København en by i bevægelse. En sammenfatning af evalueringen SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København en by i bevægelse. En sammenfatning af evalueringen SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK"

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK København en by i bevægelse En sammenfatning af evalueringen Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen

2 København en by i bevægelse En sammenfatning af evalueringen Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet

3 København en by i bevægelse Udarbejdet af: Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Udgivet 2009 Udgiver: Institut for Idræt og Biomekanik Forsidelayout og opsætning: UniSats Tryk: Print & Sign, Syddansk Universitet

4 Indholdsfortegnelse Motionsstrategiens idé og mål... 5 Evalueringens mål og metoder Motionsvejledning Byens Grønne Puls Styrketræning for ældre Containeridræt Det tværsektorielle samarbejde Konklusion... 23

5

6 Motionsstrategiens idé og mål 1. Motionsstrategiens idé og mål København En by i bevægelse er en koordineret kommunal bestræbelse på at fremme københavnernes fysiske aktivitetsniveau med sigte på at fremme sundheden. Motionsstrategien føjer sig til en række initiativer og projekter, som er iværksat de seneste år i kommunen, bl.a. Motion og Kost på Recept og nye idrætsfaciliteter til selvorganiseret idræt. I erkendelse af at formålet givetvis kun kan nås ved en flerstrenget indsats, som inddrager alle forvaltningerne, vedtog Borgerrepræsentationen en motionsstrategi i 2006, som omfatter en række nye aktiviteter ud over den almindelige støtte til idræt og motion. Formålet med motionsstrategien er at sikre en langsigtet, tværsektoriel planlægning af aktiviteter, der skal gøre københavnerne mere fysisk aktive og gøre København til en by i bevægelse. Motionsstrategien har koncentreret sig om fem projekter: Motionsvejledning. Byens Grønne Puls. Containeridræt. Styrketræning for ældre. Strategien skal især medvirke til at fremme udsatte målgruppers muligheder for at være fysisk aktive med særlig fokus på følgende grupper: Børn, inaktive voksne, ældre og etniske minoriteter. I forhold til børn har projekt haft som formål at skabe mere fysisk aktivitet, leg og bevægelse blandt københavnske skolebørn, mens projekt Idrætscontainere har været målrettet børn og unge uden tilknytning til foreningslivet gennem lokal tilstedeværelse af bemandede idrætscontainere i udvalgte områder. Målgruppen inaktive voksne er især tilgodeset i projekt Motionsvejledning i form af sin vejledning i, hvordan inaktive kommer i gang med at dyrke motion. Projektet havde i den første fase fokus på etniske minoriteter i form af særligt tilrettelagte motionsvejledningsforløb for kvinder med anden etnisk baggrund. Målgruppen for Byens Grønne Puls var oprindelig inaktive borgere i København, men undervejs i projektets gennemførelse ændrede man fokus hen imod de moderat og normalt fysisk aktive borgere i kommunen. Endelig har der med projekt Styrketræning for ældre været fokus på gruppen af ældre, da man etablerede styrketræningshold for ældre i udvalgte idræts- og aktivitetscentre. 5

