Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Transkript

1 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Plastvirksomheder Teknik og Administration Nr

2 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Plastvirksomheder Teknik og Administration Nr ISBN

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Datagrundlag Definitioner og relationer mellem data Resultater Antal lokaliteter med plastvirksomheder Grundlag for indledende undersøgelse Afgørelser og offentlig indsats Kilder og undersøgelsespunkter Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer Undersøgte og konstaterede stofgrupper Forureningsniveauer i jord Forureningsniveauer i vand Forureningsniveauer i luft OPSUMMERING OG ANBEFALINGER Opsummering Antal lokaliteter og afgørelser Kilder, undersøgelsespunkter Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer Anbefaling til revidering af faktaark Referencer... 26

4 BILAG Bilag 1: Forudsætninger og datagrundlag (se Bilag 2: Behandling af data (se Bilag 3: Resultater (se

5 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har indsamlet erfaringer fra indledende forureningsundersøgelser. Dette er gjort, for at disse erfaringer kan anvendes i regionernes resterende kortlægning af jordforurening i Danmark /1, 2/. Projektets har haft fokus på indledende forureningsundersøgelser (V2-undersøgelser), der gennemføres af regionerne for at afklare, om der er en forurening på en lokalitet. Udgangspunktet for en undersøgelse kan typisk være, at en lokalitet er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) på grund af mistanke om forurening. En undersøgelse vil kunne afgøre, om lokaliteten skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2) i henhold til Jordforureningsloven, hvis der konstateres forurening. Erfaringsopsamlingen kan bidrage med nyttig viden i forhold til det forudgående kortlægningsarbejde på V1. Desuden kan den bidrage til planlægning af den indledende undersøgelse. Projektet er baseret på digitale data fra GeoEnviron og JAR samt data fra undersøgelsesrapporter og tilhørende afgørelser. Der er foretaget en detaljeret branchegennemgang for 4 udvalgte brancher: Autoværksteder, smedeværksteder, trykkerier og plastvirksomheder. I denne rapport afrapporteres projektets resultater for plastvirksomheder. Tilsvarende rapporter er udarbejdet for de 3 andre brancher /3-5/. Der har været et generelt ønske om at få mere information om branchen plastvirksomheder. Datagrundlaget er dog meget begrænset, hvorfor erfaringsopsamlingen for plastvirksomheder er mindre omfattende end for de 3 andre udvalgte brancher. I forbindelse med projektet er der etableret en projektdatabase i Access. Databasen indeholder indsamlede digitale data fra regionernes databaser og indtastede oplysninger fra undersøgelsesrapporter for de udvalgte brancher. Databasen, forudsætning, datagrundlag og behandling af data er nærmere beskrevet i bilag 1 og Formål Formålet med denne erfaringsopsamling på indledende undersøgelser af lokaliteter med bl.a. plastvirksomheder er: at belyse kortlægningshyppigheden på V2, samt om det efterfølgende fører til yderligere offentlig indsats, at tilgængeliggøre erfaringer fra gennemførte V2-undersøgelser. Dette omfatter typen af undersøgte kilder, anvendte undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.), hvilke stofgrupper der undersøges for, og hvilke stofgrupper der konstateres over Miljøstyrelsens kriterier. 4 / 26

6 2. DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER 2.1. Datagrundlag Datagrundlaget omfatter oplysninger om V2-undersøgelser af lokaliteter med plastvirksomheder, som er gennemført af de 5 regioner, jf. bilag 1. Der er indsamlet digitale data om V2-undersøgelser samt indhentet undersøgelsesrapporter og afgørelser. De digitale data stammer fra regionernes databaser GeoEnviron (Hovedstaden, Sjælland) og JAR (Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland) og vedrører undersøgelser udført i perioden Undersøgelsesrapporter er stillet til rådighed af de 5 regioner og omhandler undersøgelser, der ligeledes udført i perioden De anvendte digitale oplysninger om lokaliteter med bl.a. plastvirksomheder omfatter: Data vedr. lokaliteten: Lokalitetsnr., lokalitetsnavn, adresse og lokalitetsstatus. Data vedr. branchen: Branchekode og -navn og driftsperiode. Afgørelse af, om ejendommen skal udgå af kortlægning eller kortlægges på V2. Dette sker på baggrund af den indledende undersøgelse, og regionens forventning om en efterfølgende offentlig indsats på ejendommen: Sagstrin med afgørelser og dato herfor. Der ud over er der indsamlet digitale oplysninger om nuancering på de lokaliteter med bolig, som kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven og oplysninger om indledende risikovurdering på de lokaliteter, hvor der er konstateret forurening. Det er fravalgt at bearbejde oplysninger om nuancering og indledende risikovurdering yderligere i denne rapport. Men emnet er belyst i projektets arbejds- og resumerapport /1,2/. Der er indsamlet digitale oplysninger om aktiviteter og stoffer. Datagrundlaget har vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at afgøre, hvorvidt det er branchen eller aktiviteten, som er årsag til, at en ejendom undersøges. Begreberne branche og aktivitet i denne rapport svarer til begreberne i Miljøstyrelsens vejledning til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsen /8/. Det har vist sig, at det ikke var muligt at henføre stoffer, som har været årsag til kortlægning på V2, til en given branche eller aktivitet. Det skyldes den måde data er tilgængelige og struktureret på i regionernes databaser. Derfor er de digitale oplysninger om aktiviteter ikke behandlet yderligere i denne rapport. Der er udelukkende taget udgangspunkt i de brancher og stoffer, der har været årsag til forurening på en lokalitet. 5 / 26

7 Gennemgangen af undersøgelsesrapporter har omfattet indsamling af følgende oplysninger: Undersøgte forureningskilder Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.) Udtagne prøver (jord, vand, poreluft) Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløsningsmidler, tungmetaller mv.) Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på lokaliteter med bl.a. plastvirksomheder udgøres af: 87 undersøgte lokaliteter med plastvirksomhed som eneste branche eller sammen med andre brancher i regionernes databaser. 13 undersøgte lokaliteter med plastvirksomhed som eneste branche på lokaliteten uden andre betydende brancher. o 3 lokaliteter med plastvirksomhed som eneste branche på lokaliteten, hvor undersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhørende afgørelse om kortlægning eller udgået af kortlægning samt veldokumenteret undersøgelsesrapport. o 78 undersøgte kilder. o 179 undersøgelsespunkter. o 536 udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere målepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde) se afsnit 2.2. o 480 analyserede stofgrupper i jord. o 134 analyserede stofgrupper i vand. o 396 analyserede stofgrupper i poreluft. Alle data er samlet i projektdatabasen, som er bygget op i Access. Opbygning og vejledning i indtastning fremgår af bilag Definitioner og relationer mellem data Datagrundlag, herunder definitioner, antagelser og forudsætninger, er opsummeret i bilag 2. Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur / 26

8 Figur 2.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter. I det følgende præsenteres væsentlige definitioner, som er nødvendige for forståelsen af erfaringsopsamlingen. Listen over kilder, som indgår i projektdatabasen, stammer fra branchebeskrivelsen og faktaark for plastvirksomheder /6, 7/, der er udgivet af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Der er således tale om en liste over typiske potentielle forureningskilder på plastvirksomheder. Disse kilder er listet i nedenstående faktaboks 1. Faktaboks 1 Kilder på plastvirksomheder (potentielle kilder), som anvendes i projektdatabasen. Diffus forurening af overfladejord Fritstående olie- og kemikalietanke Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Indendørs produktions- og kemikalierum Indendørs råvarelager og lignende Nedgravede olie- og kemikalietanke Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. Udendørs værkstedsaktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafløb Vaskeplads Desuden er der en række begreber, som anvendes i databasen, og som er beskrevet i efterfølgende faktaboks 2. Det gælder begreber som undersøgelsespunkt, prøve, herunder samleporeluftmålepunkt, stofgruppe og stoffer. 7 / 26

