Kvalitetsrapport Børn og Unge Århus Kommune Skoleåret 2006/07. Folkeskoleområdet

Transkript

1 Kvalitetsrapport Børn og Unge Århus Kommune Skoleåret 2006/07 Folkeskoleområdet Oktober 2007

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING INTRODUKTION TIL KVALITETSRAPPORTEN DIALOG OM KVALITETSUDVIKLING KVALITET, MÅL OG INDIKATORER KVALITETSKREDSLØBET VIRKSOMHEDSMODELLEN DOKUMENTATIONSGRUNDLAGET KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING OG STRUKTUR STATUS PÅ FOKUSOMRÅDER UNDER ALLE TIDERS FOLKESKOLE SKOLEPOLITIKKEN ALLE TIDERS FOLKESKOLE SAMLET IMPLEMENTERINGSOVERSIGT INDSATSER PÅ FOKUSOMRÅDERNE I SKOLEÅRET 2006/ MÅLOPFYLDELSE SAMMENFATTENDE BESKRIVELSE AF RESULTATERNE SKOLERNES LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØ SKOLERNES RUMMELIGHED ELEVERNES TRIVSEL OG SUNDHED FORÆLDRESAMARBEJDE OPLYSNINGER OM RESSOURCER NØGLETAL SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALTILBUD ELEVDEMOGRAFI ELEVVANDRING ØKONOMI MEDARBEJDERNES ARBEJDSMILJØ FYSISKE RAMMER OPLYSNINGER OM ORGANISATION UNDERVISNINGSTID OG TIMETAL LINJEFAGSLÆRERE VANDREKLASSER OPLYSNINGER OM YDELSER TILRETTELÆGGELSEN AF DEN LØBENDE EVALUERING TILRETTELÆGGELSEN AF ARBEJDET MED HOLDDANNELSE TILRETTELÆGGELSEN AF SKOLE-HJEM SAMARBEJDET TILRETTELÆGGELSEN AF DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND TILRETTELÆGGELSEN AF UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG OPLYSNINGER OM EFFEKT LÆRING OG UDVIKLING RUMMELIGHED TRIVSEL OG SUNDHED FORÆLDRESAMARBEJDE TEMAER TIL KVALITETSSAMTALERNE

3 1 Indledning 1.1 Introduktion til kvalitetsrapporten Nærværende rapport er den første udgave af en kvalitetsrapport i Børn og Unge, Århus Kommune. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen med Videncenter for Pædagogisk Udvikling som ansvarlig. Denne første generation af kvalitetsrapporterne omhandler Århus Kommunes folkeskoler inklusiv specialskolerne. Rapporten behandler skoleåret og består af delrapporter for alle folkeskoler i Århus Kommune samt en sammenfattende, tværgående del gældende for alle skoler under ét. Kvalitetsrapporten er lovpligtig i kraft af 40a i folkeskoleloven, som blev indskrevet efter lovændringen fra juni De nærmere retningslinier for kvalitetsrapporten er formuleret i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, som trådte i kraft d. 3. marts Ifølge lovgrundlaget er formålet gennem tilvejebringelse af dokumentation om de kommunale folkeskoler at styrke Byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. Århus Byråd vedtog 13. juni 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, der bidrager til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten bliver således et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Denne rapport skal betragtes som et førstegenerationsværktøj, der giver vigtige erfaringer til brug for de kommende generationer af kvalitetsrapporten. Dette er i overensstemmelse med udmeldingerne fra Undervisningsministeriet, jf. følgeskrivelsen til bekendtgørelsen. Den omfattende dokumentation om forholdene på såvel den enkelte skole som på kommunalt niveau giver alle skolens parter adgang til viden om skolernes virke, og er derfor et godt udgangspunkt for dialog om kvalitetsudvikling. Perspektivet for de kommende generationer af kvalitetsrapporten er at skabe et enkelt, overskueligt kvalitetsværktøj for skoler, institutioner, forvaltningen og Byrådet, der sikrer relevante informationer om kvaliteten og udviklingen af indsatserne, og dermed om det mest værdifulde i organisationen: børn og unges trivsel, læring og udvikling. Udviklingen af kvalitetsrapporter, der giver mening for alle parter, er en fortløbende proces. Rapporten skal betragtes som et dynamisk redskab, som i de kommende år vil være genstand for videreudvikling, både i forhold til indhold og form. Fx vil der blive udviklet indikatorer på flere områder, herunder indikatorer til vurdering af børn og unges alsidige kompetenceudvikling, og der vil fremadrettet blive inddraget oplysninger om socioøkonomiske forhold, sociale foranstaltninger i de forskellige områder m.v. Ikke alle tilgængelige data skal opsamles årligt. Det centrale er, at de vurderinger, der foretages som en del af praksis fx børnenes trivsel også med visse intervaller opsamles i kvalitetsrapporten med henblik på at give et samlet billede og dermed et grundlag for at vurdere, om noget skal gøres anderledes. Forud for Byrådets behandling af denne kvalitetsrapport indhentes udtalelser om rapporten fra alle skolebestyrelser. Udtalelserne vedlægges de respektive delrapporter. 3