7 Evalueringens mål og metoder 2. Evalueringens mål og metoder Det overordnede formål med evalueringen er: At dokumentere indsatsernes resultater. At vurdere om formål og succeskriterier er opnået. At vurdere om de prioriterede målgrupper er nået. At undersøge og vurdere den tværsektorielle organisering af motionsstrategien. På tværs af projekterne er følgende metoder anvendt: 1. En registrering af så vidt muligt hvor mange der har benyttet eller deltaget i den enkelte aktivitet. 2. Deltagernes besvarelse af et spørgeskema udformet til hvert delprojekt til belysning af, hvem der har deltaget, deres baggrund samt deres vurdering af den pågældende aktivitet. 3. Deltagende organisationer og institutioners besvarelse af et kortfattet spørgeskema med sigte på at belyse samarbejdet og deres vurdering af det konkrete projekt. 4. Interviews med deltagere i projekterne - enten i form af fokusgruppeinterviews eller interviews en og en. 5. Interviews med de ansvarlige for projekterne om deres erfaringer. 6. Observationer på projekterne. Foruden evalueringen af de fem delprojekter omfatter undersøgelsen også en analyse af den tværsektorielle organisering af motionsstrategien. Denne analyse bygger på relevante dokumenter fra projektet, interviews med centrale aktører i projektet samt en workshop om det tværsektorielle samarbejde med deltagelse af ledende medarbejdere fra de forskellige forvaltninger. En almindelig metode ved evaluering af interventioner er at foretage en undersøgelse såvel før som efter interventionen og sammenholde resultaterne deraf med en tilsvarende undersøgelse af en såkaldt kontrolgruppe eller sammenligningsgruppe, som ikke har været udsat for samme intervention. En sådan fremgangsmåde ville i dette tilfælde have krævet en undersøgelse af aktivitetsniveauet, før de forskellige indsatser blev sat i værk og fx to år senere, kombineret med en tilsvarende undersøgelse i områder af landet, hvor man ikke har iværksat lignende projekter (som kontrolgruppe). Dette har ikke været muligt i denne evaluering. For det første er det vanskeligt at gennemføre en sådan undersøgelse på en måde, der kan vise, at evt. ændringer i det fysiske aktivitetsniveau skyldes de iværksatte indsatser. For det andet ville en sådan undersøgelse ikke vise ret meget om, hvilken effekt der har været af de enkelte projekter. For det tredje er det en forholdsvis dyr metode i forhold til den (usikre) viden, den ville kunne give. Af disse grunde er der gennemført en specifik evaluering af hver af de gennemførte indsatser på de fem delprojekter. Det har den fordel, at evalueringen mere præcist har kunnet tage bestik af karakteren af den konkrete indsats. Derved er det muligt at sige no- 6

8 Evalueringens mål og metoder get om styrker og svagheder ved den enkelte indsats i sammenligning med de andre tiltag. Ulempen ved denne fremgangsmåde er imidlertid, at evalueringen er blevet spredt over flere projekter, som har betydet, at der har været relativt få ressourcer til evalueringen af hvert projekt. I det følgende præsenteres resultaterne af evalueringen af hver af de fem delprojekter. Dernæst redegøres for resultaterne af analysen af det tværsektorielle samarbejde. Til slut fremlægges evalueringens overordnede konklusioner og forslag til, hvordan motionsstrategien kan udvikles i Københavns Kommune. 7

9 3. Formål Projekt overordnede mål er at udvikle og beskrive metoder til at øge børn og unges fysiske aktivitetsniveau i skoletiden. Intentionen med indsatserne i projektet har været, at fysisk aktivitet skal være en del af hele skolehverdagen samt motivere alle børn på forskellig vis. har for det første arbejdet på at give skoleledelse, folkeskolelærere og forældre forståelse for fysisk aktivitets betydning for børns sundhed, udvikling, trivsel og læring samt skolens afgørende rolle og muligheder heri. For det andet har projektet taget sigte på at skabe tværfaglige miljøer, der fremmer fysisk aktivitet i skoletiden. Endelig har projektet stræbt efter at skabe bedre rammer for børn og unges iboende lyst til fysisk aktivitet i skolemiljøet og dermed øge mængden samt udbredelsen af daglig bevægelsesaktivitet i skoletiden blandt børnene på de involverede skoler. Projektet har koncentreret sig om fire aktiviteter: 1. Afholdelse af legepatruljekursus samt etablering af legepatruljer. 2. Fri leg rekvisitpakke til skolerne, der deltager i projektet. 3. Præsentation af det skriftlige materiale, der er udarbejdet til lærerne: Motion i klassen (idémappe samt tilhørende rekvisitter), Hulahop (med ideer til pausegymnastik), Legekatalog samt materialet Kondition på skoleskemaet. 4. Udeskole kursus for lærerne, som dog kun blev tilbudt i projektets første fase indtil sommeren I perioden fra efteråret 2006 til juni 2008 blev projekt iværksat på syv pilotskoler. I juni 2008 udvidede man projektet til at omfatte i alt 17 skoler. Målsætningen var, at projekt skulle forankres i Børne- og Ungeforvaltningen fra den 1. januar Evalueringen På et overordnet niveau har samarbejdet mellem Folkesundhed København og Børneog Ungeforvaltningen (BUF) båret frugt, idet det er blevet besluttet, at BUF overtager projektledelsen og implementeringen af projekt i perioden 2010 til Ligeledes er målet om at udbrede projekt til flere skoler opnået, idet 17 skoler nu deltager i projektet. Hvad konkrete indsatser angår, synes legepatruljen at have fundet sin form på de fleste af de skoler, som var med fra begyndelsen af projektet: Bellahøj skole, Guldberg skole, DIA privat skole samt periodevis på Hillerødgade skole. Dette hænger i høj grad sammen med, at disse skoler har været i gang med projektet i 2 1 /2 år. Af de nye skoler er Kirsebærskolen den skole, hvor legepatruljen fungerer bedst. På folkeskolen ved Sankt Annæ Gymnasium har viljen været til stede, og legepatruljen har fungeret i en kor- 8