9 Faktaboks 2 Begreber, som anvendes i projektdatabasen Undersøgelsespunkt: Et undersøgelsespunkt er et punkt, hvorfra der kan udtages én eller flere prøver. Der er her tale om enten boring, håndboring, overfladeprøve, poreluftmåling, indeklimamåling eller udereference. Der er ikke oprettet et undersøgelsespunkt for hver poreluftprøve, som udtages. I stedet samles poreluftmålinger i ét undersøgelsespunkt, som benævnes samleporeluftmålepunkt. I rapporten benævnes analyse af en stofgruppe herfra som poreluftanalyse. Prøve: En prøve er enten en jordprøve, vandprøve eller poreluftsprøve fra et undersøgelsespunkt. Stofgruppe: For hver prøve er der indtastet, hvilke stofgrupper, der er analyseret for. Følgende stofgrupper indgår i projektet: 1 Andre opløsningsmidler, 2. arsen, 3 BTEX, 4 chlorerede opløsningsmidler, 5 cyanider, 6 totalkulbrinter, 7 PAH er, 8 pesticider, 9 phenoler, 10. metaller og 11 andet. Stoffer: Der er indtastet koncentrationer for de stoffer (enkeltstoffer), hvor der er konstateret indhold over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Analyser af disse stoffer er alle tilknyttet en af ovenstående stofgrupper. Som nævnt i faktaboks 2 indtastes koncentrationer for enkeltstoffer, når koncentrationerne er større end Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i de 3 medier. For at simplificere den efterfølgende databearbejdning er der foretaget en inddeling af koncentrationerne i forureningsniveauer. Definitionen af forureningsniveau fremgår af faktaboks 3. Derudover bliver der i denne erfaringsopsamling anvendt begrebet påvisningsprocent, der også er forklaret i nedenstående faktaboks 3. Faktaboks 3 Begreber, som anvendes i forbindelse med databearbejdning Forureningsniveau: Lav mellem og høj forureningsniveau er en tredeling af forureningsniveau, hvor inddelingen sker, jf. Tabel 2.1. Påvisningsprocent: Antal analyserede stofgrupper, som indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier i forhold til det totale antal analyserede stofgrupper. I Tabel 2.1 er vist en tredeling af forureningsniveau for de enkelte medier. Når enkeltstofferne er inddelt i ovenstående forureningsniveauer, foretages en vurdering af forureningsniveauet for hver stofgruppe, som enkeltstofferne tilhører. Stofgruppens forureningsniveau vil være det højeste forureningsniveau, som er registreret for de enkeltstoffer i stofgruppen. 8 / 26

10 Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen BTEX blive angivet som højt. Tabel 2.1 Inddeling i 3 forureningsniveauer afhængig af mediet. Lav Mellem Høj Jord Stofgruppe < kortlægningskriteriet Kortlægningskriteriet < Stofgruppe < 10 x kortlægningskriteriet Stofgruppe > 10 x kortlægningskriteriet Vand Stofgruppe < grundvandskvalitetskriteriet Grundvandskvalitetskriteriet < Stofgruppe < 10 x grundvandskvalitetskriteriet Stofgruppe > 10 x grundvandskvalitetskriteriet Luft Stofgruppe < afdampningskriteriet Afdampningskvalitetskriteriet < Stofgruppe < 100 x afdampningskvalitetskriteriet Stofgruppe > 100 x afdampningskvalitetskriteriet Med stofgruppe forstås her koncentration af det stof tilhørende en stofgruppe med højest forureningsniveau: Lavt, Mellem og Højt forureningsniveau (se også faktaboks 2). Med hensyn til inddeling i 3 forureningsniveauer i jord skelnes der mellem stoffer uden og med afskæringskriterium. Med kortlægningskriteriet for jord forstås følgende: Stoffer uden afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet Stoffer med afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen, BTEX, blive angivet som højt. I faktaboks 4 er beskrivelsen af begreberne branche og aktivitet fra vejledningen til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsens via DKjord, gengivet /8/. I vejledningen beskrives, hvorledes brancher og aktiviteter skal registreres /9/. Faktaboks 4 indeholder kun få eksempler på brancher og aktiviteter. 9 / 26

11 Faktaboks 4 Relevante begreber fra vejledning til DKjord /9/: Branche: Hvis der har været flere forskellige virksomhedstyper, som kan have været årsag til forureningen, anføres alle de pågældende virksomhedstyper, med mindre det er sandsynligt, at kun en eller flere af virksomhedstyperne har været årsag til forureningen. Brancher indberettes efter kodeliste 5 om brancher (forureningsårsager). Eksempler: Fra kodeliste 5: Kemisk industri Fremstilling af pesticider, kunstgødning og andre agrokemiske produkter, Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler o. lign. Auto handel og autoservice Autoreparationsværksteder, Autolakererier Aktivitet: For hver branche angives den aktivet, der har forårsaget forureningen efter kodeliste 26. Eksempler: Fra kodeliste 26: Aktivitetstype (std00342).026 Kemikalier, produktion af 028 Kemikalier, opbevaring af, 031 Farvning, 034 Rensning, 044 Sprøjteplads, pesticider, påfyldning og rengøring, 045 Aktiviteter vedr. metaller. 10 / 26

12 3. RESULTATER I dette afsnit præsenteres resultater, som vedrører plastvirksomheder. Strukturen er som følger: Først er der foretaget en sammenstilling af, hvor ofte plastvirksomheder er den eneste branche, eller om der er andre brancher på lokaliteten. Herefter er grundlaget for undersøgelserne og den efterfølgende afgørelse om kortlægning opgjort. Til sidst er der foretaget en mere detaljeret gennemgang af data vedrørende undersøgte kilder og tilhørende undersøgelsespunkter. Afslutningsvis er resultatet, af hvilken forurening der konstateres på lokaliteterne, præsenteret. Alle resultaterne er samlet som datatabeller i bilag Antal lokaliteter med plastvirksomheder Der er indsamlet digitale oplysninger om 87 undersøgte lokaliteter med plastvirksomhed fra regionernes databaser. Plastvirksomhed er en branche, som ofte forekommer sammen med andre brancher på samme lokalitet. Der er i alt gennemgået 13 afrapporteringer af indledende undersøgelser fra på lokaliteter, hvor plastvirksomhed har været eneste eller én af flere brancher. På 3 lokaliteter har der kun været plastvirksomhed. Det fremgår af Tabel 3.1, hvilke brancher der er kortlagt på samme lokalitet som plastvirksomhed. Flere af brancherne kan forekomme på samme lokalitet. Tabel 3.1 Branche på lokaliteter med plastvirksomhed. Opgørelsen er baseret på de branchekoder, som er anvendt i regionernes databaser, og der er ikke taget højde for, at visse brancher kan være ens trods forskellig branchekode. Datagrundlag 10 lokaliteter. Anden branche Antal Autoreparation 3 Trykkerier 2 Salgsanlæg for olie- og benzinprodukter 2 Trævareindustri 2 Tekstilindustri 2 Frø- og rodbejdsning 1 Metalindustri 1 Papir 1 1 Offsettrykkerier 1 Lædervareindustri 1 Anden branche 6 11 / 26

13 3.2. Grundlag for indledende undersøgelse Regionernes undersøgelser af lokaliteter foretages for at afklare, om lokaliteterne skal omfattes af offentlig indsats i henhold til jordforureningsloven. Det vil sige, at en undersøgelse gennemføres i forhold til en bolig pga. potentiel risiko for afdampning til indeklimaet og/eller kontaktrisiko samt i forhold til potentiel risiko for grundvandet. Regionerne skal ikke undersøge lokaliteter, hvor der har været brancher, som ikke vurderes at kunne udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. På nogle lokaliteter skal der kun ske en afklaring i forhold til en bolig (boligundersøgelse). På andre foretages undersøgelser udelukkende for at afklare, om der er en risiko for forurening af grundvandet (grundvandsundersøgelse) og i nogle tilfælde gennemføres undersøgelsen både i forhold til bolig og grundvand (bolig- og grundvandsundersøgelse). I starten af projektet er der foretaget en analyse af, hvilken type indledende undersøgelser det indsamlede datamateriale indeholder. Denne analyse er foretaget på baggrund af data fra JAR, i alt 970 undersøgte lokaliteter. Overordnet vurderes datagrundlaget at bestå af en lille overvægt af boligundersøgelser. Der er ikke foretaget en specifik analyse for plastvirksomheder ved branchegennemgangen (13 undersøgelser), da disse oplysninger ikke er indhentet i forbindelse med projektet Afgørelser og offentlig indsats Det fremgår af Figur 3.1, at gennemgangen af afgørelserne på de 13 undersøgelser af lokaliteter med plastvirksomheder viser, at knapt halvdelen af lokaliteterne kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven. Ca. 33 % af lokaliteterne udgår af kortlægningen og de resterende lokaliteter har fået en anden afgørelse f.eks. en opretholdelse af V1-kortlægningen. 12 / 26

