K VALITETSRAPPORT DELRAPPORT ÅBY SKOLE - SKOLEÅRET 2006/07

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT DELRAPPORT ÅBY SKOLE - SKOLEÅRET 2006/07 Århus Kommune Børn og Unge

2 Skolens profil...3 Skolebeskrivelsen...3 Oplysninger om ressourcer...4 Nøgletal...4 Elevdemografi...5 Elevvandring...5 Økonomi...5 Medarbejdernes arbejdsmiljø...6 Fysiske rammer...8 Oplysninger om organisation...9 Undervisningstid og timetal...9 Linjefagslærere Vandreklasser Oplysninger om ydelser Tilrettelæggelsen af den løbende evaluering Tilrettelæggelsen af arbejdet med holddannelse Tilrettelæggelsen af skole/hjem samarbejdet Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Oplysninger om effekt Læring og udvikling Rummelighed Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten

3 Skolens profil Skolebeskrivelsen (Forkortet version) Fysiske rammer Åby skole er en gammel skole, hvis rødder går helt tilbage til 1815, hvor den første lærer blev kaldet til skolen. Gennem årene er den vokset kraftigt, og der er kommet nye tilbygninger til. Endvidere er den udvendige facade af skolen løbende renoveret. Derfor fremstår Åby skole i dag som en stor, flot skole - udadtil. Skoledistrikt Åby skoles distrikt ligger syd for Silkeborgvej og strækker sig fra den ydre ringvej og til den indre ringgade. Skolen ligger i et boligområde, der især består af parcelhuse, men også ældre, lave lejlighedsblokke. Elever og personale I dag har Åby Skole ca. 797 elever (tal opgjort pr. 28/6-06). Eleverne er fordelt fra børnehaveklasse til og med 9. klassetrin. Pr. 28/6-06 er der tilknyttet 57 lærere og 3 børnehaveklasseledere, 1 skoleleder, 1 pædagogisk leder, 1 administrativ leder og en SFOleder. Endvidere er der 16,5 fuldstillinger i SFO og en større gruppe teknisk administrativt personale. Undervisningen Skolens undervisning er under stadig udvikling. Vi afprøver løbende nye undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer (portefølje, læringslog, kompetenceskemaer). Der forsøges med holddannelser indenfor eller på tværs af klasser som et led i understøttelsen af det enkelte barns behov. Til dette er der i afsat et større antal ressourcetimer at eksperimentere med. Kommunikation En velfungerende hjemmeside: Kommunens FAKTA-sider. Elev- og forældreintra. Skriftlig og mundtlig information til forældrene. Skoleblad Dialog udkommer 4 gange om året. Internt Skoleintra anvendes af alle medarbejdere på skolen Traditioner Åby skole har gennem årenes løb skabt mange traditioner. Disse værner vi om og anser som vigtige for såvel elevernes som medarbejdernes fællesskabsfølelse. Af fælles traditioner kan nævnes: Personalefester og -frokoster Motions- og idrætsdage Temafester Juleklippedag og fællessamling Forårskoncert og skolekomedie Trivselsdag Fællesafslutninger før ferier. 3

4 Oplysninger om ressourcer Nøgletal Klasser Elever Kl. kvot. Specialklasse 0 0 Modtagelsesklasse 0 0 Bh. mo. klasse 0 0 Bh. klasse ,0 1. klasse ,7 2. klasse ,7 3. klasse ,3 4. klasse ,5 5. klasse ,8 6. klasse ,8 7. klasse ,5 8. klasse ,8 9. klasse ,3 10. klasse 0 0 Alle klasser ,1 Elevtallene er opgjort pr. 5/ Antal tosprogede elever* på skolen 161 Procentandel af skolesøgende børn 20,8 % Opgjort pr. 5/ * Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Folkeskoleloven 4 a, stk. 2). Antal elever indskrevet i SFO 229 Opgjort pr. 1/ Andel af skolens elever, der er indskrevet i SFO fordelt på klassetrin 0. 75,4 % 1. 83,8 % 2. 86,8 % 3. 84,3 % Skolen Kommunen Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling (inkl. vikarer) 14,1 12,0 Note: Antal elever er fra 5.9. tællingen. Det betyder, at senere flytninger ikke er medtaget. Undervisningspersonale er derudover opgjort ud fra udtræk fra lønsystemet aug-december 2006, hvor forbrugt normering på undervisningskontiene er opgjort. Der er således ikke taget hensyn til jan-jul Da juli måneds stillingsforbrug typisk er lavt, kan dette medføre, at elev/lærer-ration fremstår en smule mindre, end den reelt er. 4

