Kvalitetsrapport Skoleåret 2006/07. Delrapport for Læssøesgades Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006/07 Delrapport for Læssøesgades Skole 1

2 Skolens profil... 3 Skolebeskrivelsen (forkortet uddrag af skoleplan)... 3 Oplysninger om ressourcer... 5 Nøgletal... 5 Elevdemografi... 6 Elevvandring... 6 Økonomi... 6 Medarbejdernes arbejdsmiljø... 7 Fysiske rammer... 8 Oplysninger om organisation Undervisningstid og timetal Linjefagslærere Vandreklasser Oplysninger om ydelser Tilrettelæggelsen af den løbende evaluering Tilrettelæggelsen af arbejdet med holddannelse Tilrettelæggelsen af skole/hjem samarbejdet Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Oplysninger om effekt Læring og udvikling Rummelighed Trivsel og sundhed Forældresamarbejde Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten

3 Skolens profil Skolebeskrivelsen (forkortet uddrag af skoleplan) Læssøesgades Skole er en folkeskole i Midtbyen. Eleverne kommer hovedsagelig fra Frederiksbjerg og Langenæs. Skolens elevtal har i de seneste år været stigende. Skolen og afdelingerne. Læssøesgades Skole er en skole med undervisning i tre afdelinger. Skolens primære rolle er at fungere som skole for elever fra skoledistriktet. Distriktsklasserne dækker alle årgange fra børnehaveklasse til 10. årgang. Det er en klar målsætning, at en højere procentdel af skoledistriktets børn skal gå på Læssøesgades Skole og ikke på privatskoler eller på naboskoler. Specialklasser. Skolens specialklasseafdeling rummer 8 klasser for elever, der kræver vidtgående hensyntagen eller støtte i henhold til Folkeskolelovens 20. stk.2. Skolen varetager specialundervisning af elever, der har særlige vanskeligheder - hovedsagelig med sprog og tale. Undervisningen betales af Århus Kommune og administreres af PPR og skolen. Skolen har ligeledes oprettet et specialcenter med deltagelse af støttecenterkoordinator, en lærerrepræsentant, psykolog og skoleleder. Modtagelsesklasser. På Læssøesgades Skole er der 8 modtagelsesklasser. Klasserne fordeler sig med én børnehaveklasse, én førsteklasse for de 7-9 årige tosprogede elever, 2 alfaklasser, 2 praktiske klasser og 2 velkomstklasser. Desuden rummer afdelingen kommunens visitationscenter. Visitationscenteret består af en visitationsgruppe, der tager imod alle tosprogede elever, som er nytilkomne til Århus Skolevæsen. Støttecenter Skolens støttecenter er en paraply for al støtte og specialbistand ud over de faste timer. I støttecenteret tilbydes ekstra hjælp i hovedsageligt dansk og matematik. Denne støtte udløses efter henvisning til og i samarbejde med PPR. Støttecenteret arbejder også med opgaver i tilknytning til klasseundervisningen i samarbejde med klassens lærerteam. Skolefritidsordningen Solsikkehuset. Solsikkehuset, der er skolefritidsordningen ved Læssøesgades skole, er etableret i Institutionen er normeret til fire uddannede fuldtidspædagoger og én ulønnet studerende. I skoleåret er der 49 indmeldte børn. SFO er et socialpædagogisk pasningstilbud for skolesøgende børn i lighed med fritidshjem og aldersintegrerede institutioner. Forskellen er at SFO er en del af skolen og har pladsgaranti for alle børn fra klasse. Vi lægger vægt på at være et fristed for børnene, hvor leg, kammerater og mange forskellige aktiviteter er et dagligt tilbud. Det er i høj grad børnenes egen tid og forvaltningen af denne, der sættes i fokus. Pædagogernes kerneydelse er at udvikle børnenes personlige, kulturelle og sociale kompetencer. Personale Personalegruppen består af henholdsvis lærere, tosprogede lærere, pædagoger, administrativt personale, rengøringsassistenter og teknisk personale. Skolens målsætning. Skolens overordnede målsætning er glade og engagerede børn. 3

4 Derudover har skolen delmål indenfor følgende områder: Skole/hjem samarbejde Skole/medarbejdere (arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel) Skole/elever (styrkelse af selvværd, lyst til at lære, søgen efter viden og selvstændig tænkning). Skole/samfund (synlighed i lokalsamfundet, samarbejde med institutioner, handel, håndværk, kirke o.l.) 4

