Aftale Jammerbugt kommune. Harriet Meisner Jens Jungersen Lisbeth Christensen. Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder. Aftalen gælder for 2014

Transkript

1 Aftale 2014 Jammerbugt kommune Harriet Meisner Jens Jungersen Lisbeth Christensen Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Dette er en aftale der er indgået mellem leder af Børnehuset Aabybro Lisbeth Christensen, Børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune.. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Børnehaven Børnehuset Peter Løthsvej Aabybro Boernehuset@jammerbugt.dk Hjemmeside: Leder Lisbeth Christensen 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets målgruppe: Børn i alderen fra 2,11 år til skolestart, hvor der sker automatisk overflytning 1. april i samme år som skolestart er planlagt

4 Aftaleområdets interne organisation: Børnehuset er normeret til 75 børn, men har i en årrække haft flydende normering. I 2013 var der budgetteret til 80 børn. Det gennemsnitlige børnetal nåede dog væsentlig højere og ved udgangen af 2013 var der indmeldt 98 børn. For at imødekomme det stigende antal børn blev der taget første spadestik på en tilbygning i i nov. mdr Denne tilbygning forventet færdiggjort i juni januar 2014 er der indskrevet 98 børn. Vi er opdelt i 4 grupper hvoraf de 3 grupper har børn fra 3-5 år. Vi arbejder på, at der en ligelig fordeling af børn med hensyn til alder og køn på alle 3 stuer. På den 4. stue er der de kommende skolebørn. Børnehuset er en institution i 2 etager, hvor de kommende skolebørn har til huse på den øverste etage. Der er 29 kommende skolestarter. På grund af sikkerhedsrisiko under byggeriet er denne gruppe placeret i en pavillon fra nov til juni Der er blevet bygget en mellem gang, så der er direkte er adgang fra børnehuset. Samtidig er der lavet en lille ny tilbygning med garderober for at dække dette behov Personale ressourcer på den enkelte stue afpasses efter børneantal og aldersgruppe. Til april 2014 har vi 29 børn, der skal overflytttes til start i Sfo. Det næstkommende år forventer vi at have ca 45, der skal starte i skole. Det har været en stor succes blandt børn, forældre og personale, at vi har opdelt børnene efter alder. Vi vil gerne bibeholde denne struktur og kan løse denne opgave pga af tilbygningen, som er i 2 etager. Ved ibrugtagningen får førskole gruppen dobbelt så meget plads. Samtidig bliver der toiletforhold og et køkken lignende rum, som gør, at hele overetagen bliver meget funktionelt. Selv om vi i det daglige arbejder stueopdelt, kan børnene opholde sig over hele huset. På den enkelte stue har hvert barn og personale deres base. Det er her, de spiser, laver aktiviteter, holder fødselsdag og laver aktiviteter ud af huset. Personalet på den enkelte stue har det overordnede pædagogiske ansvar for de børn, der går der. Når den nye afdeling bliver taget i brug juni 2014 er det tanken, at den nye underetage skal rumme de nytilkomne børn,der kommer fra dagpleje eller vuggestue. Dette for at skabe en rolig og tryk opstart i børnehaven. Hvis prognoserne holder, får vi stadig fremover mange børn. Vi ved at ved opstart, er det vigtigt at der skabes ro, struktur og forudseelighed. Dette mener vi bedst, vi kan give de små nye ved at lave en form for indslusningsgruppe. Når de så er parat til det, er meningen,at de så skal på en af de 3 andre grupper, der rummer de 3-5 årige Vi tilbyder svømning i fastlagte grupper en gang om ugen på skift mellem grupperne, der har børn på 4-5 og 6 år. Vi har en stor kuperet legeplads, hvoraf en stor del er taget i brug til får, geder, kaniner og kat. Disse dyr er kendetegnet for Børnehuset og børnene lærer omgang og hensyntagen til dyr, samt den daglige pleje. For at fremme udelivet og for at imødekomme det stigende antal børn, har vi i 2013 valgt at få opstillet et multihus på legepladsen. Dette hus,som er på 70 kvm., indeholder et stort aktivitetsrum med brændekomfur og køkken vask. Dette hus fungerer samtidig som aflastningsrum under byggeperioden. Dette multihus har kostet ca kr. Denne store invistering har været et godt valg, som allerede efter 3 mdr. brug kun har bragt glæde, indlæring og større trivsel hos børn og personale

