Arbejdstilsynet 12. oktober Skitse til ny europæisk arbejdsmiljøstrategi

Transkript

1 1 Arbejdstilsynet 12. oktober 2001 Skitse til ny europæisk arbejdsmiljøstrategi Indhold : I. Generelle principper om europæisk merværdi II. Grundlaget for en strategi 2.1. fælles datagrundlag 2.2. kvalitativ overvågning 2.3. brug af praktiske erfaringer (evalueringsrapporter) A. årlig resultattavle III. Fokusområder A. De enkelte fokusområder B. Fællesskabsinstrumenter IV. Mainstreaming I. Generelle principper om europæisk merværdi Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon som Den Europæiske Unions strategiske mål at (den skal) blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Det Europæiske Råd fastlagde i Nice en Europæisk Social- og Arbejdsmarkedspolitisk dagsorden til at nå det strategiske mål. Et centralt element er en foregribning af ændringerne i arbejdsmiljøet med henblik på at drage fuldt udnytte heraf gennem en ny ligevægt mellem fleksibilitet og sikkerhed. Et af midlerne er fastlæggelsen af en ny strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

2 Den nye fællesskabsstrategi skal bringe Unionen ind i en ny fase i arbejdet med at nå Traktatens målsætninger. Med gennemførelsen af de tidligere handlingsprogrammer, en minimumslovgivning med rammedirektivet (89/391/EØF) og de 15 særdirektiver samt beskyttelsesbestemmelser i direktiverne om det indre marked, er grundlaget skabt for, at Unionen kan fokusere sin indsats på områder, hvor der er behov for en målrettet fællessskabsindsats, samtidig med at den skal forebygge de nye risici som følge af ny teknologi samt nye måder at organisere arbejdet, og bidrage til at sikre og sunde arbejdspladser forbedrer arbejdets kvalitet og dermed Unionens økonomiske konkurrencedygtighed. Fællesskabet står overfor en stor udfordring med optagelsen af en række nye lande i Fællesskabet. De første lande forventes at blive optaget inden for den tidsmæssige ramme af den sociale agenda. Strategien må derfor tage udgangspunkt i de nye udfordringer som udvidelsen medfører. Lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er en væsentlig del af acquis communitaire. Da håndhævelsen og dermed virkeliggørelsen af fællesskabslovgivnigen primært er et anliggende for medlemsstaterne, stiller dette store krav til en strategi, der skal leve op til de ambitiøse mål som Det Europæiske Råd har udstukket. Strategien må målrettet tage højde herfor. Strategien må være fokuseret, afbalanceret og benytte sig af en den rette kombination af fællesskabsinstrumenter. Denne kombination kan være forskellig i forhold til de delmål, der indgår i strategien. Den skal således bygge på en kombination af lovgivningsmæssige initiativer og de nye metoder (åben koordinering), men også på fælles myndighedsinitiativer og initiativer fra arbejdsmarkedets parter. Strategien tager udgangspunkt i, at virksomheder og de ansatte, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaternes myndigheder skal udnytte hinandens erfaringer og lære heraf. Særlig vægt skal der lægges på udveksling af bedste praksis. Erfaringerne fra 10 års intensivt lovgivningsarbejde og implementeringen heraf har givet Unionen en uvurderlig viden, der fuldt ud skal drages nytte af. I det omfang denne viden giver anledning til ændringer, justeringer og forenklinger må Unionen ikke tøve med at handle. 2

