Introduktion. Kurset består af de følgende fire moduler:

Transkript

1

2 Indhold: Introduktion... 3 Modul 1 Ledelse og facilitering af mindre gruppe... 6 Modul 2 Håndtering af problemelever Modul 3 Læring med konsultationen som udgangspunkt Modul 4 Målbeskrivelse til program Noter til underviserne The publication has been funded with support from the European Commission under the Leonardo da Vinci Programme (Project no PL1-LEO ): Framework for Continuing Educational Development of Trainers in General Practice in Europe (CEDinGP) The publication reflects the views only of the authors, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein. 2

3 Introduktion Leonardo EURACT niveau 1 kursus er tiltænkt kompetente undervisere som har deltaget i level 1 kurset (eller tilsvarende), er aktivt involveret i undervisning i almen medicin, og kurset vil facilitere en udvikling til at blive en proficient underviser. Det fokuserer på at give dybde forståelse af undervisningsmetoder, idet der anvendes én hel dag på tre forskellige inholdsområder. Kurset giver højkvalitets baggrundsmateriale til hver deltager for at hjælpe dem gennem kurset og sætte dem i stand til at gøre brug af deres nye komptencer ved at udbyde opfølgningskurser hjemme i eget regi. Undervisningsmetoderne er aktive og deltageraktiverende og kurset adresserer de behov, som kursister måtte have uanset om de er involverede i undervisning på regionsniveau eller virker som individuelle tutorer. Kurset består af de følgende fire moduler: Modul 1 Smågruppe baseret undervisning: lederskab og facilitering Modul 2 Håndtering af problematiske uddannelsessøgende Modul 3 Undervisning ud fra konsultationen Modul 4 Fra Curriculum til uddannelsesprogram 3

4 RÅD TIL KURSUSARRANGØRERNE Brugen af materialet med henblik på kursusudbredelse Leonardo / EURACT kurserne er konstrueret med det formal at tilbyde højkvalitets material til brug i lokalt afholdte kurser. Dette ark med råd er med henblik på at kursusarrangører kan få det bedste ud af materialet, der er skabt til sådanne kurser. Hvad er Niveau 2 kurserne? Niveau 2 kurset giver færdighedstræning for undervisere i almen medicin, som allerede er erfarne undervisere, men som ønsker at forbedre deres færdigheder i bestemte områder. Fire heldags-moduler er skabt og har været pilot-afprøvet. Som med andre Leonardo EURACT kurser er undervisningsmetoderne for alle moduler aktiverende og med stor deltageraktivitet. Det indebærer arbejde i små-grupper såvel som præsentationer og plenumdiskussioner. Hvis du planlægger at afholde alle dele af et Niveau 2 kursus håber vi, at du finder den følgende vejledning brugbar. Hvilke moduler? Følgende moduler er tilgængelige: Modul 1 Smågruppe baseret undervisning: lederskab og facilitering Modul 2 Håndtering af problematiske uddannelsessøgende Modul 3 Undervisning ud fra konsultationen Modul 4 Fra Curriculum til uddannelsesprogram Kurset kan afholdes på forskellig made. Kurset kan afvikles over én, to eller tre dage. Mere end tre dage er muligt, men kan ikke anbefales, da lærerne bliver trætte og deltagerne kan have besvær med at være væk fra arbejdsforpligtelser. Antallet af moduler, som du tilbyder på hvert kursus afhænger af a) lokale behov b) tilgængelighed til undervisere Under det nylige Leonardo EURACT projekt blev alle fire moduler udbudt over tre dage, hvilket tillod deltagerne at vælge tre af fire moduler (denne process må styres på forhånd). 4

5 Kursusarrangørerne/underviserne Rekruttering af arrangører/undervisere til de enklete moduler er den vigtigste opgave. Underviserne på de enkelte moduler må opfylde en del kriterier. De bør have: en dybdeforståelse om modulets indhold færdigheder i at facilitere smågruppe baseret undervisning og i præsentationer studieret kursusmaterialet og være fortrolig med dettes brug færdigheder i evaluering af modulet og i at give feedback hvis muligt: have deltaget i et tidligere Leonardo EURACT kursus Brugen af kursusmaterialet Hver modul facilitator må sikre sig, at hun/han forstår modulets struktus, hvordan man laver øvelser og spil og checke, at materialet er sendt til deltagerne. Referencerne bliver måske uaktuelle og weblinks skal checkes om de stadig virker. Oversættelse af den originale engelske tekst bør gores omhyggeligt og om muligt checkes af såvel sprolige som uddannelsesmæssige eksperter. Undervisnings facilitier Behovet for lokaler og udstyr udsendes i modulbeskrivelserne for hvert enkelt modul og bør medinddrages ved valg af kursussted. Intellektuel ejendom Disse moduler er udviklet som led i et integreret europæisk program, der skal udvikle undervisningsfærdigheder for almenmedicinere. Hvis du ønsker at afholde et kursus med brug af dette materiale, skal du kontakte EURACT for autorisation til dette, da EURACT og modulernes forfattere har de intellektuelle rettigheder. Du vil blive bedt om tilsagn til ikke at kopiere eller distribuere dette materiale bortset fra kursisternes personlige brug. Kurserne skal primært ikke køres for at skabe overskud men hvis der skabes overskud, skal dette deles ligeligt med EURACT. 5

6 Modul 1 Ledelse og facilitering af mindre gruppe 6

7 MODUL 1 Indhold: Modul Titel Type Tid min. M 1.1 Introduktion og icebreaker Øvelse 30 M 1.2 Hvad er en mindre gruppe? Brainstorming 20 M 1.3 Dynamik i en mindre gruppe Præsentation/diskussion 30 Kaffepause 30 M 1.4 Øvelse til problemløsning Gruppeøvelse, diskussion 75 M 1.5 Vurdering indtil nu Diskussion i plenum 15 Slut på session Modul Titel Type Tid min. M 2.1 Planer for denne session Gruppediskussion 10 M 2.2 Stå ved dit citat Icebreaker 20 M 2.3 Facilitering af mindre gruppe Præsentation/diskussion 40 M 2.4 Øvelse til problemløsning Gruppearbejde 60 Kaffepause 30 M 2.5 Evaluering af facilitering Gruppearbejde 50 Evaluering af modulet Gruppediskussion 20 Slut på modulet 10 Mål: Når modulet er afsluttet, kan deltagerne: 1. Forstå konceptet ved den mindre gruppe, dens opgaver og mål. 2. Kende principperne ved den mindre gruppes funktion og faserne i dens dynamik. 3. Kende de problemer, der kan opstå i grupper, deres mulige årsager og løsninger. 4. Forstå de grundlæggende principper og opgaver ved ledelse af en mindre gruppe. 5. Have opnået en forståelse af principperne bag facilitering af en mindre gruppe. 6. Have fået mulighed for at øve færdigheder inden for dette område i et støttende miljø. 7

8 Metoder: 1. Icebreaker-øvelser 2. Pardiskussion, summegrupper 3. Mindre gruppeaktivitet 4. Præsentation/diskussion 5. Øvelser til problemløsning 6. Øvelse i tremandsgrupper Beskrivelse: Modulet er inddelt i 2 halvdags-sessioner, der hver varer 3 timer og 30 minutter med en pause på 30 minutter. Session 1 starter med en kort introduction af gruppens medlemmer og en icebreakerøvelse. Det efterfølges af en brainstorm over temaer hvad er en mindre gruppe, hvorfor arbejder vi i mindre grupper, fordele og ulemper ved at arbejde i mindre grupper, eksempler på nylige erfaringer i mindre grupper osv. Diskussionen efterfølges af en præsentation af principperne bag funktionen af mindre grupper, gruppens dynamik, almindelige problemer i gruppens dynamik og udvikling i gruppen. Der bliver en kort diskussion af præsentationen. En øvelse til problemløsning viser gruppearbejdets indflydelse på beslutningstagningsprocessen hos individuelle medlemmer og hele gruppen. Session 2 starter med en icebreaker-øvelse om facilitering. Deltagerne bliver forevist et antal citater vedrørende workshop-temaet og skal vælge et og stå ved det. De grupper, der står ved hvert citat, bliver bedt om at forklare, hvorfor de mener at dette citat - efter deres mening - afspejler facilitering, hvilke egenskaber det afspejler. En præsentation af facilitering af mindre grupper viser en kort oversigt over hovedteorierne bag facilitering, stile, opgaver og almindelige problemer. Målet med øvelsen til problemløsning i gruppen er at identificere og diskutere gruppeprocessen samt de ledelses- og faciliteringsprincipper, der vises i løbet af problemløsningsprocessen. Et udnævnt gruppemedlem skal vise, hvordan ledelse opstod i gruppen, hvilke typer facilitering, der blev demonstreret samt de anvendte principper og kommunikationsteknikker. Deltagerne bliver inddelt i to grupper for at evaluere gruppefacilitering, og hver især bliver bedt om at forberede en evalueringsmetode til facilitering af mindre gruppe. Efter 30 minutter skal grupperne udveksle deres evalueringsmetoder og diskutere dem. 8

9 Evaluering: Modulets evalueringsformular Referencer: 1. Hoper C, Kutzleb U., Stobble A, Weber B. Awareness games. Personal growth through group interaction Sam Kaner et al. Facilitator s Guide to Participatory Decision-Making, Heron J. Group facilitation. Theories and models for practice Kogan Page ltd. Det anbefales også at læse følgende: 1. Groups: a guide to small group work. Glyn Elwyn, Trisha Greenhalgh, Fraser Macfarlane; Radcliffe Medical Press, Newble D, Cannon R. A handbook for clinical teachers. MTP press, Cameron E. Facilitation made easy. Practical tips to improve meetings and workshops Cogan Page ltd. 4. Sam Kaner et al. Facilitator s Guide to Participatory Decision-Making, 1996 Skriftligt materiale: Kopier af dias Øvelsesscenarier til problemløsning Tommelfingerregler til feedback Udstyr: Lokale til gruppearbejde, der er stort nok til at holde tre tremandsgrupper, der arbejder enkelvist. Flipover og område til at vise disse for hver gruppe Computerdatafremvisning 9

10 EURACT Leonardo da Vinci Niveau 2 kursus Dynamik i en mindre gruppe Egle Price Hvad er en mindre gruppe? Hvad er en mindre gruppe? Brainstorming-øvelse Hvad er en mindre gruppe? Hvorfor arbejder vi i mindre grupper? Hvad er fordelene og ulemperne ved at arbejde i mindre grupper? Definition En gruppe er to eller flere individer, der har forbindelse til hinanden med sociale forhold Forsyth, D.R. (2006) Group Dynamics Gruppedynamik Grupper udvikler en række dynamiske processer, der adskiller dem fra en tilfældig samling af individer, fordi grupper interagerer og påvirker hinanden. Disse processer omfatter normer, roller, relationer, udvikling, behov for tilhørelse, social indflydelse og indflydelse på adfærd. Trin: Høfligt trin Hvorfor vi er her-trin, Magt-trin Samarbejde-trin Espirit de corps -trin Cog s stige George O. Charrier Cog's Ladder: A Model of Group Growth,

11 Gruppedynamik - sammenligning Positive former for gruppedynamik Cog s trin Høfligt trin Hvorfor vi er her-trin, Magt-trin Samarbejde-trin Esprit-trin Tuckman's Statrin Formende Stormende Normende Præsterende Udsættende (sørgende) Opgaveorienteret Procesorienteret Ekspressiv Interaktiv Konfronterende Personligt arbejdsorienteret Karismatisk. Fra: Heron J. The Complete Facilitator s Handbook. Negative former for gruppedynamik Defensive former for gruppedynamik Konkurrenceevne Emotionelt isoleret Karismatisk hæmning Fast bidragshieraki Magtkampe Kønsdiskriminerende Underkastelse Flugt Angreb Deltagende vs. konventionelle grupper Deltagende gruppe Alle deltager, ikke kun de få talelystne Modsatte synspunkter kan eksistere side om side Hvert medlem taler om kontroversielle emner. Alle ved, hvor alle står Folk føler de kan tale frit og løse ting under mødet Et problem anses ikke for løst, før alle forstår årsagen bag Konventionel gruppe De hurtigst og højest tænkende får mere tid og opmærksomhed fra gruppen Meningsforskelle behandles som en konflikt Nogle medlemmer er stille ved kontroversielle emner. Ingen ved rigtigt, hvor de andre står. Fordi de ikke føler, de kan tale frit, taler medlemmerne bag hinandens ryg uden for møderne. Et problem anses for løst, såsnart de hurtigst tænkende er nået til svaret. Alle andre forventes at hoppe på bussen, uanset hvad de mener. Grundlæggende regler for succes for gruppens deltagere 1. Tal i første person ental - Jeg 2. Tiltal de andre i anden person - Du 3. Bliv i nuet Her og nu 4. Tag risiko når det gælder fremlæggelse af tanker, følelse, reaktioner. 5. Undgå at teoretisere, fortælle anekdoter 6. Prøv at finde det personlige udtryk bag de analytiske spørgsmål, når andre kommenteres Fra Kaner S. Facilitator s guide to participatory decision making. 11

12 Gruppemedlemmer Svære enkeltpersoner i mindre grupper Den manipulative workshop-ejer Overvældende leder i gruppen Den bedrevidende Vedvarende splittelsesgrupper Generte enkeltpersoner Antagonistiske enkeltpersoner Fra: Cameron E. Facilitation made easy. Practical tips to improve meetings and workshops. Konflikt i en mindre gruppe Stil indenfor konflikthåndtering Væsentlig (eller egentlig) konflikt Følelsesbetonet (eller udefrakommende) konflikt Ikke-konfronterende Kontrol Løsningsorienteret Regler for konflikthåndtering 1. Giv udtryk for din uenighed 2. Hold dig til det aktuelle problem 3. Giv udtryk for din uenighed med følsomhed 4. Vær uenig med ideen, men kritisér aldrig personen 5. Begrund din uenighed på bevis og resonnement 6. Reagér på uenighed med en forespørgende ånd ikke et forsvar 7. Hold dig rolig Fordele ved læring i mindre grupper Elever får en mere komplet forståelse ved at sammenligne med andre. Når man skal forklare for andre, opfordres man til at uddybe. Elever med bedre færdigheder fungerer som modeller. Diskussion af kontroversielle emner fremmer mere sofistikeret tænkning. De er som regel mere motiverende 12

13 Hvad kan man lære fra en gruppe? Sammenhørighed Åbenhed Gensidighed Modellæring Feedback Selvaccept gennem support fra andre Opmærksom på egen adfærd og dens indflydelse på andre Opmærksomhed på en gruppe på egen adfærd Praktiske tips Sådan knuser du hurtigst en mindre gruppe (skriftligt materiale) Fra: Clyde Reid. Groups alive- church alive Spørgsmål? 13

14 Leonardo da Vinci - EURACT Niveau 2 Kursus i undervisning af undervisere Facilitering af mindre gruppe Egle Price Hvad udgør en god facilitator? Facilitator- definition Stammer fra latin facilis - nem I Oxford Dictionary er definitionen af facilitate : At gøre en handling eller proces nemmere.. Den bogstavlige betydning af facilitator er en, der gør ting nemme (i modsætning til lederen den person, der leder eller befaler) Hvad er en facilitator? Facilitator En facilitator er en, der hjælper en gruppe mennesker med at forstå deres fælles mål og hjælpe dem med at planlægge at nå den uden at tage en særlig stilling i diskussionen Wikipedia Facilitatorens opgave er at støtte alle, så de tænker bedst. For at gøre det opfordrer facilitatoren alle til fuld deltagelse, fremme gensidig forståelse og dyrker delt ansvar. Ved at støtte alle så de tænker bedst, gør en facilitator det muligt for gruppens medlemmer at søge efter vidtfavnende løsninger og bygge vedholdende aftaler. Sam Kaner 14

15 Tre tilstande af facilitering Hierarkisk tilstand Samarbejdende tilstand Selvstændig tilstand John Heron, group facilitation. Theories and models for practice, Hierarki (retning) Samarbejde( forhandling) Herons faciliteringstilstande Fungerende Menende Planlæggende Konfronterende Værdisættende Følende Autonomi (uddelegeri ng) Uddannelsesfacilitatorer bruges til voksenundervisning. Disse facilitatorer er som regel fageksperter, men de trækker på deltagernes viden og udfylder eventuelle huller. Uddannelsesfacilitatorer fokuserer på grundlaget ved voksenundervisning: Etablér eksisterende viden, opbyg den og hold den relevant. Rollen er forskellig fra den konventionelle underviser, der tager en mere ledende rolle og fører gruppen gennem en dagsorden, som skal overføre en vis mængde viden. Facilitatorens færdigheder Styrer tiden Følger dagsorden Observerer gruppedynamikken Balancerer deltagelse Stimulerer gruppeaktivitet uden at tage en ledende rolle Identificerer problemer (interaktion eller fremgang mod opgaver) Hjælper gruppen med at forstå problemerne og deres baggrund, så de kan blive løst Hvad gør facilitatorer? Sætter målene for mødet Hvad er det facilitatorer gør? Opnår et klart mål med mødet Undersøger emnet Udarbejder dagsorden til mødet Klargør workshop-struktur Kommer forbedredt med en række gruppefaciliteringsværktøjer Gør det muligt for gruppen at beslutte, hvilke grundlæggende regler, den skal følge (Brainstormingøvelse) Holder gruppen på sporet, så den opnår målene inden for den tildelte tid 15

16 Hvad gør facilitatorer? Opretter et sikkert miljø, hvor medlemmerne har det godt med at bidrage med ideer Stille åbne spørgsmål, der stimulerer tænkning Bygger videre på det, der bliver sagt Tilbyder muligheder for de mindre stærke medlemmer at komme frem med bidrag Gør workshoppen stimulerende Evaluerer mødets præstation for at bidrage til konstant forbedring Ting, som facilitatorer ikke gør Nedtoner folks ideer Støtter én bestemt mening i gruppen Byder ind med sine egne meninger Lader gruppen ubevidst undgå et svært område Lader folk mobbe andre i gruppen Styrer gruppen mod hvad vedkommende selv synes er den rigtige retning Dominerer gruppen. Læser fra manuskriptet Fortæller upassende eller stødende historier Klassiske facilitatorudfordringer Problem (P): Lav deltagelse i hele gruppen. Typisk fejl (M): Antager at stilhed er lig med samtykke. Eller siger: Ok, folkens. Så vågner vi op og går i gang. Effektiv respons (ER): Vær altid mistænksom over for passivitet. Folk kan være vrede, nervøse eller bare trætte. Tag en pause, og opdel i to mindre grupper, hvilket sænker nervøsiteten, diskutér muligheder, der er til stede for hele gruppen. Fra: Kaner S. Facilitator s guide to participatory decision making. 2007, Jossey-Bass. Klassiske facilitatorudfordringer P: Flere forskellige emner, der diskuteres på samme tid. M: Kom så, folkens. Lad os komme tilbage på sporet. Eller vælg et emne og forkast de andre. ER: Brug sporing. Navngiv de forskellige emner: Lad os se, om jeg kan opsummere hovedemnerne for diskussionen. Sammenkædning: Kan du hjælpe os med at forbinde din idé til dagens hovedemne? ; Opret en parkeringsplads til de ideer, der skal diskuteres senere. Fra: Kaner S. Facilitator s guide to participatory decision making. 2007, Jossey-Bass Klassiske facilitatorudfordringer P: Minimal deltagelse fra medlemmer, der ikke føler sig involveret i diskussionen. M: Ignorerer dem, da de ikke laver ballade. Forestiller sig, at stilhed er lig med accept. ER: Opfordrer til diskussion: Hvad er vigtigt FOR MIG i den her diskussion?. Diskutér emnet to og to, det giver en mulighed for at varme op og udforske alles meninger. Klassiske facilitatorudfordringer P: To personer, der fastlåser horn M: Fokuserer udelukkende på de to personer, som om ingen andre i lokalet har en mening om emnet. Eller behandler dem som børn: Kom nu, I to. Kan I nu ikke enes? ER: Hvem har ellers en mening om emnet?. Er der andre problemer, vi skal diskuterer, før vi går videre med det her?. Fra: Kaner S. Facilitator s guide to participatory decision making. 2007, Jossey-Bass 16

17 Muligheder i gruppefacilitering Model med en facilitator Samfacilitering Delt facilitering Roterende facilitering Muligheder i gruppefacilitering Model med en facilitator: Kan være positiv, hvis: Facilitatoren har erfaring med gruppedynamik, kommunikation, har gruppens support og er villig til at dele opgaverne herunder rollen som facilitator. Gruppen oplever en krise, eller hvis gruppen er usikker på, hvor de skal begynde. Kan være en begrænsning, hvis: Facilitatoren har begrænsede færdigheder eller ikke er klar over gruppens problemer. Man har ingen at forhøre sig med. Idet facilitatoren kan forlade gruppen uden varsel, eller hvis facilitatoren brænder ud. Muligheder i gruppefacilitering Samfacilitering: To personer faciliterer hvert gruppemøde Fordele for gruppen, hvis: Facilitatoren forpligter dig til at dele arbejdsbyrde, magt, tidsforpligtelser, arbejder samarbejdsmæssigt. Facilitatorerne kan forhøre sig hos hinanden, indhold og og proces kan deles, flere færdigheder kan bruges som et team. Kan være en begrænsning idet Facilitatorer kan arbejde sig igennem konflikter, skal forstå hinandens stil. Der skal bruges mere forberedelsestid. Muligheder i gruppefacilitering Modellen med delt facilitering: Gruppens medlemmer deler alle opgaver, der har relation til møderne En fordel hvis: Der er præference for samarbejdende eller konsessusbaseret beslutningstagning Alle gruppens medlemmer er villige til at arbejde på at udvilke ligelig fordeling og balancere magten Kan begrænse gruppen: Hvis der er for lidt struktur, ulige behov mødes, ikke alle opgaver får opmærksomhed, ulige fordelt taletid. Der er risiko for vedvarende konflikt, det er ikke nødvendigvis tydeligt, hvem der har ansvar for hvad. Muligheder i gruppefacilitering Model med roterende facilitator: Et forskelligt gruppemedlem faciliterer hvert møde Positive aspekter: Alle deltagere føler bestyrket ejerskab i gruppen, arbejdsbyrden deles, medlemmerne får faciliteringsfærdigheder og øget selvtillid. Gruppen tillader en lang række faciliteringstilarter. Kan være en begrænsning: Mangel på konsekvens Nogle medlemmer føler sig presset til at facilitere, selvom de ikke har det godt med det Forskellige niveauer af facilitering kan forstyrre gruppens opnåelser Spørgsmål? 17

18 MODUL 1 Materiale til modulet for udvikling i mindre gruppe Instruktøren forklarer, at facilitatoren siger forskellige ting højt, som måske gælder for hver person. Hvis emnet ikke gælder for dig, så løber du ind i midten, hopper op i luften og giver high 5 til dem, der også løber ind. Der skal laves en liste med 20 emner for gruppen. Som regel starter emnerne med: Har du nogensinde?, men det kan også være: Er der nogen, der? Man bør nøje overveje emnerne for at undgå, at nogen bliver flove, gjort til grin osv. Liste med mulige Har du nogensinde? Emner: 1. Har du nogensinde klatret op til det højeste punkt i det land, hvor du er født? 2. Har du nogensinde boet i udlandet i mere end 1 år? 3. Har du nogensinde sunget karaoke? 4. Har du nogensinde ikke været i bad i mere end 2 uger? 5. Har du en bror eller søster? 6. Har du nogensinde redet på en hest? 7. Har du nogensinde spist frølår? 8. Kan du tale 3 eller flere sprog? 9. Har du nogensinde været forelsket i en vegetar? 10. Har du svømmet i 3 eller flere forskellige verdenshave? 11. Har du nogensinde fløjet en flyvemaskine? 12. Har du haft brækket 3 eller flere knogler i kroppen? 13. Har du udført frivilligt arbejde inden for den seneste måned? 14. Har du nogensinde haft et nært familiemedlem, der blev over 100 år? 15. Har du nogensinde forberedt et måltid til mere end 20 personer? 16. Har du nogensinde haft en fritte som kæledyr? 17. Har du nogensinde sprunget i faldskærm eller bungeejump? 18. Har du nogensinde svømmet med delfiner? 19. Har du nogensinde dykket? 20. Har du nogensinde vundet en sportskonkurrence? Efter øvelsen skal gruppen diskutere hvad, der er det specifikke ved denne øvelse. Hvad gør noget til en icebreaker? 18

19 MODUL 1 sådan knuser du hurtigst en mindre gruppe I. Dominér gruppen fra starten. Etablér dig selv som autoritet i alle emner, der bliver forelagt gruppen. Tag selv alle grundlæggende beslutninger, mens du giver gruppen et demokratisk indtryk. II. Vær ikke opmærksom på gruppemedlemmernes behov og interesser. De fleste ved ikke, hvad der er godt for dem selv alligevel. III. Hold diskussionen på et teoretisk plan og helst inden for teologi og filosofi. Nævn navne som Kant, Schleiermacher og Tillich fra tid til anden for at få de andre til at føle sig underlegne. IV. Hvis det er muligt, skal du etablere dig selv som gruppens lærer og levere en forelæsning ved hvert møde. (Vi garanterer utvivlsomt at: Gruppen ikke holder i mere end 3 måneder på den måde - ellers får du pengene tilbage!) V. Lad ikke gruppens medlemmer forestille sig, at de skal lede diskussionen efter tur. De bliver sikkert bare dybt involveret og interesseret og holder gruppen gående på trods af dine forsøg på det modsatte. VI. Lad aldrig gruppens medlemmer dele noget personligt. Skift emnet til en dejlig sikker, intellektuel diskussion, når dette sker. På den måde får ingen noget forhold til hinanden. De grupper, hvor dette sker, bliver yderst svære at knuse. VII. Lad også bare være med at opfordre alle gruppens medlemmer til at udtrykke sig selv. Begræns deltagelse til de mere overlegne intellektuelle medlemmer, så samtalen holdes på et højt sofistikeret plan. De vil kede hinanden ihjel. VIII. Opfordr ikke de stille medlemmer til at sige noget. De får måske den idé, at du virkeligt bryder dig om dem, og at deres ideer tæller for noget. Det bliver tværtimod bare sværere at tage modet fra dem. IX. Lad én eller to personer dominere diskussionen. På den måde bliver de andre hurtigt sure, og gruppen bliver opløst på ingen tid. Lad endelig være med at vise de dominerende medlemmer, hvad de gør. Det kan føre til sårede følelser og noget personlig vækst-agtigt, der for alt i verden skal undgås, når man skal knuse gruppen. X. Hold den mindre gruppe for stor til, at medlemmerne rigtigt kan lære hinanden at kende. Lad der snildt være mindst 20 til 25 personer i gruppen. XI. Medtag et langt forretningsmøde i hver gruppesession, og ked alle til døde. XII. Opstil stolene i formelle rækker som i et klasselokale. Lad ikke en uformel atmosfære snige sig ind ved at lade medlemmerne sidde i en venlig cirkel. Hvis den situation opstår, bliver gruppens medlemmer måske opfordret til at udtrykke sig selv og vil ikke opgive gruppen. XIII. Besvar alle spørgsmål selv. Lad ikke gruppens medlemmer tale sammen eller besvare hinandens spørgsmål. Hvad ved de, som du ikke kan sige bedre? 19

20 XIV. Lad endelig ikke gruppens medlemmer give udtryk for nogen form for modsætningsforhold over for hinanden. Du vil opleve, at de måske forstår hinanden for godt, og som resultat vil gruppen fortsætte til stædighed. XV. Beklag dig ved hvert møde over, hvor få personer der er fremmødt. De vil give gruppens medlemmer en størrelsesbetinget skyldsfølelse. Enten forlader de gruppen ellers inviterer de deres venner, og den mindre gruppe vokser ind i glemslen. Den bliver en stor gruppe. Fra: Clyde Reid Groups alive-church alive, the effective use of small groups in the local church, 1969, Harper & Row. 20

21 MODUL 1 Overlevelsesøvelse flystyrt - simulationsspil Skriftligt materiale til deltagerne Scenarium: Dig og dine ledsagere har lige overlevet et styrt med et mindre fly. Både piloten og andenpiloten blev dræbt i styrtet. Det er i midten af januar, og du befinder dig nu i det nordlige Canada. Dagstemperaturen er minus 25 grader, og temperaturen om natten er 40 minus grader. Der ligger sne på jorden, og landskabet er et skovområde med adskillige bække, der zigzagger sig gennem området. Den nærmeste by er ca. 30 km væk. Du er iklædt tøj, der passer sig til et forretningsmøde. Det lykkedes for din gruppe med overlevede at redde følgende ting: 1. Et inddelt luftkort lavet af plastik 2. Chokoladebarer i familiestørrelse (én pr. person) 3. En flaske whiskey 4. Et kompas 5. Cigaretlighter (uden væske) 6. Et stykke kraftig sejldug på 60 x 60 m. 7. Ekstra bluse og bukser til hver overlevende 8. Aviser (én pr. person) 9. En bøtte fedtstof 10. En ladet kaliber.45 pistol 11. En kugle ståluld 12. En lille økse Trin 1. Hver person skal skrive en liste over de viste ting på pointarket uden at tale med andre i lokalet (5-10 min.). Den vigtigste ting får 1 point, og den mindst vigtige får -12. Trin 2. Når hver person har lavet sin liste og skrevet de individuelle pointangivelser på arket, skal du fortælle gruppen, at de kan diskutere deres svar med hinanden for at lære af den kollektive erfaring i lokalet. Begynd at tale som en gruppe for at finde ud af, hvordan man når til en gruppebeslutning angående rækkefølgen (25-30 minutter). Skriv gruppens beslutning ned på et overhead-ark og få hver enkelt i gruppen til at udfylde det på deres pointark. (Kolonnen i trin 2) Trin 3. Få rækkefølgen fra eksperten og få gruppen til at skrive den ned. Trin 4. Få hver enkelt til at udregne deres individuelle samt gruppens point på pointarket. Ignorér plus- eller minusforskelle, og opsummér den endelige forskel pr. person samt den endelige forskel pr. gruppe (trin 5). Trin 6. Notér alle gevinster og tab, og se hvordan gruppens samlede erfaring forbedrede (eller ej) 21

22 pointene. Trin 1 Emner Trin 1 Individuel rækkefølge Trin 2 Holdrækkefølge Trin 3 Ekspertrækkefølge Trin 4 Forskel i rækkefølge Rækkefølge (1-4) Trin 5 Rækkefølge (2-3) Et inddelt luftkort lavet af plastik Chokoladebarer i familiestørrelse (én pr. person) En flaske whiskey Et kompas Cigaretlighter Et stykke kraftig sejldug på 60 x 60 m. Ekstra bluse og bukser til hver overlevende Aviser (én pr. person) En bøtte fedtstof En ladet kaliber.45 pistol En kugle ståluld En lille økse Samlede absolutte forskelle i trin 4 og (jo lavere point desto bedre) Dine point Holdets point 22

23 MODUL 1 Øvelse: Stå ved dit citat Formål: At introducere diskussion og bevidsthed omkring ledelse Beskrivelse af aktivitet: Anbring gennemtænkte citater om ledelse på væggene - lad der være rigeligt med plads mellem citaterne, og sørg for, at skrifttypen er stor nok. Det fungerer bedst, hvis citaterne berører forskellige aspekter ved facilitering. Kort sagt: Hav mange forskellige citater. Bed deltagerne om at forlade deres pladser og gå rundt I lokalet og læs hvert enkelt citat (der er ingen bestemt rækkefølge). Herefter skal de blive stående ud for det citat, der passer bedst til deres personlige synspunkter om, hvad en god leder er. Når alle deltagerne har valgt et citat (der kan godt være mere end én person ved et citat), skal de hver især forklare for gruppen, hvorfor det valgte citat er vigtigt for dem - den indsigt i faciliteringen. a. Kom til kanten, sagde han. De sagde: Vi er bange. Kom til kanten, sagde han. De kom. Han skubbede dem og de fløj. - Guillaume Apollinaire b. En Zen-mester spurgte engang et publikum fra Vesten, hvad de mente var det vigtigste ord på deres sprog. Han gav dem lidt tid til at tænke over deres favoritord som kærlighed, sandhed, fiasko og så videre, så sagde han: Nej, det er et ord på tre bogstaver: Det er ordet lad. Lad det ske. Lad det blive. W Timothy Gallwey, amerikansk forfatter (født 1938) c. Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse. Eller man kan skabe et miljø, hvor sangere og dansere kan blomstre. Warren Bennis, amerikansk akademiker, managementforfatter (født 1925) d. Virkelige lærere er dem, der bruger sig selv som en bro, som de inviterer deres elever til at krydse. Når de så har hjulpet til med overgangen, falder de fro sammen og opfordrer eleverne til at skabe deres egen bro. Nikos Kazantzakis e. Fortæl aldrig folk, hvordan ting skal gøres. Fortæl dem, hvad der skal gøres, og de vil overraske dig med deres opfindsomhed. - George Patton f. Behandl folk som om de var det, de burde være, så hjælper du dem med at blive det, de er i stand til. - Goethe g. Enhver sandhed har fire hjørner: Som lærer giver jeg jer et hjørne, så er det op til jer at finde de andre tre. - Confucius h. Hvis et salatfrø ikke vil gro, skal vi ikke klandre frøet. Fejlen ligger i stedet hos os, fordi vi ikke har næret frøet korrekt. - Buddistisk ordsprog Øvelse tilegnet Tom Siebold 23

24 instruktionsvejledning til Zin obelisk-gruppe I den antikke by Atlantis blev en solid, rektangulær obelisk, der blev kaldt en Zin, bygget til ære for gudinden Tina. Det to mindre end to uger at færdiggøre værket. Opgaven for dit hold er at fastlægge hvilken dag i ugen, obelisken blev færdig. Du har 25 minutter til opgaven. Du får kort, der indeholder oplysninger, som er relateret til opgaven. Du må dele oplysningerne mundtligt, men du må ikke vise dine kort til de andre deltagere. 24

25 Ark til gennemgang af ZIN obelisk 1. Hvordan fremstod dit lederskab på holdet? 2. Hvilken gruppedynamik processer opdagede du i løbet af gruppearbejdet? 3. Hvordan hjalp facilitatoren gruppen med at løse opgaven? 4. Hvilken adfærd hjalp gruppen med at løse opgaven? 5. Hvilken adfærd forhindrede gruppen i at løse opgaven? 6. Hvilke forslag har du til forbedring af holdets præstation? 25

26 Modul 2 Håndtering af problemelever 26

27 MODUL 2 Håndtering af problemelever INDHOLD: Modul Titel Type Tid min. M 1.1 Introduktion og icebreaker Gruppediskussion 30 M 1.2 Problemer, vi har mødt Par/brainstorm i plenum 30 M 1.3 Hvad er galt? Præsentation/diskussion 30 Kaffepause 30 M 1.4 Diagnosestillelse Rollespilsøvelse 75 M 1.5 Vurdering indtil nu Diskussion I plenum 15 Slut på session Modul Titel Type Tid min. M 2.1 Planer for denne session Gruppediskussion 10 M 2.2 Hvilke indgreb kender vi? Summegrupper 20 M 2.3 Hvad kunne fungere? Præsentation/diskussion 30 M 2.4 Lærerens rolle Gruppearbejde 30 Kaffepause M 2.5 Interview og feedback med problemelever Firmandsøvelse 60 M 2.6 Teori til praksis Gruppearbejde 30 Slut på modulet Mål: Når modulet er afsluttet, har deltagerne: 1. Oplevet et antal læremetoder til små grupper 2. Forstået forhindringer til læring, som de kan blive præsenteret med som lærere 3. Forstået behovet for nøjagtig og passende vurdering af disse hindringer. 4. Forstået deres rolle som lærere ved at hjælpe elever med problemer. 5. Opnået en forståelse for og øvet nogle teknikker til håndtering af problemelever i et støttende miljø. 27

28 6. Forstået deres egne fortsatte læringsbehov inden for området Metoder: 1. Icebreaker-øvelser 2. Pardiskussion, summegrupper 3. Mindre gruppeaktivitet 4. Præsentation/diskussion 5. Rollespil 6. Øvelse i tremandsgrupper Beskrivelse: Modulet er inddelt i 2 halvdags-sessioner, der hver varer 3 timer med en pause på 30 minutter. Session 1 kigger på mulige problemer hos eleverne. Der vil være en kort introduktion af gruppens medlemmer muligvis med brug af en icebreaker-øvelse. Dette efterfølges af en struktureret brainstorm, der kigger på de problemer, som deltagerne har oplevet i virkeligheden. Først arbejder de parvis, herefter kombineres de i fire og til sidst arbejdes i plenum. Dette efterfølges af en interaktiv præsentation af noget af den teoretiske baggrund i forbindelse med identificering af elever med problemer. Gruppen arbejder herefter med nogle scenarier (eller cases fra virkeligheden), der udforsker præsentationen af nogle problemelever, og hvilke problemer de stiller gennem rollespil, observation og diskussion. Sessionen slutter med en gennemgang. Session 2 tager et kig på mulige indgreb, når der opstår problemer. Der startes med en introduktion over sessionplanen, som efterfølges af en summegruppesession om indgreb, som deltagerne har oplevet. Herefter følger en præsentation/diskussion om praktiske indgreb, deres stærke sider og begrænsninger. Der vil være en kort gruppediskussion over rollen som lærer. Efter pausen bliver deltagerne bedt om at arbejde i grupper på fire med interview og feedback, hvor der rollespilles på tur et af de givne scenarier. Til sidst vil der være gruppediskussion over, hvordan dette kan anvendes i lærerens dagligdag. Dagen afsluttes med nogle generelle overvejelser. Evaluering: Modulets evalueringsformular 28

29 Referencer: Ikkos G. Responding to trainee doctors in difficulty. Hospital Medicine (London) 2000; 61(5): Kolb, D.A. (1984) Experiential Learning; Prentice Hall, New Jersey. Neighbour R. (1996) The Inner Apprentice; Petroc Press, Newbury Panja A. Failures can be pillars of success. BMJ, 2003; 327: 1115 Seinert Y. The problem junior: whose problem is it? BMJ, 2008; 336: Shapiro J. Pristin MD. Larsen KM. Lenahan PM. Working with the resident in difficulty. Family Medicine, 1987; 19(5): Yao DC. Wright SM. National Survey of internal medicine residency program directors regarding problem residents. JAMA; 2000;284(9): Yao DC. Wright SM. The challenge of problem residents. Journal of Gen Intern Med. 2001; 16(7): Det anbefales også at læse følgende: 1. Lukas W, Teslar E (eds) Training in Family Practice, The College of Family Physicians in Poland, Krakow 2005 Skriftligt materiale: Kopier af dias Rollespilsscenarier Lehner s Ground rules for feedback RECEIVING%20FEEDBACK.htm Artikel: Steinert Y, The problem junior: whose problem is it?, BMJ 2008;336: Udstyr: Lokale til gruppearbejde, der er stort nok til at holde tre tremandsgrupper, der arbejder enkelvist. Flipover og område til at vise disse i hver gruppe Computerdatafremvisning 29

30 Problemer med elever Roger Price Kildeangivelse Justin Allen Eller...problemer for lærerne? Paropgave/i plenum Arbejd sammen med en kollega, og diskutér hvilke problemer, du er stødt på i forbindelse med svagt præsterende elever (studerende) Tosset, dårlig eller bare dum! I en session i plenum diskuterer vi disse og ser, om der er fælles problemer Hvor kommer de fra! Bedste anlæg akademisk set Langvarig og dyr undervisning Lever ikke op til forventingerne Hvad sker der? Hvad er lærerens rolle? Summergruppe Skal vi undersøge? Skal vi behandle? Kan alle problemer løses? Hvem er hovedklienten? 30

31 Fremvisning af klage Anamnese Undersøgelse Diagnose Behandling Gennemgang Lad os være læger Lad os være lærere Præsentation af problem Anamnese Efterforskning/undersøgelse Diagnose Håndtering Gennemgang Præsentation af problem Udgør som regel et "negativt" problem: Gjorde en fejl Fik negativ evaluering Kunne ikke udføre en procedure Uacceptabel adfærd Som regel ikke andre oplysninger Præsentation af problem Viden Færdigheder Attituder Kompetence Præstation GØR VISER HVORDAN VED HVORDAN VED Præstation Kompetence Gør Viser hvordan Ved hvordan Ved 31

32 Hvad er problemet? Viden/færdigheder Attituder Ikke kompetent Kompetent med præsterer ikke Hvad er problemet? Utilstrækkelig viden Attitudeproblemer Samarbejdskonflikt Psykiatrisk lidelse Familiestress Stofmisbrug Anamnese Skal valideres Første analyse af det præsenterede problem Hvor pålidelig Gentaget eller enkelt episode Alvorlighed Samtale - kontor eller praksis Første diagnose Efterforskning/undersøgelse Har vi brug for "test"? Bruger den korrekte metodologi? Hvilken test? Dårligt kendskab Kommunikationsproblem Er ligeglad Samtalefærdigheder De krævede færdigheder: Nøjagtig og omfattende informationssamling Kunne give konstruktiv feedback Kunne producere nøjagtige og konstruktive skriftlige rapporter Triangulering 32

33 Åbenhed Høflighed Ærlighed Fortrolighed Deling Deltagende Generelle principper Kontrakter Aftale de grundlæggende principper Hvor? Frivillig? Varsel Repræsentation Hvad skal ske? Udfaldet Stille spørgsmål Den bedste evaluering af fremtidig præstation er fra tidligere adfærd Udforsk præstation ved at kigge på kritiske hændelser og situationer Stille spørgsmål Åben/lukket Bore og grave Reflekterende Opsummering og feedback Triangulering Rollespil Spørgsmål? To firmandsgrupper Hver tager en tur med at rollespille elev; lærer Andre observerer og feedback Brug eget materiale eller de leverede scanarier (kom og bed om dem) 33

34 Sessionsgennemgang 34

35 Lad os være lærere Håndtering af problemelever Hvad kunne fungere? Roger Price, kildeangivelse Justin Allen Præsentation af problem Anamnese Efterforskning/undersøgelse Diagnose Håndtering Gennemgang Lad os være lærere Præsentation af problem Anamnese Efterforskning/undersøgelse Diagnose Håndtering Gennemgang Hvad har vi brug for? Uddannelsesmæssig diagnose Uddannelsesmæssig behandlingsplan Uddannelsesforanstaltning Indlæringshindringer Folk er i bund og grund selvuddannende, så længe de rette oplysninger leveres på den rette måde på det rette tidspunkt. Summegrupper: Hvilke hindringer kan der være? (Neighbour) 35

36 Indlæringshindringer Livssituation Stadie for indlæringshieraki Indlæringsstil Opfattet mangel på relevans Behov for support Menneskets behov (Maslow) Behov for selvrealisation Behov for anseelse Behov for 'tilhørsforhold' Sikkerhedsbehov Fysiologiske behov Uddannelsesmæssige imperativer (Neighbour) Autonomi Selvværd Anerkendelse Selvtillid Sikkerhed Overlevelse VOKSEN INDLÆRINGSMODEL(Kolb) ERFARING EKSPERIMENT REFLEKTION ERFARING - Identificer passende erfaringer - anerkend, at en oplevelse har fundet sted. REFLEKTION- Analyser en oplevelse, selvom det er ubehageligt - udvikl data og hold dem i fokus. EKSPERIMENT - Overvej oplevelsen i lyset af fremtidige hændelser - ville det ske anderledes? KONCEPTUALISERING KONCEPTUALISERING (Generalisering) - Generaliser ud fra analysen af oplevelsen - udskil betydningen for yderligere professionel udvikling - lær om dig selv og kollegaer EKSPERIMENT= Rationaliser (ingen handling) MODSTANDE OVER FOR LÆRING ERFARING= Ignorer (hvad det skete) REFLEKTION= KONCEPTUALISERING= Afvis (beviset) Hvad er formativ evaluering? - informering af læringsprocessen bruge evalueringsoplysninger til at føre tilbage i undervisnings-/læringsprocessen, at processen med ros, vurdering eller evaluering af de studerendes arbejde eller præstation og brug at dette former og forbedrer deres kompetence. omfatter både feedback og selvmonitorering. Undgå (konsekvenserne) 36

37 Hvad er summativ evaluering? - licens- og forbrugerbeskyttelse bruge evalueringsoplysninger til at sikre, at programmets kandidater er nået den påkrævede standard processen med ros, vurdering eller evaluering af de studerendes arbejde eller præstation til at fastlægge fremgang i eller afslutning fra et undervisningsprogram. omfatter som regel ikke feedback og selvmonitorering. Summegrupper For problemelever Hvad er mest effektivt? Under hvilke omstændigheder ville du bruger formativ evaluering? Under hvilke omstændigheder ville du bruger summativ evaluering? GØR - præstation - arbejdsevaluering VISER HVORDAN - kompetence - video, simulerede patientmøder, færdighedslab. VED HVORDAN - anvender viden - udvidet MCQ, afhandlinger, mundtlig eksamen VED - videntests - MCQ - afhandlinger Indgreb Forebyggelse? Passende arbejdsbyrde God klinisk supervision God uddannelsesmæssig supervision Omfattende medarbejdersamtaler Mentorordning og support Feedback Indgreb Rettidig og passende Feedback Målrettet uddannelsesforanstaltning Monitorering, mentorordning og anden support Karriererådgivning Medicinsk behandling hvis nødvendig Rådgivning/psykoterapi Ramme til analyse af elevernes problemer Steinert, Y. BMJ 2008;336:

38 Gruppearbejde - opgaver til læreren Feedback Brug alle oplysninger fra scenarium 1. Hvad er problemet? Hvad har hun brug for? Hvad er din rolle som lærer? Hvad er tidsskalaen? Hvad, hvis der ingen forbedring er? Videregivelse af resultaterne ved observationer fra en proces til deltagerne med det formål at hjælpe dem med at forbedre deres præstation Feedback-øvelse I skal have læse det udleverede materiale om feedback! Brug alle oplysningerne fra scenarium 2 Én af jer spiller lærer, en den studerende, 2 observatører 10 minutter og herefter 5 minutters observatørfeedback Byt roller Oversigt Hav en konsekvent plan 1. Etabler fakta 2. Trianguler hvis muligt 3. Sørg for uafhængig helbredsvurdering om nødvendigt 4. Brug uddannelsespsykologen om nødvendigt 5. Opnå en forhandlet plan med tidsskala og milepæle 6. Ved hvornår og hvordan der skal eskaleres Oversigt Hav en konsekvent plan Din første pligt er patientsikkerhed Du er læreren, ikke lægen Sørg for, at du har færdigheder i de påkrævede teknikker Sørg for, at du har den support/hjælp, du har brug for Påkrævet ekspertise 1. Forståelse af problemerne 2. Samtale- og feedback-færdigheder 3. Evne til at udføre/indkøre præstationsevelueringer 4. Evne til at udarbejde undervisningsplaner 5. Evne til at være mentor og give support 6. Vilje til at tage svære beslutninger 38

39 Mulige udfald Problemet blev løst Forhindring af fremtidig tilbagevendelse Omfattende opfølgning Problem ikke forbedret Tal frem til karriereskift Lad dumpe 39