10 tere periode, men gjorde det ikke, da evalueringen sluttede medio På Lundehusskolen såvel som på Hanssted Skole har legepatruljen ikke helt fundet sin form endnu, men man er i gang med det. Den væsentligste forklaring på, at legepatruljerne ikke fungerer som tiltænkt på nogle af skolerne er, at disse skoler har været med i projektet i en kortere periode. Flere af de senest tilkomne skoler vurderer, at projektet startede på det forkerte tidspunkt af året, hvilket har haft afgørende betydning for, hvad der har været realistisk at få op at stå inden for et skoleår. Hvad angår det materiale, har præsenteret for skolerne, er der blandt lærerne stor enighed om, at materialet Motion i Klassen er et spændende og meget brugbart materiale, som rummer mange muligheder for mere bevægelse i undervisningen. Vurderingen er, at materialet dog egner sig bedst til klasses elever, idet materialet ikke modsvarer de større klassers behov for intellektuelle udfordringer. Lærerne efterlyser i forlængelse heraf, at materialet evt. videreudvikles med fokus på de ældre elever. Det øvrige skriftlige materiale får også positive ord med på vejen. Hulahop bliver brugt af en del af lærerne, men ellers er det begrænset, hvor mange af lærerne, der har erfaring med at bruge de øvrige materialer. På skolerne er der meget forskellige vurderinger af, om projektet har forbedret (eller bidraget til at forbedre) vilkårene for leg og bevægelse i skolegården samt i undervisningstiden. Nogle mener, at projektet har haft denne virkning, andre at der foregår meget mere organiseret leg og fysisk aktivitet end tidligere, men at aktivitetsniveauet i forhold til fri leg nok er det samme, og andre igen oplever, at der er - og hele tiden har været - meget leg og et højt aktivitetsniveau i skolegården, og at der derfor ikke er markante forandringer at spore. Lærerne og skolerne synes imidlertid, at projektet har bidraget til vigtige diskussioner om mere bevægelse i skolernes hverdag såvel i undervisningssammenhæng som i frikvartererne. Sådanne processer tager imidlertid tid, og derfor har projektets tiltag endnu ikke resulteret i sundheds- eller bevægelsespolitikker på skolerne, men der er ikke desto mindre mange visioner at spore på området. Og ikke mindst synes der at være stor interesse for at tænke videre i forhold til mere bevægelse inspireret af ideer og aktiviteter. Forslag Evalueringen viser, at fire forhold er afgørende for en forankring af projektets tiltag på skolerne. For det første er der trængsel om punkterne på dagsordenen, hvilket er et grundvilkår på de fleste skoler. Det er derfor vigtigt, at projektet tænkes ind i og bliver en del af en større sammenhæng. For det andet må der nødvendigvis følge økonomiske ressourcer med, og det er afgørende, at disse midler øremærkes projektets tiltag. For det tredje er det afgørende, at der er ledelsesmæssig opbakning til implementeringen af de enkelte tiltag, og at disse evt. tænkes ind i skolernes årsplan. Endelig vil det kunne bidrage til processen, hvis man arbejder på at etablere en vidensbank eller erfaringsbase i en eller anden form, således at de gode erfaringer kan viderebringes fra skole til skole og videreudvikles i et fælles forum. 9

11 På baggrund af evalueringen foreslås følgende i bestræbelsen på at forbedre og forankre på skolerne i Københavns Kommune: 1. Videreudvikling af materialer, således at de i højere grad, end det er tilfældet i dag, målrettes mod de større elever og klassetrin på skolerne. Eksempelvis kunne materialet Motion i klassen differentieres og justeres i forhold til tre målgrupper: Indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. 2. Større opmærksomhed på rigtig timing for opstart af projektets tiltag, således at alt er klar, når skoleåret begynder. 3. Fuld opbakning fra skoleledelsen og et klart signal om, at skolen vil dette (fx ved at der lægges timer ind i årsplanerne, som er afsat til de specifikke formål). 4. Tildeling af øremærkede ressourcer (som ikke skal tages af skolens budget) til dækning af ekstra timer til de ansvarlige lærere på skolerne. 5. Skabe mulighed for erfaringsudveksling og supervision til lærerne samt lærerne imellem. 6. Oprettelse af en vidensbank eller erfaringsbase, hvor skolerne kan hente viden og inspiration fra de erfaringer, som andre skoler har gjort sig i forhold til implementering og organisering af projektets tiltag. 10

