Aftale Friluftbørnehaven Thomasmindeparken

Transkript

1 Aftale 2015 Friluftbørnehaven Thomasmindeparken Jammerbugt kommune Harriet Meisner Jens Jungersen Anni S. Andreasen. Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Dette er en aftale der er indgået mellem leder af Friluftbørnehaven Thomasmindeparken Anni S. Andreasen, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Friluftbørnehaven Thomasmindeparken Thomasmindeparken Aabybro mobil Leder: Anni S. Andreasen asa@jammerbugt.dk thomasmindebh@jammerbugt.dk Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består af såvel pasning som mulighed for leg, læring og udvikling af børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre og forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske praksis

4 Aftaleområdets målgruppe: Børn i alderen fra 2,10 år og til skolealderen. Aftaleområdets interne organisation: Vi har fysiske rammer til ca. 75 børn. p.t. 84 indskrevne børn. Personale sammensætning: 10 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 2 husassistenter og 1 leder, studerende fra pædagogseminariet. Kendetegn Hverdagsliv som afsæt for pædagogisk praksis. Med nærvær og fællesskab i relationerne til børnene har vi udviklet pædagogisk praksis med afsæt i autentiske hverdagsopgaver. Nødvendige opgaver såsom pasning af køkkenhave, så, plante, høste, sylte, madlavning og rengøring, danner i dag vores hverdagsliv med børnene. Vi opholder os, størstedelen af tiden, ude i naturen, på vores legeplads eller i nærmiljøet. Vi tror på, at friluftsliv medvirker til at skabe bedst mulige trivsel og udviklingsbetingelser for såvel børn som voksne. Vi har fuld forplejning, hvilket hos os betyder, at tilberedningen af de forskellige måltider er en højt prioriteret pædagogisk aktivitet, som børnene er en vigtig del af. Vi demonstrerer et praktisk indhold bag ordene fra jord til bord. Vi lægger vægt på at vise sammenhænge og hele arbejdsprocesser. Derfor kobles vores køkkenhave på vores køkkenhold, så vi anvender egne afgrøder i vores daglige madlavning. Vi har hver uge et køkkenhold bestående af 4 børn og en madpædagog", der dagligt fremstiller forplejning til 80 børn og 12 voksne. Endvidere har vi synlig rengøring som børnene ligeledes inddrages i. 3.3 Samarbejdspartnere Børne- og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled. Pladsanvisning og dagplejeformidling, samt dagplejer i nærmiljøet. Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR, hvor vi en gang ugentlig får besøg af en talepædagog. Yderligere afholder vi ca. 8 årlige møder i kompetenceforum med deltagelse af en psykolog, en talepædagog. Der afholdes distriktsgruppemøder ca. 4 gange årligt, - forhold vedr. helhed i barnets liv er i fokus. Vi samarbejder med Aabybro skole og Aabybro friskole samt tilhørende SFO om overgangen mellem børnehave og skole og i denne forbindelse også de øvrige børnehaver i byen

5 4.0 Økonomiske vilkår Økonomisk ramme for 2015: kr. inklusiv madordning. Rammen er beregnet ud fra en normering på 77 børn. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Lønbudget samt øvrige barnsbestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. NØGLETAL: Personalenormering pr. barn. (Antal timer pr. uge) 5,19. Andel uddannet personale 70 % Andel uudannet personale 30 % Pædagogisk personale kr. pr. ansat pr. år Uudannet personale kr. pr. ansat pr. år Børnetalsafhængig budget. pr. barn 6285 kr. pr. år Dækker administration, materiale, madordning, aktivitetsudgifter samt it, inventar. 4.1 Økonomisk ramme Den samlede budgetmæssige ramme: kr. 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) - 5 -