5 Oplysninger om ressourcer Nøgletal Klasser Elever Kl. kvot. Specialklasse ,3 Modtagelsesklasse ,8 Bh. mo. klasse ,0 Bh. klasse ,0 1. klasse ,0 2. klasse ,0 3. klasse ,0 4. klasse ,0 5. klasse ,0 6. klasse ,0 7. klasse ,0 8. klasse ,0 9. klasse ,0 10. klasse ,0 Alle klasser ,0 Elevtallene er opgjort pr. 5/ Antal tosprogede elever* på skolen 124 Procentandel af skolesøgende børn 30,6 % Opgjort pr. 5/ * Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Folkeskoleloven 4 a, stk. 2). Antal elever indskrevet i SFO 58 Opgjort pr. 1/ Andel af skolens elever, der er indskrevet i SFO fordelt på klassetrin 0. 35,7 % 1. 37,8 % 2. 30,0 % 3. 34,4 % 4. 12,8 % Skolen Kommunen Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling (inkl. vikarer) 7,8* 12,0 Note: Antal elever er fra 5.9. tællingen. Det betyder, at senere flytninger ikke er medtaget. Undervisningspersonale er derudover opgjort ud fra udtræk fra lønsystemet aug-december 2006, hvor forbrugt normering på undervisningskontiene er opgjort. Der er således ikke taget hensyn til jan-jul * Skolen har 115 modtage- og specialklasse elever, hvilket kan forklare den lave elev-lærer ratio. 5

6 Antal undervisningscomputere med internetadgang 122 Note: Skolens egen indberetning Gennemsnitligt antal elever pr. undervisningscomputer med internetadgang Note: Det anvendte elevtal er fra 5/9-tællingen Skolen Kommunen 3,3 4,5 Elevdemografi Antal børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år 356 Opgjort pr. 7/ Skolen Kommunen Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk* 16,6 % 17,4 % Opgjort pr. 7/ * Tallet er et billede på den demografiske sammensætning af børn i skoledistriktet inkl. de børn, der er indskrevet ved andre undervisningstilbud end kommunens. Tallet varierer derfor en smule fra den tidligere opgørelse over andelen af tosprogede elever på skolen. Andel af skoledistriktets elever, der er indskrevet på egen distriktsskole 47,7 % ved en anden af kommunens folkeskoler 38,7 % Opgjort pr. 5/ De resterende børn er fordelt på henholdsvis privatskoler, efterskoler, amtskommunale skoler, kommuneskoler udenfor kommunen o.l. Andel af skolens elever, der har bopæl i skoledistriktet. 76,3 % Opgjort pr. 5/ Elevvandring Antal elever der bliver på skolen hele skoleåret* 279 Frastrømning i alt 47 Tilstrømning i alt 49 * Tabellen dækker perioden fra august 2006 til juni 2007 og omfatter elever fra klasse. Økonomi I den nuværende budgetmodel for folkeskolerne i Århus Kommune, tildeles der midler til normalundervisningen via takster pr. elev. Taksten kan omregnes til et beløb pr. elev som vil være afhængigt af gennemsnitslønnen på den enkelte skole. For at alle skoler får en tildeling, der sikrer at det lovmæssige minimum kan overholdes, opererer modellen med en garanteret minimumstildeling, som tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstimetal på klassetrin tillagt 3 lektioner ugentligt pr. klasse. 6

