Kære andelshavere, kære medarbejdere, kære repræsentantskabsmedlemmer, kære gæster. Velkommen til Fælleskassen generalforsamling 2014.

Transkript

1 1

2 Kære andelshavere, kære medarbejdere, kære repræsentantskabsmedlemmer, kære gæster. Velkommen til Fælleskassen generalforsamling Det er en stor glæde, at så mange andelshavere har lyst til at deltage i generalforsamlingen og dermed være med til at præge Fælleskassens vej videre frem. I Fælleskassen kommer ejernes ønsker og vilje til udtryk gennem de traditionelle afstemninger og valg vi har på dagsordenen her på generalforsamlingen. Men det særlige ved Fælleskassen er jo, at det er os selv, der er ejerne det er alle os andelshavere, som også er kunder i pengeinstituttet Fælleskassen, der ejer kassen. Det er ikke alle andelshavere der er tilstede her i dag men os der er her, vi er her på alles vegne! 2

3 Derfor er Fælleskassens demokrati også meget mere og meget andet end afstemninger og valg vores demokrati handler om samtale, om at lytte og forstå, hvad der er rører sig blandt andelshaverne, således at det indgår som en afgørende faktor, i den måde vi driver pengeinstitut på. Den måde at tænke demokrati på er faktisk i sig selv en af de vigtige begrundelser for at drive og udvikle Fælleskassen. Hos os er demokrati ikke bare et spørgsmål om, hvordan vi holder afstemninger nej, demokrati er en grundlæggende værdi, som er både inspiration og målestok for vores virksomhed, og det er begrundelsen for, at vi bruger andelsskabsformen aktivt på den måde vi gør. 3

4 I den følgende vil jeg ofte sige vi med vi vil jeg som regel henvise til bestyrelsen. For det er bestyrelsens beretning jeg er i gang med at aflægge. Så lad mig præsentere bestyrelsen. Her er de det er et fantastisk team jeg er både glad og stolt over at arbejde sammen med dem og være en del af Fælleskassens bestyrelse. Grundtvig siger i et digt: Menneske først kristen så. Altså at mennesker kommer før religionen eller tør man sige før de frelste ideologier. I Fælleskassen har vi det på samme måde: Hos os kommer mennesket før systemet, før de økonomiske modeller, produktivitetsdogmer og - kommissioner, før profitmaksimering og kold bundlinje-tænkning. Det er et ambitiøst princip som vi aldrig må glemme og som vi altid må have modet til at holde fast i uanset hvilke udfordringer og dilemmaer vi står overfor. 4

5 Konkret betyder det blandt andet, at vi betragter medarbejderne som guldet i Fælleskassen! Så lad os hilse på dem: Her ser I de mennesker, der får det hele til at fungere i Fælleskassen i går, i dag og i morgen! Giv dem en hånd. Vi har en dygtig medarbejderstab, som står på mål for vores værdier og engagerer sig i at kunderne får den bedst mulige betjening både det personlige og på det faglige plan med udgangspunkt i kundens ønsker og situation. 5

6 6

7 7

8 Princippet er nemlig, at Fælleskassen er til for kundernes skyld - det er ikke kunderne, der er til for Fælleskassens skyld. Det er jo kernen i vores DNA at det er kunderne og kun kunderne der ejer Fælleskassen! Skal vi så slet ikke tjene penge til vore ejere på samme måde som andre virksomheder? Jo selvfølgelig skal vi det! På to måder: Vi skal opnå et tilstrækkeligt overskud til, at der er sikkerhed for at Fælleskassen også fremover et solidt og sikkert pengeinstitut. Men først og fremmest skal vore ejere tjene på os ved at deres egen personlige økonomi går gennem et sundt og bæredygtigt pengeinstitut gennemsyret af ordentlighed og respekt. 8