14 Figur 3.1 Fordeling af antal afgørelser og offentlig indsats efter V2-kortlægning. Afgørelser omfatter: Kortlægning på V2, jf. jordforureningsloven, Udgået (af kortlægning) og Øvrige afgørelser (fx V1, både V1 og V2). En V2-kortlagt lokalitet kan have fået en eller flere indsatser. Datagrundlag: 13 afgørelser (se også bilag 3). Figur 3.1 viser endvidere fordelingen af, hvilken offentlig indsats der er planlagt på de 6 lokaliteter, som er kortlagt på V2. På 3 af de 6 lokaliteter planlægges ingen yderligere offentlig indsats. På de resterende 3 lokaliteter planlægges yderligere offentlig indsats i forhold til grundvand og/eller indeklima. For de 3 lokaliteter, hvor der kun har været plastvirksomhed, er 2 udgået af kortlægningen, og én har fået en af de øvrige afgørelser (justering af kortlægning, vidensniveau 1). I dette datamateriale ser det derfor ud til, at andre aktiviteter end aktiviteter tilknyttet fremstilling af plast kan være årsag til V2-kortlægningen Kilder og undersøgelsespunkter På de 13 lokaliteter med plastvirksomhed har der været undersøgt 78 kilder, svarende til ca. 5 kilder pr. lokalitet i gennemsnit (se Figur 3.2). De hyppigst undersøgte kilder er: udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. nedgravede tanke indendørs produktions- og kemikalierum (bl.a. spild på utæt gulv) utætte kloakker og gulvafløb. 63 af de 78 kilder udgøres af disse 4 kildetyper. 13 / 26

15 Figur 3.2 Antal gange en kilde er undersøgt på de 13 lokaliteter med bl.a. plastvirksomhed. En kilde kan godt forekomme flere gange på én lokalitet. Datagrundlag: 78 undersøgte kilder (se også bilag 3). På de 3 lokaliteter, hvor der kun har været plastvirksomhed, er der undersøgt følgende kilder: Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald, 3 stk. Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning, 7 stk. Utætte kloakker og gulvafløb, 2 stk. Diffus forurening af overfladejord, 3 stk. Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald, 1 stk. Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning, 1 stk. Tankanlæg har således været den kildetype, som er fundet mest relevant at undersøge på disse 3 lokaliteter. I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der også foretaget en opgørelse af, hvilke undersøgelsespunkter der udføres ved de potentielle kilder. På lokaliteterne fordeler omfanget af undersøgelsespunkter sig typisk på typer og antal som følger: 14 / 26

16 1 2 overfladeprøver 1 8 boringer 1 4 samleporeluftmålepunkter samt 1 udereference Der er forskel på, hvordan type og antal af undersøgelsespunkter fordeler sig på de enkelte kildetyper. Derfor er undersøgelsespunkterne kombineret med de undersøgte kilder afbilledet i Figur 3.3. Figur 3.3 Undersøgelsespunkter fordelt på kilder. Datagrundlag 179 undersøgelsespunkter (se også bilag 3). Der er i alt udtaget udført 179 undersøgelsespunkter på de 13 lokaliteter (Figur 3.3.). Der er især mange undersøgelsespunkter ved indendørs produktionslokaler, herunder specielt poreluftmålinger. Desuden ses mange undersøgelsespunkter ved diffus forurening af overfladejord. Ved diffus forurening af overfladejord er der tale om områder, hvor der har været mistanke om forurening, men hvor der ikke umiddelbart har været en entydig kilde hertil Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer Undersøgte og konstaterede stofgrupper I forbindelse med branchegennemgangen er der foretaget en registrering af alle stofgrupper, der er analyseret for i hver prøve. Hvis der har været overskridelse af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier, er koncentrationerne noteret for de enkelte stoffer. Den videre databehandling er herefter foretaget i forhold til stofgrupper, for at få et robust datagrundlag. Det betyder, at hvis der har været en overskridelse af Miljøstyrelsens 15 / 26

17 kvalitetskriterier for ét eller flere stoffer i en stofgruppe, noteres det, at hele stofgruppen overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Se endvidere afsnit 2.2. Figur 3.4 viser det totale antal analyserede stofgrupper på 13 lokaliteter. Figuren viser også antal analyser, hvor stofgrupper indeholder et eller flere enkeltstoffer, hvor koncentrationen overskrider kvalitetskriterierne. Her er der ikke differentieret mellem, hvorvidt prøverne er udtaget i jord, vand eller poreluft. Figur 3.4 Analyserede stofgrupper og stofgrupper med et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Der er i alt foretaget 536 analyser af de udvalgte stofgrupper (se også bilag 3). Der er i alt foretaget analyser fra prøver udtaget i de 3 medier; jord, vand og luft. Der analyseres for et begrænset antal stofgrupper, primært for totalkulbrinter, BTEX, metaller og PAH er, og i mindre grad for chlorerede opløsningsmidler. Det fremgår endvidere af Figur 3.4, at der for stofgrupperne totalkulbrinter, BTEX og chlorerede konstateres indhold over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. For de 13 lokaliteter med plastvirksomhed er der foretaget en yderligere tolkning af data for følgende stofgrupper, nu fordelt på de 3 medier; jord, vand og luft: Jord: Totalkulbrinter, metaller, PAH (347 analyser for disse 3 stofgrupper). Vand: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (98 analyser for disse 3 stofgrupper). Luft: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (332 analyser for disse 3 stofgrupper). 16 / 26

18 Dette er yderligere uddybet i de efterfølgende afsnit og samlet i bilag Forureningsniveauer i jord Figur 3.5 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under kortlægningskriteriet for totalkulbrinter, metaller og PAH er i jord. Det vil sige, at indhold over kortlægningskriterierne enten ligger i det mellemhøje eller høje forureningsniveau, jf. Tabel 2.1. Figur 3.5 Undersøgte og påviste stofgrupper i jordanalyser - totalkulbrinter, PAH og metaller - over/under kortlægningskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med bl.a. plastvirksomheder. Datagrundlaget er 347 analyser i jord (se også bilag 3). Den kilde, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, PAH er og metaller, er diffus forurening af overfladejord. Kun én af disse analyser viser indhold af totalkulbrinter over kortlægningskriteriet, det svarer til 9 %. Kortlægningskriteriet overskrides primært Der påvises ikke indhold af stofgrupperne metaller eller PAH over kortlægningskriteriet i jordanalyserne. På de 3 lokaliteter, hvor der kun har været plastvirksomhed, er der i alt foretaget 42 analyser i jord. Kun én analyse er over kortlægningskriteriet. 17 / 26

19 Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, PAH og metaller for jord fremgår af. Det erindres, at kortlægningskriterierne og afskæringskriterierne er identiske for stoffer med afskæringskriterier, jf. afsnit 2.2, Tabel 2.1. Tabel 3.2 Påvisningsprocent* i jord over kortlægningskriteriet for jord. Påvisning i jord Totalkulbrinter PAH er Metaller Andel over kortlægnings- 9 % 0 % 0 % kriterierne (mellem + højt (12 ud af 137 analy- (0 ud af 106 analyser) (0 ud af 104 analyser) forureningsniveau) ser) Heraf Andel med højt forure- 17 % 0 % 0 % ningsniveau (2 ud af 12 analyser) Ingen analyser Ingen analyser Andel med mellem foru- 83 % 0 % 0 % reningsniveau (10 ud af 12 analyser) Ingen analyser Ingen analyser *Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret Forureningsniveauer i vand Der er fra de 13 lokaliteter i alt foretaget 134 vandanalyser. Den efterfølgende databehandling er foretaget på de 98 vandanalyser for stofgrupperne: Totalkulbrinter, BTEX eller chlorerede opløsningsmidler. De 98 vandanalyser fordeler sig således på stofgrupperne: 37 analyser for stofgruppen totalkulbrinter. 34 analyser for stofgruppen BTEX. 27 analyser for stofgruppen chlorerede opløsningsmidler. Derudover er der analyseret for følgende stofgrupper, som dog ikke vil indgå i den videre databehandling: Andre opløsningsmidler, MTBE, phenoler og phtalater. 80 % af vandanalyserne for de 3 stofgrupper, totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler er foretaget ved utætte kloakker og gulvafløb, udendørs oplag og nedgravede tanke. Figur 3.6 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under grundvandskvalitetskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i vand udtaget ved potentielle kilder. 18 / 26