7 Ressourcetildelingen til elevaktiviteter og undervisningsmidler er ligeledes elevtalsafhængigt. Derudover er der en række tildelinger til rengøring, vedligeholdelse, ledelse, støttecentrene, specialklasser, vikarer, videreuddannelse, tosprogede med videre, som dog kun er delvist er afhængigt af skolens elevtal. Skolens gennemsnitlige udgifter pr. elev...i normalundervisningen* kr....til undervisningsmidler** kr....til undervisningsmidler inkl. skolemediecentrets budget*** kr. * Antal elever 1-10 klasse normalundervisning er fra 5.9. tællingen. Udgifterne er de udmeldte budget 2006/2007 til normalundervingen samt garantipuljen. Tallene indeholder ikke midler til bygninger, skoleledelse, vikarer, tosprogede, støttecentre m.m.. Det skal endvidere bemærkes at børnehaveklasser ikke indgår. ** I budgettet 2006/2007 tildeles der en fast sats pr. elev på *** Skolemediecentrets samlede budget 2007 på kr. fordelt på alle skoler. Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand kr. Note: Der er medregnet midler til støttecenter, specialklasser, enkeltintg., tidl. Centerklasser, støttemedhjælpere, social pædagoger, tilskud til specialklassernes lejrskoler. Der indgår ikke 20.2 i tallene. Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog kr. Note: Tallet inkluderer bevillinger til sprogstøtte i bh.kl., tildeling klasse, ekstra bevillinger samt bevillinger til modtagerklasser og henvisninger. Ressourcer afsat til efter- og videreuddannelse pr. fuldtidslærerstilling (ressourcer til eksterne og interne kurser) kr. Note: Midlerne pr. skole består af udmeldte pulje 1 midler fra budget 2006/2007 samt midler uddelt fra Integration og sprogstøtte samt Videnscenter for pædagogisk udvikling. Midlerne fra Rådgivning og Specialpædagogik er ikke fordelt på skoler, hvorfor det beløb ikke er medregnet her. Den anvendte personalenormering er derudover opgjort ud fra udtræk fra lønsystemet aug-december 2006, hvor forbrugt normering på undervisningskontiene er opgjort. Der er således ikke taget hensyn til jan-jul Normeringstallene opgøres i lønsystemet incl. vikarer og kan ikke umiddelbart skilles ud. Medarbejdernes arbejdsmiljø Nedenstående opgørelse over medarbejdernes arbejdsmiljø er udarbejdet på baggrund af skolens APV, som blev foretaget omkring årsskiftet 2006/2007. En opgørelse over medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø har imidlertid ikke været mulig, da Arbejdsmiljøinstituttets (har pr. 1. januar 2007 skiftet navn til National Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA) undersøgelse, som følge af aftale med skoler og medarbejdere, har været begrænset til kommunens niveau som helhed. Den fysiske APV er opgjort ud fra medarbejdernes respons på 60 spørgsmål fordelt på nedenstående 9 problemområder. Antallet af problempunkter er fordelt efter opdelingen af problemområder i APV-skemaet. Det er i den sammenhæng vigtigt at pointere, at en sammenligning på tværs af problemområderne ikke er mulig, eftersom der er stor forskel på mængden af spørgsmål stillet indenfor hvert felt (fx er der stillet 24 spørgsmål om fysiske forhold, mens der kun er stillet 2 om hygiejne). Dertil kommer, at antallet af problembeskrivelser sagtens kan overstige antallet af problempunkter, da de enkelte problemer kan forekomme flere steder på skolen. De mest fremhævede problemområder vil derfor blive gennemgået yderligere nedenfor. Endvidere henvises der til skolens APV. 7

8 Oplysninger om skolens fysiske arbejdsmiljø Antal problempunkter Fysiske forhold 11 Indeklimaforhold 8 Velfærdsforanstaltninger 3 Ergonomiske forhold 1 Stoffer og materialer 0 Hygiejne 0 Ulykkesfarer/sundhedsrisiko 0 Sygefravær 0 Øvrige forhold 0 Problembeskrivelser i alt 24 Pladsmangel i såvel Fysik/Kemi, klasseværelser og personalerum, samt nedslidte møbler og inventar. Der er søgt om ombygning. Desuden fremhæves problemer med støj fra såvel børn som omgivelser, førstnævnte søges løst gennem pædagogiske tiltag, mens der foretages en måling af sidstnævnte. Derudover efterspørges bedre rengøring i flere lokaler. Problemer med temperaturregulering og træk er ligeledes fremtrædende i flere lokaler. Skolen har udarbejdet en handlingsplan for løsning af problemerne i APV en d Medarbejdernes sygefravær Data for sygefravær er opgjort pr. 1/ Data er samlet for de seneste 12 måneder, således at månederne juni og juli er taget med fra skoleåret Dette er valgt for at få et helt skoleår, hvilket er nødvendigt pga. sæsonudsving i sygefraværet. Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer weekender og helligdage, således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, så er det en halv helårsansat. Fraværstallene inkluderer almindelig sygdom og kronisk sygdom ( 56) for alle medarbejdere, inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. Gennemsnitligt antal syge-/fraværsdage pr. helårsansat Skolen Kommunen medarbejder i alt* 29,2 19,4 lærer 25,2 16,9 pædagog 53,6 23,9 * inkl. TAP og andre medarbejdergrupper. Separate optællinger for disse grupper er ikke medtaget, da deres begrænsede størrelse vil generere for stor gennemsigtighed. Fysiske rammer Det har i denne første generation af kvalitetsrapporten ikke været muligt at fremstille en systematisk, kriteriebaseret vurdering af kvaliteten af bygningsmassen og skolernes fysiske 8

9 rammer. Der er dog fremadrettet fokus på dette aspekt. Den objektive, fagligt funderede vurdering erstattes således i år af en oplevet brugerbaseret vurdering. Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfreds eller meget tilfreds med Skolen Kommunen de fysiske rammer indendørs alt i alt 51 % 37 % de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) 47 % 47 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august