4 1.2 Dialog om kvalitetsudvikling Denne rapport skal anvendes til at skabe dialog om kvalitetsudvikling. Dialog mellem de involverede parter er en afgørende forudsætning for fælles kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten følges derfor årligt op af kvalitetssamtaler mellem skolen, områdechefen og konsulenter fra forvaltningen. Fra skolen deltager ledelsen samt forældre- og medarbejderrepræsentant. Der trækkes her på de gode erfaringer fra pædagogiske tilsynssamtaler på dagtilbudsområdet og systematiske sparringssamtaler på skoleområdet. Kvalitetssamtalerne skal fungere som en systematisk ramme om dialogen mellem niveauerne i Børn og Unge, der sikrer, at der kontinuerligt er gensidig forståelse om status for skolen samt udviklingens retning. Delrapporten for den enkelte skole danner en vigtig del af baggrunden for dialogen, som giver mulighed for at gå bag om rapportens oplysninger og tal. Der er i kvalitetssamtalen mulighed for at udfolde kvalitetsrapportens oplysninger og data på en lang række områder og relatere dem til skolens/institutionens dagligdag og grundforudsætninger. Der kan således både identificeres områder, hvor skolen er på forkant, og områder, hvor der kan være behov for ekstra fokus eller for at igangsætte opfølgningsinitiativer. Efter gennemførelse af samtalerne udarbejdes et notat til Børn og Unge-udvalget vedrørende temaer i samtalerne og igangsatte initiativer til kvalitetsudvikling. 1.3 Kvalitet, mål og indikatorer I kvalitetsrapporten bliver kvaliteten indkredset gennem brug af indikatorer herfor. Disse indikatorer afspejler forhold af væsentlig betydning for vurderingen af kvaliteten i kerneydelserne på folkeskoleområdet. Byrådet har vedtaget fire effektmål (de såkaldte Budgetmål) for Børn og Unge. Målene vedrører læring og udvikling, rummelighed, trivsel og sundhed og forældresamarbejde, og for hvert af disse mål er der i Børn og Unges Udviklingsplan formuleret strategier og indsatser. Budgetmålene og de deraf afledte delmål danner udgangspunkt for kvalitetsrapportens indikatorer for kvalitet. Derudover findes der i lovgrundlaget for kvalitetsrapporter en række minimumskrav til nøgletal og indikatorer, som skal indgå i kvalitetsrapporten. Disse ligger i forlængelse af bestemmelserne i folkeskoleloven. Den fireårige skolepolitik Alle tiders folkeskole sætter de konkrete rammer for skolernes udviklingsarbejde i perioden Alle mål og fokusområder fra skolepolitikken indgår derfor i magistratsafdelingens budget 2007 og Opsamlingen på skolepolitikken indgår i kvalitetsrapporten. Kvaliteten opgøres således indirekte i forhold til en række udvalgte indikatorer, som refererer til politisk vedtagne målsætninger. Målene og de politiske fokuspunkter dækker forskellige aspekter af skolens virksomhed og kan ændres fra tid til anden, hvilket er i overensstemmelse med en dynamisk kvalitetsforståelse. De i kvalitetsrapporten udvalgte indikatorer er således ikke statiske, men kan ændres over tid. Gennem sammenligninger fra år til år og på tværs af skolerne kan oplysninger om ressourcer, organisation, ydelser og effekt og sammenhængen herimellem tjene som værdifulde pej- 4

5 lemærker for kvaliteten og udviklingen heraf på den enkelte skole. I de mulige sammenligninger mellem skolerne kan der desuden ligge en betydelig inspiration til videndeling og udvikling af ydelserne. Det er dog væsentligt at pointere, at skolernes grundlæggende præmisser kan være meget forskellige, og at de data, der fremgår, ikke direkte tager højde for fx socioøkonomiske faktorer. Direkte sammenligninger skolerne imellem bør derfor kun foretages med behørig hensyntagen til dette forhold. Da det er første gang rapporten udarbejdes, indgår der fortrinsvis oplysninger fra skoleåret 2006/07. Fremtidige rapporter vil på væsentlige områder indeholde en datahistorik, dvs. en udvikling over årene inden for de enkelte indikatorer, hvorved en historisk sammenligning bliver lettere at foretage. I forlængelse heraf kan der ligge mange faktorer til grund for kvalitetsrapportens indikatorer om kvalitet, som ikke umiddelbart kan belyses gennem denne generelle rapport. En nærmere afdækning af disse faktorer fordrer en målrettet analyse og dialog med dette for øje, og det er netop formålet med kvalitetssamtalerne. Det er også givet, at den enkelte skole kan have specifikke indsatser, aktiviteter og eksemplariske resultater, der udgør god kvalitet for den pågældende skole, men som ikke fremgår eksplicit af kvalitetsrapporten. Kvalitetssamtalerne er en god anledning til at synliggøre og uddybe disse, ligesom skoleplanerne fortsat er en platform for udvikling og dokumentation af indsatser og aktiviteter. Den kvalitet, der kommer til udtryk via oplysningerne i kvalitetsrapporten, har som udgangspunkt to dimensioner. Der findes dels den oplevede, subjektive kvalitetsdimension (fx forældretilfredshed), dels den målbare, objektive dimension (fx andel af elever der påbegynder en ungdomsuddannelse). De to kvalitetsdimensioner supplerer hinanden, idet perspektiverne er forskellige. Dette ses i rapporten ved, at der er forskellige informationer fra forskellige parter. Der er således informationer fra børnene og de unge, fra forældrene, fra medarbejderne og fra lederne. Alle er vigtige informanter i kvalitetsrapporten, idet alle parterne har et medansvar for at udvikle kvaliteten i skolerne. 5

6 1.4 Kvalitetskredsløbet Denne model opsummerer i forenklet form det kredsløb kvalitetsrapporten indgår i: I venstre side af modellen ses de forskellige inputprocesser, der har som mål at skabe trivsel, læring og udvikling hos børn og unge. De politiske mål danner ramme for Børn og Unges udviklingsplan, der igen danner ramme for den enkelte skoles mål og indsatser, som fastsættes af skoleledelsen og skolebestyrelsen som grundlag for medarbejdernes arbejde med de pædagogiske processer. Effekten af indsatserne evalueres på flere niveauer af såvel medarbejdere, ledelse, forældrene og børnene og de unge selv. Evalueringerne sikrer et direkte tilbageløb, således at de pædagogiske processer kan kvalificeres. Evalueringerne opsamles endvidere gennem kvalitetsrapporten og sikrer skoleledelsen og skolebestyrelsen systematisk information om ressourcer, ydelser, organisering og effekt som udgangspunkt for at justere mål og indsatser. Kvalitetsrapporten tilgår samtidigt forvaltningen som grundlag for gennemførelse af kvalitetssamtaler, hvor rapportens oplysninger anvendes i en dialog om kvalitetsudvikling og nødvendige ændringer. Derudover tilgår rapporten byrådet via rådmanden som afsæt for en kvalificering af grundlaget for politiske drøftelser, prioriteringer og målsætninger. Kvalitetsrapporten er dermed et afgørende led i kvalitetskredsløbet i Børn og Unge. 1.5 Virksomhedsmodellen Kvalitetsrapporten udarbejdes på grundlag af en systematisk opsamling af viden indenfor en lang række områder. Den systematiske dataindsamling og -præsentation er disponeret i hen- 6

7 hold til den kommunale virksomhedsmodel. Modellen er en helhedsorienteret organisationsmodel, der som styringsredskab giver et overblik over aktiviteterne, tydeliggør de forskellige dele af indsatsen og fokuserer på, hvordan delene skal ses i en sammenhæng. Gennem virksomhedsmodellens standardiserede begreber kvalificeres dialogen omkring mål, aktiviteter og resultater. Ved at tydeliggøre sammenhængene skabes fundamentet for en fælles forståelse af hvordan de enkelte rammebetingelser spiller ind, hvilke formål aktiviteterne har, hvordan de forløber, samt hvilken virkning de har. Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til den ønskede effekt. Virksomhedsmodellen indeholder følgende kategorier for nøgletal og kvalitetsindikatorer: Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Ressourcedelen dækker over nøgletal og grundoplysninger om den enkelte skole. Der er tale om oplysninger vedrørende de rammebetingelser, hvorunder kerneopgaven skal løses. Organisationsdelen omfatter oplysninger om den måde, hvorpå arbejdet struktureres og organiseres samt anvendelsen og prioriteringen af de ressourcer, der er til rådighed for organisationen. Ydelsesdelens oplysninger er udtryk for hvilke ydelser, der leveres, og hvorledes ydelserne og aktiviteterne gennemføres. Under ydelser indgår der bl.a. oplysninger om tilrettelæggelsen af de pædagogiske processer på skolerne. Effektdelen indeholder oplysninger om den virkning, ydelserne har i forhold til brugerne, dvs. skolens elever. De 4 politisk besluttede budgetmål er styrende for kvalitetsrapportens effektindikatorer. Budgetmålene findes på føl- 7