3 Strategien bygger på subsidiaritetsprincippet. Kun hvor handlinger i fællesskabet giver en europæisk merværdi, skal fællesskabet træde i aktion. En effektiv strategi om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bygger på, at initiativer tages så tæt på virksomheder og borgere som muligt og i et tæt og forpligtende samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Den europæiske merværdi kommer bl.a. til udtryk ved problemer, der er grænseoverskridende, eller hvor problemets omfang, fælles karakter eller hensynet til at sikre en fri og fair konkurrence kan bidrage til den fælles Social- og arbejdsmarkedspolitiske strategi. En konsekvent anvendelse af subsidiaritetsprincippet vil være samtidig være forudsætning for strategiens effektivitet. At et område ikke er omfattet af fællesskabets fokusering er ikke ensbetydende med, at det ikke er et område, hvor en indsats er nødvendig. Det kan være udtryk for, at en fælles indsats ikke vil medføre en merværdi, der står mål med de anvendte ressourcer eller at en rent national indsats vurderes at være bedre egnet til at opnå den ønskede effekt. Strategien må endvidere tage udgangspunkt i de grundlæggende forhold, der gør sig gældende på det europæiske arbejdsmarked, herunder at de Små og Mellemstore Virksomheder (SMV) udgør en meget stor del, og at strategien derfor målrettet må tage højde herfor. Borgerne har en forventning om, at Unionen handler, når der er behov herfor. Unionens borgere stiller stadigt stigende krav til fællesskabet om at se resultater af den fælles indsats. Det er derfor et strategisk mål, at det skal være muligt mere nøje at følge og måle resultaterne af strategien. Navnlig fordi strategien bygger på en konsekvent anvendelse af subsidiaritetsprincippet er det nødvendigt med gennemskuelighed og fokus på resultaterne af de fælles anstrengelser. Der skal sættes ambitiøse men realistiske mål. En tæt opfølgning herpå skal gøre det muligt at justere strategien med henblik på at prioritere ressourcerne der, hvor der er det største behov for fælles aktion. 3

4 4 II. Grundlaget for ny strategi EU og medlemsstaterne har en mængde værdifulde informationer til rådighed om udviklingen i arbejdsmiljøet. Disse udgør et vigtigt grundlag for udpegning og prioritering af de strategiske målsætninger som EU må træffe omkring sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Der skønnes ikke være behov for at indsamle en stor mængde nye oplysninger, men om på en mere systematisk måde at bruge de data, der allerede eksisterer, sådan at de kan bruges som et vigtigt prioriteringsredskab. EUROstat, Instituttet for levevilkår i Dublin og Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao er vigtige aktører. I det følgende peges på 3 konkrete initiativer: 2.1. Fælles datagrundlag (Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser) En strategi der bygger på opstilling af fælles mål, benchmarking og at fremdriften i strategien skal kunne følges må også have et sammenligneligt datagrundlag. Efter rammedirektivets artikel 9, stk. 1 skal arbejdsgiverne indberette arbejdsulykker, der har medført mere end 3 dages sygefravær og skal indberette dette til myndighederne i overensstemmelse med nationale regler herom efter artikel 9, stk. 2. Der er store nationale forskelle i disse systemer, bl.a. som følge af at nogle lande benytter forsikringsbaserede systemer mens andre ikke benytter sådanne. Endvidere er der vidt forskellige definitioner af ulykker, lidelser og brancher, regler om hvornår anmeldepligten indtræder m.m. Der har været taget en række harmoniseringsinitiativer for henholdsvis arbejdsulykker (ESAW) og arbejdsbetingede lidelser (EODS). På baggrund af dette arbejde bør der tages initiativ til at fastsætte egentlige bindende fælles retningslinier, således at de ressourcer som virksomhederne bruger på registrering og indberetning nyttiggøres maksimalt.

5 2.2. kvalitativt datagrundlag Udviklingen i antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser giver alene ikke et tilstrækkeligt præcist grundlag til at træffe beslutning om prioritering og fokusering i en europæisk arbejdsmiljøstrategi. Det er kendt, at menneskers helbred ikke alene påvirkes af deres arbejde ligesom niveauet for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen vurderes på andre parametre også som f.eks. arbejdsmiljøbelastninger, driftsoplysninger om myndighedernes indsats, samfundsmæssige omkostninger m.m. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur publicerede i 2000 state of OSH. Dette var et forsøg på at skabe grundlaget for en europæisk fokusering. Arbejdet hermed var meget konstruktivt og afslørede en række metodemæssige problemer, hvor der nu er igangsat et arbejde med at udvikle et egentligt europæisk overvågningssystem, hvor udgangspunktet vil være, at nyttiggøre de oplysninger som allerede er til rådighed, i en systematisk og sammenlignelig form Systematisk evaluering af lovgivning I arbejdsmiljødirektiverne (art. 137) (bortset fra kræftdirektivet og direktivet om biologiske agenser) er der bestemmelser om, at der løbende typisk hvert 4. eller 5. år skal foretages en evaluering af den praktiske gennemførelse af direktiverne. Kontrollen med den praktiske gennemførelse af et direktiv sker ved at medlemsstaterne udarbejder en evalueringsrapport til Kommissionen, der bygger på et spørgeskema. Disse rapporter indeholder såvel arbejdsmarkedets parters som myndighedernes oplysninger om de praktiske erfaringer samt en vurdering af direktivets effekt. Dermed opnår Kommissionen en uvurderlig viden om lovgivningen og dens effekt, herunder at følge fremdriften med henblik på en løbende vurdering af, om fællesskabet prioriterer sine samlede ressourcer rigtigt, herunder i forhold til evt. behov for justering af lovgivning. 5

6 6 De mange ressourcer som arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne bruger på disse rapporter taget i betragtning er det spørgsmålet, om fællesskabet i øjeblikket får fuld værdi heraf. Der bør derfor tages et initiativ til et direktiv om standardisering og rationalisering af evalueringsrapporterne. Et lignende direktiv findes på miljøområdet. (91/692/EØF). Dette pålægger Kommissionen systematisk at bruge de indsamlede oplysninger Et årligt scoreboard Strategiens dynamik må bygge på en løbende evaluering og justering af strategien mod de opstillede mål. De enkelte aktiviteter, der sættes i gang må indgå i en oversigt ( se bilag 1 ) som skal danne grundlag for udarbejdelsen af et årligt scoreboard, der forelægges Rådet, med henblik på at danne grundlag for den løbende justering. Kommissionen og det Europæiske Arbejdsmiljøagentur er nøgleaktører i denne arbejde. III. Fokusområder Ved den konkrete udmøntning af den nye strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bør der tilstræbes en fokusering på nogle få strategiske områder for at opnå den største effekt. Fokus skal meget omhyggeligt rettes mod de steder, hvor en fællesskabsindsats giver den største effekt i forhold til de overordnede mål. For hvert fokusområde skal der opstilles mål for, hvad fællesskabsindsatsen skal bidrage med, med henblik på at kunne følge udviklingen og justere indsatsen undervejs, herunder danne grundlag for nye prioriteringer i takt med at strategiens succes indfinder sig. For hvert fokusområde må der foretages et nøje valg af fællesskabsinstrumenter med henblik på at udvælge det eller de instrumenter, der må forventes at have den største effekt på de forhold, der ligger til grund for fokuseringen. Dette betyder f.eks., at det flere steder kunne være relevant med ny eller revideret lovgivning, men at det vurderes at f.eks. den åbne koordineringsmetode vil være et mere egnet instrument, herunder særligt på baggrund af tids- og ressourcemæssige overvejelser. Se afsnit 3.2. for nærmere om de enkelte instrumenter. For oversigt se bilag 1.

7 Fokus skal rettes mod brancher, påvirkninger og særlige målgrupper eller en kombination heraf. Afgørende for fokuseringen er, hvor det vil medføre en merværdi at fællesskabet handler. I vurderingen heraf indgår bl.a. basale kriterier som højrisikoområder, antallet af ansatte, uafsluttede topics fra OSH-programmet , samt de ændringer der kan forudses på det Europæiske arbejdsmarked, herunder udvidelsens betydning. I fremtiden bør fokuseringen tage udgangspunkt i det grundlag, der er beskrevet i afsnit 2. Ved den første konkretisering af strategien giver Arbejdsmiljøagenturet i Bilbaos State of OSH et overblik over de centrale arbejdsmiljøtemaer i medlemsstaterne og dermed et væsentligt redskab til prioriteringen af fællesskabets indsats. State of OSH giver ikke ny viden. Tilførsel af ny viden skal sikres via forskningen, se afsnit I dette oplæg tages der udgangspunkt i 9 fokusområder udvalgt på baggrund af ovenstående kriterier. Dette er i nærheden af den maksimale bredde i fokuseringen, hvis strategien samtidig skal være effektiv. Det er et ambitiøst oplæg, men det afspejler samtidig de målsætninger Det Europæiske Råd har opstillet De enkelte fokusområder (ikke prioriteret rækkefølge) Stress og vold (psykisk arbejdsmiljø) Det Europæiske Råd har i Nice peget på, at stress er et af de nye risici, der skal indgå i strategien. Ændringerne på arbejdsmarkedet gør det stadigt vigtigere, at fokusere på det psykiske arbejdsmiljø. Det er navnlig ændringer i tempo og ansættelsesformer og det generelle pres, der giver nye arbejdsvilkår. Stress koster hvert år Unionen store summer i tabte arbejdsdage. Fokus på bekæmpelse af stress vil samtidig betyde et meget positivt bidrag til, at Unionen kan drage den fulde nytte af ny teknologi og nye måder at organisere arbejdet på.

8 Vold på arbejdspladsen, er et af områderne i OSH-programmet for , der endnu ikke er helt afsluttet. Ved vold på arbejdspladsen forstås både den fysiske vold og den psykiske vold (mobning, (sex)chikane, forskelsbehandling på grund af religion m.v.) Det er et tiltagende problem på det europæiske arbejdsmarked Kemi Kommissionens hvidbog Strategi for en ny kemikaliepolitik lægger op til en forstærket indsats overfor sundhedsskadelige stoffer i form af bl.a. registrering, vurdering og godkendelse. Kemikaliestrategien er primært orienteret mod det indre marked. Der er derfor en klar fællesskabsopgave at understøtte denne med effektive tiltag i arbejdsmiljøindsatsen. Sundhedsskadelige påvirkninger fra kemiske agenser er stadig et udbredt og væsentligt arbejdsmiljøproblem i mange brancher og jobfunktioner. State of OSH peger bl.a. på neurotoksiske stoffer, herunder organiske opløsningsmidler, reproduktionsskadende stoffer og kræftfremkaldende stoffer. Også allergifremkaldende stoffer udgør et tiltagende problem Ergonomi Ryglidelser indtager førstepladsen blandt anmeldte arbejdsbetingede lidelser i EU. En række medlemslande peger på, at der er tale om en stigende tendens. Disse forekommer særligt i landbruget, bygge- og anlægsbranchen, transportsektoren, blandt plejepersonale i sundhedssektoren samt rengøringspersonale. Det er generelt brancher med stor mobilitet og et problem, der medfører stor risiko for udstødning af arbejdsmarkedet, hvis ikke der træffes effektive foranstaltninger Bygge- og anlægsbranchen Der er fortsat store klassiske arbejdsmiljøproblemer som kemiske-fysiske påvirkninger og ulykker i byggeog anlægsbranchen. Det er en branche, der historisk har været præget af stor mobilitet. Det indre marked, herunder navnlig udbudsreglerne, er med til at fastholde dette. Det er ens problemer, man står overfor i hele Unionen. Fokuseringen skal bl.a. være med til at sikre, at der er så godt et grundlag for en fri og fair konkurrence. 8

9 Transportbranchen Denne branche er udvalgt dels på grund af sin grænseoverskridende karakter, men også fordi det er en højrisikobranche, hvor det navnlig af hensyn til den fri- og fair konkurrence netop ikke er nok med nationale indsatser. Branchen er bl.a. karakteriseret ved fysiske agenser (Støj, vibrationer og termiske påvirkninger) uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og (tunge) løft samt mange ulykker. Endvidere synes vold mod eksportchauffører at være et tiltagende problem, der kunne pege på behovet for særskilt opmærksomhed Landbruget Landbruget har stadig en vigtig plads i den europæiske økonomi og erhvervsstruktur. Det er en af de sektorer, der har stor betydning for mange af de nye medlemsstater. Samtidig er det en højrisikosektor, der er karakteriseret ved mange af de klassiske arbejdsmiljøproblemer, herunder kemisk-fysiske påvirkninger, maskinsikkerhed og mange ulykker. På opfordring fra fællesskabet har der været gennemført indsatser i landbruget i , men der skønnes at være behov for en mere vedvarende og opfølgende indsats. Landbrugets multifunktionalitet gør en indsats på dette område særligt påtrængende som et positivt bidrag i kampen mod social udstødelse Metalindustrien Ifølge State of OSH er dette en højrisikobranche, hvor der trods en stor indsats navnlig på lovgivningsområdet, fortsat er behov for at sætte fokus. Branchen er bl.a. udpeget fordi den påvirkes af den frie konkurrencen som følge af det indre marked. Det er fortsat de klassiske arbejdsmiljøproblemer, som kemisk-fysiske påvirkninger og ulykker, der præger branchen.

