Måling af varmeledningsevne i PUR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af varmeledningsevne i PUR"

Transkript

1 Projekt nr Titel: Verificering af metode til on-site måling af varmeledningsevne i præisolerede fjernvarmerør Udført af: Teknologisk Institut Måling af varmeledningsevne i PUR Måling med sonde Januar 2012

2 Verificering af metode til on-site måling af varmeledningsevne i præisolerede fjernvarmerør Dansk Fjernvarmes F&U-konto nr Udført af: Teknologisk Institut Materialer og Produktion, Plastteknologi Energi og Klima, Installation og Kalibrering Kongsvang Allé Århus C 2

3 Forord Måling af varmekonduktiviteten varmeledningsevnen for isoleringsmaterialet i præisolerede fjernvarmerør har i Danmark stor fokus. Målingerne foretages i laboratorium på udvalgte rørstykker og udføres i henhold til de gældende standarder herfor. Af og til er det dog nødvendigt at fravige metoderne angivet i standarderne delvist. Fx kan varmeledningsevnen i fleksible twinrør til Dansk Fjernvarmes prærørskontrol ikke måles i henhold til standarden, da værdien skal deklareres på et tilsvarende enkeltrør fremstillet med samme skumblanding, hvilket naturligvis ikke er muligt, da udtagningerne i prærørskontrollen sker stikprøvevis på hele produkter. Uanset enkelte laboratoriemålinger foretages med fravigelser fra standarderne, ændrer det ikke ved det faktum, at målinger af isoleringens varmekonduktivitet primært har været udført på udtagne rørstykker. Den store fokus, der er på varmetabet fra fjernvarmeledninger, er en betydelig konkurrenceparameter. Måling på udtagne rørstykker udføres på enten nye eller kunstigt ældede rør. I forbindelse med måling af eksisterende rørledningers varmetab har det derfor været så godt som umuligt at fastlægge varmekonduktiviteten, hvis man ikke afskar et rørstykke, hvilket ville medføre store gener med afspærring, opgravning, afbrydelse af forsyningen m.v. Det har derfor været et ønske fra de danske fjernvarmeværker og rådgiverne, som arbejder med netværksmodeller, hvor bl.a. varmekonduktiviteten indgår i simuleringerne, at kunne måle værdien på stedet (on-site). Der findes udstyr, som kan udføre disse målinger, og de er baseret på et ganske andet princip end ved laboratoriemålinger. Dette projekt har udført målinger på samme rør med både den klassiske metode, som anvendes i laboratoriet, og den alternative metode. Det har været projektets mål at sammenligne de fremkomne værdier mellem de to målemetoder og derved verificere den alternative metodes validitet i forhold til den klassiske metode beskrevet i standarderne. Projektet er gennemført på Teknologisk Institut med deltagelse af center for Plastteknologi under divisionen Materialer og Produktion samt center for Installation og Kalibrering under divisionen Energi og Klima i perioden april 2011 til oktober Projektmedarbejderne har været civilingeniør, Ole Kiilerich og civilingeniør, Niels Winther som projektleder. Endvidere har civilingeniør, lic. techn., Kaj Bryder indgået i sparring i forbindelse med rapportens afslutning. Århus, den 9. januar 2012 Ole Kiilerich Civilingeniør Teknologisk Institut Niels Winther Civilingeniør Teknologisk Institut 3

4 Dansk Fjernvarmes Distributionsgruppe bestod i 2011 af: Karsten Randrup, Energi Randers Jakob Rasmussen, Fjernvarme Fyn Astrid Birnbaum, Københavns Energi Mogens H. Nielsen, Dansk Fjernvarme Nils-Aage Gregersen, Aalborg Kommune Torkild Kjærsgaard, Skanderborg Fjernvarme 4

5 Indholdsfortegnelse Forord Sammendrag og konklusion Baggrund Varmekonduktivitet Plan isolering Cirkulær isolering Isolering med kompleks geometri Simulering med multipol Prøvningsprogram Prøvningsemner Prøvninger i henhold til standarderne Prøvninger med sonde Standarder for præisolerede fjernvarmerør Varmekonduktivitet for de prøvede rør Varmekonduktivitet, samlede resultater for de to prøvningsmetoder Diskussion Litteratur Bilag Bilagsoversigt Bilag 1: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige enkeltrør 60,3/ Bilag 2: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige twinrør 2 60,3/ Bilag 3: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN , fleksible twinrør 2 20/ Bilag 4: Resultater fra måling med sonde, lige enkeltrør 60,3/ Bilag 5: Resultater fra måling med sonde, lige twinrør 2 60,3/ Bilag 6: Resultater fra måling med sonde, fleksible twinrør 2 20/

6 1. Sammendrag og konklusion Projektet har haft til formål at verificere en alternativ metode til måling af varmekonduktiviteten i præisolerede fjernvarmerør. Alternativ skal forstås således, at det er en anerkendt metode til fx bygningsisolering, men ikke i relation til præisolerede fjernvarmerør. For rør i drift vil det betyde en gevinst at kunne måle varmekonduktiviteten direkte, da der undgås driftsmæssig besværlig og fordyrende udtagning af et rørstykke til efterfølgende laboratoriemåling. Projektet blev udført ved måling på rør i laboratoriet ved tre forskellige medierørstemperaturer svarende til målinger udført i henhold til standarderne. Ud fra måleresultaterne for hver af de tre temperaturer beregnes varmekonduktiviteten ved lineær regression svarende til en middel isoleringstemperatur på 50 C angivet som λ 50. Målingerne blev udført med den i standarderne beskrevne metode som reference, hvor en kendt energimængde tilføres medierøret, og de sammenhørende temperaturer i både medierøret og på rørkappen måles samt med metoden, som ønskes verificeret, hvor en tynd sonde placeres i isoleringen. Sammenholdtes resultaterne fra de to måleprincipper, var de ikke sammenlignelige, idet afvigelserne lå mellem 10 % og 74 %, hvilket naturligvis førte til en granskning af årsagen hertil. Sonden udsender en varmepuls, der under forhold, hvor temperaturen er ens inden i og uden på røret, relakserer under uforstyrrede forhold, hvorved varmekonduktiviteten måles. Er der varme på medierøret, bliver sondens egen varmepuls afbøjet af den radiale varmestrøm fra medierør til kapperør, hvilket ikke giver korrekte målinger. Metoden kan anvendes, såfremt der er samme temperatur i og uden på røret, og altså ikke nogen radial varmestrøm eller temperaturgradient mellem medierør og isolering. Metoden kan således ikke umiddelbart anvendes på eksisterende ledninger i drift. 6