8 gende centrale områder: Læring og udvikling Rummelighed Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Rapportens kategorier vedrørende ressourcer, organisation og ydelser belyser væsentlige forhold af betydning for at kunne analysere baggrunden for en given effektopnåelse. Disse forhold omhandler input- og processiden, som er udtryk for forudsætninger for og bestræbelser på at tilvejebringe god kvalitet. Kvalitetsrapportens effektkategori angår outputsiden og tager udgangspunkt i de 4 overordnede, politisk vedtagne budgetmål for Børn og Unge. Herunder indgår de delmål og kvalitetsindikatorer, som på nuværende tidspunkt bedst angiver målopfyldelsesgraden for budgetmålet. Dvs. at kvaliteten kan komme til udtryk i forhold til en række forskellige indikatorer for hvert budgetmål. 1.6 Dokumentationsgrundlaget Kvalitetsrapporten hviler på et meget omfattende datagrundlag, der er sammensat af data fra forskellige kilder og opgjort på forskellige tidspunkter. I de kommende år bliver arbejdet med data systematiseret yderligere og i højere grad it-understøttet. Forvaltningen har indhentet alle de data, som det har været muligt at hente via de centralt tilgængelige administrative systemer i forvaltningens afdelinger. Hensigten har været at begrænse den administrative byrde for skolerne. Skolerne har suppleret med de øvrige data via et spørgeskema udsendt til skolerne i foråret Enkelte af indikatorerne fra den indikatorbruttoliste, der oprindeligt indgik som bilag til byrådsindstillingen om kvalitetsrapport, er udeladt som følge af problemer med tilvejebringelse af pålideligt data. De lovgivningsmæssige krav til indholdet i kvalitetsrapporten, som er formuleret i bekendtgørelsen, er dog fuldt ud honoreret. En del af dokumentationsgrundlaget er nyt og tilvejebragt for første gang i forbindelse med denne rapport. Det gælder f.eks. oplysninger om skolernes pædagogiske processer, som er indberettet af skolerne via spørgeskemaet og fremgår af afsnittet om ydelser. Oplysninger om pædagogiske processer kan karakteriseres som bløde oplysninger, som traditionelt er vanskelige at indkredse. Da der samtidig er tale om en ny opgørelsesmetode, er det fremadrettet relevant at analysere, hvordan denne opgørelsesmetode kan udvikles eller justeres. For de økonomiske oplysninger gør det sig i denne rapport gældende, at der er tale om budgettal fra de udmeldte skolebudgetter eller bevillinger fra fællespuljer. Skolerne er økonomisk decentraliserede og kan prioritere inden for deres økonomiske ramme. Dette indebærer at der ikke konkret kan konkluderes, at de angivne beløb også er benyttet til de angivne formål. Med indførelsen af det nye økonomisystem vil der fremadrettet blive tale om regnskabstal. Enkelte dataformer har vist sig vanskelige at sammenfatte, fordi de er udarbejdet eller indsamlet i en anden kontekst, eller fordi skolerne har haft udbredt metodefrihed. Det er fx tilfældet for skolernes undervisningsmiljøvurderinger, som er udarbejdet efter forskellige skabeloner 8

9 på skolerne. For det psykiske og æstetiske undervisningsmiljø har det på grund af de meget forskelligartede grundlag ikke været muligt at lave en egentlig systematisk sammenfatning af elevernes besvarelser. Kvalitetsrapporten indeholder oplysninger angående skoleåret 2006/07. I de tilfælde, hvor oplysningerne vedrørende skoleåret 2006/07 ikke er tilgængelige (fx forældretilfredshedsoplysningerne) inddrages oplysninger fra tidligere skoleår med tydelig angivelse af opgørelsestidspunktet. Dette er i overensstemmelse med bekendtgørelsens 3, stk. 3. Alle kommunens folkeskoler inklusiv de tre specialskoler (Kaløvigskolen, Langagerskolen og Stensagerskolen) er repræsenteret med oplysninger i kvalitetsrapporten. Dokumentationsgrundlaget for de tre specialskoler er dog begrænset i denne første generation af kvalitetsrapporten. 1.7 Kvalitetsrapportens opbygning og struktur Kvalitetsrapporten består af en sammenfattende hoveddel og en række delrapporter svarende til antallet af folkeskoler i Århus Kommune. Den sammenfattende hovedrapport omhandler det aggregerede kommuneniveau, mens delrapporterne stiller skarpt på de enkelte skoler. Strukturen er identisk for kvalitetsrapportens hoveddel og delrapporterne. Opdelingen i delrapporter for de enkelte skoler har været nødvendig af hensyn til overskueligheden. Prosateksten til de forskellige oplysninger, herunder analytiske og perspektiverende kommentarer, uddybende forklaringer og forbehold findes primært i hovedrapporten. Kvalitetsrapportens hoveddel indledes med en overordnet status på arbejdet med skolepolitikken Alle tiders folkeskole, som er grundlaget for skolernes udviklingsarbejde i perioden fra Derefter følger en sammenfattende helhedsvurdering af status på de fire budgetmål med baggrund i oplysningerne fra rapporten. Endelig følger hovedrapportens egentlige analysedel, som struktureres efter kategorierne ressourcer, organisation, ydelse og effekt. Hver delrapport indledes med skolens egen skolebeskrivelse fra Skolebeskrivelserne er en integreret del af skoleplansarbejdet og indeholder information om skolens generelle karakteristika og aktuelle situation. Af hensyn til overskueligheden er der af Børn og Unge foretaget en redaktionel forkortelse af enkelte af skolebeskrivelserne. Delrapporternes datadel er struktureret som hovedrapporten med afsæt i oplysninger om ressourcer, organisation, ydelse og effekt for den respektive skole. 9