5 Antal undervisningscomputere med internetadgang 170 Note: Skolens egen indberetning Gennemsnitligt antal elever pr. undervisningscomputer med internetadgang Note: Det anvendte elevtal er fra 5/9-tællingen Skolen Kommunen 4,6 4,5 Elevdemografi Antal børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år 735 Opgjort pr. 7/ Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk* Skolen Kommunen 6,1 % 17,4 % Opgjort pr. 7/ * Tallet er et billede på den demografiske sammensætning af børn i skoledistriktet inkl. de børn, der er indskrevet ved andre undervisningstilbud end kommunens. Tallet varierer derfor en smule fra den tidligere opgørelse over andelen af tosprogede elever på skolen. Andel af skoledistriktets elever, der er indskrevet på egen distriktsskole 83,3 % ved en anden af kommunens folkeskoler 5,5 % Opgjort pr. 5/ De resterende børn er fordelt på henholdsvis privatskoler, efterskoler, amtskommunale skoler, kommuneskoler udenfor kommunen o.l. Andel af skolens elever, der har bopæl i skoledistriktet. 76,7 % Opgjort pr. 5/ Elevvandring Antal elever der bliver på skolen hele skoleåret* 691 Frastrømning i alt 20 Tilstrømning i alt 25 * Tabellen dækker perioden fra august 2006 til juni 2007 og omfatter elever fra klasse. Økonomi I den nuværende budgetmodel for folkeskolerne i Århus Kommune, tildeles der midler til normalundervisningen via takster pr. elev. Taksten kan omregnes til et beløb pr. elev som vil være afhængigt af gennemsnitslønnen på den enkelte skole. For at alle skoler får en tildeling, der sikrer at det lovmæssige minimum kan overholdes, opererer modellen med en garanteret minimumstildeling, som tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstimetal på klassetrin tillagt 3 lektioner ugentligt pr. klasse. 5

6 Ressourcetildelingen til elevaktiviteter og undervisningsmidler er ligeledes elevtalsafhængigt. Derudover er der en række tildelinger til rengøring, vedligeholdelse, ledelse, støttecentrene, specialklasser, vikarer, videreuddannelse, tosprogede med videre, som dog kun er delvist er afhængigt af skolens elevtal. Skolens gennemsnitlige udgifter pr. elev...i normalundervisningen*...til undervisningsmidler**...til undervisningsmidler inkl. skolemediecentrets budget*** kr kr kr. * Antal elever 1-10 klasse normalundervisning er fra 5.9. tællingen. Udgifterne er de udmeldte budget 2006/2007 til normalundervingen samt garantipuljen. Tallene indeholder ikke midler til bygninger, skoleledelse, vikarer, tosprogede, støttecentre m.m.. Det skal endvidere bemærkes at børnehaveklasser ikke indgår. ** I budgettet 2006/2007 tildeles der en fast sats pr. elev på *** Skolemediecentrets samlede budget 2007 på kr. fordelt på alle skoler. Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand kr. Note: Der er medregnet midler til støttecenter, specialklasser, enkeltintg., tidl. Centerklasser, støttemedhjælpere, social pædagoger, tilskud til specialklassernes lejrskoler. Der indgår ikke 20.2 i tallene. Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog kr. Note: Tallet inkluderer bevillinger til sprogstøtte i bh.kl., tildeling klasse, ekstra bevillinger samt bevillinger til modtagerklasser og henvisninger. Ressourcer afsat til efter- og videreuddannelse pr. fuldtidslærerstilling (ressourcer til eksterne og interne kurser) kr. Note: Midlerne pr. skole består af udmeldte pulje 1 midler fra budget 2006/2007 samt midler uddelt fra Integration og sprogstøtte samt Videnscenter for pædagogisk udvikling. Midlerne fra Rådgivning og Specialpædagogik er ikke fordelt på skoler, hvorfor det beløb ikke er medregnet her. Den anvendte personalenormering er derudover opgjort ud fra udtræk fra lønsystemet aug-december 2006, hvor forbrugt normering på undervisningskontiene er opgjort. Der er således ikke taget hensyn til jan-jul Da juli måneds stillingsforbrug typisk er lavt, kan dette medføre, at ressourcemængden fremstår en smule mindre, end den reelt er. Normeringstallene opgøres i lønsystemet inkl. vikarer og kan ikke umiddelbart skilles ud. Medarbejdernes arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse over medarbejdernes arbejdsmiljø er udarbejdet på baggrund af skolens APV, som blev foretaget omkring årsskiftet 2006/2007. En opgørelse over medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø har imidlertid ikke været mulig, da Arbejdsmiljøinstituttets (har pr. 1. januar 2007 skiftet navn til National Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA) undersøgelse, som følge af aftale med skoler og medarbejdere, har været begrænset til kommunens niveau som helhed. Den fysiske APV er opgjort ud fra medarbejdernes respons på 60 spørgsmål fordelt på nedenstående 9 problemområder. Antallet af problempunkter er fordelt efter opdelingen af problemområder i APV-skemaet. Det er i den sammenhæng vigtigt at pointere, at en sammenligning på tværs af problemområderne ikke er mulig, eftersom der er stor forskel på mængden af spørgsmål stillet indenfor hvert felt (fx er der stillet 24 spørgsmål om fysiske forhold, mens der kun er stillet 2 om hygiejne). Dertil kommer, at antallet af problembeskrivelser sagtens kan overstige antallet af problempunkter, da de enkelte problemer kan forekomme flere steder på skolen. De mest fremhævede problemområder vil derfor blive gennemgået yderligere nedenfor. Endvidere henvises der til skolens APV. 6