12 Motionsvejledning 4. Motionsvejledning Formål Den overordnede målsætning for Motionsvejledningen er at øge københavnernes fysiske aktivitetsniveau og dermed fremme deres fysiske sundhed og generelle psykiske velbefindende. Projektets målgruppe er fysisk inaktive københavnere over 18 år med bopæl i Københavns Kommune, der gerne vil i gang med at røre sig, men som har behov for at få vejledning og støtte til at få en mere fysisk aktiv livsstil. I bestræbelserne på at opnå dette overordnede formål har projektet arbejdet på følgende: 1. At introducere deltagerne for fysisk aktivitet både praktisk og teoretisk. 2. At igangsætte nye og forbedrede motionsvaner. 3. Fremme deltagernes muligheder for at fastholde de opnåede forbedrede motionsvaner. 4. At udbrede kendskabet til, at det er sjovt at røre sig. 5. At skabe mulighed for netværksdannelse og træningsfællesskaber, der kan støtte fastholdelsen og motivationen blandt fysisk inaktive borgere. 6. At bidrage til at skabe mindre social ulighed i sundhed. 7. At synliggøre tilbuddet for borgere og praktiserende læger. Motionsvejledningen har siden dens påbegyndelse den 1. oktober 2006 været udsat for såvel organisatoriske som indholdsmæssige ændringer. Af centrale organisatoriske ændringer skal særligt nævnes de arenaskift, som projektet har gennemgået. Motionsvejledningen var fra 1. oktober 2006 lokaliseret i Urbanplanen på Amager samt i DGI byen. I slutningen af 2007 ophørte motionsvejledningen i DGI byen, og i slutningen af 2008 stoppede vejledningen i Urbanplanen. I stedet fortsatte arbejdet med etablering og forankring af Motionsvejledningen på byens Sundhedscentre. Evalueringen Erfaringerne fra de første Motionsvejledningsforløb var bl.a., at gruppevejledningen var vanskelig at gennemføre. For det første var det vanskeligt at rekruttere borgere til vejledningen. Projektledelsen oplevede, at det blev forbedret, da tilbuddet flyttede til sundhedscentrene. I Motionsvejledningens første periode var der ofte lang ventetid, inden man fik sammensat et hold, som de tilmeldte kunne komme i gang på. De første gruppeforløb viste endvidere, at nogle af de mest ressourcesvage deltagere fyldte meget på holdene, hvilket tog meget af vejledernes opmærksomhed og gik ud over de andre deltagere på holdet. Endelig svingede fremmødet på holdene meget, hvilket virkede demotiverende på de øvrige deltagere. Målsætningen om at deltagerne og den samlede gruppe skal udgøre et netværk for hinanden med sigte på at etablere træningsfællesskaber, er i nogle tilfælde indfriet, men langt fra på alle holdene, fordi deltagerne kom med meget forskellige behov og ønsker. Flere af deltagerne oplevede, at der var for få motionstilbud, og at samtalerne fyldte for meget, mens andre deltagere derimod gav udtryk for, at de havde stor glæde og fornøjelse af vejledningssamtalerne samt af den luksus, som det var at have en personlig 11