5 Forældreforeningen Svanen, hvis medlemmer vælges på forældremøde i marts står for drift, vedligehold og planlægning af weekend/feriepasning af dyrene, som går på skift imellem de enkelte forældre. Vi prioriterer udeliv højt og arbejder til stadighed på at gøre legepladsen attraktiv og motorisk udfordrende. Vi har meget glæde af vores motorikbane, som vi opførte i 2010 og nu i 2013 det nye multihus. Vi afholder 2 forældremøder om året. Mødet i marts indeholder valg til bestyrelse og valg til Forældreforeningen Svanen. Efterårsmødet afholdes på den stue, hvor barnet har sin tilknytning. Dog valgte vi i nov.2013 at have en foredragsholder, som fortalte forældrene og personalet om ICDP eller rettere vejledning i anerkendende tilgang i vores kommunikationsform. Aftaleområdets målgruppe: Børnehuset er en daginstitution med flydende normering ( grundnormering er 75 børn ) Der modtages børn mellem 2,11 år og til april i det år,barnet skal i skole. De sidste 4 år har børnetallet ligget over grundnormeringen på gennemsnitlig 86 børn og i børn. Aftaleområdets interne organisation: Personalet i Børnehuset består i 2014 af leder 37 t. 9 pædagoger 314 t.,2 pædagogmedhjælper 67 t., 1 studerende 32,5 t. 1 person i flexjob som hushjælp med 20 t., Herudover har vi en person i arbejdsprøvning 37t. Vi har ansat rengøringshjælp 17 timer om ugen. Ved hendes sygdom/ferie afløser vores hushjælp. Sidste år havde vi et ønske om at ansætte en udepædagog, hvis vi økonomisk havde råd. i valgte derfor at ansætte en pædagog med 35 timer. Samtidig blev der i sidste halvår af 2013 ansat en ressourcepædagog med 33 timer om ugen. Udepædagogen er efter strukturændringer pga opførelsen af multihuset og stadig stigende antal børn blevet en fast del af normeringen altså fast i en børnegruppe. Alle pædagogerne har nu på skift ansvar for udelivet og åbning / lukning af multihuset. Vi har fordelt faglærte og ufaglærte på hver stue i et timeantal, der svarer til det faktiske børneantal. Vi har taget en ledelsesmæssig beslutning om overvægt af pædagogisk uddannet personale i denne periode, hvor alt i Børnehuset er i stadig forandring. Åbne og lukkevagterne varetages primært af uddannede pædagoger. Vores åbningstid er fra 6,00-16,40 mandag til fredag. Fredag er åbningstiden 6,00-15,43. Pædagogerne møder kl. 6,00 og arbejder alene til klokken 6,30. Ligeledes om eftermiddagen, hvor pædagogerne er alene fra klokken 16,30-16,40. Vi forsøger i vides muligt omfang ikke at benytte os af vikarer. Personalet hjælper hinanden med at få dagen til at hænge sammen. Det er vigtigt, at alle har forståelse for anvendelse af de tildelte økonomiske ressourcer

