PRAKSISPLANn for Speciallægehjælp 2013

Transkript

1 PRAKSISPLANn for Speciallægehjælp 2013 UDKAST Kommunikation

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Overenskomstmæssig ramme Gældende praksisplan i Region Sjælland Ny speciallægeoverenskomst Regionen i tal og fakta Aldersfordeling og demografisk udvikling Ambulant speciallægebetjening Speciallægepraksis Forskel i forbruget i regionens kommuner Sygehusområdet Generelt om ændringer af sygehusstruktur Ambulant aktivitet på Region Sjællands sygehuse Sygehusplan og implementering heraf Akutsygehusene i Slagelse, Nykøbing F., Holbæk og Køge Universitetssygehuset i Køge Specialsygehusene i Næstved og Roskilde Speciallægepraksis og sygehusene Økonomi Speciallæger i Region Sjælland Samarbejde med almen praksis Speciallægekapaciteten i Region Sjælland Kommuner/geografisk spredning Produktion Relationer mellem forbrug og produktion Fastholdelse/rekruttering Fremdrift i kapacitet og kvalitet Sammenfatning og konklusion Implementering af ny overenskomst Budgettemaer og politisk fokus Kapacitet Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Sammenhæng i patientforløbene Samarbejde og kommunikation Kvalitet Særlige indsatsområder...21 Bilag: Kort over Region Sjællands speciallæger fordelt på specialer Side 1

3 1. Indledning og baggrund Regionen har plankompetencen og skal en gang i hver valgperiode udarbejde en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som del af grundlaget for en praksisplan. Det er i regionen besluttet, at praksisplanen skal være en overordnet status over speciallægepraksis med prioriterede fokusområder for planperioden. Der skulle ikke udarbejdes planer for hvert enkelt speciale, idet der ikke er væsentlige ændringer i forhold til de detaljerede beskrivelser i praksisplan Samarbejdsudvalget for speciallægehjælp fik den 1. oktober 2012 forelagt en procesplan for arbejdet med praksisplanen for Administrationen har udarbejdet et udkast til planen, som har været drøftet med repræsentanter fra de praktiserende speciallæger. Regionens udkast til praksisplan forelægges for Samarbejdsudvalget, som kan meddele bemærkninger til planudkastet. De lægelige medlemmer af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges Regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Efter at udkast til praksisplan er godkendt i Regionsrådet, vil planen blive sendt i høring. Efter høringen forlægges planen igen for Samarbejdsudvalget, inden den endeligt vedtages i Regionsrådet. 2. Overenskomstmæssig ramme Den overenskomstmæssige ramme er, at praksisplanlægningen skal danne grundlag for beslutning om en række forhold for speciallæger i praksis og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt mellem sektorerne. Praksisplanen behandles i henhold til 206 i sundhedsloven en gang i hver kommunal valgperiode. I henhold til overenskomsten skal regionen udarbejde en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som del af grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse. Med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager regionen, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Planen skal selvsagt tilpasses rammerne af Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger, herunder specialevejledningerne for de kliniske specialer. Fordelingen af specialiserede funktioner inden for de lægelige specialer på regioner og sygehuse er således fastsat i Sundhedsstyrelsen. 3. Gældende praksisplan i Region Sjælland Regionsrådet godkendte henholdsvis den 6. november 2008 og den 10. august 2009 praksisplan for speciallægehjælp. Praksisplanen tog sigte på: at harmonisere de eksisterende amtslige praksisplaner, at skabe sammenhæng mellem ydelser fra praksis og ydelser fra sygehus, at opnå ensartet kvalitet og service og, at opnå den bedst mulige økonomi vedr. regionens samlede udgifter. Side 2 af 21

4 4. Ny speciallægeoverenskomst Der er indgået ny overenskomst med virkning fra 1. oktober Det har hidtil været en målsætning, at praksisplanlægningen ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet skal sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. ( 13). Som noget nyt er overenskomsten formuleret som en kontrakt om speciallægehjælp er opdelt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overenskomstperioden. Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner om speciallægehjælp som en integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for speciallægehjælp, som parterne er enige om at understøtte via en fælles indsats, og som forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle speciallægehjælp på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Der er enighed om, at speciallægepraksis er den specialiserede del af praksissektoren og fungerer som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet. Der har tillige været enighed om, at overenskomsten skal rumme muligheder for, at samarbejdsudvalgene lokalt kan beslutte en fleksibel og evt. tidsbegrænset kapacitet, hvor der indenfor et speciale er behov for at udvide kapaciteten. Der er enighed om, at der skal tages hensyn både til praksis, så evt. nynedsættelser er bæredygtige speciallægepraksis, og til patienterne, hvor behandlinger er det nære tilbud til borgere med behov for specialiseret behandling. Det er fortsat intentionen, at speciallægepraksis varetager afsluttende behandling af de fleste henvendelser, og som en integreret del af sundhedsvæsenet lever op til relevante kvalitetskrav. Overenskomsten lægger op til en større mulighed for fleksibilitet og aftaler i regionerne om tidsbegrænset kapacitet, satellitter og aftaler om et råderum, hvor regionen kan disponere over op til 20 % af kapaciteten i speciallægepraksis til opgaver defineret af regionen, såfremt der kan indgås aftaler mellem speciallægerne og regionen. Forhandlingsprocedure er aftalt i overenskomsten. Denne model tilgodeser regionernes behov for at se kapaciteten i speciallægepraksis som en del af den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet og dermed inddrage speciallægepraksis mere i den samlede sundhedsplanlægning. 5. Regionen i tal og fakta Region Sjælland dækker et samlet areal på km² med et samlet befolkningstal på indbyggere pr. 1. januar Der er i alt 17 kommuner i regionen med en stor forskel på kommunernes størrelse, som det fremgår af tabel 1. Befolkningsantallet i regionen har, siden sidste praksisplan blev udarbejdet i 2008, været ret konstant ca indbyggere. Der er dog sket en bevægelse i regionen, så der f.eks. er sket en afvandring på godt 2000 fra Lolland Kommune og en øgning af befolkningsantallet på ca i Roskilde. De mindste kommuner er Solrød og Stevns med ca indbyggere de største er Roskilde og Næstved med ca indbyggere. Side 3 af 21