13 Motionsvejledning idrætscoach. Endelig viste evalueringen af de første vejledningsforløb, at det oftest var de ressourcestærke deltagere, der gennemførte motionsvejledningsforløbene, mens de ressourcesvage ofte faldt fra. På baggrund af disse erfaringer blev det nye tilbud om Motionsvejledning på sundhedscentrene (Motion og Kost i dit Sundhedscenter) justeret, så man i højere grad lagde vægt på de individuelle vejledningsforløb, samtidig med at man stadig kunne deltage i et gruppevejledningsforløb. Samlet var 225 borgere medio 2009 registreret i den database, der omfatter deltagere i de dele af Motionsvejledningen, som denne evaluering bygger på. Dertil kommer ca. 50 deltagere, som ikke er blevet registeret pga. forsinkelser med databasens oprettelse samt 156 deltagere, som har deltaget på forløb i Motionsvejledningen, som der ikke evalueres på i denne rapport 1. Deltagernes besvarelse af spørgeskemaet viser, at to ud af tre af deltagerne har gennemført hele forløbet. Frafaldet er dog givetvis større, fordi en del af deltagerne ikke har besvaret 2.skema, som blev besvaret efter endt forløb. Fire ud af fem deltagere i undersøgelsen er kvinder, og hver tredje deltager er 60 år eller ældre. Generelt synes deltagerne på Motionsvejledningen at være en i gennemsnitlig forstand svagere gruppe end deltagerne på Motion og Kost på Recept (MKpR). Dette gælder såvel fysisk helbredstilstand, fysisk aktivitetsniveau som deltagernes alment (psykiske) velbefindende. Derudover er en større andel af deltagerne i Motionsvejledningen på overførselsindkomst end blandt deltagerne i MKpR, og forholdsvis færre er lønmodtagere. Hvad angår ændrede motionsvaner som følge af motionsvejledningen, svarer 45 pct. af deltagerne, at de er begyndt at motionere mere for sig selv, hver femte er begyndt at træne i et fitnesscenter, og knap hver femte er begyndt at dyrke idræt i en idrætsforening. Andelen af deltagere, der angiver, at de er fysisk aktive dagligt eller flere gange om ugen (i alt 71 pct.) er også steget i forhold til i starten af forløbet (41 pct.). Generelt giver deltagerne i Motionsvejledningen en meget fin vurdering af forløbene. De er især glade for samtalerne og motionsvejlederne, men motionstilbud og telefonkontakt vurderes også fint. To ud af tre deltagere har en plan for, hvordan de vil indarbejde motion og fysisk aktivitet i deres hverdag. Evalueringen viser, at projektet til en vis grad er lykkedes med at indfri målsætningen om at øge københavnernes fysiske aktivitetsniveau samt fremme deres fysiske sundhed og generelle psykiske velbefindende. De fleste af deltagerne, der har besvaret spørgeskemaerne og deltaget i interviewene, har fået et stort udbytte af projektet, og flere giver udtryk for, at det har hjulpet dem rigtig meget på vej såvel fysisk som psykisk. Forslag På baggrund af evalueringen anbefales det dels at styrke rekrutteringen af fysisk inaktive borgere til Motionsvejledningen, dels at styrke opfølgningen, når deltagerne har afsluttet 1 46 københavnske borgere har deltaget i Modul Fysisk Træning, og 110 borgere på et Move-light forløb. 12

14 Motionsvejledning vejledningen, for at fastholde deltagerne i en mere bevægelsesaktiv hverdag. Endvidere anbefales det at videreudvikle den fleksible model, idet denne ser ud til at tilgodese en bred målgruppe af borgeres individuelle behov og ønsker til vejledningen. 13

15 Byens Grønne Puls 5. Byens Grønne Puls Formålet Den overordnede målsætning for projekt Byens Grønne Puls var at invitere og motivere til uorganiserede og organiserede aktiviteter såsom leg, udeskole, ophold, spadsereture, natur-oplevelser, stavgang og andre former for fysisk aktivitet. Mere præcist blev der opstillet fem målsætninger for projektet: 1. At motivere flere fysisk inaktive københavnere til fysisk aktivitet. 2. At øge brugen af byens offentlige grønne rum og skabe bedre ikke-motoriserede forbindelser i og mellem bydelene. 3. At lette adgangen til de udendørs faciliteter og de grønne områder i nærmiljøet. 4. At sikre tilgængelighed for fysisk aktivitet, leg og samvær i nærmiljøet. 5. At skabe bedre mulighed for netværksdannelse i lokalområdet og dermed medvirke til øget livskvalitet. Oprindelig var det de fysisk inaktive københavnere, der var den primære målgruppe. Dette er siden ændret, således at det siden 2009 har været de moderat eller potentielt aktive/meget fysisk aktive, som projektet især tager sigte på. Evalueringen BGP s målsætning om at øge brugen af byens offentlige grønne rum er ikke blevet opfyldt. De oprindelige planer om at etablere flere pulse samt aktivering af dem (ikke mindst i forhold til skoler / institutioner) er ikke blevet realiseret. Derudover er BGP i høj grad præget af, at den er anlagt i områder af byen, som i forvejen er populære steder for såvel løbere som fodgængere - i Utterslev mose samt ved søerne i København. Rutens intention om at skabe forbindelsesled imellem disse områder er imidlertid ikke lykkedes. For det første synes rutens forløb mellem søerne og Utterslev Mose ikke i sig selv at have skabt bedre forbindelser mellem bydelene. For det andet er BGP ensrettet, hvilket gør, at det visse steder er vanskeligt at orientere sig og finde vej på ruten, hvis man følger pulsen i modsat retning. For det tredje begrænses rutens anvendelse til fysisk aktivitet, når man ikke må cykle ad ruten. Målet om at sikre tilgængelighed for fysisk aktivitet, leg og samvær i nærmiljøet synes at være opfyldt i nogen grad - hvilket først og fremmest skyldes etableringen af træningspavillonerne. De interviewede tilkendegiver, at det i høj grad er attraktivt at træne udendørs, at det skaber rum for, at man kan tage sine børn med ud, mens man træner, og at træningspavillonerne for flere er et forum for socialt samvær i nærmiljøet. Observationerne på BGP tyder på, at flere borgere er begyndt at anvende træningspavillonerne. Hvor der ved de første observationer, som evaluator foretog i efteråret 2008, var relativt få borgere ved træningspavillonerne, var det i juni 2009 et noget andet billede, der tegnede sig. De borgere, som evaluator talte med, bekræfter da også, at de kommer der jævnligt; at de sætter pris på at kunne træne udendørs; at de nyder naturen samtidig 14

