København en by i bevægelse. En sammenfatning af evalueringen SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København en by i bevægelse. En sammenfatning af evalueringen SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK"

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK København en by i bevægelse En sammenfatning af evalueringen Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen

2 København en by i bevægelse En sammenfatning af evalueringen Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet

3 København en by i bevægelse Udarbejdet af: Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Udgivet 2009 Udgiver: Institut for Idræt og Biomekanik Forsidelayout og opsætning: UniSats Tryk: Print & Sign, Syddansk Universitet

4 Indholdsfortegnelse Motionsstrategiens idé og mål... 5 Evalueringens mål og metoder Motionsvejledning Byens Grønne Puls Styrketræning for ældre Containeridræt Det tværsektorielle samarbejde Konklusion... 23

5

6 Motionsstrategiens idé og mål 1. Motionsstrategiens idé og mål København En by i bevægelse er en koordineret kommunal bestræbelse på at fremme københavnernes fysiske aktivitetsniveau med sigte på at fremme sundheden. Motionsstrategien føjer sig til en række initiativer og projekter, som er iværksat de seneste år i kommunen, bl.a. Motion og Kost på Recept og nye idrætsfaciliteter til selvorganiseret idræt. I erkendelse af at formålet givetvis kun kan nås ved en flerstrenget indsats, som inddrager alle forvaltningerne, vedtog Borgerrepræsentationen en motionsstrategi i 2006, som omfatter en række nye aktiviteter ud over den almindelige støtte til idræt og motion. Formålet med motionsstrategien er at sikre en langsigtet, tværsektoriel planlægning af aktiviteter, der skal gøre københavnerne mere fysisk aktive og gøre København til en by i bevægelse. Motionsstrategien har koncentreret sig om fem projekter: Motionsvejledning. Byens Grønne Puls. Containeridræt. Styrketræning for ældre. Strategien skal især medvirke til at fremme udsatte målgruppers muligheder for at være fysisk aktive med særlig fokus på følgende grupper: Børn, inaktive voksne, ældre og etniske minoriteter. I forhold til børn har projekt haft som formål at skabe mere fysisk aktivitet, leg og bevægelse blandt københavnske skolebørn, mens projekt Idrætscontainere har været målrettet børn og unge uden tilknytning til foreningslivet gennem lokal tilstedeværelse af bemandede idrætscontainere i udvalgte områder. Målgruppen inaktive voksne er især tilgodeset i projekt Motionsvejledning i form af sin vejledning i, hvordan inaktive kommer i gang med at dyrke motion. Projektet havde i den første fase fokus på etniske minoriteter i form af særligt tilrettelagte motionsvejledningsforløb for kvinder med anden etnisk baggrund. Målgruppen for Byens Grønne Puls var oprindelig inaktive borgere i København, men undervejs i projektets gennemførelse ændrede man fokus hen imod de moderat og normalt fysisk aktive borgere i kommunen. Endelig har der med projekt Styrketræning for ældre været fokus på gruppen af ældre, da man etablerede styrketræningshold for ældre i udvalgte idræts- og aktivitetscentre. 5