10 Nye arbejdsformer Der sker store ændringer på det europæiske arbejdsmarked og der opstår nye arbejds- og ansættelsesformer, hvor en løsere tilknytning til arbejdsgiveren bevirker, at beskyttelsen af lønmodtagerne svækkes. Særligt påkalder hjemmearbejde især på IT-området, vikaransættelser, freelancere, selvstændige og løsarbejdere sig opmærksomhed. Særligt udviklingen af ny informationsteknologi vil gøre denne gruppe større. Dette kombineret med, at der opstår nye problemer gør, at dette bør være et vigtigt fokusområde i en ny strategi, netop for at nå målsætningen om at bidrage positivt til det overordnede økonomiske mål om at drage fuld nytte af arbejdsmiljøforbedringerne i relation til økonomisk vækst og jobskabelse. Den eksisterende arbejdsmiljølovgivning (art. 137) omfatter ikke selvstændige. Disse er særligt beskæftiget i højrisikosektorer (transport, landbrug, fiskeri samt bygge- og anlægsbranchen). Navnlig af hensyn til den fri og fair konkurrence bør dette være et område, der arbejdes målrettet med Børn og Unge En af forudsætningerne for en sund og konkurrencedygtig økonomi er, et godt uddannelsesniveau. Med reglerne om unges arbejde, er der skabt forudsætninger for, at børn og unge koncentrerer sig om uddannelse i stedet for arbejde. Dette er et område, som også ansøgerlandene har lagt stor vægt på. Gode vaner og viden om god kultur ang. sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, grundlægges i en tidlig alder, bl.a. i grundskolen Fællesskabsinstrumenter Fællesskabets væsentligste instrument har i den hidtidige indsats primært været koncentreret om at skabe et lovgivningsmæssigt fundament. Lovgivning har en dobbelt målsætning - det sociale mål at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og det økonomiske mål at sikre, at den frie bevægelighed af tjenesteydelser og varer, opfylder sikkerheds- og hygiejnenormerne. 10

11 Fællesskabet skal med denne strategi bevæge sig ind i en ny fase. Det strategiske valg står ikke generelt mellem mellem lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige instrumenter. Det strategiske valg består i, at vælge det eller de instrumenter der er mest effektiv overfor de konkrete mål der skal nås og konkrete problemer der skal løses på fællesskabsplan. At strategien derfor lægger betydelig vægt på ikke lovgivningsmæssige instrumenter kan ikke ses som et fravalg af lovgivningsinstrumentet, men en logisk konsekvens af, at fællesskabet har en stor del af det lovgivningsmæssige grundlag på plads hvilket giver plads til nye instrumenter. Men det er også en følge af, at arbejdsmarkedet i dag møder nye udfordringer, som stiller krav til en anden fremgangsmåde, end de klassiske sikkerheds- og sundhedsrisici på arbejdspladsen gjorde. Det gælder f.eks. stress på arbejdspladsen, muskel- og knoglelidelser, hvor særdirektiver ikke umiddelbart synes velegnede. For hvert af fokusområderne skal det nøje overvejes, hvilke fællesskabsinstrumenter, der rigtigt anvendt vil kunne have den største forebyggende effekt set i forhold til de samlede ressourcer, der er til rådighed Lovgivningsmæssige instrumenter Minimumslovgivning og total harmoniseret maskinbeskyttelse samt visse dele af miljøreguleringen udgør fortsat fundamentet. Det kan dog være ganske relevante at vurdere, om der er behov for nye regler eller der er behov for en revision eller forenkling af den eksisterende lovgivning. Det bør nøje overvejes om nye forbud, grænseværdier, særlige metodekrav eller uddannelseskrav vil være det rigtige instrument. På kemiområdet kan der peges på, at det vil give en betydelig merværdi at samle reguleringen af de kræftfremkaldende stoffer i et direktiv og en videre anvendelse af grænseværdier (bindende og vejledende) for flere stoffer samt en stærkere regulering omkring substitution. Den teknologiske udvikling har nødvendiggjort en revision af skærmdirektivet og det vil styrke beskyttelsen hvis rammedirektivet blev præciseret omkring anvendelsen på det psykosociale arbejdsmiljø og at det også omfatter hjemmearbejde. Modsat vurderes den retlige beskyttelse af selvstændige mere hensigtsmæssigt at kunne varetages af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres traditioner og praksis. 11

12 Den direktivbestemte evaluering af direktivet om børn & unge samt byggepladsdirektivet er i gang. Denne kunne vise behov for justeringer af disse 2 direktiver. Nye direktiver bør følges op af målrettede europæiske vejledninger, der bør udarbejdes så de ligger klar, når ny lovgivning træder i kraft Ikke-lovgivningsmæssige instrumenter De ikke lovgivningsmæssige instrumenter udgør en bred vifte. Fælles for disse er, at der ikke er en juridisk binding. Det gør dem ikke nødvendigvis svagere, da den åbenhed og beslutsomhed der præger disse vil have en stærk effekt. Disse har desuden den fordel, at der er langt hurtigere fra beslutning til handling. Den åbne koordineringsmetode vil i en række tilfælde som supplement eller erstatning for lovgivningsmæssige foranstaltninger være et effektivt redskab, hvor det f.eks. kan være vanskeligt at opstille effektive specifikke lovkrav i nye særdirektiver. Det gælder f.eks. på områder som ergonomi, psykisk arbejdsmiljø (vold og stress) samt som en særlig indsats på landbrugsområdet. Den åbne koordineringsmetode har endvidere den styrke, at den rigtigt anvendt vil være en effektiv brug af subsidiaritetsprincippet. Denne metode vil også give mulighed for en mere systematisk brug af bedste praksis. Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao har en central rolle at spille hermed. Medlemsstaterne råder samlet over ca arbejdstilsynsinspektører. Der er et tæt samarbejde mellem Arbejdstilsynsdirektørerne i SLIC. Håndhævelse af fællesskabslovgivning er medlemsstaternes kompetence. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være behov for øget fokus herpå, navnlig fordi effektivitet i håndhævelsen har betydning for den fri og fair konkurrence. Arbejdstilsynene i medlemsstaterne arbejder sammen med henblik på at lære af hinandens gode erfaringer. Dette er et af de områder, hvor der særligt skal fokuseres på optagelsen af de nye lande. 12

13 Et tættere samarbejde omkring håndhævelse vil være relevant, særligt på områder hvor der er en betydelig mobilitet på arbejdsmarkedet, og hvor det vil være relevant at have fælles initiativer, hvor arbejdstilsynene i de enkelte lande samtidig fokuserer på bestemte områder, bl.a. for at sætte effektivt ind overfor bestemte problemer og hvor en fælles aftalt indsats må vurderes af stor effekt. Dette gælder f.eks. transportsektoren og bygge- og anlægsbranchen. Arbejdsmarkedets parter har en helt central og vigtig rolle at spille i indsatsen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, da de repræsenterer og dermed har en direkte adgang til de væsentligste aktører, virksomhederne og de ansatte. Denne rolle bør styrkes og parternes rolle og ansvar bør for hvert enkelt område stå langt stærkere og centralt end i dag og bør bestå af målrettede initiativer. Det vil bl.a. være relevant dersom parterne på europæisk plan spillede en central rolle i indsatser overfor højrisikobrancher som f.eks. bygge- og anlæg, transport og metalindustrien. Informations- og uddannelsesaktiviteter er af meget stor betydning for strategiens effekt da fællesskabet ikke på anden måde vil få virksomheder og ansatte i tale. Det er dog vigtigt at der tages udgangspunkt i virksomhedernes og de ansatte behov for information og arbejdsmarkedets parter besidder her en uvurderlig viden, der skal benyttes. En særlig indsat i grundskolen vil have en generel effekt. På nogle områder er der behov for ny viden eller en opdatering af viden med henblik på langt mere effektivt at kunne igangsætte en forebyggende indsats. Der igangsættes en del forskningsaktiviteter i medlemsstaterne. Denne uvurderlige viden skal gøres tilgængelig så flere kan drage nytte heraf, og det bør også for hvert fokusområde overvejes, om der er behov for særlige forskningsaktiviteter. Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao har foretaget en undersøgelse af, hvilke forskningstemaer medlemsstaterne aktuelt tillægger størst prioritet. Det er især psykosociale risikofaktorer, ergonomiske påvirkninger og kemiske risikofaktorer, der peges på. 13

14 14 Nogle brancher og problemer opstår særligt i små og mellemstore virksomheder (SMV), ligesom forebyggelsesarbejdet i disse virksomhedstyper kan have særlige betingelser. Da SMV erne udgør en meget stor del af den europæiske erhvervsstruktur er det vigtigt, at der for hvert område nøje overvejes hvilke initiativer der kan træffes i forhold til SMV erne, herunder til stadighed vurderer om de hidtidigt anvendte redskaber også i fremtiden kan ventes at have en god effekt herfor. Der bør etableres et særligt tværgående program der integreres i de enkelte fokusområder. Arbejdet for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen påvirkes bl.a. af, at et af virksomhedernes vigtigste fokus er den frie konkurrence. Navnlig de private virksomheder skal tjene penge, men også offentlige virksomheder bliver mere og mere fokuserede på nye økonomiske styreformer. Det er derfor vigtigt at strategien har øje herfor, og også betjener sig af økonomiske incitamenter og bruger markedskræfterne positivt for at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Det kan f.eks. være gennem en særlig arbejdsmiljømærkning lig EMAS.

15 15 IV. Mainstreaming Med Topmødet i Lissabon er det fremhævet at Unionens mange forskellige politikker skal spille sammen med henblik på at opnå målet om en konkurrencedygtig økonomi der hviler på et socialt bæredygtigt grundlag. Arbejdsmiljøpolitikken bidrager på mange måder til opnåelsen af de overordnede strategiske mål og er fra og med retningslinierne for beskæftigelsen i 2001 og med udviklingen af indikatorer for kvalitet i arbejdet, der skal godkendes på Det Europæiske Råds møde i december 2001, en integreret del af beskæftigelsespolitikken. I forbindelse med den evaluering af Luxembourg-processen, der skal gennemføres i 2002, bør der navnlig fokuseres på, hvordan dette redskab kan bruges endnu mere målrettet. Dette kan bl.a. ske ved at opstille god praksis for, hvordan medlemsstaterne udarbejder tilbagemeldingerne i de Nationale handlingsplaner (NAP). Det er vigtigt at også andre af Unionens politikker medvirker til at nå målene på arbejdsmiljøområdet. Dette kan ske ved en mainstreaming på relevante politikområder. Sådanne kan være: - Forskningspolitikken (6. rammeprogram) - Revision af EU s udbudsdirektiver - Kemikaliepolitik - Liberaliseringer af forskellige brancher - Ligestilling - eeurope, elearing, - Livslang uddannelse m.m. - Fattigdomsbekæmpelse (Social inclusion) - Landbrugspolitikken Et særligt mainstreaming initiativ kan desuden være en overvejelse om, hvordan arbejdsmiljø generelt kan bidrage til sundhedsfremmepolitikken i EU.

16 16 Bilag 1 Oversigt over fokusområder og redskaber i skitse til ny Europæisk arbejdsmiljøstrategi Fokusområ de Redskab Ny lovgivning Stress (psykisk arbejdsmiljø ) Kemi Ergonomi Bygge- og anlægsbran -chen Transport branchen Landbruget Metal Industrien Nye arbejdsformer Børn- og unge Revision af lovgivning Åben koordinering Information s-aktiviteter Udveksling Best practice Fælles Håndhævels e Ny forskning SME initiati v Økonomiske incitamenter