7 2. Baggrund Et materiales varmekonduktivitet er i større eller mindre grad afhængig af temperaturen. For isoleringsmaterialer til fx byggeri angives værdien ved en middeltemperatur på 10 C som λ 10 og for præisolerede fjernvarmerør angives den jf. DS/EN 253:2009 ved en middeltemperatur på 50 C som λ 50. Beregning af varmetab og isoleringsevne, dvs. varmetransmissionskoefficient (U-værdi) og varmekonduktivitet (λ-værdi) er for enkeltrørs vedkommende, hvor geometrien består af koncentriske cirkler, baseret på J. B. J. Fouriers ( ) varmeteorem fra 1824 integreret over arealet. Beregningen foretages da ved lineær regression ud fra måledata i henhold til standarderne, og målingerne foretages ved at registrere forskellen mellem den tilførte energimængde og temperaturerne i medierøret, på kapperøret og i rummet. Ved twinrør er geometrien kompleks, og en direkte eksakt beregning lader sig ikke udføre. Den klassiske beregningsmodel for fastlæggelse af varmeledningsevne er således ikke anvendelig ved twinrør, hvis geometri naturligt afviger fra enkeltrør. Ved at anvende multipol, Finite Element Method (FEM) eller andre numeriske metoder kan varmekonduktiviteten fastlægges ud fra en iterativ simulering, hvor grænseværdierne herfor er opnået gennem prøvning i laboratoriet. En nærmere beskrivelse af denne metode fremgår fx af Dansk Fjernvarmes F&U-projekt Den alternative målemetode, som projektet har haft til formål at sammenligne med, fastlægger varmekonduktiviteten ud fra et helt andet princip. Målingerne foretages med en lille cirkulær sonde, der efter forboring placeres i isoleringen. Jo tættere på medierøret sonden placeres, jo højere omgivelsestemperatur vil den foretage målingen ved, hvorfor det på denne måde er muligt at variere den isoleringstemperatur, som målingen skal foretages ved, såfremt temperaturen i medierøret ikke umiddelbart kan varieres. Fig. 1: Model af sondens placering gennem rørkappen og ind i isoleringen 7

8 Sonden tilsluttes det tilhørende apparat, som styrer målingen og registrerer resultaterne gennem måleperioden. Fig. 2: Apparatet som sonden tilsluttes Sonden består af et metalrør med to enheder i: Et lille varmelegeme og en temperatursensor. Varmekonduktiviteten måles ved først at udsende en meget kortvarig varmepuls. Efter måling af temperaturens relaksation, som denne korte varmepuls giver anledning til, beregnes nu hvor stor effekt, der skal udsendes ved den efterfølgende varmepuls, som er af længere varighed, hvorefter den overgår til at måle temperaturen under opvarmning og under relaksation hen mod begyndelsestemperaturen. Forløbet er illustreret i fig. 3, hvor første del af kurven er udsendelsen af varmepulsen (0-10 min.), og anden del af kurven er relaksationen. Fig. 3: Skematisk forløb af en prøvning med sonde udsendelse af varmepuls og relaksation Målingerne kan programmeres til automatisk at gentages efter en passende pause mellem målingerne, hvor temperaturen er relakseret fuldstændig. Det har været projektets formål at sammenligne resultaterne fra måling af varmekonduktivitet foretaget med de ovenfor nævnte metoder, da det for varmeværkerne vil være relevant at kunne projek- 8

9 tere distributionsnettet ud fra den faktiske varmekonduktivitet i ledningsnettet. Ofte anvendes nyværdien opgivet af leverandøren, men for ældre ledninger er denne værdi ofte højere pga. isoleringens ældning. Som indgangsparameter i simuleringsprogrammer for termiske og hydrauliske ledningsberegninger bør anvendes den faktiske værdi af isoleringens varmekonduktivitet, hvorfor metoden til måling af denne on-site kan have relevans i mange situationer, hvor adgangen til eksisterende ledninger er til stede ved opgravninger i forbindelse med reparation, service m.m. 9

10 3. Varmekonduktivitet Et materiales evne til at lede varme angives ved dets varmekonduktivitet, varmeledningsevne eller varmeledningstal og udtrykkes ved lambdaværdien λ målt i W/(m K). Varmekonduktivitet angiver det antal joule, der pr. sekund passerer gennem 1 m² af materialet med en tykkelse på 1 m, når der er en temperaturforskel mellem fladerne på 1 K. En høj værdi for λ angiver således en høj varmekonduktivitet og dermed en dårlig varmeisoleringsevne. Stillestående gas/luftarter er fremragende isolatorer og giver god isolering, altså relativt lave værdier af λ, mens metaller er fremragende varmeledere med høje værdier af λ. Varmekonduktiviteten øges generelt med stigende temperatur og er således ikke en rent lineær funktion. 3.1 Plan isolering Ved plan, homogen isolering og moderate temperaturer opstår der en teoretisk set lineær temperaturgradient gennem materialet som angivet på figur 4: F = l A DT s Figur 4: Temperaturgradient gennem plan isolering Varmetabet (Φ) er derfor en lineær funktion af isoleringens varmekonduktivitet (λ), tykkelse (s) og areal (A) samt temperaturforskellen (ΔT) mellem de to sider. 3.2 Cirkulær isolering Ved cirkulær isolering opstår der ved moderate temperaturer en teoretisk set eksponentiel aftagende temperaturgradient radialt fra centrum som angivet på figur 5: F c F = = l æ D lnç è D p L DT 1 æ D lnç l è D 2 p L DT ö ø 2 1 ö ø Figur 5: Temperaturgradient gennem cirkulær isolering 10

11 3.3 Isolering med kompleks geometri I rør med mere end ét medierør bliver temperaturfordelingen og dermed varmetabet en kompleks funktion af geometrien og kan ikke løses eksakt med direkte formeludtryk. Der er udviklet forskellige numeriske og tilnærmede metoder til beregning af sådanne geometrier, og fælles for dem er, at de er baseret på iteration. I projektet er anvendt multipol, der kort omtales i det følgende. 3.4 Simulering med multipol Multipol er baseret på analogien mellem elektromagnetisme og varmestrøm i homogene materialer. I varmestrømsteorien er kilde potentialer = fluxkilder, og der er dobbelt så mange kilder, som der er medierør i systemet. Det skyldes, at den ene halvdel af kilderne er placeret i et geometrisk forhold til hinanden, som medierørerne vil være, og den anden halvdel vil være placeret som spejlet i et imaginært halvplan. Kilderne i det imaginære plan har modsat fluxfortegn i forhold til spejlkilden. Det iterative loop justerer kildernes styrke, så randbetingelserne bliver opfyldt. Randbetingelserne vil være medierørenes temperaturer i en bestemt afstand fra kilden samt den omgivende temperatur. Når loopet konvergerer, kan varmetabet for rørene aflæses som kildernes styrke. Til dette projekt blev anvendt en invers multipol, som beregner varmekonduktivitet ud fra kendte randbetingelser og varmetab. Til beregning af middelisoleringstemperaturen opdeles tværsnittet i et antal små, kvadratiske elementer. Temperaturen beregnes i knudepunkter, og der foretages iteration indtil der er opnået konvergens mellem grænseværdier og den ubekendte. Erfaring har vist, at opdeling i en matrix på elementer giver resultater, som afviger mindre end 1 % end ved opdeling i en matrix på Gevinsten er til gengæld en markant hurtigere iterationsproces, hvorfor denne metode er anvendt. Et eksempel på opdelingen i små elementer ses på figur 6. 11