20 Der ses overskridelse af grundvandskvalitetskriteriet i 11 % af analyserne for stofgruppen totalkulbrinter, svarende til 4 ud af 37 analyser. Kun én analyse er over 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. Endvidere er der i én ud af 16 vandanalyser fra de 3 lokaliteter konstateret indhold af totalkulbrinter over grundvandskvalitetskriteriet i niveauet 1-10 gange grundvandskvalitetskriteriet. Figur 3.6 Undersøgte og påviste stofgrupper i vandanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler - over/under grundvandskvalitetskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med bl.a. plastvirksomheder. Datagrundlag 98 analyser (se også bilag 3). Et lignende billede ses for chlorerede opløsningsmidler med overskridelser af grundvandskvalitetskriteriet for 11 % af analyserne, svarende til 3 ud af 27 vandprøver, hvor alle er under 1-10 gange grundvandskvalitetskriteriet. Derimod påvises der i vandanalyser for stofgruppen BTEX ikke indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Det tyder på, at aktiviteterne knyttet til plastvirksomhed kun i begrænset omfang bidrager til de påviste overskridelser af kvalitetskriteriet i vandprøverne. Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler for vand fremgår af Tabel / 26

21 Tabel 3.3 Påvisningsprocent* i vand over grundvandskvalitetskriterierne. Påvisning i vand Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløsningsmidler Andel over grundvandskvali- 11 % < 1 % 11 % tetskriterierne (mellem + højt forureningsniveau) (4 ud af 37 analyser) (0 ud af 34 analyser) (3 ud af 27 analyser) Heraf Andel med højt forureningsni- 25 % 0 % 0 % veau (1 ud af 4 analyser) Ingen analyser Ingen analyser Andel med mellem forure- 75 % 0 % 100 % ningsniveau (3 ud af 4 analyser) Ingen analyser (3 ud af 3 analyser) *Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret Forureningsniveauer i luft Der er fra de 13 lokaliteter i alt udtaget 396 poreluftanalyser. Den efterfølgende databehandling er foretaget på de 332 analyser af poreluft for stofgrupperne totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler. De 332 analyser af poreluft fordeler sig således på stofgrupperne: 108 analyser for stofgruppen totalkulbrinter 109 analyser for stofgruppen BTEX 115 analyser for stofgruppen chlorerede opløsningsmidler De resterende poreluftsprøver er analyseret for andre opløsningsmidler og phenoler, som dog ikke indgår i den videre analyse. 60 % af poreluftsanalyserne for de 3 stofgrupper er foretaget ved indendørs produktionslokaler og ved diffus forurening af overfladejord. Der påvises indhold over afdampningskriteriet i 15 % af analyserne for stofgruppen totalkulbrinter svarende til 16 ud af 108 analyser. 2 af analyserne indeholder totalkulbrinter i et niveau på mere end 100 gange afdampningskriteriet. 20 / 26

22 Figur 3.7 Undersøgte og påviste stofgrupper i luftanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler - over/under afdampningskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med bl.a. plastvirksomheder. Datagrundlag 332 analyser (se også bilag 3). Påvisningsprocenten er højere for de chlorerede opløsningsmidler i poreluft med 22 %, svarende til en overskridelse af afdampningskriteriet i 25 af de 115 poreluftsanalyser, hvoraf 7 ligger i et niveau på mere end 100 gange afdampningskriteriet. Påvisningsprocenten for BTEX ligger derimod på 29 %, svarende til indhold over afdampningskriteriet i 32 af de 109 analyserede poreluftsanalyser. Alle prøver, hvor der er konstateret BTEX, ligger under en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet. Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler for poreluft fremgår af Tabel 3.4. Tendensen er, at der er de højeste påvisningsprocenter i poreluft i forhold til vand og jord. Påvisningsprocenterne ligger mellem % for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede. 21 / 26

23 Tabel 3.4 Påvisningsprocent i luft over afdampningskriteriet. Påvisning i luft Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløsningsmidler Andel over afdamp- 15 % 29 % 22 % ningskriterierne (mellem + højt forureningsniveau) (16 ud af 108 analyser) (32 ud af 109 analyser) (25 ud af 115 analyser) Heraf Andel med højt forure- 25 % 0 % 28 % ningsniveau (4 ud af 16 analyser) Ingen analyser (7 ud af 25 analyser) Andel med mellem 75 % 100 % 72 % forureningsniveau (12 ud af 16 analyser) (91 ud af 91 analyse) (18 ud af 25 analyser) *Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. 22 / 26

24 4. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER I dette afsnit er der foretaget en opsummering af den gennemførte erfaringsopsamling Opsummering Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på lokaliteter med plastvirksomheder udgøres af: 87 undersøgte lokaliteter med plastvirksomhed som eneste branche eller sammen med andre brancher i regionernes databaser 13 undersøgte lokaliteter med plastvirksomhed som eneste branche på lokaliteten uden andre betydende brancher o 3 lokaliteter med plastvirksomhed som eneste branche på lokaliteten, hvor undersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhørende afgørelse om kortlægning eller udgået af kortlægning samt veldokumenteret undersøgelsesrapport o 78 undersøgte kilder o 179 undersøgelsespunkter o 536 udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere målepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde) se afsnit 2.2 o 480 analyserede stofgrupper i jord o 134 analyserede stofgrupper i vand o 396 analyserede stofgrupper i poreluft Antal lokaliteter og afgørelser De 13 gennemgåede undersøgelser viser en kortlægningshyppighed (V2) på 46 % og ingen af de 3 lokaliteter, hvor der kun er plastvirksomhed, er kortlagt på V2. Der en tendens til, at kortlægningerne skyldes andre aktiviteter end de, der er tilknyttet fremstilling af plast. V2-kortlagte lokaliteter med plastvirksomhed er som oftest ikke omfattet af offentlig indsats Kilder, undersøgelsespunkter Det gennemsnitlige antal kilder, som undersøges i de udvalgte undersøgelser, er vist i Tabel 4.1. Tabel 4.1 Gennemsnitlig antal kilder på undersøgte lokaliteter med bl.a. plastvirksomheder. Undersøgte lokaliteter Plastvirksomhed og andre brancher 13 lokaliteter Plastvirksomhed alene 3 lokaliteter Kilder undersøgt gennemsnit Ca. 5 kilder Ikke opgjort 23 / 26

25 De hyppigst undersøgte kilder er: udendørs oplag nedgravede tanke indendørs produktionslokaler utætte kloakker og gulvafløb diffus forurening af overfladejord Der er i alt 179 undersøgelsespunkter på de 13 undersøgte lokaliteter med plastvirksomhed. På lokaliteterne er omfanget af undersøgelsespunkter i undersøgelserne typisk: 1 2 overfladeprøver 1 8 boringer 1 4 samleporeluftmålepunkter samt 1 udereference Der er især mange undersøgelsespunkter ved indendørs produktionslokaler og ved diffus forurenet overfladejord Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer Der er i alt foretaget analyser fordelt med 480 jordanalyser, 234 vandanalyser og 396 analyser af poreluft. Der er foretaget flest jordanalyser ved diffus forurening, 182 stk. For de 13 lokaliteter med plastvirksomhed er der tolket data for følgende: Jord: Totalkulbrinter, metaller, PAH (347 analyser). Vand: Totalkulbrinter, BTEX, chlorerede opløsningsmidler (98 analyser). Luft: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (332 analyser). Datagrundlaget for plastvirksomheder har i denne erfaringsopsamling været sparsomt. Det har vist sig, at der ved de 13 undersøgelser af lokaliteter med plastvirksomhed har været andre brancher, hvorfor det er vanskeligt at uddrage branchespecifikke erfaringer med hensyn til forurening og undersøgelse. Der er dog nedenfor foretaget en kort opsummering af de stofgrupper, som er behandlet i afsnit 3.5. Totalkulbrinter I jordprøver, som analyseres for totalkulbrinter, påvises der indhold over kortlægningskriterierne i 12 ud af 137 analyser, svarende til en påvisningsprocent på 9 %. 2 af jordprøverne har indhold af totalkulbrinter på mere end 10 gange kortlægningskriterierne. I vandprøverne er påvisningsprocenten en anelse højere på 11 %.Der konstateres indhold over grundvandskvalitetskriterierne i 4 ud af 37 analyser for totalkulbrinter, hvoraf en analyse har et indhold på mere end 10 gange grundvandskvalitetskriterierne. 24 / 26