5 Tabel 1: Befolkningens udvikling fordelt på kommuner Ændring Roskilde Næstved Slagelse Holbæk Guldborgsund Køge Kalundborg Greve Vordingborg Lolland Faxe Ringsted Odsherred Sorø Lejre Stevns Solrød Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger 5.1 Aldersfordeling og demografisk udvikling Befolkningsprognosen for Region Sjælland frem til 2025 ser, ifølge data fra Danmarks Statistik, ud som vist i tabel 2. Her fokuseres først og fremmest på udviklingen frem til 2016, hvor der forventes et konkret fald i antallet af indbyggere fra i 2011 til , svarende til færre indbyggere i Den faldende tendens fortsætter frem til 2020, hvorefter indbyggerantallet forventes at stabilisere sig på omkring borgere i Region Sjælland i årene 2020 til Der er dog grund til at bemærke, at Sundhedsprofilen i en række af regionens kommuner peger på, at der på trods af vigende befolkningstal er særlige behov for ambulante behandlingstilbud indenfor en række specialer. Det er generelt, at andelen af borgere, med mindre godt eller dårligt både selvvurderet og reelt helbred, stiger med alderen. Tabel 2: Befolkningsprognose fordelt på alder frem til år år år år år I alt Kilde: Danmarks Statistik Opdelt på aldersgrupper, at der er udsigt til betydelige ændringer i sammensætningen af befolkningen i Region Sjælland: Side 4 af 21

6 Der ses en reduktion i den yngste aldersgruppe i årene frem til 2016 på ca i alderen 0 15 år. I aldersgrupperne år og år ses et fald i perioden frem til 2016 på henholdsvis og borgere. Modsat er der, i aldersgrupperne fra år og opefter, en markant stigning i befolkningen på borgere fra 2011 til Ligeledes er der en stigning i aldersgruppen over 80 år på frem til Det vil sige, at der i Region Sjælland i planperioden frem til 2016 bliver betydelige forskydninger mellem aldersgrupperne. Der vil blive langt flere ældre borgere og færre børn og unge under 15 år. Der bliver færre borgere i aldersgrupperne år og år, og der vil være færre voksne og typisk erhverveaktive borgere. Tabel 3: Befolkningsfremskrivning fordelt på kommuner i perioden 2012 til 2016 Befolkningsfremskrivning efter kommune/ årstal Greve ,2% -0,5% -0,7% -1,0% -1,3% Køge ,1% 0,3% 0,3% 0,4% 0,4% Lejre ,1% -0,2% -0,3% -0,5% -0,6% Roskilde ,2% 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% Solrød ,4% -0,7% -1,1% -1,5% -1,9% Faxe ,2% -0,3% -0,4% -0,5% -0,7% Guldborgsund ,3% -0,7% -1,0% -1,3% -1,5% Holbæk ,2% 0,3% 0,4% 0,5% 0,6% Kalundborg ,2% -0,5% -0,7% -1,0% -1,2% Lolland ,1% -2,2% -3,1% -4,1% -4,9% Næstved ,2% 0,3% 0,4% 0,5% 0,6% Odsherred ,3% -0,5% -0,7% -0,8% -1,0% Ringsted ,7% 1,4% 2,0% 2,5% 3,1% Slagelse ,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Sorø ,1% 0,2% 0,3% 0,3% 0,4% Stevns ,3% -0,5% -0,8% -1,0% -1,2% Vordingborg ,2% -0,4% -0,6% -0,8% -1,0% I alt ,1% -0,2% -0,2% -0,3% -0,4% Kilde: Danmarks Statistik Tabel 3 viser befolkningsfremskrivningen fordelt på kommuner frem til Der ses en række forskydninger blandt den forventede befolkningstilvækst / befolkningsafgang i de enkelte kommuner. Tilvækst i befolkningen forventes først og fremmest i Ringsted Kommune med 3,1%, men også en beskeden vækst i befolkningen i Sorø, Slagelse, Næstved, Holbæk, Roskilde og Køge kommuner. Der forventes en befolkningsafgang især fra Lolland Kommune på 4,9 % frem til Der er også tegn på faldende befolkningstal i Kalundborg, Odsherred, Stevns og Vordingborg kommuner. Befolkningstallet i Region Sjælland er generelt vigende. Det er usikkert, hvorledes den aldersmæssige fordeling påvirker behovet for speciallægehjælp. Side 5 af 21

7 6. Ambulant speciallægebetjening Der skal i henhold til overenskomsten udarbejdes en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen som del af grundlaget for planlægningen. Den ambulante speciallægebetjening foregår dels på sygehusene og dels i speciallægepraksis. For en række specialers vedkommende gælder, at Region Sjælland har besluttet, at det som hovedregel er en opgave for sygehusvæsenet, men en række faktorer; herunder patienternes frie valg og regler om ventetidsgaranti og udvidet frit valg har betydning for forbruget i de forskellige sektorer. 6.1 Speciallægepraksis I den følgende tabel fremgår borgernes forbrug af speciallægeydelser i 2011 sammenlignet med forbruget i 2008, hvor den seneste plan blev udarbejdet. Det bemærkes, at der er frit valg af speciallæge, så i denne tabel er det borgernes forbrug uanset, hvor speciallægen har praksis. Der var i af regionens borgere, som har været til undersøgelse/behandling hos en speciallæge. Det svarer til, at 32 % af regionens borgere indenfor et år har benyttet mindst én speciallæge. Det er en stigning på 1,5 procentpoint fra 2008, hvor andelen var 30,5 %. Foretages der en sammentælling af antal personer på tværs af specialer bliver det , hvilket betyder, at en del borgere er patienter indenfor flere specialer på et år. Tabel 4: Oversigt over antallet af borgere og deres forbrug af speciallægeydelser fordelt på specialer i Forbrug Ydelser Speciale Ydelser Personer Ydelser Personer Ændring personer Ændring ydelser Anæstesiologi Diagnostisk radiologi, København Dermato-venerologi Diagnostisk radiologi Reumatologi (Fysiurgi) Gynækologi-obstetrik Intern medicin Kirurgi Neuromedicin Øjenlægehjælp Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp Patologi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børnepsykiatri Tropemedicin Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger Der ses især en stor stigning indenfor dermatologi-, ørelæge-, og øjenlægeområdet. Det er traditionelt de områder, der har været opfattet som praksisrelevante, og hvor den største Side 6 af 21