9 Et emne har været altoverskyggende i bestyrelsens arbejde siden sidste års generalforsamling. Når emnet har fyldt så meget, er det jo heldigt, at det har handlet om bestyrelsens absolutte kerneopgave; nemlig at sikre en kompetent ledelse af virksomheden i det daglige og på den længere bane. Direktøren spiller en stor rolle i Fælleskassen det er gennem direktøren at Fælleskassens succes skabe i et samspil med bestyrelsen, medarbejderne, repræsentantskabet, på grundlag af værdierne og med skarpt blik for de realistiske muligheder. Direktøren er værdibærer, direktøren er garanten for at tingene hele vejen rundt er i orden og direktøren er drivkraften i udviklingen. I sommeren 2012 gav vores daværende direktør Lars Frederiksen udtryk for at han syntes at tiden var inde til at tage fat på et direktørskifte og at det også personligt ville passe ham selv fint, fordi han på den måde stadig vil have mulighed for at prøve noget helt andet end direktørtilværelsen i den finansielle sektor. Fra bestyrelsens side var vi selvfølgelig godt klar over, at Lars Frederiksen 9

10 ikke ville holde evigt som Fælleskassens direktør vi havde jo næsten lige holdt 60-års reception for ham. Så det måtte jo komme indenfor overskuelig tid at vi skulle i gang med at finde en ny direktør. Vi havde selvfølgelig også forberedt os lidt. I august måned gik processen i gang for alvor. Første skridt var at indgå en aftale om, hvornår og på hvilke vilkår Lars skulle stoppe. Der er jo mange hensyn og forhold der skal tages i betragtning personlige hensyn, Fælleskassens daglige drift, ordentlig tid til at finde en ny direktør, reserveplaner for det tilfælde at tingene ikke lige går som forudset og så videre. Her kom vores forberedelser os til hjælp som nogle måske vil husker fremgik det af årsrapporten for regnskabsåret 2012, at der mellem bestyrelsen og Lars Frederiksen, var indgået en aftale om, hvordan man økonomisk skulle forholde sig i tilfælde af, at der var et gensidigt ønske om fratrædelse før folkepensionsalderen. Den aftale kunne vi aktivere ordningen går i al sin enkelhed ud på, at direktøren ved afgang før pensionsalder ville få en pensions-godtgørelse svarende til det pensionsbeløb, der ville blive optjent frem til 65 års alderen. Det udløste et beløb på ca. 1 million kroner. Herudover indeholdt den aftale, som vi indgik en beskrivelse af hvilken hjælp bestyrelsen og den nye direktør kunne trække på fra den afgående direktør, samt en meget fleksibel ordning om, hvordan vi kunne bruge Lars, hvis vi ikke havde den nye direktør på plads til det forventede tidspunkt, eller hvis der skulle ske noget uforudset. Det viste sig, at vi fik brug for den indbyggede fleksibilitet især fordi Finanstilsynet midt i det hele meddelte, at de ville gennemføre et ordinært tilsynsbesøg i februar 2014 hvilket var præcis på det tidspunkt direktørskiftet var planlagt til at finde sted. Det var en stor fordel, at vi kunne holde på Lars længere tid end vi oprindeligt havde aftalt, og hermed sikre et trygt og smidigt direktørskifte parallelt med tilsynsbesøget. Vi har haft en rigtig god proces og har lagt mange kræfter i at finde den rigtige direktør. Vi ville have en visionær leder, med solid bankfaglig baggrund, og med masser af engagement og ikke mindst stærk indenfor værdibaseret ledelse og personaleledelse. 9

11 Undervejs hentede vi hjælp fra et rekrutteringsfirma Selsøe Juncker, hvilket vi har været meget tilfredse med men især er vi glade for de bidrag og det positive medspil, vi hele vejen igennem har fået fra medarbejderne som jo i flere måneder måtte gå og vente i uvished om, hvilken ledelse der nu kom til. Tak for det! 9

