VORDINGBORG HAVN Visuel vurdering af udvidelse af Vordingborg Havn Baggrundsrapport til VVM-redegørelse November 2016

Transkript

1 VORDINGBORG HAVN Visuel vurdering af udvidelse af Vordingborg Havn Baggrundsrapport til VVM-redegørelse November 2016

2 FORORD Visualiseringsrapporten redegør for - og vurderer - den visuelle påvirkning ved etablering af en udvidelse af Vordingborg Havn. Rapporten er baggrundsrapport til VVM-redegørelsen udarbejdet for Vordingborg Havn. Baggrundsrapportens vurderinger indgår i konklusionerne i den samlede VVM-redegørelse for projektet. Visualiseringsrapporten er udarbejdet af Orbicon A/S. Fotostandpunkterne er udvalgt i samarbejde med Vordingborg og Guldborgsund Kommune. Rapporten er udarbejdet maj november VORDINGBORG HAVN Visuel vurdering af udvidelse af Vordingborg Havn Baggrundsrapport til VVM-redegørelsen November 2016 Rapporten er udarbejdet af Orbicon A/S Redigering, visualisering og vurderinger: Orbicon A/S Foto: Orbicon A/S Dronefoto: John Pedersen, Film & Mediekompagniet Kunde: Konsulent: Vordingborg Havn Orbicon A/S Projektnummer: Udarbejdet af: Kvalitetssikring: Godkendt: SABA og MHAR BINI LBNE Version: 1 Forside: Visualisering af udvidelse af Vordingborg Havn. Fotovinkel: Dronefoto fra Badevej 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 4 Formål og indhold 4 Projektbeskrivelse 5 Etapeopdeling 6 Fotostandpunkter 7 Fotoregistrering 8 Visualiseringsteknik 8 Lysafmærkning 8 Rumlig-visuel analyse af landskabet 9 Landskabskarakter 9 Visuel påvirkning fra tekniske anlæg 10 Påvirkningsgrader 11 Korrigerende faktorer 11 DRONE VISUALISERINGER Drone-fotopunkt A Drone-fotopunkt B Drone-fotopunkt C VISUALISERINGER Fotostandpunkt 1, Orehoved Fotostandpunkt 2, Badevej / Søvej Fotostandpunkt 3, Ore Strand Fotostandpunkt 4, Brovejen NATVISUALISERING Fotostandpunkt 3, Ore Strand TÅGEVISUALISERING Fotostandpunkt 3, Ore Strand SYNLIGHEDSANALYSE 30 KONKLUSION 31 3

4 INDLEDNING Vordingborg Havn er beliggende i den østlige del af Smålandsfarvandet på Masnedø mellem Vordingborg og Falster. Med den forestående havneudvidelse udvides den eksisterende havn med m². Havnen udbygges dels på eksisterende land og dels ved opfyldning på søterritoriet. Projektområdets placering og afgrænsning er vist på figur 1 og 2. Havnearealerne skal, når områderne er opfyldt, udlejes - primært til havnerelateret erhverv. Ud over udvidelsen af havnearealerne omfatter projektet en udvidelse og uddybning af eksisterende sejlrende, havnebassin og svajebassiner samt håndtering af opgravet materiale (klapning). Nærværende visualiseringsrapport er bilag til VVM-redegørelsen. Konklusionerne fra visualiseringsrapporten er desuden indarbejdet i selve VVM-redegørelsen. Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet og betyder, at havneudvidelsens direkte og indirekte virkninger på miljøet både i anlægsog driftsfasen skal vurderes. VVMredegørelsen skal detaljeret kortlægge og vurdere de miljømæssige påvirkninger af havneudvidelsen på Masnedø. Formålet med VVM-redegørelsen er at forbedre beslutningsgrundlaget, før der tages endelig stilling til projektet samt at minimere påvirkningerne på omgivelserne. FORMÅL OG INDHOLD Formålet med visualiseringsrapporten er at beskrive og vurdere havneudvidelsens påvirkning på det omkringliggende landskab. Påvirkningen vurderes på baggrund af visualiseringer udført fra fire fotostandpunkter - tre langs kystlinjen ved Vordingborg og et ved Orehoved på Falster. Standpunkterne er udpeget af Vordingborg og Guldborgsund Kommune og valgt ud fra kriterier som nærhed til anlægget, steder med stor rekreativ værdi og steder med særlige udsigtspunkter. For hvert standpunkt er der lavet visualiseringer og givet en vurdering for havneudvidelsens visuelle påvirkning på det omkringliggende landskab. Der er desuden udført visualiseringer baseret på dronefotos taget fra tre forskellige standpunkter langs kystlinjen ved Vordingborg. Dronevisualiseringer viser havneudvidelsen set fra 100m s højde og giver derfor i højere grad et overblik over havneudvidelsen end de repræsenterer en oplevet påvirkning af landskabet. Der er derfor ikke givet vurdering for havneudvidelsens visuelle påvirkning på det omkringliggende landskab ud fra dronevisualiseringerne. For fotostandpunkt 3, Ore Strand, er der lavet visualiseringer af havneudvidelsen i en natsituation samt i tåget vejr, hvor havneudvidelsen vises med fuld belysning. Rapporten indledes med et metodeafsnit, der beskriver projektet og redegør for fotoog visualiseringsteknikker samt begrunder udvælgelse af fotostandpunkter. For hvert fotostandpunkt er der vist et foto af de nuværende forhold samt den tilsvarende visualisering visende havneudvidelsen. Der er på baggrund af visualiseringen givet en kortfattet beskrivelse af det område billedet er taget fra og den oplevede påvirkning af havneudvidelsen. Sidst i rapporten konkluderes der på påvirkningsgraden af havneudvidelsen og den kumulative effekt med øvrige aktiviteter i området. Figur 1: Geografisk placering af projektområdet Figur 2: Afgrænsning af projektområdet for udvidelsen af Vordingborg Havn markeret med rødt 4