8 aktivitet foregår i praksis sammenlignet med sygehusområdet. Disse specialer repræsenterer knapt 70 % af patienterne behandlet i speciallægepraksis. Der er ikke en entydig forklaring på det stigende forbrug, men der kan være flere indikatorer dels begrundet i befolkningssammensætningen, generelle informationskampagner, kliniske retningslinjer og ændringer i praksis i Region Sjælland. Øget information og fokus på forebyggelse skaber generelt øget efterspørgsel efter sundhedsydelser. Inden for dermatologiområdet har der de senere år været fokus på hudkræftområdet, og antallet af tilfælde har været stort. Kræftens Bekæmpelse informerer om, at det er vigtigt at gå til læge ved mistanke om hudkræft, dels for at udelukke modermærkekræft, dels fordi behandlingen af hudkræft er lettere og kan give et tilfredsstillende resultat, hvis den startes tidligt i forløbet. Flere af regionens speciallæger har været deltaget i åbent hus - arrangementer, hvor patienter med mistanke om hudkræft kan henvende sig. Inden for øjenlægeområdet har der siden 2008 været indgået aftaler om grå stær operationer, og det aftalte antal operationer er steget i perioden. I det samlede sundhedsvæsen har der generelt været fokus på diabetespatienter, og der er kliniske retningslinjer, der anbefaler jævnlige og regelmæssige kontroller, og en række patienter går derved også til jævnlig kontrol hos de praktiserende øjenlæger. Ligeledes omkring patienter med grøn stær hvor der nu foreligger kliniske retningslinjer med krav om regelmæssige kontrol. Denne flerhed af faktorer vurderes at have været medvirkende til det stigende forbrug/antal behandlede patienter. Inden for ørelægeområdet var der i 2008 to vakante praksis og en langtidssygemeldt ørelæge. Der er siden da kommet flere yngre ørelæger i praksis, som har en anden faglig profil. Stigningen kan især tilskrives aftale om høreapparater (forundersøgelser og kontrol), allergiudredningen, samt en række specialiserende undersøgelser indenfor svimmelhed. Desuden opleves en generel øget patientopmærksomhed og bekymring for cancer i hovedhalsområdet. Inden for pædiatriområdet skyldes faldet i forbrug, at den tidligere 3 aftale om udredning og behandling af voksne med allergi er under udfasning. Det betyder, at der de seneste 2 år ikke er taget nye voksne patienter ind, men de patienter, der er i hyposensibilisering fortsætter igangsat behandling. Samtidigt er der et fald i antal børn i regionen. Der har været et stigende forbrug indenfor patologiområdet. Det skal nævnes, at alle ydelser er hjemtaget til regionens egne patologiske afdelinger pr. 1. januar Forskel i forbruget i regionens kommuner I den følgende tabel 5 ses forbruget af speciallæger fordelt på kommuner. De forskelle, der optræder, kan have rod i flere grunde, så som sygehusafdelinger, udbud af og nærhed til speciallæger, praktiserende lægers traditioner og præferencer og befolkningens egne ønsker. I det følgende ses dels en opgørelse over andelen af kommunens borgere, der er undersøgt/behandlet af en speciallæge og derefter det gennemsnitlige antal ydelser til de borgere, der har været hos speciallæge. Side 7 af 21

9 Tabel 5: Andel af borgere der har været undersøgt/behandlet hos en speciallæge fordelt på kommuner. Tallene er opgjort på 2011 Antal hos Kommune Befolkningstal Procentandel speciallæge Holbæk Kommune ,18 Kalundborg Kommune ,75 Odsherred Kommune ,76 Sorø Kommune ,35 Slagelse Kommune ,85 Vordingborg Kommune ,81 Faxe Kommune ,12 Ringsted Kommune ,20 Stevns Kommune ,22 Næstved Kommune ,31 Lejre Kommune ,60 Guldborgsund Kommune ,95 Lolland Kommune ,08 Roskilde Kommune ,39 Køge Kommune ,00 Solrød Kommune ,87 Greve Kommune ,50 Gennemsnittet i kommunerne er 32 % af befolkningen. Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger og Danmarks Statistik Tabel 6: Det gennemsnitlige forbrug af speciallægeydelser fordelt på kommuner. Tallene er opgjort på 2011 Gennemsnit Sikredes kommune Antal Personer Antal Ydelser antal ydelser Lolland Kommune ,85 Guldborgsund Kommune ,28 Kalundborg Kommune ,31 Odsherred Kommune ,35 Slagelse Kommune ,36 Vordingborg Kommune ,40 Holbæk Kommune ,60 Sorø Kommune ,70 Lejre Kommune ,46 Ringsted Kommune ,47 Faxe Kommune ,55 Næstved Kommune ,58 Roskilde Kommune ,69 Stevns Kommune ,95 Greve Kommune ,05 Solrød Kommune ,29 Køge Kommune ,46 Gennemsnitligt antal ydelser er 6,15. Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger og Danmarks Statistik Den geografiske afstand gør en forskel i forbruget af speciallægehjælp. Der er således en udfordring i en region med Regions Sjællands geografi, hvis de behandlingsmæssige tilbud skal ydes tættere på borgerne. Side 8 af 21

10 Det ses, at Roskilde, Greve, Solrød og Køge kommuner ligger højt (over gennemsnittet) i både andel af borgere, der benytter speciallægepraksis og i det gennemsnitlige antal ydelser, der gives til den enkelte patient. Det kunne betyde, at nærhed har en betydning for forbruget i den forståelse, at let adgang betyder, at der går længere tid, inden patienten afsluttes (eller overgår til egen læge). Det ses også, at både Guldborgsund og Lolland kommuner ligger relativt højt i andel af borgere, der benytter speciallægepraksis men det gennemsnitlige antal ydelser, der gives til den enkelte patient er til gengæld under lavt (under gennemsnittet). Der kunne opstilles den hypotese, at nærhed har en betydning for forbruget i den forståelse, at længere afstande til en speciallæge betyder, at patienten hurtigere afsluttes (eller overgår til egen læge). 7. Sygehusområdet 7.1 Generelt om ændringer af sygehusstruktur Det danske sundhedsvæsen er i gang med en omfattende strukturforandring, der blandt andet indebærer etablering af ny sygehusstruktur og samling af specialer og funktioner på større enheder, som skal sikre kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenets tilbud. En centralisering medfører, at nogle patienter vil få længere til sygehuset. Det er vigtigt, at der også fremover findes et geografisk bredt tilbud til patienterne. 7.2 Ambulant aktivitet på Region Sjællands sygehuse I denne opgørelse indgår den samlede volumen for den ambulante behandling af Region Sjællands borgere. Behandlingen er fået foretaget i Region Sjællands Sygehusvæsen og på andre offentlige sygehuse udenfor regionen. Der kan i forbindelse med et ambulant besøg foretages flere forskellige ydelser. På nogle områder er ydelserne ikke direkte sammenlignelige. Tabel 7: Oversigten over antal ambulante besøg på regionens somatiske sygehuse i 2011 Speciale Antal ambulante besøg i 2011 Dermatologi/venerologi Øjensygdomme Gynækologi Ortopædkirurgi Intern medicin Kardiologi/med. Gas/lungesygdomme Pædiatri Kirurgi Reumatologi Neurologi ØNH I alt En person kan have flere besøg og inden for flere specialer. Kilde: Landspatientregistreret Tabel 7A: Oversigten over antal ambulante besøg på regionens psykiatriske sygehuse og distriktspsykiatriske centre i 2011 Speciale Ambulante besøg Psykiatri , heraf børn Kilde: Region Sjællands pjece Psykiatriens nøgletal 2011 Det er antallet af ambulante besøg, der er opgjort. Der foreligger ikke opgørelser over antallet af personer/patienter, og en beregning af det gennemsnitlige antal ydelser/besøg fremgår derfor ikke. Side 9 af 21