7 Evalueringens mål og metoder 2. Evalueringens mål og metoder Det overordnede formål med evalueringen er: At dokumentere indsatsernes resultater. At vurdere om formål og succeskriterier er opnået. At vurdere om de prioriterede målgrupper er nået. At undersøge og vurdere den tværsektorielle organisering af motionsstrategien. På tværs af projekterne er følgende metoder anvendt: 1. En registrering af så vidt muligt hvor mange der har benyttet eller deltaget i den enkelte aktivitet. 2. Deltagernes besvarelse af et spørgeskema udformet til hvert delprojekt til belysning af, hvem der har deltaget, deres baggrund samt deres vurdering af den pågældende aktivitet. 3. Deltagende organisationer og institutioners besvarelse af et kortfattet spørgeskema med sigte på at belyse samarbejdet og deres vurdering af det konkrete projekt. 4. Interviews med deltagere i projekterne - enten i form af fokusgruppeinterviews eller interviews en og en. 5. Interviews med de ansvarlige for projekterne om deres erfaringer. 6. Observationer på projekterne. Foruden evalueringen af de fem delprojekter omfatter undersøgelsen også en analyse af den tværsektorielle organisering af motionsstrategien. Denne analyse bygger på relevante dokumenter fra projektet, interviews med centrale aktører i projektet samt en workshop om det tværsektorielle samarbejde med deltagelse af ledende medarbejdere fra de forskellige forvaltninger. En almindelig metode ved evaluering af interventioner er at foretage en undersøgelse såvel før som efter interventionen og sammenholde resultaterne deraf med en tilsvarende undersøgelse af en såkaldt kontrolgruppe eller sammenligningsgruppe, som ikke har været udsat for samme intervention. En sådan fremgangsmåde ville i dette tilfælde have krævet en undersøgelse af aktivitetsniveauet, før de forskellige indsatser blev sat i værk og fx to år senere, kombineret med en tilsvarende undersøgelse i områder af landet, hvor man ikke har iværksat lignende projekter (som kontrolgruppe). Dette har ikke været muligt i denne evaluering. For det første er det vanskeligt at gennemføre en sådan undersøgelse på en måde, der kan vise, at evt. ændringer i det fysiske aktivitetsniveau skyldes de iværksatte indsatser. For det andet ville en sådan undersøgelse ikke vise ret meget om, hvilken effekt der har været af de enkelte projekter. For det tredje er det en forholdsvis dyr metode i forhold til den (usikre) viden, den ville kunne give. Af disse grunde er der gennemført en specifik evaluering af hver af de gennemførte indsatser på de fem delprojekter. Det har den fordel, at evalueringen mere præcist har kunnet tage bestik af karakteren af den konkrete indsats. Derved er det muligt at sige no- 6

8 Evalueringens mål og metoder get om styrker og svagheder ved den enkelte indsats i sammenligning med de andre tiltag. Ulempen ved denne fremgangsmåde er imidlertid, at evalueringen er blevet spredt over flere projekter, som har betydet, at der har været relativt få ressourcer til evalueringen af hvert projekt. I det følgende præsenteres resultaterne af evalueringen af hver af de fem delprojekter. Dernæst redegøres for resultaterne af analysen af det tværsektorielle samarbejde. Til slut fremlægges evalueringens overordnede konklusioner og forslag til, hvordan motionsstrategien kan udvikles i Københavns Kommune. 7

9 3. Formål Projekt overordnede mål er at udvikle og beskrive metoder til at øge børn og unges fysiske aktivitetsniveau i skoletiden. Intentionen med indsatserne i projektet har været, at fysisk aktivitet skal være en del af hele skolehverdagen samt motivere alle børn på forskellig vis. har for det første arbejdet på at give skoleledelse, folkeskolelærere og forældre forståelse for fysisk aktivitets betydning for børns sundhed, udvikling, trivsel og læring samt skolens afgørende rolle og muligheder heri. For det andet har projektet taget sigte på at skabe tværfaglige miljøer, der fremmer fysisk aktivitet i skoletiden. Endelig har projektet stræbt efter at skabe bedre rammer for børn og unges iboende lyst til fysisk aktivitet i skolemiljøet og dermed øge mængden samt udbredelsen af daglig bevægelsesaktivitet i skoletiden blandt børnene på de involverede skoler. Projektet har koncentreret sig om fire aktiviteter: 1. Afholdelse af legepatruljekursus samt etablering af legepatruljer. 2. Fri leg rekvisitpakke til skolerne, der deltager i projektet. 3. Præsentation af det skriftlige materiale, der er udarbejdet til lærerne: Motion i klassen (idémappe samt tilhørende rekvisitter), Hulahop (med ideer til pausegymnastik), Legekatalog samt materialet Kondition på skoleskemaet. 4. Udeskole kursus for lærerne, som dog kun blev tilbudt i projektets første fase indtil sommeren I perioden fra efteråret 2006 til juni 2008 blev projekt iværksat på syv pilotskoler. I juni 2008 udvidede man projektet til at omfatte i alt 17 skoler. Målsætningen var, at projekt skulle forankres i Børne- og Ungeforvaltningen fra den 1. januar Evalueringen På et overordnet niveau har samarbejdet mellem Folkesundhed København og Børneog Ungeforvaltningen (BUF) båret frugt, idet det er blevet besluttet, at BUF overtager projektledelsen og implementeringen af projekt i perioden 2010 til Ligeledes er målet om at udbrede projekt til flere skoler opnået, idet 17 skoler nu deltager i projektet. Hvad konkrete indsatser angår, synes legepatruljen at have fundet sin form på de fleste af de skoler, som var med fra begyndelsen af projektet: Bellahøj skole, Guldberg skole, DIA privat skole samt periodevis på Hillerødgade skole. Dette hænger i høj grad sammen med, at disse skoler har været i gang med projektet i 2 1 /2 år. Af de nye skoler er Kirsebærskolen den skole, hvor legepatruljen fungerer bedst. På folkeskolen ved Sankt Annæ Gymnasium har viljen været til stede, og legepatruljen har fungeret i en kor- 8

