Evaluering af struktur på klubområdet i Randers Kommune

Transkript

1 Oktober 2014 Evaluering af struktur på klubområdet i Randers Kommune Indledning Folkeskolereformen medfører en længere skoledag svarende til gennemsnitligt 33 timer om ugen i klasse. Den længere skoledag forventes at afspejle sig i et fald i tilslutningen til juniorklubberne, hvormed flere af juniorklubberne ikke længere kan leve op til kommunens kvalitetskrav om en gennemsnitlig belægning på 40 børn. I forbindelse med finansieringen af folkeskolereformen vedtog byrådet på deres møde d. 17. februar 2014 en sag om finansieringen og udmøntningen af folkeskolereformen. Her forudsættes det blandt andet, at åbningstiden for juniorklubber reduceres, ligesom antallet af juniorklubber reduceres med 5 fra d. 1. august 2014, som følge af et forventet vigende børnetal. Reduktionen i antallet af juniorklubber skal endvidere ses i sammenhæng med en midtvejsevaluering, som der er foretaget af klubområdet i Randers Kommune. I budgetforliget for 2011 blev det besluttet, at der skulle etableres en ny struktur for Randers Kommunes klubtilbud til børn og unge fra år. Samtidig blev det besluttet, at den nye klubstruktur skulle evalueres efter et år. Hermed følger en midtvejsevaluering, der sætter fokus på den implementerede klubstruktur samt redegør for status på finansieringen af folkeskolereformen, for så vidt angår den del der vedrører juniorklubberne i Randers Kommune Til at forestå evalueringen har der været nedsat henholdsvis en baggrundsgruppe og en arbejdsgruppe: Baggrundsgruppe: o Vagn Liltorp, Randers Ungdomsskole o Kim Egeberg Johansen, Vestervangsskolen o Mogens Bang Thomassen, Tirsdalens skole o Christian Wissing Brøndum, Vorup Børne og ungdomshus (fratrådte sin stilling d. 31/ ) o Henrik Bille, Ungemiljøet o Claus Hansen, SSP konsulent o Susanne Kristensen, KFUM s institutioner o Diana Lübbert Pedersen, Skoleafdelingen, Børn, Skole og Kultur o Lone Beltoft Clausen, Sekretariatet Børn, Skole og Kultur o Sandra Søs Grønning, Praktikant Sekretariatet Børn, Skole og Kultur (fra sep. - dec. 2013) Arbejdsgruppe: o Vagn Liltorp, Randers Ungdomsskole o Claus Hansen, SSP konsulent o Diana Lübbert Pedersen, Skoleafdelingen, Børn, Skole og Kultur o Lone Beltoft Clausen, Sekretariatet Børn, Skole og Kultur Evalueringen indeholder to dele. Den første del evaluerer den juniorklubstruktur (4. til 7. årgang), der blev vedtaget i Den anden del evaluerer Randers Kommunes ungdomsklubtilbud fra 7. årgang til 18. år - dette med et særligt fokus på kraftcentertankens hensigtsmæssighed og foreløbige resultater. 1

2 Den ny juniorklubstruktur 4. til 7. årgang 1. Hvad blev besluttet? I forbindelse med den ny struktur på juniorklubområdet blev det besluttet at nedlægge KFUM s juniorklub, Nyvang juniorklub 1, Glentevejens Juniorklub og Rismølleskolens juniorklub. Til gengæld blev der åbnet en juniorklub på Nørrevangskolen. Desuden blev det besluttet, at målgruppen til Vennelyst Fritidsklub ændres, så den udelukkende omfatter børn og unge fra årgang, jf. de øvrige juniorklubber. Af hensyn til den økonomiske og faglige bæredygtighed blev der vedtaget en fast grundnormering på 40 børn for så vidt angår juniorklubtilbud med ledelsesmæssig reference til skolelederen/sfo lederen. Det betyder, at de enkelte juniorklubber som minimum skal have en normering og belægning på 40 børn. For juniorklubber under dagtilbudsloven, det vil sige Jennumparkens juniorklub og juniorklubben i Vorup Børne - og Ungdomshus opereres også med en fast normering, men på henholdsvis 30 og 70 børn for disse to tilbuds vedkommende. Fra 1. august 2011 overgik Vennelyst juniorklub fra at være omfattet af dagtilbudsloven til at blive ledelsesmæssigt forankret på Kristrup skole. Derudover blev Vennelyst juniorklub tildelt en årlig pulje på kr. til en særlig specialpædagogisk indsats. Herudover blev det besluttet, at der skal sikres et tæt samarbejde mellem skole og juniorklub, således at medarbejderne får det bedste grundlag for at sikre barnets trivsel og helhed i indsatsen. For juniorklubtilbud placeret på kommunens folkeskoler, blev det derfor besluttet, at ansvaret for juniorklubben placeres under folkeskolens ledelse, hvor ledelsen tidligere var placeret under Randers Ungdomsskole. Det samlede besparelseskrav blev udmøntet på juniorklubområdet, og den endelige finansiering af besparelserne fremgår af bilag Konsekvenser i forhold til udmøntningen af skolereformen Med den ny skolereform fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde, over et år, på 33 timer fra klasse. Den længere skoledag på mellemtrinnet forventes at have en effekt på tilslutningen til juniorklubtilbuddet. I det følgende gennemgås belægningstallene i juniorklubberne henholdsvis pr. 1. april 2014 og 1. september Placeret under fritidshjemmet Nyvang. 2

3 Tabel 1: Belægning i juniorklubberne Børnetal juniorklubber Pr. 1. april 2014 Pr. 1. oktober 2014 Assentoft Hobrovejens Hornbæk Jennumparken Langå Nørrevang Søndermark Vennelyst Vestervang Vorup Østervang I alt Som det tidligere er nævnt, blev der besluttet en grundnormering for juniorklubberne under folkeskoleloven på 40 børn pr. juniorklub. Der er ikke forbundet en merudgift ved at øge antallet af pladser over grundnormeringen på 40 børn, idet forældrebetalingen kompenserer for merudgiften. En normering under 40 børn medfører imidlertid en merudgift i forhold til budgettet, hvorfor det er vigtigt, at ingen af juniorklubberne har et gennemsnitligt børnetal under 40, jf. kriterierne om økonomisk og faglig bæredygtighed. I forhold til belægningsoversigten ovenfor fremgår det, at fire af juniorklubberne har en lavere belægning end grundnormeringen på de 40 pladser. Det er Jennumparkens juniorklub, Langå juniorklub, Nørrevangskolens juniorklub og Østervangsskolens juniorklub. Med blik for forslaget til den ny skolestruktur, hvor Østervangsskolen foreslås indrettet som en skole med elever fra klassetrin, vurderes det, at det er hensigtsmæssigt at afvente beslutningen af den nye skolestruktur, idet antallet af elever på mellemtrinnet vil stige på Østervangsskolen og dermed juniorklubbens potentielle elevgrundlag. Herudover gøres der opmærksom på, at Tirsdalens juniorklub allerede er nedlagt med virkning fra august For så vidt angår Langå juniorklub og Jennumparkens juniorklub, er den gennemsnitlige belægning beregnet for et år. Heraf fremgår det, at Langå juniorklub i perioden fra d. 1. august juli havde et gennemsnitligt børnetal på 33 børn. Jennumparkens juniorklub havde i samme periode et gennemsnitligt børnetal på 19 børn. Der skal dog gøres opmærksom på, at Jennumparkens grundnormering ikke er 40 men 30 pladser, hvilket alligevel betyder en gennemsnitlig undernormering på 11 børn i løbet af det sidste år. Dette billede har også gjort sig gældende i tidligere år. 4 På denne baggrund foreslås Langå juniorklub og Jennumparkens juniorklub nedlagt pr. 1. januar Til trods for at Nørrevangsskolens juniorklub heller ikke lever op til den vedtagne grundnormering på 40, så anbefales det imidlertid at bibeholde juniorklubtilbuddet på Nørrevangsskolen med en fortsat normering på 40 pladser, og at børnene fra Jennumparkens juniorklub henvises til Nørrevangsskolens juniorklub. 2 Normeret til 30 børn 3 Normeret til 70 børn 4 Pr. 1. december 2013 havde Jennumparkens juniorklub 13 børn og Langå juniorklub 30 børn. 3