6 3.3 Samarbejdspartnere Vores overordnede samarbejdspartner er Børne- og familieforvaltningen med Børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled. Desuden samarbejder vi med pladsanvisningen og dagplejeformidlingen. Lønkontoret og økonomiafdeling er også samarbejdspartner, som vi gør jævnligt brug af. Internt i jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartner PPR. Vi afholder ca. 8 møder med Kompetenceforum med deltagelse af Psykolog Azemina Kovacevic og talepædagog Kirsten Rønnau. Vi samarbejder med Aabybro friskole og Aabybro skole/sfo om overgangen fra børnehave til skole. Vi samarbejder også med dagplejen omkring overgangen fra dagpleje til børnehave. Med begge samarbejdspartner er der lavet en samarbejdsaftale.. Samarbejdsaftalen med skole/sfo er stadig under stadig udvikling, da det kræver en del beslutninger at gøre overgangen fra børnehaven til start i Sfo 1 april smidigst og lettest at håndtere for alle partner. Børnehuset har en førskolegruppe, hvor børnene optages april året forinden de skal overflyttes til sfo start. Denne beslutning gør. at forberedelsen til Sfo/skole får en glidende overgang over hele det sidste børnehaveår. Denne gruppe er i 2013 på 29 børn. Ved overflytning til sfo i april 2014 og efter færdiggørelsen af tilbygning starter førskolegruppen op på 1. salen med ca. 45 børn Omkring ferie samarbejder vi med Thomasmindeparkens børnehave i forbindelse med vinter/efterårs og påskeferie samt kursusdage. Dog tages der ved hver ferieafholdelse beslutning om, vi skal have en eller begge børnehaver åbne. I forbindelse med sommer og juleferie samt grundlovsdag og dagen efter Kristi Himmelfartsdag samarbejder vi med Thomasmindeparkens Børnehaven, Skipper Clements Børnehave, Anlægsvejens børnehave, Ulveskovens Børnehave samt Gjøl sfo og Børnehave samt børnehaver i Biersted og Nørrehalne således, at der kun er en institution åben i Aabybro. Ledelsesansvaret går på skift efter vedtagne regler. I 2014 er det Thomasmindeparkens Børnehave, der har åben i uge og fredag før Kristi Himmelfarts dag. Juleferien varetages af Børnehuset Biersted Vi samarbejder med dagplejen og har en gang om måneden besøg derfra. Vi reviderer en gang årligt samarbejdsaftalen, da det er vigtigt for begge partner, at ordningen fungerer tilfredsstillende. Vi afholder distriktsmøder på Aabybro skole ca. 5 gange om året. Som leder deltager jeg også i netværksmøder en gang pr. mdr., samt til ledermøde for børnehaveleder og tværfaglige ledermøder. De fleste møder afholdes efter vedtagen plan og tidsinterval. Der er ofte en mødeindkalder og en referent ansvarlig - 6 -

7 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Den økonomiske ramme for 2014 er 5.585,000 kr. Der er afsat kr. til sprogstøtte og kr..til specialpædagogiske opgaver. Børnenormeringen er sat op fra 80 til 95. Denne ramme skal dække 314 pædagogtimer, 67 medhjælpertimer og en studerende på 32 timers rengøringshjælp samt alle de andre konti til drift. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Lønbudget samt alle øvrige barnsbestemte kontier bliver udregnet efter nøgletal, som er besluttet af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune. Der er etableret lønsumsstyring og lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. Børnehuset har fået udlagt økonomi til at dække 95 indskrevne børn. Den 1/ er der 98 indskrevne børn, som pr. 1/2 stiger til 101. Der er ca 30 børn, der skal overføres til Sfo i april. Derefter forventer vi stigende tilgang, da vi ibrugtager vores nye tilbygning ca. 1 juni Vi forventer/håber på en gennemsnitlig børnetalsbelægning på Nøgletal: Personalenormering pr. barn ( antal timer pr. uge ) 5,06 Andel uddannet personale 70 % Andel uuddannet personale 30 % Pædagogisk personale Uuddannet personale Udgift til børnetalsafhængig udgift pr barn kr. pr. ansat pr. år kr. pr. ansat pr. år 2360 kr. pr barn pr. år - 7 -

8 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet - 8 -

9 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse At vi, på trods af justeringer af praksis, forsat har fokus på at sikre kvalitet i det tilbud man giver. Vi ønsker at have fokus på: Timeanvendelse på den enkelte stue ( 6 grupper pr. 1/6 ) skal stå mål med optag af børn. Vi skelner mellem alder og antal. Den enkelte medarbejder får mulighed for at udnytte sine spidskompetencer. At vi oplever, at der er mere tid til børnerelateret arbejde. At forældrene og personalet oplever større kvalitet i arbejdet og mere nærvær Der er sammenhæng mellem det planlagte årshjul og større ønske om mere tid til den enkelte opgave. Drøftelse på stuemøde, personalemøde og bestyrelsesmøde om planlagte arbejdsgange og aktivitetplaner. Alle hjælper alle i det daglige og feks. ved kursus/ sygdom osv. Der er lavet turnusordning mellem stuerne for bagning og eftermiddagsmad. Der er lavet turnusordning omkring fodring af dyrene Der er lavet struktur for - 9 -

