Substantiv+ Substantiv-sammensætninger på moderne Italiensk, I. del. lørn Korzen. Aflednings- og verbalsammensætninger

Transkript

1 Nummer 61 Juni 1979 lørn Korzen Substantiv+ Substantiv-sammensætninger på moderne Italiensk, I. del Aflednings- og verbalsammensætninger Romansk Institut Københavns Universitet Njalsgade Kbh. S Gebyr 5,00 kr.

2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING side 5 AFLEDNINGSSAMMENSÆTNINGER side 9 a) Præpositiver side 12 b) Postpositiver side 19 VERBALSAMMENSÆTNINGER side 26 a) Subst antiv + [verbal + objekt]... side 27 b) Verbalsubstantiv + objekt side 29 c) Verbalsubstantiv + subjekt side 31 d) Substantiv + [præfix + rod]... side 33 NOTER side 42 EKSEMPELBIBLIOGRAFI OG FORKORTELSER... side 47

3 INDLEDNING. 5 Inden for de sammensatte substantiver på moderne italiensk synes især sammensæt ninger af typen substantiv + substantiv at befinde sig i en vigtig udvikling, ikke mindst under påvirkning f ra de germanske sprog og fransk. Til trods herfor er en undersøgelse, der tager behørigt højde for de seneste typer af nydannelser, hidtil stort set ikke- eksisterende i den italienske lingvistik, og visse af de grupper af substantiv + substantiv-sammensætninger, jeg skal definere, er omtrent uudforskede. For at nærme mig stoffet har jeg derfor fundet det nødvendigt på basis af et tilstrækkeligt stort og aktuelt eksempelmateriale (et korpus bestående af ca eksempler fra aviser, ugeblade, fagog skønlitteratur - stort set f ra efter 194 5: de enkelte undtagelser herfra vil blive fremhævet) at foretage en foreløbig inddeling og grov gruppering. - Med undtagelse af "afledningssammensætningerne" har jeg inden for de enkelte grupper foretaget en generativtransformationel anal yse (1) for at fastslå det italienske sprogs "competence", hvorefter der følger en mere deskriptivt anlagt undersøgelse for nærmere at præcisere sprogets faktiske "performance". - Ud over en ganske kort teoretisk oversigt vil jeg kun i forbindelse med enkelte eksempler inddrage det diakrone aspekt, idet jeg mener det af plads- og omfangshensyn bør henlægges til et særskilt arbejde (2). Resumerende kan man dog sige, at der m.h.t. de nydannelser, jeg skal koncentrere mig om, er tale om et fænomen, der har fået et væsentligt opsving og først vundet endelig indpas i italiensk efter 1945, ved et sammenstød mellem et meget traditionsrigt og litterært præget sprog og nye tendenser i især angelsaksisk sprogbrug - af og til formidlet fra fransk, der muligvis ofte har ligget under for den samme påvirkning og t endens. Der er således tale om et fænomen, der for mange af typernes vedkommende stadig opfattes "fremmed" for italiensk, og det er tydeligt, at visse stilarter er stærkere påvirkede end andre: således f.eks. journalistikken og den højere faglit terære stil, hvorimod f. eks. skønlitteraturen som helhed er mindre påvirket (dog skal bemær kes, at mange skønlitterære italienske forfattere samtidig er eller har været journalister, hvilket tydeligvis præger deres skønlitterære arbejder). Jeg henviser

4 6 til eksempelkilderne, angivet eft er hvert eksempel. Talesproget udviser generelt få eksempler på substantiv + substantiv- sammensætninger, dog med undtagelse af visse "afledningssammensætninger" (gruppe B), og tilsvarende følgelig litteratur, der ønsker at gengive talesprog. _ En nærmere stilistisk redegørelse og systematisering vil imidlertid føre for vidt på dette sted, og konkluderende skal siges, at dette arbejde tager sigte på at undersøge sprogets generelle muligheder, der ikke alle udnyttes med samme frekvens eller lige hyppigt i de forskellige stillag. Ved en substantiv + substantiv- sammensætning vil jeg i det følgende forstå en fusion af to i forvejen uafhængigt eksisterende substantiver uden brug af side- eller underordnende elementer, hvorved der opnås en syntaktisk og semantisk enhed (3). - At der er tale om i forhold til konteksten syntaktiske enheder, betyder bl.a., at evt. attributive størrelser lægger sig til hele udtrykket, f. eks.: 1. servendosi in tale caso di studenti- cavia stranieri. (Pasin. 