5 PROJEKTBESKRIVELSE VORDINGBORG På nuværende projektstadie er indretningen af havnearealet ikke fastlagt. Bygningernes placering og højde er derfor ikke endeligt defineret. Der er udarbejdet en ny lokalplan for havneområdet, hvori rammerne for indretningen af arealerne og bebyggelsen er defineret. I visualiseringsrapporten er der taget udgangspunkt i et udkast til en bebyggelsesplan udarbejdet af Vordingborg Kommune. Den viste udbygning illustrerer en bebyggelse der maksimalt udnytter de muligheder lokalplanen forventes at give i forhold til byggeriets omfang. Det vil sige maksimal byggehøjde 26 meter, mens en del af en bygning - eller en del af et bygningskompleks - kan gives en højde på op til 40 meter. Derudover gives mulighed for skorstene med en højde på op til 80 meter. Isometri af havneudvidelse fra nordvest Visualiseringerne viser et fuldt udbygget havneområde. Figur 3 og 4 viser den indretning af havnearealet og de bygningsvolumener, der danner baggrund for visualiseringerne. Kajkonstruktionerne på den nye havn etableres som spunsvægge. Ydre afgrænsninger for havneområdet imod sydvest og nordvest etableres som stenkastninger. Stenkastningerne etableres med en bagvedliggende cykelsti, et mindre grønt bælte og afslutningsvis et hegn, som vil danne ISPS sikkerhedszonen (International Security and Port Security). Arealerne uden for ISPS-zonen vil formentligt blive offentligt tilgængelige. Havneudvidelse Mulige nye bygninger Figur 3: Plan over indretningen af det fremtidige havneareal Isometri af havneudvidelse fra sydvest Figur 4: isometrier af havneudvidelse og bebyggelse set fra forskellige vinkler Figur 5: Principsnit af opbygningen af kajkant med stenkastning 5

6 50 m. = vanddybde -9,40, (Etape 2) 70 m. = vanddybde -9,40, (Etape 3 eller senere) Etape 2: Uddybning til -9,40. Forbredning til 50 m. (Ved 33 m. bredt skib - evt. 70 m.) Søkabler fjernes 2016 ETAPEOPDELING Svajeareal: Skib 175 x 23,1 x 8 m. d=-9,4, rende = 50 m. Udbygningen af havnen foregår over fem etaper. To ud af fem etaper etableres på eksisterende land (etape 1 og 3), mens de resterende etableres ved opfyldning på vand (etape 2, 4 og 5). Situationsplan for havneudvidelsen med etapeopdeling kan ses i figur 6. Etape 1 blev igangsat august 2015 og forventes færdig i efteråret Der er givet separat tilladelse til etape 1, hvorfor området indgår i VVM-redegørelsen, som eksisterende havneareal. I vurderingen af den visuelle påvirkning indgår etape 1 på lige fod med de øvrige etaper, da der endnu ikke er udført byggeri på området, og det fremtidige byggeri vil have en effekt på den samlede visuelle påvirkning. Fremtidigt byggeri på etape 1 er derfor medtaget i 3D-modellen. Etape 1 er ca m² stor. Området er udlejet til havnerelateret erhverv. Etape 2 er beliggende i forbindelse med det eksisterende havneareal (etape 1) på nuværende søterritorium. Arealet vil efter etablering blive udlejet til havnerelateret erhverv. Kørsel vil kunne foregå langs molen. Havnearealet for etape 2 udgør et areal på ca m² med et opfyldsvolumen på ca m³. Etape 3 placeres umiddelbart syd for etape 1 og ligger på eksisterende land. Der etableres op til 350 m kajgade med tilstødende havnearealer. Arealet vil efter etablering blive udlejet til havnerelateret erhverv. Havnearealet for etape 3 udgør et areal på ca m² med et opfyldsvolumen på ca m³. Cykel-/gangsti inkl. rabat 4m P m² 22a 22 P m² 22c 22b P m² 24b Q m² 23b Cykel-/gangsti Grønt bælte Grønt bælte 20m W W m. Etape 5 P m² N m² 21a Grønt bælte Cykel-/gangsti 28 S m² R m² 24 R m² Fyldvej vest Q m² 20 Etape 4 (T: 3,40 UKA: 2,53) N m² 18a 18 18b S S 34 Fyldvej øst Etape 5 ETAPE m² m³ sand 15 m. Vestre Spunsvej PEL-fyr m² 30 m. 17 M m a (CWC Biofuels?) Rent jord Depot jord Mole 2015 D 2 Etape 3 Slamvej vest Etape m² M m² N N S 1 ETAPE m² m. Østre Spunsvej D 1 ETAPE m² 3 30 m. YARA option S m² E m² Nuværende vej Skel 10 M m² Etape 2 Midlertidig moleforlængelse Slamvej øst Nuværende uddybningsgrænse -7,40 Kaj L Etape m² Vestvej Etape 1 ETAPE m² 4 B DC m² A YARA m² Skel 7 Transformerstation YARA option Ø m² Nuværende vej F Sydvej Forfyr ETAPE 2 Etape 2 G H I C Nordvej Nordre Spunsvej Krumvej 3 Bagfyr 5 8 J Ny bro-trace Sejlareal / Svajeareal Centerline eks/ny sejlrende Østvej Eks. kaj -7 m. Etape 4 og 5 udføres som landvindingsprojekt og etableres ved jordopfyld. Langs kajarealerne etableres en kajgade. Havnearealet for etape 4 udgør et areal på ca m² med en opfyldsvolumen på ca m³ Havnearealet for etape 5 udgør et areal på ca m² med et opfyldsvolumen på ca. 1.2 mio. m³. Samlet udgør etape 4 og 5 dermed et totalt areal på ca m² og et total opfyldsvolumen på ca. 2.1 mio. m³. 16b 16 L m² K m² 13 L m² K Figur 6: Etapeopdeling for havneudvidelsen