10 2 Status på fokusområder under Alle tiders folkeskole Skolepolitikken Alle tiders folkeskole blev vedtaget af Byrådet 3. december 2003 og danner udgangspunkt for skolernes systematiske udviklingsarbejde fra I forhold til en kvalitetsrapport for skolerne gældende for skoleåret 2006/07 er det relevant at gøre status på arbejdet med skolernes udmøntning af politikken, som det bl.a. kommer til udtryk i skoleplanerne. Afsnittet ligger i forlængelse af bekendtgørelsens 5, hvoraf det fremgår, at kvalitetsrapporten kan indeholde en særskilt gennemgang af særlige kommunalt besluttede indsatsområder. 2.1 Skolepolitikken Alle tiders folkeskole I skolepolitikken er der formuleret en række overordnede mål for skolerne, herunder skolefritidsordningerne: Skolen skal udgøre et fagligt udfordrende og kreativt læringsmiljø. SFO skal være et fritidstilbud af høj kvalitet. Skolen skal sikre, at elevernes nysgerrighed, kreativitet og lyst til at lære og indgå i et fællesskab fastholdes og udvikles. Skoleforløbet skal være en tid, der har værdi i sig selv og giver eleverne mulighed for at tilegne sig viden, dannelse og kompetencer. Skolen skal udgøre et rummeligt læringsmiljø. Folkeskolen skal være anerkendt og respekteret af forældre, samarbejdspartnere og alle andre, som interesserer sig for skoleområdet. Respekten og anerkendelsen skal skolen blandt andet opnå ved at være åben og samarbejde med det øvrige samfund, for eksempel daginstitutioner og erhvervsliv. Målene realiseres gennem skolernes arbejde med skolepolitikkens 10 fokusområder, hvilket indebærer, at den enkelte skole er forpligtet til at formulere lokale mål i forhold til nedenstående fokusområder: Fysiske rammer Organisationsudvikling Rummelighed Faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer Kvalitetsudvikling og dokumentation De naturvidenskabelige fagområder Internationalisering og integration Skole/hjemsamarbejdet Indskoling Udskoling Under de enkelte fokusområder udformer hver skole egne lokale mål, som strukturerer skolernes arbejde med fokusområderne. Det giver skolerne frihed og plads til forskellighed. Dette sikrer, at skolerne indenfor politikkens fireårige periode får gennemført indsatser indenfor de 10 fokusområder i en implementeringsstrategi, der er tilpasset den enkelte skole. Indsatserne dokumenteres og evalueres systematisk i skoleplanerne. 10

11 2.2 Samlet implementeringsoversigt Nedenstående grafiske fremstillinger viser antallet af skoler, der har indsatser på hvert af de ti fokusområder fordelt på de fire år med skolepolitikken. Implementeringsoversigten giver dermed et samlet indtryk af, hvilke fokusområder der på et givet tidspunkt er genstand for skolernes udviklingsarbejde og tilhørende systematiske dokumentation gennem skoleplanen. Den samlede implementeringsoversigt er opdelt med to skoleår i hver graf. Det skal bemærkes, at nogle skoler har valgt at arbejde med etårige indsatser på de enkelte fokusområder, mens andre skoler opererer med flerårige indsatser på samme fokusområde. Alle skoler er repræsenteret på alle ti fokusområder over den samlede fireårige planperiode. Note: Opgjort i august 2006 på baggrund af skolernes indberetninger til Fællesportalen Note: Opgjort i august 2006 på baggrund af skolernes indberetninger til Fællesportalen Som det fremgår af oversigten valgte flest skoler i skoleåret 2006/07 at beskæftige sig med følgende tre fokusområder: Kvalitetsudvikling og dokumentation (28 skoler) Faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer (23 skoler) Skole/hjem samarbejdet (20 skoler) 11

12 2.3 Indsatser på fokusområderne i skoleåret 2006/07 Alle tiders folkeskole giver mulighed for en fleksibel prioritering af indsatsområder under hvert fokusområde. Følgende skema belyser de fem mest udbredte indsatsområder under hvert af skolepolitikkens ti fokusområder i skoleåret 2006/07. Skemaet baserer sig på en gennemgang og en sammenfatning af de betegnelser, skolerne har givet indsatserne. Fokusområde Udbredte indsatsområder i skoleåret 2006/07 Fysiske rammer Renovering/etablering af udearealer (fx legeplads og skolegård) Renovering af naturfagslokaler Fysiske rammer der understøtter fleksible undervisningsformer It-lokaler og it-handlingsplan Forbedring af personalerum og personalearbejdspladser Organisationsudvikling Rummelighed Faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer Kvalitetsudvikling og dokumentation De naturvidenskabelige fagområder Internationalisering og integration Ny/revideret teamstruktur Udvikling af arbejdet med selvstyrende team Udvikling af ledelsesstrukturen Fleksibelt skema og årsplaner Principper for fag- og opgavefordeling og faseskift Tidlig læsehjælp Implementering af it-rygsæk Kollegial sparring og samarbejde om udsatte børn Støttecentret Fokus på bekymrende fravær Læsning, herunder handlingsplan for læsning Sprog, omgangsformer og respekt for hinanden Opbygning af AKT-team (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Lektiecafé Fælles mål og faglig progression Udvikling af evalueringskulturen Kvalificering af arbejdet med portefølje Fokus på mål og målfastsættelse Synlig dokumentation Udvikling af arbejdet med klasseporteføljer Styrkelse af faget natur/teknik Udeaktiviteter, feltarbejde og ekskursioner Formulering af lokal læseplan Opkvalificering og videreuddannelse Naturvidenskab og matematik i indskolingen Comenius-projektet (EU-program om internationalt uddannelsessamarbejde. Har til formål at fremme internationalisering og samarbejde i skolerne). Venskabsklasser Den internationale dimension i undervisningen Kulturforståelse og identitet Integrationsråd 12