12 Figur 6: Opdeling i matrix ved multipol Invers multipol beregner endvidere middeltemperaturen og den konvektion, som sker omkring rørkappen ved prøvning i luft. Overgangskoeffeicienten er her fastlagt som Zhukauskas relation anført i Introduction to heattransfer af Frank P. Incropera og David P. de Witt. Resultaterne af simuleringerne fremgår af afsnit 6.1 og bilag

13 4. Prøvningsprogram Projektets prøvningsprogram har været baseret på de samme rør, som indgik i Dansk Fjernvarmes prærørskontrol Prøvningsemner Rørene var af fabrikaterne Brugg, Isoplus og Logstor, og rørtyperne var fleksible twinrør som 2 20/110, lige enkeltrør som 60,3/140 og lige twinrør som 2 60,3/ Prøvninger i henhold til standarderne Prøvningerne udført i henhold til standarderne blev udført først, hvorefter den alternative metode blev anvendt på rørene. For de fleksible twinrørs vedkommende blev målingerne udført i henhold til DS/EN :2009, hvor λ 50 fastlægges ud fra lineær regression mellem tre middelisoleringstemperaturer, der skal have et spring på 10±2 C, og hvor 50 C indgår i dette interval. Ved at holde en højeste medierørstemperatur på maksimalt ca. 95 C er det muligt at opnå en middelisoleringstemperatur på ca. 52 C, og medierørstemperaturen blev derfor afstemt således, at middelisoleringstemperaturen for hver af de tre temperaturserier lå på hhv. ca. 32 C, 42 C og 52 C. Fig. 7 viser skematisk hvorledes de tre middelisoleringstemperaturer ligger i dette interval. Lambdagraf DS/EN Lambda [W/(m K)] Middelisoleringstemperatur [ C] Fig. 7: Temperaturintervallet for middelisoleringstemperaturen jf. DS/EN For de lige, enkelt- og twinrørs vedkommende blev målingerne udført i henhold til DS/EN 253:2009, hvor λ 50 fastlægges ud fra lineær regression mellem tre middelisoleringstemperaturer opnået ved tre medierørstemperaturer, der skal ligge i intervallet 80±10 C. For ikke at overskride dette interval, blev medierørstemperaturerne valgt til ca. 71 C, 80 C og 89 C. 13

14 Fig. 8 viser skematisk hvorledes de tre middelisoleringstemperaturer ligger i intervallet, og hvilken middelisoleringstemperatur de resulterer i. Middelisoleringstemperatur DS/EN 253 Middelisoleringstemperatur [ C] Medierørstemperatur [ C] Fig. 8: Temperaturintervallet for medierørstemperaturen jf. DS/EN 253 Den resulterende middelisoleringstemperatur anvendes efterfølgende til beregning af λ 50 ved lineær regression mellem de tre middelisoleringstemperaturer, hvilket er vist skematisk i fig. 9. Lambdagraf DS/EN 253 Lambda [W/(m K)] Middelisoleringstemperatur [ C] Fig. 9: Lambda som funktion af middelisoleringstemperatur jf. DS/EN

15 4.3 Prøvninger med sonde Målingerne blev udført ved først at nulpunktskalibrere instrumentet gennem en serie målinger ved stuetemperatur, dvs. uden varme i medierøret. Herefter blev målingerne udført med varme i medierørene ved ca. 60 C og ca. 90 C, og sonden blev placeret således at der var en omtrentlig middelisoleringstemperatur på 50 C omkring enden, hvor sensoren er placeret. Der blev boret et skråt hul på 3 mm i rørkappen, og for at isoleringen ikke skulle blive komprimeret under udboringen af isoleringen, hvilket kunne ændre densiteten og dermed varmekonduktiviteten, blev hullet tildannet ved forsigtigt at dreje et sneglebor rundt med fingrene under overvågning af, at boresmuldet hele tiden blev trukket ud af hullet. Herefter blev sonden placeret i isoleringen gennem rørkappen, forseglet med silikonefugemasse og et stykke mineraluld blev placeret omkring sondens indgang i rørkappen, så der ikke kunne ske utilsigtet varmetab herfra. Målingerne bestod af serier på fem enkeltmålinger foretaget et stykke fra begge rørender og nær midten af røret. Hver måleserie havde indlagt en pause mellem hver enkeltmåling, så temperaturen fra sondens varmepuls nåede at relaksere helt. Resultaterne af målingerne fremgår af afsnit 6.1 og bilag

16 5. Standarder for præisolerede fjernvarmerør De standarder, som knytter sig til prøvning af varmekonduktivitet i præisolerede fjernvarmerør, er følgende: EN 253:2009 rør med stålmedierør EN ISO 8497:1997 termisk rørisolering EN 12667:2001 byggematerialers termiske ydeevne EN :2009 fleksible rør EN :2009 lige twinrør med stålmedierør En samlet oversigt fremgår af figur 10. Type Parameter Lige rør Fleksible rør λ i EN 253 EN λ SPS - EN U - EN Note* λ i EN 253* EN Baseret på λ i fra enkeltrør λ TPS - EN U EN U TPS - EN Figur 10: Oversigt over tilknyttede standarder ved prøvning af varmekonduktivitet i præisolerede fjernvarmerør Udtagningen af rør til Dansk Fjernvarmes årlige prærørskontrol foregår stikprøvevis, hvorfor λ i (λ 50 ) ikke kan deklareres i henhold til standarderne for de fleksible rørs vedkommende, som foreskriver måling på plader opskummet af samme blanding, som rørene fremstilles med. Den stikprøvevise udtagning foretages på hele og færdige produkter. En måling med sonde, som dette projekt beskriver, omtales heller ikke i standarderne. Det ville således ikke være unaturligt at anvende en alternativ målemetode til fastlæggelse af isoleringens varmekonduktivitet, såfremt denne metode kan dokumenteres som værende valid i forhold til de klassiske målemetoder. 16