7 FOTOSTANDPUNKTER Fotostandpunkterne er udpeget i samarbejde med Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. Placeringen af de fire fotostandpunkter vurderes til samlet at give et dækkende billede af den visuelle påvirkning på landskaberne knyttet til projektområdet. Fotostandpunkterne er fordelt på kyststrækningerne nord og syd for havneudvidelsen- med en koncentration på nordsiden (kystlinjen ved Vordingborg). Der er lagt særlig vægt på fotostandpunkter fra kystlinjen ved Vordingborg, da havneudvidelsen her forventeligt vil have en markant påvirkning. Fotostandpunkters placering fremgår af figur 7. Fotostandpunkterne er udover den geografiske spredning omkring projektområdet udvalgt efter lokale forhold på baggrund af en vurdering af brugen af området. Fotostandpunkterne ligger omkring de nærmeste boligbebyggelser, på færdselsårer, hvor mange folk i det daglige bevæger sig, i rekreative områder og ved særlige udsigtspunkter. 2 Drone A 3 Drone B 1 Drone C 4 Figur 7: Oversigt over fotostandpunkter Tabel 1: Oversigt over fotostandpunkter Standpunkterne er desuden valgt, så samspillet med eksisterende tekniske anlæg på området bedst muligt belyses. I tabel 1 samles op på de valgte fotostandpunkter, en begrundelse for udvælgelsen, afstand til anlægget og i hvilken afstandszone fotostandpunktet ligger. Fotostandpunkt Nr. Begrundelse for udvælgelse af fotostandpunkt Nøgleord Afstand til nærmeste punkt på det fremtidige havneareal Afstandszone Badevej Drone A - Oversigt - - Ore Strand Drone B - Oversigt - - Sundvej Drone C - Oversigt - - Orehoved 1 Område med let offentlig adgang til vandet. Udsigt over Vordingborg, Masnedø og Storstrømsbroen. Badevej/Søvej 2 Rekreativt område ved kysten. Badevej er ført helt ned til vandkanten og der er en del færdsel på området - både cyklister og gående samt biler. Ore Strand 3 Strand, umiddelbar tilknytning til campingpladsen, høj brugsfrekvens Brovejen 4 Fotostandpunkt placeret ved starten af broen på Vordingborgsiden, hvor der er frit udkig over det fremtidige havneområde. En del trafik- gående, cyklende og biler. Udsigt Rekreative interesser Udsigt Rekreative interesser Nærhed til anlæg Udsigt Rekreative interesser Nærhed til anlæg Udsigt Nærhed til anlæg m Nærzone/mellemzone 915 m Nærzone 520 m Nærzone 470 m Nærzone 7

8 FOTOREGISTRERING Fotografierne er taget med fullframe kamerahus og med et 50mm-objektiv med fast brændvidde. Dette kamera og objektiv er valgt, da 50mm sammen med fullframe kamerahus sikrer den bedst mulige gengivelse af det menneskelige synsfelt hvilket svarer til en cirka 40 graders synsvinkel og den faste brændvidde sikrer at alle fotografier er taget ens. Der er fotograferet med blænde f/16 for at sikre dybdeskarphed i billederne og dermed en detaljeret gengivelse af landskabet. Fotografierne er taget i 1,5m s højde fra stativ med vaterpas for at sikre vandret horisontlinje i fotografierne. Kameraet har integrerede funktioner til registrering af GPS-koordinater, dato/ tidspunkt samt fotoretning/orientering i grader. Kameraets registrering af GPSkoordinater kontrolleres på de respektive fotostandpunkter med ekstern GPS-enhed. Exif-data fra kameraet benyttes til at opsætte virtuelle kameraer i 3D-modellen, hvor visualiseringen af havneudvidelsen tegnes. Fotografierne er taget i juni VISUALISERINGSTEKNIK Visualiseringerne er udført i programmet Rhinoceros 5.0, hvori der er opsat en georefereret 3D-model, som kan gengive præcise visualiseringer af planlagte bygningsvolumener opbygget på baggrund af GPS-data for placering af volumenerne, højdekurver fra Kortforsyningen samt virtuelle kameraer tilknyttet fotografier fra fotostandpunkterne. I opsætningen af de virtuelle kameraer anvendes GPS-koordinaterne fra de enkelte fotografier fra de udvalgte fotostandpunkter; placering af de virtuelle kameraer er kontrolleret ved sammenholdning med eksterne kort og med fotografiernes motiv samt overensstemmelsen med det virtuelle opbyggede landskab i 3D-modellen. Da de virtuelle kameraers karakteristika dermed svarer til det fysiske kameras karakteristika, kan fotografi af landskabet og rendering af havneudvidelsen efterfølgende kombineres, og havneudvidelsen kan derved visualiseres med højeste præcision. Det er i visualiseringerne tilstræbt at vise en nøjagtig gengivelse af havneudvidelsen udbredelse i vidde og højde, mens de foreslåede bygningsvolumener er gengivet som konceptuelle lyse volumener uden materialitet, som fremstår tydelige og markerer den visuelle udbredelse af havneudvidelsen. Dette detaljeringsniveauet er valgt ud fra projektets stadie. Efter visualiseringen er genereret fra Rhinoceros er der i Adobe Photoshop tilført materialitet, der gengiver stensætning på kajkanten, hvor dette er planlagt. Det vurderes, at visualiseringerne af havneudvidelsen med de konceptuelle, lyse bygningsvolumener vil vise udvidelsen af havnen tydeligere, end den vil opfattes i virkeligheden. LYSAFMÆRKNING Belysningen på havneområdet vil have en påvirkning på landskabet, specielt i nattesituationen, hvor området vil stå oplyst op mod de delvist mørklagte kyststrækninger. Det antages, at lyset kun vil kunne ses i tåge og mørke. Der er udarbejdet visualiseringer for henholdsvis en nat- og en tågesituation, hvor havneudvidelsen visualiseres med gadebelysning og lysmarkering på skorstenene. Fotografierne benyttet til nat- og tågevisualisering bearbejdes i Photoshop for at gengive de to scenarier - se figur 8. Belysningen på havneområdet vil have en påvirkning på landskabet, specielt i nattesituationen, hvor området vil stå oplyst op mod de delvist mørklagte kyststrækninger. Det antages, at lyset kun vil kunne ses i tåge og mørke. Der er udarbejdet visualiseringer for henholdsvis en nat og en tågesituation, hvor havneudvidelsen visualiseres med gadebelysning og lysmarkering på skorstenene. Der er jf. Bestemmelser om Luftfartshindringer (BL 3-10) krav om en sikkerhedsafmærkning med markeringslys af høje bygningselementer, som omfatter havneudvidelsens planlagte skorstene med højde på m. For skorstene mellem 75 og 80 m højde skal luftfartsmyndigheden (Trafik- og Byggestyrelsen) i forbindelse med det konkrete projekt afgøre, hvorvidt skorstene skal afmærkes med hensyn til flysikkerheden. Da projektet stadig er i planlægningsfasen, er der fra Trafikstyrelsens side endnu ikke taget endelig stilling til, hvilke afmærkningskrav, der stilles til skorstene på havnen. Det antages, at lyset kun vil kunne ses i tåge og mørke, og der er derfor udarbejdet visualiseringer for vejrscenarier med henholdsvis nat og tåge, hvor lysafmærkninger vises. Lysmarkeringen på skorstene er gengivet med rødt toplys 3 m under skorstenes toppunkt samt på mellemniveau (på skorstenenes midte). Dertil er der vist en grøn markeringslys i fyr ved havnens nordvestlige molehoved samt lys fra gadebelysning langs de større veje på havneudvidelsen, hvor gadelygter placeres med 25 m s mellemrum. Det skal bemærkes, at der ikke findes tekniske redskaber til rådighed, der kan give præcise billeder på synligheden af lysmarkeringer. Lysstyrken på markeringslysene er derfor svær - hvis ikke umulig - at gengive præcist. Størrelsen på lysene er i visualiseringerne derfor for både tåge- og natvisualiseringerne skaleret op for at sikre synlighed og tydelighed. Gengivelsen af lysene i visualiseringerne skal i forlængelse af dette kun ses som vejledende og for at give en indikation af, hvordan lysmønsteret opleves. Figur 8: Eksempel på nat- og tågevisualisering lavet i Photoshop ud fra samme foto (øverst) 8