4 I praksis kan antallet af pladser i juniorklubben på Nørrevangsskolen således løbende opjusteres efter behovet, hvormed det faktiske børnetal dermed kan afvige fra grundnormeringen. På denne baggrund reguleres budgettildelingen to gange årligt på baggrund af det faktiske børnetal. Tildelingsmodellen for juniorklubberne følger et interval på 10 børn. Det vil sige, at hvis der fx er 50 børn i Nørrevangskolens juniorklub, øges tildelingen derefter. For så vidt angår nedlæggelsen af Langå juniorklub og Jennumparkens juniorklub anbefales det, at begge juniorklubber nedlægges pr. 1. januar Som følge af opsigelsesvarsler og praktisk forflytning af medarbejdere vil besparelsen dog først kunne realiseres tidligst fra d. 1. marts Så vidt muligt genplaceres medarbejderne i vakante stillinger indenfor skoleområdet. Udover at bibeholde et juniorklubtilbud på Nørrevangsskolen i nordbyen skal endvidere nævnes fritidstilbuddet Bygger n. Bygger n er et fleksibelt fritidstilbud i Nordbyen, der ikke har belægningsprocenter, da der er tale om et åbent og gratis tilbud. En del af målgruppen i nordbyen forventes endvidere at benytte Bygger n som et værested i fritiden og måske som et alternativ til de mere etablerede juniorklubber. 3. Særlig specialpædagogisk indsats i Vennelyst juniorklub Som led i den ny juniorklubstruktur, blev det besluttet, at Vennelyst juniorklub tildeles en årlig pulje på kr. i forhold til at iværksætte en særlig specialpædagogisk indsats. Skolelederen på Kristrup skole er tildelt ledelsesansvaret for Vennelyst juniorklub, og skoleledelsen er blevet spurgt i forhold til den konkrete udmøntning af midlerne til den særlige specialpædagogiske indsats. Overdragelsen af ledelsesansvaret for Vennelyst juniorklub opleves som vellykket der ses udelukkende fordele fra skoleledelsens side. Skolelederen oplever, at det har skabt grobund for et tættere samarbejde til gavn for børnene, herunder også de særligt udsatte børn. Det tætte samarbejde har givet bedre udviklingsmuligheder for det enkelte barn og medvirker til at sikre, at der er en rød tråd i barnets hverdag og i den pædagogiske indsats. Da Vennelyst juniorklub ikke er fysisk placeret på Kristrup skole, har man valgt at have en medarbejder 20 timer om ugen i Vennelyst juniorklub til at varetage den daglige ledelse samt de løbende administrative opgaver med reference til SFO-lederen på Kristrup skole. Medarbejderen har også børnetimer. De kr. er hovedsagligt anvendt til lønninger af pædagoger, som varetager dagligdagen og det socialpædagogiske arbejde omkring børnene. Der er ligeledes anvendt midler til uddannelse/kurser til medarbejderne, da et fagligt uddannet personale vægtes højt, da det opleves som en forudsætning for det forebyggende arbejde og et højt faglig niveau i fritidstilbuddet. Der er desuden indført en udvidet åbningstid både i hverdage og ferier. Dertil afholdes en klubaften om måneden med fokus på varierede temaer. Skoleledelsen på Kristrup skole tilkendegiver, at kombinationen af at både udsatte og velfungerende børn og unge har mulighed for at blive inkluderet i et fællesskab, som bliver varetaget af professionelle voksne, medvirker til at forebygge, at der er børn, der havner i uhensigtsmæssige miljøer. 4

5 4. Konklusion og anbefaling for juniorklubberne Nedlæggelse af Jennumparkens juniorklub Som led i den vedtagne sag om finansieringen af folkeskolereformen skal juniorklubberne reduceres med 5 fra 1. august Det anbefales derfor i tråd med de vedtagne forudsætninger, at Jennumparkens juniorklub nedlægges med virkning pr. 1. januar 2015, og at børnene fra Jennumparkens juniorklub henvises til Nørrevangskolens juniorklub. Belægningstallene for 2013 viser nemlig, at belægningen, set over året, er højere ved Nørrevang juniorklub end ved Jennumparkens juniorklub. Dette skyldes formentligt, at det er nærliggende for mange af børnene at benytte juniorklubben, der er beliggende på skolen, og hvor de alligevel befinder sig. 5 I forbindelse med klubstrukturen var et indsatsområde desuden at sikre et tættere samarbejde mellem barnets folkeskole og juniorklubben, således at medarbejderne får det bedste grundlag for at sikre barnets generelle trivsel og helhed i indsatsen. 6 Nedlæggelse af Langå juniorklub På tilsvarende vis anbefales det, at Langå juniorklub nedlægges pr. 1. januar 2015, idet juniorklubbens belægningstal heller ikke lever op til den vedtagne grundnormering for juniorklubberne. Den særlige socialpædagogiske indsats i Vennelyst juniorklub I forhold til den årlige tildeling på kr. ( kr. i 2015-niveau) til Vennelyst juniorklub anbefales det, at denne særlige tildeling bortfalder, og at ressourcerne indgår til finansieringen af folkeskolereformen. Den nuværende udmøntning bidrager til det forebyggede arbejde, men idet Vennelyst, socioøkonomisk set, ikke adskiller sig markant fra øvrige dele af Randers (der er områder, der er lige så, om end ikke mere, belastede) bør hensigtsmæssigheden i tildelingen overvejes. Der er således ikke særlige forhold, der taler for en differentiering af serviceniveauet i Vennelyst juniorklub i forhold til de øvrige juniorklubber i kommunen. På denne baggrund foreslås det, at den særlige socialpædagogiske bevilling til Vennelyst juniorklub på kr. ( kr. i 2014-niveau og kr. i niveau) bortfalder med virkning fra 1. juli Besparelser juniorklubområdet set i relation til den vedtagne besparelse indenfor området i forhold til at finansiere folkeskolereformen I de vedtagne forudsætninger til finansiering af folkeskolereformen er forudsat en besparelse indenfor juniorklubområdet på knap 1,1 mio. kr. i 2014 (5 måneder) og 2,6 mio. kr. årligt i 2015 og frem. Hermed følger en status på oplægget til finansieringen af folkeskolereformen, for så vidt angår den del der vedrører juniorklubberne i Randers Kommune. 5 Samtlige børn der er indskrevet i Jennumparkens juniorklub går på Nørrevangsskolen, og der kan være en forventning om, at en lukning af Jennumparkens juniorklub vil få dem til at benytte Nørrevangskolens juniorklub i stedet for 6 Jf. den overordnede Børn og ungepolitik samt afsnit 2.1. i klubstrukturen, side 6 5