17 6. Varmekonduktivitet for de prøvede rør Isoleringens varmekonduktivitet er fastlagt enten i henhold til standarderne, dog med anvendelse af multipol til beregning af twinrør, eller ved anvendelse af sonde. I det følgende angives de samlede resultater for hvert fabrikat, rørtype og målemetode. Isoleringens varmekonduktivitet kan som anført i det foregående beregnes med forskellige målemetoder. 6.1 Varmekonduktivitet, samlede resultater for de to prøvningsmetoder En samlet oversigt over de beregnede resultater af varmekonduktiviteten ved 50 C fremgår af figur 11. Målemetode Sonde Standard Forskel Rør [W/(m K)] [%] Brugg 2 20/110 0,036 0, Isoplus 2 20/110 0,046 0, Logstor 2 20/110 0,033 0, Brugg 60,3/140 0,041 0, Isoplus 60,3/140 0,042 0, Logstor 60,3/140 0,040 0, Brugg 2 60,3/225 0,034 0, Isoplus 2 60,3/225 0,034 0, Logstor 2 60,3/225 0,033 0, Figur 11: Samlede resultater af målingerne 17

18 7. Diskussion I projektet er gennemført målinger og beregninger på tre fleksible twinrør, tre lige enkeltrør og tre lige twinrør. For twinrørenes vedkommende er der anvendt parvis samme temperatur i begge medierørene. Resultaterne fra målingerne med de to metoder er samlet anført i afsnit 6.1, figur 11, og det ses, at forskellen mellem dem ingenlunde er ens. Der er således ikke et entydigt billede af forskellens størrelse. Der er dog en tendens til, at forskellen er mindst for de lige twinrørs vedkommende, hvilket bedst kan forklares ved det forhold, at sonden blev placeret i ydersiden af isoleringen mellem de to medierør, hvor der er rigelig med isolering og dermed relativ god afstand til medierørene. Netop det forhold, at afstanden til medierørene er størst ved målingerne på de lige twinrør bekræfter teorien om, hvorfor forskellen mellem resultaterne er så stor og med så stor spredning. Figur 12: Sondens placering i isoleringen påvirkes af varmestrømmen fra medierøret. Når der måles i isoleringen og der er varme i medierøret, opstår der en temperaturgradient mellem medierøret og sonden, som forstyrrer målingen. Både medierøret og sonden udsender varmeflux, og der sker en interaktion mellem disse, som gør, at målingerne ikke bliver korrekte. Sondens egen varmeimpuls, der er relativ svag, bliver fuldstændig afbøjet af den meget kraftigere varmestrøm fra medierøret. Som det ses af de samlede måleresultater i bilag 4-6, er der meget små variationer mellem hver måling i måleserierne, der består af fem på hinanden følgende målinger, så metodens repetérbarhed er udmærket. Metoden kan anvendes, såfremt temperaturgradienten mellem medie- og kapperør er nul svarende til samme temperatur. Der kan derfor måles på afskårne stykker, som anbringes i varmeskab for at opnå tre forskellige temperaturer, men ikke på et rør i drift, hvor medierøret er meget varmere end omgivelserne. Der kan endvidere foretages orienterende måling af rørenes generelle λ-niveau på produkter, der ligger på lager. Samlet må det således konkluderes, at metoden ikke umiddelbart er egnet til måling af varmeledningsevnen i præisolerede rørs isolering, hvor disse er i drift, hvilket indtil videre bekræfter metoden til bestemmelse af isoleringsevnen foretaget i laboratoriet på udtagne rørstykker. 18

19 8. Litteratur Danvak, Varme- og klimateknik, Grundbog, 1997 DS/EN 253:2009. Præisolerede fjernvarmerør til direkte nedgravning i jord Rørsystem af stålmedierør, isolering af polyurethancelleplast og kapperør af polyethylen DS/EN ISO 8497:1997. Termisk Isolering. Bestemmelse af termiske transmissionsegenskaber for rørisolering ved stationær tilstand DS/EN :2009. Præisolerede fleksible rørsystemer Del 1: Klassifikation, generelle krav og prøvningsmetoder DS/EN 12667:2001. Byggematerialers termiske ydeevne Bestemmelse af isolans ved hjælp af beskyttet varmeplade og varmestrømsmåler Produkter med høj og middel isolans DS/EN :2009. Fjernvarmerør Præisolerede dobbelte fjernvarmesystemer til direkte nedgravning i jord Del 1: Dobbelt rørsystem af stålmedierør, isolering af polyurethancelleplast og kapperør af polyethylen Introduction to heat transfer, Frank P. Incropera & David P. de Witt, 2 nd edition, 1990 On transient heat losses from buried district heating pipes, International Journal of Energy Research, Benny Bøhm, 2000 SBI-meddelelse 7, Dimensionering af rørisolering, 1981 Steady-state heat loss from insulated pipes, Petter Wallentén,

20 9. Bilag Bilagsoversigt Bilag 1: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige enkeltrør 60,3/140 Bilag 2: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige twinrør 2 60,3/225 Bilag 3: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN , fleksible twinrør 2 20/110 Bilag 4: Resultater fra måling med sonde, lige enkeltrør 60,3/140 Bilag 5: Resultater fra måling med sonde, lige twinrør 2 60,3/225 Bilag 6: Resultater fra måling med sonde, fleksible twinrør 2 20/110 20

21 9.1 Bilag 1: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige enkeltrør 60,3/140 Brugg Serie Prøvning Ts Tc Tr λ Tm [-] [-] [ C] [ C] [ C] [W/(m K)] [ C] 4 71,3 25,0 22,5 0, , ,4 25,5 22,6 0, ,0 6 89,7 26,7 23,5 0, ,4 7 70,5 24,9 22,2 0, , ,4 25,6 22,4 0, ,1 9 89,5 25,8 22,3 0, , ,5 24,8 22,4 0, , ,4 25,5 22,4 0, , ,5 25,8 22,1 0, ,8 Isoplus Serie Prøvning Ts Tc Tr λ Tm [-] [-] [ C] [ C] [ C] [W/(m K)] [ C] 4 70,9 22,9 21,1 0, , ,3 25,5 24,0 0, ,0 6 89,4 26,2 23,7 0, ,9 7 71,4 25,6 24,3 0, , ,3 25,6 23,9 0, ,1 9 89,3 25,3 22,7 0, , ,4 24,2 22,8 0, , ,1 24,6 22,8 0, , ,3 26,1 23,5 0, , ,5 25,2 23,7 0, , ,2 25,2 23,3 0, , ,7 27,8 25,9 0, , ,4 25,0 23,2 0, , ,5 27,1 25,4 0, , ,3 26,2 23,7 0, , ,5 24,9 23,3 0, , ,9 24,1 21,9 0, , ,6 27,7 25,7 0, ,7 Logstor Serie Prøvning Ts Tc Tr λ Tm [-] [-] [ C] [ C] [ C] [W/(m K)] [ C] 4 71,2 22,4 22,7 0, , ,7 22,3 22,9 0, ,1 6 89,0 22,2 22,2 0, ,7 7 70,3 22,4 22,8 0, , ,6 22,2 22,3 0, ,0 9 89,0 22,0 22,0 0, ,6 21