9 RUMLIG-VISUEL ANALYSE AF LANDSKABET Skalaen i landskabet vurderes som middel, da den oprindelige store skala på Masnedø med de åbne marker på den simple moræneø, er blevet delvist opdelt gennem Brovejen og jernbanen og stedvis bymæssig bebyggelse. Ved Ore brydes den store skala af beboelsen langs Orevej. Den rumlige afgrænsning vurderes som transparent afgrænset. Mange steder er der fortsat mulighed for lange kig over marker og havet og til naboøerne, men i nogle retninger blokeres udsynet af tekniske anlæg og bebyggelse. Den sydlige ende af Brovejen er hævet over landskabet og giver god udsigt over øens sydspids, den gamle havn og Storstrømsbroen. Kompleksiteten er sammensat af forskelligartede landskabselementer i form af landbrugsland, beplantning og alleer, få fritliggende bygninger, parcelhus- og sommerhuskvarterer, havne og andre tekniske anlæg. Masnedøs oprindelige bebyggelsesstruktur med den centrale gård i midten af øen og de omkringliggende åbne marker er blevet tilsidesat af den moderne infrastruktur. Kun få diger og levende hegn er bevaret. Etablering af industri og bymæssig bebyggelse nær havne og infrastruktur tager i et vist omfang hensyn til bevarelsen af det åbne land. Samlet vurderes der dog at være en svag struktur. LANDSKABSKARAKTER Landskabet på Masnedø er karakteriseret ved at være en forholdsvis flad moræneø i Storstrømmen med åbne marker omkring hovedgården på midten af øen og lange kig ud over havet. Nordligt herfor, på Sjælland, omkring det gamle færgeleje Masnedsund, er skråningen mod havet lidt mere udpræget. De historiske strukturer i landskabet sløres af jernbanen og Brovejen, som udgør markante menneskeskabte elementer, og som deler Masnedø midt over. Desuden tilføjer de visuel uro og støj til et oprindelig roligt og stille område. Bymæssig bebyggelse samler sig på Sjællandssiden samt i Masnedøs nordlige ende, langs banen og nær den historiske havn på øens sydspids og tæller flere bevaringsværdige huse. På øens vestkyst findes et fort fra 1910 erne. På det nordvestlige Masnedø og langs Sjællands kyst øst for broen findes et kontrasterende delområde, der præges af havn, industri og andre tekniske landskabselementer. Dette område sætter et markant teknisk præg på landskabet og står i væsentlig kontrast til omgivelserne. Dele af dette område er kunstig skabt ved landindvinding. Området fremstår på mange måder stille og visuelt roligt. Omkring havnen og industriområdet forekommer der dog erhvervsmæssige aktiviteter og langs Brovejen og jernbanen samt Orevej passerer med jævne mellemrum biler. Dette fører til visuel uro og støj. Samlet set vurderes området på denne baggrund som visuelt middel roligt. 9

10 VISUEL PÅVIRKNING FRA TEKNISKE ANLÆG Tekniske anlæg, herunder havneudvidelser, har en stor visuel indflydelse på omgivelserne og vil ofte kunne ses på stor afstand. Påvirkningen af omgivelserne vil gradvist aftage i forhold til afstanden. For at kunne systematisere analysen af de landskabelige konsekvenser af havneudvidelsen baseret på hvilken afstand anlægget betragtes fra, inddeles omgivelserne omkring projektområdet i tre afstandszoner (se figur 7). Nærzonen (0-4,5 km) Mellemzonen (4,5-13 km) Fjernzonen (13-19 km) I hvor høj grad anlægget påvirker omgivelserne visuelt vil være forskellig for hver af de tre afstandszoner. Definitionerne af de enkelte zoner er beskrevet nærmere nedenfor. Synligheden af anlægget afhænger ud over afstanden af forskellige kontekstafhængige forhold. Topografien i det omkringliggende landskab samt det landskabelige samspil med landskabselementer eller andre tekniske anlæg har stor indflydelse på om anlægget vurderes at have stor visuel påvirkning på omgivelserne. Nærzonen: Nærzonen defineres som det område, hvor havneudvidesen er et dominerende element i landskabsbilledet, og hvor proportionerne tydeligt overgår andre landskabselementer. Anlægget opfattes som værende tæt på, har stor visuel dominans og virker overvældende i sin størrelse. Bebyggelsen vil fremstå kompakt og være let aflæselig. I nærzonen har sigtbarheden en meget lille betydning. Mellemzonen: Mellemzonen defineres som det område, hvor havneudvidelsen er et markant element i landskabet, men det skalamæsigt er i balance med omkringliggende landskabselementer. I mellemzonen vil størrelsen på bebyggelsen være svær at opfatte, da det er svært at vurdere afstande. Bevoksning og terræn er afgørende for, om anlægget er synligt. Sigtbarheden spiller en stor rolle. Fjernzonen: Fjernzonen defineres som det område, hvor havneudvidelsens indflydelse på den samlede landskabsoplevelse er begrænset. Anlægget er fortsat synlig i landskabet, men andre landskabselementer fremstår mere dominerende. I fjernzonen er enkeltelementer svære at skelne fra hinanden, og bebyggelsen vil visuelt virke som et bånd i horisonten. I fjernzonen spiller terrænet og sigtbarheden en afgørende rolle. Visualiseringerne er udført fra fotostandpunkter i nærzonen, hvor anlægget vil være maksimalt synligt. Orehoved (fotostandpunkt 1) ligger på grænsen mellem nær- og mellemzonen. På baggrund af en vurdering af anlæggets udbredelse, højderne på bygningerne samt det omkringliggende landskab, vurderes det at anlægget kun i begrænset omfang vil have påvirkning på landskabet i fjernzonen. Der er derfor ikke udført visualiseringer fra denne afstand. DEFINITIONER I VURDERING For at kunne sammenligne den visuelle påvirkning af landskabet fra de forskellige fotostandpunkter anvendes en række definitioner anført i tabel 2, som benyttes som udgangspunkt for vurderingen. Vurderingerne af påvirkningsgraden anføres ved hvert enkelt fotostandpunkt, og der samles op og konkluderes samlet i konklusionafsnittet efter gennemgangen af alle fotostandpunkter. nærzonen 0-4,5 km mellemzonen 4,5-13 km fjernzonen km Figur 7: Illustration af afstandszonerne (nær- og mellemzone) i projektområdet. Afstandszoner Nærzone Mellemzone Fjernzone Påvirkningsgrad Omfattende / moderat Moderat / mindre Ubetydelig 0-4,5 km 4,5-13,0 km > 13,0 km Tabel 2: Påvirkningsgrad sammenholdt med afstandszoner 10