10 tere periode, men gjorde det ikke, da evalueringen sluttede medio På Lundehusskolen såvel som på Hanssted Skole har legepatruljen ikke helt fundet sin form endnu, men man er i gang med det. Den væsentligste forklaring på, at legepatruljerne ikke fungerer som tiltænkt på nogle af skolerne er, at disse skoler har været med i projektet i en kortere periode. Flere af de senest tilkomne skoler vurderer, at projektet startede på det forkerte tidspunkt af året, hvilket har haft afgørende betydning for, hvad der har været realistisk at få op at stå inden for et skoleår. Hvad angår det materiale, har præsenteret for skolerne, er der blandt lærerne stor enighed om, at materialet Motion i Klassen er et spændende og meget brugbart materiale, som rummer mange muligheder for mere bevægelse i undervisningen. Vurderingen er, at materialet dog egner sig bedst til klasses elever, idet materialet ikke modsvarer de større klassers behov for intellektuelle udfordringer. Lærerne efterlyser i forlængelse heraf, at materialet evt. videreudvikles med fokus på de ældre elever. Det øvrige skriftlige materiale får også positive ord med på vejen. Hulahop bliver brugt af en del af lærerne, men ellers er det begrænset, hvor mange af lærerne, der har erfaring med at bruge de øvrige materialer. På skolerne er der meget forskellige vurderinger af, om projektet har forbedret (eller bidraget til at forbedre) vilkårene for leg og bevægelse i skolegården samt i undervisningstiden. Nogle mener, at projektet har haft denne virkning, andre at der foregår meget mere organiseret leg og fysisk aktivitet end tidligere, men at aktivitetsniveauet i forhold til fri leg nok er det samme, og andre igen oplever, at der er - og hele tiden har været - meget leg og et højt aktivitetsniveau i skolegården, og at der derfor ikke er markante forandringer at spore. Lærerne og skolerne synes imidlertid, at projektet har bidraget til vigtige diskussioner om mere bevægelse i skolernes hverdag såvel i undervisningssammenhæng som i frikvartererne. Sådanne processer tager imidlertid tid, og derfor har projektets tiltag endnu ikke resulteret i sundheds- eller bevægelsespolitikker på skolerne, men der er ikke desto mindre mange visioner at spore på området. Og ikke mindst synes der at være stor interesse for at tænke videre i forhold til mere bevægelse inspireret af ideer og aktiviteter. Forslag Evalueringen viser, at fire forhold er afgørende for en forankring af projektets tiltag på skolerne. For det første er der trængsel om punkterne på dagsordenen, hvilket er et grundvilkår på de fleste skoler. Det er derfor vigtigt, at projektet tænkes ind i og bliver en del af en større sammenhæng. For det andet må der nødvendigvis følge økonomiske ressourcer med, og det er afgørende, at disse midler øremærkes projektets tiltag. For det tredje er det afgørende, at der er ledelsesmæssig opbakning til implementeringen af de enkelte tiltag, og at disse evt. tænkes ind i skolernes årsplan. Endelig vil det kunne bidrage til processen, hvis man arbejder på at etablere en vidensbank eller erfaringsbase i en eller anden form, således at de gode erfaringer kan viderebringes fra skole til skole og videreudvikles i et fælles forum. 9