143), hvor stranieri' lægger sig til hele udtrykket studenti-cavia', og +'studenti stranieri cavia ' er ikke mulig. Ligeledes får ' studenti- cavia e stranieri ' en anden betydning ( ' stranieri ' substantiv), hvilket viser dels, at cavia ' ikke står sidestillet med et attributivt adjektiv, dels at sammensætningen studenti- cavia' er udelelig; endelig er +' cavia- studenti ' ikke mulig, idet ordenen i disse nydannelser fast er determinatum + determinans. Enheden betyder også obligatorisk gentagelse af et evt. fællesled: 2. e la ricerca delle ~arole - chiave e frasi- chiave, e dei loro contesti (Pasin. ~5), hvorimod "la ricerca delle parole e frasi- chiave" ville få en anden betydning (4). En grov inddeling af det samlede materiale kunne se således ud: A: Egentlige sammensætninger: nye leksemer indgået i sproget med en fast semantisk betydning, eks. ' porcospino', ' cavolfiore ' B: Afledningssammensætninger: sammensætninger med visse gennemgående substantiver som første- led ( "præfix- tenderende" ) og andetled ( "suffix-tenderende" ), eks. ' tipo esame', parola- chiave ' c: Verbalsammensætninger: bl. a. sammensætninger hvis andet-led i sig selv er en sammensætning eller afledning, enten verbal+ob- jekt eller præfix+rod, som kan karakteriseres ved et semantisk verbalt indhold, eks. ' giubbotto salvagente ', ' impianti antifurto ' D: Lejlighedsvise "ad-hoc" sammensætninger, som generelt dækker de sammensætninger der ikke omfattes af gruppe A- C. Ud over af mit eget eksempelmateriale har jeg til denne inddeling ladet mig inspirere bl.a. af Jean Dubois ' skelnen mellem "le mot compose propr ement dit" (her gruppe A) og sammensætninger med ' cle ', ' pilote, modele ' som andet- led på fransk (her gruppe B) (5) og Mario Medici ' s betegnelse "i prepositivi" af første led i typen ' formato cartolina', ' stile impero ' etc. (6), siden videreført af Tullio De Mauro, som sammenligner med typen ' problema base' og ' parola chiave ' (7). Dubois ' skelnen er fulgt op af bl.a. Flor~ca Dimitrescu (8) og Anca Giurescu (9), som begge desuden bygger på Iorgu Iordan (10). - Andre Martinet definerer endvidere et "syntem" (her svarende til "egentlige sammensætninger", gruppe A) som "des complexes qui se comportent, en ce qui concerne leur combinabilite syntaxique, en tous points comme des monemes uniques, c' est- a- dire qu ' i ls entrent dans les roernes combinaisons que les monemes d'une classe donnee et qu ' aucun des elements qui les composent n ' est susceptible de recevoir une determination particuliere" (11), hvorimod Knud Togeby finder det vanskeligt at skelne klart mellem et ord, sammensat af leksemer fra samme "niveau",og en ord- gruppe (12). Endelig skelner Martinet (13) mellem "endocentriske" afledninger og sammensætninger (som ikke medfører ændringer i det semantiske eller syntaktiske forhold til konteksten, eks. 'casa'-'casetta, strada- autostrada ' ) og "exocentriske" afledninger og sammensætninger (hvor dette forhold ændres, eks. ' lava'-'lavatura', ' borsa ' - ' tagliaborsa ). Ingen af de nævnte lingvister - eller i øvrigt andre, jeg har kunnet undersøge - skelner dog explicit i substantiv + substantivsammensætningerne mellem gruppe A, C og D, til trods for at de er uhyre forskellige såvel i deres syntaktiske muligheder som i deres basisstrukturer og t ransformationelle dannelser. Generelt kan sammensætninger i deres opbygning (dvs. indadtil) opdeles i "syntaktiske enheder" (når sammensætningen sker ved generelt gældende syntaktiske regler på sproget, f. eks. ' pomodoro'< ' porno di oro ' ) og "asyntaktiske enheder" (i modsat tilfælde, f.eks. 7