22 9.2 Bilag 2: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN 253, lige twinrør 2 60,3/225 Brugg Serie Prøvning Ts1 Ts2 Tc Tr λ Tm [-] [-] [ C] [ C] [ C] [ C] [W/(m K)] [ C] 2 70,1 69,9 24,3 22,0 0, , ,2 79,9 25,8 23,3 0, ,9 4 88,3 87,9 25,8 23,3 0, ,2 5 70,2 70,7 24,2 22,2 0, , ,0 79,8 25,3 23,1 0, ,6 7 89,2 89,7 25,9 23,2 0, ,8 8 70,2 70,7 24,5 22,6 0, , ,0 79,8 25,1 22,5 0, , ,2 89,7 25,9 23,2 0, ,8 Isoplus Serie Prøvning Ts1 Ts2 Tc Tr λ Tm [-] [-] [ C] [ C] [ C] [ C] [W/(m K)] [ C] 7 70,5 70,8 24,6 22,8 0, , ,3 80,6 24,8 22,4 0, ,5 9 89,3 89,6 25,5 23,1 0, , ,5 70,8 24,4 22,7 0, , ,3 80,6 24,8 22,3 0, , ,3 89,6 25,3 22,8 0, , ,5 70,7 23,9 22,1 0, , ,3 80,6 24,4 22,0 0, , ,3 89,6 24,6 22,0 0, ,0 Logstor Serie Prøvning Ts1 Ts2 Tc Tr λ Tm [-] [-] [ C] [ C] [ C] [ C] [W/(m K)] [ C] 4 70,9 71,0 23,9 22,3 0, , ,9 81,0 24,3 22,3 0, ,5 6 89,2 89,4 25,3 23,2 0, ,5 7 70,9 71,0 24,0 22,2 0, , ,9 80,9 24,1 22,1 0, ,4 9 89,2 89,4 25,5 23,8 0, ,7 22

23 9.3 Bilag 3: Resultater fra måling i.h.t. DS/EN , fleksible twinrør 2 20/110 Brugg Serie Prøvning Ts1 Ts2 Tc Tr λ Tm [-] [-] [ C] [ C] [ C] [ C] [W/(m K)] [ C] 1 44,44 44,55 24,37 21,70 0, , ,46 68,70 25,92 21,64 0, , ,66 92,66 28,07 22,29 0, , ,46 44,54 24,42 21,93 0, , ,39 68,66 26,14 22,08 0, , ,66 92,67 28,40 22,70 0, , ,61 44,60 25,12 22,51 0, , ,57 68,69 25,98 21,99 0, , ,68 92,67 28,49 22,73 0, , ,60 44,60 25,11 22,55 0, , ,51 68,64 25,98 22,02 0, , ,71 92,67 28,45 22,78 0, ,93 Isoplus 10 47,24 47,26 24,91 23,00 0, , ,62 70,59 27,80 24,45 0, , ,64 94,56 28,83 23,50 0, , ,16 47,18 23,94 21,78 0, , ,63 68,62 26,15 22,76 0, , ,56 92,49 27,69 22,64 0, ,93 Logstor 10 44,49 44,48 24,75 22,67 0, , ,80 66,77 26,19 23,12 0, , ,71 90,63 27,31 22,90 0, , ,45 44,47 24,22 22,28 0, , ,54 69,49 25,92 22,53 0, , ,62 95,53 27,72 22,69 0, , ,45 44,47 24,11 22,09 0, , ,50 69,48 25,96 22,59 0, , ,63 95,54 27,95 23,02 0, ,41 23

24 9.4 Bilag 4: Resultater fra måling med sonde, lige enkeltrør 60,3/140 Kolonnerne i hvert skema repræsenterer målinger svarende til midten af røret og i rørenderne. Brugg 60,3/140 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C 39,4 39,1 45,9 50,6 35,1 46,9 46,4 61,0 40,7 67,7 37,6 57,9 39,7 39,0 45,9 50,6 34,9 46,7 47,0 60,9 40,7 67,7 37,8 57,9 39,5 39,1 46,1 50,6 34,7 46,7 46,7 60,8 40,6 67,7 37,7 57,9 39,5 39,1 46,2 50,4 34,7 46,7 46,6 60,1 40,7 68,1 37,7 57,4 41,0 39,0 46,4 49,7 34,2 46,7 46,5 58,4 40,5 67,5 37,9 57,2 Isoplus 60,3/140 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C 37,2 42,9 37,3 42,8 44,5 44,9 46,4 58,3 43,9 58,7 41,5 57,5 37,1 42,9 37,3 42,7 44,1 44,8 46,6 58,2 43,9 58,6 41,4 57,4 37,0 42,8 37,3 42,7 44,2 44,7 46,4 58,1 43,8 58,4 41,5 57,2 37,0 42,7 37,1 42,8 44,3 44,2 46,4 57,9 44,0 58,3 41,4 56,6 36,5 42,0 37,1 42,2 43,6 43,5 46,6 57,8 43,8 56,9 41,1 56,5 Logstor 60,3/140 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C 40,7 42,9 36,9 45,3 39,7 45,0 41,3 59,3 40,6 60,1 43,5 55,4 40,7 42,9 36,8 45,5 39,5 44,8 31,2 59,2 40,4 60,1 43,3 55,4 40,9 42,8 36,6 45,3 39,4 44,8 41,3 59,1 40,9 60,1 43,3 55,6 40,5 42,8 36,8 45,6 39,3 44,8 41,3 59,4 40,4 60,0 43,4 55,6 40,5 42,3 37,0 45,4 39,1 44,2 41,4 59,4 40,4 59,8 43,9 55,2 24