11 PÅVIRKNINGSGRADER I vurderingen af den visuelle påvirkning af landskabet anvendes en række definitioner: Omfattende negative påvirkning Moderat negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning Ingen / neutral påvirkning Positiv påvirkning Tabel 2 viser påvirkningsgrader inddelt i forhold til afstandszonerne. Påvirkningsgraderne knytter sig til afstanden til anlægget, højden på anlægget og sigtbarheden. Denne kvantitative fremgang tildeler alle geografiske punkter omkring havneudvidelsen en påvirkningsgrad, der bruges som udgangspunkt i vurderingen af den samlede påvirkningsgrad. Dette udgangspunkt suppleres af en række korrigerende faktorer, der er defineret ud fra de lokale forhold, der kan have indflydelse på påvirkningsgraden. For eksempel har et geografisk punkt som udgangspunkt en meget stor påvirkningsgrad ved en afstand på 2,5 km til en anlægget. Hvis store dele af anlægget fra dette punkt er skjult bag foreksempel et landskabselement er der dog tale om en ubetydelig visuel påvirkning. Vurderingen af den visuelle påvirkning er derfor en samlet vurdering, der tager udgangspunkt i den kvantitative opdeling i zoner og suppleres af korrigerende faktorer. Vurderingerne af påvirkningsgraden for anføres ved hvert enkelt fotostandpunkt, og der konkluderes samlet efter gennemgangen af alle fotostandpunkter. KORRIGERENDE FAKTORER Havneudvidelsens karakteristika inden for følgende områder kan rykke klassifikationen af påvirkningsgraden op eller ned ud fra en samlet vurdering: a) Horisontal udbredelse i synsvinklen: - ved udbredelse på mindre end halvdelen af synsvinklen kan klassifikationen rykkes ned (også i tilfældet hvor anlægget er fuldstændigt skjult f.eks. bag et landskabselement). b) Vertikal synlighed: - hvis hele havneudvidelsen ikke er synlig (f.eks. fuldstændigt skjult bag landskabselement) rykker klassifikationen til laveste påvirkningsgrad (ubetydelig påvirkningsgrad). - ved delvis synlighed af havneudvidelsen i nærzonen og mellemzonen kan klassifikationen rykkes ned afhængigt af graden af synlighed. c) Komposition af bebyggelsesmønster - graden af tæthed/åbenhed i bebyggelsesmønsteret - graden af lethed i aflæsningen af bebyggelsesmønsteret d) Samspil med fysiske kontekst: - samspil med landskabet, kulturlandskabet, kulturminder, særlige herlighedsværdier, bebyggelser og tekniske anlæg. Landskabets grad af robusthed/sårbarhed kan påvirke at klassifikationen rykkes op eller ned. 11

12 BADEVEJ / SØVEJ / DRONE A Eksisterende forhold Kamera (meter over havet): 100 m Nuværende forhold set fra drone fra standpunkt A -Badevej/Søvej. Oversigtsbillede 12

13 BADEVEJ / SØVEJ / DRONE A Visualisering af havneudvidelsen Kamera (meter over havet): 100 m Visualisering set fra drone fra standpunkt A - Badevej/Søvej. Oversigtsbillede 13

14 ORE STRAND / DRONE B Eksisterende forhold Kamera (meter over havet): 100 m Nuværende forhold set fra drone fra standpunkt B - Ore Strand Oversigtsbillede 14

15 ORE STRAND / DRONE B Visualisering af havneudvidelsen Kamera (meter over havet): 100 m Visualisering set fra drone fra standpunkt B - Ore Strand Oversigtsbillede 15

16 SUNDVEJ / DRONE C Eksisterende forhold Kamera (meter over havet): 100 m Nuværende forhold set fra drone fra standpunkt C - Sundvej Oversigtsbillede 16

17 SUNDVEJ / DRONE C Visualisering af havneudvidelsen Kamera (meter over havet): 100 m Visualisering set fra drone fra standpunkt C - Sundvej Oversigtsbillede 17

18 OREHOVED / FOTOSTANDPUNKT 1 Eksisterende forhold Kamera (meter over havet): 3 m BESKRIVELSE AF FOTOSTANDPUNKT Fotostandpunktet er beliggende på Falster ved Orehoved. Området er et offentligt tilgængeligt, rekreativt område, med udsigt mod kystlinjen ved Vordingborg og Masnedø. Grundet afstanden til Masnedø virker det tekniske landskab kun i begrænset omfang dominerende, og det falder godt ind i forhold til det bagvedliggende landskab og er i god balance med omkringliggende landskabselementer. Bebyggelsen kan anes 18 og til dels opfattes som enkeltelementer. Skalamæssigt opleves landskabet som storskalalandskab med de åbne vidder over Storstrømmen, og afstanden til den modsatte kystlinje. Landskabet ved Orehoved er ligeledes karakteriseret ved store åbne vidder. Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm

19 OREHOVED Havneudvidelse / FOTOSTANDPUNKT 1 Visualisering af havneudvidelsen Afstand til projektområdet: 4400 m Nærzone / mellemzone Kamera (meter over havet): 3 m Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm VURDERING AF PÅVIRKNING Havneudvidelsens udbredelse udgør en betydelig del af horisonten, og skærmer en del af kystlinjen ved Ore. Afstanden mellem havneudvidelsen og betragtningspunktet skaber til dels balance mellem det eksisterende landskab og bygningsvolumenerne på det nye havneareal. Proportionerne på havneudvidelsen stemmer godt overens med øvrige landskabselementer, dog på grænsen til at være dominerende. Skalamæssigt opleves det nye anlæg som værende moderat stort i storskalalandskabet. Den lille skala som boligområdet ved Ore repræsenterer opleves ikke på denne afstand. Påvirkningens væsentlighed vurderes til at være stor med moderate negative påvirkninger. 19

20 BADEVEJ / SØVEJ / FOTOSTANDPUNKT 2 Eksisterende forhold Afstand til projektområdet: 915 m Nærzone Kamera (meter over havet): 3 m BESKRIVELSE AF FOTOSTANDPUNKT Fotostandpunktet er beliggende på Badevej, hvor vejen slynger sig tæt ned forbi vandkanten. Udsigten i fotoretningen er præget af Masnedøbroen og det eksisterende havneareal på Masnedø. I baggrunden Falsters Kystlinje. De tekniske anlæg har en vis dominans i landskabet, men afstanden dertil, fra betragtningspunktet, skaber i nogen grad balance. Skalamæssigt opleves landskabet dels som storskalalandskab med de 20 åbne vidder over Storstrømmen og de tekniske anlæg, dels forholder landskabet langs kysten sig til den bagvedliggende bebyggelse, der er karakteriseret ved lavt byggeri i lille skala. Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm

21 Havneudvidelse BADEVEJ / SØVEJ / FOTOSTANDPUNKT 2 Visualisering af havneudvidelsen Afstand til projektområdet: 915 m Nærzone Kamera (meter over havet): 3 m Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm VURDERING AF PÅVIRKNING Fra dette standpunkt har havneudvidelsen en stor udbredelse, hvor den dominerer en stor del af horisonten. Havneudvidelsen ligger tættere på betragtningspunktet end den eksisterende havn og virker derfor markant og som værende meget tæt på. Proportionerne overgår tydeligt øvrige elementer i det eksisterende landskab og både Storstrømsbroen og den eksisterende havn skjules bag den nye bebyggelse. Skalamæssigt opleves det nye anlæg som værende meget stort i det ellers store, åbne rum som Storstrømmen udgør. Påvirkningens væsentlighed vurderes til at være meget stor med omfattende negative påvirkninger. 21

22 ORE STRAND / FOTOSTANDPUNKT 3 Eksisterende forhold Afstand til projektområdet: 520 m Nærzone Kamera (meter over havet): 2 m BESKRIVELSE AF FOTOSTANDPUNKT Fotostandpunktet er beliggende på Ore strand ud for Ore Strand Camping. Udsigten i synsfeltet er præget af det lange kig mod Falsters Kystlinje. Yderst i fotofeltet ses Masnedø. De tekniske anlæg på Masnedø er kun i begrænset omfang synlige i netop denne synsvinkel, men ville med synsvinklen drejet mere mod øst fremstå dominerende. Skalamæssigt opleves landskabet dels som storskalalandskab med de åbne vidder 22 over Storstrømmen og de tekniske anlæg, dels forholder landskabet langs kysten sig til den bagvedliggende bebyggelse og campingpladsen, der er karakteriseret ved lavt byggeri i lille skala. Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm

23 ORE STRAND Havneudvidelse / FOTOSTANDPUNKT 3 Visualisering af havneudvidelsen Afstand til projektområdet: 520 m Nærzone Kamera (meter over havet): 2 m Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm VURDERING AF PÅVIRKNING Udbredelsen af anlægget opleves som stor fra dette fotostandpunkt, omend betragtningsvinklen, der er mere skråt ind på havneanlægget end ved fotostandpunktet på Badevej, reducerer den horisontale udbredelse. Bebyggelsen fremstår meget dominerede i landskabet, da betragtningsafstanden er kort og anlægget derfor virker som meget tæt på. øvrige elementer i det eksisterende landskab. Havneudvidelsen lægger sig i mellemgrunden i forhold til kystlinjen ved Falster, som inden for synsvinklen forsvinder helt. Proportionerne overgår markant Påvirkningens væsentlighed vurderes til at være meget stor med omfattende negative påvirkninger. Skalamæssigt opleves det nye anlæg som værende meget stort i det ellers store, åbne rum som Storstrømmen udgør. 23

24 BROVEJEN / FOTOSTANDPUNKT 4 Eksisterende forhold Afstand til projektområdet: 470 m Nærzone Kamera (meter over havet): 10 m BESKRIVELSE AF FOTOSTANDPUNKT Fotostandpunktet er beliggende på Brovejen, broen der forbinder Vordingborg med Masnedø og fra Masnedø videre til Falster via Masnedøbroen. Broen er en vigtig færdselsåre i området. Fotostandpunktet er placeret i starten af broen, på Vordingborgsiden. Udsigten domineres af det eksisterende havneanlæg i forgrunden, som man fra broen har et direkte kig ned til. Derudover er der et åbent kig ud 24 over Storstrømmen i vestlig retning. Mod højre i fotoretningen ligger boligbebyggelsen ved Ore og grønne rekreative arealer ned mod vandet. Skalamæssigt opleves landskabet dels som storskalalandskab med de åbne vidder over Storstrømmen og de tekniske anlæg, dels forholder landskabet langs kysten sig til den bagvedliggende bebyggelse og Ore Strand Camping, der er karakteriseret ved Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm lavt byggeri i lille skala. Fra broen er det dog storskalalandskabet, der dominerer.