10 Mål Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres hvem der arbejder ude og inde. Der er altid en inde, når alle er ude, så arbejdsgangen bliver lettet for det personale, der er ude. Daglig kalender med opgaver for f,eks møder med forældre, netværk og k forum Mødeplan med påtegning af mødetider samt påtegning for hvornår men er feks. er til møde Opsætte nyt køkken og udvidelse af køkken arealet ved at vælge inddrage garderobe rum Leder udarbejder budget og inddrager bestyrelsen. At vi ved ibrugtagning af ny afdeling juni 2014 har opsat køkken og udvidet fællesrum At forældrene udtrykker tilfredshed med åbne og lukke tilbuddet, som får mulighed for at finde sted i de nye køkken/ alrum faciliteter. Lave en planløsning således at det gamle og det nye byggeri hænger sammen. Feks ens gulvbelægningopsætning af stor foldedør imellem de 2 Er inddraget i byggeplanerne for nybyggeriet. Udgift ukendt Større sammenhæng mellem nyt og gammel byggeri, således at anvendelsen af Børnehuset er fremtidssikret i forhold til nye pædago- At bruger udtrykker tilfredshed og føler en sammenhæng mellem nyt og gammel

11 Mål Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres mødelokaler giske opgaver. Indkøb af inventar til de nybyggede 300 kvm Borde, stole, reoler osv Har lavet ønskeliste for nyindkøb Læreplanstema i uge 15 er fra Skrot til Slot, hvor børnene istandsætter gamle møbler og laver pynt til nye vægge Øget trivsel blandt børn og personale, samt øget respekt for inventar Personale, forældre samt børn udtrykker tilfredshed og at trivslen fremmes

12 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Målrettet forældresamarbejde At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. Fortsætte med at støtte op omkring den forældredrevne forening Svanen, som økonomisk står for dyrehold og praktiskarbejde så som mugning og fodring i weekend og ferie. At børn, forældre samt medarbejder finder glæde ved samarbejdet og forældrene får en fornemmelse af ejerskab til deres barns daginstitution. Der evalueres på møderne i Svanen og bestyrelsen samt personalemøde efter hvert arrangement. Støtte op omkring Svanens og dermed de mange forældrevalgtes arbejde for afholdelse af traditioner som. Feks sommerfest og spis sammen aftner At der til stadighed er stor tilslutning til fællesdagene Der bliver afholdt arbejdsdage, hvor der laves forbedringer både ude og inde Vi modtager gerne overskudsting fra familierne i form af feks: papir, legetøj, service og frugt

13 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Vi afstemmer forventninger til hinanden ved opstartsmøde og siden hen ved 3 mdr s samtalen, samt løbende årlige møder. At der er overensstemmelse med forældrenes forventninger og den leverede vare At vi oplever brugbare positive relationer Personalet skal øve sig i at tilkendegiver i ord og handling, hvilken forventninger vi har til samarbejdet med forældrene, således at kommunikationen går begge veje At vi i samarbejde med forældrene ser på hvordan de kan bidrage til udvikling af dagtilbuddet. Vi skal have lavet en ny velkomstfolder, hvor vi mere fokusere på oplysninger om dagligdagen praktiske oplysninger og klare gensidige forventninger. Velkomstfolderen skal gerne ved gennemlæsning støtte op på nogle af de punkter, der ved opstart kan gøre forældre bekymrede således, at der ved opstart er tryghed og klare forståelsesrammer og klarhed om gensidige forventninger. Optimere forståelsen for, hvad vi laver til dagligt sker ved dialog med forældrene, hinanden samt bestyrelsen. Hjemmesiden skal laves helt ny og indehol- Udpege nye ansvarlige personaler, der via kur

14 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres de flere oplysninger om læreplaner og hvad Icdp er. ser kan varetage hjemmeside opgaven Arbejdet med Icdp og læreplaner skal synliggøres og der skal anskaffes nye meddelelses tavler, hvor det dagligt gøres opmærksom på, hvad vi har arbejdet med i dag. Blive selvbevidste med hvad det er, vi selv går og laver samt udbreder forståelsen for Icdp og læreplaner til brugerne Tavlerne skal anskaffes inden udgangen af juli mdr. At Kidslink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for telefon. At Kidslink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. I perioden indtil Kidslink er implanteret står leder som ansvarlig for oplysning til forældre samt personale. Gør alle bekendte med tidsfristen ang. opstart Personalet deltager på opstartskursus, så alle implicerede kan betjene systemet. Er bruger behjælplige med opstart At alle ved udgangen af januar mdr er tilkoplet kidslink. At alt den daglige registrering af barnet samt billeddokumentation foregår via Kidslink At brugernetilkendegiver tilfredshed med systemet og at de anvender det Vi holder fortløbende øje med hvem, hvordan og hvor mange, der anvender Kidslink, således at vi senere kan anvende systemet til feks. nyhedsbreve