25 9.5 Bilag 5: Resultater fra måling med sonde, lige twinrør 2 60,3/225 Kolonnerne i hvert skema repræsenterer målinger svarende til midten af røret og i rørenderne. Brugg 2 60,3/225 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C 32,1 42,5 31,8 37,3 31,6 39,3 33,0 50,3 33,9 46,5 34,9 53,7 32,1 42,5 31,9 37,2 31,7 39,3 33,0 50,2 34,2 46,6 35,1 53,5 32,2 42,5 31,7 37,2 31,7 39,2 33,0 50,2 34,0 46,6 35,1 53,4 32,0 42,5 31,7 37,3 31,7 39,2 32,9 50,5 34,4 46,8 35,1 53,3 32,0 42,5 32,0 37,9 31,7 39,0 33,2 50,2 34,4 46,9 35,0 53,3 Isoplus 2 60,3/225 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C 31,2 36,6 32,2 37,18 32,6 37,3 33,6 47,4 33,3 46,7 33,0 46,0 31,4 36,4 32,1 36,61 32,6 37,3 33,7 47,5 33,3 46,7 33,0 46,0 31,2 36,3 31,4 36,41 32,6 37,2 33,7 47,5 33,3 46,7 33,0 46,0 31,1 36,3 31,2 36,34 32,8 37,0 33,7 47,5 33,4 46,6 33,1 46,0 31,2 46,3 31,1 36,31 32,6 36,9 33,7 47,5 33,5 46,5 33,2 46,3 Logstor 2 60,3/225 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C 32,4 43,1 31,5 40,0 32,2 43,2 34,2 59,6 33,7 52,5 35,2 58,6 32,4 43,1 31,4 39,9 32,1 43,1 34,2 59,6 33,8 52,7 35,0 58,8 32,3 43,2 31,2 40,1 32,1 43,1 34,2 59,6 34,0 53,1 35,0 58,9 32,3 43,2 31,2 40,2 32,1 43,1 34,2 59,5 34,0 53,3 35,0 58,9 32,1 43,1 31,3 41,5 31,9 43,2 34,3 59,3 34,4 54,6 35,0 58,9 25

26 9.6 Bilag 6: Resultater fra måling med sonde, fleksible twinrør 2 20/110 Kolonnerne i hvert skema repræsenterer målinger svarende til midten af røret og i rørenderne. Brugg 2 20/110 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C 29,7 45,8 34,0 42,7 42,9 54,4 38,6 64,4 40,8 60,6 32,6 59,9 29,8 45,8 33,6 43,2 44,6 54,3 38,6 64,3 40,8 60,6 32,6 59,8 29,8 45,9 33,7 43,0 43,4 54,4 38,5 64,3 40,8 60,5 32,6 59,8 29,7 46,1 33,7 42,3 42,5 54,6 38,5 63,8 40,9 60,2 32,5 59,8 30,1 45,5 32,7 45,8 42,7 53,1 38,1 63,3 41,6 58,8 32,3 59,3 Isoplus 2 20/110 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C 40,7 27,6 37,2 25,8 37,5 26,1 44,4 46,0 45,7 54,4 45,4 45,4 40,1 27,8 37,1 25,8 37,5 26,1 44,3 46,0 45,9 54,5 45,3 45,4 40,2 27,8 37,1 25,7 37,5 26,0 44,3 46,0 45,7 54,0 45,4 45,3 40,2 27,9 37,1 25,2 37,4 25,9 44,5 45,4 45,6 54,3 45,4 45,7 40,5 27,9 37,2 25,1 37,4 25,3 44,2 43,9 45,7 53,8 45,5 45,1 Logstor 2 20/110 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 Rørende 1 Rørmidte Rørende 2 mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C mw/(m K) C 30,3 41,9 31,0 41,9 31,1 44,4 32,9 59,9 35,4 54,7 35,0 56,0 30,3 42,0 31,1 41,7 30,7 44,5 32,8 59,9 35,4 54,6 35,0 56,1 30,3 41,9 30,8 41,6 30,8 44,2 32,9 59,9 35,5 54,6 35,3 56,0 30,3 42,4 30,7 41,6 30,7 44,3 32,9 59,9 35,6 54,4 35,4 55,9 30,3 42,0 30,5 41,2 30,7 44,2 33,0 60,3 36,1 54,9 35,6 55,3 26

Varmeledningsevne i twinrør

Varmeledningsevne i twinrør Projekt nr. 2012-04 Titel: Forbedring af test- og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør Udført af: DTU, Logstor A/S, LP Solution og Teknologisk Institut Varmeledningsevne i twinrør Udvikling

Læs mere

Forbedring af test og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør,

Forbedring af test og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør, Forbedring af test og beregningsmetoder af varmeledningsevnen i twinrør, del II Dansk Fjernvarmes F&U konto nr. 2013 02 Udført af: LP Solution, Odense DTU Byg, Kongens Lyngby Logstor A/S, Løgstør og Fredericia

Læs mere

Diffusionsspærre og ældningstid

Diffusionsspærre og ældningstid Projekt nr. 2014-03 Titel: Undersøgelse af diffusionsspærrens effekt samt ældningstid for præisolerede fjernvarmerør i serie 2 Udført af: Teknologisk Institut Diffusionsspærre og ældningstid Undersøgelse

Læs mere

VÆRKTØJER TIL RENO- VERINGSPLANLÆGNING

VÆRKTØJER TIL RENO- VERINGSPLANLÆGNING Til DFF F&U-KONTO Dokumenttype Aftale nr.: 2014-04 Dato Juli 2015 VÆRKTØJER TIL RENO- VERINGSPLANLÆGNING Dansk Fjernvarmes Distributionsgruppe VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING Revision 00 Dato 2015-07-29

Læs mere

Prærørskontrol Niels Winther, Teknologisk Institut

Prærørskontrol Niels Winther, Teknologisk Institut Niels Winther, Teknologisk Institut men først: Prøvningsresultater fra den forlængede ældning i 2015 Prøvningsresultater fra forlænget ældning i 2015 0,030 0,025 Fleksible twinrør DS/EN 253:

Læs mere

Energieffektivitet og fleksibilitet

Energieffektivitet og fleksibilitet Energieffektivitet og fleksibilitet LOGSTOR FlexPipe Fleksible præisolerede rør til fjernvarme Fleksible rørsystemer til store og små fjernvarmeanlæg Det yderste, beskyttende kapperør er fremstillet af

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

Produkt: Starpipe præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 25/110 mm uden diffusionsspærre, uældet

Produkt: Starpipe præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 25/110 mm uden diffusionsspærre, uældet PRØVNINGSRAPPORT Produkt: Starpipe præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 25/110 mm uden diffusionsspærre, uældet Udført for: Energioptimering 3E AB Kilsta Södra Industriväg 12 S-691 37 Karlskoga Dato: 20.