13 Skole/hjem samarbejdet Indskoling Udskoling Kommunikation mellem skole og hjem SkoleIntra, herunder ForældreIntra Fokus på forældredeltagelse Samarbejde med to-sprogede forældre Familieskolen Samarbejde ml. lærere og pædagoger / skole og SFO Læseindsats i indskolingen Den røde tråd og kontinuitet i indskolingsårene Udvikling af skole/hjem-samarbejdet i indskolingen Udviklingsarbejde om udskudte klassedannelser Udvikling af udskolingspolitik og udskolingsprofil Uddannelsesplan og uddannelsesbog De nye prøvefag Udvikling af 10. klassecenter Styrkelse af fagligheden i udskolingen 2.4 Målopfyldelse Angivelse af målopfyldelsesgrad på en skala fra 1-10 er en integreret del af det skoleplanværktøj, der fungerer som skabelon for skolernes udviklings- og afrapporteringsarbejde i forbindelse med udmøntning af skolepolitikken. Målopfyldelsesgraden ligger dermed i forlængelse af kvalitetsudviklings- og evalueringsmodellen (KVINT-modellen 1 ), som er den metodiske ramme for hele skoleplansarbejdet i forbindelse med Alle tiders folkeskole. Skolerne evaluerer skriftligt deres indsatser under de ti fokusområder med udgangspunkt i de opstillede mål, indikatorer og evalueringsplan for hver indsats. Der anvendes forskellige gængse kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder til evalueringerne. Den skriftlige, udførlige evaluering af hver indsats er hjørnestenen i den evaluerings- og dokumentationsforpligtelse, der hører med til skoleplansarbejdet. Evalueringerne giver anledning til læring, refleksion samt systematisk viden om udviklingsmuligheder. Som afslutning på evalueringen angiver skolen graden af målopfyldelse for hver indsats. Målopfyldelsesgraden kan først udfyldes efter, at indsatsen er udførligt evalueret. Målopfyldelsesgraden udtrykker dermed den enkelte skoles systematiske afvejning af, hvorvidt målene er opfyldt. Hensigten med angivelse af målopfyldelsesgrader for afsluttede og evaluerede indsatser er: At fremme refleksionen over egen praksis, herunder sammenhængen mellem mål og effekt for den pågældende indsats, dvs. i hvor høj grad de opstillede mål er nået At tilvejebringe et konkret og kvantificerbart om end noget simplificeret udtryk for graden af den decentrale målopfyldelse Gennemsnitlig målopfyldelsesgrad for skolernes indsatser på en skala fra 1-10 Skoleåret 2004/05 6,4 1 KVINT-modellen er udviklet til brug i århusskolerne og er en kvalitetsudviklings- og evalueringsmodel, som kan anvendes til mål- og processtyring og dokumentation. Med betegnelsen KVINT understreges sammenhængen - den røde tråd - mellem alle 5 dimensioner i modellen (status, mål, indikatorer, handlinger og evaluering samt en forudgående evalueringsplan). KVINT-modellen anvendes bl.a. i forbindelse med skoleplansarbejdet. 13

14 Skoleåret 2005/06 7,1 Skoleåret 2006/07 7,0 Skoleåret 2007/08 Opgøres i efteråret 2008 Graden af målopfyldelse er et produkt af den enkelte skoles specifikke forudsætninger, indsatsens art, målenes ambitionsniveau og implementeringens kvalitet. Målopfyldelsesgraderne er således ikke umiddelbart sammenlignelige fra indsats til indsats eller skolerne imellem. Tallene giver dog et generelt billede af skolernes egen vurdering af arbejdet med målfastsættelse, implementering og indfrielse af egne mål. Det kan konstateres, at målopfyldelsen gennemsnitligt vurderes højere for de afsluttede indsatser i 2005/06 end for indsatserne i det første år med Alle tiders folkeskole. Fra 2005/06 til 2006/07 har den gennemsnitlige målopfyldelsesgrad stabiliseret sig omkring 7. Skoleplansarbejdet, herunder målopfyldelsesvurderingerne, ophører i den nuværende form med udgangen af Alle tiders folkeskole i Derefter bliver skolernes systematiske udviklingsarbejde (i form af lokale udviklingsplaner ) en del af et nyt sammenhængende kvalitetsudviklingskoncept, hvor også kvalitetsrapporten og de opfølgende kvalitetsdialoger er centrale elementer. Konceptet er endnu under udarbejdelse. 14

15 3 Sammenfattende beskrivelse af resultaterne Med afsæt i budgetmålene for Børn og Unge er nedenfor foretaget en sammenfatning af kvalitetsrapportens resultater. Sammenhænge mellem skolernes ressourcer, organisation og ydelser vil blive søgt fremhævet. Der er tale om en samlet opgørelse for kommunens skoler som helhed. For at opnå et mere nuanceret billede af skolernes opbygning, udvikling og resultater henvises til de enkelte skolers delrapporter. 3.1 Skolernes lærings- og udviklingsmiljø På baggrund af resultaterne i hovedrapporten såvel som delrapporterne foretages nedenfor en sammenfattende beskrivelse af elevernes faglige niveau. I henhold til Budget 2007 vil denne tage udgangspunkt i elevernes grundlæggende faglige kundskaber, målt via læsetest og test i talfærdighed samt 9. klassernes afgangsprøver. Som et naturligt supplement hertil beskrives ligeledes elevernes overgang til kompetencegivende uddannelsesforløb Folkeskolens afgangsprøve Det samlede gennemsnit for 9. klasses afgangseksamen 2007 er 8,0. Gennemsnittet dækker imidlertid over en væsentlig variation skolerne imellem. Laveste gennemsnit lå på 5,9 mens højeste var på 9,0. I de kommende kvalitetsrapporter vil der blive fokuseret på spredningen af elevernes karakterer i forhold til normalfordelingen. Den skole, hvor eleverne i gennemsnit præsterer højest i forhold til karakterer for afgangsprøverne er bl.a. karakteriseret ved (ifht. gennemsnittet af skolerne): Få tosprogede elever og ingen specialklasser Høj grad af it-dækning Lav grad af elevfrastrømning og forholdsvis høj grad af elevtilstrømning Lav grad af sygefravær for lærere og pædagoger Lav grad af aflyste undervisningstimer Høj grad af linjefagsdækning Middel grad af evalueringskultur Lav grad af holddannelse Høj grad af skole-hjem samarbejde Lav grad af elevfravær Høj grad af forældretilfredshed generelt Kommunale test Der testes i læsning 3. klasse, læsning 8. klasse og talfærdighed 3. klasse. Der ses i resultaterne en positiv udvikling for kommunen som et samlet hele. Specielt 3. klassernes test i talfærdighed står for en meget positiv udvikling. Vurderingen er begrundet i, at: 15