26 For poreluftsanalyserne konstateres der indhold over afdampningskriterierne i 16 ud af 108 poreluftsanalyser, svarende til en påvisningsprocent på 15 %. 4 af poreluftsanalyserne har et indhold på mere end 100 gange afdampningskriterierne. De fleste overskridelser af Miljøstyrelsens kriterier for totalkulbrinter forekommer ved indendørs produktions- og kemikalierum. PAH er og metaller Der er i ingen af de udtagne jordprøver konstateret indhold af PAH er eller metaller over kortlægningskriterierne. Der er udtaget 106 prøver til analyse for PAH er og 104 prøver til analyse for metaller. BTEX I de vandprøver, der er udtaget på lokaliteter med bl.a. plastvirksomheder konstateres der ikke indhold over grundvandskvalitetskriterierne. Derimod konstateres der indhold af BTEX i 32 af de 109 poreluftsanalyser, der er udført herfor, svarende til en påvisningsprocent på 29 %. Alle indhold ligger på et niveau på mindre end en faktor 100 i forhold til afdampningskriterierne for BTEX. De fleste overskridelser af afdampningskriterierne forekommer ved indendørs produktions- og kemikalierum. Chlorerede opløsningsmidler Der er udtaget 27 prøver til analyse for chlorerede opløsningsmidler i vand, hvoraf der konstateres overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne i 3 af analyserne. Alle 3 analyser ligger på et niveau på mindre end 10 gange grundvandskvalitetskriterierne for chlorerede opløsningsmidler. Påvisningsprocenten for poreluftsprøver, der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler er lidt højere, hvor der konstateres indhold over afdampningskriterierne i 25 ud af 115 poreluftsanalyser for chlorerede opløsningsmidler. 7 af disse analyser har et indhold på mere end 100 gange afdampningskriterierne for chlorerede opløsningsmidler. Som det var tilfældet for både totalkulbrinter og BTEX konstateres de fleste indhold i prøver udtaget ved indendørs produktions- og kemikalierum Anbefaling til revidering af faktaark Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har tidligere udarbejdet branchebeskrivelse og faktaark for plastvirksomheder /6,7/. Med 13 lokaliteter med plastvirksomhed, heraf 3 hvor plastvirksomhed er eneste branche på lokaliteten, er projektets datagrundlag for denne branche relativt spinkel. Derfor foretages der ikke en vurdering af behov for justering af faktaark og anbefalinger til undersøgelser. 25 / 26

27 5. REFERENCER /1/ Videncenter for Jordforurening: V2-undersøgelser - Kortlægningshyppigheder og -årsager samt branchegennemgang - Arbejdsrapport. Maj Rapporten kan rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. /2/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser - Kortlægningshyppigheder og -årsager samt branchegennemgang - Resumerapport. Maj Rapporten kan rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. /3/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2- undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og årsager. Autoværksteder. September /4/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2- undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og årsager. Smedeværksteder. September /5/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2- undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og årsager. Trykkerier. September /6/ Videncenter for Jordforurening. Branchebeskrivelse for Plastvirksomheder. Teknik og Administration. Nr /7/ Videncenter for Jordforurening. Faktaark for plastvirksomheder /8/ Miljøstyrelsen. Vejledning til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsen, november / 26

28 Bilag 1 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser FORUDSÆTNINGER OG DATAGRUNDLAG FOR Autoværksteder Smedeværksteder Trykkerier Plastvirksomheder

29 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING DIGITALE DATA INDDELING AF BRANCHER INDDELING AF STOFFER ØVRIGE ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER RESULTATER PÅ BAGGRUND AF ELEKTRONISK INDHENTEDE DATA BRANCHEGENNEMGANG METODE OG VÆRKTØJER INDDELING I FORURENINGSNIVEAUER DEFINITION PÅ KILDER ØVRIGE ANTAGELSER I FORBINDELSE MED BRANCHEGENNEMGANGEN DATAGRUNDLAG FOR BRANCHEGENNEMGANGEN ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE REFERENCER... 14

30 1 INDLEDNING Dette bilag beskriver en del af de forudsætninger og datagrundlag, der ligger forud for de erfaringsopsamlinger, der er foretaget på de fire brancher; autoværksteder, trykkerier, smedeværksteder og plastvirksomheder. For yderligere oplysninger henvises til projektets arbejdsrapport og resumerapport fra I projektet er der indhentet digitale data fra regionernes databaser (JAR og GeoEnviron) samt data fra afrapporteringen af indledende forureningsundersøgelser udført af regionerne for udvalgte brancher. Dette bilag beskriver metoderne til indsamling og behandling af data samt det endelige datagrundlag, som ligger til grund for denne erfaringsopsamling. Afsnit 2 i dette bilag beskriver indhentning af de digitale data, datagrundlaget samt de metoder og værktøjer, der er anvendt. I Afsnit 3 beskrives kort de resultater, som indhentning af de digitale data har givet samt, hvad det har betydet i forhold til den efterfølgende udvælgelse af brancher, og hvor der blev indhentet afrapporteringer til en mere detaljeret gennemgang. Endvidere beskrives forudsætninger, antagelser mv., der har ført til et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorpå erfaringsopsamlingen er gennemført. 2 DIGITALE DATA Der er indhentet oplysninger om alle lokaliteter i regionernes databaser, hvor der er gennemført en indledende undersøgelse. Der er taget udgangspunkt i de undersøgelser, som er udført af regionerne efter den 1. januar 2007, hvor opgaven overgik til regionerne, da det forventes, at disse er gennemført så ensartet som muligt. Der er indsamlet digitale data til og med 2010, hvor den første del af erfaringsopsamlingen blev gennemført. 2.2 Metode og værktøjer Alle de digitale data er samlet i en projektdatabase, som er bygget op i Access og kan anvendes fremover efter afslutning af dette projekt. Arbejdet med at samle data og opbygningen af databasen er nærmere beskrevet i notatet Behandling af modtagne data af 6. april 2011, som vedlagt i bilag 2 til erfaringsopsamlingen. Efter at alle data er samlet i projektdatabasen ligger der et datagrundlag på lokaliteter, som er nogenlunde ligeligt fordelt på de fem regioner. 2.1 Inddeling af brancher Branchelisterne i regionernes databaser indeholder op til koder. Udtrækkene fra regionerne gav i alt 385 forskellige brancher. Det har derfor været nødvendigt med en gruppering af brancherne for at simplificere og muliggøre sammenligningen. Grupperingen er sket ved hjælp af appendiks 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 fra 2000 Kortlægning af forurenede arealer /7/. I Miljøstyrelsens vejledning ligger der en inddeling af brancherne i 17 forskellige aktivitetstyper, som hver er inddelt i et eller to niveauer. Grupperingen af de 385 forskellige brancher resulterede i alt 63 forskellige branchegrupper, som er taget med i den videre databehandling. Disse fremgår af kodelisten, som ligger i projektdatabasen. Branchen Forbrugeranlæg for olie- og benzinprodukter er som udgangspunkt ikke medtaget i ovenstående gruppering, da det blev vurderet, at denne type også vil være tilknyttet som en aktivitet til en egentlig branche. Figur 2.1 viser de brancher, hvor aktiviteten "Benzin og olie, aktiviteter vedr.", "Benzin og olie, erhvervsmæssig brug af" og "Benzin og olie, erhvervsmæssigt oplag af" er tilknyttet som aktivitet og hyppigheden herfor. Figuren viser dog kun de brancher, hvor førnævnte aktiviteter er tilknyttet mere end én gang for at vise tendensen. Autoreparation er den branche, hvor forbrugeranlæg oftest er tilknyttet som en aktivitet. Det vil sige, at disse lokaliteter indgår i da-

31 tabehandlingen under branchen, autoreparation, og vil dermed ikke behandles dobbelt ved også at medtage aktiviteten, forbrugeranlæg. Figur 2.1 Forbrugeranlæg tilknyttet som aktivitet til en branche I forbindelse med grupperingen har det været nødvendigt at oprette en kategori, Anden branche. Denne har som udgangspunkt indeholdt ikke-forurenende brancher, men der kan have været tilknyttet en forurenende aktivitet eller brancher som ikke kunne grupperes efter Miljøstyrelsens liste /7/ (f.eks. autolakererier). Der blev endvidere oprettet en kategori, Ikke egentlig branche, da dataudtrækkene fra regionerne også indeholder en del anvendelsestyper såsom parcelhus, kontor/erhverv, supermarkeder, rekreative arealer o. lign. Det blev derfor forudsat, at såfremt, der kan have været potentielle kilder tilknyttet hertil, vil de fremgå under aktiviteter. 2.2 Inddeling af stoffer Det har endvidere været nødvendigt med en inddeling af de specifikke stoffer i stofgrupper. Dataudtrækkene fra regionen gav i alt 209 forskellige registreringer af enkeltkomponenter. Disse er inddelt i 12 stofgrupper: Andre opløsningsmidler Cyanider Phenoler Arsen Olie (total kulbrinter) Tungmetaller BTEX PAH'er Andet Chlorerede opløsningsmidler Pesticider Fordelingen af enkeltkomponenterne i ovenstående stofgrupper er indbygget som en kodeliste i projektdatabasen. 2.3 Øvrige antagelser og forudsætninger De digitale data anvendes bl.a. til vurdering af, hvilken afgørelse den indledende undersøgelse førte til (kortlagt eller udgået af kortlægning). Det blev vurderet, at ved at trække data med afgørelser (sagsforløb/-trin) ud, som er truffet inden 100 dage efter afslutningen af undersøgelsen, vil der være stor sandsynlighed for, at afgørelsen er afgjort på grund af den gennemførte undersøgelse.