6 Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet I 2015 er der ikke ændret meget i forhold til målene for Dette skyldes at vi gennem vores deltagelse i Fremtidens dagtilbud har forpligtet os til IKKE at igangsætte yderligere udviklingsprojekter. Arbejdet med pejlemærkerne for Fremtidens dagtilbud fortsætter, da det var en proces der blev iværksat inden vi blev projekt kommune

7 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse. At medarbejderne har medejerskab af og forståelse for budgettets anvendelse. Budget gennemgås kvartalsvis på p-møder. Leder inddrager/informerer og opfordrer til fælles refleksion og prioritering. At budget balancerer ved udgangen af året. At inklusion, ICDP og nærvær i kontakten danner afsæt i relation til såvel børn, forældre og kollegaer. Kvalitativ drøftelse på bestyrelses- og personalemøder. At aktivitetsplan 2015 er gennemført med kvalitet i relation til børnene. At såvel børn, medarbejdere og forældre tilkendegiver tilfredshed med børnehaven. At der til stadighed tænkes bredt i forhold til ressourceanvendelse - fx samarbejde på tværs, genbrug, rationaler, rutiner m.m. Fortsat fokus på: Uddelegering af planlægningsopgaver, ex. temaperioder. Den enkelte medarbejders spidskompetencer udnyttes, bedste mand løser opgaven. At fokus på opgavefordeling har skabt forudsætninger for optimal ressourceanvendelse. Kvalitativ drøftelse på MED møder og ved MUS samtaler. At vi flytter os efter opgaven, ingen er færdige før alle er færdige! - 7 -

8 Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Tydelig opgavefordeling ift. praktiske opgaver. Afklarer mulighederne ifm. med fællesledelse mellem Thomasmindeparken og Anlægsvejens børnehave. Iværksætte proces til afklaring af om der er basis for en fælles organisation? 1 step: Dialog i medarbejdergruppen og med bestyrelsen i begge børnehaver. Optimale vilkår for børnene set ift. børnepolitikken, herunder fokus på lokaleanvendelse i de to børnehave - samt udnyttelse af faglige kompetencer At forældre udtrykker tilfredshed med dagtilbuddet, oplever sig hørt og inddraget i processen, samt at antallet at forældreklager som minimum er stagnerende

9 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Målrettet forældresamarbejde At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. Fortsættelse af indsats for Fokus på forventningsafstemning med forældrene i forbindelse med opstart. Dialog med forældrene om rollefordeling/ansvarsdeling ved deltagelse i børnehavens hverdagsliv. Imødekommenhed over for forældreinitiativer. At forældrenes deltagelse og kvaliteten i hverdagen optimeres. At medarbejderne forstår at agere i processen og forventninger er afstemt med forældrene. At såvel børn, forældre og medarbejdere finder glæde ved udvidet samarbejde. Fortløbende dialog med implicerede forældre. Dialog på MED. At vi oplever os beriget på relationer og materiale. Vi anvender forsat opslag: Ex. Vi mangler hjælp til! Vi inddrager forældrenes tilbud ex. lån af lokale til motorik. Modtager overskuds frugt, - 9 -

10 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres papir, skiftetøj, legetøj mm. Modtager med tak en hjælpende hånd i hverdagen og ved særlige lejligheder. Vi inviterer til arrangementer jf. årsplan. Tilkendegiver i ord og handling af forældre altid er velkommen til at opholde sig i dagtilbuddet. At vi i samarbejde med forældrene ser på hvordan de kan bidrage til udvikling af dagtilbuddet. I dialog med forældrene tale vi mindre om barnet, og mere om relationer og betingelser for relationen: Hvilke forhold har betydning for hvorledes I/vi indgår i relationen? Hvornår ser I/vi barnet i trivsel? Hvilke rammer er der, når barnet er i trivsel? At dialog med forældre rent praktisk forgår i fordeling - 20 % om barnet og 80 % om relationer hvori barnet indgår. At forældre og medarbejdere oplever effekt ift. at optimere betingelserne for barnets trivsel og udvikling. Kvalitativ dialog på p- møder og med forældrene. Hvorledes kan vi samarbejde om rammer/struktur og tilgang til barnet? Hvorledes bidrager I/vi til optimale betingelser for

11 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres barnets udvikling. At KidsLink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for telefon. At Kidslink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. Vi har ved udgangen af 2014 ændret praksis således, at forældrene ikke længere modtager nyhedsbreve. At forældrene oplever sig velinformeret trods ændret praksis. At information fungerer hensigtsmæssigt for såvel forældre og personale. Nyhedsinformationer, dokumentation mm. forgår fremadrettet via Kidslink. Årskalender ligger på Kidslink og omdeles ikke til forældrene. At personalet tager ansvar for at bruge den digitale kommunikation. Personalet på stuerne er ansvarlige for at formidle mest mulig information via Kidslink. Forud for opslag mm. overvejes om meddelelsen i stedet kan gives via Kidslink. At vi har reduceret yderligere på opslag og info, som forældrene skal læse ved aflevering og afhentning. Æstetisk roligere helheds indtryk i børnehaven. At forældre og medarbejdere oplever kommunikationen via KidsLink som hensigtsmæssig. 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.)

12 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Vi fastholder handleplan fra 2014, idet den er hensigtsmæssig for praksis. Fortløbende vurderes om samvær og aktivitet har afsæt i ICDP, inklusion og læreplaner. At vi forpligter os til at agere refleksivt i forhold til hinandens praksis, - dette forgår på alle niveauer. Refleksion ligger implicit i praksis. Vi er refleksive i forhold til egen og kollegaers praksis. Imødekommenhed over for forandringer. Fortløbende afvikling, justering og udvikling af praksis en omstillingsparat organisation. Kvalitativ dialog i daglig praksis, på p-møder og MUS samtale. Uhensigtsmæssige arbejdsgange vurderes og nye afprøves. Opmærksomhed på at ingen dage er ens. Ydre forhold ex. børns og medarbejderes dagsform har betydning for praksis. Disse forhold tænkes ind og der sker fortløbende justeringer. Plejer opløses når det er hensigtsmæssigt. Leder er refleksiv og lyttende, når medarbejdere henvender sig

13 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. I november 2014 er s og refleksions guide - Fremtidens Dagtilbud introduceret. Leder vil i 2015 være ansvarlig for at guiden danne afsæt for mere målrettet evaluering. At s og refleksions guide anvendes og medvirker til at praksis justeres og udvikles. Dialog på p-møder om effekt. At der i det enkelte dagtilbud skabes rum til refleksion og evaluering. Leder iværksætter proces, der sikrer at evaluering bliver fast punkt på p-møder/stuemøder. Ligeledes fastholdes daglige her og nu justeringer/evalueringer. At alle medarbejdere tager ansvar for evaluering og går aktivt og ansvarligt ind i processen. Dialog på p-møder og MUS samtale. At evaluering bruges til at udvikle praksis. Jf. ovenstående. Gennem målrettet evaluering justerer vi fortløbende praksis. At alle medarbejdere er forandringsparate og oplever justeringerne hensigtsmæssige ift. daglig pædagogisk praksis. Dialog på p-møder og MUS samtale

14 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. At vi fastholder elementer beskrevet i inklusion på praksis niveau Kvatalsvis opfølgning på p-møder. At elementerne beskrevet i inklusion på praksis niveau er styrket og at handleplan herfor er gennemført. Kvantitativ vurdering af succeskriterierne. Forud for forældresamtale anvender relationscirkel på hvert enkelt barn. (Anne Linder) At relationscirklen afspejler, at alle børn oplever sig inkluderet. At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og personaler. At institutionen indrettes med henblik på differentieret læringsmiljø. Leder er ansvarlig for implementering af elementer fra Fremtiden dagtilbud. Fagdidaktiske overvejelser forud for gruppesammensætning mm. Praksis tilrettelægges således, at børnenes udviklingsniveau og alder er forudsætning for gruppesammensætning forud for struktureret aktivitet. Kvalitativ drøftelse og vurdering af børnenes udvikling, trivsel og læring. At den målrettede indsats afspejles i børnenes indbyrdes relationer. At de didaktiske overvejelser videreformidles og udvikler praksis. Leder er ansvarlig for, at formidle relevant materiale, der kan bidrage til udvikling af didaktiske overvejelser forud for aktiviteter/temaperioder. At vi ved årets udgang har gennemført mindst 3 temaperioder af 5 ugers varighed. Praksis er beskrevet tydeligt og klart samt formidlet til Kvalitativ drøftelse af effekt og indsats med medarbejdere og forældre

15 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Inspiration hentes fra Fremtidens Dagtilbud. forældrene. At velovervejet didaktiske overvejelser ifm. temaperioder afspejler sig i den øvrige praksis. At læringsperspektivet tydeligt fremgår af den pædagogiske praksis. Leder vil formidle nødvendig viden, der understøtter tydelig læringsperspektiv, - inspiration hentes fra Fremtidens dagtilbud. At læringsperspektivet ifm. temaperioder er kendt af alle og understøtter praksis. At læringsperspektivet er synligt og forståeligt for forældrene. Kvalitativ drøftelse med medarbejdere, bestyrelse og forældre. 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opga- Leder påtager sig ansvar for fortsat udvikling af handleplan fra 2014: At vi fastholder og udvikler på nuværende praksis - jf. Kvalitativ dialog på p-møder og MUS samtale

16 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres veløsning. Gennemsigtig og overskuelig struktur. Støtte og vejlede ift. bedste praksis i situationen. Gennemsigtighed i anvendelse af skemalagt tid til andet arbejde. handleplan. At medarbejdere oplever arbejdsro og nærvær i relation til børn og forældre. Udvikle/fastholde fokus på at hverdagsaktiviteter/praktiske gøremål er betydningsfulde pædagogiske processer. Skærme og værne om arbejdsro til primæropgaven - børn og forældre. Ingen forstyrrelser af kollegaer i læringsrummet. Struktur omring information og beskeder - jf. intern aftale. Tydelig og klar forventningsafstemning med forældrene forud for børnehavestart. Telefonopkald har lav prioritet. Opkald besvaret i tids

17 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres rummet At lederen er drivkraft i den pædagogiske udvikling. Leder vil medvirke til nærvær i relation til børnene - arbejdsro jf. ovenstående. Leder vil påtage sig ansvar for at introducere elementer fra Fremtidens dagtilbud. At elementer fra fremtidens dagtilbud er introduceret og implementeret og understøtter de didaktiske overvejelse. Fortløbende drøftelser på p-møder og til MUS samtaler. Leder vil tilrettelægge 2 pædagogiske udviklingsdage hvor der arbejdes målrettet ift. udvikling af praksis. Fortsat fokus på sundhed, trivsel og social kapital. Jf. handleplan fra 2014: 4 x skridttæller konkurrence a 3 uger varighed. Kun kage og slik i personalestuen ved ganske særlige lejligheder. Forsat sundhed og trivsel blandt medarbejderne og forsat kun ganske få sygedage. At sygefravær forsat er minimalt og den sociale kapital i top. Dialog på MED og MUS samtale. Alle hjælper alle. Ingen er færdige før alle er færdige! Der vurderes om møder kan foregå som walk and talk. Vi deltager i 4 arrangementer - 2 motions og 2 kulturelle efter arbejdstid

18 Markeringer med gult er pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud

19 6.0 Særlige vilkår Vi har i samarbejde med forældrebestyrelsen valgt at anvende dele af beskæftigelses konto således at forplejning i børnehaven dækker alle måltider. Hvilket er følgende: Morgenmad før kl Formiddagsmad kl Frokost kl Eftermiddagsmad kl Sen eftermiddagsmad kl