12 Vi har ikke haft så mange direktører i Fælleskassen. Først var Poul Busk Sørensen som for 28 år siden var ankermand og drivkraft i oprettelsen og etableringen af Fælleskassen ikke mindst gennem en utrættelig indsats for at få nye andelshavere en indsats Poul vist ikke helt har indstillet endnu? Så kom Asger Sørensen som med udgangspunkt i lokalerne i Korsgade fik ansvaret for at Fælleskassens kultur og profil slog rod samtidigt med at forretningen voksede så meget, at der blev grundlag for at få tidssvarende edb-systemer, komme på betalingsservice, dankort og så videre og flytte til lokalerne på Bülowsvej. Så kom Lars Frederiksen i 2001 og han drev udviklingen videre med en betydelig vækst og kan ikke mindst tage æren for en bemærkelsesværdig økonomisk konsolidering, og at vi er kommet igennem finanskrisen fra 2008 og frem med overskud hvert eneste år, således at Fælleskassen i dag er et særdeles sikkert pengeinstitut og har et rigtigt godt fundament for gøre os gældende og være attraktiv. 10

13 På dette sted skal der også lyde en stor tak til Lars Frederiksen for hans dedikerede indsats for at udvikle og konsolidere Fælleskassen med godt bankhåndværk i højsædet. Rigtigt mange andelshavere benyttede også lejligheden til at sige farvel til Lars ved en reception den 28. februar i Fælleskassen. 10

14 Hvem kommer så? vi fandt jo den person vi ledte efter han står der og kigger klar til at træde ind på scenen og tager over. Thorleif Skjødt og hvordan fandt du så frem til Fælleskassen? Tak I må vente med en nærmere præsentation til lige efter beretningen det er sådan en lille indbygget cliffhanger men velkommen Thorleif - giv ham en hånd. 11

15 Bestyrelsen er også en del af ledelsen nu har vi direktøren på plads men bestyrelsen er også hele tiden i ilden. Derfor har vi i bestyrelsen fortsat fokus på, hvordan vi kan dygtiggøre os og imødekomme forventninger og krav. I årets løb har vi brugt tid på den obligatoriske selvevaluering der indberettes til Finanstilsynet, som øjensynligt var tilfredse med resultatet af evalueringen. Vi har arbejdet med mødeformerne for at fremme engagement og effektive møder, og så er det, som noget nyt, lykkedes at få gang i en uddannelsesaktivitet sammen med bestyrelserne fra andre andelskasser og sparekasser. I november deltog vi således i et seminar om bestyrelsesarbejde i pengeinstitutter skræddersyet til andelskasser og sparekasser af rådgivningshuset Hildebrandt og Brandi. Vi var selv involveret i planlægningen og håber at det var startskuddet på en fortløbende uddannelsesindsats sammen med andre. 12

16 Økonomien er som nævnt et par gange god! Fælleskassen fik et beskedent overskud i 2013 på 2,1 million efter skat Vi kunne ønske at det var større, men vi glæder os dog over, at vi også i 2013 styrkede vores økonomiske grundlag. Det er tilfredsstillende. Ikke mindst fordi årets resultat er præget af ekstraordinære udgifter på et par millioner kroner det drejer sig om udgifter til garantifonden og engangsudgifter i forbindelse med direktørskiftet. 13

17 Resultatet understreger, at andelshaverne kan være trygge ved at bruge Fælleskassen som pengeinstitut. Vi er robuste og solide både økonomisk på værdierne. 14

18 Udviklingen i solvensen viser, at vores evne til at løfte vore forpligtelser er i top. Sidste år nåede vi målet om en solvens på over 20 % - nemlig 20,1 %. I år steg vi så til 22,5 %. Det er pænt i forhold til lovens krav om 8 % - og i meget sikker afstand fra det individuelt opgjorte solvensbehov, der ved udgangen af 2013 udgjorde knap 14 % for Fælleskassens vedkommende. 15