25 BROVEJEN Havneudvidelse / FOTOSTANDPUNKT 4 Visualisering af havneudvidelsen Afstand til projektområdet: 470 m Nærzone Kamera (meter over havet): 10 m Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm VURDERING AF PÅVIRKNING Havneudvidelsens udbredelse er nogenlunde tilsvarende det eksisterende havneareal. Bygningsvolumenerne lægger sig bag det eksisterende byggeri på havnen, men fremstår volumenmæssigt dominerende på grund af afstanden samt størrelsen af bygningerne og tætheden de er placeret med. Proportionerne matcher til dels det eksisterende havneområde og storskalalandskabet anlægget er placeret i, set fra denne synsvinkel. Tætheden af bygningsmassen giver oplevelsen af, at det nye anlæg skalamæssigt er meget stort trods placeringen i storskalalandskabet. Med den delvise synlighed som korrigerende faktor vurderes påvirkningens væsentlighed til at være stor med moderate negative påvirkninger. 25

26 ORE STRAND, NAT / FOTOSTANDPUNKT 3 Eksisterende forhold Afstand til projektområdet: 520 m Nærzone Kamera (meter over havet): 2 m BESKRIVELSE AF FOTOSTANDPUNKT Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm Fotostandpunktet er beliggende på Ore Strand ud for campingpladsen. Om natten, under nuværende forhold, vil udsigten fra dette standpunkt primært påvirkes af gadebelysning og lys fra bebyggelsen Ore samt fra det eksisterende havneområde og industri øst for standpunktet. Udsigten over vandet i den viste synsvinkel vil kun i begrænset omfang være påvirket af belysning. Falsters kystlinje henligger delvis mørklagt om natten. 26

27 ORE STRAND, NAT / FOTOSTANDPUNKT 3 Visualisering af havneudvidelsen Afstand til projektområdet: 520 m Nærzone Kamera (meter over havet): 2 m Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm VURDERING AF PÅVIRKNING Fra dette standpunktet har den nye havneudvidelse i dagslys stor visuel påvirkning med en stor udbredelsen og kompakthed i synsvinklen. I nattesituationen, vil belysningen på haveområdet fremhæve bebyggelsen på havneudvidelsen, som vil stå i stor kontrast til mørket ud over Storstrømmen. Lysmarkering på skorstenene og på molen vil fremstå markante, men vil ikke i samme grad som vejbelysningen virke dominerende i udsigten. Samlet set vurderes belysningen at have en markant visuel påvirkning i nattesituationen. Det uforstyrrede kig ud over Storstrømmen begrænses af byggeriet på havnen, og storskalalandskabet, der under de nuværende forhold også fornemmes om natten opleves betydeligt reduceret. Da Falsters kystlinje kun i begrænset omfang vil være synlig, vil havneudvidelsen i et vist omfang opleves som baggrund i synsfeltet og dybdefornemmelsen derfor reduceres. Skalamæssigt opleves det nye anlæg som værende meget stort i det ellers store, åbne rum som Storstrømmen udgør. Påvirkningens væsentlighed vurderes til at være meget stor med omfattende negative påvirkninger. 27

28 ORE STRAND, TÅGE / FOTOSTANDPUNKT 3 Eksisterende forhold Afstand til projektområdet: 520 m Nærzone Kamera (meter over havet): 2 m BESKRIVELSE AF FOTOSTANDPUNKT Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm Fotostandpunktet er beliggende på Ore Strand ud for campingpladsen. I tåget vejr, under nuværende forhold, vil udsigten fra dette standpunkt kun i begrænset grad være påvirket af gadebelysning og lys fra bebyggelsen i Ore og i industribyggeriet. Udsigten over vandet i den viste synsvinkel vil kun i begrænset omfang være påvirket af belysning. Falsters kystlinje henligger delvis skjult i tågen. 28

29 ORE STRAND, TÅGE / FOTOSTANDPUNKT 3 Visualisering af havneudvidelsen Afstand til projektområdet: 520 m Nærzone Kamera (meter over havet): 2 m Anbefalet betragtningsafstand: 30 cm VURDERING AF PÅVIRKNING Fra dette standpunktet har den nye havneudvidelse i dagslys stor visuel påvirkning med en stor udbredelsen og kompakthed i synsvinklen. I tåget vejr vil belysningen på haveområdet kun i begrænset omfang påvirke udsigten. Lysmarkeringerne på mole og skorstene vil være markante, men på grund af deres antal og størrelse kun i begrænset omfang virke dominerende. Tågen mindsker synligheden af bebyggelsen på havneområdet, som fremstår mindre dominerende under forhold med god sigtbarhed. Skalaen i landskabet opleves betydeligt reduceret på grund af den begrænsede synlighed. Da Falsters kystlinje kun i meget begrænset omfang vil være synlig, vil havneudvidelsen i et vist omfang opleves som baggrund i synsfeltet og dybdefornemmelsen derfor reduceres. Skalamæssigt opleves det nye anlæg som værende stort i det begrænset, åbne landskab. Påvirkningens væsentlighed vurderes til at være stor med moderate negative påvirkninger. 29

30 SYNLIGHEDSANALYSE Der er udført en synlighedsanalyse for at give et overblik over, hvilke områder havneudvidelsen vil være synlig fra, og dermed have en påvirkning på det omkringliggende landskab. Fotostandpunkterne, hvorfra havneudvidelsens påvirkning af landskabet er vurderet i visualiseringsrapporten, er alle beliggende ved kysten, og synligheden af anlægget derfor kun påvirket af afstanden. Visibilitet Silo (10x10x45 m) Silo synlig Opfyldningsområder Længere inde på land, hvor også topografi, beplantning, byggeri og andet kan have indflydelse på synligheden af anlægget vil påvirkningensgraden være mindre eller anlægget vil være helt skjult. Synlighedsanalysen vist i figur 9 og 10 viser synligheden af henholdsvis en silo og en bebyggelsesmasse med en højde på hhv 45 m/25 m. Den samlede bebyggelse er derfor ikke reflekteret i synlighedsanalysen, hvorfor denne kun kan anvendes til at give en indikation af, hvilke områder havneudvidelsen vil være synlig fra. Synlighedsanalysen er baseret på nedenstående analyseparametre og datagrundlag: Visibilitet Bygninger, 25 m Bygninger synlige Opfyldningsområder Analysen er baseret på den nye højdemodel i 0,4 meter opløsning. Analysen er baseret på overflademodellen, hvor bygninger, vegetation mv. er medtaget. Analysen er lavet ud fra 8 punkter placeret på hjørner og midt på siderne af bygningselementerne. Hvis blot ét punkt er synligt fra en given position i terrænet markeres positionen som anlæg synlig. Analysen er udført med reference til øjenhøjde for en stående person (svarende til at der lagt 1,7 meter til terrænpunkter inden de analyseres for synlighed) Analysen er udført med korrektion for jordens krumning Der tages ikke højde for graden af synlighed i kortlægningen. Markeringen er derfor ikke gradueret i forhold til om anlægget er fuldt synligt eller kun i meget begrænset omfang synligt. Analysen viser udelukkende om anlægget fra et givet punkt er synligt eller ej. 30 Figur 9: Synlighedsanalyse, silo 45 m højde, placeret på havneudvidelsen. Gule markeringer angiver hvor anlægget er synligt Figur 10: Synlighedsanalyse, bygninger 25 m højde, placeret på havneudvidelsen. Gule markeringer angiver hvor anlægget er synligt

31 KONKLUSION Kortfattet konklusion Skalamæssigt opleves det nye anlæg som værende moderat stort til stort i forhold til det eksisterende landskab. Påvirkningens væsentlighed vurderes til at være stor til meget stor med moderate til væsentlige negative påvirkninger for de fire udvalgte fotostandpunkter. Alle fotostandpunkter er placeret inden for nær- og mellemzonen, hvorfor denne påvirkningsgrad vil være forventelig, baseret på udbredelsen og tætheden af bebyggelsen/havneudvidelsen. I kraft af områdets nuværende karakter af i høj grad at være et teknisk landskab, og med karakter af storskalalandskab med en markant kystprofil, vurderes det, at landskabet omkring det udpegede projektområde kan bære havneudvidelsen med afværgeforanstaltninger som beskrevet nedenfor. Uddybet konklusion Udvidelsen vil føre til at kontrasten mellem det oprindelige landbrugslandskab og havneområdet, som allerede i dag vurderes som en væsentlig påvirkning, bliver endnu mere markant. Den største påvirkning af landskabet skyldes dog, at landskabet bliver fysisk ændret gennem udvidelsen af havnen, og de tilknyttede nye erhvervsbygninger og anlæg vil udgøre permanente markante tekniske landskabselementer. Påvirkningsgraden af landskabet mindskes ved, at projektet udføres på den del af Masnedø, der i forvejen står i stærk kontrast til det kulturhistoriske landskab. Desuden spærrer jernbanedæmningen også under eksisterende forhold for udsynet fra de landskabsmæssig mest karakteristiske dele af øen til projektområdet. Denne påvirkning øges yderligere af de til dels store skibe, der vil ligge til kaj i perioder. De nye havnearealer vil stå i kontrast i forhold til kulturhistoriske Vordingborg og Masnedøs traditionelle flade landbrugslandskab og blokere for det frie udsyn til havet og præge kystens udtryk set fra havet og fra naboøerne. Om natten vil belysning fra de nye havnearealer føre til lysforurening, og fremhæve bebyggelsen på havnen. Driftsaktiviteter på havnen og trafik til og fra havnen på land og hav, aktiviteter som lastning og losning og kørsel med entreprenørmaskiner, og værkstedsaktiviteter vil føre til visuelle forstyrrelser af landskabet. Af karakter kan disse sammenlignes med forstyrrelser fra driftsaktiviteterne fra den eksisterende havn, men de vil være af øget grad og omfang. På baggrund af ovenstående vurderes det samlet set, at landskabet i forvejen er væsentlig påvirket af havneområdet, og at denne påvirkning vil øges yderligere gennem projektet. Havneudvidelsen vil medføre visuelle forstyrrelser under både anlæg og drift. Kumulative effekter Udviklingstendenserne på øen peger på et øget pres på landskabet. Ud over erhvervsudviklingen omkring havnen rummer de kommunale planer for byområderne mulighed for en mere sammensat og lukket bebyggelse. En ny Storstrømsforbindelse bestående af en kombineret bil- og jernbanebroforbindelse med gang- og cykelsti, der også krydser Masnedø, vil desuden have stor påvirkning af landskabet. VVM-vurderingen for denne konkluderer, at landskabet på Masnedø vil blive væsentligt fragmenteret og endnu mere karakteriseret af store menneskeskabte strukturer i form af den nye jernbanedæmning i forhold til det eksisterende landskab. Da begge projekter udgør en væsentlig påvirkning, der tilfører nye markante tekniske landskabselementer til øen, vil der være en kumulativ effekt mellem de to projekter i forhold til virkningen på landskabet. Det vurderes at den kumulative effekt af projekterne vil være væsentlig, både i forhold til fragmenteringen af oplevelsen af landskabet og skalamæssigt i forhold til indplaceringen af flere skalamæssigt store anlæg i landskabet. Afværgeforanstaltninger Til reduktion af lysgener fra projektområdets aktiviteter er det indarbejdet i lokalplanen, at lyskilder placeres, så de ikke påvirker lysfølsomme bolig- og vejområder. Projektets landskabelige påvirkninger er nedbragt ved at optimere den nye kystlinje i relation til eksisterende forhold. Den landskabelige placeringen er i øvrigt valgt med det udgangspunkt, at omgivelserne allerede er påvirket af bebyggelse og mindre følsom overfor større bygningsværker, og at havneaktiviteten ville være af endnu større landskabelig påvirkning, hvis den blev placeret andre steder i Vordingborg kommune. Med hensyn til områdets visuelle udtryk indeholder lokalplanen retningslinjer, der kræver en arkitektonisk tilpasning af ny bebyggelse til den eksisterende, der begrænser skilte på facadebeklædningen, og der kræver orden på de ikke bebyggede arealer. Desuden må de yderst beliggende (mod havet) arealer af planområdet ikke bebygges. For at mindske den visuelle påvirkning kan der indføres aftrappende bygningshøjder fra øst mod vest, således at de højeste bygninger placeres længst mod øst i planområdet. Dette ville dels mindske den visuelle påvirkning og dels skabe en lettere aflæselig af komposition i bebyggelsen, der samtidig vil skabe en overgang mod de udstrakte horisontale linjer i landskabet omkring Storstrømmen. Fotostandpunkt Fotostandpunkt nummer Påvirkningens væsentlighed Orehoved 1 Moderat negativ påvirkning Badevej 2 Omfattende negativ påvirkning Der kan ligeledes arbejdes med beplantningsbælter langs havnens afgrænsning mod syd og vest. Derved kan en del af bebyggelsens nederste etager skjules og den skalamæssige forskel til landskabet, som bygningsvolumenerne fremstår med, kan mindskes. Ore Strand 3 Omfattende negativ påvirkning Ore Strand - nat 3 Omfattende negativ påvirkning Ore Strand - tåge 3 Moderat negativ påvirkning Brovejen 4 Moderat negativ påvirkning Tabel 3: Vurdering af påvirkninger 31