10 Oplysninger om organisation Undervisningstid og timetal Undervisningstid Til dokumentation af den tid lærerne anvender i forbindelse med det udvidede undervisningsbegreb, benyttes Uni-C s opgørelse over lærernes undervisningstid. Andelen er udregnet på baggrund af lærernes brutto-arbejdstid, hvilket blandt andet betyder at ferie/søgnehelligdage er inkluderet. Det er derfor vigtigt at holde sig dette for øje i vurderingen af procentsatsen. Det er imidlertid det officielt anvendte grundlag for denne indikator, hvorfor den også anvender her. Skolen Kommunen Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (udvidet undervisningsbegreb)* 36,4 % 36,2 % Kilde: UNI-C, opgjort pr. 5. september * Hermed menes, at undervisning ikke kun skal forstås som traditionel klasseundervisning, men ligeledes som alternative læringssituationer, hvor læreren er i kontakt med eleverne (fx gruppearbejde, elevsamtaler, lejrture m.m.), jfr. arbejdstidsaftalens 3. Timetal Undervisningstimer* Klassetrin Antal planlagte undervisningstimer Vejledende timetal** ,5 772,5 772,5 802, Minimumstimetal*** * Ved fastsættelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime, jf. skolelovens 16, stk. 3. ** Fastsat af undervisningsministeren for det enkelte skoleår. *** Fastsat af undervisningsministeren for det enkelte skoleår. Eftersom tallet opgøres for flere klassetrin samlet og med afsæt i et generationsprincip, (dvs., at der skal måles på den enkelte klasse henover flere skoleår), er det imidlertid ikke muligt at foretage en direkte sammenligning mellem planlagte undervisningstimer og minimumstimetallet i denne rapport. Tallet vil derfor blot fungere som en guideline i forhold til en vurdering af skolernes overholdelse af de lovmæssige krav. Difference i forhold til minimumstimetallet 505 Difference i forhold til det vejledende timetal -35 Aflyste undervisningstimer Aflyste undervisningstimer (hvor børnene får fri/sendes hjem) i pct. af planlagte undervisningstimer Note: Skolernes egen indberetning 0,31 % 10

11 Linjefagslærere Nedenfor findes en oversigt over linjefagsdækningen fordelt på udvalgte fag. Der er i dataindsamlingen specifikt spurgt om linjefagsuddannede lærere, idet der for overskuelighedens skyld er foretaget et rent snit. Opgørelsen omfatter altså ikke lærere, der på anden vis har erhvervet sig faglige kompetencer svarende til linjefag eller dele heraf, herunder gennem lang anciennitet inden for faget eller gennem særlige ekstra kurser. Det fremgår heller ikke, om skolen prioriterer således, at fx undervisning i natur og teknik er varetaget af en lærer med en anden naturvidenskabelig linjefagsbaggrund (fx en lærer med liniefagsuddannelse i fysik/kemi). Der kan således ikke umiddelbart drages entydige konklusioner om undervisningens faglige standard på baggrund af opgørelsen. Klassetrin Antal klasser Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse i faget Dansk Engelsk Fransk Tysk Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Geografi Natur / teknik Fysik / kemi Biologi * ** 1*** *** * Note: Skemaet er baseret på skolernes indberetninger af antal klasser og linjefagsdækning pr. juni p-klasser for ældre tosprogede. * En modtagelsesklasse der ikke har engelsk2 ** To modtagelsesklasser har ikke engelsk *** To modtagelsesklasser og en specialklasse har ikke tysk **** To specialklasser har ikke tysk Antal (og andel) lærere, der har speciallæreruddannelse eller linjefagsuddannelse i specialpædagogik Ubesvaret Antal (og andel) lærere, der har linjefag i dansk som andetsprog* 8/(15,4%) * Iflg. Århus Lærerseminarium omfatter liniefagsuddannelsen i dansk som andetsprog 250 undervisningstimer. Den grundlæggende efteruddannelse i undervisning af tosprogede elever på JCVU foregår over 2 år med 2 moduler á 120 undervisningstimer = i alt 240 timer. Det vurderes, at denne uddannelse giver kompetencer svarende til linjefagsuddannelsen. Lærere, der har JCVU s efteruddannelse, tælles derfor med. Vandreklasser Antal vandreklasser* 2 Antal vandreklasser skolen skal tåle (i flg. lokaleopgørelsen) 0 * Tallet er beregnet ud fra Lokaleopgørelsen, hvor antallet af klasselokaler er fratrukket antal klasser. 11