7 Oplysninger om skolens fysiske arbejdsmiljø Antal problempunkter Fysiske forhold 10 Indeklimaforhold 8 Velfærdsforanstaltninger 2 Ergonomiske forhold 1 Stoffer og materialer 1 Hygiejne 0 Ulykkesfarer/sundhedsrisiko 1 Sygefravær 0 Øvrige forhold 0 Problembeskrivelser i alt 23 Skolen har i øjeblikket intet billedkunstlokale, hvorfor undervisningen foregår i kælderen. Der mangler også grupperum, og personalerummet er også for trangt. Flere steder klages der over dårlig ventilation samt trykkende og fugtig luft. Derudover påpeges dårlig varmestyring og høj solpåvirkning som følge af store vinduespartier. Der udtrykkes derfor ønske om solafskærmning og reparation af ventilationsanlægget. Desuden skaber den manglende plads problemer med det menneskelige støjniveauet, ligesom skolen mærker meget til den tunge og omfattende trafik på Søren Frichs vej. Der efterspørges derfor en støjmur. Skolen har udarbejdet en handlingsplan for løsning af problemerne i APV en d Medarbejdernes sygefravær Data for sygefravær er opgjort pr. 1/ Data er samlet for de seneste 12 måneder, således at månederne juni og juli er taget med fra skoleåret Dette er valgt for at få et helt skoleår, hvilket er nødvendigt pga. sæsonudsving i sygefraværet. Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage, således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene inkluderer almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal syge-/fraværsdage pr. helårsansat Skolen Kommunen medarbejder i alt* 15,6 19,4 lærer 16,7 16,9 pædagog 18,2 23,9 * inkl. TAP og andre medarbejdergrupper. Separate optællinger for disse grupper er ikke medtaget, da deres begrænsede størrelse vil generere for stor gennemsigtighed. 7

8 Fysiske rammer Det har i denne første generation af kvalitetsrapporten ikke været muligt at fremstille en systematisk, kriteriebaseret vurdering af kvaliteten af bygningsmassen og skolernes fysiske rammer. Der er dog fremadrettet fokus på dette aspekt. Den objektive, fagligt funderede vurdering erstattes således i år af en oplevet brugerbaseret vurdering. Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfreds eller meget tilfreds med Skolen Kommunen de fysiske rammer indendørs alt i alt 37 % 37 % de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) 65 % 47 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august

9 Oplysninger om organisation Undervisningstid og timetal Undervisningstid Til dokumentation af den tid lærerne anvender i forbindelse med det udvidede undervisningsbegreb, benyttes Uni-C s opgørelse over lærernes undervisningstid. Andelen er udregnet på baggrund af lærernes brutto-arbejdstid, hvilket blandt andet betyder at ferie/søgnehelligdage er inkluderet. Det er derfor vigtigt at holde sig dette for øje i vurderingen af procentsatsen. Det er imidlertid det officielt anvendte grundlag for denne indikator, hvorfor den også anvender her. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (udvidet undervisningsbegreb)* Skolen Kommunen 37,3 % 36,2 % Kilde: UNI-C, opgjort pr. 5. september * Hermed menes, at undervisning ikke kun skal forstås som traditionel klasseundervisning, men ligeledes som alternative læringssituationer, hvor læreren er i kontakt med eleverne (fx gruppearbejde, elevsamtaler, lejrture m.m.), jfr. arbejdstidsaftalens 3. Timetal Undervisningstimer* Klassetrin Antal planlagte undervisningstimer Vejledende timetal** ,5 772,5 772,5 802, Minimumstimetal*** * Ved fastsættelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime, jf. skolelovens 16, stk. 3. ** Fastsat af undervisningsministeren for det enkelte skoleår. *** Fastsat af undervisningsministeren for det enkelte skoleår. Eftersom tallet opgøres for flere klassetrin samlet og med afsæt i et generationsprincip, (dvs., at der skal måles på den enkelte klasse henover flere skoleår), er det imidlertid ikke muligt at foretage en direkte sammenligning mellem planlagte undervisningstimer og minimumstimetallet i denne rapport. Tallet vil derfor blot fungere som en guideline i forhold til en vurdering af skolernes overholdelse af de lovmæssige krav. Difference i forhold til minimumstimetallet 300 Difference i forhold til det vejledende timetal -240 Aflyste undervisningstimer Aflyste undervisningstimer (hvor børnene får fri/sendes hjem) i pct. af planlagte undervisningstimer Note: Skolernes egen indberetning 0,1 % 9