15 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Der skal ske en reflektion på alle niveauer såsom stuemøder, pædagogmøder og bestyrelsesmøde for at fremme kvalitetsudviklingen og styrke inklusionen Arbejdsgange der er uhensigtsmæssige kasseres og nye afprøves. Refleksion skal gerne ske samtidig med den pædagogiske praksis og det er vigtigt at kollegaer støtter op omkring hinandens praksis og gensidig evaluerer. Det er vigtigt at ingen står alene og alle støtter op omkring forandringer. Det er vigtigt at alle er omstillingsparate og der hele tiden sker en justering tilrettet praksis skulturen skal i Børnehuset implanteres i alle dele af mødevirksomheder, At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. Det er planlagt at møder internt i huset skal indeholde evaluering på alle planer. Lige fra stuemøder til persona- Det skal kunne mærkes på den pædagogisk praksis, at der sker en større meningsudveksling/ evaluering skal på mødeindkaldelse stå som fast punkt

16 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres lemøder. Refleksion skal implanteres i bestyrelsesmøder efter hver nyt tiltag. feks. fællesarrangementer Personalet skal dygtiggøres i evaluering evt via kursus Alle har samme udgangspunkt At evaluering implanteres som en naturlig ting, således der fremkommer læring 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.)

17 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. På den næste pædagogisk dag i juni mdr. laves der årshjul, hvor der beskrives årets gang, samt beskrivelse af inklusionspraksis og læring En succes er at der ved hvert inklusionsforsøg laves en evaluering, der kan drages læring af. Der bliver evalueret efter det nye system på alle rellevante møder Forskellige metoder er afprøvet i 2013 og det skal samles i en vidensbank Vi skal fokus på gruppesammensætning både i primærbasen og i andre gruppesammenhænge Relationsblomsten fra Eva afprøvet på mellemgruppen Vi bruger Eva modellen til aflæsning af relationsblomsten For at afprøve om det enkelte barn føler sig intergreret At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og personale. Alle medarbejder skal have fokus på ics trekanten og fokusere på den samlede værdi i alle tre sider. Leder præsenterer forståelsen og anvendelsen af Ics trekanten, som er i Jammerbugt s arbejdsmodeller/forståelsesramme i forhold til bla. samarbejde Håber på samarbejdsformen/ forståelsen bliver mer udviklet og personalet føler større sikkerhed i arbejdet med forældrene

18 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opgaveløsning. Leder er garant for at der uddelegeres opgaver til den enkelte uf fra kompetence og tager ansvar sammen med At der er fokus og følelse af at tingene lykkes for den enkelte medarbejder Metoden til evaluering bliver udviklingssamtale( Mus) med leder i efteråret

19 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres den enkelte for at opgaven lykkes Leder er opserverende om den enkeltes udførsel af opgaven. Den enkelte pædagog er ansvarlig for handleplan på alle primærbørnene At den enkelte føler, at der er afsat tid og rum til skriftligt arbejde, således af følingen med det enkelte barn gennemdrøftes/evalueres Ved indførsels af evaluering på alle niveauer fremmes fokus på opgaveløsningen Uddannelse af en personale, der kan varetage de studerende ---efterår At der er flere medarbejder, der får kendskab til den nye uddannelse og selv bliver opdateret Fortsat fokus på social kapital for at Flere fælles ture ud af huset. pla. lady Succesraten for social trivsel skal være høj og Tages med i Mus samtales der også

20 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres styrke trivsel og sundhed valk og registrering af den enkeltes motionsvaner i skemaform ( frivilligt) kan bedst aflæses på sygestatestikker skal have fokus på social kapital Markeringer med gult er pejlemærker fra Task Force om fremtidens Dagtilbud

21 6.0 Særlige vilkår Her angives såfremt der måtte være særlige vilkår der gør sig gældende for institutionen/fagområdet