5 8 'cavolfiore'< ' cavolo ' + 'fiore ' ). Da sammenstilling af to substantiver uden forbinderled er unormal for italiensk syntaktisk tradition, vil det i denne fremstilling dreje sig om asyntaktiske sammensætninger (med undtagelse af sammensætningerne i gruppe C bestående af substantiv+verbal+objekt ~ > subjekt+verbal+objekt), og der vil ikke vise sig problemer m. h. t. at skelne fra en syntaktisk ordgruppe. Diakronisk er der i reglen tale om, at en sammensætning opstår i sproget som en lejlighedsvis "ad-hoc" sammensætning (gruppe D) (evt. verbalsammensætning, gruppe C), som derefter kan ses at befæste sin position som egentlig sammensætning (A) og opfattes som et almindeligt leksem; i de tilfælde, sammensætningens førsteeller andet- led er et af de af gruppe B omfattede, vil man kunne tale om en afledning/afledningssammensætning. I visse tilfælde kan udviklingen dog springe et eller flere led over' bl.a. hv0r der er tale om påvirkning fra andre sprog, cfr. f. eks. ' portafinestra' af fransk ' porte- fenetre ' : 3. I banditi hanno rotto il vetro di una porta- finestra (Stampa sera, ). Den sædvanlige diakrone udvikling kan skildres således (N substantiv): nomen, 9 ret godt behandlet, f.eks. sammensætninger med capo', såvel ' capo ' + N 2 (typen 'capocuoco ', 'capocuoca', ' capicuochi '/'capocuochi ' ) som N 1 +'capo' (typen 'il commisario capo' (Gadda 106), "l ' ispettrice capo della polizia femminile" (Oggi ,66), ' i bidelli capi' (Fochi 156)), hvorfor de ikke vil blive behandlet nærmere her. Af praktiske og omfangsmæssige årsager vil det samlede materiale blive opdelt, således at de følgende sider vil koncentrere sig om grupperne B og C, hvorimod "ad-hoc"-sammensætningerne vil blive emnet for en selvstændig artikel, der vil følge i den nærmeste fremtid. GRUPPE B. AFLEDNINGSSAMMENSÆTNINGER. Denne gruppe opdeles i to typer: a) sammensætninger, hvor førstele~det er et fast tilbagevendende substantiv (f. eks. tipo esame', 'tipo rudere ' ) ;?) sammensætninger, hvor andet- leddet er et fast tilbagevendende substantiv (f.eks. ' parola-chiave ', ' frase- chiave'). Lingvister har ofte diskuteret terminologien omkring disse faste leksemer, idet det er tydeligt at sammensætningerne er af en særlig karakter. Sml.: 4. la parola- rima diventa parola-immagine (Garz.stor. II,42) 5. La parola- chiave di quei suoi sproloqui notturni rimane "corragio" (Pasin.115). I gruppe D står substantiverne med eller uqen tankestreg, men er stort set aldrig skrevet sammen i et ord (14); i gruppe C er substantiverne sjældent skrevet sammen overhovedet, i gruppe B (inden for "postpositiverne") er langt det hyppigste sammenskrivning med tankesteg, hvorimod de to substant iver i gruppe A oftest skrives i et ord. Dette er dog ikke noget sikkert kriterium (15). Da jeg har ønsket at undersøge de seneste nydannelser i italiensk, vil jeg i det følgende se helt bort fra den i leksika " opslagbare" gruppe A, som også af andre lingvister er ganske godt undersøgt (16), og helt hellige mig grupperne B, C og D. Visse andre faste sammensætninger er ligeledes på nuværende tidspunkt Hvor begge sammensætningernes andet-led i eks. 4 ( ' rima' og ' immagine ' ) har bevaret deres fulde semantiske værdi (her understreget af at de anvendes modsætningsvist), er dette ikke tilfældet med 'chiave ' i eks. 5. Denne forskel ytrer sig også morfologisk i sammensætningernes pluralisformer: 6. spesso sono spreguidicatamente parole-rime (Binni, i ntr. CXVII) 7; Borbottava frasi con parole-chiave come Aziendale, Fattuario (Pas in. 20). Fælles for de to typer (a og b) er, at der fast indgår et mindre antal leksemer som henh. første- og andet-led, at disse leksemer i større eller mindre grad har mistet deres oprindelige betydning (eller den semantiske svækkelse er i hvert fald betragtelig), samt at de i sammensætninger altid anvendes i singularis. Det synes mest opportunt at behandle de to grupper parallelt m. h.t. termino-