12 Oplysninger om ydelser Tilrettelæggelsen af den løbende evaluering Skolens evalueringsstrategi Det er besluttet, at den enkelte skole skal beskrive status på den eksisterende evalueringspraksis, således at skolen ved udgangen af skoleåret 2007/08 har udviklet og beskrevet en fælles systematik i skolens evalueringspraksis. Fristen for denne beskrivelse er 1. juli Beskrivelsen skal omhandle, hvordan skolen arbejder med: Evaluering på elevniveau Evaluering på pædagog-, lærer- og teamniveau Evaluering på ledelsesniveau Evaluering på skoleniveau I nedenstående tabel findes en pejling på skolens arbejde med evalueringsstrategi / systematik til fremme af evalueringskulturen. Områder hvor skolen har nedskrevet en strategi/systematik for arbejdet med evaluering Elevniveau (den løbende evaluering) Pædagog-, lærer- og teamniveau Ledelsesniveau Organisations-/skoleniveau Elevplaner Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal fra skoleåret 2006/07 have en skriftlig elevplan, som skal indeholde oplysninger om resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag og den opfølgning, som er besluttet. En skriftlig elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter, der udarbejdes på en folkeskole om hver enkelt elev. Elevplanen skal udleveres til alle forældre og skal indeholde oplysninger om den løbende evaluering i alle fag. Elevplanen skal desuden indeholde oplysninger om, hvordan skolen vil følge op på evalueringsresultaterne, herunder resultaterne af de obligatoriske nationale test. Det vil sige, at der skal opstilles læringsmål for den enkelte elev på baggrund af evalueringsresultaterne. Skolen har skriftligt fastsatte principper for anvendelsen af elevplaner udarbejdet og udleveret første version af elevplaner til elever/forældre Antal gange skolen påtænker at drøfte elevplanerne med henholdsvis Elever Forældre elever og forældre Indskoling 1 1 Mellemtrin 1 1 Udskoling

13 Portefølje Århus Kommune har gennem flere år satset på portefølje som redskab i forbindelse med den løbende lovpligtige evaluering i undervisningen. En portefølje er elevens eget udvalg af repræsentative arbejder samlet gennem en periode med henblik på evaluering. Den giver eleven mulighed for at reflektere over egen læring/udbytte af undervisningen samt giver eleven et bedre overblik over undervisningens mål og indhold. Samtidig dokumenteres elevens udbytte af undervisningen overfor lærere og forældre. Antal klasser, der anvender porteføljer regelmæssigt fordelt på fag og klassetrin Klassetrin Antal klasser Dansk Matematik Fremmedsprog Øvrige områder hvor portefølje anvendes regelmæssigt Børnehaveklasserne SFO en Specialundervisningen Nej Områder hvor portefølje anvendes obligatorisk Portefølje er obligatorisk i følgende fag: Dansk, Matematik, alle naturfag og sprogfag. Øvrige evalueringsredskaber til løbende evaluering Udover elevplaner og portefølje gøres der brug af en bred vifte af evalueringsredskaber og - metoder på skolerne. Generelt har den enkelte skole et forholdsvist bredt repertoire, hvad angår redskaber til evaluering og dokumentation. Metodevalget er som oftest afstemt til det pågældende alderstrin. Regelmæssigt anvendte evalueringsredskaber/metoder til løbende evaluering i indskoling Portefølje. kan, kan næsten. Matematik test, dansk test, KTI mellemtrin Portefølje, dansktest, matematiktest udskoling Portefølje, dansktest, matematiktest Tilrettelæggelsen af arbejdet med holddannelse Det fremgår af folkeskolelovens 25, at undervisningen på klassetrin kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Eleverne skal dog på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden. 13

14 Den fleksible holddannelse og undervisningsdifferentieringen generelt er et vigtigt aspekt i Århus Kommunes rummelighedsindsats. Børn og Unge vil, jf. Udviklingsplanen, sikre inkluderende læringsmiljøer, der giver alle børn og unge lige muligheder ved at tage udgangspunkt i, at børn er forskellige og har forskellige behov og ressourcer. Også i Alle tiders folkeskole er fleksibel holddannelse nævnt som et tiltag, der fremmer rummelighedsbestræbelsen. Skolen har fastsat skriftlige principper for arbejdet med holddannelse Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Nedenstående to grafer opsummerer, hvilke henholdsvis pædagogiske og praktiske / organisatoriske begrundelser skolerne har for iværksættelse af holddannelse i undervisningen. Anvendte pædagogisk kriterier for skolens tilrettelæggelse af holddannelse Fagligt niveau/behov Interesser Køn Motivation og engagement Alder/klassetrin/modenhed Socialpædagogiske forhold/sociale fællesskaber Læringsstile Nej Behov for undervisning i dansk som andetsprog Andre kriterier: Praktiske og organisatoriske begrundelser for skolens tilrettelæggelse af holddannelse Emneuger/featureuger Tværfaglige forløb/projekter Deletimer Valgfag De fysiske rammer/faglokalers indretning og størrelse Elevtal i klasserne Andre begrundelser: Procentandel af undervisningstiden, hvor der arbejdes med holddannelse i 0-10 % % % % % Indskoling Mellemtrin Udskoling Tilrettelæggelsen af skole/hjem samarbejdet Det understreges i formålsparagraffen for folkeskolen, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder. I Børn og Unge skal forældresamarbejdet, jf. Udviklingsplanen, styrkes ved at have tydelige opgave-, rolle-, og ansvarsfordeling som grundlag for et gensidigt, forpligtende samarbejde 14