Læs mere

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR 2014 Dagens program Velkomst v/distributionsgruppen FORMIDDAGENS PROGRAM PROGRAM 09.00 Registrering og kaffe 09.30 Velkomst ved

Læs mere

Dansk Fjernvarme Seminar Test Teknologisk Institut 2014. Peter Jorsal

Dansk Fjernvarme Seminar Test Teknologisk Institut 2014. Peter Jorsal Dansk Fjernvarme Seminar Test Teknologisk Institut 2014 Peter Jorsal Agenda Opdateringer/nyheder Diffusionsspærrens betydning Kommentar til Dansk Fjernvarmes test 2014 2 LOGSTOR FlextraPipe Nu op til ø180

Læs mere

Brugg Pipesystems Præ-rørstest 2016

Brugg Pipesystems Præ-rørstest 2016 Brugg Pipesystems Præ-rørstest 2016 Seite 1 Produktoversigt Central- & Fjernvarme samt Fjernkøling CALPEX Stikledning fjernvarme & centralvarme PN6 COOLFLEX Fjernkølingsssystem CALPEX-ALU Stikledning fjernvarme

Læs mere

Energibesparelser i ledningsnet. Projektchef Mogens H. Nielsen

Energibesparelser i ledningsnet. Projektchef Mogens H. Nielsen Energibesparelser i ledningsnet Projektchef Mogens H. Nielsen Dagens Standard før og nu Repetition: Første udmelding i 2010: Twinrør serie 1 (op til DN150) Enkeltrør serie 2 (alle dimensioner) Det danske

Læs mere

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient

Læs mere

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk.

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk. Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk. Rekvirent: EPS sektionen under Plastindustrien i Danmark Udført af Civilingeniør Anne Svendsen Århus, den

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT. Energi og Klima

PRØVNINGSRAPPORT. Energi og Klima PRØVNINGSRAPPORT Produkt: Brugg præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 2 20/110 mm Isoplus præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 2 20/110 mm Logstor præisoleret fleksibelt fjernvarmerør 2 20/110 mm Set Pipe

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale

PRÆISOLEREDE RØR. Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret. Mere end 10% forbedret isoleringsevne. Nyt isoleringsmateriale PRÆISOLEREDE RØR Uponor præisolerede rør - nu endnu bedre isoleret Mere end 10% forbedret isoleringsevne Nyt isoleringsmateriale 03 2011 Endnu bedre end før - Uponor præisolerede rør nu med forbedret termisk

Læs mere

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS Projekt nr. 1001906-06-03 Aftale nr. Side 1 af 2 Antal bilag 5 Initialer BTL/vem AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS Mellem Firmanavn Adresse Postnr og By I det følgende

Læs mere

Tekniske Specifikationer for Prærørsudbud

Tekniske Specifikationer for Prærørsudbud Tekniske Specifikationer for Prærørsudbud Paradigme Poul Weiss 1 Baggrund Distributionsgruppen under Dansk Fjernvarme har taget initiativ til udarbejdelsen af et paradigme der kan tjene som guide i forbindelse

Læs mere

systemet Et krydsbundet krympemuffesystem til præisolerede rørsystemer

systemet Et krydsbundet krympemuffesystem til præisolerede rørsystemer systemet Et krydsbundet krympemuffesystem til præisolerede rørsystemer det sikreste krympemuffesystem til præisolerede rør Samme muffeteknik til alle samlinger Krympestyrken i den krydsbundne polyethylen

Læs mere

Information Januar 2013

Information Januar 2013 STAR PIPE Nordic ApS Fruetoften 11 7000 Fredericia Tlf. 25 27 39 10 E- mail:starpipenordic@starpipenordic.dk www.starpipenordic.dk Information Januar 2013 STAR PIPE Nordic ApS har indgået et samarbejde

Læs mere

Prærørskontrol 2014 Niels Winther, Teknologisk Institut

Prærørskontrol 2014 Niels Winther, Teknologisk Institut Niels Winther, Teknologisk Institut Prøvningsparametre Fleksibilitet (revner i skum og kapperørsdeformation) Densitet og trykstyrke af isoleringen Uældet varmekonduktivitet? 50 Ældet varmekonduktivitet?

Læs mere

Rørledningsnorm for Design og Konstruktion EN 13941

Rørledningsnorm for Design og Konstruktion EN 13941 Projektering 9:101 Rørledningsnorm for Design og Konstruktion EN 13941 Standarden EN 13941:2009 fastlægger kravene til kalkulation, projektering og installation af præisolerede rør nedlagt i rørkanal og

Læs mere

Dansk Fjernvarme Seminar. Test Teknologisk Institut Peter Jorsal 13. og 14. December 2016

Dansk Fjernvarme Seminar. Test Teknologisk Institut Peter Jorsal 13. og 14. December 2016 Dansk Fjernvarme Seminar Test Teknologisk Institut 2016 Peter Jorsal 13. og 14. December 2016 Kommentarer til årets testresultater Endeafslutninger Nu kan der vist ikke koges mere suppe på endeafslutningen

Læs mere

Måling af overfladetemperatur

Måling af overfladetemperatur Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation

Læs mere

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet.

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet. Outercore IVS Elmevej 8, Glyngøre 7870 Roslev Ordre nr. Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer MOJ/MJLD Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Prøvningsrapport

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet DS-information DS/INF 418-2 1. udgave 2014-02-11 Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet for bygninger Calculation of heat loss from buildings Part 2: Calculation of

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Teknisk notat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Måling af lydisolation i forsøgsopstilling Udført for Kuben Byggeadm. A/S Sagsnr.: K 870152 Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Kongsvang Allé 33 DK-8000 Århus

Læs mere

Brugg Pipesystems Prærørstest 2015

Brugg Pipesystems Prærørstest 2015 Brugg Pipesystems Prærørstest 2015 Seite 1 Produktoversigt Central- & Fjernvarme samt Fjernkøling CALPEX Stikledning fjernvarme & centralvarme COOLFLEX Fjernkølingsssystem CALPEX-ALU Stikledning fjernvarme

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2. Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre

Læs mere

1. Generelt PREMANT fjernvarmerørsystem er beregnet til direkte jordforlægning. Systemet har været på markedet i årtier og er branchegodkendt.

1. Generelt PREMANT fjernvarmerørsystem er beregnet til direkte jordforlægning. Systemet har været på markedet i årtier og er branchegodkendt. Systembeskrivelse 6.100 1. Generelt MANT fjernvarmerørsystem er beregnet til direkte jordforlægning. Systemet har været på markedet i årtier og er branchegodkendt. Afhængig af anvendelsen leveres MANT

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut Indhold Koncept Resultater Nyt projekt i eksisterende

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr. Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.: 1043072 MAJ 2004 Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Hvorfor? hvor mange af dine flow- og energimålere er kalibrerede? Lidt fakta 1. I Danmark er der ca.