6 10 logi og analyse, og i modsætning til f.eks. France Fochi (17), som i typen ' tipo studie' taler om en "preposizionazione" af tipo', hvorimod 'tipo' i 'parola tipo' (parallelt med 'parola- chiave ' ) skulle være "aggettivato" (hvilket jeg dog ikke er uenig i), vil jeg selv foreslå flg. metode for fælles analyse og sammenligning (18): Et ord opdeles normalt (hvor det ikke drejer sig om en ubøjelig partikel) i stamme + flexiv, F, hvor stammen kan være en usammensat rod, R, en sammensat red, R+R, eller en rod afledt med derivativ eller affix, A: R+A. I sidste tilfælde er resultatet (R+A)F. Traditionelt opdeles affixerne i præfixer, P, og suffixer, s, således at vi får enten (P+R)F, eks. (pre- + esam- )e - > 'preesame', eller (R+S)F, eks. (parol- + -acci)a - > ' parolaccia'. Til de traditionelle præfixer hører a-, bi-, con-, in-, per-, pre-, rietc.etc. og til de traditionelle suffixer -ett-, - ell-, -as~r-, - on-, -in-, - abil-, - ol-, -os-, - enz- atc.etc., alle af latinsk oprindelse. På moderne italiensk er disse affixer - dels p.g. a. en teknologisk udvikling, dels ved påvirkning fra andre sprog _ blevet tilføjet andre, af præfixer bl.a. aero-, auto-, cine(ma)-, elettro-, fono-, moto- og radio-, og af suffixer bl.a. -col-, - cratic-, - die-, - fer-, -fic-, -fil-, - genic-, -grafic-, -logicog - tecnic-. Da disse morfologisk og syntaktisk til fulde opfører sig som de :førstnævnte "traditionelle" typer, kan det ikke synes uberettiget også at benævne dem "præ-" og 11 suffixer", men Bruno Migliorini - og siden andre med hsm - har her vaj.gt betegnelserne henh. "præfixoid" og "suffixoid" (19). Det karakteristiske ved såvel affixer som "affixoider" er, at de knytter sig til i forvejen uafhængigt eksist erende rødder, at de i sig selv er uforanderlige (ubøjelige L at de ikke selv kan forekomme isoleret (med u.,dtagelse af visse præfixoider, der i denne forkortede form forekommer substantivisk på moderne italiensk, eks. 'auto', ' moto, ' radio ' ), at der således er tale om et underordningsforhold: A underordnet R, samt at de tillader de sædvanlige flexiv- og bøjningsmønstre efter formlen (R+A)F (20). semantisk kan siges, at visse af affixoiderne har et stærkere betydningsindhold end affixerne og kan som følge deraf være mindre "frie" i deres anvendelsesmuligheder. Affiniteten med sammensætningerne i gruppe B er evident. Også her er der tale om en rod, R, + endnu en størrelse - lad mig kalde den et "appositiv" (21) - læggende sig hertil, samt et flexiv: (R+A)F. Det vil som før være nødvendigt at opdele appositiverne i foranstillede, "præposi ti ver", Pr: (Pr+R)F, eks. ( tipo + esam- )e - > ' tipo esame, og efterstillede, "postpositiver", Po: (R+Po)F, eks. (parcl- + chiave)a - > ' parola-chiave. (Det ses at sammensætninger med postpositiver realiseres (R+F )+Po, men det er næppe særlig væsentligt i denne forbindelse - eller for teoriens og sammenligningens berettigelse). Som for affixernes og affixoidernes vedkommende gælder, at appositiverne knytter sig til i forvejen uafhængigt eksisterende rødder, at de i sig selv er uforanderlige (ubøjelige), at de ikke eksisterer isoleret i samme anvendelse distributionelt eller semantisk (idet de har mistet deres substantiviske karakter, og der er sket en semantisk svækkelse (22)), at der er tale om et underordningsforhold: A underordnet R, samt at de tillader de sædvanlige flexivog bøjningsmønstre efter formlen (R+A )F. Semantisk kunne man tilføje, at appositiverne ofte er stærkere betydningsbærende enheder end affixerne og affixoiderne (omend visse af præpositiverne er ganske betydningstomme, se nedenfor), således at der generelt er tale om en stigende betydningsfuldhed blandt de tre grupper: affixer - affixoider - appositiver. Semantisk betragtet er hver af de tre grupper i sig selv meget heterogen, og det kan f.eks. være vanskeligt og kunstigt at opstille en fælles generativ- transformationel analyse af præpositiver henholdsvis postpositiver, såvel som en sådan analyse næppe vil kunne få en så stor distinktiv værdi som i grupperne C og D. Ganske kort vil man kunne sige, at der ved præpositiverne ofte er tale om et semantisk verbalt