16 Byens Grønne Puls med, at de træner; at det er attraktivt, fordi man kan have sine børn med og kombinere sit løb med et par træningsøvelser, inden man løber videre; og endelig at denne form for træning er helt gratis. Der er dog mange borgere, der ikke har lyst til eller er for blufærdige til at træne i det offentlige rum midt i byen, eller som er usikre på, hvordan man bruger de forskellige redskaber, og derfor foretrækker fitnesscentrene. Det sidste vil muligvis afhjælpes af de initiativer, som FSK har påbegyndt i sommeren 2009 med instruktion ved træningspavillonerne på bestemte tidspunkter, hvor der står en instruktør til rådighed. Kendskabet til BGP er dog endnu forsvindende lille. Rigtig mange borgere har lagt mærke til pulsens logo, men er ikke klar over, hvad det er, eller at de anlagte træningspavilloner har noget med BGP at gøre. I forlængelse heraf er det således også ganske få borgere, der i evalueringen angiver, at de kender hele pulsens forløb, endsige at de har løbet/gået hele ruten en eller flere gange. Forslag På baggrund af evalueringen foreslås følgende til en øget anvendelse af Byens Grønne Puls: For det første er der behov for yderligere markedsføring af og information om pulsen og træningspavillonerne. For det andet kunne det gøre pulsen mere attraktiv, hvis det blev tilladt at cykle på (dele af) ruten. Den samlede rute på 20 km er kun attraktiv for de meget aktive idrætsudøvere, fordi man ikke må cykle på den, hvorimod en strækning på 20 km ville være attraktiv for mange, hvis det var lovligt også at bruge den som cykelrute. For det tredje er der et behov for mindre ruter, der snor sig inden om eller på tværs, og som gør det muligt at forkorte ruten på forskellig vis. FSK har i august 2009 etableret sådanne ruter på pulsens hjemmeside, men det ville hjælpe, hvis ruterne var afmærket med pulsens logoer. For det fjerde kunne de legeområder, der ligger i umiddelbar nærhed af de to træningspavilloner, indrettes anderledes og mere indbydende med sigte på at styrke samværet mellem børn og voksne og også gøre disse områder attraktive for børn. For det femte viser evalueringen, at træningspavillonerne bliver brugt, og at der er et behov for flere rundt omkring i byen, således at det er en træningsmulighed for flere inden for kort afstand til boligen. Der er endvidere behov for en udvidelse af træningsmulighederne på træningspavillonerne. 15