11 På baggrund af evalueringen foreslås følgende i bestræbelsen på at forbedre og forankre på skolerne i Københavns Kommune: 1. Videreudvikling af materialer, således at de i højere grad, end det er tilfældet i dag, målrettes mod de større elever og klassetrin på skolerne. Eksempelvis kunne materialet Motion i klassen differentieres og justeres i forhold til tre målgrupper: Indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. 2. Større opmærksomhed på rigtig timing for opstart af projektets tiltag, således at alt er klar, når skoleåret begynder. 3. Fuld opbakning fra skoleledelsen og et klart signal om, at skolen vil dette (fx ved at der lægges timer ind i årsplanerne, som er afsat til de specifikke formål). 4. Tildeling af øremærkede ressourcer (som ikke skal tages af skolens budget) til dækning af ekstra timer til de ansvarlige lærere på skolerne. 5. Skabe mulighed for erfaringsudveksling og supervision til lærerne samt lærerne imellem. 6. Oprettelse af en vidensbank eller erfaringsbase, hvor skolerne kan hente viden og inspiration fra de erfaringer, som andre skoler har gjort sig i forhold til implementering og organisering af projektets tiltag. 10

12 Motionsvejledning 4. Motionsvejledning Formål Den overordnede målsætning for Motionsvejledningen er at øge københavnernes fysiske aktivitetsniveau og dermed fremme deres fysiske sundhed og generelle psykiske velbefindende. Projektets målgruppe er fysisk inaktive københavnere over 18 år med bopæl i Københavns Kommune, der gerne vil i gang med at røre sig, men som har behov for at få vejledning og støtte til at få en mere fysisk aktiv livsstil. I bestræbelserne på at opnå dette overordnede formål har projektet arbejdet på følgende: 1. At introducere deltagerne for fysisk aktivitet både praktisk og teoretisk. 2. At igangsætte nye og forbedrede motionsvaner. 3. Fremme deltagernes muligheder for at fastholde de opnåede forbedrede motionsvaner. 4. At udbrede kendskabet til, at det er sjovt at røre sig. 5. At skabe mulighed for netværksdannelse og træningsfællesskaber, der kan støtte fastholdelsen og motivationen blandt fysisk inaktive borgere. 6. At bidrage til at skabe mindre social ulighed i sundhed. 7. At synliggøre tilbuddet for borgere og praktiserende læger. Motionsvejledningen har siden dens påbegyndelse den 1. oktober 2006 været udsat for såvel organisatoriske som indholdsmæssige ændringer. Af centrale organisatoriske ændringer skal særligt nævnes de arenaskift, som projektet har gennemgået. Motionsvejledningen var fra 1. oktober 2006 lokaliseret i Urbanplanen på Amager samt i DGI byen. I slutningen af 2007 ophørte motionsvejledningen i DGI byen, og i slutningen af 2008 stoppede vejledningen i Urbanplanen. I stedet fortsatte arbejdet med etablering og forankring af Motionsvejledningen på byens Sundhedscentre. Evalueringen Erfaringerne fra de første Motionsvejledningsforløb var bl.a., at gruppevejledningen var vanskelig at gennemføre. For det første var det vanskeligt at rekruttere borgere til vejledningen. Projektledelsen oplevede, at det blev forbedret, da tilbuddet flyttede til sundhedscentrene. I Motionsvejledningens første periode var der ofte lang ventetid, inden man fik sammensat et hold, som de tilmeldte kunne komme i gang på. De første gruppeforløb viste endvidere, at nogle af de mest ressourcesvage deltagere fyldte meget på holdene, hvilket tog meget af vejledernes opmærksomhed og gik ud over de andre deltagere på holdet. Endelig svingede fremmødet på holdene meget, hvilket virkede demotiverende på de øvrige deltagere. Målsætningen om at deltagerne og den samlede gruppe skal udgøre et netværk for hinanden med sigte på at etablere træningsfællesskaber, er i nogle tilfælde indfriet, men langt fra på alle holdene, fordi deltagerne kom med meget forskellige behov og ønsker. Flere af deltagerne oplevede, at der var for få motionstilbud, og at samtalerne fyldte for meget, mens andre deltagere derimod gav udtryk for, at de havde stor glæde og fornøjelse af vejledningssamtalerne samt af den luksus, som det var at have en personlig 11