indhold at sammenligne med præfixerne, cfr. f.eks. "un interrogatorio tipo esame" (= "un interrogatorio che sembra un esame") og "un interrogatorio preesame" (= "un interrogatorio che precede un esame"), - og ved postpositiverne ofte et adjektivisk indhold at sammenligne med suffixerne, cfr. f. eks. "una parola-chiave" (= "una parola essenziale" ) og "una parolaccia" (= "una parola brutta" ) (23). Præ- og postpositivkonstruktioner kan endvidere ses kombineret: 8. solo per avere l ' occasione per partire in uno dei suoi discorei- fiume tipo congresso di sezione. (Rocco 32), med betydningen: "un discors o lunghissimo che sembra (adatto per) un congresso di sezione". 11

7 '- 12 a) Præpositiver. Som det vil fremgå nedenfor anvendes præpositiv-sammensætninger ofte i syntaktiske funktioner, hvor brug af determinativ generelt er udelukket eller fakultativ, og almindeligvis er det kun i enkelte præpositivers tilfælde muligt at knytte determinativ til helheden. Heri (ud over generelle distributionelle forskelle) adskiller gruppen sig fra gruppen præfix/præfixoid + rod, der kræver determinativ efter de sædvanlige regler og tendenser for substantiver, idet der sædvanligvis gælder, at et determinativ til en substantiv + substantiv- sammensætning lægger sig til førsteleddet (determinatum), hvorimod præpositiverne som nævnt har mistet deres substantiviske karakter og ikke kan tage artikel/determinativ. _ Determinativpladsen ved præpositiv-roden er ligeledes blokeret (+Pr-Det-R), hvilket er en af de væsentligste forskelle fra præpositionssyntagmets muligheder (cfr. note 18). Flg. leksemer benyttes som præpositiver: ' formato', ' genere', marca', 'misura', stile', 'tipo ', ' uso', 'via ' samt synonymer (24). M.h.t. roden er der ikke andre begrænsninger end logisk semantiske: det kan dreje sig om animeret, ikke-animeret, abstrakte og konkrete rødder samt proprier. Cfr. følgende eksempler: 9. due pezzi uno dei quali pero formato lenzuolo (Gold. 163) 10. produzioni cinematografiche genere teatre (Medici) prodotto marca Cirio (Medici) un paio di scarpe misura elefante (hørt) un albergo stile rifugio (Medici) la struttura tipo rudere del caseggiato (Levi, delitto 81) l ' acqua.. viene fuori completamente fredda, poi improvvisamente rovente e a singhiozzi uso caffe espresso (Pasin.19) rimangono le visioni lanciate via etere dalle emittenti che (Corr ,8). Det ses, at det semantiske slægtskab er stærkt, og syntaktisk er der ofte for præpositiv + rod- sammensætningen tale om en attributivisk eller prædikativisk (appositionel) funktion til et substantivisk led (man kan her sammenligne med præpositionens underordnende funktion, eks. "produzioni di teatro", sml. eks. 10) eller en verbaladverbial funktion. Cfr. flg. eksempler på synonymer: 17. Lui entra: barba lunga..., camicia modello ghigliottina 1974 (Rocco 73) 18. vedo giacche di tweed e panciotti taglio Fitzgerald. (Gold. 156) 19. i versamenti effettuati dagli abbonati a mezzo conto corrente postale. (Dom. Corr ,4) (konstruktionen 'a mezzo' + substantiv tilhører specielt det kommercielle sproglag). I mere talesprogspræget stil kan man som rod endvidere se adjektiver (samt ord fra andre ordklasser eller hele syntagmer (25)) : 20. Lui mi diede un'occhiata tipo pensosa: "Forse non l ' hai visto" disse tipo casuale. (Gasp. 34) 21. ostacoli il gatto, mia madre e tre tappeti tipo persiano (Rocco 91), men i disse tilfælde er der formodentlig tale om en underforstået gentagelse af et overordnet (eller andet) substantiv ("mi diede un ' occhiata tipo occhiata pensosa", "tre tappeti tipo tappeto persiano" etc.), hvilket forklarer adjektivets bøjningsform. P. g. a. præpositivets generelt svage betydningsindhold kan man i visse tilfælde se det udeladt, sml. 22. la TV via cavo (Moraro 44) 23. e arrivata la TV- cavo (Moraro 41), og på samme måde, når roden er et proprium, sml.: 24. gli ombrelloni di paglia tipo Caraibi (Gold. 58) 25. le mattonelle celesti e l ' ombrellone Caraibi (Gold. 60), cfr. gruppe D, "ad-hoc"- sammensætninger; i andre eksempler kan der være underforstået et "stile": 26. prima della prima guerra, senza bisogno di passaporto e con bei trenoni liberty (Pasin. 