17 Styrketræning for ældre 6. Styrketræning for ældre Formålet Styrketræning til ældre blev etableret med henblik på at udvikle styrketræningstilbud til ældre københavnere med særlig fokus på mænd. Baggrunden derfor var, at de hidtidige tilbud til ældre i Københavns Kommune hovedsageligt henvendte sig til kvinder. I løbet af 2006 blev der i samarbejde med relevante samarbejdspartnere etableret styrketræningsfaciliteter samt styrketræningshold på fem aktivitetscentre. Holdene blev i den første periode varetaget af fysioterapeuter fra træningscentrene, og Folkesundhed København stod for finansieringen af maskiner samt løn til instruktørerne. Det viste sig imidlertid, at det ud fra en økonomisk betragtning ikke var muligt for aktivitetscentrene på sigt at opretholde styrketræningstilbuddene til ældre, og at der derfor var et behov for at udvikle et vedvarende økonomisk uafhængigt styrketræningskoncept, som ville kunne fastholde ældre i træning. I løbet af sommeren 2007 ændrede projekt Styrketræning for ældre således kurs ved at påbegynde uddannelse af et frivilligt instruktørkorps af ældre til at varetage styrketræningen. Evalueringen Der i alt registreret 97 ældre borgere, der går på et styrketræningshold for ældre. Hvis man medregner de ældre, der kommer i aktivitetscentrene og laver selvtræning, er antallet dog betydeligt større, ca. 310 ældre borgere, som enten går på hold eller benytter de fysiske faciliteter i de fem aktivitetscentre til selvtræning. Evalueringen viser, at tilbuddet benyttes af borgere i alderen 51 til 95 år, hvoraf fire ud af fem er kvinder. Deltagerne har et godt selvvurderet helbred sammenlignet med den tilsvarende aldersgruppe i hele København. Deltagerne i forløbet vurderer tilbuddet meget positivt, og en stor del tilkendegiver, at de har fået det såvel fysisk som psykisk bedre efter at have deltaget i styrketræningen. Dette er dog alene baseret på deres egne vurderinger. Lidt mere end halvdelen af deltagerne har også socialt haft glæde af tilbuddet, idet de har fået nye bekendtskaber og deltager i andre aktiviteter udover styrketræningen. 34 ældre har deltaget på et instruktørkursus afholdt af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger med henblik på at uddanne sig til superbruger og komme til at fungere som frivillig instruktør på Styrketræning for ældre. Af analysen af de gennemførte fokusgruppeinterview med de frivillige instruktører fremgår det, at de interviewede har været glade for kurset, om end de teoretiske dele for flere af deltagerne var noget tung og svært at tilegne sig. De frivillige instruktører synes at have stor glæde af at stå for deres egne hold, men de synes også, at de ved for lidt om bl.a. fysiske skader og kroniske sygdomme. Flere af de frivillige instruktører synes også, at de har et for begrænset kendskab til, hvad maskinerne kan, og vil gerne vide mere om, hvordan maskinerne kan bruges. Endelig kunne de også tænke sig løbende sparring på deres praksis samt et opfølgende kursus. 16

18 Styrketræning for ældre Forslag På baggrund af evalueringen foreslås følgende: For det første er der flere steder behov for en forbedring af faciliteter, maskiner og omklædningsforhold, som er af meget varierende standard på de forskellige træningssteder. For det andet efterlyser de frivillige instruktører løbende sparring og opfølgende kurser. For det tredje bør der gøres en indsats for at få flere mænd, som projektet især var målrettet mod, til at deltage. 17

19 Idrætscontainere 7. Idrætscontainere Formål Formålet med projekt Idrætscontainere er at knytte de lokale børn til containerne, så de derigennem får en aktiv hverdag efter skoletid. Derudover sættes der i særlig grad fokus på boligområder med social ulighed i sundhed, samt på at de foreningsløse børn - på tværs af alder, køn og etnicitet - præsenteres for foreningslivet og derigennem udsluses til det lokale idrætsliv. Målgruppen for projektet er børn og unge i alderen 7 til 16 år af begge køn, i særdeleshed børn i boligområder med social ulighed i sundhed samt børn uden tilknytning til den frivilligt organiserede idræt eller til fritids- og ungdomsklubber i de udvalgte lokalområder. Evalueringen En undersøgelse af de børn, som benyttede containerne i 2007, viste, at idrætscontainerne får fat i rigtig mange børn af anden etnisk herkomst end dansk. Det er børn, der bor i umiddelbar nærhed, der kommer i containerne. Størstedelen af de børn, der kommer på containerne, er drenge. Målgruppen har stor glæde af aktiviteterne på idrætscontainerne, men efterspørger i særdeleshed fodbold, boksning og turneringer. Mange af børnene tilkendegiver, at deres lyst til idræt er blevet større efter at de er begyndt at komme i idrætscontainerne. Der er tale om børn, der har et stort behov for voksenkontakt, og de koordinatorer, der er ansat på containerne, spiller en vigtig social rolle for disse børn. Der hersker tydeligvis en meget forskellig ånd på containerne, som hænger sammen med den enkelte koordinators måde at være sammen med børnene på. En undersøgelse blandt idrætscontainernes interessenter, gennemført i 2007, bekræfter ovenstående. De fleste af samarbejdspartnerne gav udtryk for, at containeren har stor betydning for børnene i de områder, hvor de er placeret. De fleste af samarbejdspartnerne vurderer, at målsætningen om at få de lokale børn (omkring containeren) til at benytte den og derigennem få en mere fysisk aktiv hverdag efter skoletid er opfyldt. Projektets anden målsætning om at udsluse containerbørnene til foreningslivet sker i et vist omfang, vurderer interessenterne. Observationer på containerne og interviews med de ansvarlige derfor viser, at tre ud af fire af de etablerede idrætscontainere fungerer godt. En væsentlig forklaring på, at det er lykkedes i Sjælør, Mjølnerparken og på Basis 37 er, at der har været fokus på bemandingen af containeren og de voksnes rolle som rollemodeller; der er gjort meget for at promovere containeren i området; og der er etableret et godt samarbejde med lokale institutioner og foreninger. Containerprojektet har ikke haft optimale betingelser for at blive udviklet i Bispebjerg, og containeren bliver sjældent brugt (medio 2009). Evalueringen viser, at bemandingen er meget væsentlig for at få containeren til at være en naturlig del af området, og det er vigtigt, at dem, der bemander containeren, forstår at håndtere problemer og områdets unge. En container genererer ikke noget i sig selv. Der skal være nogen, der iværksætter aktiviteter. 18