13 Motionsvejledning idrætscoach. Endelig viste evalueringen af de første vejledningsforløb, at det oftest var de ressourcestærke deltagere, der gennemførte motionsvejledningsforløbene, mens de ressourcesvage ofte faldt fra. På baggrund af disse erfaringer blev det nye tilbud om Motionsvejledning på sundhedscentrene (Motion og Kost i dit Sundhedscenter) justeret, så man i højere grad lagde vægt på de individuelle vejledningsforløb, samtidig med at man stadig kunne deltage i et gruppevejledningsforløb. Samlet var 225 borgere medio 2009 registreret i den database, der omfatter deltagere i de dele af Motionsvejledningen, som denne evaluering bygger på. Dertil kommer ca. 50 deltagere, som ikke er blevet registeret pga. forsinkelser med databasens oprettelse samt 156 deltagere, som har deltaget på forløb i Motionsvejledningen, som der ikke evalueres på i denne rapport 1. Deltagernes besvarelse af spørgeskemaet viser, at to ud af tre af deltagerne har gennemført hele forløbet. Frafaldet er dog givetvis større, fordi en del af deltagerne ikke har besvaret 2.skema, som blev besvaret efter endt forløb. Fire ud af fem deltagere i undersøgelsen er kvinder, og hver tredje deltager er 60 år eller ældre. Generelt synes deltagerne på Motionsvejledningen at være en i gennemsnitlig forstand svagere gruppe end deltagerne på Motion og Kost på Recept (MKpR). Dette gælder såvel fysisk helbredstilstand, fysisk aktivitetsniveau som deltagernes alment (psykiske) velbefindende. Derudover er en større andel af deltagerne i Motionsvejledningen på overførselsindkomst end blandt deltagerne i MKpR, og forholdsvis færre er lønmodtagere. Hvad angår ændrede motionsvaner som følge af motionsvejledningen, svarer 45 pct. af deltagerne, at de er begyndt at motionere mere for sig selv, hver femte er begyndt at træne i et fitnesscenter, og knap hver femte er begyndt at dyrke idræt i en idrætsforening. Andelen af deltagere, der angiver, at de er fysisk aktive dagligt eller flere gange om ugen (i alt 71 pct.) er også steget i forhold til i starten af forløbet (41 pct.). Generelt giver deltagerne i Motionsvejledningen en meget fin vurdering af forløbene. De er især glade for samtalerne og motionsvejlederne, men motionstilbud og telefonkontakt vurderes også fint. To ud af tre deltagere har en plan for, hvordan de vil indarbejde motion og fysisk aktivitet i deres hverdag. Evalueringen viser, at projektet til en vis grad er lykkedes med at indfri målsætningen om at øge københavnernes fysiske aktivitetsniveau samt fremme deres fysiske sundhed og generelle psykiske velbefindende. De fleste af deltagerne, der har besvaret spørgeskemaerne og deltaget i interviewene, har fået et stort udbytte af projektet, og flere giver udtryk for, at det har hjulpet dem rigtig meget på vej såvel fysisk som psykisk. Forslag På baggrund af evalueringen anbefales det dels at styrke rekrutteringen af fysisk inaktive borgere til Motionsvejledningen, dels at styrke opfølgningen, når deltagerne har afsluttet 1 46 københavnske borgere har deltaget i Modul Fysisk Træning, og 110 borgere på et Move-light forløb. 12

14 Motionsvejledning vejledningen, for at fastholde deltagerne i en mere bevægelsesaktiv hverdag. Endvidere anbefales det at videreudvikle den fleksible model, idet denne ser ud til at tilgodese en bred målgruppe af borgeres individuelle behov og ønsker til vejledningen. 13