15 med forældrene om børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det fremgår endvidere af Udviklingsplanen, at forældreansvaret samt forældrenes deltagelse og indflydelse i forhold til Børn og Unges tilbud skal understøttes. I skolepolitikken Alle tiders folkeskole er skole-hjem samarbejdet et selvstændigt fokusområde, hvilket indebærer, at hver skole har skullet sætte mål og iværksætte dokumenterede indsatser på området. Skolen har skriftligt fastsatte principper for skole-hjem samarbejdet Gennemsnitligt antal skole-hjem samtaler pr. elev pr. år i Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Antal klasser med klasseråd/klasseforældreråd 13 Antal klasser uden klasseråd/klasseforældreråd 16 Gennemsnitligt antal afholdte møder pr. klasseråd/klasse-forældreråd pr. år 2-4 Sociale og faglige arrangementer med deltagelse af forældre fordelt på Klasseniveau 2 pr. klasse Årgangsniveau Skoleniveau Skolefest, julemarked, studieugeaften, valgfagsaften, motionsdag, dimmision, cirkusforestilling, 5. klasses teater, forældretopmøder med skolebestyrelsen. SFO Grillfest, 2x forældremøde, forældrekaffe, sociale arrangementer sammen med undervisningen. Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand I Århus er den specialpædagogiske indsats inkluderet i strategien for rummelighed i såvel skolepolitikken som i Udviklingsplanen. Skolen er en skole for alle, og børn, unge og forældre skal opleve, at der er plads til mennesker med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. Skolen har skriftligt fastsatte principper for specialundervisning/ specialpædagogisk bistand 15

16 Skolens organisering af specialundervisningen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Eleverne får specialundervisning uden for klassens skema Specialundervisningen foregår i skolens støttecenter Specialundervisning gives som støtte i normalklassen Specialundervisningslærer indgår i teamets planlægning Andel af skolens specialundervisning, der er gennemført ved, at eleverne er taget ud af klassen i 0-25 % af de almindelige timer % af de almindelige timer % af de almindelige timer % af de almindelige timer Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Tosprogede elever med sprogstøttebehov har ret til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning gives i videst muligt omfang som en dimension i den almindelige undervisning, jf. ministeriets vejledning. Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog... som en integreret del af undervisningen i den almindelige klasse* i modtagerklasser udenfor den almindelige undervisningstid undtagelsesvist parallelt med klassens undervisning (på hold, støttecenter 25 eller lignende) Kilde: Skolernes egne indberetninger *Skolerne kunne her i princippet angive samtlige tosprogede elever, idet det forudsættes, at undervisning i dansk som andetsprog er integreret i den almindelige undervisning i fagene. Følgende tabeller beskæftiger sig med denne inddragelse af dansk som andetsprog i skolens undervisningspraksis. Som fremhævet i ministeriets vejledning skal Fælles Mål for dansk som andetsprog koordineres med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag i undervisningens tilrettelæggelse i en klasse med tosprogede elever, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Undervisningen skal tilrettelægges sådan, at alle elever kan nå de fastsatte trin- og slutmål for folkeskolens enkelte fag. Organiseringen heraf sker med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Skolens inddragelse af dansk som andetsprog i udarbejdelsen af årsplanerne I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Indskoling Mellemtrin Udskoling 16

17 Skolens inddragelse af dansk som andetsprog i udarbejdelsen af individuelle elevplaner I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Indskoling Mellemtrin Udskoling Skolens drøftelser af Fælles Mål for dansk som andetsprog på teammøder I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Indskoling Mellemtrin Udskoling 17

18 Oplysninger om effekt Læring og udvikling For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal stimuleres til at udvikle selvstændighed, samarbejdsevne, kreativitet og lyst til at lære Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver forår 2007 Fag: Skolen Kommunen Dansk Mundtlig 8,4 8,5 Skriftlig 8,0 8,0 Retstavning 8,2 8,2 Engelsk Mundtlig 8,5 8,4 Skriftlig 8,7 8,6 Tysk Mundtlig Fransk Skriftlig Mundtlig Skriftlig Matematik 8,1 8,2 Fysik/kemi 6,9 7,6 Geografi Biologi 7,2 7,9 Samfundsfag Mundtlig Skriftlig Historie Kristendomskundskab Samlet gennemsnit 7,9 8,0 Note: Fag som hjemkundskab, håndarbejde, sløjd og latin er udeladt grundet for stor gennemsigtighed som følge af begrænset deltagelse. Resultater af kommunale test De kommunale test gennemføres hvert andet år, således at læsetesten i 3. klasse gennemføres i ulige år, mens læsetesten i 8. klasse og testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i lige år. Første læsetest for 3. klasserne blev dog gennemført i 1998, mens 8. klasserne havde 18