32 Dette har medført, at der i alt kunne trækkes digitale data ud vedrørende ca lokaliteter, hvor der var truffet en afgørelse om kortlægning inden for 100 dage efter afslutning af regionens undersøgelse. Der er foretaget en mindre analyse af, hvilke former for undersøgelser, der indgår i de undersøgelser af lokaliteter, hvor der er trukket digitale data vedrørende den afsluttende afgørelse. Dette er foretaget på de data fra regionernes database, hvor det tydeligt fremgår, hvilken type undersøgelse, som regionen har gennemført. Denne oplysning er kun mulig at trække fra de regioner, som har leveret data fra JAR. Analysen viste, at ca. halvdelen af dataene stammer fra regionernes boligundersøgelser (1-års undersøgelser). 2.4 Resultater på baggrund af elektronisk indhentede data De indhentede digitale data giver indikationer på, hvilke afgørelser, der træffes i regionerne på baggrund af de gennemførte indledende undersøgelser. Denne erfaringsopsamling har inddelt afgørelserne i varsling af kortlægning på V2 og endelig kortlægning på V2, udgået af kortlægningen og øvrige afgørelser (bl.a. kortlægninger på V1 og justeringer af kortlægninger). Figur 2.2 viser fordelingen af afgørelser på de lokaliteter, der er udtrukket på baggrund af beskrivelsen i afsnit 2.3. Figuren viser, at ud fra regionernes digitale data, er der en tendens til, at ca. halvdelen af lokaliteterne udgår af kortlægning i henhold til jordforureningsloven efter gennemførelse af en indledende forureningsundersøgelse. Figur 2.2 Fordelingen af de afgørelser truffet på baggrund af regionernes indledende undersøgelser fra Det har i forbindelse med bearbejdning af de digitale data været et ønske om at opnå et billede af, hvorvidt lokaliteter med visse brancher har større tendens til at blive kortlagt på V2. Denne analyse er gennemført for de brancher, hvor der er foretaget mere end 25 undersøgelser for at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag. I Figur 2.3 er vist, hvorvidt en lokalitet med den pågældende branche udgår af kortlægningen eller kortlægges som forurenet på V2.

33 Figur 2.3 Procentvis fordeling af kortlagte lokaliteter og lokaliteter, der er udtaget af kortlægningen, opgjort for brancher, som indgår i mere end 25 undersøgelser. Branchen forekommer alene eller sammen med andre brancher i undersøgelsen. Datagrundlaget udgøres af de undersøgelser, hvor der er truffet en afgørelse på lokaliteterne Figur 2.3 viser fordelingen lokaliteter der kortlægges og lokaliteter der udtages af kortlægning, for de lokaliteter, hvor de enkelte brancher har været på. Figuren viser de faktiske forhold, hvor der ofte er flere brancher på en lokalitet. En analyse af de data, der er indsamlet i projektdatabasen viser, at ca. hver tredje benzin- og oliedepot forekommer som eneste branche og ca. hvert femte autoværksted forekommer som eneste branche på den undersøgte lokalitet. I den anden ende ligger en branche som f.eks. smedeværksteder. Det skal dog bemærkes, at branchebetegnelsen for samme virksomhed kan figurer forskelligt i regionernes databaser, f.eks. hvornår er der tale om et stort smedeværksted og hvornår karakteriseres en virksomhed som et maskinværksted. I gennemsnit forekommer en specifik branche, som eneste branche på en lokalitet i forbindelse med ca. hver fjerde undersøgelse. Til vurdering af, hvorvidt det er muligt at sige noget som kortlægningshyppigheden på de undersøgte brancher til trods for at de ikke er eneste branche på en lokalitet, er der foretaget en analyse af kortlægningshyppigheden på de lokaliteter, hvor der kun har været én branche. Resultatet heraf er, at en branche som f.eks. autoværksteder viser en tendens til kortlægning uanset om det er eneste branche eller en af flere brancher. Det samme gælder for benzin- og oliedepoter, industrilakering og renserier. For brancherne jern- og metalskrot, trykkerier og trævareindustri er tendensen mht. afgørelse om kortlægning ikke entydig på de lokaliteter, hvor de forekommer som eneste branche og hvor de forekommer sammen med flere brancher. Det kan tyde på, at på de lokaliteter, hvor der også er andre brancher på lokaliteterne, kan afgørelserne efter en indledende undersøgelse i højere grad være styret af de øvrige brancher på lokaliteten.

34 De indsamlede digitale data viser, at det er sandsynligt, at der oftest konstateres olie, tungmetaller, benzin, PAH er, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som udgør kortlægningsgrundlaget for de V2-kortlagte lokaliteter efter regionernes indledende undersøgelser. 3 BRANCHEGENNEMGANG Der er i dette projekt udvalgt fire brancher, hvor der på baggrund af de digitale data blev vurderet, at der skulle gennemføres en mere tilbundsgående erfaringsopsamling. Det drejer sig om nedenstående brancher, hvor det kort er angivet baggrunden for at de blev udvalgt. Autoværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlægningshyppighed og årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med autoværksteder kortlagt på V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med autoværksteds-virksomhed og dermed er et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling. Trykkerier er en branche, der er kortlagt og undersøgt ud fra forskellige kriterier, som sandsynligvis har varieret gennem tiden og været forskellig i de tidligere amter og nuværende regioner. Trykkeribranchen er bl.a. kendetegnet ved, at der er flere former for trykkerityper, som hver har anvendt forskellige processer. Der er nogle trykkerity-per, som har haft mere forurenende aktiviteter end andre. Det kan f.eks. være højtryk, hvor der bl.a. fremstilles blytypesats til bogtryk, eller dybtryk, hvor der anvendes toluen og chlorerede opløsningsmidler som fortynder og til rengøring af valser. Smedeværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlægningshyppighed og årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med smedeværk-steder og dermed er et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling. Plastvirksomheder: Der har været et generelt ønske om at få mere information om denne branche. 3.1 Metode og værktøjer Kriterierne for at undersøgelserne kunne anvendes i erfaringsopsamlingerne har været: Indledende forureningsundersøgelser, som er udført i perioden For brancherne smedeværksteder og trykkerier er der også medtaget indledende forureningsundersøgelser, som er udført i perioden Alle regioner skal så vidt muligt have undersøgt branchen i perioden Èn branche pr. undersøgelse øvrige brancher skal være ubetydelige i forhold til forurening (f.eks. VVS-installatør) Der skal være taget stilling til offentlig indsats på de V2-kortlagte lokaliteter Der skal foreligge oplysninger om undersøgte forureningskilder, medier, undersøgte og konstaterede stoffer Ved gennemgang af undersøgelsesrapporter/afgørelser er der foretaget en systematisk opsamling af data i projektdatabasen, der gør det muligt at sammenstille resultaterne ved den efterfølgende bearbejdning. Intentionen har været at benytte en simpel formular med felter, svarende til de oplysninger, der skulle anvendes i forbindelse med den efterfølgende bearbejdning. Felterne har i videst mulig omfang været afkrydsningsfelter og valglister, så det er muligt at foretage en så ensartet sammenlig-