145). Det er vigtigt at bemærke, at præpositivet i overensstemmelse med sin karakter er uden determinativ. I det tilfælde, et af de nævnte!eksemer forekommer med artikel (som ikke lægger sig til hele sammensætningen), vil der formodentlig altid være tale om en "ad-hoc" sammensætning, f. eks.: 27. Vorrei un tipetto piccante, falsa magra{ preferibilmente, un tipo Sofia Loren. (Buzzati, siamo 36J 28. Se e proprio un tipo finedelmondo, ammette una biondina, puo andare anche l ' autopresentazione. (Gold ), hvor ' tipo' har fuld semantisk betydning som "type", "fyr" (cfr. "un tipo alla "). Sml. også eks. 28 med : 29. il semplice fatte di essere italiano-fine-del-mondo non funziona piu. (Gold. 76), 13

8 12 a) Præposit iver. Som det vil fremgå nedenfor anvendes præpositiv- sammensætninger ofte i syntaktiske funktioner, hvor brug af determinativ generelt er udelukket eller fakultativ, og almindeligvis er det kim i enkelte præpositivers tilfælde muligt at knytte determinativ til helheden. Heri (ud over generelle distributionelle forskelle) adskiller gruppen sig fra gruppen præfix/præfixoid + r od, der kræver determinativ efter de sædvanlige regler og tendenser for subst antiver, idet der sædvanligvis gælder, at et determinativ til en substantiv + substantiv- sammensætning lægger sig til førsteleddet (determinatum), hvorimod præpositiverne som nævnt har mistet deres substantiviske karakter og ikke kan tage art ikel/ determi na t iv. _ Determinativpladsen ved præpositiv- roden er ligeledes bloker et (+Pr - Det-R ), hvilket er en af de væsentligste forskelle fra præpositionssyntagmets muligheder (cfr. note 18). Flg. leksemer benyttes som præpositiver: ' formato', ' gener e ', marca', 'misura', stile', tipo', 'uso', ' via' samt synonymer (24). M.h.t. roden er der ikke andre begrænsninger end logisk semantiske: det kan dreje sig om animeret, ikke- animeret, abstrakte og konkrete rødder samt proprier. Cfr. følgende eksempler: 9. due pezzi uno dei quali pero formato lenzuolo (Gold. 163) 10. produzioni cinematografiche genere teatre (Medici) 11. prodotto marca Cirio (Medici) 12. un paio di scarpe misura elefante (hørt) 13. un albergo stile rifugio (Medici) 14. la struttura tipo rudere del caseggiato (Levi, delitto 81) 15. l ' acqua.. viene fuori completamente fredda, poi impr?vvisamente rovente e a singhiozzi uso caffe espresso (Pasin. 19) 16. rimangono le visioni lanciate via etere dalle emittenti che. (Corr , 8). Det ses, at det semantiske slægtskab er stærkt, og syntaktisk er der ofte for præpositiv + rod- sammensætningen tale om en attributivisk eller prædikativisk (appositionel) funktion til et substantivisk led (man kan her sammenligne med præpositionens underordnende funktion, eks. "produzioni di teatre", sml. eks. 10) eller en verbaladverbial funktion. Cfr. flg. eksempler på synonymer: Lui entra: barba lunga..., camicia modello ghigliottina 1974 (Rocco 73) vedo giacche di tweed e panciotti taglio Fitzgerald. (Gold. 156) 19. i versamenti effettuati dagli abbonati a mezzo conto corrente postale. (Dom. Corr , 4) (konstruktionen ' a mezzo ' + substantiv tilhør er specielt det kommercielle sproglag). I mere talesprogspræget stil kan man som rod endvidere se adjektiver (samt ord fra andre ordklasser eller hele syntagmer (25)) : 20. Lui mi diede un'occhiata tipo pensosa: "Forse non l ' hai viste" disse tipo casuale. (Gasp. 34) 21. ostacoli il gat to, mia madre e tre tappeti tipo persiano (Rocco 91), men i disse tilfælde er der formodentlig tale om en underforstået gentagelse af et overordnet (eller andet) substantiv ( "mi diede un occhiata tipo occhiata pensosa", "tre tappeti tipo tappeto persiano" etc. ), hvilket forklarer adjektivets bøjningsform. P. g. a. præpositivets generelt svage betydningsindhold kan man i visse tilfælde se det udeladt, sml. 22. la TV via cavo (Moraro 44) 23. e arrivata la TV-cavo (Moraro 41), og på samme måde, når roden er et proprium, sml. : 24. gli ombrelloni di paglia tipo Caraibi (Gold. 58) 25. le mattonelle celesti e l ' ombrellone Caraibi (Gold. 60), cfr. gruppe D, "ad- hoc"-sammensætninger; i andre eksempler kan der være underforstået et "stile" : 26. prima della prima guerra, senza bisogno di passaporto e con bei trenoni liber ty (Pasin. 