15 Byens Grønne Puls 5. Byens Grønne Puls Formålet Den overordnede målsætning for projekt Byens Grønne Puls var at invitere og motivere til uorganiserede og organiserede aktiviteter såsom leg, udeskole, ophold, spadsereture, natur-oplevelser, stavgang og andre former for fysisk aktivitet. Mere præcist blev der opstillet fem målsætninger for projektet: 1. At motivere flere fysisk inaktive københavnere til fysisk aktivitet. 2. At øge brugen af byens offentlige grønne rum og skabe bedre ikke-motoriserede forbindelser i og mellem bydelene. 3. At lette adgangen til de udendørs faciliteter og de grønne områder i nærmiljøet. 4. At sikre tilgængelighed for fysisk aktivitet, leg og samvær i nærmiljøet. 5. At skabe bedre mulighed for netværksdannelse i lokalområdet og dermed medvirke til øget livskvalitet. Oprindelig var det de fysisk inaktive københavnere, der var den primære målgruppe. Dette er siden ændret, således at det siden 2009 har været de moderat eller potentielt aktive/meget fysisk aktive, som projektet især tager sigte på. Evalueringen BGP s målsætning om at øge brugen af byens offentlige grønne rum er ikke blevet opfyldt. De oprindelige planer om at etablere flere pulse samt aktivering af dem (ikke mindst i forhold til skoler / institutioner) er ikke blevet realiseret. Derudover er BGP i høj grad præget af, at den er anlagt i områder af byen, som i forvejen er populære steder for såvel løbere som fodgængere - i Utterslev mose samt ved søerne i København. Rutens intention om at skabe forbindelsesled imellem disse områder er imidlertid ikke lykkedes. For det første synes rutens forløb mellem søerne og Utterslev Mose ikke i sig selv at have skabt bedre forbindelser mellem bydelene. For det andet er BGP ensrettet, hvilket gør, at det visse steder er vanskeligt at orientere sig og finde vej på ruten, hvis man følger pulsen i modsat retning. For det tredje begrænses rutens anvendelse til fysisk aktivitet, når man ikke må cykle ad ruten. Målet om at sikre tilgængelighed for fysisk aktivitet, leg og samvær i nærmiljøet synes at være opfyldt i nogen grad - hvilket først og fremmest skyldes etableringen af træningspavillonerne. De interviewede tilkendegiver, at det i høj grad er attraktivt at træne udendørs, at det skaber rum for, at man kan tage sine børn med ud, mens man træner, og at træningspavillonerne for flere er et forum for socialt samvær i nærmiljøet. Observationerne på BGP tyder på, at flere borgere er begyndt at anvende træningspavillonerne. Hvor der ved de første observationer, som evaluator foretog i efteråret 2008, var relativt få borgere ved træningspavillonerne, var det i juni 2009 et noget andet billede, der tegnede sig. De borgere, som evaluator talte med, bekræfter da også, at de kommer der jævnligt; at de sætter pris på at kunne træne udendørs; at de nyder naturen samtidig 14

16 Byens Grønne Puls med, at de træner; at det er attraktivt, fordi man kan have sine børn med og kombinere sit løb med et par træningsøvelser, inden man løber videre; og endelig at denne form for træning er helt gratis. Der er dog mange borgere, der ikke har lyst til eller er for blufærdige til at træne i det offentlige rum midt i byen, eller som er usikre på, hvordan man bruger de forskellige redskaber, og derfor foretrækker fitnesscentrene. Det sidste vil muligvis afhjælpes af de initiativer, som FSK har påbegyndt i sommeren 2009 med instruktion ved træningspavillonerne på bestemte tidspunkter, hvor der står en instruktør til rådighed. Kendskabet til BGP er dog endnu forsvindende lille. Rigtig mange borgere har lagt mærke til pulsens logo, men er ikke klar over, hvad det er, eller at de anlagte træningspavilloner har noget med BGP at gøre. I forlængelse heraf er det således også ganske få borgere, der i evalueringen angiver, at de kender hele pulsens forløb, endsige at de har løbet/gået hele ruten en eller flere gange. Forslag På baggrund af evalueringen foreslås følgende til en øget anvendelse af Byens Grønne Puls: For det første er der behov for yderligere markedsføring af og information om pulsen og træningspavillonerne. For det andet kunne det gøre pulsen mere attraktiv, hvis det blev tilladt at cykle på (dele af) ruten. Den samlede rute på 20 km er kun attraktiv for de meget aktive idrætsudøvere, fordi man ikke må cykle på den, hvorimod en strækning på 20 km ville være attraktiv for mange, hvis det var lovligt også at bruge den som cykelrute. For det tredje er der et behov for mindre ruter, der snor sig inden om eller på tværs, og som gør det muligt at forkorte ruten på forskellig vis. FSK har i august 2009 etableret sådanne ruter på pulsens hjemmeside, men det ville hjælpe, hvis ruterne var afmærket med pulsens logoer. For det fjerde kunne de legeområder, der ligger i umiddelbar nærhed af de to træningspavilloner, indrettes anderledes og mere indbydende med sigte på at styrke samværet mellem børn og voksne og også gøre disse områder attraktive for børn. For det femte viser evalueringen, at træningspavillonerne bliver brugt, og at der er et behov for flere rundt omkring i byen, således at det er en træningsmulighed for flere inden for kort afstand til boligen. Der er endvidere behov for en udvidelse af træningsmulighederne på træningspavillonerne. 15