10 Linjefagslærere Nedenfor findes en oversigt over linjefagsdækningen fordelt på udvalgte fag. Der er i dataindsamlingen specifikt spurgt om linjefagsuddannede lærere, idet der for overskuelighedens skyld er foretaget et rent snit. Opgørelsen omfatter altså ikke lærere, der på anden vis har erhvervet sig faglige kompetencer svarende til linjefag eller dele heraf, herunder gennem lang anciennitet inden for faget eller gennem særlige ekstra kurser. Det fremgår heller ikke, om skolen prioriterer således, at fx undervisning i natur og teknik er varetaget af en lærer med en anden naturvidenskabelig linjefagsbaggrund (fx en lærer med liniefagsuddannelse i fysik/kemi). Der kan således ikke umiddelbart drages entydige konklusioner om undervisningens faglige standard på baggrund af opgørelsen. Klassetrin Antal klasser Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse i faget Dansk Engelsk Fransk Tysk Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Geografi Natur / teknik Fysik / kemi Biologi Note: Skemaet er baseret på skolernes indberetninger af antal klasser og linjefagsdækning pr. juni Antal (og andel) lærere, der har speciallæreruddannelse eller linjefagsuddannelse i specialpædagogik 5/(9,1%) Antal (og andel) lærere, der har linjefag i dansk som andetsprog* 3/(5,4%) * Iflg. Århus Lærerseminarium omfatter liniefagsuddannelsen i dansk som andetsprog 250 undervisningstimer. Den grundlæggende efteruddannelse i undervisning af tosprogede elever på JCVU foregår over 2 år med 2 moduler á 120 undervisningstimer = i alt 240 timer. Det vurderes, at denne uddannelse giver kompetencer svarende til linjefagsuddannelsen. Lærere, der har JCVU s efteruddannelse, tælles derfor med. Vandreklasser Antal vandreklasser* 0 Antal vandreklasser skolen skal tåle (i flg. lokaleopgørelsen) 3 * Tallet er beregnet ud fra Lokaleopgørelsen, hvor antallet af klasselokaler er fratrukket antal klasser. 10

11 Oplysninger om ydelser Tilrettelæggelsen af den løbende evaluering Skolens evalueringsstrategi Det er besluttet, at den enkelte skole skal beskrive status på den eksisterende evalueringspraksis, således at skolen ved udgangen af skoleåret 2007/08 har udviklet og beskrevet en fælles systematik i skolens evalueringspraksis. Fristen for denne beskrivelse er 1. juli Beskrivelsen skal omhandle, hvordan skolen arbejder med: Evaluering på elevniveau Evaluering på pædagog-, lærer- og teamniveau Evaluering på ledelsesniveau Evaluering på skoleniveau I nedenstående tabel findes en pejling på skolens arbejde med evalueringsstrategi / systematik til fremme af evalueringskulturen. Områder hvor skolen har nedskrevet en strategi/systematik for arbejdet med evaluering Elevniveau (den løbende evaluering) Pædagog-, lærer- og teamniveau Ledelsesniveau Nej Organisations-/skoleniveau Elevplaner Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal fra skoleåret 2006/07 have en skriftlig elevplan, som skal indeholde oplysninger om resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag og den opfølgning, som er besluttet. En skriftlig elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter, der udarbejdes på en folkeskole om hver enkelt elev. Elevplanen skal udleveres til alle forældre og skal indeholde oplysninger om den løbende evaluering i alle fag. Elevplanen skal desuden indeholde oplysninger om, hvordan skolen vil følge op på evalueringsresultaterne, herunder resultaterne af de obligatoriske nationale test. Det vil sige, at der skal opstilles læringsmål for den enkelte elev på baggrund af evalueringsresultaterne. Skolen har skriftligt fastsatte principper for anvendelsen af elevplaner udarbejdet og udleveret første version af elevplaner til elever/forældre Antal gange skolen påtænker at drøfte elevplanerne med henholdsvis Elever Forældre elever og forældre Indskoling 1 1 Mellemtrin 1 1 Udskoling

12 Portefølje Århus Kommune har gennem flere år satset på portefølje som redskab i forbindelse med den løbende lovpligtige evaluering i undervisningen. En portefølje er elevens eget udvalg af repræsentative arbejder samlet gennem en periode med henblik på evaluering. Den giver eleven mulighed for at reflektere over egen læring/udbytte af undervisningen samt giver eleven et bedre overblik over undervisningens mål og indhold. Samtidig dokumenteres elevens udbytte af undervisningen overfor lærere og forældre. Antal klasser, der anvender porteføljer regelmæssigt fordelt på fag og klassetrin Klassetrin Antal klasser Dansk Matematik Fremmedsprog Øvrige områder hvor portefølje anvendes regelmæssigt Børnehaveklasserne SFO en Specialundervisningen Nej Nej Nej Områder hvor portefølje anvendes obligatorisk Ingen. Øvrige evalueringsredskaber til løbende evaluering Udover elevplaner og portefølje gøres der brug af en bred vifte af evalueringsredskaber og - metoder på skolerne. Generelt har den enkelte skole et forholdsvist bredt repertoire, hvad angår redskaber til evaluering og dokumentation. Metodevalget er som oftest afstemt til det pågældende alderstrin. Regelmæssigt anvendte evalueringsredskaber/metoder til løbende evaluering i indskoling Kvintmodellen, kan/kan næsten, tests mellemtrin Kvintmodellen, kan/kan næsten, tests udskoling Kvintmodellen, kan/kan næsten, tests 12