19 Samtidigt kan vi notere os, at balancen mellem indlån og udlån er i orden det kalder vi økonomisk bæredygtighed! 16

20 Likviditeten er fortsat særdeles god. Fælleskassen har en betydelig overskudslikviditet. I 2013 har bestyrelsen og direktionen derfor også arbejdet med, hvordan likviditeten kan placeres med henblik på at opnå et bedre afkast samtidigt med at vi handler i overensstemmelse med vore værdier, herunder ikke mindst princippet om at vi ikke involverer os i spekulationsforretninger. Det er ikke helt let og der er endnu ikke foretaget nye typer af placeringer af overskudslikviditeten. 17

21 Fælleskassen ligger også meget komfortabelt, når man ser på de kriterier Finanstilsynet vurderer pengeinstitutter ud fra. Under regnskabsgennemgangen vil Thorleif Skjødt komme nærmere ind på, hvordan Fælleskassen præsterer i forhold til den såkaldte tilsynsdiamant. Alt i alt vurderer bestyrelsen at Fælleskassens aktuelle økonomi er særdeles gunstig og udgør et solidt grundlag for nye aktive tiltag - markedsføring der sæt lidt mere fart i væksten. Vi forudser at øget vækst vil kunne føre til fald i solvensen. Men det anser vi for at være en mindre ulempe end den kæmpefordel det vil være at få lidt flere kræfter og dermed større robusthed til at klare de mange administrative opgaver og ikke mindst til at betjene andelshaverne. 18

22 Omsider fik vi ordinært besøg af Finanstilsynet det er 6 år siden tilsynet sidst gennemgik Fælleskassen. Vi er meget glade for, at det længe ventede tilsynsbesøg kom inden vi fik ny direktør selvom det var bøvlet og en meget arbejdskrævende opgave midt i rekrutteringsarbejdet og afslutningen af årsregnskabet. Glade fordi, det er vigtigt at vide, at der er orden i butikken på netop det tidspunkt der skiftes direktør. Og der ER orden på butikken. I skrivende stund har vi ikke modtaget den endelige rapport fra Finanstilsynet om resultaterne af tilsynets særdeles grundige og omfattende gennemgang af engagementer, forretnings- og arbejdsgange samt direktionens og bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen har dog fået forelagt hovedpunkterne i rapporten på et møde i slutningen af februar med tilsynets inspektører. Når rapporten kommer bliver den naturligvis lagt på hjemmesiden. På det økonomiske område er det særlig interessant at høre resultatet af Finanstilsynets gennemgang af udlånene. Holder den kreditpolitik vi fører? 19

23 Har vi vurderet engagementerne korrekt og hensat tilstrækkeligt? På dette punkt må vi sige, at Fælleskassen bestod med glans! På enkelte engagementer fandt tilsynet, at vi havde hensat for lidt og på enkelte andre havde vi hensat for meget altså lidt både på plus og på minus siden. Alt i alt nåede tilsynet frem til, at vi havde hensat ca kr. for meget. 19

24 Fra bestyrelsens side kan vi med tilfreds konstatere, at der anlægges en forsigtig og fornuftig linje med hensyn til at vurdere ejendommes værdi det tager vi som udtryk for at vores forretningsmodel og principper fungerer. På de administrative og ledelsesmæssige områder har tilsynet en række bemærkninger, som i den endelige rapport vil komme til udtryk i nogle påbud, som vi skal rette ind efter ved at foretage en række tilretninger ændringer i forretningsgange, politikker og tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde. I alt forventer vi 16 påbud. De vigtigste af disse forhold er allerede ændret det drejer sig om at sikre bedst mulig personadskillelse mellem, hvem der har kontrolansvar og hvem der udfører opgaverne. De resterende påbud tager vi fat på når rapporten foreligger det handler eksempelvis om at få indskrevet i bestyrelsens forretningsorden, at vi arbejder med flere forskellige ordstyrere. 20