6 Tabel 2: Forudsatte og realiserede besparelser indenfor juniorklubområdet i 2014, 2015 og frem iht. nærværende forslag 2014 (5 måneder) Total besparelse ved reduktion af åbningstid i juniorklubberne Mistet forældrebetaling ved takstnedsættelse (reduktion i åbningstiden) Besparelse ved lukning af Tirsdalens juniorklub pr. 1. august Total besparelse Forudsat besparelse i 2014 (fem måneder) Mangler i besparelse Total besparelse ved reduktion af åbningstid Mistet forældrebetaling ved takstnedsættelse (reduktion i åbningstiden) Besparelse ved lukning af Tirsdalens juniorklub (helårsvirkning) Besparelse ved lukning Langå juniorklub (10 måneder) Besparelse ved lukning af Jennumparkens juniorklub (10 måneder) Bortfald af særligt socialpædagogisk tillæg til Vennelyst (6 måneder) Total besparelse Forudsat besparelse i 2015 (helårsvirkning) Mangler i besparelse Total besparelse ved reduktion af åbningstid Mistet forældrebetaling ved takstnedsættelse (reduktion i åbningstiden) Besparelse ved lukning af Tirsdalen (helårsvirkning) Besparelse ved lukning Langå juniorklub (helårsvirkning) Besparelse ved lukning af Jennumparkens juniorklub (helårsvirkning) Bortfald af særligt socialpædagogisk tillæg til Vennelyst (helårsvirkning) Total besparelse Forudsat besparelse i 2016 (heltårsvirkning) Mangler i besparelse Som det fremgår mangler der i kr. for at realisere den vedtagne besparelse indenfor juniorklubområdet til finansiering af folkeskolereformen. I 2015 mangler der kr., mens der fra 2016 og frem mangler knap kr. årligt for at realisere den vedtagne besparelse på 2,6 mio. kr. årligt. Dette under forudsætning af, at anbefalingerne i indeværende rapport realiseres i henhold til ovenstående forslag. Skoleafdelingen vil snarest fremlægge et oplæg til børn og skoleudvalget med henblik på en realisering af de resterende besparelser indenfor juniorklubområdet. 6

7 Den ny ungdomsklubstruktur for 7. årgang til 18. år 1. Hvad blev besluttet? Et bærende element i den ny ungdomsklubstruktur er etableringen af ungemiljøer 7. Oprettelsen af sådanne ungemiljøer bunder i et ønske om at skabe attraktive ungdomsklubtilbud, hvor der er fokus på attraktive fysiske rammer og på en faglig specialiseret medarbejderstab. De større enheder har desuden til formål at sikre økonomisk bæredygtighed og et større økonomisk råderum. Der er med ungdomsklubstrukturen, der blev vedtaget i 2011, etableret tre ungemiljøer: 8 Ungemiljø Vest beliggende ved Vestervangskolen, Ungemiljø Sydøst beliggende ved Tirsdalens Skole og Ungemiljø Sydvest beliggende ved Vorup Børne- og Ungdomshus. I forbindelse med omstruktureringen blev de omkringliggende klubtilbud ved de nye ungemiljøer nedlagt med virkning fra 1. januar Det drejer sig om Vennelyst Ungdomsklub og Søndermarkskolens Ungdomsklub. I det oprindelige oplæg var der et forslag om at oprette et ungemiljø i nordbyen beliggende på Nørrevangsskolen. Der var dog et politisk ønske om at fastholde den eksisterende klubstruktur i nordbyen, hvorfor Kvarterklubben, KFUM, Hørhavens Ungdomsklub 9 samt Klub Nørrevang blev bibeholdt som selvstændige klubtilbud. Der er dog sket en harmonisering af tildelingsmodellerne for de tre selvejende klubtilbud. Foruden de 3 ungemiljøer er der 11 selvstændige ungdomsklubber under Randers Ungdomsskole (Klub Assentoft, Klub Bjerregrav, Klub Blicher, Klub Fårup, Klub Harridslev, Klub Havndal, Klub Hornbæk, Klub Langå, Klub Nørrevang, Klub Rismølle samt Klub Øster Tørslev). Disse klubber er bevaret af geografiske hensyn. Samtlige ungdomsklubtilbud under ungdomsskoleloven er forankret under Randers Ungdomsskole for at sikre sammenhæng i tilbuddene og styrke det tværfaglige arbejde. Dermed har lederen af Randers Ungdomsskole det overordnede ledelsesansvar for alle ungdomsklubtilbud under ungdomsskoleloven. Ledelsen af ungemiljø Vest og ungemiljø Sydøst blev koblet sammen med ledelsen af ungemiljø Midt. Ledelsen af ungemiljø Sydvest blev placeret hos lederen af Vorup Børne og Ungdomshus, da ledelsen ved de selvejende institutioner, under dagtilbudsloven, ikke kan placeres hos Randers Ungdomsskole, - og de har dermed en selvstændig ledelse. Udover Vorup Børne og Ungdomshus drejer det sig om KFUM. 7 Oprindeligt kaldet kraftcentre som arbejdstitel ændret til ungemiljøer. 8 Ungemiljø Midt (Kaosambassaden) differentierer sig fra de øvrige ungemiljøer ved at være et tilbud rettet mod de årige. 9 KFUM, Kvarterklubben (Jennumparken) og Hørhavens Ungdomsklub har adgang allerede fra 4. årgang. 7