13 Tilrettelæggelsen af arbejdet med holddannelse Det fremgår af folkeskolelovens 25, at undervisningen på klassetrin kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Eleverne skal dog på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden. Den fleksible holddannelse og undervisningsdifferentieringen generelt er et vigtigt aspekt i Århus Kommunes rummelighedsindsats. Børn og Unge vil, jf. Udviklingsplanen, sikre inkluderende læringsmiljøer, der giver alle børn og unge lige muligheder ved at tage udgangspunkt i, at børn er forskellige og har forskellige behov og ressourcer. Også i Alle tiders folkeskole er fleksibel holddannelse nævnt som et tiltag, der fremmer rummelighedsbestræbelsen. Skolen har fastsat skriftlige principper for arbejdet med holddannelse Nej Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Nedenstående to grafer opsummerer, hvilke henholdsvis pædagogiske og praktiske / organisatoriske begrundelser skolerne har for iværksættelse af holddannelse i undervisningen. Anvendte pædagogisk kriterier for skolens tilrettelæggelse af holddannelse Fagligt niveau/behov Interesser Køn Motivation og engagement Nej Alder/klassetrin/modenhed Socialpædagogiske forhold/sociale fællesskaber Læringsstile Nej Behov for undervisning i dansk som andetsprog Andre kriterier: Praktiske og organisatoriske begrundelser for skolens tilrettelæggelse af holddannelse Emneuger/featureuger Tværfaglige forløb/projekter Deletimer Valgfag De fysiske rammer/faglokalers indretning og størrelse Elevtal i klasserne Andre begrundelser: Procentandel af undervisningstiden, hvor der arbejdes med holddannelse i 0-10 % % % % % Indskoling Mellemtrin Udskoling 13

14 Tilrettelæggelsen af skole/hjem samarbejdet Det understreges i formålsparagraffen for folkeskolen, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder. I Børn og Unge skal forældresamarbejdet, jf. Udviklingsplanen, styrkes ved at have tydelige opgave-, rolle-, og ansvarsfordeling som grundlag for et gensidigt, forpligtende samarbejde med forældrene om børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det fremgår endvidere af Udviklingsplanen, at forældreansvaret samt forældrenes deltagelse og indflydelse i forhold til Børn og Unges tilbud skal understøttes. I skolepolitikken Alle tiders folkeskole er skole-hjem samarbejdet et selvstændigt fokusområde, hvilket indebærer, at hver skole har skullet sætte mål og iværksætte dokumenterede indsatser på området. Skolen har skriftligt fastsatte principper for skole-hjem samarbejdet Gennemsnitligt antal skole-hjem samtaler pr. elev pr. år i Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Antal klasser med klasseråd/klasseforældreråd 31 Antal klasser uden klasseråd/klasseforældreråd 1 Gennemsnitligt antal afholdte møder pr. klasseråd/klasse-forældreråd pr. år 3 Sociale og faglige arrangementer med deltagelse af forældre fordelt på Klasseniveau Forældremøder, fester, skovture Årgangsniveau Elevfester, skolekomedie, elevfremlæggelser, forældremøder Skoleniveau Markedsdag, skolefester, foredrag, sk.best.- arrangementer, it-kurser SFO Markedsdag, sommerfestfest, fællesspisning, foredrag, forældrekaffe Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand I Århus er den specialpædagogiske indsats inkluderet i strategien for rummelighed i såvel skolepolitikken som i Udviklingsplanen. Skolen er en skole for alle, og børn, unge og forældre skal opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. Skolen har skriftligt fastsatte principper for specialundervisning/ specialpædagogisk bistand 14

15 Skolens organisering af specialundervisningen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Eleverne får specialundervisning uden for klassens skema Specialundervisningen foregår i skolens støttecenter Specialundervisning gives som støtte i normalklassen Specialundervisningslærer indgår i teamets planlægning Andel af skolens specialundervisning, der er gennemført ved, at eleverne er taget ud af klassen i 0-25 % af de almindelige timer % af de almindelige timer % af de almindelige timer % af de almindelige timer Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Tosprogede elever med sprogstøttebehov har ret til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning gives i videst muligt omfang som en dimension i den almindelige undervisning, jf. ministeriets vejledning. Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog... som en integreret del af undervisningen i den almindelige klasse* i modtagerklasser 0... udenfor den almindelige undervisningstid 0... undtagelsesvist parallelt med klassens undervisning (på hold, støttecenter eller lignende) 20 Kilde: Skolernes egne indberetninger *Skolerne kunne her i princippet angive samtlige tosprogede elever, idet det forudsættes, at undervisning i dansk som andetsprog er integreret i den almindelige undervisning i fagene. Følgende tabeller beskæftiger sig med denne inddragelse af dansk som andetsprog i skolens undervisningspraksis. Som fremhævet i ministeriets vejledning skal Fælles Mål for dansk som andetsprog koordineres med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag i undervisningens tilrettelæggelse i en klasse med tosprogede elever, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at alle elever kan nå de fastsatte trin- og slutmål for folkeskolens enkelte fag. Organiseringen heraf sker med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Skolens inddragelse af dansk som andetsprog i udarbejdelsen af årsplanerne I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Indskoling Mellemtrin Udskoling 15

16 Skolens inddragelse af dansk som andetsprog i udarbejdelsen af individuelle elevplaner I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Indskoling Mellemtrin Udskoling Skolens drøftelser af Fælles Mål for dansk som andetsprog på teammøder I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Indskoling Mellemtrin Udskoling 16