11 7.3 Sygehusplan og implementering heraf Regionsrådet har besluttet en sygehusplan, som betyder, at Slagelse, Nykøbing F., Holbæk og Køge sygehuse bliver akutsygehuse, hvor Køge Sygehus samtidig er universitetssygehus med akutfunktion, og at Næstved og Roskilde sygehuse bliver specialsygehuse, jf. figur. Sygehusplanen forventes at være gennemført i Sygehusene organiserer sig allerede fra 2013 med ny struktur 4 akutsygehuse. Der er vedtaget en større rokadeplan, og dette sker samtidigt med, at specialeplanerne implementeres Akutsygehusene i Slagelse, Nykøbing F., Holbæk og Køge Akutsygehusene skal fremover modtage akutte patienter fra det pågældende optageområde, hvilket forudsætter, at følgende specialer og funktioner er til stede døgnet rundt; medicinske specialer, kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi-obstetrik, pædiatri, anæstesi, radiologi (billeddiagnostik) samt klinisk biokemi. Med disse specialer og funktioner vil akutsygehusene kunne håndtere ca. 90% af al sygehusbehandling for områdets borgere Universitetssygehuset i Køge Region Sjællands universitetssygehus i Køge vil i lighed med de øvrige akutsygehuse fungere som akutsygehus for et større lokalområde, men vil tillige fungere som regionens traumecenter, hvor mere komplicerede traumer og sværere sygdomstilfælde modtages og Side 10 af 21

12 behandles. Herudover vil universitetssygehuset modtage akutte patienter fra hele regionen inden for de specialer, der kun er placeret på dette sygehus Specialsygehusene i Næstved og Roskilde Specialsygehusene skal være specialiserede i at varetage ambulant og planlagt behandling/kontrol inden for de mest almindelige medicinske sygdomme og have ekspertisen til at foretage planlagte kirurgiske indgreb. Specialsygehusene skal endvidere indeholde skadeklinik-funktion. Med ambulant/elektiv kapacitet vil specialsygehusene kunne overtage en stor del af den ambulante og planlagte aktivitet på regionens øvrige sygehuse og dermed afkorte ventetiden for mange patienter. Derudover vil specialsygehusenes diagnostiske kapacitet være relevant for primær sektor og give mulighed for samarbejde omkring sundhedsfaglige tilbud i kommunalt regi, herunder kommunale sundhedscentre. Der forventes endvidere udført en lang række operationer, som i dag udføres på sygehuse i andre regioner eller på private klinikker Speciallægepraksis og sygehusene Den igangværende implementering af sygehusplanen, vil medføre en række ændringer, der får direkte indflydelse på de praktiserende speciallægers henvisningsmønstre. Sygehusplanen medfører, at afdelinger sammenlægges, funktioner flytter geografi etc. For at imødekomme uhensigtsmæssigheder i forhold til de praktiserende lægers og speciallægers henvisnings- og behandlingsmuligheder af deres patienter, er regionen i gang med at etablere specialespecifikke fælles enheder for modtagelse af henvisninger og visitation til rette behandlingstilbud. Helt konkret er nu fælles visitationer inden for: ortopædkirurgi, rygbehandling (medicinsk og kirurgisk), urologi, allergologi, non malign smertebehandling, og flere vil støde til. Det er naturligvis vigtigt, at praksissektoren er fuldt opdateret på disse og kommende ændringer. Praksisinfo og Sundhed.dk er de medier hvortil, der formidles oplysninger om ændret praksis. I formidlingen omkring ændringer og nye tiltag involveres almen medicinske praksiskonsulenter og praksiskoordinatorer mest muligt, ligesom dette sker via relevante fora. Der kan i forløbet indgås aftaler om opgaver, der evt. uddelegeres til almen praksis eller speciallægepraksis. Koordineringen skal ske i samarbejde med praksiskonsulent. 7.4 Økonomi Udgifterne til det samlede forbrug af speciallægehjælp i Region Sjælland var i kr. Den gennemsnitlige udgift pr. behandlet patient lå i 2011 på kr. overgået af Region Hovedstaden, hvor udgiften var kr. pr. patient. Da - som nævnt tidligere - ikke alle borgere bliver behandlet i speciallægepraksis (32 %) er udgiften pr. borger ligeledes beregnet i tabel 8. Her ligger udgiften også væsentligt under Region Hovedstaden. I forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2011 blev der aftalt et protokollat omkring de samlede udgifter til speciallægehjælp. Rammen tager udgangspunkt i de samlede udgifter for 2010 ( bruttohonorar fratrukket knækprovenu) tillagt pristalsregulering og et mindre råderum til aktivitetsvækst. Udgifter til ydelser som følge af lokalaftaler ( 64 aftaler eller 65 aftaler/rammeaftaler)er ikke inkluderet i rammen. Side 11 af 21