16 40 skoler har over 80 % af eleverne placeret i gruppe 1-4 (dvs. de 4 højest scorende grupper i skalaen fra 1-8) 13 skoler har oplevet en ren positiv udvikling 7 skoler har oplevet en ren negativ udvikling, mens resten har svingende resultater eller nogenlunde stilstand. Enkelte skoler har både oplevet en ren negativ udvikling og har under 80 % placeret i gruppe 1-4. Opmærksomhed bør derfor rettes denne vej. Der er også fremgang i læsefærdighederne blandt 3. klasserne, om end af mere begrænset karakter. Vurderingen er begrundet i, at: 19 skoler har oplevet en ren positiv udvikling 4 skoler har oplevet en ren negativ udvikling 24 skoler har oplevet svingende resultater i løbet af de tre test med ligelig fordeling af op- og nedture. 4 skoler har kun oplevet meget små udsving. Det bør i denne sammenhæng ligeledes fremhæves, at magnetskolerne som afgrænset gruppe står for en stigning i gruppen af sikre læsere på hele 20,3 %. For 8. klasserne kan fremgangen først og fremmest spores i en reduktion af usikre læsere i samtlige testtyper. Andelen af sikre læsere er imidlertid også faldet i kategorierne intensiv læsning af ældre reportage samt læsning af skønlitteratur. Eftersom 8. klassernes læsetest spreder sig over 3 forskellige læsetest, må det samlede resultatet betragtes som en sammensat størrelse, som bedst vurderes ved at betragte skolerne enkeltvist. Ud over et fald i usikre læsere som helhed, samt i læsetest 2 og 3, kan der ikke spores nogen entydig fremgang i de aggregerede tal. Vurderingen er begrundet i, at: 4 skoler har oplevet en stigning i andelen af sikre læsere i alle tre test. 8 skoler har oplevet et fald i andelen af sikre læsere i alle tre test. 14 skoler har oplevet et fald i andelen af usikre læsere i alle tre test. 8 skoler har oplevet en stigning i andelen af læsere i alle tre test. Inden for de tre test, er der et flertal af skoler, der oplever et fald i andelen af sikre læsere i forbindelse med den intensive læsning af ældre reportage såvel som læsning af skønlitteratur. Med hensyn til punktlæsning af pjece er udviklingen stor set ligeligt fordelt mellem positiv og negativ udvikling. Til gengæld oplever et flertal af skolerne et fald i usikre læsere i forbindelse med denne test Overgang til ungdomsuddannelse Overgangen fra 9. klasse direkte til kompetencegivende uddannelser er på 36 %. Forklaringen på denne lave procentsats skal findes i elevernes store søgning mod 10. klasse. De aggregerede tal for kommunens 9. klasseafgangselever i 2006 viser en samlet overgang til 10. klasse samt kompetencegivende ungdomsuddannelse på 90 %. Tallene dækker over en variation skolerne imellem. Højeste samlede overgangsprocent (til 10. klasse og ungdomsuddannelse) er på 98 %, mens laveste er på 61 %. Hele 26 skoler har dog en samlet overgang på mere end 90 %, mens frekvensen på 6 skoler ligger under 80 %. 16

17 Betragtes overgange til de kompetencegivende uddannelser separat ligger 9 skoler betydeligt over det samlede gennemsnit, med overgangsfrekvensen rangerende fra %. 14 skoler ligger betydeligt under med frekvenser rangerende fra %. Flere skoler med en lav overgang til de kompetencegivende uddannelser oplever imidlertid stor tilslutning til 10. klasse. Medregnes elevernes overgang til uddannelseskvalificerende, uddannelsesforberedende og afklarende forløb ligger det samlede gennemsnit på 94 %, hvor laveste overgang er på 81 %, mens hele 6 skoler ligger på 100 %. I de aggregerede tal for kommunen kan der spores en svag tendens til, at en større andel af de tosprogede elever vælger 10. klasse efter at have bestået 9. klasses afgangsprøve. Den skole, hvor den største andel af 9. klasseafgangseleverne fortsætter direkte i ungdomsuddannelse er bl.a. karakteriseret ved (ifht. gennemsnittet af skolerne): Få tosprogede elever og ingen specialklasser Høj grad af it-dækning Lav grad af elevtil- og frastrømning Lav grad af sygefravær for lærere og pædagoger Lav grad af aflyste undervisningstimer Høj grad af linjefagsdækning Høj grad af evalueringskultur Middel grad af holddannelse Høj grad af skole-hjem samarbejde Lav grad af elevfravær Høj grad af forældretilfredshed generelt 3.2 Skolernes rummelighed I beskrivelsen af kvaliteten af skolernes rummelighed tages der udgangspunkt i rapportens oplysninger om forældretilfredshed med elevernes alsidige kompetencer samt oplysninger om omfanget af mobning. Herudover inddrages oplysninger om skolernes ydelser indenfor rummelighedsområdet Elevernes alsidige kompetencer Der er generelt stor forældretilfredshed med den måde, skolerne bidrager til elevernes alsidige kompetencer. Vurderingen er begrundet i, at: 91 % af elevernes forældre mener i nogen eller høj grad, at skolen bidrager til, at barnet bliver i stand til at danne egne holdninger og respektere andres holdninger 89 % af elevernes forældre mener i nogen eller høj grad, at skolen bidrager til, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og kulturer 17

18 3.2.2 Mobning Der synes at være stor forskel på forældrenes og elevernes (i dette tilfælde 8. klasse) vurdering af omfanget af mobning på skolerne. Vurderingen er begrundet i, at: 1 % af pigerne og 2 % af drengene i 8. klasse føler sig mobbet (en eller flere gange om ugen) 49 % af forældrene mener i høj eller nogen grad, at mobning er et problem på barnets skole Omfanget af mobning synes således at være et forholdsvist begrænset, hvis man alene betragter resultaterne af Ung i Århus-undersøgelsen, der tager afsæt i besvarelser fra elever i 8. klasse. Langt de fleste unge føler sig altså ikke udsat for mobning, og det kan tilføjes, at den andel, der er udsat for mobning, ikke er steget i forhold til tidligere. Omvendt mener næsten halvdelen af forældrene, at mobning er et problem på skolen, hvilket er udtryk for, at mobning repræsenterer en anselig bekymringsfaktor hos forældrene. Spørgsmålene til henholdsvis elever og forældre er dog ikke direkte sammenlignelige, da forældrespørgsmålet tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af mobning generelt, mens elevspørgsmålet er individuelt rettet. 3.3 Elevernes trivsel og sundhed Forældretilfredshed med trivsel Forældrenes opfattelse af skolens evne til at skabe trivsel for børnene er hovedsagelig positiv. Vurderingen er begrundet i, at: 71 % af elevernes forældre er i gennemsnit tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at skabe trivsel for barnet 10 skolers forældre ligger betydeligt over dette gennemsnit 6 skolers forældre ligger betydeligt under gennemsnittet Forældretilfredsheden for de øvrige skoler placerer sig lige omkring gennemsnittet. Højeste tilfredshedsgrad er på 100 %, mens laveste ligger på 39 % Elevernes trivsel Sundhedsplejens datamateriale for elevernes trivsel i 1. og 6. klasse viser en positiv tendens for kommunen som helhed. Vurderingen er begrundet i, at: 18