17 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal stimuleres til at udvikle selvstændighed, samarbejdsevne, kreativitet og lyst til at lære Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver forår 2007 Fag: Skolen Kommunen Dansk Mundtlig 8,2 8,5 Skriftlig 8,1 8,0 Retstavning 8,2 8,2 Engelsk Mundtlig 8,0 8,4 Skriftlig 6,4 8,6 Tysk Mundtlig Fransk Skriftlig Mundtlig Skriftlig Matematik 8,2 8,2 Fysik/kemi 7,2 7,6 Geografi 7,0 6,9 Biologi 5,8 7,9 Samfundsfag Mundtlig Skriftlig 8,1 7,8 Historie 7,7 7,2 Kristendomskundskab Samlet gennemsnit 7,9 8,0 Note: Fag som hjemkundskab, håndarbejde, sløjd og latin er udeladt grundet for stor gennemsigtighed som følge af begrænset deltagelse. Resultater af kommunale test De kommunale test gennemføres hvert andet år, således at læsetesten i 3. klasse gennemføres i ulige år, mens læsetesten i 8. klasse og testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i lige år. Første læsetest for 3. klasserne blev dog gennemført i 1998, mens 8. klasserne havde 17

18 deres første test i Det er således allerede nu muligt at betragte udviklingen af elevernes færdighedsniveau. Nedenstående er en grafisk fremstilling af denne udvikling. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Test i talfærdighed i 3. klasse 0,0% 0,0% 5,0% 3,1% 0,0% 3,9% 2,1% 6,1% 4,1% 7,8% 9,0% 3,9% 19,6% 13,0% 24,5% 24,7% 30,9% 23,2% 22,1% 32,0% 28,3% 24,7% 3,9% 8,2% Læsetest i 3. klasse Gruppe 8 Gruppe 7 Gruppe 6 Gruppe 5 Gruppe 4 Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 Målet med prøven i talfærdighed er at bidrage til status over elevernes faglige standpunkt i talfærdighed, herunder bevægelse i forhold til det fastlagte færdighedsniveau. Færdighedsniveauet angives på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Det overordnede succeskriterium for testresultaterne er en placering af 80 % af eleverne i grupper 1-4. For såvel talfærdighed som læsetest gælder derudover en målsætning om at færdighedsniveauet som minimum skal fastholdes. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0,0% 1,2% 2,4% 2,0% 1,0% 4,0% 4,0% 14,5% 10,0% 18,0% 57,8% 63,0% 54,0% 24,1% 24,0% 18,0% F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebsteknikker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår rigtige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere Hvad angår læsetestene forventes yderligere at andelen af sikre læsere (gruppe A og B for 3. klasse samt G1 og G2 for 8. klasse) fastholdes, mens andelen af usikre læsere (gruppe D, E og F for 3. klasse samt G4 og G5 for 8. klasse) falder. Kategorierne for de to læsetests er som fremgår ikke ens, hvorfor det heller ikke er muligt at foretage en sammenligning mellem de to klassetrin. Læsetest 8. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 3% 10% 7% 5% 38% 47% 11% 20% 18% 6% 0% 0% 12% 12% 23% 24% 24% 1% 33% 7% G5 Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater G4 Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater 50% 40% 5% 2% 6% 10% G3 Godt læsetempo og noget svingende læseresultater 30% 20% 10% 0% 41% 41% 43% 57% 33% 55% "Førstehjælp" Punktlæsning af pjece "Maries rejse" Intensiv læsning af ældre reportage "Om hobitterne" Læsning af skønlitteratur G2 Langsomt læsetempo og sikre læseresultater G1 Godt læsetempo og sikre læseresultater 18

19 Overgang til ungdomsuddannelse Nedenstående tabeller sammenfatter overgangen fra 9. klasse til ungdomsuddannelser i Med ungdomsuddannelse menes her en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse (gymnasier, tekniske skoler, købmandsskolen, SOSU etc.), som giver kompetence til at gå direkte i arbejde eller fortsætte med en videregående uddannelse. Tallene er udtryk for andelen af afgangselever fra skoleåret 2005/06, der er indskrevet pr. november Skæringspunktet anvendes med den begrundelse, at eleverne på dette tidspunkt har haft tid til at finde på plads i ungdomsuddannelsessystemet. Derudover præsenteres tallene for overgang til 10. klasse, da dette klassetrin er meget populært i kommunen. En udeladelse af denne overgang kunne derfor give et misvisende billede af elevernes samlede overgangsratio. Dertil kommer overgange til afklarende eller uddannelsesforberedende og kvalificerende forløb, som ligeledes må anses som en positiv udvikling. Kategorigrupperne er imidlertid meget små, hvorfor de ikke er udspecificerede ligesom 10. klasse. Andelen af afgangselever, der Skolen Kommunen fortsætter i 10. klasse 50,0 % 54,2 % påbegynder en kompetencegivende uddannelse samme år, som de går ud af folkeskolen 39,1 % 35,7 % Note: Den samlede overgang til henholdsvis kompetencegivende uddannelse, 10. kl., afklarende samt uddannelsesforberedende og kvalificerende forløb er på 93,8 %. Andelen af tosprogede* afgangselever, der Skolen Kommunen fortsætter i 10. klasse 70,0 % 56,3 % påbegynder en kompetencegivende uddannelse samme år, som de går ud af folkeskolen 10,0 % 28,3 % Note: Den samlede overgang til henholdsvis kompetencegivende uddannelse, 10. kl., afklarende samt uddannelsesforberedende og kvalificerende forløb er på 80,0 %. * Her menes alle elever med en anden etnisk herkomst end dansk. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov 19