20 Idrætscontainere Forslag På baggrund af evalueringen foreslås det, at den igangsatte forankring af containerne i lokalområderne fortsætter, så lokale institutioner og foreninger tager ansvaret for containerne. Endvidere er det vigtigt hele tiden at sørge for, at containerne er bemandet med personer, der er gode rollemodeller for børnene og kan igangsætte aktiviteter for dem. 19

Organiseringen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne

Organiseringen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne Organiseringen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Borgerrettet forebyggelse går påtværs af forvaltningsenheder

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

København - en by i bevægelse

København - en by i bevægelse syddansk universitet institut for idræt og biomekanik København - en by i bevægelse Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen 2009:7 København - en by i bevægelse Evaluering af Københavns Kommunes motionsstrategi

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Bjarne Ibsen, professor og centerleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Institut for Idræt

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Grib Chancen til et lettere liv

Grib Chancen til et lettere liv Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 Professor og forskningsleder, Bjarne Ibsen Lektor og Programleder, Venka Simovska Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja Delvis Nej Bemærkninger forvaltning Undervejs 1. Rammer Kommunal

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse dækker udelukkende de aktiviteter, der foregår på skolerne i hverdagene i uge 35 til uge 40. Arrangementer i weekender er ikke

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

RudersdalRutens Univers: oplevelser, bevægelse og motion i naturen i Rudersdal

RudersdalRutens Univers: oplevelser, bevægelse og motion i naturen i Rudersdal RudersdalRutens Univers: oplevelser, bevægelse og motion i naturen i Rudersdal Af Lars Wiskum, ekstern udviklingskonsulent, projektleder, Rudersdal Kommune. Over hele landet er interessen og søgningen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007

Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik Børns idrætsdeltagelse i københavns kommune 2007 Bjarne Ibsen 2007:1 Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007 Bjarne Ibsen Center for forskning

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 M otion og bevægelse Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 Dette notat præsenterer en række opmærksomhedspunkter, forskning og udvalgt resultater vedr. status på arbejdet med motion og bevægelse. Bagerst

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Midtvejsseminar d. 24. september 2013

Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Sunde livsstilsvaner Forsker: Ditte-Marie From Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2013 2014 Mål for 2013 Evaluering af mål A: Implementering af den narrative teori og metode Personalegruppen i DSI NETTET I og II er gennem tre år

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Center for forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund www.sdu.dk/cisc Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk

Læs mere

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER Sundere socialpsykiatri Fra klient til agent Vejle Kommune Et Sundt Sind i et Sundt Legeme Horsens Kommune Sammen om Sundhed Ballerup Kommune Sundhedsfremme

Læs mere

Motion og livsstil er hverdagskost i sundhedsvirksomheder

Motion og livsstil er hverdagskost i sundhedsvirksomheder Motion og livsstil er hverdagskost i sundhedsvirksomheder Ny form for fælles sundheds- og trivselstiltag i kontorejendomme i Ørestad Hos verdens største medicovirksomhed Medtronic er medarbejdernes sundhed

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere