Introduktion. Kurset består af de følgende fire moduler:

Transkript

1

2 Indhold Introduktion... 3 Modul 1 Ledelse og facilitering af mindre gruppe... 6 Modul 2 Håndtering af problemelever Modul 3 Læring med konsultationen som udgangspunkt Modul 4 Målbeskrivelse til program Noter til underviserne The publication has been funded with support from the European Commission under the Leonardo da Vinci Programme (Project no PL1-LEO ): Framework for Continuing Educational Development of Trainers in General Practice in Europe (CEDinGP) The publication reflects the views only of the authors, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein. 2

3 Introduktion Leonardo EURACT niveau 1 kursus er tiltænkt kompetente undervisere som har deltaget i level 1 kurset (eller tilsvarende), er aktivt involveret i undervisning i almen medicin, og kurset vil facilitere en udvikling til at blive en proficient underviser. Det fokuserer på at give dybde forståelse af undervisningsmetoder, idet der anvendes én hel dag på tre forskellige inholdsområder. Kurset giver højkvalitets baggrundsmateriale til hver deltager for at hjælpe dem gennem kurset og sætte dem i stand til at gøre brug af deres nye komptencer ved at udbyde opfølgningskurser hjemme i eget regi. Undervisningsmetoderne er aktive og deltageraktiverende og kurset adresserer de behov, som kursister måtte have uanset om de er involverede i undervisning på regionsniveau eller virker som individuelle tutorer. Kurset består af de følgende fire moduler: Modul 1 Smågruppe baseret undervisning: lederskab og facilitering Modul 2 Håndtering af problematiske uddannelsessøgende Modul 3 Undervisning ud fra konsultationen Modul 4 Fra Curriculum til uddannelsesprogram 3

4 RÅD TIL KURSUSARRANGØRERNE Brugen af materialet med henblik på kursusudbredelse Leonardo / EURACT kurserne er konstrueret med det formal at tilbyde højkvalitets material til brug i lokalt afholdte kurser. Dette ark med råd er med henblik på at kursusarrangører kan få det bedste ud af materialet, der er skabt til sådanne kurser. Hvad er Niveau 2 kurserne? Niveau 2 kurset giver færdighedstræning for undervisere i almen medicin, som allerede er erfarne undervisere, men som ønsker at forbedre deres færdigheder i bestemte områder. Fire heldags-moduler er skabt og har været pilot-afprøvet. Som med andre Leonardo EURACT kurser er undervisningsmetoderne for alle moduler aktiverende og med stor deltageraktivitet. Det indebærer arbejde i små-grupper såvel som præsentationer og plenumdiskussioner. Hvis du planlægger at afholde alle dele af et Niveau 2 kursus håber vi, at du finder den følgende vejledning brugbar. Hvilke moduler? Følgende moduler er tilgængelige: Modul 1 Smågruppe baseret undervisning: lederskab og facilitering Modul 2 Håndtering af problematiske uddannelsessøgende Modul 3 Undervisning ud fra konsultationen Modul 4 Fra Curriculum til uddannelsesprogram Kurset kan afholdes på forskellig made. Kurset kan afvikles over én, to eller tre dage. Mere end tre dage er muligt, men kan ikke anbefales, da lærerne bliver trætte og deltagerne kan have besvær med at være væk fra arbejdsforpligtelser. Antallet af moduler, som du tilbyder på hvert kursus afhænger af a) lokale behov b) tilgængelighed til undervisere Under det nylige Leonardo EURACT projekt blev alle fire moduler udbudt over tre dage, hvilket tillod deltagerne at vælge tre af fire moduler (denne process må styres på forhånd). 4

5 Kursusarrangørerne/underviserne Rekruttering af arrangører/undervisere til de enklete moduler er den vigtigste opgave. Underviserne på de enkelte moduler må opfylde en del kriterier. De bør have: en dybdeforståelse om modulets indhold færdigheder i at facilitere smågruppe baseret undervisning og i præsentationer studieret kursusmaterialet og være fortrolig med dettes brug færdigheder i evaluering af modulet og i at give feedback hvis muligt: have deltaget i et tidligere Leonardo EURACT kursus Brugen af kursusmaterialet Hver modul facilitator må sikre sig, at hun/han forstår modulets struktus, hvordan man laver øvelser og spil og checke, at materialet er sendt til deltagerne. Referencerne bliver måske uaktuelle og weblinks skal checkes om de stadig virker. Oversættelse af den originale engelske tekst bør gores omhyggeligt og om muligt checkes af såvel sprolige som uddannelsesmæssige eksperter. Undervisnings facilitier Behovet for lokaler og udstyr udsendes i modulbeskrivelserne for hvert enkelt modul og bør medinddrages ved valg af kursussted. Intellektuel ejendom Disse moduler er udviklet som led i et integreret europæisk program, der skal udvikle undervisningsfærdigheder for almenmedicinere. Hvis du ønsker at afholde et kursus med brug af dette materiale, skal du kontakte EURACT for autorisation til dette, da EURACT og modulernes forfattere har de intellektuelle rettigheder. Du vil blive bedt om tilsagn til ikke at kopiere eller distribuere dette materiale bortset fra kursisternes personlige brug. Kurserne skal primært ikke køres for at skabe overskud men hvis der skabes overskud, skal dette deles ligeligt med EURACT. 5

6 Modul 1 Ledelse og facilitering af mindre gruppe 6

7 MODUL 1 Indhold: Modul Titel Type Tid min. M 1.1 Introduktion og icebreaker Øvelse 30 M 1.2 Hvad er en mindre gruppe? Brainstorming 20 M 1.3 Dynamik i en mindre gruppe Præsentation/diskussion 30 Kaffepause 30 M 1.4 Øvelse til problemløsning Gruppeøvelse, diskussion 75 M 1.5 Vurdering indtil nu Diskussion i plenum 15 Slut på session Modul Titel Type Tid min. M 2.1 Planer for denne session Gruppediskussion 10 M 2.2 Stå ved dit citat Icebreaker 20 M 2.3 Facilitering af mindre gruppe Præsentation/diskussion 40 M 2.4 Øvelse til problemløsning Gruppearbejde 60 Kaffepause 30 M 2.5 Evaluering af facilitering Gruppearbejde 50 Evaluering af modulet Gruppediskussion 20 Slut på modulet 10 Mål: Når modulet er afsluttet, kan deltagerne: 1. Forstå konceptet ved den mindre gruppe, dens opgaver og mål. 2. Kende principperne ved den mindre gruppes funktion og faserne i dens dynamik. 3. Kende de problemer, der kan opstå i grupper, deres mulige årsager og løsninger. 4. Forstå de grundlæggende principper og opgaver ved ledelse af en mindre gruppe. 5. Have opnået en forståelse af principperne bag facilitering af en mindre gruppe. 6. Have fået mulighed for at øve færdigheder inden for dette område i et støttende miljø. 7

8 Metoder: 1. Icebreaker-øvelser 2. Pardiskussion, summegrupper 3. Mindre gruppeaktivitet 4. Præsentation/diskussion 5. Øvelser til problemløsning 6. Øvelse i tremandsgrupper Beskrivelse: Modulet er inddelt i 2 halvdags-sessioner, der hver varer 3 timer og 30 minutter med en pause på 30 minutter. Session 1 starter med en kort introduction af gruppens medlemmer og en icebreakerøvelse. Det efterfølges af en brainstorm over temaer hvad er en mindre gruppe, hvorfor arbejder vi i mindre grupper, fordele og ulemper ved at arbejde i mindre grupper, eksempler på nylige erfaringer i mindre grupper osv. Diskussionen efterfølges af en præsentation af principperne bag funktionen af mindre grupper, gruppens dynamik, almindelige problemer i gruppens dynamik og udvikling i gruppen. Der bliver en kort diskussion af præsentationen. En øvelse til problemløsning viser gruppearbejdets indflydelse på beslutningstagningsprocessen hos individuelle medlemmer og hele gruppen. Session 2 starter med en icebreaker-øvelse om facilitering. Deltagerne bliver forevist et antal citater vedrørende workshop-temaet og skal vælge et og stå ved det. De grupper, der står ved hvert citat, bliver bedt om at forklare, hvorfor de mener at dette citat - efter deres mening - afspejler facilitering, hvilke egenskaber det afspejler. En præsentation af facilitering af mindre grupper viser en kort oversigt over hovedteorierne bag facilitering, stile, opgaver og almindelige problemer. Målet med øvelsen til problemløsning i gruppen er at identificere og diskutere gruppeprocessen samt de ledelses- og faciliteringsprincipper, der vises i løbet af problemløsningsprocessen. Et udnævnt gruppemedlem skal vise, hvordan ledelse opstod i gruppen, hvilke typer facilitering, der blev demonstreret samt de anvendte principper og kommunikationsteknikker. Deltagerne bliver inddelt i to grupper for at evaluere gruppefacilitering, og hver især bliver bedt om at forberede en evalueringsmetode til facilitering af mindre gruppe. Efter 30 minutter skal grupperne udveksle deres evalueringsmetoder og diskutere dem. 8

9 Evaluering: Modulets evalueringsformular Referencer: 1. Hoper C, Kutzleb U., Stobble A, Weber B. Awareness games. Personal growth through group interaction Sam Kaner et al. Facilitator s Guide to Participatory Decision-Making, Heron J. Group facilitation. Theories and models for practice Kogan Page ltd. Det anbefales også at læse følgende: 1. Groups: a guide to small group work. Glyn Elwyn, Trisha Greenhalgh, Fraser Macfarlane; Radcliffe Medical Press, Newble D, Cannon R. A handbook for clinical teachers. MTP press, Cameron E. Facilitation made easy. Practical tips to improve meetings and workshops Cogan Page ltd. 4. Sam Kaner et al. Facilitator s Guide to Participatory Decision-Making, 1996 Skriftligt materiale: Kopier af dias Øvelsesscenarier til problemløsning Tommelfingerregler til feedback Udstyr: Lokale til gruppearbejde, der er stort nok til at holde tre tremandsgrupper, der arbejder enkelvist. Flipover og område til at vise disse for hver gruppe Computerdatafremvisning 9

10 EURACT Leonardo da Vinci Niveau 2 kursus Presentation available at the full version of the materials If a General Practice academic/teaching organisation wishes to run any of the Leonardo EURACT courses they must apply for permission to the European Academy of Teachers in General Practice and Family Medicine (EURACT). Application should be made to the EURACT secretariat (see ) at least one month prior to the course. Course materials (either in English or in other project partner languages) will be released only after permission of EURACT has been granted. 10

11 Leonardo da Vinci - EURACT Niveau 2 Kursus i undervisning af undervisere Presentation available at the full version of the materials If a General Practice academic/teaching organisation wishes to run any of the Leonardo EURACT courses they must apply for permission to the European Academy of Teachers in General Practice and Family Medicine (EURACT). Application should be made to the EURACT secretariat (see ) at least one month prior to the course. Course materials (either in English or in other project partner languages) will be released only after permission of EURACT has been granted. 11

12 MODUL 1 Materiale til modulet for udvikling i mindre gruppe Instruktøren forklarer, at facilitatoren siger forskellige ting højt, som måske gælder for hver person. Hvis emnet ikke gælder for dig, så løber du ind i midten, hopper op i luften og giver high 5 til dem, der også løber ind. Der skal laves en liste med 20 emner for gruppen. Som regel starter emnerne med: Har du nogensinde?, men det kan også være: Er der nogen, der? Man bør nøje overveje emnerne for at undgå, at nogen bliver flove, gjort til grin osv. Liste med mulige Har du nogensinde? Emner: 1. Har du nogensinde klatret op til det højeste punkt i det land, hvor du er født? 2. Har du nogensinde boet i udlandet i mere end 1 år? 3. Har du nogensinde sunget karaoke? 4. Har du nogensinde ikke været i bad i mere end 2 uger? 5. Har du en bror eller søster? 6. Har du nogensinde redet på en hest? 7. Har du nogensinde spist frølår? 8. Kan du tale 3 eller flere sprog? 9. Har du nogensinde været forelsket i en vegetar? 10. Har du svømmet i 3 eller flere forskellige verdenshave? 11. Har du nogensinde fløjet en flyvemaskine? 12. Har du haft brækket 3 eller flere knogler i kroppen? 13. Har du udført frivilligt arbejde inden for den seneste måned? 14. Har du nogensinde haft et nært familiemedlem, der blev over 100 år? 15. Har du nogensinde forberedt et måltid til mere end 20 personer? 16. Har du nogensinde haft en fritte som kæledyr? 17. Har du nogensinde sprunget i faldskærm eller bungeejump? 18. Har du nogensinde svømmet med delfiner? 19. Har du nogensinde dykket? 20. Har du nogensinde vundet en sportskonkurrence? Efter øvelsen skal gruppen diskutere hvad, der er det specifikke ved denne øvelse. Hvad gør noget til en icebreaker? 12

13 MODUL 1 sådan knuser du hurtigst en mindre gruppe I. Dominér gruppen fra starten. Etablér dig selv som autoritet i alle emner, der bliver forelagt gruppen. Tag selv alle grundlæggende beslutninger, mens du giver gruppen et demokratisk indtryk. II. Vær ikke opmærksom på gruppemedlemmernes behov og interesser. De fleste ved ikke, hvad der er godt for dem selv alligevel. III. Hold diskussionen på et teoretisk plan og helst inden for teologi og filosofi. Nævn navne som Kant, Schleiermacher og Tillich fra tid til anden for at få de andre til at føle sig underlegne. IV. Hvis det er muligt, skal du etablere dig selv som gruppens lærer og levere en forelæsning ved hvert møde. (Vi garanterer utvivlsomt at: Gruppen ikke holder i mere end 3 måneder på den måde - ellers får du pengene tilbage!) V. Lad ikke gruppens medlemmer forestille sig, at de skal lede diskussionen efter tur. De bliver sikkert bare dybt involveret og interesseret og holder gruppen gående på trods af dine forsøg på det modsatte. VI. Lad aldrig gruppens medlemmer dele noget personligt. Skift emnet til en dejlig sikker, intellektuel diskussion, når dette sker. På den måde får ingen noget forhold til hinanden. De grupper, hvor dette sker, bliver yderst svære at knuse. VII. Lad også bare være med at opfordre alle gruppens medlemmer til at udtrykke sig selv. Begræns deltagelse til de mere overlegne intellektuelle medlemmer, så samtalen holdes på et højt sofistikeret plan. De vil kede hinanden ihjel. VIII. Opfordr ikke de stille medlemmer til at sige noget. De får måske den idé, at du virkeligt bryder dig om dem, og at deres ideer tæller for noget. Det bliver tværtimod bare sværere at tage modet fra dem. IX. Lad én eller to personer dominere diskussionen. På den måde bliver de andre hurtigt sure, og gruppen bliver opløst på ingen tid. Lad endelig være med at vise de dominerende medlemmer, hvad de gør. Det kan føre til sårede følelser og noget personlig vækst-agtigt, der for alt i verden skal undgås, når man skal knuse gruppen. X. Hold den mindre gruppe for stor til, at medlemmerne rigtigt kan lære hinanden at kende. Lad der snildt være mindst 20 til 25 personer i gruppen. XI. Medtag et langt forretningsmøde i hver gruppesession, og ked alle til døde. XII. Opstil stolene i formelle rækker som i et klasselokale. Lad ikke en uformel atmosfære snige sig ind ved at lade medlemmerne sidde i en venlig cirkel. Hvis den situation opstår, bliver gruppens medlemmer måske opfordret til at udtrykke sig selv og vil ikke opgive gruppen. XIII. Besvar alle spørgsmål selv. Lad ikke gruppens medlemmer tale sammen eller besvare hinandens spørgsmål. Hvad ved de, som du ikke kan sige bedre? 13

14 XIV. Lad endelig ikke gruppens medlemmer give udtryk for nogen form for modsætningsforhold over for hinanden. Du vil opleve, at de måske forstår hinanden for godt, og som resultat vil gruppen fortsætte til stædighed. XV. Beklag dig ved hvert møde over, hvor få personer der er fremmødt. De vil give gruppens medlemmer en størrelsesbetinget skyldsfølelse. Enten forlader de gruppen ellers inviterer de deres venner, og den mindre gruppe vokser ind i glemslen. Den bliver en stor gruppe. Fra: Clyde Reid Groups alive-church alive, the effective use of small groups in the local church, 1969, Harper & Row. 14

15 MODUL 1 Overlevelsesøvelse flystyrt - simulationsspil Skriftligt materiale til deltagerne Scenarium: Dig og dine ledsagere har lige overlevet et styrt med et mindre fly. Både piloten og andenpiloten blev dræbt i styrtet. Det er i midten af januar, og du befinder dig nu i det nordlige Canada. Dagstemperaturen er minus 25 grader, og temperaturen om natten er 40 minus grader. Der ligger sne på jorden, og landskabet er et skovområde med adskillige bække, der zigzagger sig gennem området. Den nærmeste by er ca. 30 km væk. Du er iklædt tøj, der passer sig til et forretningsmøde. Det lykkedes for din gruppe med overlevede at redde følgende ting: 1. Et inddelt luftkort lavet af plastik 2. Chokoladebarer i familiestørrelse (én pr. person) 3. En flaske whiskey 4. Et kompas 5. Cigaretlighter (uden væske) 6. Et stykke kraftig sejldug på 60 x 60 m. 7. Ekstra bluse og bukser til hver overlevende 8. Aviser (én pr. person) 9. En bøtte fedtstof 10. En ladet kaliber.45 pistol 11. En kugle ståluld 12. En lille økse Trin 1. Hver person skal skrive en liste over de viste ting på pointarket uden at tale med andre i lokalet (5-10 min.). Den vigtigste ting får 1 point, og den mindst vigtige får -12. Trin 2. Når hver person har lavet sin liste og skrevet de individuelle pointangivelser på arket, skal du fortælle gruppen, at de kan diskutere deres svar med hinanden for at lære af den kollektive erfaring i lokalet. Begynd at tale som en gruppe for at finde ud af, hvordan man når til en gruppebeslutning angående rækkefølgen (25-30 minutter). Skriv gruppens beslutning ned på et overhead-ark og få hver enkelt i gruppen til at udfylde det på deres pointark. (Kolonnen i trin 2) Trin 3. Få rækkefølgen fra eksperten og få gruppen til at skrive den ned. Trin 4. Få hver enkelt til at udregne deres individuelle samt gruppens point på pointarket. Ignorér plus- eller minusforskelle, og opsummér den endelige forskel pr. person samt den endelige forskel pr. gruppe (trin 5). Trin 6. Notér alle gevinster og tab, og se hvordan gruppens samlede erfaring forbedrede (eller ej) 15

16 pointene. Trin 1 Emner Trin 1 Individuel rækkefølge Trin 2 Holdrækkefølge Trin 3 Ekspertrækkefølge Trin 4 Forskel i rækkefølge Rækkefølge (1-4) Trin 5 Rækkefølge (2-3) Et inddelt luftkort lavet af plastik Chokoladebarer i familiestørrelse (én pr. person) En flaske whiskey Et kompas Cigaretlighter Et stykke kraftig sejldug på 60 x 60 m. Ekstra bluse og bukser til hver overlevende Aviser (én pr. person) En bøtte fedtstof En ladet kaliber.45 pistol En kugle ståluld En lille økse Samlede absolutte forskelle i trin 4 og (jo lavere point desto bedre) Dine point Holdets point 16

17 MODUL 1 Øvelse: Stå ved dit citat Formål: At introducere diskussion og bevidsthed omkring ledelse Beskrivelse af aktivitet: Anbring gennemtænkte citater om ledelse på væggene - lad der være rigeligt med plads mellem citaterne, og sørg for, at skrifttypen er stor nok. Det fungerer bedst, hvis citaterne berører forskellige aspekter ved facilitering. Kort sagt: Hav mange forskellige citater. Bed deltagerne om at forlade deres pladser og gå rundt I lokalet og læs hvert enkelt citat (der er ingen bestemt rækkefølge). Herefter skal de blive stående ud for det citat, der passer bedst til deres personlige synspunkter om, hvad en god leder er. Når alle deltagerne har valgt et citat (der kan godt være mere end én person ved et citat), skal de hver især forklare for gruppen, hvorfor det valgte citat er vigtigt for dem - den indsigt i faciliteringen. a. Kom til kanten, sagde han. De sagde: Vi er bange. Kom til kanten, sagde han. De kom. Han skubbede dem og de fløj. - Guillaume Apollinaire b. En Zen-mester spurgte engang et publikum fra Vesten, hvad de mente var det vigtigste ord på deres sprog. Han gav dem lidt tid til at tænke over deres favoritord som kærlighed, sandhed, fiasko og så videre, så sagde han: Nej, det er et ord på tre bogstaver: Det er ordet lad. Lad det ske. Lad det blive. W Timothy Gallwey, amerikansk forfatter (født 1938) c. Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse. Eller man kan skabe et miljø, hvor sangere og dansere kan blomstre. Warren Bennis, amerikansk akademiker, managementforfatter (født 1925) d. Virkelige lærere er dem, der bruger sig selv som en bro, som de inviterer deres elever til at krydse. Når de så har hjulpet til med overgangen, falder de fro sammen og opfordrer eleverne til at skabe deres egen bro. Nikos Kazantzakis e. Fortæl aldrig folk, hvordan ting skal gøres. Fortæl dem, hvad der skal gøres, og de vil overraske dig med deres opfindsomhed. - George Patton f. Behandl folk som om de var det, de burde være, så hjælper du dem med at blive det, de er i stand til. - Goethe g. Enhver sandhed har fire hjørner: Som lærer giver jeg jer et hjørne, så er det op til jer at finde de andre tre. - Confucius h. Hvis et salatfrø ikke vil gro, skal vi ikke klandre frøet. Fejlen ligger i stedet hos os, fordi vi ikke har næret frøet korrekt. - Buddistisk ordsprog Øvelse tilegnet Tom Siebold 17

18 instruktionsvejledning til Zin obelisk-gruppe I den antikke by Atlantis blev en solid, rektangulær obelisk, der blev kaldt en Zin, bygget til ære for gudinden Tina. Det to mindre end to uger at færdiggøre værket. Opgaven for dit hold er at fastlægge hvilken dag i ugen, obelisken blev færdig. Du har 25 minutter til opgaven. Du får kort, der indeholder oplysninger, som er relateret til opgaven. Du må dele oplysningerne mundtligt, men du må ikke vise dine kort til de andre deltagere. 18

19 Ark til gennemgang af ZIN obelisk 1. Hvordan fremstod dit lederskab på holdet? 2. Hvilken gruppedynamik processer opdagede du i løbet af gruppearbejdet? 3. Hvordan hjalp facilitatoren gruppen med at løse opgaven? 4. Hvilken adfærd hjalp gruppen med at løse opgaven? 5. Hvilken adfærd forhindrede gruppen i at løse opgaven? 6. Hvilke forslag har du til forbedring af holdets præstation? 19

20 Modul 2 Håndtering af problemelever 20

21 MODUL 2 Håndtering af problemelever INDHOLD: Modul Titel Type Tid min. M 1.1 Introduktion og icebreaker Gruppediskussion 30 M 1.2 Problemer, vi har mødt Par/brainstorm i plenum 30 M 1.3 Hvad er galt? Præsentation/diskussion 30 Kaffepause 30 M 1.4 Diagnosestillelse Rollespilsøvelse 75 M 1.5 Vurdering indtil nu Diskussion I plenum 15 Slut på session Modul Titel Type Tid min. M 2.1 Planer for denne session Gruppediskussion 10 M 2.2 Hvilke indgreb kender vi? Summegrupper 20 M 2.3 Hvad kunne fungere? Præsentation/diskussion 30 M 2.4 Lærerens rolle Gruppearbejde 30 Kaffepause M 2.5 Interview og feedback med problemelever Firmandsøvelse 60 M 2.6 Teori til praksis Gruppearbejde 30 Slut på modulet Mål: Når modulet er afsluttet, har deltagerne: 1. Oplevet et antal læremetoder til små grupper 2. Forstået forhindringer til læring, som de kan blive præsenteret med som lærere 3. Forstået behovet for nøjagtig og passende vurdering af disse hindringer. 4. Forstået deres rolle som lærere ved at hjælpe elever med problemer. 5. Opnået en forståelse for og øvet nogle teknikker til håndtering af problemelever i et støttende miljø. 21

22 6. Forstået deres egne fortsatte læringsbehov inden for området Metoder: 1. Icebreaker-øvelser 2. Pardiskussion, summegrupper 3. Mindre gruppeaktivitet 4. Præsentation/diskussion 5. Rollespil 6. Øvelse i tremandsgrupper Beskrivelse: Modulet er inddelt i 2 halvdags-sessioner, der hver varer 3 timer med en pause på 30 minutter. Session 1 kigger på mulige problemer hos eleverne. Der vil være en kort introduktion af gruppens medlemmer muligvis med brug af en icebreaker-øvelse. Dette efterfølges af en struktureret brainstorm, der kigger på de problemer, som deltagerne har oplevet i virkeligheden. Først arbejder de parvis, herefter kombineres de i fire og til sidst arbejdes i plenum. Dette efterfølges af en interaktiv præsentation af noget af den teoretiske baggrund i forbindelse med identificering af elever med problemer. Gruppen arbejder herefter med nogle scenarier (eller cases fra virkeligheden), der udforsker præsentationen af nogle problemelever, og hvilke problemer de stiller gennem rollespil, observation og diskussion. Sessionen slutter med en gennemgang. Session 2 tager et kig på mulige indgreb, når der opstår problemer. Der startes med en introduktion over sessionplanen, som efterfølges af en summegruppesession om indgreb, som deltagerne har oplevet. Herefter følger en præsentation/diskussion om praktiske indgreb, deres stærke sider og begrænsninger. Der vil være en kort gruppediskussion over rollen som lærer. Efter pausen bliver deltagerne bedt om at arbejde i grupper på fire med interview og feedback, hvor der rollespilles på tur et af de givne scenarier. Til sidst vil der være gruppediskussion over, hvordan dette kan anvendes i lærerens dagligdag. Dagen afsluttes med nogle generelle overvejelser. Evaluering: Modulets evalueringsformular 22

23 Referencer: Ikkos G. Responding to trainee doctors in difficulty. Hospital Medicine (London) 2000; 61(5): Kolb, D.A. (1984) Experiential Learning; Prentice Hall, New Jersey. Neighbour R. (1996) The Inner Apprentice; Petroc Press, Newbury Panja A. Failures can be pillars of success. BMJ, 2003; 327: 1115 Seinert Y. The problem junior: whose problem is it? BMJ, 2008; 336: Shapiro J. Pristin MD. Larsen KM. Lenahan PM. Working with the resident in difficulty. Family Medicine, 1987; 19(5): Yao DC. Wright SM. National Survey of internal medicine residency program directors regarding problem residents. JAMA; 2000;284(9): Yao DC. Wright SM. The challenge of problem residents. Journal of Gen Intern Med. 2001; 16(7): Det anbefales også at læse følgende: 1. Lukas W, Teslar E (eds) Training in Family Practice, The College of Family Physicians in Poland, Krakow 2005 Skriftligt materiale: Kopier af dias Rollespilsscenarier Lehner s Ground rules for feedback RECEIVING%20FEEDBACK.htm Artikel: Steinert Y, The problem junior: whose problem is it?, BMJ 2008;336: Udstyr: Lokale til gruppearbejde, der er stort nok til at holde tre tremandsgrupper, der arbejder enkelvist. Flipover og område til at vise disse i hver gruppe Computerdatafremvisning 23

24 Problemer med elever Roger Price Kildeangivelse Justin Allen Presentation available at the full version of the materials If a General Practice academic/teaching organisation wishes to run any of the Leonardo EURACT courses they must apply for permission to the European Academy of Teachers in General Practice and Family Medicine (EURACT). Application should be made to the EURACT secretariat (see ) at least one month prior to the course. Course materials (either in English or in other project partner languages) will be released only after permission of EURACT has been granted. 24

25 Håndtering af problemelever Hvad kunne fungere? Roger Price, kildeangivelse Justin Allen Presentation available at the full version of the materials If a General Practice academic/teaching organisation wishes to run any of the Leonardo EURACT courses they must apply for permission to the European Academy of Teachers in General Practice and Family Medicine (EURACT). Application should be made to the EURACT secretariat (see ) at least one month prior to the course. Course materials (either in English or in other project partner languages) will be released only after permission of EURACT has been granted. 25

26 MODUL 2 Den indre lærling BEHOV FOR SELVREALISATION Realisering af medfødt potentiale Selvopfyldelse Selvudtrykkelse Selvværd Selvrespekt Selvtillid BEHOV FOR ANSEELSE Anseelse Status Godkendelse Påskønnelse Anerkendelse BEHOV FOR TILHØRSFORHOLD Kærlighed Intimitet Hengivenhed Nogen at betro sig til Venskab Selskab Anerkendelse BEHOV FOR SIKKERHED Grænser Forudsigelighed Stabilitet Varme og tryghed Sikkerhed Rødder Fri for frygt og angst FYSIOLOGISKE BEHOV Sex Søvn Normale fysiologiske parametre Mad og drikke Ilt Figur 1 Hieraki over menneskets behov, efter Maslow DEN INDRE LÆRLING AUTONOMI Tager ansvar for egen fortsatte uddannelse Klarer med succes overgang fra lærling til leder Finder og vedligeholder måder at forbedre jobtilfredshed Opdager, vælger og forfølger egne interesser Fornemmelse for generelt formål, værdi og retning 26

27 SELVVÆRD Har det godt med og føler sig ikke undertrykket af rollen som studerende Kan bruge sig selv i konsultationer: Balint-agtig Behagelig balance mellem det private og det professionelle liv Ikke afhængig af en idealiseret læge -rolle Tåler uvished, utilstrækkelighed og fejl fra tid til anden Klarer og organiserer eget uddannelsesprogram Er stolt over at holde sig klinisk velinformeret og opdateret Kender egne styrker og begrænsninger Kan rådgive, udfordre og give læreren konstruktiv kritik Er opmærksom på overførselsproblemer i forholdet lærer/studerende ANERKENDELSE Ivrig efter nye ideer og erfaringer Opmærksom på og villig til at tage sig af egne behov og motiveringer Interesseret i blødere emner f.eks. skjult dagsorden, konsultationsevner, læge/patientforhold Kan acceptere kritik og ros Tiltrækker et personligt følge af patienter Tillid ikke afhængig af lærerens godkendelse TILLID Accepteret af og bidrager til det primære sundhedshold Involverer andre holdmedlemmer på rette vis Villig til at tage ansvar: Kan holde situationer Foretager og håndterer psykologiske og sociale diagnoser Genkender og udbedrer kliniske blinde pletter Håndterer fuldstændigt mindre sygdomme og atypiske præsentationer Bonder med læreren SIKKERHED Tilgængelighed af lærerens hjælp og support I stand til og villig til at bede om hjælp Tilgængelighed af bøger og informationsressourcer Kompetent ved håndtering af akut og ukompliceret fysisk sygdom Grundlæggende klinisk kendskab og færdigheder OVERLEVELSE Tidsskema, beskyttet tid Eget lokale, skrivebord og udstyr Arbejdskendskab til recepter, certifikater, formularer Lokal geografi, medicinske kontorer, tjenester, telefonnumre Kendskab til kirurgiske ordninger, navne på personale Fri for ikke-faglige bekymringer dvs. helbred, penge, personligt Figur 2 Hierarki over uddannelsesudfordringer Det indre pensum 27

28 MODUL 2 Skriftligt materiale 1 scenarier information til interview af lærere Scenarium 1 Din 30-årige sidsteårs studerende kommer godt ud af det med alle, men har altid været en smule uorganiseret med hensyn til arbejde og privatliv. Vedkommende har haft tendens til forsinkelser, men er fornyligt kommet for sent på arbejde og har overskredet tidsplanen, så patienterne er begyndt at klage, og praksissens leder har gjort dig bekendt med dette. Den studerende har været i din praksis i to måneder, og det er de sidste seks måneder af uddannelsen. Udtalelser fra tidligere steder har rost den studerende højt, men du er klart over, at selvom vedkommende tilsyneladende er meget udadvendt og social, har den studerende ikke deltaget i nogle sociale begivenheder i din praksis. Du har aftalt et møde med vedkommende for at kunne diskutere problemerne med klagerne angående om at komme for sent. Scenarium 2 Du er programorganisator for lægernes uddannelsesprogram En studerende har lavet en aftale om at mødes med dig snarest, og din sekretær siger, at han er meget ked af det, da han er blevet smidt ud af sin lærer. Du ringer til læreren, der fortæller dig, at årsagen til praksissens beslutning om at afskedige ham er: 1. Den studerende har ikke været med til sessioner på en lokal klinik, som aftalt og har været uærlig omkring det. 2. Han besøgte ikke en patient for to dage siden. 3. Han har handlet på internettet og brugt kontorets computer. I løbet af din telefonsamtale, modtager din sekretær et opkald fra hans mor, som er børnelæge i en anden by, der beder dig om at ringe til hende så hurtigt som muligt. Scenarium 3 Du er ansat som underviser i en undervisningspraksis, hvor der er en seniorpartner, der er 15 år ældre end dig. Det var på foranledning af dig, at praksissen blev en undervisningspraksis. Din seniorpartner har i bedste fald været tøvende og i værste fald en hindring for denne process. Din studerende er inde i sit sidste halve år og er altid kommet godt ud af det med alle. Han virker samvittighedsfuld og kompetent, og indtil nu har du ikke haft problemer med hans uddannelse. Du blev meget overrasket, da din seniorpartner braser ind i dit konsultationslokale og siger: Den 28

29 studerende skal afskediges! Han har lige overfuset mig og har nægtet at tage på lægebesøg. Han vil ikke uddybe episode yderligere bortset fra at sige, at han havde bedt den studerende om at besøge en ældre dame på et plejehjem med en luftvejsinfektion, og den studerende havde nægtet ved at sige, at han havde for meget arbejde. Din partner er naturligvis meget vred og stormer ud, mens han siger, at han er nødt til selv at foretage besøget. Han når lige at sige i forbifarten, at han har sagt til den studerende, at han skal mødes med dig ved frokosttid i dag, da denne situation skal løses. Scenarium 4 Du er ved at komme til slutningen af din turnustid, og du har haft travlt med at finde en plads på et kursus for alment praktiserende læger, og så er du lige blevet gift. Selvom du har klaret dig godt i løbet af din uddannelse og aldrig har fået en dårlig evaluering, så har du aldrig før skullet håndtere arbejdsbaserede evalueringer som læge, mens du har skullet udføre sundhedstjeneste. I løbet af de første seks måneder af din turnustid afleverede du din evalueringsrapport for sent, og du blev advaret om, at det kunne føre til, at du ikke bestod og skulle gå året om. Det troede du ikke rigtig på ville ske, men du har netop overskredet deadline for andet halvår. Du har ikke haft meget til overs for de her evalueringer fra patienter og kollegaer og har altid fået gode resultater, når du fik dem udfyldt, så du kan ikke rigtig forstå, hvad problemet er. Du er blevet indkaldt til møde med din programdirektør. 29

30 MODUL 2 HJÆLPEMIDLER TIL AT GIVE OG MODTAGE FEEDBACK Nogle af de vigtigste oplysninger vi kan modtage fra andre (eller give til andre) består af feedback, der er relateret til vores adfærd. Sådan feedback kan give os lærerige muligheder, hvis vi kan bruge andres reaktioner som et spejl til at observere konsekvenserne ved vores adfærd. Sådan feedback om personlige oplysninger hjælper os med at være mere opmærksom på, hvad vi laver, og hvordan vi gør det, hvilket er med til at øge vores evne til at ændre vores adfærd og blive mere effektive i vores interageren med andre. Det er nødvendigt at forstå visse karakteristika i processen for at hjælpe os til at udvikle os og bruge teknikkerne til feedback til personlig vækst. Nedenstående er en kort oversigt over nogle faktorer, der kan hjælpe os med at bruge feedback bedre, både som giver og modtager af feedback. Listen er kun et udgangspunkt. Du kan selv føje flere punkter til listen. 1. Fokuser feedback på adfærd frem for personen Det er vigtigt, at vi henviser til, hvad en person gør, frem for at kommentere, hvordan vi forestiller os personen er. Denne fokus på adfærd indebærer yderligere, at vi bruger adverbier (som relaterer til kvaliteter), når vi refererer til en person. Vi kan derfor sige, at en person talte en hel del til dette møde fremfor at sige, at personen er højrøstet. Når man taler om personlighedstræk, så indebærer det medfødte, konstante kvaliteter, som er svære, om ikke umuligt, at ændre. Når man fokuserer på adfærd, indebærer det, at det er noget, der er relateret til en bestemt situation, der kan ændres. Det er mindre truende for en person at høre kommentarer om vedkommendes adfærd fremfor sine træk. 2. Fokusér feedback på observationer fremfor følgeslutninger Observationer omhandler hvad, vi kan se eller høre i personens adfærd, mens følgeslutninger omhandler fortolkninger og konklusioner, som vi drager fra, hvad vi ser eller hører. Man kan sige, at følgeslutninger eller konklusioner omkring en person forurener vores observationer, der således overskygger feedback af en anden person. Når følgeslutninger eller konklusioner deles, og det kan være nyttigt at have sådanne oplysninger, er det vigtigt, at de bliver behørigt identificeret. 3. Fokusér feedback på beskrivelse fremfor vurdering Indsatsen ved at beskrive repræsenterer en proces, hvor man rapporterer, hvad der skete, mens vurdering henviser til en evaluering af, hvad der er godt eller dårligt, korrekt eller forkert, rart eller ikke rart. Vurderinger stammer fra en personlig referenceramme eller værdisæt, hvorimod beskrivelse repræsenterer neutral (så meget som muligt) rapportering. 4. Fokuser feedback på beskrivelser af adfærd, der ligger inden for mere eller mindre fremfor enten eller. Terminologien mere eller mindre antyder et forløb, som enhver form for adfærd falder 30

31 i, hvilket understreger kvantitet, som er objektiv og meningsfyldt fremfor kvalitet, som er subjektiv og fordomsfuld. En persons deltagelse kan falde inden for et forløb fra lav deltagelse til høj deltagelse, fremfor god eller dårlig deltagelse. Hvis ikke vi tænker i begreber som mere eller mindre og bruger forløb, fanger vi os selv i at tænke i kategorier, hvilket kan føre til en alvorlig forvrængning af virkeligheden. 5. Fokusér feedback på adfærd, der er relateret til en bestemt situation fortrinsvist til her og nu fremfor på adfærd i det abstrakte, hvilket placerer det i der og dengang. Det vi gør er på en eller anden måde altid bundet op på tid og sted, og vi øger vores forståelse af adfærd ved at forbinde den til tid og sted. Feedback giver generelt mere mening, hvis den gives så snart det er muligt efter observationen eller reaktionen sker. På den måde bliver den mere konkret og relativt fri for forvrængninger, der sniger sig ind over tid. 6. Fokuser feedback på at dele ideer og oplysninger frem for at give råd Ved at dele ideer og oplysninger lader vi personen selv beslutte, hvordan ideerne og oplysningerne skal bruges i lyset af vedkommendes egne mål med en bestemt situationer på et bestemt tidspunkt. Når vi giver råd, fortæller vi, hvad vedkommende skal gøre med oplysningerne, og på den måde fratager vi personens frihed til selv at beslutte, hvad der er det bedste at gøre for vedkommende. 7. Fokusér feedback på udforskning af alternativer frem for svar eller løsninger Jo mere vi fokuserer på en lang række procedurer og måder til opnåelse af et bestemt mål, jo mindre sandsynligt er det, at vi accepterer vores problem. Mange af os går rundt med en samling svar og løsninger, som der ikke er problemer til Fokuser feedback på den værdi, den kan have for modtageren. Ikke den værdi eller forløsning, som den giver den person, der giver feedback Den levered feedback skal tjene til modtagerens formål fremfor giverens formål. Hjælp og feedback skal gives og høres som et tilbud ikke et pålæg. 9. Fokuser feedback på mængden af oplysninger, som den modtagende person kan bruge, fremfor på den mængde, som du har og gerne vil give Hvis man overbebyrder en person med feedback, reducerer mad muligheden for, at personen kan bruge det, vedkommende modtager, effektivt. Når vi giver mere end det, der kan bruges, tilfredsstiller vi måske et behov, vi selv har, frem for at hjælpe den anden person. 10. Fokuser feedback på tid og sted, så personlige oplysninger kan deles på passende tidspunkter Da modtagelse og brug af personlig feedback indebærer mange mulige følelsesmæssige reaktioner, er det vigtigt, at man har en fornemmelse for, hvornår det er passende at give feedback. Udmærket feedback, der præsenteres på et upassende tidspunkt, kan gøre mere skade end godt. 31

32 11. Fokuser feedback på hvad, der siges, fremfor hvorfor det siges Aspekterne ved feedback, der relaterer til hvad, hvordan, hvornår, hvor af hvad, der siges, er observationskarakteristika Hvorfor i hvad, der bliver sagt, tager os fra observationen til antydningen og fører til spørgsmål angående motiv eller hensigt. Det kan være nyttigt at tænke hvorfor mht. et bestemt mål, der så kan overvejes mht. tid, sted, procedurer, muligheder for opnåelse osv. Hvis vi laver antagelser om motiverne bag, hvorfor en person giver feedback, kan det forhindre os i at høre eller få os til at forvrænge det, der bliver sagt. Kort sagt, hvis jeg spørger hvorfor en person giver mig feedback, hører jeg måske ikke, hvad han siger. Kort sagt, kræver det at give (og modtage) feedback mod, færdigheder, forståelse og respekt for sig selv og andre. George F J Lehner, Ph.D Professor of Psychology University of California Los Angeles 32

33 Modul 3 Læring med konsultationen som udgangspunkt 33

34 MODUL 3 Læring med konsultationen som udgangspunkt Del 1: Indhold og metoder Indhold: Modul Titel Type Tid 180 min M 1.1. Introduktion til sessionen Præsentation 10 M 1.2. Hvilke værdier har konsultationen i læring/undervisning? Brainstorm 40 M 1.3. Konklusion Opsamling 10 M 1.4. Undervisningsbegreber og mål Præsentation 30 Pause 30 M 1.5. Hvordan bruger jeg konsultationen i undervisningsøjemed? Brainstorm 45 M 1.6. Undervisningsmetoder Præsentation 20 M 1.7. Konklusion Opsamling 20 Mål: 1. At gennemgå principperne for undervisning ud fra konsultationen. 2. At udforske de forskellige læringsmål, vi kan bruge konsultationen til. 3. At gennemgå de metoderne, der bruges i undervisning med konsultationen som udgangspunkt, og deres begrænsninger Metoder: Brainstorm Præsentation. Diskussion Modulet begynder med en indledning omkring konsultationens centrale placering i det almen medicinske arbejde. Derefter følger en brainstorm. Deltagerne bedes om at beskrive de værdier, de ser i at bruge konsultationen som udgangspunkt for undervisning. 34

35 Derefter følger en præsentation, som giver et kort overblik over læringsmål, og forklarer teoretiske begreber. I den næste session bedes deltagerne om at dele deres erfaringer med at bruge konsultationen i undervisningsøjemed. Deres erfaringer vil så blive delt i plenum og opsummeret på en flip over. Dette efterfølges af en præsentation, som giver et overblik over de vigtigste undervisningsmetoder. EVALUERING: Evalueringsskema Refleksion REFERENCER: 1. McWhinney IR. Problem-Solving & Decision-Making In Family Practice. Can Fam Physician December; 25: Long BE, Harris CM, Byrne PS. A method of teaching counselling. Med Educ May;10(3): Buijs R, Sluijs EM, Verhaak PF.Byrne and Long: a classification for rating the interview style of doctors. Soc Sci Med. 1984;19(7): Neighbour R. The inner consultation. Radcliffe, London, 2004, Kurtz SM, Silverman JD.The Calgary-Cambridge Referenced Observation Guides: an aid to defining the curriculum and organizing the teaching in communication training programmes. Med Educ Mar;30(2):83-9. HANDOUTS: UDSTYR: Et undervisningslokale udstyret med computer og projektor. 35

36 Læring med konsultationen som udgangspunkt Del 2: vurdering af konsultationen og praktiske problemer Content: Module Title Type Time 180 min M 2.1. En konsultation i praksis Analyse af video 45 M 2.2. Hvordan vurderer man en konsultation Præsentation 15 M 2.3 Vurdering af en konsultation Gruppearbejde 60 Pause 30 M 2.4 Konklusion Plenum 5 M 2.5. Praktiske problemer Gruppearbejde 30 M 2.6. Opsummering 10 M 2.7. Feedback 10 Mål: 1. At beskrive og afprøve forskellige metoder til vurdering af en konsultation. 2. At udforske de forskellige praktiske problemer, man møder når man skal organisere læring med konsultationen som udgangspunkt. Metoder: Præsentation Rollespil Diskussion i plenum Beskrivelse: Sessionen starter med en video af en konsultation i praksis. Deltagerne bliver bedt om at se videoen og kommentere på konsultationens faser. Herefter følger en kort præsentation om forskellige strukturerede metoder til vurdering af en konsultation. 36

37 I den næste del, vil deltagerne blive bedt om at rollespille en konsultation og at give feedback til en uddannelsessøgende om konsultationen. Anden del af sessionen handler om at udveksle problemer og løsninger vedrørende læring med konsultationen som udgangspunkt. Gruppen laver en liste af spørgsmål og forsøger derefter at komme med løsninger på hvert oplistet problem. Løsningerne præsenteres på en flip over og diskuteres. Sessionen slutter med en evaluering af modulet. Evaluering: Evalueringsskema Reflektion Anbefalet læsning Hall, Dwyer, Lewis. The GP training handbook Lukas W, Teslar E, eds. Effective learning in family practice guidebook for trainees. Zdrowie i zarzadzanie, Krakow, 2005, Neitch SM, Mufson MA. Becoming a clinician. A primer for students. Mc Graw Hill, 1998 The General Practice Consultation. Royal college of general Practitioners, London, Handouts: Slide kopier Handouts Udstyr: Et rum med projektor. 37

38 Læring med konsultationen som udgangspunkt Presentation available at the full version of the materials If a General Practice academic/teaching organisation wishes to run any of the Leonardo EURACT courses they must apply for permission to the European Academy of Teachers in General Practice and Family Medicine (EURACT). Application should be made to the EURACT secretariat (see ) at least one month prior to the course. Course materials (either in English or in other project partner languages) will be released only after permission of EURACT has been granted. 38

39 Hvad kan læres udfra konsultationen? Oversigt over modeller og mål Presentation available at the full version of the materials If a General Practice academic/teaching organisation wishes to run any of the Leonardo EURACT courses they must apply for permission to the European Academy of Teachers in General Practice and Family Medicine (EURACT). Application should be made to the EURACT secretariat (see ) at least one month prior to the course. Course materials (either in English or in other project partner languages) will be released only after permission of EURACT has been granted. 39

40 METODER Presentation available at the full version of the materials If a General Practice academic/teaching organisation wishes to run any of the Leonardo EURACT courses they must apply for permission to the European Academy of Teachers in General Practice and Family Medicine (EURACT). Application should be made to the EURACT secretariat (see ) at least one month prior to the course. Course materials (either in English or in other project partner languages) will be released only after permission of EURACT has been granted. 40

41 VURDERING AF EN KONSULTATION Presentation available at the full version of the materials If a General Practice academic/teaching organisation wishes to run any of the Leonardo EURACT courses they must apply for permission to the European Academy of Teachers in General Practice and Family Medicine (EURACT). Application should be made to the EURACT secretariat (see ) at least one month prior to the course. Course materials (either in English or in other project partner languages) will be released only after permission of EURACT has been granted. 41

42 Modul 4 Målbeskrivelse til program 42

43 MODUL 4 Målbeskrivelsesmodul:Plan for program Indhold: Module Title Type Time 180 M 1.1 Hvem er vi? Formel (gen)præsentation af deltagere 15 M 1.2 Hvad er forskellen? Summegruppe/diskussion 15 M 1.3 Forståelse af målbeskrivelsen Interaktiv præsentation 30 M 1.4 Gang i målbeskrivelsen - Præsentation af case Summegruppe / gruppe brainstorm / diskussion 30 Pause M1.5 Session med case baseret undervisning 2 grupper 60 M1.6 Præsentation Gruppe rollespil / diskussion 30 M 2.1 M 2.2 M 2.3 Frokostpause Gang i målbeskrivelsen - introduktion Hvor let er målbeskrivelsen at bruge som underviser? Forberedelsessession Pause Præsentation 5 Gruppearbejde/plenum disukussion 45 Gruppe brainstorm/ 40 gruppearbejde M 2.4 Forberedelse af undervisningsmaterialer Gruppearbejde 60 M 2.5 Fremlæggelse for hinanden Plenum fremlæggelse og diskussion 20 M 2.6 Feedback Plenum diskussion 10 Mål: 1. At præsentere undervisere og deltagere for hinanden med henblik på at fremme gruppearbejde. 2. At fremme deltagernes refleksion over deres behov for at lære om brugen af målbeskrivelsen. 3. At facilitere deltagernes forståelse af målbeskrivelsens terminologi. 4. At blive i stand til at konvertere undervisningserfaringer til resultater. 43

44 5. At forstå hvordan målbeskrivelsen kan anvendes direkte til undervisning i almen praksis. 6. At udvikle to undervisningspakker, der er baseret på EURACT agenda (The Educational Agenda), den ene baseret på en patienterfaring, den anden på et særligt område. 7. At erfare og anvende en vifte af undervisningsmetoder. Metoder: Interaktivt kursus med inddragelse af deltagerne Enkel øvelse i gruppedannelse(3 oplysninger om mig selv / Gruppenavn) Summegruppe Brainstorm Lille gruppediskussion Forberedelse af undervisningsmaterialer Fremlæggelser i plenum Beskrivelse: I begyndelsen skal lærere og deltagere præsentere sig selv ved hjælp af enkle øvelser. Dagen er struktureret i to komplementære halvdele, der begynder med en summegruppe og diskussion. Herefter følger en præsentation af målbeskrivelsen, som indeholder specifikke handlingspunkter, med mulighed for spørgsmål og diskussion. Den første praktiske session baseres på en patientpræsentation. Gruppen bliver bedt om at beslutte ud fra materialet i denne case hvad de ønsker at undervise i. I grupper på 3-4 personer vil de dernæst udarbejde en struktureret undervisningspakke, der relaterer sig til de enkelte mål i EURACT Educational agenda. Sessionen slutter med gruppernes fremlæggelser for hinanden. Den anden session begynder med en præsentation af opgaven og dernæst en detaljeret undersøgelse af kompetencerne og hovedtrækkene i EURACT Educational Agenda, som deltagerne dernæst i 3-4 mandsgrupper placerer efter formodet sværhedsgrad at undervise i. Herefter får deltagerne til opgave gruppevis at udarbejde en undervisningspakke, hvor de bruger et tildelt område fra målbeskrivelsen. Valgmuligheder: Grupperne bliver bedt om at vælge område for en anden gruppe Området vælges af læreren. Sessionen slutter med fremlæggelse af materialet. Der skal være en kort debriefing/refleksion over målbeskrivelsesmodulet. 44

45 Evaluering: Struktureret refleksion Evaluering af kursusforløbet. De udarbejdede undervisningspakker Referencer: 1. Stenhouse L. An Introduction to Curriculum Research and Development. London: Heinemann; Gonczi A. Competency based assessment in the professions in Australia. Asessment in Education 1994;1 (1): RethansJ. Norcini J. et al The relationship between competence and performance: implications for assessing practice performance Medical Education 2002;36: Leung W-C Diwakar V Competency based medical training: review / commentary BMJ,325 (7366): Læringskilder: The European Definition of General Practice, udgivet af WONCA Europa i 2002 og revideret og opdateret i 2005 ligger til grund for dette modul. org/definition%20gp-fm.htm EURACT arbejdede med kompetencerammerne i the European Definition og producerede the EURACT Educational Agenda. Dette modul er hovedsageligt baseret på dette arbejde. En stor del af udviklingen af målbeskrivelsen i UK er baseret på the Educational Agenda og en del interessant materiale kan ses på the RGGP curriculum website. Følg linket og klik på Curriculum Documents sidebjælken. Handouts: Kopier af slides Handout 1 EURACT Educational Agenda læringsresultater Handout 2 EURACT Leonardo session plan Handout 3 Målbeskrivelsesordbog 45