145). Det er vigtigt at bemærke, at præpositivet i overensstemmelse med sin karakter er uden determinativ. I det tilfælde, et af de nævnte leksemer forekommer med artikel (som ikke lægger sig til hele sammensætningen), vil der formodentlig altid være tale om en "ad- hoc" sammensætning, f. eks.: 27. Vorrei un tipetto piccante, falsa magra~ preferibilmente, un tipo Sofia Loren. (Buzzati, siamo 36J 28. Se e proprio un tipo finedelmondo, ammette una biondina, pub andare anche l ' autopresentazione. (Gold ), hvor 1 tipo' har ful d semantisk betydning som "type", "fyr" (cfr. "un tipo alla ). Sml. også eks. 28 med : 29. il semplice fatto di essere italiano- fine- del- mondo non funziona piu. (Gold. 76), 13

9 14 som er parallelt med sammensætningen i eks. 28 og understreger 'tipo' s betydning her. Derimod er der i et eksempel som 30. Solo lui non piange : tipo Bogart stringe i pugni (Rocco 14) i modsætning til eks. 27 (og 28) tale om det svækkede præpositiv, ' tipo'. - Når de nævnte leksemer har fuld værdi som substantiv kan der være tendens til at undgå sammensætning med et andet substantiv: 31. una trasformazione del tipo di lotta tecnico- politica (Corr ,17) i modsætning til f.eks. "una trasformazione tipo lotta tecnicopolitica" (26). Jeg mener, det vil være naturligt endvidere at tale om følgende fire præpositiver på moderne italiensk: casa ', 'colore', ' meta' og 'fine', der stort set opfører sig ganske som de ovennævnte. - M.h.t. ' casa' bør specielt bemærkes, at den præpositionelle brug af udtrykkene "a casa", "in casa", "di casa" og "da casa" på ældre italiensk var meget almindelig (27): 32. a casa le buone femine (Decameron II,5, cit. Rohlfs 819) 33. in casa un buffone (Sacchetti, cit. ivi) 34. da casa i Tornaquinci (ibid., ivi), hvor man bl.a. bemærker sig muligheden for determinativ ved styrelsen (præp.-det-styrelse). På moderne italiensk er denne brug indskrænket til ' casa' som præpositiv uden denne mulighed (cfr. +Pr- Det-R), men til gengæld med mulighed for artikel knyttet t il helheden ((Det)-Pr-R); casa' som præpositiv har kun mulighed for proprium-rod: 35. Il Foletti era un uomo sui quarant' anni, fedelissimo alla casa Esengrini. (Chiara 48) 36. ha vista arrivare i n casa Lettstrom alcune delle sue exragazze. (Oggi ,26)(28 ) Som visse af de andre præpositiver, ses 1 colore 1 i denne funktion hyppigt udeladt. Det kan medtages, hvor der er tale om fare for misforståelse eller uforståelighed: 37. Il tutto infarcito d'acqua, di fango e di muffa color caffe. (Chiara 90) 38. renna color sabbia (Corr , 9) ; men hvor denne fare ikke er til stede, kan det være udeladt: 39. Era piccola, ben piantata, con occhi nocciola intenti. (Pasin. 46) 40. Ma lei diceva che le scarpe bordeaux erana una futilita (Gente ,33 - 'bordeaux' kursiveret) 41. con la moquette pastello, le pareti pastello in due toni diversi (Pasin. 