35 ning som muligt. Derudover er alle de indtastede oplysninger fra den detaljerede gennemgang blevet kombineret med de digitale udtræk fra regionernes database. Ved gennemgangen af rapporterne og de fremsendte afgørelser har der især været fokus på: Kortlægningsstatus efter undersøgelserne. Tildelt offentlig indsats (grundvand/arealanvendelse) eller ej på de lokaliteter, som kortlægges i henhold til jordforureningsloven. Grundlag for undersøgelsen (grundvand og/eller bolig) Driftsperiode og størrelse samt trykkeritype for trykkerierne Undersøgte forureningskilder. Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.). Udtagne prøver (jord, vand, poreluft). Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløsningsmidler, tungmetaller mv.). Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. 3.2 Inddeling i forureningsniveauer Der er indtastet koncentrationer for de enkeltstoffer, hvor analyser overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for jord, vand og luft. Ud fra disse overskridelser af enkeltkomponenterne, er de tilhørende stofgrupper kategoriseret som et lavt, mellem og højt forureningsniveau Tabel 3.1. Det er dén enkeltkomponent med den højeste overskridelse, der er afgørende for fordelingen af stofgruppen inden for de 3 niveauer. Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt og et mellem forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen, BTEX, blive angivet som højt. Tabel 3.1 Forureningsniveauer for stofgrupper Lav Mellem Høj Jord Stofgruppe < kortlægningskriteriet Kortlægningskriteriet < stofgruppe < 10 x kortlægningskriteriet Stofgruppe > 10 x kortlægningskriteriet Vand Stofgruppe < grundvandskvalitetskriteriet Grundvandskvalitetskriteriet < stofgruppe < 10 x grundvandskvalitetskriteriet Stofgruppe > 10 x grundvandskvalitetskriteriet Luft Stofgruppe < afdampningskriteriet Afdampningskvalitetskriteriet < stofgruppe < 100 x afdampningskvalitetskriteriet Stofgruppe > 100 x afdampningskvalitetskriteriet Med kortlægningskriteriet forstås følgende: Stoffer uden afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet Stoffer med afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet 3.3 Definition på kilder I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er kilder valgt ud fra en nyoprettet kodeliste, der er bygget op omkring de typiske kilder, der ifølge branchevejledninger og fakta ark findes på de fire udvalgte brancher. Dette har ført til en samlet kodeliste på følgende kilder, som er anvendt i forbindelse med gennemgangen af alle fire brancher: Afdrypningsplads for metalemner, -spåner og støv Afdrypningsplads i forbindelse med undervognsbehandling Diffus forurening af overfladejord

36 Esse Fritstående olie- og kemikalietanke Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. Indendørs plads for affedtning Indendørs produktions- og kemikalierum Indendørs råvarelager o.lign. Nedgravede olie- og kemikalietanke Olie- og benzinudskiller samt sandfang Områder, hvor der er foregå udendørs sandblæsning Slibepladser Smøregrave Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. Udendørs plads for affedtning Udendørs værksted for aktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafløb Vaskeplads 3.4 Øvrige antagelser i forbindelse med branchegennemgangen I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der foretaget følgende antagelser og forudsætninger: Miljøstyrelsens kvalitetskriterier gælder for prøver, der er analyseret efter Reflab-metoden, hvor kulbrintefraktionerne er inddelt i fire intervaller. Denne metode er dog ikke anvendt i alle undersøgelserne, hvor der i stedet er analyseret efter VKI-metoden. Hvis der er analyseret efter VKI-metoden, er det besluttet, kun at indsætte overskridelser for den lette kulbrintefraktion C 5 -C 10 og for total kulbrinter. Der ses her bort fra at kriteriet gælder fra C 6 og der er analyseret fra C 5. For PAH erne indtastes som udgangspunkt kun data for enkeltkomponenten benz(a)pyren og total PAH. Der indtastes resultatet af den indledende undersøgelse efter nuværende forhold og ikke fremtidige forhold For vandprøver indsættes dybden som toppen af filterniveauet og i bemærkningsfeltet indsættes selve filterniveauet. Der oprettes ikke et undersøgelsespunkt for hver poreluftsmåling. I stedet samles poreluftsmålepunkterne i ét undersøgelsespunkt benævnt samle poreluftsmålepunkt såfremt det er samme kilde, de er udført ved. De enkelte poreluftsmålinger repræsenteres herefter ved hver deres prøve under undersøgelsespunktet. Der indtastes kun de kilder, der er undersøgt. I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der sket en frasortering blandt andet på grund af: Ikke fyldestgørende undersøgelser Ikke undersøgt (kun historisk notat) Uklar eller manglende afgørelser 3.5 Datagrundlag for branchegennemgangen Tabel 3.2 viser antallet af lokaliteter fra regionernes databaser, hvor der har været enten autoværksted, trykkeri, plastvirksomhed eller smedeværksted svarende til de kriterier, der er beskrevet i afsnit 2. Af tabellen fremgå også, hvor mange lokaliteter med kun én branche, som er medtaget i

37 den efterfølgende branchegennemgang. For at opnå et tilstrækkelig datagrundlag for lokaliteter med én branche er der suppleret med undersøgelser frem til 2014.

38 Tabel 3.2 Antal mulige lokaliteter og antal udvalgte lokaliteter, som er gennemgået Lokaliteter i regionernes database i 2010 Lokaliteter med én branche, som indgår i branchegennemgangen i 2014 Autoværksteder Trykkerier Plastvirksomheder 32 3* Smedeværksteder *På grund af det dårlige datagrundlag er der medtaget lokaliteter, hvor der er andre brancher end plastvirksomheder Det samlede datagrundlag udgøres af følgende indtastninger 281 rapporter (indledende undersøgelse på en lokalitet) kilder (esse, vaskeplads, smøregrave osv.) undersøgelsespunkter (overfladeprøver, boringer, poreluftsmålinger) prøver (jord, vand, luft) analyserede stofgrupper (chlorerede opløsningsmider, totalkulbrinter mv., som der er analyseret for) 1784 analyserede stofgrupper, hvor et eller flere enkeltstoffer overskrider kortlægningskriterierne for jord, grundvandskvalitetskriterierne eller afdampningskriterierne Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 3.1. Figur 3.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter 4 ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE I Tabel 4.1 er vist en oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden Region Sjælland og Region Nordjylland har begge haft fokus på autoværksteder. Begge erfaringsopsamlinger omhandlende autoværksteder peger på, at chlorerede opløsningsmidler ikke udgør en stor forureningsrisiko.

39 Tabel 4.1 Oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden Region Brancher/aktivitet Grundlag for erfaringsopsamlingen Reference Hovedstaden Olietanke 30 undersøgelser Fejl! Henvisningskilde ikke fundet./, /1/ Sjælland Autoværksteder 48 undersøgelser /2/ Syddanmark Ingen - - Midtjylland Smedeværksteder 31 undersøgelser /3/, /4/ Nordjylland Autoværksteder 14 undersøgelser /5/, /6/ Region Hovedstaden har foretaget et studie af lokaliteter med olietanke, hvor der kun har været én aktivitet på lokaliteten. Studiet viser, at der i under 25 % af tilfældene konstateres forurening ved olietanke. Region Midtjylland har set nærmere på smedeværksteder. Af de 31 undersøgte smedeværksteder er der kun påvist en udbredt forurening på 1 lokalitet. På 3 lokaliteter er det et enkelt sted, hvor der er påvist kraftig forurening. Undersøgelserne har vist en kortlægningsgrad på 13 %. Regionen har også vurderet at driftsperioden ikke har noget at sige.

40 5 REFERENCER /1/ Region Hovedstaden Indlæg på VJ møde 31. august Skal olietanke prioriteres? Mette Dahl, Region Hovedstaden. /1/ Region Hovedstaden. Indlæg på ATV Jord og Grundvands møde 4. november V1 i praksis, Mette Dahl Region Hovedstaden. /2/ Region Sjælland Notat: Erfaringsopsamling på forureningsfund i grundvand og indeklima ved autoværksteder. 11. oktober /3/ Region Midtjylland. Indlæg på VJ møde 31. august Landsbysmedje Steffen Lauridsen, Region Midtjylland. /4/ Region Midtjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling smedjer. fremsendt af Region Midtjylland 25. marts /5/ Region Nordjylland. Indlæg på VJ møde 31. august Erfaringsopsamling - klorerede opløsningsmidler på autoværksteder, Jesper Bach Simensen, Region Nordjylland. /6/ Region Nordjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling på autoværksteder. fremsendt Jesper Simensen, Region Nordjylland. fremsendt 11.marts /7/ Vejledning nr. 8, Kortlægning af forurenede arealer, Miljøstyrelsen 2000

41 Bilag 2 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser BEHANDLING AF DIGITALE DATA FOR Autoværksteder Smedeværksteder Trykkerier Plastvirksomheder

42 Notat Sag Projekt Emne Jordforurening erfaringsopsamling Kortlægningshyppighed på brancher Behandling af modtagne data Fordeling: Data er leveret fra de fem regioner som vist i Tabel 1 og skal anvendes til 1. En analyse af hyppigheden af kortlægning på V2 niveau for de forskellige brancher. 2. En analyse af hvilke stoffer som giver anledning til kortlægning på V2 niveau. Behandlingen af data for klargøring til analyse er defineret, så en senere levering af opdaterede data med samme struktur, relativt hurtigt vil kunne gøres klar til analyse. Dette er der blevet brug for, idet der sidst i april 2011 er modtaget nye data fra de regioner der anvender JAR, se Tabel 1. Notatets tabeller er efter den nye leverance opdateret, så der er mulighed for at se i hvilket omfang der er kommet nye oplysninger.