13 Rammen gælder på landsplan, men det betyder, at der i speciallægepraksis generelt er opmærksomhed på, at egentlige opgaveflytninger fra sygehusydelser til overenskomstdækkede ydelser bør inkludere en øgning af rammen, idet der bør følge økonomi med. Tabel 8: Den gennemsnitlige udgift pr. behandlet patient i speciallægepraksis og udgiften fordelt på borgere i alle regioner. Tallene er opgjort på 2011 Sikret Region /udgift Gennemsnitudg./patient Gennemsnitudg./borger kr. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger 8. Speciallæger i Region Sjælland 8.1 Samarbejde med almen praksis De praktiserende speciallægers primære samarbejdspart er almen praksis. Det fremgår af både lovgivningen og overenskomsten, at der skal foreligge en henvisning fra egen læge (for gruppe 1 sikrede) som forudsætning for, at behandlingen er vederlagsfri. Der er dog fri adgang til øjen- og ørelæger. En praktiserende læge kan henvise både til diagnostik og behandling. Henvisningen foretages via henvisningshotellet. Når patienten enten er diagnosticeret med behandlingsforslag eller færdigbehandlet afsluttes patienten hos speciallægen, og der sendes epikrise til egen læge. 8.2 Speciallægekapaciteten i Region Sjælland Speciallægepraksis defineres i overenskomsten som: a) Fuldtidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på fuld tid. En fuldtidspraktiserende kan således ikke samtidig have fuldtidsstilling i andet regi. Der er fastsat en nedre omsætningsgrænse, og der er for alle specialer fastsat en knækgrænse. Når omsætningen når denne knækgrænse, sker der en reduktion af honorarerne med 40 %. Grænserne er forskellige for de forskellige specialer under hensyn til forskellige omkostningsniveauer. b) Deltidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på deltid. Der er til praksis knyttet et omsætningsloft, som omsætningen ikke må overstige. Ved beregning af kapacitet indgår deltidspraksis med en tredjedel i forhold til en fuldtidspraksis. c) Overlægepraksis, det vil sige 3 timers praksis på sygehus i henhold til overlægeaftalerne. d) Delepraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten, hvor 2 eller flere speciallæger sammen driver en fuldtidspraksis. Det forudsættes, at mindst en af de speciallæger, der indgår i delepraksis, ikke har fuldtidsbeskæftigelse ved siden af. Omsætningen i delepraksis reguleres som fuldtidspraksis. Side 12 af 21

14 Tabel 9: Opgørelse af speciallæger pr. 1. juli 2012 fordelt på specialer Speciale Fuldtid Deltid Bemærkninger Anæstesiologer 1 5 Dermato-venerologer ny 1. september 2012 Reumatologer ledige1f1 Gynækologer 8 3 Intern medicinere 1 Kirurger 4 5 Neuromedicinere 5 Ortopædisk kirurger 4 2 Psykiatere 17 5 Pædiatere 5 Børnepsykiatere 3 Øjenlæger 24 Ørelæger 242F2 Ialt Kilde: Region Sjællands yderregister Der er 8 delepraksis jf. ovenstående beskrivelse af praksisformer pkt. d). 8.3 Kommuner/geografisk spredning Specialernes karakter og kerneydelser er væsensforskellige og kan ikke sammenlignes. Der er dog foretaget en opgørelse over speciallægernes praksis med henblik på at få et billede af den geografiske spredning og speciallægedækningen i kommunerne. 1 en ubesat kapacitet stilles - under hensyn til det gældende økonomiprotokollat - i bero i denne overenskomstperiode 2 1 ørelæge har efter aftale kapacitet svarende til 1,5. Aftalen udløber ultimo Side 13 af 21

15 Tabel 10: Speciallæger fordelt på kommuner og beregning af indbyggere pr. speciallæge. Opgørelsen er på antallet af speciallæger pr. 1. juli 2012 Kommune indbyggere Speciallægekapacitet Indbyggere/speciallæge Faxe , Greve , Guldborgsund , Holbæk , Kalundborg Køge* , Lejre** Lolland , Næstved , Odsherred Ringsted Roskilde** , Slagelse Solrød Sorø Stevns* Vordingborg , * Ses kapaciteten i Køge og Stevns under ét svarer den i begge kommuner til indbyggere pr. kapacitet. ** Ses kapaciteten i Roskilde og Lejre under ét svarer den i begge kommuner til indbyggere pr. kapacitet. Kilde: Region Sjællands yderregister og Danmarks Statistik Det ses, at der i Roskilde og Køge er det laveste antal indbyggere pr. speciallæge også når Lejre og Stevns medregnes. Laveste antal speciallæger pr. indbygger er i Odsherred. Med henblik på at vurdere dækningsgraden i hele regionen er der indenfor de store praksisrelevante specialer foretaget en vurdering af speciallægekapaciteten indenfor de besluttede sygehusområder. Tabel 11: Antallet af speciallæger* pr borgere indenfor de 4 store specialer pr. 1. oktober 2012 Øjenlæger Ørelæger Dermatologi Psykiatri Holbæk 3,3 2 1,3 1,3 Køge 2,7 3,1 1,9 3,6 Slagelse 2,7 3,1 1,6 2 Nykøbing F. 3,30 3,30 2,00 1,5 * Deltidspraksis er talt med som 0,3 heltidskapacitet. Er kun aktuelt indenfor psykiatri. Kilde: Region Sjællands yderregister og Danmarks Statistik Side 14 af 21

16 8.4 Produktion Der er foretaget en opgørelse af, hvad de speciallæger, der praktiserer i regionen har ydet i Tabel 12: Oversigt over antal behandlede personer og det affødte antal ydelser og honorarer til speciallæger i Region Sjælland i 2011 Speciale Personer Antal Ydelser Brutto Honorar Total kr Anæstesiologi kr Dermato-venerologi kr Reumatologi (Fysiurgi) kr Gynækologi-obstetrik kr Intern medicin kr Kirurgi kr Neuromedicin kr Øjenlægehjælp kr Ortopædisk kirurgi kr Ørelægehjælp kr Psykiatri kr Pædiatri kr Børnepsykiatri kr Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger Relationer mellem forbrug og produktion Borgernes forbrug af speciallægeydelser (diagnostik og behandling) overstiger på nogle områder væsentligt det, speciallægerne i regionen har produceret. Der kan være flere forklaringer på det, og der kan ikke gives et entydigt svar. Da der er frit valg af speciallæge kan ydelsesmønsteret til dels være begrundet i, at man vælger en speciallæge, der ligger tæt ved arbejdspladsen (Region Hovedstaden), men også det faktum, at der i Region Hovedstaden er væsentligt flere speciallæger spiller ind. I den følgende tabel 13 er foretaget en opgørelse over differencen mellem de ydelser speciallægerne har leveret (uanset hvor borgeren bor3f3 ) og de ydelser, borgerne har forbrugt (uanset hvor speciallægen praktiserer). Tabel 13: Opgørelse over difference mellem borgernes forbrug og speciallægernes produktion i Region Sjælland i 2011 Forbrug Produktion Difference Ydelser Speciale Ydelser Personer ydelser personer Ydelser Personer Intern medicin Dermato-venerologi Gynækologi-obstetrik Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Reumatologi (Fysiurgi) Kirurgi Anæstesiologi Ortopædisk kirurgi Neuromedicin Psykiatri Børnepsykiatri Pædiatri Kilde: Notus Datavarehus baseret på afregningsoplysninger 3 Der er i 2011 behandlet uden-regionale borgere, der har modtaget ydelser. Side 15 af 21