20 Elevernes alsidige kompetencer Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der i nogen grad eller i høj grad mener, at skolen bidrager til, at barnet bliver i stand til : Skolen Kommunen at danne egne holdninger og respektere andres holdninger 88 % 91 % at forstå egne og andres livsformer og kulturer 88 % 89 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august 2005 Mobning Nedenstående graf viser elevernes fordeling i forbindelse med omfanget af mobning. Data er tilvejebragt via spørgeskemaundersøgelsen Ung i Århus og omfatter alle børn i 8. klasse. Skolens niveau er målt i forhold til kommuneniveauet, uden anvisning af antal og andele, med det formål at mindske persongenkendeligheden. Hvor ofte er du blevet mobbet i 8. klasse? Andel elever Åby Skole Århus Kommune Aldrig En eller to gange Nogle gange En gang om ugen Flere gange om ugen Note: Gældende for 8. klasse, skoleåret 2006/07. Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der i nogen grad eller i høj grad mener Skolen Kommunen at mobning er et problem på skolen 53 % 49 % at skolen gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning 78 % 79 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august 2005 Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner 20

21 Elevernes trivsel Sundhedsplejen, Århus Kommune, har indsamlet data vedrørende elevtrivsel i 1. og 6. klasse i skoleåret 2006/2007. Oplysningerne er fremkommet gennem selvrapporterede skalaspørgsmål, som er et arbejdsredskab for sundhedsplejersken i forbindelse med sundhedssamtalen. Svarene er afgivet ved en markering på en skala fra 1 til 10 med 10 som udtryk for højest grad af trivsel. 6. klasses elever udfylder som oftest selv skemaet, mens det er normen, at 1. klasses elever udfylder skemaet sammen med forældrene. Spørgsmålene er stillet som oplæg til Sundhedssamtalen, hvor spørgsmål og svar bliver drøftet og uddybet. Graferne vedrørende trivsel for den enkelte skole er i delrapporterne udformet således, at skolen er sammenlignet med kommunens gennemsnit. Data er udregnet i procenter, der sikrer sammenlignelighed mellem tallene. Da der for nogle skoler kan forekomme få elevbesvarelser i enkelte af skalaens kategorier, er de konkrete procenttal udeladt i graferne. Spørgsmål A for 1. klasse: "Hvordan har du det?" Andel elever Åby Skole Århus Kommune Svarkategori Spørgsmål B for 1. klasse: "Hvad synes du om at gå i skole?" Andel elever Åby Skole Århus Kommune Svarkategori 21

22 Spørgsmål A for 6. klasse: "Hvor sund synes du, at du er?" Andel elever Åby Skole Århus Kommune Svarkategori Spørgsmål B for 6. klasse: "Hvordan har du det i skolen lige nu?" Andel elever Åby Skole Århus Kommune Svarkategori Skoletilfredshed Med henblik på at belyse spørgsmålet om trivsel i skolen yderligere inddrages nedenstående data fra spørgeskemaundersøgelsen Ung i Århus, der omfatter alle børn i 8. klasse. Er du glad for din skole? Andel elever Åby Skole Århus Kommune, altid, oftest, af og til Nej, sjældent Nej, aldrig Note: Gældende for 8. klasse, skoleåret 2006/07. Skolens niveau er også her målt i forhold til kommuneniveauet, uden anvisning af antal og andele, med det formål at mindske persongenkendeligheden. 22