25 Punktet om aflønningen af bestyrelse og direktion er lovpligtigt stof i den beretning og årsrapport. Det er godt, for der bør være åbenhed og gennemskuelighed, også når det drejer sig om ledelsens aflønning det stemmer med vore værdier. Udgiften til direktionens aflønning var ekstraordinær i 2013, som følge af direktionsskiftet. I alt udgjorde denne post kr. mod kr. i Fremover forventer bestyrelsen at aflønningen af direktionen vil ligger i underkanten af 1 million. Bestyrelsens samlede vederlag udgjorde kr. i 2013, mod kr. i Formand og næstformand modtog henholdsvis 63 og 36 tusind kroner. I 2014 forventes vederlaget at udgøre ca kr. Direktørens løn er fast vi har hverken bonusordninger eller resultatbaserede aflønningsformer i Fælleskassen. Heller ikke på ledelsesniveau. Bestyrelsens vederlag fastsættes af repræsentantskabet, som har spørgsmålet på dagsordenen hvert år i august-september måned. 21

26 Direktørens løn forhandles mellem direktøren og bestyrelsen. Ved indgåelse af kontrakter og aftaler rådfører bestyrelsen sig altid med en advokat med indgående branchekendskab. I årsrapporten gøres der i note 7 rede for lønforholdene. 21

27 Fra Søren Kierkegaard ved vi at livet forstås baglæns, men må leves forlæns. Det er et vilkår! Det er i fremtiden som vi ikke kender vi skal leve og drive virksomhed. Men vi må også huske, hvad Eleanor Roosevelt sagde, da tiderne var hårde i 1930`er: The future belongs to those who believe in the beauty of their dreams. Det er selvfølgelig ikke nok at have smukke drømme Eleanor Roosevelt sagde også, at den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den. Og det er lige præcis det ansvar, vi tager på os ved at være en del af Fælleskassen. Et ansvar alle vi andelshavere tager på os. Vi har truffet et valg som forbrugere af et pengeinstitut, men samtidigt også som medlemmer af et fællesskab, nemlig det andelsselskab, der driver Fælleskassen. Det betyder, at når vi skal se ind i fremtiden, så er det jer der er hovedpersoner prøv lige at rejs jer op alle sammen se jer rundt på hinanden alle os der er her i dag plus de ca andre brugere af Fælleskassen det er alle os, der har den helt afgørende betydning for, 22

28 hvad Fælleskassen bliver til i fremtiden. Den fremtid afhænger af, hvordan I bruger Fælleskassen, hvordan I tænker om Fælleskassen, hvordan I taler om Fælleskassen med jeres venner, bekendte og kolleger. Den måde I bruger Fælleskassen også når I kommer med ønsker, der ikke umiddelbart kan opfyldes og når I inspirerer andre til at bruge Fælleskassen og blive andelshaver det er brændstoffet som fremtidens Fælleskasse skal køre på. Det ligner jo lidt tanken om vedvarende energi! Vi bygger vores Fælleskasse op ved at bruge os selv ved hjælpe af vores egen personlige økonomi, bygger vi vores eget pengeinstitut op. Metoden virker - forudsat, at vi der har det daglige ansvar i bestyrelsen, direktionen og medarbejderne er vågne og gør vores ypperste. Det bestræber vi os på! Hvad er det så vi går efter? Vi vil en anden måde at drive pengeinstitut på! Vi går mod strømmen i den finansielle sektor og er fortsættende i gang med at udvikle vores andelskasse. Fælleskassen formål er at servicere og betjene sine ejere og det er lig med andelshavere og kunder. Vi vil være egennyttige på den fede måde, hvor egennytten handler om, at man tager hånd om menneskers og virksomheders økonomi uden at gøre denne serviceydelse til genstand for berigelse. Penge er et middel, en krumtap i samfundets hjul; noget vi alle som borgere har brug for. Men behøver man at tjene penge på, at du og jeg har brug for det middel? Kan man undgå at forære penge til aktionærer i storbanker, blot fordi man har behov en lønkonto og et lån til at energiforbedre sin bolig? Ja, det kan man, hvis man bruger Fælleskassen! Det er præcis denne anden måde, at være en ansvarlig del af samfundet på, at 22