17 Der ses, at det speciale, hvor der er det største forbrug af udenregionale ydelser er intern medicin. Det kan forklares med, at der i regionen kun er 1 speciallæge i intern medicin med speciale i gastro-enterologi. Borgere, der henvises til speciallæge grundet hjerte- og lungelidelser må benytte speciallæge i Region Hovedstaden. Der ses, at det speciale, hvor der er det største antal personer, der har benyttet udenregionale ydelser er dermatologi. Det kan forklares med, at der i regionen i en periode har været flere ledige praksis, som ikke har kunnet besættes. Det er nu lykkedes at etablere 2 ny praksis (Næstved december 2011 og Nykøbing F. august 2012, og det forventes, at det udenregionale forbrug falder.) 8.5 Fastholdelse/rekruttering I tabel 14 er der en oversigt over aldersfordelingen, som den så ud 1. juli Tabel14: Opgørelsen over speciallægerne alder fordelt på specialer. Opgørelsen er pr. 1. juli 2012 Speciale Op til Over 65 Heraf delkompagnoner 45 år år år år Anæstesiologi 5 1 Dermato-venerolog Reumatologi 1 6 Gynækologi-obstetrik Intern medicin generationsskifte Kirurgi Neuromedicin Ortopædisk kirurgi 1 5 Psykiatri Pædiatri 4 1 Børnepsykiatri Øjenlæger Ørelæger Kilde: Region Sjællands yderregister 1 særlig aftale om merkap. Speciallæger er højt specialiserede læger, som ofte har en baggrund som overlæger i sygehusvæsenet, inden de etablerer sig i praksis, hvorfor en del speciallæger har en moden alder, inden de kommer i praksis. I regionen var en femtedel af regionens speciallæger på opgørelsestidspunktet over 65 år. Af overenskomsten fremgår, at der i det lokale samarbejdsudvalg kan indgås særlige aftaler med henblik på rekruttering og fastholdelse. Der peges især på aftaler af økonomisk karakter enten i form af lokaler og udstyr eller aftaler om øget omsætning. Regionen har været optaget af, at der skal etableres gode og attraktive praksisforhold og det har især på almenområdet betydet, at der er etableret sundhedscentre. Det er regionens hensigt der også på sigt, tilbydes lokaliteter til speciallæger, så sundhedshusene rummer tværfaglige behandlingstilbud for patienter og kan danne rammen for faglig sparring og samarbejde i primær sektoren. Det er siden den seneste plan lykkedes at rekruttere ørelæger, så den ønskede kapacitet er til stede, dog er der ultimo 2011 varslet ophør (uden overdragelse) i 2 ørelægepraksis i regionens sydlige del, og der skal arbejdes for nynedsættelser eller alternative aftaler med henblik på at dække behovet for ørelægehjælp. Side 16 af 21

18 Der har tidligere været indgået lokalaftale om tidsbegrænset ekstra kapacitet i en praksis, og overenskomsten giver flere muligheder for aftaler, som vil indgå i med henblik på både fastholdelse og rekruttering. Det er siden seneste plan også lykkedes at nynedsætte to dermatologiske speciallæger som erstatning for to praksis, der er tidligere var ophørt uden overdragelse. Begge er nedsat i den sydlige del af regionen. Det er ikke lykkedes at rekruttere speciallæge til en ledig reumatologipraksis, men der arbejdes fortsat på en løsning eller at skabe kapaciteten ad anden vej i et samarbejde med sygehusene. Det er generelt erfaringen, at manglen på speciallæger indenfor en række specialer aftager, og det dermed bliver lettere at rekruttere. Der er dog stadig problemstillinger om udkantsområder og yngre speciallægers ønske om at indgå i faglige fællesskaber, der skal tilgodeses. De muligheder for fleksibilitet og individuelle løsninger, der er muligt indenfor overenskomstens rammer, skal udnyttes i regionens randområder for at sikre den besluttede kapacitet. 8.6 Fremdrift i kapacitet og kvalitet Regionsrådet besluttede i foråret 2012 at fremskynde sin oprindelige strategi med hensyn til at få udbygget egenkapaciteten og dermed få skabt plads til udvidelse af de specialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens Specialeplan og de deraf godkendte funktioner. Styrket fremdrift tager afsæt i den vedtagne sygehus- og specialeplan, og med det udgangspunkt er der identificeret konkrete hjemtagelsesmuligheder, inden for en lang række af specialer. Sigtet er at opfylde målsætningen om en selvforsyningsgrad på 95 %. Egenkapaciteten skal blandt andet styrkes gennem længere åbningstider på sygehusene, strategisk samarbejde med andre offentlige og private sygehuse, et moderne produktionsapparat, systematisk LEAN gennemgang af de enkelte funktioner, etablering af specialespecifikke fælles visitationer samt brug af speciallægepraksis, hvor flere instrumenter i speciallægeoverenskomsten kan bringes i spil Øget aktivitet på sygehusene medfører et behov for øget speciallægeadgang særligt på områder som øjensygdomme og øre-næse-halssygdomme, hvor sammenlægning af afdelinger og en øget specialisering vil afstedkomme kapacitetsmangel på udredning og diagnostik samt opfølgende kontroller. Der ses også stor aktivitetsforøgelse på det kardiologiske område i Roskilde med KAG (Undersøgelse af hjertets kranspulsårer) og KAG/PCI (ballonudvidelse og ballonoperation) medfører lange ventetider på kardiologiske speciallægeundersøgelser, diagnostik og behandling. 9. Sammenfatning og konklusion 9.1 Implementering af ny overenskomst Overenskomst understreger vigtigheden af, at speciallægepraksis fortsat ses som en del af det samlede sundhedstilbud i regionen, og at speciallægerne fortsat indgår som en del af den samlede speciallægekapacitet i regionen. Der stilles krav til regionerne om at overveje og tage stilling til, om der kan lægges opgaver ud til praksis og samtidigt skal speciallægerne friholde en del af deres kapacitet til disse specielle opgaver. Der er tillige i overenskomsten skabt mulighed for en mere fleksibel kapacitet, idet samarbejdsudvalgene kan oprette tidsbegrænsede ydernumre. Der er overenskomstmæssig mulighed for etablering af satellitpraksis, ydernummeret (retten til praksis) kan kobles til en Side 17 af 21