40 MODUL 2 Den indre lærling BEHOV FOR SELVREALISATION Realisering af medfødt potentiale Selvopfyldelse Selvudtrykkelse Selvværd Selvrespekt Selvtillid BEHOV FOR ANSEELSE Anseelse Status Godkendelse Påskønnelse Anerkendelse BEHOV FOR TILHØRSFORHOLD Kærlighed Intimitet Hengivenhed Nogen at betro sig til Venskab Selskab Anerkendelse BEHOV FOR SIKKERHED Grænser Forudsigelighed Stabilitet Varme og tryghed Sikkerhed Rødder Fri for frygt og angst FYSIOLOGISKE BEHOV Sex Søvn Normale fysiologiske parametre Mad og drikke Ilt Figur 1 Hieraki over menneskets behov, efter Maslow DEN INDRE LÆRLING AUTONOMI Tager ansvar for egen fortsatte uddannelse Klarer med succes overgang fra lærling til leder Finder og vedligeholder måder at forbedre jobtilfredshed Opdager, vælger og forfølger egne interesser Fornemmelse for generelt formål, værdi og retning 40

41 SELVVÆRD Har det godt med og føler sig ikke undertrykket af rollen som studerende Kan bruge sig selv i konsultationer: Balint-agtig Behagelig balance mellem det private og det professionelle liv Ikke afhængig af en idealiseret læge -rolle Tåler uvished, utilstrækkelighed og fejl fra tid til anden Klarer og organiserer eget uddannelsesprogram Er stolt over at holde sig klinisk velinformeret og opdateret Kender egne styrker og begrænsninger Kan rådgive, udfordre og give læreren konstruktiv kritik Er opmærksom på overførselsproblemer i forholdet lærer/studerende ANERKENDELSE Ivrig efter nye ideer og erfaringer Opmærksom på og villig til at tage sig af egne behov og motiveringer Interesseret i blødere emner f.eks. skjult dagsorden, konsultationsevner, læge/patientforhold Kan acceptere kritik og ros Tiltrækker et personligt følge af patienter Tillid ikke afhængig af lærerens godkendelse TILLID Accepteret af og bidrager til det primære sundhedshold Involverer andre holdmedlemmer på rette vis Villig til at tage ansvar: Kan holde situationer Foretager og håndterer psykologiske og sociale diagnoser Genkender og udbedrer kliniske blinde pletter Håndterer fuldstændigt mindre sygdomme og atypiske præsentationer Bonder med læreren SIKKERHED Tilgængelighed af lærerens hjælp og support I stand til og villig til at bede om hjælp Tilgængelighed af bøger og informationsressourcer Kompetent ved håndtering af akut og ukompliceret fysisk sygdom Grundlæggende klinisk kendskab og færdigheder OVERLEVELSE Tidsskema, beskyttet tid Eget lokale, skrivebord og udstyr Arbejdskendskab til recepter, certifikater, formularer Lokal geografi, medicinske kontorer, tjenester, telefonnumre Kendskab til kirurgiske ordninger, navne på personale Fri for ikke-faglige bekymringer dvs. helbred, penge, personligt Figur 2 Hierarki over uddannelsesudfordringer Det indre pensum 41

42 MODUL 2 Skriftligt materiale 1 scenarier information til interview af lærere Scenarium 1 Din 30-årige sidsteårs studerende kommer godt ud af det med alle, men har altid været en smule uorganiseret med hensyn til arbejde og privatliv. Vedkommende har haft tendens til forsinkelser, men er fornyligt kommet for sent på arbejde og har overskredet tidsplanen, så patienterne er begyndt at klage, og praksissens leder har gjort dig bekendt med dette. Den studerende har været i din praksis i to måneder, og det er de sidste seks måneder af uddannelsen. Udtalelser fra tidligere steder har rost den studerende højt, men du er klart over, at selvom vedkommende tilsyneladende er meget udadvendt og social, har den studerende ikke deltaget i nogle sociale begivenheder i din praksis. Du har aftalt et møde med vedkommende for at kunne diskutere problemerne med klagerne angående om at komme for sent. Scenarium 2 Du er programorganisator for lægernes uddannelsesprogram En studerende har lavet en aftale om at mødes med dig snarest, og din sekretær siger, at han er meget ked af det, da han er blevet smidt ud af sin lærer. Du ringer til læreren, der fortæller dig, at årsagen til praksissens beslutning om at afskedige ham er: 1. Den studerende har ikke været med til sessioner på en lokal klinik, som aftalt og har været uærlig omkring det. 2. Han besøgte ikke en patient for to dage siden. 3. Han har handlet på internettet og brugt kontorets computer. I løbet af din telefonsamtale, modtager din sekretær et opkald fra hans mor, som er børnelæge i en anden by, der beder dig om at ringe til hende så hurtigt som muligt. Scenarium 3 Du er ansat som underviser i en undervisningspraksis, hvor der er en seniorpartner, der er 15 år ældre end dig. Det var på foranledning af dig, at praksissen blev en undervisningspraksis. Din seniorpartner har i bedste fald været tøvende og i værste fald en hindring for denne process. Din studerende er inde i sit sidste halve år og er altid kommet godt ud af det med alle. Han virker samvittighedsfuld og kompetent, og indtil nu har du ikke haft problemer med hans uddannelse. Du blev meget overrasket, da din seniorpartner braser ind i dit konsultationslokale og siger: Den 42

43 studerende skal afskediges! Han har lige overfuset mig og har nægtet at tage på lægebesøg. Han vil ikke uddybe episode yderligere bortset fra at sige, at han havde bedt den studerende om at besøge en ældre dame på et plejehjem med en luftvejsinfektion, og den studerende havde nægtet ved at sige, at han havde for meget arbejde. Din partner er naturligvis meget vred og stormer ud, mens han siger, at han er nødt til selv at foretage besøget. Han når lige at sige i forbifarten, at han har sagt til den studerende, at han skal mødes med dig ved frokosttid i dag, da denne situation skal løses. Scenarium 4 Du er ved at komme til slutningen af din turnustid, og du har haft travlt med at finde en plads på et kursus for alment praktiserende læger, og så er du lige blevet gift. Selvom du har klaret dig godt i løbet af din uddannelse og aldrig har fået en dårlig evaluering, så har du aldrig før skullet håndtere arbejdsbaserede evalueringer som læge, mens du har skullet udføre sundhedstjeneste. I løbet af de første seks måneder af din turnustid afleverede du din evalueringsrapport for sent, og du blev advaret om, at det kunne føre til, at du ikke bestod og skulle gå året om. Det troede du ikke rigtig på ville ske, men du har netop overskredet deadline for andet halvår. Du har ikke haft meget til overs for de her evalueringer fra patienter og kollegaer og har altid fået gode resultater, når du fik dem udfyldt, så du kan ikke rigtig forstå, hvad problemet er. Du er blevet indkaldt til møde med din programdirektør. 43