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Typiske effekter - stålrør - enkelt 4.1

Typiske effekter - stålrør - enkelt 4.1 Typiske effekter - stålrør - enkelt 4.1 Typiske effekter - stålrør - enkelt v/100 Pa/m (10 mm VS/m) og medie temp. på 80 C Medierør Hastighed Masseflow Effekt v/ t=30 C Effekt v/ t=40 C Effekt v/ t=50

Læs mere

Et svejsbart muffesystem til præisolerede rørsystemer. systemet

Et svejsbart muffesystem til præisolerede rørsystemer. systemet Et svejsbart muffesystem til præisolerede rørsystemer systemet det sikreste muffesystem til præisolerede rør Fremstillet af samme materiale som kapperøret Samme muffesystem til både lige rør og afgreninger

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole 3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk

Læs mere

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer

EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer EGENKONVEKTION I FÅREULD OG PAPIRISOLERING Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer SAGSRAPPORT SR-0005 FINN KRISTIANSEN CARSTEN RODE 1999 ISSN 1396-402x INSTITUT

Læs mere

DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET

DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET DIREKTORATET FOR BYGGKVALITET Produkttilsyn byggevarer 2012 11. oktober 2012 [Skriv tekst] Indhold Side Forord 3 Udtagning 4 Mærkning 6 Prøvning 6 Dokumentation 7 Sammenfatning 7 Bilag 1. Mærkning af udtaget

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,

Læs mere

Murgennemføring, advarselsbånd

Murgennemføring, advarselsbånd Murgennemføring, advarselsbånd 6. Murgennemføring a ataskema: murgennemføring a 133 153 168 183 3 1 223 2 265 2 395 4 4 4 0 5 600 630 6 710 7 0 8 Tal i Advarselsbånd Bredde Sprog ansk ansk Advarselsbånd

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Digital overvågning af præisolerede fjernvarmerørsystemer

Digital overvågning af præisolerede fjernvarmerørsystemer Digital overvågning af præisolerede fjernvarmerørsystemer - proaktiv overvågning og fejlfinding Central overvågning af fjernvarmerørsystemer Generering af dynamiske tilstandsrapporter Nøjagtig lokalisering

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Tine Aarre, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark Jens Ole Frederiksen, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark

Læs mere

On site teknikker Kalibrering af korte følere

On site teknikker Kalibrering af korte følere Måletekniske Dage d. 31-05-2012 On site teknikker Kalibrering af korte følere Abstract og problematik: I forbindelse med procesanlæg inden for specielt den farmaceutiske og fødevareindustri, er det en

Læs mere

FLEXALEN. Præisoleret fjernvarmerør til direkte nedlægning i jorden. taking care of energy and the environment. Eksempler på anvendelse

FLEXALEN. Præisoleret fjernvarmerør til direkte nedlægning i jorden. taking care of energy and the environment. Eksempler på anvendelse Therma-Fix Boks Eksempler på anvendelse Luft / vand varmepumper Privat installation Swimmingpool PRE-INSULATED PIPES SINCE 98 Præisoleret fjernvarmerør til direkte nedlægning i jorden. taking care of energy

Læs mere

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033 O2 STYRING Fra version 7 og version 10.033 Indholds fortegnelse: Side 3 Advarsel om brug af produktet. Installation af lambda sonde. Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 El diagram. Beskrivelse af

Læs mere

Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! Jackon. Super EPS Jackon Super EPS BEDRE ISOLERING. www.jackon.

Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! Jackon. Super EPS Jackon Super EPS BEDRE ISOLERING. www.jackon. Jackon Super EPS Jackon Super EPS 20% BEDRE ISOLERING Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! 09-2010 erstatter 02-2010 Jackon Super EPS En investering i bedre miljø Bedre isolering

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

En krydsbunden krympemuffe til præisolerede rørsystemer

En krydsbunden krympemuffe til præisolerede rørsystemer En krydsbunden krympemuffe til præisolerede rørsystemer den sikre og slanke krympemuffe til præisolerede rør Dobbelttætning sikrer fuldstændig tæthed i hele levetiden Høj krympetemperatur sikrer, at muffen

Læs mere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse

Læs mere

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger Anvendelse af matematik til konkrete beregninger ved J.B. Sand, Datalogisk Institut, KU Praktisk/teoretisk PROBLEM BEREGNINGSPROBLEM og INDDATA LØSNINGSMETODE EVT. LØSNING REGNEMASKINE Når man vil regne

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 3. november 206 Numerisk metode til Laplace- og Poisson-ligningerne. Finite difference-formulering af problemet I det følgende

Læs mere

Hedensted Fjernvarme Torben Alex Nielsen Driftsleder. Flex Cities II

Hedensted Fjernvarme Torben Alex Nielsen Driftsleder. Flex Cities II Hedensted Fjernvarme Torben Alex Nielsen Driftsleder Flex Cities II 2016-17 Flex Cities II Uddrag af rapport fra Cowi v. Ingeniør Else Bernsen. Hedensted Fjernvarme Løsning Udviklingsprojektet Flex Cities

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Newton-Raphsons metode

Newton-Raphsons metode Newton-Raphsons metode af John V. Petersen Indhold Indledning: Numerisk analyse og Newton-Raphsons metode... 2 Udlede Newtons iterations formel... 2 Sætning 1 Newtons metode... 4 Eksempel 1 konvergens...

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

I praksis er det kun de statiske og i nogen grad de dynamiske metoder, som er standardiserede i en sådan grad, at de er universelle.

I praksis er det kun de statiske og i nogen grad de dynamiske metoder, som er standardiserede i en sådan grad, at de er universelle. C 3 Hårdhedsmåling Peter H. Gundel Bodycote Varmebehandling A/S Hårdhed er et særligt begreb, knap nok en egenskab, hvilket også afspejler sig i de forskellige opfattelser, der er af den ud fra den givne

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR 2015 Dagens program Velkomst v/distributionsgruppen FORMIDDAGENS PROGRAM PROGRAM 09.00 Registrering og kaffe 09.30 Velkomst ved

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING [Skriv tekst] [Skriv tekst] Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING Brugsanvisning Introduktion Styringen og overvågningen af processer med henblik på kvalitetssikring er

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Præisolerede HT rør skabt til høje temperaturer

Præisolerede HT rør skabt til høje temperaturer Præisolerede HT rør skabt til høje temperaturer Velegnede i temperaturområdet 140 C-250 C Kan installeres såvel fritliggende som jordforlagte Er 100% tætte for udefra kommende vand Lette at rengøre [ We

Læs mere