Afrapportering på kvalitetsdialogen fremtidens folkeskole

Transkript

1 Afrapportering på kvalitetsdialogen fremtidens folkeskole Randers Kommune Randers Kommune

2 Dagsorden for temamødet Borgmesteren byder velkommen Kort gennemgang af kvalitetsdialogens proces og milepæle Gennemgang af den samlede afrapportering på kvalitetsdialogen: 1) Elev- og klassetalsprognosen for skoleåret 2012/ /25 2) Rapporten: Randers Kommune vurderinger af skolebygninger 3) Notat: Redegørelse for beregning af potentialer ved ny byg.struktur Spørgsmål og drøftelser i plenum Afrunding ved borgmesteren 2 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

3 Kvalitetsdialogens 4 faser Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

4 Kvalitetskrav og bærende principper På baggrund af kvalitetsdialogen godkendte den politiske styregruppe en række kvalitetskrav og bærende principper, som skulle danne baggrund for den konkrete indretning af skolevæsenet: De bærende principper drejer sig om tre emner: Et inkluderende uddannelsessystem Et sammenhængende uddannelsessystem En økonomisk og faglig robust folkeskole 4 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20 februar 2014

5 De bærende principper Faglig robust folkeskole med flere klasser på hver årgang Økonomisk robust folkeskole med flere klasser på hver årgang Grundskoler for årgang Overbygningsskoler for årgang Folkeskolen fra årgang Linjefagsuddannet personale i alle fag Alle elever indgår i en klasse Målrettet kompetenceudvikling af personalet Placering af 10. årgang 5 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

6 Elev- og klassetalsprognose Elev-og klassetalsprognosen for Randers Kommune er udarbejdet af Cowi på baggrund af følgende faktorer: 1. Det faktiske elevtal i de forgangne skoleår fra 2008/ /12 2. Randers Kommunes befolkningsprognose for perioden 2013 til Befolkningsprognosen bygger på forudsætninger og faktorer som boligbyggeri, fødsels- og dødsrater og flyttemønstre. 6 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

7 Udviklingen i elev- og klassetal 2012/13 til 2024/25 Fra skoleåret 2012/13 til 2017/18 vil der ske det kraftigste fald i elevtallet fra til (300 elever) Fra skoleåret 2012/13 til 2022/23 forventes en nedgang fra til (439 elever) Bemærk: Prognosen har en høj reliabilitet i de første 5 til 6 år, idet der er tale om børn, der allerede er født. 7 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

8 Det korte og det lange sigte. Det korte sigte fra 2012/13 til 2017/18 17 skoler forventes at miste elever frem til 2017/18 3 skoler forventes at miste mere end 10% af deres elever (Asferg, Blicher og Vestervang) 2 skoler forventes en markant elevfremgang (Munkholm og Nyvang) Det lange sigte fra 2012/13 til 2022/23 17 skoler forventes at miste elever frem til 2022/23 6 skoler forventes at miste omkring 10% af deres elever (Asferg, Assentoft, Blicher, Gjerlev-Enslev, Søndermark, Vestervang, Vorup) 2 skoler forventes en markant elevfremgang (Rismølle og Tirsdalen) 8 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

9 Opsamling: Elev- og klassetalsprognose Det er især frem til 2017/18 at skolevæsenet står overfor en udfordring. Her sker et fald i elevtallet på 300. Den negative udvikling i elevtallet fortsætter frem til 2022, hvor vi samlet set vil miste 439 elever. 9 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

10 2. Rapport: Vurdering af skolebygninger Bemærk: Rapporten er udarbejdet af Ernst og Young. Rapporten præsenterer indledningsvis 4 centrale problemstillinger for Randers Kommunes skolevæsen: 1. Faldende børnetal. 2. Skolebygningerne ligger ikke, hvor børnene bor. 3. Ældre skolebygninger i generelt dårlig stand. 4. Bygningerne har en uhensigtsmæssig indretning i forhold til fx krav og forventninger i den nye reform. 10 Randers Kommune dialogmøde med Handicaprådet

11 2. Rapport: Vurdering af skolebygninger Udfordringer vedrørende det faldende elevtal: Kommunens budgettildelingsmodel (klassetildeling) medfører, at udgifterne falder, når elevtallet falder. Men faldet i antal klasser vil typisk ikke opveje faldet i elever, idet elevnedgangen på nogle skoler i stedet vil resultere i en lavere klassekvotient. Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20 februar

12 2. Rapport: Vurdering af skolebygninger Stort arealforbrug pr. elev Randers Kommune anvender i gennemsnit 22 m2 pr. elev En moderne skole med 3 spor anvender ca. 12 m2 pr. elev På Hadsundvejens Skole anvendes fx over 45 m2 pr. elev Det betyder - store energiudgifter og indvendige og udvendige vedligeholdelsesudgifter. 12 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20 februar 2014

13 Bygninger: Pædagogisk og teknisk vurdering 13

14 Røde og gule skolebygninger Røde skolebygninger Der er 6 skolebygninger (Gjerlev- Enslev, Havndal, Korshøj, Nyvang, Rismølle og Vorup Skole) der er i en sådan stand og indretning, at de vil være meget dyre at genoprette og genindrettet. Gule Skolebygninger Der er 9 skoler (Asferg, Blicher, Grønhøj, Hobrovejens, Hornbæk, Kristrup, Søndermark, Vestervang og Østervang Skole) der har en stand, der kræver en forholdsvis hurtig indsats for, at bygningsstanden ikke bliver kritisk. 14 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20 februar 2014

15 Bygninger: Den tekniske stand 15 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

16 Skøn over genopretningsudgifter Samlet skøn over genopretningsudgifter 700 mio. kr. Heraf skøn over de tekniske genopretningsudgifter 420 mio. kr. Bemærk: Der er tale om midler, vi ikke disponerer over altså et skøn over efterslæb i forhold til genopretning af skolebygninger. 16

17 Skøn over genopretningsudgifter på skoleniveau Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 21. juni

18 Rapportens anbefalinger Identificer de skolebygninger i kommunen, som ikke kan undværes. Identificer de skolebygninger, som fremadrettet i et eller andet omfang skal indgå som skolebygning. Identificer de skolebygninger, som formodentlig ikke kommer til at indgå som skolebygninger på kort sigt. Disse bygninger bør kun tilføres de strengt nødvendige investeringsmidler. Identificere de bygninger som er i så ring en stand og indretning, at de i praksis skal udgå eller erstattes af nye bygninger. Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20 februar 2014

19 Rapportens perspektivering Generelt er det Ernst og Youngs erfaring, at det sjældent kan svare sig at genoprette en skole, der er i dårlig stand og som ikke understøtter moderne undervisning. 1) Nye skoler er mere kompakte og energirigtige; heraf mindre drift og vedligeholdelsesomkostninger. 2) Der er forbundet en række risici med det at renovere bygninger. 3) En ny skoler giver større fleksibilitet i forhold til at overoverveje skolesystemet/skoledistriktsorganiseringen. 19 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 21. juni

20 Notat vedr. beregningspotentialer 20 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20 februar 2014

21 Notat vedr. beregningspotentialer 21 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

22 Notat vedr. beregningspotentialer 22 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2014

23 Opsamling: Økonomiske udfordringer Faldende elevtal. Skolebygningerne ligger ikke, hvor børnene bor. Mange m2 pr. barn store udgifter til energi og vedligehold. Skolebygningerne er generelt i dårlig stand. Fremadrettede finansieringsudfordringer i forbindelse med folkeskolereformen. IT vedligehold og investering 23 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20. februar 2013

24 Der er behov for ændringer Vi står med en ny folkeskolereform, hvor vi skal sikre, at eleverne bliver så dygtige, som de kan! Det stiller krav til vores skolevæsen om: at vi skaber en faglig og økonomisk robust folkeskole med flere spor på hver årgang. at vi sikrer stærke faglige miljøer for personalet. at vi skaber attraktive og fagligt stærke overbygninger for udskolingseleverne. at vi sikrer attraktive fysiske rammer, der skaber optimale rammer for børnenes læring. 24 Randers Kommune - Byrådets temadrøftelse den 20 februar 2014