19 bestemt geografisk lokalitet, og der kan oprettes ydernummer på licens, såfremt det ikke har været muligt at nedsætte en speciallæge med tidsbegrænset ydernummer eller som satellitpraksis. Overenskomsten giver således rige muligheder for at afprøve nye modeller for at sikre speciallæge- /ambulant behandling til regionens borgere, såfremt der kan opnås enighed mellem parterne. 9.2 Budgettemaer og politisk fokus Det er i Region Sjælland den overordnede målsætning at sikre mest mulig sundhed for pengene samt at skabe værdi for borgeren. Sammenhængende patientforløb og koordineret behandling er til gavn for både behandlingskvaliteten, prognosen for patienten og den patientoplevede kvalitet, og det er regionens målsætning, at regionens borgere sikres rettidigt og relevant behandling. Der er i regionen derfor fokus på sektorovergange, samarbejde og kommunikation herunder udveksling af patientinformationer - mellem de forskellige aktører og sektorer. Region Sjælland ser speciallægepraksis som en del af det samlede sundhedstilbud og ønsker i dialog mellem parterne, at der sikres en klar opgavefordeling. Speciallæge praksis ses som en strategisk samarbejdspart, der skal tænkes ind i relation til sygehusvæsenet. Speciallægeoverenskomsten spiller positivt ud med mål for udvikling af kvalitet og kvalitetssikring. Regionen er optaget af at sikre en ligelig tilgængelighed med geografisk spredning og har fokus på udkantsområder som f.eks. Lolland, hvor der er etableret et særskilt projekt: Bro til Sundhed. Projektet har til formål at øge sundheden i et af de områder, hvor sundhedsprofilen peger på overrepræsentation af livsstilssygdomme herunder diabetes. I forhold til tilgængelighed er det også et krav, at der er handicapvenlige adgangsforhold til praksissektoren. 9.3 Kapacitet Den eksisterende kapacitet og placeringen heraf er historisk betinget. Kapaciteten under et i det samlede sundhedsvæsen anses for at være dækkende og en flytning af flere opgaver til praksis fordrer en beslutning om ekstraordinær økonomi til udvidelse af kapaciteten, og der foretages kun mindre tilpasninger af den aktuelle kapacitet på speciallægeområdet. Disse tilpasninger sker med henblik på en mere ligelig fordeling af kapacitet og et hensyn til regionens yderområder. Evt. flytning af kapacitet kan i henhold til overenskomsten ( 11 stk. 2) ske efter aftale mellem region og speciallæge. En ledig deltidspraksis i psykiatri i vil blive flyttet til den sydlige del af regionen - alternativt til Kalundborg eller Odsherred Kommune. En ørelægepraksis flyttes fra Slagelse, når den nuværende, særlig personlige aftale, udløber. Den konkrete placering (Kalundborg eller Odsherred) konkretiseres, når det er aktuelt. De overenskomstmæssige muligheder for fleksibilitet, tidsbegrænset kapacitet og satellitpraksis kan bringes i spil som en del af den regionale opgaveløsning. Der kan i planperioden opstå særlige udfordringer med at rekruttere speciallæger til den besluttede kapacitet, og i disse situationer fremgår det af overenskomsten, at Samarbejdsudvalget er forpligtet til at drøfte mulige bidrag til løsning af problemet. Som eksempel herpå kan nævnes, at der er lavet en lokal aftale med udvidelse af kapacitet (knækgrænse) hos en ørelæge i Maribo for at imødekomme behovet for ørelægehjælp. Regionen vil i de situationer også afsøge alternative, hvis ikke der kan indgås aftaler indenfor den eksisterende kapacitet. Side 18 af 21

20 Det er hovedmålsætningen med overenskomsten at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sundhedslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtidspraktiserende speciallæger, uden tidsbegrænset ydernummer. Der er samtidigt en målsætning, at speciallægepraksis skal være bæredygtige, og der skal være et tilstrækkeligt grundlag for at etablere en praksis. Der vil i planperioden være behov for til stadighed i samarbejde mellem regionen og FAPS i regionen - at tilvejebringe redskaber/metoder til at rekruttere speciallæger indenfor visse specialer til regionen. Der bør i planperioden foretages en analyse af opgavefordelingen set i lyset af kliniske retningslinjer for diabetes og glaukom (grøn stær). Der kan i planperioden mellem de lokale parter aftales, at overenskomstens muligheder om tidsbegrænset kapacitet og ydernummer på licens afprøves i form af deltidspraksis (indenfor de mindre specialer), der er knyttet an til sygehusvæsenet. Det er især det generelle behov for at rekruttere speciallæger til den sydlige del herunder Nykøbing F. sygehus, regionen ønsker at tilgodese. Det vil også være muligt at udnytte overenskomstens muligheder for tidsbegrænset, udvidet kapacitet til ansættelse af assisterende speciallæger eller etablering af satellitpraksis indenfor de større, praksisrelevante specialer (bl.a. øre-,næse-hals). 9.4 Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Et sammenhængende sundhedsvæsen skal styrkes og understøttes for de patienter, der behandles i flere sektorer. Samarbejdet mellem parter og sektorer tager sigte både på at optimere patientbehandlingen og sikre patientforløb og at sikre, at speciallægerne indgår i samarbejde med øvrige aktører på sundhedsområdet med henblik på faglig dialog og udvikling. Flere kommuner har peget på nødvendigheden af, at samarbejde skal styrke kvalitet og patientsikkerhed, og det kan i den forbindelse være et tema, at kommunerne bidrager til at sikre lokaler til praksissektoren, der er let tilgængelige Sammenhæng i patientforløbene Når der i regionen er fokus på fremdrift i kapacitet, er det hensigten at medtænke speciallægernes kapacitet og på nærmere aftalte områder at overveje potentialet i evt. lokale aftale evt. med henvisningen til overenskomstens muligheder for at definere opgaver i råderummet, lokale aftaler og fleksibel kapacitet. Evt. aftaler efter overenskomstens vil blive overvejet i lyset af og under hensyn til de bestræbelser, der gøres i regionen om at hjemtage ydelser til regionen og under hensyn til den organisatorisk og økonomisk mest favorable løsning. Med implementeringen af sygehusplanen vil der blive formuleret og aftalt fordeling af almene og specialiserede tilbud. (se inddelingen/strukturen side 10) Kommunikationen med patienterne og mellem parter og sektorer sker elektronisk, og der sker en løbende udvikling af tilpasning. Således er der fokus på at benytte både som en informations- og kommunikationsportal for de sundhedsprofessionelle og informationer til borgerne. Speciallægernes primære samarbejdspart er almen praksis, og på nær øre- og øjenlæger kræves der en henvisning, for at undersøgelse/behandling kan iværksættes. Der foreligger retningslinjer for den gode henvisning og kravene til indhold i de epikriser, der efterfølgende sendes til almen praksis. Speciallægepraksis, der varetager afsluttende behandling af de fleste henvendelser. Side 19 af 21