8 Tabel 3: Ungdomsklubber i Randers Kommune: Ungdomsklubber Randers by Under ungdomsskoleloven Klub Rismølle (Rismølleskolen) Klub Nørrevang (Nørrevangsskolen) Ungemiljø Vest (Vestervangsskolen) Ungemiljø Syd (Tirsdalens Skole) Ungemiljø Midt (Kaosambassaden) Hørhavens ungdomsklub Under dagtilbudsloven KFUM Kvarterklubben (kommunalt) Vorup Børne- og Ungdomshus Øvrige ungdomsklubber Under ungdomsskoleloven Klub Assentoft (Assentoftskolen) Klub Bjerregrav (Bjerregravskolen) Klub Blicher (Blicherskolen) Klub Fårup (Fårup Skole) Klub Harridslev (Korshøjskolen) Klub Havndal (Havndal Skole) Klub Hornbæk (Hornbæk Skole) Klub Langå (Langå Skole) Klub Øster Tørslev (Grønhøj Skole) 2. Økonomi I forbindelse med budgetforliget for 2011 blev det besluttet, at der i forbindelse med den nye klubstruktur skulle findes en besparelse på i alt 6,9 mio. kr. i perioden fra 2011 til I besparelsen på 6,9 mio. kr. indgår finansieringen af en budgettilførsel på kr. årligt til ungemiljø Midt (Kaosambassaden). Det samlede besparelseskrav blev udmøntet på juniorklubområdet, og den endelige finansiering af besparelserne fremgår af bilag 1. Besparelserne er udmøntet som forudsat i budgetforliget for 2011 og medførte en reduceret budgettildelingsmodel med et samlet budget til Ungdomsskolen på 4,12 mio. kr., som dækker de 11 lokale klubber (jf. tabel 3), ungemiljø Vest samt ungemiljø Sydøst. Herudover blev der afsat 0,629 mio. kr. (2011-niveau) til henholdsvis Hørhaven, Kvarterklubben, KFUM og 0,693 til Vorup Børne- og Ungdomshus. Tabel 4: Den ny tildelingsmodel med virkning fra 2011 (i 2011-niveau) Ungdoms skolen Hørhaven Kvarterklubben KFUM Vorup I alt Ledelse Lønsum inkl. vikar og kurser Materialer I alt

9 3. De unges tilbagemeldinger Indledningsvis følger en spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger de unges klubvaner med henblik på at vurdere blandt andet brugen af de nye ungemiljøer og de unges klubvaner. Spørgeskemaundersøgelse henvender sig til unge i klasse i Randers Kommune. I Nordbyen 10 er klasse ligeledes inddraget i undersøgelsen, da de har mulighed for at benytte klubtilbud i Nordbyen under dagtilbudsloven 11. I alt er der modtaget 853 besvarelser ud af 2982 potentielle respondenter, hvilket giver en svarprocent på 28,6 %. Der er en overvægt af respondenter fra 8. klasse 12. Der vil i afsnittet løbende drages paralleller til de generelle tendenser på klubområdet 13 for at skabe et sammenligningsgrundlag og forklare respondenternes svar. 3.1 Karakteristik af den typiske ungdomsklubbruger Dette afsnit vil give et billede af, hvor mange unge, og hvilke unge, der gør brug af ungdomsklubtilbud. Tabel 3.1: Går du i ungdomsklub? Køn Ja Nej Jeg har tidligere gået i ungdomsklub Piger (438) 28,77 % 42,92 % 28,31 % Drenge (377) 32,10 % 42,71 % 25,20 % I alt (853) 30,44 % 42,79 % 26,77 % Det ses i ovenstående tabel, at der er blandt klubbrugerne er en lille overvægt af drenge. Randers Kommune ligger dermed i tråd med tendensen på landsplan, hvor 58 % af klubbrugerne er drenge og 42 % er piger (Grube & Østergaard, 2010: 101). Da der er en overvægt af piger blandt respondenterne 14, kan den reelle klubdeltagelse i Randers Kommune være højere end de 30,44 %. Den samlede klubdeltagelse er en anelse højere end i den landsdækkende undersøgelse, hvor 26 % af de unge angiver, at de går i ungdomsklub (Grube & Østergaard, 2010: 100). På landsplan ses der en omvendt sammenhæng mellem alder og klubdeltagelse (Grube & Østergaard, 2010: 101). Det er derfor interessant at se nærmere på klubdeltagelsen på de forskellige klassetrin. 10 Det drejer sig om henholdsvis Nørrevangsskolen og Nyvangsskolen. 11 Det drejer sig om henholdsvis KFUM, Kvarterklubben (Jennumparken) og Hørhavens Ungdomsklub. 12 Svarprocenter: klasse 17 %, 7. klasse 22,6 %, 8. klasse 34,9 %, 9. klasse 29,9 %, 10. klasse 25,7 %. 13 De generelle tendenser er taget fra bogen Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske (Grube & Østergaard, 2010), der empirisk bygger på 1122 spørgeskemabesvarelser samt 12 fokusgruppeinterviews blandt unge i klasse fordelt på landets fem regioner. 14 Blandt respondenterne er 53,28 % piger og 45,75 % drenge. 9

10 Tabel 3.2: Går du i ungdomsklub? (opdelt på klassetrin) Klassetrin Ja Nej Jeg har tidligere gået i ungdomsklub klasse (32) 0 % 71,43 % 28,57 % 7. klasse (215) 40 % 53,49 % 6,51 % 8. klasse (277) 38,91 % 38,18 % 22,91 % 9. klasse (233) 19,91 % 32,90 % 47,19 % 10. klasse (69) 14,49 % 49,28 % 36,23 % I alt (853) 30,44 % 42,79 % 26,77 % Det fremgår af tabel 3.2, at der er flest klubbrugere på 7. klassetrin. Det er bemærkelsesværdigt, at mange unge stopper med at bruge klubben mellem 8. og 9. klasse. Denne tendens ses ligeledes på landsplan, hvor mange klubbrugere falder fra omkring 8. klasse 15. Dette frafald kan skyldes en række eksterne forhold: Mange unge i 9. klasse oplever manglende tid i kraft af en større lektiemængde og eventuelt erhvervsarbejde (Grube & Østergaard, 2010: 110). I spørgeskemabesvarelserne ses det, at 55 % af respondenterne i 9. klasse angiver manglende tid som årsag til, at ungdomsklubben ikke benyttes. Tilsvarende tal er 40,95 % for 8. klasse-respondenterne (se også tabel 3.6). I tabel 3.3 (se bilag2) ses andelen af klubbrugere på de enkelte skoler. Her bemærkes det, at skoler der ligger uden for Randers by, har mange klubbrugere blandt eleverne. Bjerregrav skole, Grønhøjskolen, Havndal skole, Korshøjskolen og Langå skole ligger således alle pænt over gennemsnittet. En mulig forklaring kan være, at der i områderne uden for Randers by ikke eksisterer så mange fritidstilbud til unge som i Randers by. Assentoftskolen, Tirsdalens skole og Vorup skole har dog også mange klubbrugere. Det er vanskeligt at give en entydig forklaring herpå, men en forklaring kan være, at ungdomsklubtilbuddene er placeret tæt på de pågældende skoler 16. Som det ses i tabel 3.4 (se bilag 2), benytter de unge på de enkelte skoler forskellige klubtilbud. Det bekræfter medarbejdernes og ledernes oplevelse af, at de unge er mobile og villige til at flytte sig efter aktiviteterne. Grube & Østergaard tegner et billede af de unge som forbrugerorienterede, der shopper rundt mellem tilbud (Grube & Østergaard, 2010: 112). Det er dog fortrinsvis den nærliggende klub, der benyttes, hvorfor forbrugertilgangen til ungdomsklubben ikke synes at være slået helt igennem endnu i Randers Kommune. Det er værd at bemærke, at der, relativt set, er få klubbrugere i Nordbyen (Nørrevangsskolen, Nyvangsskolen og Hobrovejens skole). En mulig forklaring kan være den højere andel af tosprogede elever i Nordbyen, da undersøgelser viser, at unge med anden etnisk baggrund generelt er mindre foreningsaktive (Grube & Østergaard, 2010: 29-31). Den lave klubdeltagelse indikerer, at man med fordel ville kunne samle ungdomsklubtilbuddene i Nordbyen i ét ungemiljø. Tabel 3.5 viser, hvor hyppigt klubbrugerne kommer i klubben: Lidt over halvdelen af brugerne kan karakteriseres som hyppige brugere (kommer i ungdomsklubben flere gange om ugen), mens ca. en fjerdedel 15 Blandt 7. klasseelever går 32 % i klub, mens det for 9. klasseelever kun er 16 % (Grube & Østergaard, 2010: 27). 16 Ungemiljø Sydøst er fysisk placeret på Tirsdalens skole, klub Assentoft er fysisk placeret ved Assentoftskolen. 10

11 kommer en gang om ugen. Den sidste fjerdedel, der kommer hver 14. dag eller sjældnere må formodes at benytte klubben i forbindelse med særlige events/arrangementer. Tabel 3.5: Hvor ofte kommer du ca. i klubben? (opdelt på køn) Klubbrugere Piger (125) Drenge (120) I alt (245) Flere gange om ugen 51,20 % 50,83 % 50,81 % En gang om ugen 23,20 % 27,50 % 25,20 % Hver 14. dag 12,80 % 8,33 % 10,57 % Sjældnere 12,80 % 13,33 % 13,41 % Tabel 3.6: Hvornår kommer du som oftest i ungdomsklub? Klubbrugere I alt (245) Om eftermiddagen 10,12 % Om aftenen 70,85 % Både om eftermiddagen og om 18,62 % aftenen Tabel 3.6 viser, at de unge kommer mest i ungdomsklubben om aftenen, hvilket ikke er overraskende, da det er her åbningstiderne som regel ligger. Der forekommer umiddelbart at være tilfredshed med åbningstiderne, idet åbningstiderne ikke kan forklare fravalg af ungdomsklubben (se tabel 3.7). 4. De unges motivation for valg og fravalg af ungdomsklubben Dette afsnit vil beskrive, hvad der motiverer unge til at benytte ungdomsklubben og tilsvarende, hvad der kan forklare fravalg og frafald. Tabel 3.7: Hvorfor går du ikke i ungdomsklub? (opdelt på køn) Piger (188) Drenge (161) I alt (349) Jeg har ikke tid, jeg har travlt med andre aktiviteter som for eksempel fritidsjob, sport osv. Aktiviteterne siger mig ikke noget 52,13 % 39,13 % 46 % 17,02 % 20,50 % 18,57 % Åbningstiderne passer mig ikke 5,32 % 4,97 % 5,14 % Har bare ikke lyst 51,06 % 57,14 % 53,71 % Der er ingen af mine kammerater, der bruger ungdomsklubben 21,28 % 22,98 % 22 % Der er for lang transporttid 4,79 % 5,59 % 5,14 % Andet 18,09 % 14,91 % 16,57 % Af tabel 3.7 ses det, at den hyppigste forklaring på manglende klubdeltagelse er manglende lyst (54 %), mens manglende tid også forklarer en del (46 %). I relation til sidstnævnte er det værd at bemærke, at pi- 11

12 gerne i undersøgelsen, i højere grad end drengene, angiver manglende tid som årsag til, at de ikke går i ungdomsklub. En forklaring herpå kan være, at piger, i højere grad end drenge, føler sig stressede i hverdagen. En national undersøgelse blandt unge i klasse viser, at omkring tre fjerdedele af pigerne jævnligt oplever stress, men det for drengenes vedkommende er omkring halvdelen 17 (Grube & Østergaard, 2010: 55). Uinteressante aktiviteter (19 %) og at kammeraterne ikke bruger ungdomsklubben (22 %) ser ligeledes ud til at holde nogle unge fra at benytte ungdomsklubben. Det ser derimod ikke ud til, at mere strukturelle forhold, som eksempelvis åbningstider (5 %) og lang transporttid (5 %), kan forklare, at de unge ikke benytter et klubtilbud. Blandt de brugere, der tidligere har benyttet ungdomsklubben, er der spurgt ind til, hvad der skal til for, at den unge vil bruge ungdomsklubben igen. Dette spørgsmål fortæller noget om, hvorfor de tidligere brugere stoppede med at gå i ungdomsklub. I tabel 4.8 ses det, at det i høj grad er de samme forhold, der gør sig gældende i forhold til frafald, som ved fravalg af ungdomsklubben (se tabel 4.7); især manglende lyst går igen. Det forhold, at dagens teenagere har mange fritidsaktiviteter kan føre til fravalg af klubben og også et frafald, idet klubben opfattes som en sekundær aktivitet og derfor ofte vælges fra før andre fritidsaktiviteter, særligt idrætsaktiviteter, der er blandt de unges primære fritidsaktiviteter (Grube & Østergaard, 2010: 30). Det skal dog tilføjes, at aktiviteterne i klubben kan have betydning for frafald, idet 25 % af respondenterne angiver andre aktiviteterne som afgørende for genoptagelse af klubaktivitet. Det er dog en tilsvarende andel, der ikke anser spændende aktiviteter som afgørende for valg af klubtilbud (se tabel 3.9 i bilag 2). Det er også værd at bemærke, at spændende aktiviteter er det forhold færrest respondenter angiver som meget vigtigt for valg af klubtilbud (se tabel 3.9 i bilag 2). Et forhold, de unge derimod tillægger stor vægt, er, at kunne være sammen med deres kammerater i ungdomsklubben. Det ses i tabel 3.9 (se bilag 2), at det at kunne være sammen med kammerater er klart det vigtigste for de unge, når de vælger et ungdomsklubtilbud. Hele 80 % anser det som meget vigtigt, at de kan være sammen med deres kammerater i klubtilbuddet. At venner er omdrejningspunktet i de unges liv, ses ved, at netop venner er topscorer, når man spørger de unge, hvad der gør livet værd at leve (Grube & Østergaard, 2010: 42). Betydningen af det relationelle fremgår også tydeligt i tabel 3.8, hvor 47 % af respondenterne angiver, at flere af mine venner skulle komme i klubben som incitament til genoptagelse af klubdeltagelse. I den landsdækkende undersøgelse ses det, at 43 % af frafald skyldes, at vennerne stopper med at bruge klubben (Grube & Østergaard, 2010: 110). Det ser altså ud til, at relationer er med til at fastholde de unge i klubberne - venner kan være det lim, der betyder, at de unge ikke fravælger klubben, på trods af aktiviteterne ikke opleves som spændende (Grube & Østergaard, 2010: 83). Der tegner sig konturer af to typer af klubbrugere, de forbrugerorienterede unge, der vælger klubtilbud efter aktiviteterne og unge, der tillægger det relationelle den højeste betydning. 17 Jævnlig oplevelse af stress referer til de respondenter, der har svaret, at de har oplevet stress næsten hver dag, ofte eller engang imellem. For pigernes vedkommende er det nøjagtige tal 74,1 %, mens det for drengene er 47,8 % (Grube & Østergaard, 2010: 56). 12