23 Undervisningsmiljøvurdering Nedenstående er en opgørelse over skolens indberetning af elevernes vurdering af det fysiske undervisningsmiljø. Pga. de meget forskelligartede UMV er har det ikke været muligt at lave en sammenstilling af elevernes vurdering vedr. det psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. For nærmere oplysninger, se skolens UMV. Oplysninger om skolens undervisningsmiljøvurdering det fysiske undervisningsmiljø Ren gøring Støj problemer Dagslys Kunstig Belysning Luftkvalitet Temperaturforhold Generelt vedligehold Pladsforhold Oprydning og orden Indret ning Signaturforklaring: - Skolen angiver, at (et flertal af) eleverne har vurderet at det pågældende felt er i orden P Skolen angiver, at (et flertal af) eleverne har vurderet, at der er problemer indenfor dette område Blank: Eleverne har ikke vurderet dette i deres UMV, eller det er ikke angivet, om forholdene er i orden eller ikke. Forældretilfredshed med trivsel Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der er tilfreds eller meget tilfreds med skolens evne til at skabe trivsel for barnet Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august 2005 Skolen Kommunen 62 % 71 % Elevernes fravær Nedenstående tabel er en oversigt over elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær. Optællingen er foretaget d. 4. juli 2007 og udgør et øjebliksbillede af elevernes fraværsstatistik på optællingsdagen. Det er blandt andet forklaringen på, at elevtallet her er en smule anderledes end tidligere opgjort. Dertil bør tilføjes, at skolernes deadline for indberetning af junimåneds fravær har været d. 15. august, hvorfor enkelte fraværsdage kan være udeladt i nedenstående. Antallet af fraværsdage i perioden 1. august til 4. juli 2007 Fraværsdage på grund af sygdom Bevilget ekstraordinær frihed Ulovlige fraværsdage Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev ,09* 6,01* * På baggrund af antal indskrevne elever: 776. Bekymrende fravær Bekymrende fravær er fravær i længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund, der af skoleledelsen, i samarbejde med specialcentret eller skolens tværfaglige forum, vurderes at kræve handling. Hvis det skønnes nødvendigt inddrages relevante medlemmer af skoledistriktsgruppen. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. 23

24 Alt fravær over 7 dage over en periode på 20 skoledage eller 15 fraværsdage over en periode på 60 skoledage skal give anledning til, at skoleledelsen, i samarbejde med specialcentret eller skolens tværfaglige forum og evt. medlemmer af skoledistriktsgruppen, aktivt tager stilling til, hvorvidt fraværet er bekymrende. Alt fravær, der er bekymrende, skal resultere i udarbejdelsen af en handleplan. Nedenstående er en opgørelse over antallet af elever med bekymrende fravær ud fra ovenstående definition. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at antallet af elever med bekymrende fravær ikke er lig antallet af elever med højt fravær. Som det fremgår af definitionen, er det op til den enkelte skoles ledelse i samarbejde med specialcenter eller tværfagligt forum at vurdere, om fraværet skal betegnes som bekymrende. Elever med bekymrende fravær (handleplan) Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev Elever med handleplan i % af samlet elevtal ,0 0,26% Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende mål: Magistratsafdelingen for Børn Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal stille krav om, at forældrene tager medansvar for børn og unges udvikling Brugertilfredshed med skole-hjem samarbejdet Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der er tilfreds eller meget tilfreds med Skolen Kommunen samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 69 % 74 % skole-hjem samtalerne 69 % 76 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august 2005 Generel brugertilfredshed Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der er tilfreds eller meget tilfreds med Skolen Kommunen skolen alt i alt 67 % 78 % SFO alt i alt 88 % 80 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august

25 Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten Åby skole Skolebestyrelsens høringssvar til kvalitetsrapport 1. Kvalitetsrapporten som redskab i målingen af undervisningskvaliteten I byrådets indstilling skrives Kvalitetsrapporten skal være et fagligt og strategisk redskab, sikre den nødvendige viden om kvaliteten og udviklingen i børn og unge. Vi mener at kvalitetsrapporten, for at leve op til dette, mangler at måle på adskillige flere kvalitetsorienterede faktorer. Som et eksempel er skolen tilsyneladende godt kørende hvad angår antallet af PC er pr elev, men hvad siger dette om den egentlig om kvalitet af IT som redskab i undervisningen,? Generelt siger rapporten ikke meget om hvad der reelt sker i klasselokalet, dvs. den faglige og pædagogiske kvalitet i undervisningen. 2. Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapportens resultater. Kun 69% af forældrene er tilfredse med skolehjemsamarbejdet/skole-hjemsamarbejdet. Dette giver anledning til at vi i højere grad diskuterer, hvordan det gøres mere attraktivt at deltage i diverse former for skolehjemsamarbejde. Det fremgår af kvalitetsrapporten at skolen har skriftligt fastsatte principper for anvendelse af elevplaner. Disse principper er ikke at finde på skolens hjemmeside, og er ej heller præsenteret for skolebestyrelsen. Dette finder vi utilfredsstillende da skolebestyrelsen bør deltage i udarbejdelsen af principper for anvendelse af elevplaner. Kun ca. 1/3 af forældrene er tilfredse med skolens fysiske indendørs miljø. På trods af at skolen er flot udefra, finder vi ligeledes de fysiske rammer utilfredsstillende. Skolen har ikke noget billedkunstlokale, det forholder kvalitetsrapporten sig ikke til. Vi efterlyser en undersøgelse af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (APV) for de ansatte. Svarene hvad angår elevernes undervisningsmiljø forekommer os meget uklare. F. eks. oplever eleverne problemer med temperaturforhold? Men hvordan fremgår det af svarene, eller er der ikke spurgt til det? Kun 62% af forældrene er tilfredse med skolens evne til at skabe trivsel for eleverne. Hvordan kan det være? Og hvad gør skolen for at forbedre dette Skolen måler ikke systematisk på årsager til frafald. Frafald har ofte konkrete årsager. I forbindelse med kvalitetsarbejde må det have interesse at kende motiverne for at flytte skole. Vi stiller os tvivlende overfor, om byrådet kan tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler på baggrund af denne og fremtidige kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen på Åby skole. September