17 Styrketræning for ældre 6. Styrketræning for ældre Formålet Styrketræning til ældre blev etableret med henblik på at udvikle styrketræningstilbud til ældre københavnere med særlig fokus på mænd. Baggrunden derfor var, at de hidtidige tilbud til ældre i Københavns Kommune hovedsageligt henvendte sig til kvinder. I løbet af 2006 blev der i samarbejde med relevante samarbejdspartnere etableret styrketræningsfaciliteter samt styrketræningshold på fem aktivitetscentre. Holdene blev i den første periode varetaget af fysioterapeuter fra træningscentrene, og Folkesundhed København stod for finansieringen af maskiner samt løn til instruktørerne. Det viste sig imidlertid, at det ud fra en økonomisk betragtning ikke var muligt for aktivitetscentrene på sigt at opretholde styrketræningstilbuddene til ældre, og at der derfor var et behov for at udvikle et vedvarende økonomisk uafhængigt styrketræningskoncept, som ville kunne fastholde ældre i træning. I løbet af sommeren 2007 ændrede projekt Styrketræning for ældre således kurs ved at påbegynde uddannelse af et frivilligt instruktørkorps af ældre til at varetage styrketræningen. Evalueringen Der i alt registreret 97 ældre borgere, der går på et styrketræningshold for ældre. Hvis man medregner de ældre, der kommer i aktivitetscentrene og laver selvtræning, er antallet dog betydeligt større, ca. 310 ældre borgere, som enten går på hold eller benytter de fysiske faciliteter i de fem aktivitetscentre til selvtræning. Evalueringen viser, at tilbuddet benyttes af borgere i alderen 51 til 95 år, hvoraf fire ud af fem er kvinder. Deltagerne har et godt selvvurderet helbred sammenlignet med den tilsvarende aldersgruppe i hele København. Deltagerne i forløbet vurderer tilbuddet meget positivt, og en stor del tilkendegiver, at de har fået det såvel fysisk som psykisk bedre efter at have deltaget i styrketræningen. Dette er dog alene baseret på deres egne vurderinger. Lidt mere end halvdelen af deltagerne har også socialt haft glæde af tilbuddet, idet de har fået nye bekendtskaber og deltager i andre aktiviteter udover styrketræningen. 34 ældre har deltaget på et instruktørkursus afholdt af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger med henblik på at uddanne sig til superbruger og komme til at fungere som frivillig instruktør på Styrketræning for ældre. Af analysen af de gennemførte fokusgruppeinterview med de frivillige instruktører fremgår det, at de interviewede har været glade for kurset, om end de teoretiske dele for flere af deltagerne var noget tung og svært at tilegne sig. De frivillige instruktører synes at have stor glæde af at stå for deres egne hold, men de synes også, at de ved for lidt om bl.a. fysiske skader og kroniske sygdomme. Flere af de frivillige instruktører synes også, at de har et for begrænset kendskab til, hvad maskinerne kan, og vil gerne vide mere om, hvordan maskinerne kan bruges. Endelig kunne de også tænke sig løbende sparring på deres praksis samt et opfølgende kursus. 16

18 Styrketræning for ældre Forslag På baggrund af evalueringen foreslås følgende: For det første er der flere steder behov for en forbedring af faciliteter, maskiner og omklædningsforhold, som er af meget varierende standard på de forskellige træningssteder. For det andet efterlyser de frivillige instruktører løbende sparring og opfølgende kurser. For det tredje bør der gøres en indsats for at få flere mænd, som projektet især var målrettet mod, til at deltage. 17