19 deres første test i Det er således allerede nu muligt at betragte udviklingen af elevernes færdighedsniveau. Nedenstående er en grafisk fremstilling af denne udvikling. Målet med prøven i talfærdighed er at bidrage til status over elevernes faglige standpunkt i talfærdighed, herunder bevægelse i forhold til det fastlagte færdighedsniveau. Færdighedsniveauet angives på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Det overordnede succeskriterium for testresultaterne er en placering af 80 % af eleverne i grupper 1-4. For såvel talfærdighed som læsetest gælder derudover en målsætning om at færdighedsniveauet som minimum skal fastholdes. Hvad angår læsetestene forventes yderligere at andelen af sikre læsere (gruppe A og B for 3. klasse samt G1 og G2 for 8. klasse) fastholdes, mens andelen af usikre læsere (gruppe D, E og F for 3. klasse samt G4 og G5 for 8. klasse) falder. Kategorierne for de to læsetests er som fremgår ikke ens, hvorfor det heller ikke er muligt at foretage en sammenligning mellem de to klassetrin. 19

20 Overgang til ungdomsuddannelse Nedenstående tabeller sammenfatter overgangen fra 9. klasse til ungdomsuddannelser i Med ungdomsuddannelse menes her en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse (gymnasier, tekniske skoler, købmandsskolen, SOSU etc.), som giver kompetence til at gå direkte i arbejde eller fortsætte med en videregående uddannelse. Tallene er udtryk for andelen af afgangselever fra skoleåret 2005/06, der er indskrevet pr. november Skæringspunktet anvendes med den begrundelse, at eleverne på dette tidspunkt har haft tid til at finde på plads i ungdomsuddannelsessystemet. Derudover præsenteres tallene for overgang til 10. klasse, da dette klassetrin er meget populært i kommunen. En udeladelse af denne overgang kunne derfor give et misvisende billede af elevernes samlede overgangsratio. Dertil kommer overgange til afklarende eller uddannelsesforberedende og kvalificerende forløb, som ligeledes må anses som en positiv udvikling. Kategorigrupperne er imidlertid meget små, hvorfor de ikke er udspecificerede ligesom 10. klasse. Andelen af afgangselever, der Skolen Kommunen fortsætter i 10. klasse 50,0 % 54,2 % påbegynder en kompetencegivende uddannelse samme år, som 18,8 % 35,7 % de går ud af folkeskolen Note: Den samlede overgang til henholdsvis kompetencegivende uddannelse, 10. kl., afklarende samt uddannelsesforberedende og kvalificerende forløb er på 81,3 %. Andelen af tosprogede* afgangselever, der Skolen Kommunen fortsætter i 10. klasse 0,0 % 56,3 % påbegynder en kompetencegivende uddannelse samme år, som 50,0 % 28,3 % de går ud af folkeskolen Note: Den samlede overgang til henholdsvis kompetencegivende uddannelse, 10. kl., afklarende samt uddannelsesforberedende og kvalificerende forløb er på 50,0 %. * Her menes alle elever med en anden etnisk herkomst end dansk. Rummelighed For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed samt indgå i forpligtende fællesskaber. Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer samt tage ansvar for sig selv og andre Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov 20

21 Elevernes alsidige kompetencer Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der i nogen grad eller i høj grad mener, at skolen bidrager til, at barnet bliver i stand til : Skolen Kommunen at danne egne holdninger og respektere andres holdninger 92 % 91 % at forstå egne og andres livsformer og kulturer 96 % 89 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august 2005 Mobning Andelen af elever i 8. klasse, der føler sig mobbet (en eller flere gange om ugen) Skolen Kommunen Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der i nogen grad eller i høj grad mener Skolen Kommunen at mobning er et problem på skolen 38 % 49 % at skolen gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning 78 % 79 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august 2005 Trivsel og sundhed For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende mål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner Elevernes trivsel Sundhedsplejen, Århus Kommune, har indsamlet data vedrørende elevtrivsel i 1. og 6. klasse i skoleåret 2006/2007. Oplysningerne er fremkommet gennem selvrapporterede skalaspørgsmål, som er et arbejdsredskab for sundhedsplejersken i forbindelse med sundhedssamtalen. Svarene er afgivet ved en markering på en skala fra 1 til 10 med 10 som udtryk for højest grad af trivsel. 6. klasses elever udfylder som oftest selv skemaet, mens det er normen, at 1. klasses elever udfylder skemaet sammen med forældrene. Spørgsmålene er stillet som oplæg til Sundhedssamtalen, hvor spørgsmål og svar bliver drøftet og uddybet. Graferne vedrørende trivsel for den enkelte skole er i delrapporterne udformet således, at skolen er sammenlignet med kommunens gennemsnit. Data er udregnet i procenter, der sikrer 21

22 sammenlignelighed mellem tallene. Da der for nogle skoler kan forekomme få elevbesvarelser i enkelte af skalaens kategorier, er de konkrete procenttal udeladt i graferne. 22

23 Undervisningsmiljøvurdering Nedenstående er en opgørelse over skolens indberetning af elevernes vurdering af det fysiske undervisningsmiljø. Pga. de meget forskelligartede UMV er har det ikke været muligt at lave en sammenstilling af elevernes vurdering vedr. det psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. For nærmere oplysninger, se skolens UMV. Oplysninger om skolens undervisningsmiljøvurdering det fysiske undervisningsmiljø Ren gøring Støj problemer Dagslys Kunstig Belysning Luftkvalitet Temperaturforhold Generelt vedligehold Pladsforhold Oprydning og orden Indret ning Signaturforklaring: - Skolen angiver, at (et flertal af) eleverne har vurderet at det pågældende felt er i orden P Skolen angiver, at (et flertal af) eleverne har vurderet, at der er problemer indenfor dette område Blank: Eleverne har ikke vurderet dette i deres UMV, eller det er ikke angivet, om forholdene er i orden eller ikke. Forældretilfredshed vedrørende trivsel Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der er tilfreds eller meget tilfreds med skolens evne til at skabe trivsel for barnet Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august 2005 Skolen Kommunen 73 % 71 % Elevernes fravær Nedenstående tabel er en oversigt over elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær. Optællingen er foretaget d. 4. juli 2007 og udgør et øjebliksbillede af elevernes fraværsstatistik på optællingsdagen. Det er blandt andet forklaringen på, at elevtallet her er en smule anderledes end tidligere opgjort. Dertil bør tilføjes, at skolernes deadline for indberetning af junimåneds fravær har været d. 15. august, hvorfor enkelte fraværsdage kan være udeladt i nedenstående. 23

24 Antallet af fraværsdage i perioden 1. august til 4. juli 2007 Fraværsdage på grund af sygdom Bevilget ekstraordinær frihed Ulovlige fraværsdage Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev ,65* 3,37* * På baggrund af antal indskrevne elever: 450. Bekymrende fravær Bekymrende fravær er fravær i længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund, der af skoleledelsen, i samarbejde med specialcentret eller skolens tværfaglige forum, vurderes at kræve handling. Hvis det skønnes nødvendigt inddrages relevante medlemmer af skoledistriktsgruppen. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Alt fravær over 7 dage over en periode på 20 skoledage eller 15 fraværsdage over en periode på 60 skoledage skal give anledning til, at skoleledelsen, i samarbejde med specialcentret eller skolens tværfaglige forum og evt. medlemmer af skoledistriktsgruppen, aktivt tager stilling til, hvorvidt fraværet er bekymrende. Alt fravær, der er bekymrende, skal resultere i udarbejdelsen af en handleplan. Nedenstående er en opgørelse over antallet af elever med bekymrende fravær ud fra ovenstående definition. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at antallet af elever med bekymrende fravær ikke er lig antallet af elever med højt fravær. Som det fremgår af definitionen, er det op til den enkelte skoles ledelse i samarbejde med specialcenter eller tværfagligt forum at vurdere, om fraværet skal betegnes som bekymrende. Elever med bekymrende fravær (handleplan) Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev Elever med handleplan i % af samlet elevtal ,00% Forældresamarbejde For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende mål: Magistratsafdelingen for Børn Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal stille krav om, at forældrene tager medansvar for børn og unges udvikling Brugertilfredshed med skole-hjem samarbejdet Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der er tilfreds eller meget tilfreds med Skolen Kommunen samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 75 % 74 % skole-hjem samtalerne 76 % 76 % 24

25 Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august 2005 Generel brugertilfredshed Andelen af forældre til børn i folkeskolen, der er tilfreds eller meget tilfreds med Skolen Kommunen skolen alt i alt 82 % 74 % SFO alt i alt 72 % 76 % Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse med skoler og fritidsordning, august

26 Skolebestyrelsens udtalelse om kvalitetsrapporten 26