13 Blandt de 61 respondenter, der angiver spændende aktiviteter som meget vigtig ved valg af ungdomsklubtilbud, er 62 % drenge og 38 % piger 18. En tolkning heraf er at drenge i højere grad vælger klubtilbud efter aktiviteterne, hvor piger lægger mere vægt på at kunne være sammen med deres kammerater. Tabel 3.8: Hvad skulle der til for, at du ville bruge ungdomsklubben igen? Tidligere brugere I alt (218) Mere åbningstid om eftermiddagen 4,13 % Mere åbningstid om aftenen 10,09 % Andre aktiviteter 25,23 % Mere indflydelse på hvad der skal ske i klubben 6,88 % Flere af mine venner skulle komme i klubben 46,79 % Jeg har bare ikke lyst til at gå i ungdomsklub 50,46 % Andet 16,97 % 5. Erfaringer med den ny ungdomsklubstruktur På baggrund af tilbagemeldinger fra henholdsvis medarbejdere, lederen af Randers Ungdomsskole, lederen af ungemiljø Midt, SSP-konsulenten samt ovenstående spørgeskemaundersøgelse følger en kort beskrivelse af de foreløbige erfaringer for så vidt angår opstarten af ungemiljøerne, de fysiske rammer, ledelsesperspektivet og det opsøgende/ forebyggende arbejde. Endelig afsluttes evalueringen af ungdomsklubstrukturen med et afsnit, der opsummerer arbejdsgruppens endelige anbefalinger. a) Opstarten af ungemiljøerne Med den nye ungdomsklubstruktur er der lagt op, at de unge skal have en højere grad af medbestemmelse i forhold til klubbens aktiviteter. Det kræver en kulturændring i klubberne, hvor medarbejdere giver de unge ansvaret for aktiviteterne. Dette beskrives som en svær overgang, da nogle unge fortsat forventer, at der er planlagt aktiviteter for dem. Det er essentielt at møde de unge på deres niveau og tage afsæt i deres kompetencer. Medarbejderne har derfor fortsat en stor opgave i forhold til at sikre, at de unge tager ansvar - uden selv at tage styringen. I forhold til ungeinvolvering påpeges det som et opmærksomhedspunkt, at der skal sikres en balance mellem den unges frirum og de formelle forpligtelser. Fremadrettet skal der være mere fokus på de enkelte ungemiljøers profiler, så de enkelte miljøer fremstår som unikke tilbud. Allerede nu er der begyndt at tegne sig forskelligrettede profiler for ungemiljøerne. Således har ungemiljø Sydøst ved Tirsdalen i øjeblikket fokus på det kropslige/ bevægelse, ungemiljø Vest ved Vestervang har et kreativt fokus, mens Vorup Børne- og Ungdomshus beskæftiger sig meget med IT og musik. Profilerne ændrer sig løbende efter de unges interesser, og der er samtidig ønske om flere fælles projekter imellem ungemiljøerne, så der skabes en fælles identitet. 18 Forholdet er dog modsat i andelen, der angiver spændende aktiviteter som vigtigt: Af de 106 respondenter er 58,49 % piger, mens 41,51 % er drenge. 13

14 Ungemiljø Midt 19 retter sig mod en anden aldersgruppe (15-25 år) end de tre øvrige ungemiljøer (13-18 år), og intentionen med Ungemiljø Midt (Kaosambassaden) har dog også været, at den skal henvende sig til en anden målgruppe. Dette med henblik på at imødekomme frafaldet i de normale klubtilbud blandt de ældste unge, og for at sikre et attraktivt miljø til denne aldersgruppe også. I forhold til at skabe fællesskab mellem de tre ungemiljøer nævnes det, at de grundliggende forskelle i driftsgrundlag og ledelse mellem ungemiljø Sydøst og Vorup Børne- og Ungdomshus opleves som en konkret udfordring i forhold til at skabe sammenhæng i Ungemiljø Syd (mere herom senere). Det opleves, at de unge er mobile og er villige til at flytte sig efter aktiviteterne. Det ses blandt andet ved, at de unge i vid udstrækning benytter sig af tilbud på både ungemiljø Sydøst og ungemiljø Vest. Fællesskabet mellem ungemiljøerne, relationsbroen, er således under positiv udvikling. b) De fysiske rammer Ungemiljø Midt har attraktive rammer i Randers Midtby med lokaler, der indbyder til kreativ udfoldelse. Faciliteterne skaber mange muligheder for aktiviteter, da der både er lydstudie, køkken, øvelokale, ITfaciliteter mv. Der er netop afsluttet en omfattende ombygning af ungemiljø Vest. Der har tidligere været dårlige fysiske rammer, men flytningen af Vesterbakkeskolen har givet mulighed for at etablere attraktive fysiske rammer for ungemiljø Vest. Ungemiljøets placering opleves som gunstigt, idet lokalerne ligger uafhængigt af Vestervangskolen, og derfor er et naturligt samlingspunkt for unge fra både Vestervangsskolen, Hobrovejens skole, Hadsundvejens skole, Rytterskolen, Nyvangsskolen og C. la Cour skole. Der har længe været en mobilitetskultur i nordbyen, idet alle skoler her ikke tidligere har haft klubtilbud. Med forslag til ny skolestruktur lægges der op til, at der findes andre egnede lokaler til Ungemiljø Vest eventuelt ved Hadsundvejens skole eller lignende. Dette afventer imidlertid beslutningen om fremtidig skolestruktur i Randers Kommune. For at understøtte kraftcentertankegangen og samarbejdet i Vest foreslås det, at Hørhavens ungdomsklub sammentænkes med Ungemiljø Vest, der som nævnt, på nuværende tidspunkt, er placeret på Vestervangsskolen. I forhold til ungemiljø Syd, opleves det som en reel udfordring, at ungemiljøet fysisk er placeret på Tirsdalens skole i forhold til at gøre ungemiljøet til et naturligt samlingspunkt for unge fra også Kristrup skole og Søndermarksskolen. En del af denne problematik vil dog eventuelt kunne imødekommes i forbindelse med forslaget om en ny skolestruktur, idet Tirsdalens skole foreslås etableret som en overbygningsskole for hele syd (7.-9. klasse). Ellers vil en neutral placering give større mulighed for ejerskab for hele områdets unge, og ikke blot unge fra Tirsdalens skole. I forhold til de fysiske rammer er der ikke optimale forhold, idet ungemiljø Sydøst er lokaliseret i kælderen i tidligere sikringsrum. Der er således behov for forbedring i forhold til indretningen, der på nuværende tidspunkt fremstår ufuldendt. Der er dog et stort potentiale, og de ufærdige rammer anskues af medarbejderne som en anledning til ungeinvolvering, idet de unge aktivt kan præge indretningen. 19 Kaosambassaden i Underværket 14

15 c) Ledelse Det er visionen, at de enkelte medarbejdere på sigt ikke blot er tilknyttet et enkelt tilbud, men flytter sig mellem de forskellige ungemiljøer alt efter, hvilke kompetencer der efterspørges i de enkelte ungemiljøer. I forhold til den faglige professionalisering efterspørges det, at der fra ledelsens side er fokus på coaching og kompetenceudvikling af medarbejderne, særligt i forhold til at klæde medarbejderne på til øget ungeinvolvering. I forhold til at realisere en fælles identitet for ungemiljøerne oplever ledelsen af Ungdomsskolen, at vilkårene er forskellige. Det er således vanskeligt at skabe et tæt og integreret samarbejde med ungemiljø Sydvest, på lige fod med de øvrige klubtilbud, som hører under ungdomsskolen. Det er dermed oplevelsen i Randers Ungdomsskole, at det er svært at sikre optimal koordinering mellem ungemiljøerne og ungemiljø Sydvest i kraft af den manglende fælles ledelse og forskelle i driftsgrundlaget. Afslutningsvis skal det nævnes, at der ønskes et mere formaliseret samarbejde med skolerne for at kunne nå ud til de unge. På nuværende tidspunkt er der ikke til fulde det nødvendige kendskab og forståelse for ungemiljøernes rolle og funktion på skolerne. Som led i skolereformen lægges der op til etableringen af nye valgfag og allerede fra 7. klasse. Dette i sig selv, vil i stigende grad, kunne medvirke til et øget og positivt samarbejde mellem skolerne og Randers Ungdomsskole, hvilket igen på den længere bane kan formodes at resultere i en positiv udvikling i forhold til samarbejdet med ungemiljøerne. d) Opsøgende / forebyggende arbejde Der har ikke som konsekvens af klubstrukturen været et øget fokus på det forebyggende arbejde eller et øget samarbejde, udover det allerede eksisterende SSP-samarbejde, hvori klubberne indgår. Der har ikke været afsat en fleksibel ressource til det opsøgende arbejde i Randers midtby (som der ellers var lagt op til i det oprindelige udkast til klubstrukturen). I forbindelse med udmøntningen af midlerne til klubstrukturen, og den særlige tildeling på kr. til Vennelyst juniorklub, er der således som følgevirkning sket en nedprioritering af det forebyggende og opsøgende arbejde særligt i forhold til midtbyen. Det understreges således fra SSP, Randers Ungdomsskole og ungemiljø Midt, at der fortsat er behov for at styrke indsatsen omkring Randers midtby, særligt i eftermiddagstimerne, hvor der ikke er så mange tilbud til de mange børn og unge, der søger ind mod byen efter endt skole. Som følge af den længere skoledag på mellemtrinnet kan der endvidere forventes et yderligere fald i søgningen til juniorklubberne, hvilket formentligt vil resultere i et endnu større behov for fleksible miljøer og aktiviteter, - både for aldersgruppen fra klasse og de ældre elever, der også har muligheden for at frekventere et tilbud i ungdomsklubregi. Der har således været flere episoder, hvor grupper af børn og unge samles i Randers midtby, fx i Slotscentret, ved biblioteket, Mc. Donalds, Justesens Plæne, J.O. Krags Plads, nogle af baggårdene bag Underværket og Tronholmparken. De unge mennesker samles i forskellige grupperinger og udviser ind imellem upassende og truende adfærd. Som led i disse episoder tilbød SSP blandt andet konflikthåndteringskursus for medarbejderne ved biblioteket. Ønsket og målet med en forebyggende indsats i midtbyen er at dæmme op for og minimere disse episoder og sikre, at der tilbydes nogle attraktive og centrale miljøer for børn og unge, hvor der også er tilknyttet medarbejdertimer til indsatsen. 15

16 Bygger n varetager dette formål i Nordbyen, men det vurderes at der mangler et tilsvarende forebyggende tilbud, der er placeret centralt og som er tilgængeligt for flere fra både midtbyen og syd for åen. Det vurderes, at der gerne må være tale om et åbent og fleksibelt tilbud, der også henvender sig gruppen af lidt yngre unge på år. 6. Konklusion og anbefaling for ungdomsklubberne Ny mobilitetskultur og øget ungeinvolvering Overordnet set er der positive erfaringer med etableringen af ungemiljøer, hvor konturerne af en mobilitetskultur blandt de unge så småt tegner sig. Det skal dog pointeres, at der fortsat skal være fokus på ungeinvolvering og profilering af de enkelte ungemiljøer for at realisere kraftcentertankegangens fulde potentiale. Etableringen af ungemiljøerne har skabt både større og stærkere enheder, der tilbyder spændende aktiviteter og forløb samtidig med, at professionaliseringen af medarbejderstaben styrkes. På den måde kan den implementerede klubstruktur siges at have været på forkant med intentionerne i den nye skolereform. Målet om at skabe synergi mellem flere miljøer og på tværs, at øge kvaliteten i det, der foregår, samt at lave understøttende aktiviteter ved at inddrage eksterne samarbejdspartere er således netop også nogle af de centrale overskrifter i skabelsen af ungemiljøerne. Denne udvikling af større, stærkere og mere professionelle og samarbejdende miljøer ønskes styrket yderligere fremover. På sigt bør etableres et samlet og stærkt ungemiljø for Nordbyen På nuværende tidspunkt tillader de fysiske rammer ikke at etablere et ungemiljø på Nørrevangskolen, men det anbefales, at der på sigt etableres et ungemiljø i Nordbyen. Dette med henblik på at skabe et attraktivt og ressourcestærkt miljø, hvor der er tilstrækkeligt med unge til at sikre et bæredygtigt økonomisk og pædagogisk attraktivt tilbud. Ledelsen af ungemiljøet i Nordbyen skal indgå som en integreret del af ledelsen af Randers Ungdomsskole på lige med fod med ungemiljø Vest og ungemiljø Sydøst for at sikre sammenhæng, fleksibilitet og inklusion. Ved at de unge bevæger sig imellem de forskellige tilbud og ungemiljøer opstår der nye sociale relationer, der både forebygger og inkluderer. Dette gælder i forhold til medarbejderne men i særdeleshed i forhold til ungdomsskoleeleverne. Nedlæggelse af Ungdomsklubben Hørhaven I forhold til ungemiljø Vest foreslås det, at Hørhavens Ungdomsklub fysisk sammentænkes med ungemiljø Vest, der på nuværende tidspunkt er placeret på Vestervangsskolen. Der er på nuværende tidspunkt allerede etableret et tæt og formaliseret samarbejde mellem de to klubber, både i forhold til indhold og personale. Herved styrkes og udnyttes kraftcentertankegangen yderligere i dette område. Budgettet på kr. (2014-niveau) foreslås overflyttet til ungemiljø Vest. Tidligere var Hørhavens Ungdomsklub forankret under dagtilbudsloven, men klubben er pr. 1. august 2013 organiseret under Ungdomsskolen, hvorfor flytningen ikke får organisatoriske konsekvenser i forhold til ledelse og medarbejdere. 16