19 85 % af 1. klasseeleverne placerer sig i de øverste tre kategorier 2 ved spørgsmålet: Hvordan har du det? 83 % af 1. klasseeleverne placerer sig i de øverste tre kategorier ved spørgsmålet: Hvad synes du om at gå i skole? 81 % af 6. klasseeleverne placerer sig i de øverste tre kategorier ved spørgsmålet: Hvordan har du det i skolen lige nu? På sundhedsbarometeret placerer 90 % af 6. klasseeleverne sig på den øverste halvdel af skalaen, da de bliver spurgt om, hvor sunde, de synes, de er. Langt størstedelen placerer sig i kategorierne 7-9 i skalaen fra Spørgeskemaundersøgelsen Ung i Århus har ligeledes påvist et fald i andelen af elever, der ikke er glade for deres skole. Andelen er nu 8,2 % for piger og 6,5 % for drenge Undervisningsmiljø Undervisningsmiljøvurderingerne (UVM) tegner et noget blandet billede af skolernes undervisningsmiljø. Det kan konstateres, at der på nogle skoler spores tilfredshed i forhold til skolens undervisningsmiljø. Vurderingen er begrundet i, at eleverne på: 10 skoler ingen problemer har angivet 11 skoler har kun angivet 1-2 problemområder Omvendt er der på mange skoler angivet en række problemområder i en eller flere af hovedkategorierne: fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø. 17 skoler har anført 4 problemområder eller derover. Væsentligste problemområder Rengøring (anført af 28 skoler) Temperaturforhold (anført af 18 skoler) Oprydning og orden (anført af 17 skoler) Skolens generelle vedligehold (anført af 17 skoler) Luftkvaliteten (anført af 17 skoler) Elevernes fravær Det gennemsnitlige antal fraværsdage for kommunens elever er 10,45. 8 skoler ligger væsentligt over dette gennemsnit, og 3 skoler ligger væsentligt under gennemsnittet. Det højeste fraværsgennemsnit ligger på 18,71 dage pr. elev mens det laveste ligger på 5,65. Elevfravær kan være et tegn på mistrivsel, hvorfor registrering af elevernes bekymrende fravær er en del af Budget Målet er, at det bekymrende fravær skal falde. Når der er bekymrende fravær, skal skolen udarbejde en handleplan herfor. 2 På en skala fra 1-10, hvor 10 er udtryk for størst trivsel. 19

20 Væsentlige tal for bekymrende fravær: 8 skoler har mere end 4 % elever med handleplan. 10 skoler har ingen elever med handleplan. Skolen med det højeste antal elever med handleplan har 72. Skolen med den højeste andel elever med handleplan har 16,6 %. 3.4 Forældresamarbejde Med afsæt i hovedrapportens og delrapporternes oplysninger foretages i det følgende en sammenfattende beskrivelse af forældresamarbejdet Forældretilfredshed med skole-hjem samarbejdet Som vigtigste indikator for kvaliteten af forældresamarbejdet anvendes i rapporten forældretilfredsheden målt igennem brugertilfredshedsundersøgelsen, som dog er fra Det er således forældrenes subjektive oplevelse af kontakten til skolen, der har betydning. Forældretilfredshed: 74 % af elevernes forældre er i gennemsnit tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 9 skolers forældre er betydeligt mere tilfredse end dette gennemsnit 76 % af elevernes forældre er i gennemsnit tilfredse eller meget tilfredse med skolehjem samtalerne 17 skolers forældre er betydeligt mere tilfredse end dette gennemsnit Andelen af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem varierer fra 100 % på en skole til 55 % på en anden. Andelen af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med skole-hjem samtalerne varierer mellem 97 % og 52 %. Der er tale om de samme to skoler for begge disse indikatorer Skolernes tilrettelæggelse af skole-hjem samarbejdet Kvalitetsrapporten dokumenterer, at skole-hjem samarbejdet generelt er meget højt prioriteret på skolerne. Vurderingen er begrundet i, at: 96 % af skolerne har skriftligt fastsatte principper for skole-hjem samarbejdet 86 % af alle klasser har klasseforældreråd, der mødes mellem 2 og 3 gange om året Derudover dokumenterer rapporten et stort omfang af forskellige typer faglige og sociale forældrearrangementer. 20

21 4 Oplysninger om ressourcer 4.1 Nøgletal Klasser Elever Kl. kvot. Specialklasse ,6 Modtagelsesklasse ,8 Bh. mo. klasse ,7 Bh. klasse ,8 1. klasse ,6 2. klasse ,1 3. klasse ,5 4. klasse ,1 5. klasse ,9 6. klasse ,2 7. klasse ,7 8. klasse ,9 9. klasse ,0 10. klasse ,0 Alle klasser ,0 Elever i alt inkl. andre undervisningsformer* Elevtallene er opgjort pr. 5/ * Tallet er ekskl. elever på de tidligere amtslige specialskoler Antal tosprogede elever* i alt i folkeskolerne Procentandel af alle elever 18 % Opgjort pr. 5/ Elevtallet er ekskl. elever på de tidligere amtslige specialskoler. * Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Folkeskoleloven 4 a, stk. 2). Antal elever indskrevet i SFO Opgjort pr. 1/ Specialskolerne er medregnet. Andel af eleverne, der er indskrevet i SFO fordelt på klassetrin 0. 72,5 % 1. 72,4 % 2. 73,6 % 3. 68,3 % Opgjort pr. 5/ Note: Tallene er ekskl. specialskoler samt Tovshøjskolen, Nordgårdskolen og Søndervangskolen, der er heldagsskoler og derfor ikke har SFO. 21

22 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 12,0 Note: Antal elever er fra 5/ tællingen. Det betyder, at senere flytninger ikke er medtaget. Undervisningspersonale er derudover opgjort ud fra udtræk fra lønsystemet aug.-dec. 2006, hvor forbrugt normering på undervisningskontiene er opgjort. Der er således ikke taget hensyn til jan.-jul Da juli måneds stillingsforbrug typisk er lavt, kan dette medføre, at elev/lærer-ration fremstår en smule mindre, end den reelt er. Antal undervisningscomputere med internetadgang* Gennemsnitligt antal elever pr. undervisningscomputer (inkl. tynde klienter 4,5 med internetadgang)** * Skolernes egen indberetning pr. juni ** Det anvendte elevantal er opgjort pr. 5/ Specialundervisning og specialtilbud Antal børn i kommunen, der modtager undervisning i kommunal specialklasse* 659 Procentandel af skolesøgende børn 2,2 % *Svarende til 20.1 undervisning og gældende for egne børn. Opgjort pr. 1. september Antal børn i kommunen, der modtager undervisning i specialklasser i andre 3 kommuners skolevæsener Procentandel af skolesøgende børn 0,01 % *Svarende til 20.1 undervisning. Opgørelsesperioden er 1/ / Antal børn i kommunen, der modtager tidligere amtskommunal specialundervisning* 416 Procentandel af skolesøgende børn 1,4 % *Århusbørn i 20.2 foranstaltninger inkl. anbragte. Opgjort pr. 1. september Antal børn i kommunen, der modtager specialundervisning i døgninstitutioner* 49 Procentandel af skolesøgende børn 0,2 % *Delmængde af de ovenfor nævnte 416 elever, da specialundervisning her tolkes som tidligere amtslig specialundervisning. Opgjort pr. 1. september Elevdemografi Antal børn i kommunen i alderen 7-17 år Opgjort pr. 7/ Procentandel af børn i kommunen i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst 17,4 %* end dansk Opgjort pr. 7/ * Tallet er et billede på den demografiske sammensætning af børn i kommunen inkl. de børn, der er indskrevet ved andre undervisningstilbud end kommunens. Tallet varierer derfor en smule fra den tidligere opgørelse over andelen af tosprogede elever i folkeskolerne. Der er tale om en opgørelse af alle børn med anden etnisk herkomst end dansk. 22