43 Tabel 1. Modtagne data. Dato Leverandør Filnavne Behandling Version 1 Version Region Syddanmarks rapportserver Lokaliteter med V2- undersøgelse.xls Kopi til input mappe og omdøbt Fjerne overflødige rækker og kolonner Region Nordjylland via Hitrate_RN_ xls Kopi til input mappe og omdøbt Omdøbe kolonnenavne til match med leverance fra Region Syddanmark Region Midtjylland Hitrate_RM_ xls Kopi til input mappe og omdøbt Ingen ændringer Region Hovedsta- Dataudtræk_RH_ xls Kopiere til input mappe 2011 den Kodelister_RH_ xls Fjerne overflødige rækker (v. Sandra Roost) Region Sjælland Dataudtræk_RS_ xls Kopiere til input mappe 2011 (v. Sandra Roost) Kodelister_RS_ xls Fjerne overflødige rækker Region Syddan- Lokaliteter med V2- Kopiere til input mappe 2011 marks rapportser- undersøgelse.xls Fjerne overflødige rækker og ver kolonner Region Nordjylland RN_Udtræk til hitratepro- Kopiere til input mappe 2011 via jekt_ xls Omdøbe kolonnenavne til match med leverance fra Region Syddanmark Region Midtjylland hitra- Kopiere til input mappe 2011 te_rm_drift_ xls Ingen ændringer Data er leveret i to formater defineret til dette formål fra to forskellige systemer som vist i Tabel 2. Tabel 2. Systemer som leverer data til opgaven. System Region GeoEnviron Hovedstaden, Sjælland JAR Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland Leverancernes datastruktur fremgår af Figur 1 og Figur 2 for materiale fra hhv. GeoEnviron og JAR. Figurerne viser strukturen som E-R diagrammer (Entity- Relationship diagram). I den valgte visning er der en direkte sammenhæng mellem entiteter (kasser) og tabeller samt mellem attributter (ovaler) og kolonner. Relationer vises med det rombeformede symbol.

44 Figur 1. E-R diagram for data modtaget fra regioner som anvender GeoEnviron. Bemærk, at brancher og aktiviteter er i samme relation, men at der ikke er en entydig relation mel- lem brancher og stoffer.

45 Figur 2. E-R diagram for materiale leveret fra regioner der anvender JAR. Bemærk, at der ikke kan udledes en entydig relation mellem brancher og aktiviteter og mellem brancher og stoffer. På grundlag af strukturen af de modtagne data, gælder (bl.a.) følgende udsagn for de sammenhænge der kan uddrages. 1. I materialet fra JAR kan det ikke skelnes hvilke aktiviteter der relaterer til hvilke brancher. 2. Der findes ikke en entydig relation mellem brancher og stoffer. Første udfordring i behandlingen af data, har været at bringe dem på samme form. Formålet er at samle alle oplysninger fra de forskellige kilder i én database med en struktur, der understøtter gennemførelsen af ønskede analyser. Nogle af de problemer der er identificeret og løst er følgende. 1. Dubletter på lokaliteter er fjernet. Eksistensen af dubletter kan skyldes måden hvorpå data er udtrukket fra kilden. 2. Da aktivitet og branche er adskilt i JAR er samme struktur nødvendig i slutproduktet på trods af at disse oplysninger er koblet i materialet fra GeoEnviron. 3. Datoer mangler i flere tilfælde a. Sagstrin: Start dato mangler generelt i JAR data b. Branche: Foreligger i JAR data som et tekstfelt ofte med et årstal. Årstal oversættes til 1. januar i året. Alle andre tekster er forkastet.

46 4. Adskillelse af semikolon separerede oplysninger i data fra JAR har været tidskrævende pga. fravær af oplysninger og dermed en lidt varierende struktur. Den endelige struktur af de samlede data fremgår af Figur 3 Figur 3. Struktur af de samlede data.

47 Antallet af poster i de samlede data opgjort for de enkelte tabeller og regioner er vist i Tabel 3. Tabellen viser bl.a. at der kun er oplysninger om stoffer på en mindre del af lokaliteterne, dette skyldtes et problem i den første leverance, og er som det fremgår løst i 2. leverance. Tabel 3. Antallet af poster i tabellerne med samlede data. En tabel pr. række. Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total Tabel\Ver Aktivitet Branche Lokalitet Projektfase Sagstrin Stof Med fokus på stof og branche kan der opgøres følgende for lokaliteterne. Bemærkning Antal Ver. 1 Ver. 2 Lokaliteter unikke på lokalitetsnummer Lokaliteter med oplysninger om branche Lokaliteter med oplysninger om mere end én branche Lokaliteter med oplysninger om stof Lokaliteter med oplysninger om mere end ét stof Etablering af grupper for stof En analyse af tabellen Stof viser, at der er i de forskellige datakilder ikke er anvendt en ensartet systematik for stoffernes navn og kode. En optælling på de forskellige kombinationer giver følgende resultat. Opgørelse Antal Ver. 1 Ver. 2 Antal forskellige stofnavne Antal forskellige stofkoder Antal forskellige kombinationer af stofnavn og stofkode Som eksempel optræder følgende forskellige kombinationer. Stofnavn Stofkode Chloroform Chloroform 29 Chloroform / trichlormethan 29

48 Derfor er der lavet en gennemgang af stoffernes navne som de optræder i mate- rialet, og etableret en relation som oversætter de forskellige betegnelser til en fælles gruppering af stofferne i følgende 19 grupper. Stofgruppe Alifatiske kulbrint. Almen grundvandskemi Andet Andre opløsningsmidler Benzin BTEX Chlorerede opløsningsmidler Cyanider EJ GRUPPERET Gas Stofgruppe Ikke oplyst Lossepladsperkolat Metaller MTBE Olie PAH'er Pesticider Phenoler Phtalater Stofgruppen EJ GRUPPERET er etableret som en sikkerhedsventil for fremtidige opdateringer. Dette skal sikre, at stofnavne der endnu ikke er etableret en rela- tion for opdages i databehandlingen. I databasen med samlede data er grupperingen af stofferne etableret med tabel- lerne vist i Figur 4. Figur 4. Struktur af kodelister for stof. Indholdet af kolonnen Stofnavn er som den optræ- der i kildematerialet.

49 Etablering af kodelister for brancher Problematikken for brancher svarer til hvad der ses for stoffer. En optælling på de forskellige kombinationer giver følgende resultat. Opgørelse Antal Ver. 1 Ver. 2 Antal forskellige branchenavne Antal forskellige branchekoder Antal forskellige kombinationer af branchenavn og branchekode Ovenstående optællinger omfatter også tomme felter. Som et eksempel optræder følgende forskellige kombinationer. Branchenavn Branchekode Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og jordarbejdsentreprenø Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og jordarbejdsentreprenører) Bygge- og anlægsvirksomhed 45 Bygge- og anlægsvirksomhed Ved en gennemgang af brancherne er der etableret en relation mellem det branchenavn der er anvendt i materialet fra regionerne og en definition af brancher på 3 forskellige niveauer. Niveau 1 omfatter 18 forskellige brancher. Niveau 2 omfatter 42 forskellige brancher og niveau 3 omfatter 13 forskellige brancher. Det er ikke alle branchenavne der er defineret på alle niveauer. Af pladshensyn vises de 3 niveauer ikke her. I databasen er systemet med de 3 niveauer etableret som vist i Figur 5.

50 Figur 5. Struktur af kodelister for branche.