21 I nogle tilfælde henviser speciallægerne til specialiseret behandling i sygehusvæsenet og med henblik på at sikre den korrekte visitation, undgå dobbeltundersøgelser og optimere behandlingen, stilles der løbende krav til indholdet af de henvisninger, der sendes til sygehuset. Der indføres løbende centrale visitationer, så speciallægerne kun har én indgang til den specialiserede behandling. De fælles medicinkort (FMK) er implementeret og skal anvendes i hele sundhedsvæsenet. Det er en helt ny og unik, oplagt mulighed for, at alle sundhedsprofessionelle har et overblik over en patients medicinordinationer og nemt og ligetil kan få disse vigtige informationer for patientbehandlingen. Det Fælles Medicinkort (FMK) giver tillige en mulighed for en sikker opdatering og et overblik over den enkelte patients medicinforbrug. Ifølge overenskomsten skulle alle praktiserende speciallæger inden udgangen af 2011 tage det Fælles Medicinkort (FMK) i anvendelse, dog tidligst når alle sygehusafdelinger og ambulatorier i lægens region har sat FMK i drift. I Region Sjælland mangler stadig en del speciallæger og sygehusafdelinger at tage FMK i anvendelse, og det har høj prioritet at sikre, at FMK anvendes af alle Samarbejde og kommunikation De praktiserende speciallæger er fortsat repræsenteret i regionens specialeråd. Udpegning sker via Lægeforening Sjælland. Der vil også fremadrettet være behov for, at der er fora, hvor patientforløb og behandlingsteknologier drøftes og aftales på tværs af sektorer, hvis speciallægepraksis skal kunne fungere som en integreret del af sundhedsvæsenet. Der skal også arbejdes med andre metoder til at styrke samarbejde og videndeling på tværs det kan være dialog- og informationsmøder og andet. Således er Praksisinfo et medie, hvor der kan kommunikeres retningslinjer i regionen f.eks. omkring ønsker og krav til henvisningsinformationer. Der er i regionen etableret et godt og respektfyldt samarbejde mellem de praktiserende speciallæger og Primær Sundhed. Samarbejdet består af løbende kontakt mellem parterne, og der er fokus på det målrettede og det handlingsorienterede. Det er regionens vurdering, at begge parter har profiteret heraf. Det er gode rammer for at kunne indgå evt. aftaler som følge af regionens ønske om meraktivitet. 9.5 Kvalitet I overenskomsten med ikrafttræden 1. oktober 2011 lægges der op til yderligere en række kvalitetssikringstiltag på speciallægeområdet. Det er væsentlig for regionen, at speciallægerne bakker op om de centrale initiativer, der iværksættes for at sikre og udvikle kvaliteten i praksissektoren. Der er tale om både den faglige kvalitet, så både undersøgelser og behandlinger er på niveau med kvaliteten på ambulatorier. På en række områder er der kliniske retningslinjer, som bør følges i begge sektorer, og successivt udvikles en række landsdækkende kliniske databaser, som speciallægerne skal være forpligtede til at indberette i. Det er tillige en målsætning, at der løbende arbejdes med den patientoplevede kvalitet både service og behandlingskvalitet og med patientsikkerheden. Speciallæger i praksis er forpligtede til at indberette utilsigtede hændelser (UTH), når sådanne konstateres/observeres i praksis. Det er hensigten, at disse indberetninger skal bidrage til læring og forbedringer. Som en del af overenskomstaftalen er e-kvis (elektronisk kvalitetsudvikling i speciallægepraksis), hvor der i samarbejde med de faglige selskaber og -organisationer arbejdes med at klarlægge områder, hvor databaser og datafangst kunne understøtte den faglige kvalitet og feed back i praksis. Side 20 af 21

22 Der arbejdes tillige med, at der i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel udarbejdes standarder for kvalitetssikringsområder i praksis. Der arbejdes med både organisatoriske og faglige standarder og standarder med sigte på den patientoplevede kvalitet. Det er regionens mål, at speciallæger i vid udstrækning tager disse redskaber til sig i praksis. Der er i overenskomsten mulighed for, at der kan iværksættes regionale projekter, såfremt der i samarbejdsudvalget kan opnås enighed om at pege på et område. Det er fra centralt hold en anbefaling, at evt. lokale projekter understøtter de initiativer, der er på landsplan. Det er højt prioriteret, at tilgængeligheden til praksis er i top. Det gælder både om at sikre handicapvenlige adgangs- og praksisforhold, om generel tilgængelighed til praksis via telefon, og ventetiderne er acceptable. Der er en forpligtelse til, at speciallæger på sundhed.dk oplyser om ventetid til ikke akutte konsultationer. 9.6 Særlige indsatsområder Det er i regionen højt prioriteret at realisere hjemtag af udenregionale ydelser, så målsætningen om 95 % af al behandling foregår i egen region. Der iværksættes initiativer på sygehuse/ambulatorier og garantiklinikker, og i den forbindelse skal praksissektoren indgå som en del af det samlede sundhedsvæsen. I planperioden vil der være et særligt fokus omkring telemedicin/telemedicinske løsninger. Telemedicin kan være et middel til at udvikle og tilgodese borgere med behandlingsbehov i regionens yderområder. Der har i regionen været et mindre forsøg med teledermatologi. Projektet har vist, at der skal tilrettelægges hensigtsmæssige processer med henblik på at inddrage praktiserende læger. Denne ordning er specielt egnet, når der er lange ventetider, og patienter har langt til en dermatolog. Den teknologiske udvikling muliggør, at patient og læge kan tale sammen over store afstande, ligesom det er muligt for en speciallæge at diagnosticere via billeddiagnostisk materiale. Der vil i planperioden blive etableret nye digitale løsninger som omdrejningspunkt for kommunikation på tværs af sektorer. Det kan også forudses, at det kan og vil involvere nye former for patientkontakt. Der vil være fokus på ventetider og tilgængelighed til praksissektoren. Psykiatrien har et særligt fokus, og der etableres et dialogforum mellem praksis og sygehuspsykiatri med udgangspunkt i både faglige og organisatoriske forhold med henblik på at drøfte opgavefordeling, ensartet kvalitet og optimal udnyttelse af ressourcerne. I 2013 er indført en ny generel garanti for udredning inden for en måned samt differentiering af behandlingsgarantien til en måned for alvorligt syge og 2 måneder for mindre alvorligt syge. Disse ændrede regler kan få betydning for praksis, såfremt det skal være et ligeværdigt tilbud i forhold til sygehusene. Side 21 af 21

23 Bilag

24

25

26

27

28