19 Idrætscontainere 7. Idrætscontainere Formål Formålet med projekt Idrætscontainere er at knytte de lokale børn til containerne, så de derigennem får en aktiv hverdag efter skoletid. Derudover sættes der i særlig grad fokus på boligområder med social ulighed i sundhed, samt på at de foreningsløse børn - på tværs af alder, køn og etnicitet - præsenteres for foreningslivet og derigennem udsluses til det lokale idrætsliv. Målgruppen for projektet er børn og unge i alderen 7 til 16 år af begge køn, i særdeleshed børn i boligområder med social ulighed i sundhed samt børn uden tilknytning til den frivilligt organiserede idræt eller til fritids- og ungdomsklubber i de udvalgte lokalområder. Evalueringen En undersøgelse af de børn, som benyttede containerne i 2007, viste, at idrætscontainerne får fat i rigtig mange børn af anden etnisk herkomst end dansk. Det er børn, der bor i umiddelbar nærhed, der kommer i containerne. Størstedelen af de børn, der kommer på containerne, er drenge. Målgruppen har stor glæde af aktiviteterne på idrætscontainerne, men efterspørger i særdeleshed fodbold, boksning og turneringer. Mange af børnene tilkendegiver, at deres lyst til idræt er blevet større efter at de er begyndt at komme i idrætscontainerne. Der er tale om børn, der har et stort behov for voksenkontakt, og de koordinatorer, der er ansat på containerne, spiller en vigtig social rolle for disse børn. Der hersker tydeligvis en meget forskellig ånd på containerne, som hænger sammen med den enkelte koordinators måde at være sammen med børnene på. En undersøgelse blandt idrætscontainernes interessenter, gennemført i 2007, bekræfter ovenstående. De fleste af samarbejdspartnerne gav udtryk for, at containeren har stor betydning for børnene i de områder, hvor de er placeret. De fleste af samarbejdspartnerne vurderer, at målsætningen om at få de lokale børn (omkring containeren) til at benytte den og derigennem få en mere fysisk aktiv hverdag efter skoletid er opfyldt. Projektets anden målsætning om at udsluse containerbørnene til foreningslivet sker i et vist omfang, vurderer interessenterne. Observationer på containerne og interviews med de ansvarlige derfor viser, at tre ud af fire af de etablerede idrætscontainere fungerer godt. En væsentlig forklaring på, at det er lykkedes i Sjælør, Mjølnerparken og på Basis 37 er, at der har været fokus på bemandingen af containeren og de voksnes rolle som rollemodeller; der er gjort meget for at promovere containeren i området; og der er etableret et godt samarbejde med lokale institutioner og foreninger. Containerprojektet har ikke haft optimale betingelser for at blive udviklet i Bispebjerg, og containeren bliver sjældent brugt (medio 2009). Evalueringen viser, at bemandingen er meget væsentlig for at få containeren til at være en naturlig del af området, og det er vigtigt, at dem, der bemander containeren, forstår at håndtere problemer og områdets unge. En container genererer ikke noget i sig selv. Der skal være nogen, der iværksætter aktiviteter. 18

20 Idrætscontainere Forslag På baggrund af evalueringen foreslås det, at den igangsatte forankring af containerne i lokalområderne fortsætter, så lokale institutioner og foreninger tager ansvaret for containerne. Endvidere er det vigtigt hele tiden at sørge for, at containerne er bemandet med personer, der er gode rollemodeller for børnene og kan igangsætte aktiviteter for dem. 19

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6 EVÆGELSES OLITIK VENDBORG ØRN & UNGE 0-16 ÅR Bevægelsespolitikken er udarbejdet af Svendborg Kommune/ Foto: Torben Sørensen og Thomas Gaarde Madsen/ Layout: Thomas Gaarde Madsen Tryk: Svendborg Kommune/

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende.

Demensdagene 2013. Sjov Motion. - Motionscaféer for demente med pårørende. Demensdagene 2013 Sjov Motion - Motionscaféer for demente med pårørende. Et 3-årigt projekt i Slagelse Kommune. Projektperiode 1. oktober 2012 30. september 2015. Præsentation projektkonsulent Bente Nørgaard

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Lystrup skole - Årsrapport

Lystrup skole - Årsrapport Lystrup skole - Årsrapport 1. Indledning Dette er årsrapporten for Lystrup skole Århus kommune, over skolens deltagelse i Sundskolenettet.dk i skoleåret 2011-2012. 2. Udviklingsplan Følgende er fra skolens

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere