Aftale Aftaleområdets navn

Transkript

1 Aftale 2011 Aftaleområdets navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Børnechef Søren BrinK Udvalgsformand Anna Kjær Larsen Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Sammenlægningsudvalget besluttede i december 2006, at økonomistyringen i Jammerbugt Kommune som udgangspunkt skulle baseres på mål- og rammestyring, men også at denne styringsform gradvis skulle udvikle sig til aftalestyring. Jammerbugt Kommune igangsatte i 2007/2008 et pilotprojekt om dialogbaseret aftalestyring. Formålet med projektet var at udvikle et koncept for aftalestyring samt høste en række erfaringer i forhold til, hvordan aftalestyring kunne blive et værdifuldt arbejdsredskab for kommunens afdelinger og institutioner. Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet at indføre aftalestyring i hovedparten af kommunens institutioner og afdelinger. Det skulle sættes i værk med en gradvis udrulning i 2009, henholdsvis Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Aftalen for Blokhusvejens Børnehave indgås mellem Børnechef Harriet Meisner, Børneog familieudvalgets formand Søren Brink og børnehaveleder Anna Kjær Larsen. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Blokhusvejens Børnehave Blokhusvej 47 A 9490 Pandrup Telefon: blb@jammerbugt.dk Hjemmeside: Leder Anna Kjær Larsen Souschef Vibeke Boysen 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består af såvel pasning som mulighed for leg, læring og udvikling for børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre, og forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske principper. Aftaleområdets målgruppe: Børn i alderen fra to år og 11 måneder til 30. Maj det år de er skolesøgende

4 Aftaleområdets interne organisation: 1. januar 2011 er der indskrevet 67 børn i børnehaven. Personalet i Blokhusvejens Børnehave består 1. januar 2011 af 1 leder 37t, 1 souschef 37 t, 5 pædagoger 155 t, 3 pædagogmedhjælpere 83,5 t., 1 ernæringsassistent 18 t og 1 rengøringsassistent 12 t. Børnehaven har madordning som omfatter alle dagens måltider. I Blokhusvejens Børnehave er børnene fordelt på tre stuer, hvor børn og personale har deres hjemmebase. Hjemmebasen er af stor betydning, når et nyt barn starter i børnehaven, og personalet arbejder målrettet på, at barnet skal føle sig trygt her. Her spiser man sin mad, holder fødselsdag sammen, tager på fælles ture m.m. Ellers er børnehaven funktionsopdelt, hvilket i praksis betyder, at bestemte lege/aktiviteter er samlet på et sted f.eks. maleværksted, træværksted, dukkekrog, legohjørne, tegnekrog m.m. Her samles børnene på tværs af stuerne til interessebetonede aktiviteter. Børnehaven har fokus på at børnene oplever glæden ved at være ude og opleve naturen på alle årstider. Uderummet medtænkes/inddrages pædagogisk som rum til motorisk udfoldelse og kreative aktiviteter. Børnene er aldersintegrerede på stuerne men i løbet af året, har vi aktiviteter, hvor vi enten aldersopdeler (eksempelvis førskolegrupper, musik for de små, motorisk udfoldelse i gymnastiksal, skovgrupper) eller kønsopdeler børnene. 3.3 Samarbejdspartnere Børne- og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled. Pladsanvisning og dagplejeformidling. Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR. Vi afholder ca. 8 årlige møder i kompetenceforum med deltagelse af en psykolog, en talepædagog og en konsultativ pædagog. Der afholdes Distriktsgruppemøder 4 gange årligt. Vi samarbejder også med dagplejen i Pandrup området om overgangen fra dagpleje til børnehave. Vi samarbejder med Pandrup skole / SFO om overgang mellem børnehave og skole / SFO, og i denne forbindelse samarbejder vi også med Cannerslundvejens Børnehave og efter behov Jetsmark Børnehave og Kaas Børnehave. Afhængig af om børn herfra skal indskrives på Pandrup Skole

5 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Økonomisk ramme for 2011: kr. Rammen er beregnet ud fra en normering på 58 børn 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Lønbudget samt øvrige barnsbestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. Børnehaven er normeret til 58 børn. Som udgangspunkt udløser hvert barn 5,08 personaletime ugentlig, men i praksis udløses kun 4,95 t. pr uge. Antallet af personale fastsættes i henhold til overordnede økonomiske retningslinjer vedtaget af Jammerbugt Kommune, hvor budgettet tildeles ud fra beregninger på gennemsnitslønninger. Fordelingsnøglen til denne tildeling er 70 % pædagoger og 30 % pædagogmedhjælpere. Fra 2010 er børnehaven med til at finansiere løn til PAU elever. Lønnen hertil fratrækkes lønbudgettet, og i praksis kan det betyde, at børnehaven kan have en PAU elev i et halvt år for efterfølgende ikke at have nogen i 2 år. Dette betyder en skæv fordeling af lønkroner, som ikke kan forbruges i forhold til, hvornår der er flest børn indskrevet. Kompetencen til at beslutte hvornår vi har en elev ligger ikke hos børnehavelederen men i Forvaltningen. I december måned opgøres hvor mange børn, der i gennemsnit har været indskrevet i børnehaven, og budgettet tilrettes efterfølgende i opadgående eller nedadgående retning. Denne model kræver at børnehavelederen følger budgettet tæt og hele tiden holder sig for øje, at det fremadrettet kan blive nødvendigt at skære i personaletimerne, såfremt normeringen på de 58 børn ikke opnås. NØGLETAL: Personalenormering pr. barn (Antal timer pr. uge) fratrækkes udmøntes der reelt kun 4,95 t. pr. barn pr. uge. 5,08 men da fællesudgifter Andel uddannet personale 70 % Andel uudannet personale 30 % Pædagogisk personale år Uudannet personale år Udgifter til øvrige personaleudgifter: ,43 kr. pr. ansat pr ,41 kr. pr. ansat pr. 330 kr. pr. barn - 5 -

6 Dækker over følgende: kørsel, uddannelse, kontorhold, forældrebestyrelse, personforsikring. Børnetalsafhængig udgift: kr. pr. barn Dækker over: pædagogisk materiale, andre pasningsudgifter, inventar. ØVRIGE UDGIFTER: Udover budget til løn og barnsbestemte udgifter indeholder rammen også fast budget til lys, vand, varme, el, skatter og afgifter, indvendig vedligeholdelse samt varekøb til rengøring. IKKE INDEHOLDT I RAMMEN: Lederløn er ikke indregnet i budgetrammen. Forældrebetaling er ikke indregnet i budgetrammen. Budget til madordning er ikke indregnet i budgetrammen. 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet - 6 -

7 Målene tager overordnet afsæt i: 1. Politiske mål 2. Børnechefens krav om udmøntning af disse 3. Integration af læreplanstemaer 4. Interne mål for Blokhusvejens Børnehave udarbejdet i samarbejde med børnehavens forældrebestyrelse. 5. Mulighed for dokumentation og evaluering af målene

8 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Overholde politisk udmeldte budgetramme Fremme det psykiske arbejdsmiljø via tryghed i ansættelsen Leder laver løbende budgetopfølgning for at sikre, at budget overholdes i forhold til at det gennemsnitlige børnetal falder i 2011 grundet anderledes overgange mellem pasningstilbuddene. At økonomistyring kan give fastansatte medarbejdere tryghed i ansættelsen. I november 2011 opgør leder, om det er lykkedes at give personalet tryghed i ansættelsen. (psykiske arbejdsmiljø) Håndtere at der i løbet af året vil være perioder med svingende belastningsgrad. Flere børn i foråret i forhold til normering end i efterår. At planlægge nogle af årets skal opgaver i forhold til belastningsgrad (Eksempelvis evaluerer læreplaner i efteråret). I december drøftes på personalemøde, om opgaverne har været hensigtsmæssigt fordelt over året. Fremme forebyggende og sundhedsfremmende tiltag ved forbedring af indendørsbelysning i grupperummene, i køkken, på kontor og i pædagogiske Arbejde videre på plan udarbejdet i aftalen for 2010 med henblik på at fremme børn og personalets daglige trivsel. Afsætte midler til at færdiggøre planen i At belysningen bliver færdiggjort i 2011 I juni 2011 konstateres om belysningen er ændret og leder opgør udgiften hertil. Sikkerhedsgruppen laver rundering i forhold til APV for at evaluerer om det har - 8 -

9 Mål Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres stillerum samt yderligere forbedre belysning i køkken, på kontor og i stillerum påvirket børn og personalets trivsel Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Skabe tryghed og tillid til den tidlige skolestart i forældregruppen. Vi har udarbejdet handleplan for den tidligere overgang til SFO og vil i januar 2011 formidle planerne for brobygningen til forældrene. At vi via et højt informationsniveau får formidlet planerne for vores indsats i forhold til overgangen til SFO. Dialog med forældrene. I forældresamtaler omkring skoleparathed, vil vi også rette fokus mod dagligda- At forældrene via vores handleplaner tilkendegiver, at de er blevet mere Vil via dialog og observationer i maj måned vurdere, om forældrene udtrykker tillid til deres - 9 -

10 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres gen i en SFO trygge ved den tidligere overgang til SFO børns skifte til SFO. Skabe tryghed og tillid hos forældrene til at modtage børn fra dagplejen i den måned de er to år og 11 måneder. Være meget lydhøre overfor eventuelle forældrebekymringer omkring den tidligere start. Mulighed for middagslur, blebørn m.m. At forældrene føler sig parate og trygge ved at aflevere deres barn hos os. Ca. tre måneder efter barnet er startet inviterer vi til forældresamtale, hvor vi spørger forældrene om deres oplevelse af starten i børnehaven. At forældrene oplever, at vi indgår i et positivt samarbejde med dagplejen og private ordninger om overgangen. At vi informerer kommende forældre om dette samarbejde. Vil bl.a. oplyse om dette på vores hjemmeside. At forældrene føler sig parate og trygge ved at aflevere deres barn hos os. Ca. tre måneder efter barnet er startet inviterer vi til forældresamtale, hvor vi spørger forældrene om deres oplevelse af starten i børnehaven. Madordningen i børnehaven lever op til fødevarestyrelsens retningslinjer samt forældrenes forventninger. Ansat ernærings assistent som får planlagt en menuplan som både opfylder servicemål samt motiverer børnene til at smage på sunde / nye fødevarer. At såvel forældre som børn i dialogen udtrykker tilfredshed med madordningen. På forældrebestyrelsesmøde i november 2011 evalueres madordningen, for at dokumentere om vi lever op til både krav og forventninger

11 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Tilrette brobygningen med skolerne, således at der er klarhed over hvordan opgaverne håndteres i forhold til børnehavebørnene tidlige SFO start. Ledelse fra SFO, skole og børnehave lægger sammen en plan for samarbejdet omkring overgangen. Pædagoger fra børnehaven besøger i foråret SFOen med jævne mellemrum om formiddagen, for at gøre børnene trygge ved lokalerne. Hele maj måned følger to pædagoger med børnene i SFO en` eftermiddag om ugen, for at gøre dem trygge ved SFOen medens der er mange børn. At børnene er kendte med omgivelserne i SFO inden start. At forældrene i dialog tilkendegiver, at pædagogerne har gjort et godt forarbejde for at gøre børnene så trygge som muligt. At vi i slutningen af maj måned beder børn og forældre om sammen at lave en tegning med kommentarer om, hvad de har oplevet i forhold til forberedelsen. Forløbet drøftes på henholdsvis personalemøde og forældrebestyrelsesmøder så tæt på overgangen som muligt. I starten af det nye skoleår evaluerer ledelsen fra SFO, skole og børnehave forløbet, med henblik på eventuelle ændringer året efter. Vores børnehave mødes to formiddage med øvrige bør

12 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres nehaver i SFO i maj måned, hvor børnene møder hinanden samt primærpædagoger fra SFOen. Overlevering mellem alle dagtilbud fungerer optimalt i forhold til børn med særlige behov At der bliver afholdt relevante netværksmøder med deltagelse af forældre, pædagoger, dagplejere hvis overgang fra dagpleje, skole, Sfo og PPR. Hvis nødvendigt også familieafdelingen. At nødvendige møder bliver afholdt og altid med deltagelse af forældre November 2011 evalueres i kompetenceforum om nødvendige antal møder har været afholdt. Fokus på arbejdet i Kompetenceforum med henblik på at skabe en udvikling af praksis. At arbejde i kompetenceforum er en platform for arbejdet med børn med særlige behov På møde i kompetenceforum december 2010 drøftes hvorledes arbejdet i kompetenceforum kan udvikles. Der aftales at fortsætte den gode praksis i forhold til gensidige drøftelser og sparring PPR og børnehavens perso- At arbejdet i kompetenceforum udvikler den pædagogiske praksis. At inddragelse af supervisionsmetode vil føre til forstyrrelser som gør, at vi opdager nye indfaldsvinkler til arbejdet med konkrete At vi på kompetenceforum i november 2011 kan finde fælles eksempler på, at der er sket en udvikling af praksis. At vi drøfter om vi er lykkedes med udvikling af nye supervisionsmetoder

13 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres nale imellem. børn/problemstillinger. Der aftales at vi inddrager nye supervisionsmetoder og konkret afprøver reflekterende team med psykolog som inteviewer i forhold til primærpædagog. Samspilstemaerne fra ICDP være afsættet. 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Gennem målrettet arbejde med socialisering og social inklusion, give børnene en oplevelse af at være en værdifuld deltager i sociale fællesskaber. Opbygge fællesskaber som gør, at alle børn føler sig set og hørt i samspillet med øvrige børn og voksne Alle medarbejdere bruger samspilstemaerne fra ICDP som metode for herigennem opmuntre til deltagelse i fællesskabet. Pædagogerne vil At der i dagligdagen samt på personalemøder bliver rettet fokus på historiefortælling personalet imellem, hvor inklusion er lykkedes. At den gode historie Referater fra personalemøde dokumenterer, at den gode fortælling er medtaget. Leder sikre sig i dialog med pædagogerne, at forældrene

14 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres iagttage og analysere samspillet med det enkelte barn og børnegruppen for herigennem at styrke den voksnes mulighed for at møde og forstå det enkelte barn/børnegruppen. Personale skal på skift medtage den gode historie på personalemøde, som skal beskrive, hvordan og hvorfor inklusion er lykkedes. om deltagelse i fællesskabet kan formidles/deles med forældrene. At en del af dokumentationen foregår via billedokumentation med tekst til i børnehaven. Personalet bruger dokumentationen positivt til at styrke barnets og forældrenes oplevelse af, at barnet er en del af et fællesskab. bliver delagtiggjort i de ting der lykkes omkring deres barn. Personalet observerer forældrenes reaktion på billede dokumentationen af, at deres barn indgår i et fællesskab. Inddrage forældrene og dele oplevelser med dem, for herigennem at arbejde sammen med dem om, at skabe den gode relation til andre børn. (gode legekammerater). Udnytte ressourcerne hos èn bestemt pædagog, som har særlige kompetencer i forhold til ar- Personaleressourcerne vi sætter af til dette arbejde er med til at in Leder sikrer løbende, at der sker en fordeling i forhold til hvilke børn denne pædagog skal rette

15 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres bejdet med børn med særlig behov. kludere disse børn i fællesskabet. særlig fokus mod. Udvikle den pædagogiske praksis i læreplanstemaet Natur og naturfænomener. Deltagelse i projekt NAT SATS i Jammerbugt Kommune 2 pædagoger deltager i kursusforløb som retter fokus mod at vække børnenes naturlige nysgerrighed og lyst til at lære. At pædagogernes kompetencer udvikles i forhold til at arbejde med natur og naturfænomener. At pædagogerne får formidlet læringsstilen således at børnenes engagement og nysgerrighed skærpes. På personalemøde i juni måned drøftes forløbet, som dokumenteres i et EVAskema (proces og evalueringsskema) med henblik på at vurdere børn og personalets udbytte af deltagelse i projektet. Bibeholde Det grønne flag, modtaget af Friluftsrådet i Udover deltagelse i projekt NAT SAT lave et naturfagligt projekt mere som opfylder kravene til Det grønne flag. At vi igen i 2011 kan hejse Det grønne flag i børnehaven November i 2011 dokumenteres om vi har modtaget Det grønne flag igen

16 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres At medarbejderen har eller får de nødvendige kompetencer for at opfylde overordnede mål for børnehavens virke. At sikre at personalet målrettet arbejder efter de retningslinjer de er beskrevet i børnepolitikken, læreplaner og aftalestyring At personalet har eller får de kompetencer der kræves for at indfri de overordnede krav. Leder evaluerer i Mus samtaler med medarbejderne om der er behov for kompetenceudvikling. At medarbejderne trives i arbejdet At medarbejderne føler sig medinddraget i den pædagogiske udvikling og føler sig anerkendt i udførelsen af arbejdet. At medarbejdertrivsel afspejler sig i trivsel og arbejdsglæde. Medarbejderne udviser engagement og lyst til udvikling. Leder evaluerer i Mus samtalen med medarbejderen om denne trives i jobbet. fra Jammerbugt kommunes trivselsundersøgelse i foråret 2011 medinddrages. Kvalificerer den pædagogiske kompetence i forhold til børn med sproglige vanskeligheder. Læreplanstema samt børn med særlige behov medtænkes. En pædagog deltager i servicestyrelsens uddannelsesaktiviteter omhandlende ny viden og efteruddannelse i, hvordan vi bedst hjælper børn medsproglige vanskeligheder. At det lykkes os at få en pædagog optaget på kurset. December 2011 evaluerer leder og pædagoger om uddannelsesforløbet er startet, og om det har haft nogen effekt i forholdt til børn med sproglige vanskeligheder

17 6.0 Særlige vilkår Her angives såfremt der måtte være særlige vilkår der gør sig gældende for institutionen/fagområdet. 7.0 Særlige vilkår Jammerbugt Kommune tildeler lønsum ud fra gennemsnitslønninger, som beskrevet i afsnit 5.2. Personalet i Blokhusvejens Børnehave har en relativ høj anciennitet og dermed også et lønniveau pr. medarbejder, der ligger højere end gennemsnitslønnen. Dette har betydning for bemandingen i hverdagen i form af færre personaletimer i forhold til normering (antal timer pr. barn pr. uge). Lønbudgettet tildeles ud fra det indskrevne børnetal. I december måned opgøres hvor mange børn, der i gennemsnit har været indskrevet i børnehaven, og budgettet tilrettes efterfølgende i opadgående eller nedadgående retning. Denne model kræver at børnehavelederen følger budgettet tæt og hele tiden holder sig for øje, at det fremadrettet kan blive nødvendigt at skære i personaletimerne, såfremt normeringen på det formodede børn ikke opnås. Dette kan afstedkomme utryghed i ansættelsen hos noget personale. Modellen bevirker også, at det faktiske børnetal og personaletimer ikke altid kan være i overensstemmelse med hinanden. Vi får løbende en prognose fra pladsanvisningen om forventet børnetal, men da der kan ske ændringer i denne og personalets opsigelsesvarsler skal overholdes, kan der i perioder være uoverensstemmelse mellem børn og personaletimer. Kan være nødvendigt at spare op til lønudgifter i august måned, og frem til der er fyldt op til normeret børnetal. Kan i andre perioder hvis børnetallet stiger væsentligt over normeringen være behov for at tidsbegrænse ansatte. Svigende børnetal kræver også fokus på økonomien omkring børnehavens madordning idet personaletimer her heller ikke altid kan stemme overens med den forældrebetaling børnehaven modtager ril madordningen. Vi kan ændre på køb af mad men ikke på personaleressourcer i nedadgående retning. (opsigelsesvarsel). Børnehaven har mange lovbestemte opgaver som skal løses i hverdagen (eks.: læreplaner og sprogscreening udarbejdelse af børnemiljø vurderinger/bmv). Endvidere er opgaveløsning omkring børn med særlige behov en del af den daglige opgaveløsning modsat tidligere, hvor opgaveløsningen lå hos eksternt støttepædagogkorps. Udarbejdelse af handleplaner og ændring af de professionelles opgaveløsning til konsulentbistand har medført øget arbejdspres