklusiv diagnostisk vurdering. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 24
27 26c) Hvilke(-t) forslag har du til valg af yderligere undersøgelse med henblik på diagnostisk afklaring af patientens svulstsygdom? (3 point) Det er relevant at gentage finnålsaspirationsbiopsien, - alternativt kan man foretage grovnålsbiopsi. Såfremt der ikke kan opnås egnet cyto- og/eller histologisk materiale ved disse diagnostiske tiltag, kan man være tvunget til gennemførelse af peroperativ frysesnitundersøgelse. Det lykkes via de ekstra undersøgelser at stille diagnosen neoplasma malignum mammae, og patienten opereres. Der planlægges mastektomi og sentinel-lymfeknude diagnostik. 26d) Beskriv kort rationalet for sentinel-lymfeknudediagnostik ved mammacancer og den praktiske gennemførelse af denne specialdiagnostik (5 point) Sentinellymfeknuden er den første, drænerende, regionale lymfeknude. Denne identificeres ved injektion af indikatorstof (methylenblåt og/eller radioaktiv tracer) præoperativt. Hvis der er metastase i sentinel-lymfeknuder (frysesnit) foretages axilrømning, idet der så er stor sandsynlighed for flere metastatiske lymfeknuder regionalt. Hvis der ikke er metastaser kan axilrømning undgås, hvorved morbiditeten kan reduceres, idet postmastektomi lymfødem i overekstremitet kan undgås. På patologisk institut modtages peroperativt den udtagne sentinellymfeknude, og frysesnitsundersøgelse viser ingen tegn på metastasering ved rutinemæssig undersøgelse af hæmatoxylin og eosin farvede vævssnit. Patologen vil senere foretage yderligere undersøgelse af sentinel-lymfeknuden, bla. med immunhistologisk teknik. 26e) Giv et forslag til immunhistologisk undersøgelse, som vil kunne hjælpe patologen med identifikation af mikrometastaser i den fjernede lymfeknude (1 point) Immunhistokemisk markør: Cytokeratin carcinom/adenocarcinom) Mastektomipræparatet undersøges af patologen, såvel makro- som mikroskopisk. Via sine iagttagelser afgiver patologen et svar til kirurgisk afdeling, som bla. omfatter svulsttype, malignitetsgrad og resektionsrandenes beskaffenhed. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi januar Side 25
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004
EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereStandardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Tandlægestuderende Mandag den 14.05.2018 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil),
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005
EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereOPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008
OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARD SVAR
Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereEksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017
Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereSkriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001
Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi mandag d. 25/6-2001 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer, og OBS!
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og
Læs mereLandsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.
Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereSTANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015
Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 3. juni 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereRe-eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 23. januar 2017
Re-eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 23. januar 2017 Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice
Læs mereGive mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær
Pensumafgræsning (2017) 1 Introduktion til patologi Ikke neoplastiske vækstforandringer (Patologi, 2. udgave, kapitel 1, side 17 til side 32) Hypertrofi Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi Angive mindst
Læs mereNyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11-11-2013. MR i urologi - binyrer - gynækologi
MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose
Læs mereCases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox
Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn
Læs mereOPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007
OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereRegistrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.
Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereKondrogene Kartilaginøs exostose Kondrosarkom (perifert/ Kondroblastom Kondromyxoidt fibrom. Desmoplastisk fibrom
KNOGLETUMORER HISTOLOGISK INDDELING BENIGNE MALIGNE Osteogene Osteoid osteom Osteosarkom Osteoblastom (intramedullært, Osteom peri-/parostealt) Kondrogene Kartilaginøs exostose Kondrosarkom (perifert/
Læs mereCervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning
Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix
Læs mereEksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006
Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:
Læs mereKodning af nyrecancer
Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske
Læs mereEksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006
Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSTANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereOPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006
OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereAppendix. TS-kursus Louise Klarskov Patologiafdelingen, Herlev Hospital. Tak til Lene Riis
Appendix TS-kursus 2019 Louise Klarskov Patologiafdelingen, Herlev Hospital Tak til Lene Riis Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor
Læs mereKaren Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital
Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs mereNyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11/10/2014. MR i urologi - binyrer - gynækologi
MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereStandardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en
Læs merePatologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE
Patologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE Auditorierne til forelæsningerne og holdundervisning er på Tandlægeskolen (TLS) se plan for bygningsnr.-etage-rumnr. Uge 6 Tid Mandag 05.02.2018 Tirsdag
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereKodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)
Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereFinnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet
Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25
Læs mereREEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016
REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 21. januar 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereBørnedækning ved visse kritiske sygdomme
Børnedækning ved visse kritiske sygdomme Forsikringsbetingelser Gældende fra 1. januar 2010 Alka Forsikring, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup, Telefon 70 12 14 16 Alka Forsikring En del af Tryg Forsikring
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mere