17 Harmonisering af aldersgrænsen for ungdomsklubberne blot ikke KFUM og Kvarterklubben Jf. afsnit 4.3. i klubstrukturen 20 lægges der op til en ensretning af målgruppen for samtlige ungdomsklubtilbud i Randers Kommune, således at aldersgrænsen overalt er den samme (13-18 år). Dette for at målrette tilbuddet og for at mindske et frafald i ungdomsklubberne som følge af, at tilbuddet henvender sig til en for bred målgruppe. Der er selvsagt forskel på, hvilke aktiviteter der kan iværksættes i forhold til børn ned til 10 år og unge op til 18 år. I henhold til klubstrukturen er udgangspunktet således, at aldersgrænsen harmoniseres, således at KFUM og Kvarterklubben, der i dag har adgang fra 4. klasse, får samme aldersgruppe (7. klasse-18 år) som de øvrige ungdomsklubber i Randers Kommune 21. Situationen er imidlertid, at der i dag er en del børn (ned til 4. klasse), der rent faktisk benytter henholdsvis KFUM og Kvarterklubben, og at der grundet områdets særlige karakter er behov for et aftentilbud til de yngre børn. KFUM ungdomsklub modtager således i dag en del børn og unge med særlige behov, mens Kvarterklubben i vid udstrækning modtager mange tosprogede børn og unge. Det vurderes på den baggrund, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at øge aldersgrænsen for henholdsvis KFUM ungdomsklub og Kvarterklubben, da dermed er risiko for, at en gruppe af de yngre børn i området kommer til at mangle et tilbud, som de i dag frekventerer, og som ikke umiddelbart kan erstattes af noget andet. Fokus på den ledelsesmæssige udfordring i syd Den ledelsesmæssige organisering af ungemiljøerne, hvor ledelsen er forankret hos henholdsvis Randers Ungdomsskole og Vorup Børne- og Ungdomshus, påpeges som en selvstændig problematik i forhold til at skabe sammenhæng og helhed i ungemiljøerne. Uafhængigt ungemiljø i område syd I forhold til ungemiljø Sydøst vil det være optimalt, hvis der på sigt bliver etableres et ungemiljø uafhængigt af Tirsdalens skole - eventuelt integreret med Vorup Børne- og Ungdomshus til et samlet ungemiljø Syd, der kunne fungere som et naturligt sammenligningspunkt for alle unge i området. Etableringen af et sådant ungemiljø Syd afventer dog den endelige beslutning vedrørende ny skolestruktur, idet en stor del af denne problematik løses ved forslaget om, at Tirsdalens skole etableres som overbygningsskole i område syd. Ny pulje til styrkelse af det opsøgende og forebyggende arbejde særligt i midtbyen Det foreslås, at der indenfor Randers Ungdomsskoles samlede budgetramme afsættes ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter en styrket og forebyggende indsats i Randers midtby i eftermiddagstimerne. Indsatsen skal ske i et tæt og koordineret samarbejde med SSP. Udgangspunktet er, at den opsøgende indsats primært skal koncentreres omkring Randers Midtby, idet der er mange unge, der efter skoletid søger ind mod midtbyen i eftermiddagstimerne. Der vurderes at være et behov for at indsætte ekstra ressourcer og skabe nogle attraktive miljøer, der også henvender sig til den lidt yngre aldersgruppe (5.-8. årgang). Ønsket og målet med en forebyggende indsats i midtbyen er at dæmme op for og forebygge uheldige episoder og sikre, at der tilbydes nogle attraktive og centrale miljøer for børn og unge, hvor der også er tilknyttet medarbejdertimer til indsatsen. Synlighed, tilgængelighed samt indhold og rammer skal medvirke til at skabe et samlingspunkt for alle interesserede børn og unge i midtbyen i eftermiddagstimerne. 20 Forslag til ny klubstruktur, februar 2011, afsnit 4.3. side Ungemiljø Midt indgår ikke i harmoniseringen og fortsætter derfor med den nuværende målgruppe (15-25 år). 17

18 Det tænkes samtidig, at det er vigtigt, at indsatsen tilrettelægges, så den er fleksibel og mobil, idet det viser sig, at behovet for det opsøgende arbejde flytter sig geografisk over tid nogle gange kan der være behov for at iværksætte særlige indsatser og være synlig syd for åen, mens det andre gange er hensigtsmæssigt at være synlig i midtbyen eller nordbyen. Der skal således være tale om et initiativ, der for så vidt angår personaleressourcerne, kan flytte sig efter behovet og som i stille perioder fx indgår som en del af centrale projekter i ungemiljø Midt eller lignende. Det foreslås, at tilbuddet tilrettelægges a la Bygger n, som er et offentligt og åbent tilbud med tilknyttede personaleressourcer, for alle interesserede børn og unge, uden indskrivning og forældrebetaling. Dette vil medvirke til at løfte indsatsen i midtbyen betydeligt i forhold til den nuværende situation. Der foreslås, at der i samarbejde med SSP og familieafdelingen udarbejdes et konkret forslag til, hvorledes den forebyggende indsats kan udmøntes, herunder præcisering af indhold og rammer. Opsamling på fokuspunkter og forslag som følge af evalueringen Juniorklubberne Jennumparkens juniorklub nedlægges pr. 1. januar Børnene henvises til Nørrevangskolens juniorklub. Langå juniorklub nedlægges pr. 1, januar De kr. ( kr. i 2015-niveau) til en særlig specialpædagogisk indsats i Vennelyst juniorklub bortfalder pr. 1. juli Ungdomsklubberne Der foretages ikke en harmonisering af aldersgrænsen for ungdomsklubberne i nordbyen, så KFUM og Kvarterklubben kan fortsat fremover optage børn i aldersgruppen år. At Hørhavens Ungdomsklub nedlægges, og at tilbuddet sammenlægges med Ungemiljø Vest fra 1. januar Problemstillinger forbundet med delt ledelse hos henholdsvis Randers Ungdomsskole og Vorup Børneog Ungdomshus bør drøftes. At der indenfor Randers Ungdomsskoles samlede budgetramme og i tæt samarbejde med SSP udarbejdet et konkret forslag til, hvorledes en forebyggende indsats i midtbyen kan udmøntes, -herunder præcisering af indhold og rammer. 18