29 Fælleskassen har som vision. Og i bestyrelsen har vi som fremtidsambition at endnu flere får øje på Fælleskassen. Grundlaget er demokrati som målestok og inspiration for vores organisation, ledelse og kultur; bæredygtighed som princip i økonomien og omgangen med andre mennesker og naturen; soliditet som et ufravigeligt økonomisk krav samt transparens som udtryk for ordentlighed og ærlighed. På den måde repræsenterer Fælleskassen som alternativt pengeinstitut, en ægte andelskasse et lille oprør mod finansverdenens voldssomme og helt urimelige indflydelse på samfund og stater. - Det oprør komme vi nok ikke langt med i den nærmeste fremtid. Men vi er også et opgør med finansverdenens sædvanlige spillerregler og drivkræfter: grådighed og hensynsløs profitjagt. Og med det opgør kan vi komme langt! Vi er allerede kommet et godt stykke. I mange år ikke mindst under finanskrisen var visionen at bevare vores selvstændighed. Den vision har vi bevist nu. I dag kan vi konstatere, at Fælleskassen ikke bare har overlevet nej vi har opbygget en styrkeposition, der giver os mod til at tænde et lidt længere og bredere lys. Vi har en frisk, handlekraft, kompetent og værdibaseret daglig ledelse på plads vi har dygtige medarbejdere så tiden er kommet til at udbygge vores position som et holdningsbåret kunde-/andelsejet penge-service-institut både i dybden, bredden og størrelsen!!! I kan forvente nye tiltag, en mere aktiv markedsføring, mere aktiv kommunikation samtidigt med at vi vil være skarpe på at følge med i den digitale udvikling og holde orden på økonomien. Medarbejdere, direktion og bestyrelsen er i gang og glæder sig til at møde jer og alle de nye, der finder vej til Fælleskassen den bæredygtige andelskasse. 22

30 Men husk vi kan ikke gøre det alene den vision handler nemlig også om at alle andelshavere bidrage i kraft af den måde I bruger Fælleskassen på! Ingen er vist i tvivl om det håber jeg i hvert fald ikke at vi i bestyrelsen betragter andelshaverne som hovedpersonerne. Uden jer giver det hele ingen mening uden jer er Fælleskassen uden formål. En udvalgt gruppe skal dog have en særlig hilsen: Nemlig repræsentantskabet. Repræsentantskabet vælges jo her på generalforsamlingen og repræsentantskabet har ansvaret for, at der er en duelig bestyrelse for Fælleskassen en særdeles vigtig opgave. Samtidigt er Repræsentantskabet også en meget værdifuld samarbejdspartner for bestyrelsen og direktionen, hvor vi i en god tone - demokratisk dialog - drøfter spørgsmål af væsentlig betydning for Fælleskassens daglige virke og langsigtede udvikling. En stor tak fra os i bestyrelsen til alle i Repræsentantskabet og en særlig tak til formanden, Julie Damlund, og næstformanden, Thomas Trøster, som også bidrager gennem de faste møder med direktionen og bestyrelsens 23

31 formandskab. Personligt vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige alle kollegerne i bestyrelsen tak for den dedikerede indsats og et forbilledligt samarbejde gennem tykt og tyndt på den måde blev det også en berigende fornøjelse at arbejde sig igennem hele processen omkring direktørskiftet med det resultat at vi ikke alene fik en super direktør, men også et team der viljen til at være bedre i morgen end vi er idag. Tak. 23