23 Procentandel af kommunens skoleelever, der er indskrevet på egen distriktsskole 69,9 % Procentandel af kommunens skoleelever, der er indskrevet på en anden distriktsskole end deres egen 15,2 % Note: Af de resterende børn går 12,5 % i privatskole, mens 2,3 % er indskrevet ved andre undervisningsformer. 4.4 Elevvandring Elever der bliver på samme skole Frastrømning i alt Frastrømning til anden kommune Opgøres ikke pt. Tilstrømning i alt Tilstrømning fra anden kommune 444 Tabellen dækker perioden fra august 2006 til juni 2007 og omfatter elever i klasse. 4.5 Økonomi I den nuværende budgetmodel for folkeskolerne i Århus Kommune, tildeles der midler til normalundervisningen via takster pr. elev. Taksten kan omregnes til et beløb pr. elev som vil være afhængigt af gennemsnitslønnen på den enkelte skole. For at alle skoler får en tildeling, der sikrer at det lovmæssige minimum kan overholdes, opererer modellen med en garanteret minimumstildeling, som tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstimetal på klassetrin tillagt 3 lektioner ugentligt pr. klasse. Ressourcetildelingen til elevaktiviteter og undervisningsmidler er ligeledes elevtalsafhængigt. Derudover er der en række tildelinger til rengøring, vedligeholdelse, ledelse, støttecentrene, specialklasser, vikarer, videreuddannelse, tosprogede med videre, som dog kun er delvist afhængigt af skolens elevtal. Skolernes gennemsnitlige udgifter pr. elev...i normalundervisningen* kr....til undervisningsmidler** kr....til undervisningsmidler inkl. skolemediecentrets budget*** kr. * Antal elever 1-10 klasse normalundervisning er fra 5.9. tællingen. Udgifterne er de udmeldte budget 2006/2007 til normalundervingen samt garantipuljen. Tallene indeholder ikke midler til bygninger, skoleledelse, vikarer, tosprogede, støttecentre m.m.. Specialskolerne er ikke medregnet. Det skal endvidere bemærkes, at børnehaveklasser ikke indgår. ** I budgettet 2006/2007 tildeles der en fast sats pr. elev på *** Hertil kommer skolemediecentrets samlede budget 2007, som imidlertid ikke er fordelt på skoler. Der er derfor tale om en gennemsnitlig fordeling på alle skoler. Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand kr. Note: Der er medregnet midler til støttecenter, specialklasser, enkeltintegrerede elever, tidl. centerklasser, støttemedhjælpere, socialpædagoger, tilskud til specialklassernes lejrskoler. Der indgår ikke 20.2 i tallene. Specialskolerne er ikke medregnet. Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog kr. Note: Tallet inkluderer bevillinger til sprogstøtte i bh.kl., tildeling klasse, ekstra bevillinger samt bevillinger til modtagerklasser og henvisninger. Specialskolerne er ikke medregnet. 23

24 Ressourcer afsat til efter- og videreuddannelse pr. fuldtidslærerstilling (ressourcer til eksterne og interne kurser) kr. Note: Midlerne pr. skole består af udmeldte pulje 1 midler fra budget 2006/2007 samt midler uddelt fra Videncenter for Integration og sprogstøtte, Videncenter for Pædagogisk Udvikling og Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Undervisningspersonale er derudover opgjort ud fra udtræk fra lønsystemet aug.-dec. 2006, hvor forbrugt normering på undervisningskontiene er opgjort. Der er således ikke taget hensyn til jan.-jul Da juli måneds stillingsforbrug typisk er lavt, kan dette medføre, at ressourcemængden fremstår en smule mindre, end den reelt er. Normeringstallene opgøres i lønsystemet inkl. vikarer og kan ikke umiddelbart skilles ud. 4.6 Medarbejdernes arbejdsmiljø Opgørelsen over medarbejdernes arbejdsmiljø er udarbejdet på baggrund af skolernes fysiske og psykiske APV, som blev gennemført omkring årsskiftet 2006/2007. APV en for det psykiske arbejdsmiljø er blevet gennemført ved hjælp af Arbejdsmiljøinstituttets (har pr. 1. januar 2007 skiftet navn til National Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA) korte spørgeskema, mens det fysiske arbejdsmiljø er blevet målt af Udviklingshuset Det fysiske arbejdsmiljø Udviklingshuset har i sin rapport udarbejdet en oversigt over problemfelterne for skolerne ud fra medarbejdernes indsendte problembeskrivelser. I rapporten indgår beskrivelser fra 49 skoler. Der er i alt beskrevet 771 problemfelter. Heraf er en del af problemerne forekommende i flere lokaler, hvorved der i alt er tale om 1915 beskrivelser. Herunder er vist en grafisk fremstilling af de mest udtalte problemområder og problemtyper målt på antallet af problembeskrivelser. Som grafen viser, centrerer medarbejdernes problembeskrivelser sig i høj grad om de to primære arbejdsområder: klasse-værelset og SFOlokalerne. Derudover scorer gangarealer og øvrige fællesarealer også højt ligesom kontorerne er blevet fremhævet 77 gange. Til gengæld ligger medarbejdernes egne lokaler (lærerværelse og personalerum) relativt lavt på listen over problembeskrivelser med henholdsvis 55 og 61 klagepunkter. Også problemernes karakter centrerer sig om enkelte og i vid udstrækning sammenhængende problemtyper. Blandt andet fremhæves for lidt og dårlig rengøring, samtidig med at man erkender et behov for bedre oprydning fra egen side. En problemstilling, som knytter sig tæt til antallet af problembeskrivelser vedrørende mulighed for rengøring. 24