31), og i sådanne tilfælde kan roden ses substantiveret alene: 42. come base il nero o il marrone c i occolata (Corr , 9). ' Colore ' har formodentlig kun mulighed for konkret rod. Som de øvrige leksemer, kan 'colore ' dog også have sin fulde semantiske og syntaktiske værdi, og et evt. farveudtryk vil være underordnet med præposition: 43. E ' forte il colore del mi ele. (hørt). Som præpositiv har meta' de to betydninger, "halvvejs" og "halvdel". I første tilfælde har roden især te'mporal eller geografisk betydning, således at det er logisk at tale om en deling: 44. Possibilita di nervosismo a meta periodo (Paese sera ,12) 45. ti avvicinasti al capezzale... ; ti eri seduto su una sedia a meta letto (Pratol ), cfr. også bl.m.a.!'a meta anno" (Gold.191), "a meta giornata" (Paese sera ,10), "per meta novembre" (Corr ,6), "a meta collina" (Calv.,ult. 81), "a meta scala" (Pasin.60), "a meta strada" (Pasin.215) og "a meta stanza" (Pasin.95). Som det ses af disse eksempler træffer man hyppigt ' meta' +rod (som angivelse af et tids- eller geografisk punkt) som styrelse i et præposi tionssyntagme, oftest med ' a'. Det samme gælder, hvor roden i overført forstand har tids- eller stedsbetydning: 46. A meta seduta l'indice Dow Jones dei valori industriali segnava un leggero rialzo a 993, 78. (Corr , 21) 47. deve mettere quel tanto che eviti alla sigaretta di aprirsi a meta fumata (Gold. 157) 48. Quando ho finito di mangiare e sarei pronto per caffe, digestivo e conto con l 'IVA, lui e ancora a meta f iorentina (Gold. 159). I samme betydning kan man dog også forestille sig en anvendelse uden for præpositionssyntagmet: 49. Figuriamoci : meta aprile e ancora c ' e la neve (cfr. eks. 67). I betydningen "halvdel" er der i kke semantisk længere tale om et punkt, og præpositi vsyntagmet har flere syntaktiske muligheder. 15

10 16 I disse tilfælde kan man synonymisere med adjektivet "mezzo" (29): 50. Col fegato spappolato vivra con meta organo (Corr ,9) 51. una maschera. gli nascondeva meta faccia (Buzzati, uccisione 181) 52. mi hanno fatto sentire meta corpo indolenzita (Oggi , 54) (30). Som generelt for præpositiverne sker der - i og med deres semantiske svækkelse - en relativ fremhævelse af roden, i dette tilfælde af helheden, i modsætning til punktet henholdsvis halvdelen af denne. Ønskes den modsatte virkning, undgås blot denne syntaktiske og semantiske reduktion: 'meta' bevarer sin substantiviske karakter (med eller uden determinativ), og det flg. substantiv underordnes ved præpositionen ' di'. Man kan f.eks. ønske at fremhæve punktet når der er tale om en (evt. overført) bevægelse : 53, Il tondo del cortile era diviso in due dal viale che proveniva dal cancello e arrivava fino a meta del parco (Chiara 71)' (overført) bevægelse, punktet fremhævet og understreget af "fino a"; muligt ville have været "fino al]-2. meta del parco", meta' har fuld værdi som substantiv i modsætning til: 54. Aveva visto 1 1 ombra. La segui mentre appariva e spariva nelle zone di luce, finche scomparve del tutto nel folto, a meta parco. (Chiara 68), ikke bevægelse, her +alla meta parco, og 'meta ' er præpositiv. I tilfælde, hvor ' meta ' kan optræde både som substantiv og som præpositiv, vil der i det første tilfælde være tale om en relativt præcisere angivelse af punktet, f.eks. 55. Eravamo alla meta di settembre (Levi,Cristo 95 ), svarende til den september, i modsætning til det vagere "a meta settembre", svarende til den september; sml. ligeledes: 56. (lessemi) fortunati gia da meta Ottocento (De Mauro 255) 57. circa il 30 o/o dei vocaboli apparsi nella plurisecolare storia dell ' italiano sono a meta del Novecento relitti archeologici (De Mauro 170). I andre tilfælde modvirker andre faktorer på forhånd en reduktion af ' meta ' til præpositiv, bl.a. hvis roden kræver artikel (idet +Pr-Det- R) f.eks. p.g.a. tilhørende attributive led, der kræver "anticiperende " determinativ (31): 58. A meta della calle affollatissima percepii improvvise zaffate di odore di grappa (Pasin. 343) 59. rimarra in Francia fino alla meta degli anni trenta poi si trasferira negli U.S. (Pasin. 15). ' I eks. 59 kan ogsa "fino a" spille en fremhævende rolle. - Ligeledes når den attributive størrelse er et proprium, f. eks. ved gadenavne, hvor man ikke nødvendigvis får den anticiperende art ikel, er der tendens til at undgå sammensætning og reduktion af ' meta': 60. l a piazzetta a meta di via del Corso. (Pratol. 76). Rodens determinativ kan også være tilbagevisende : 61. Il numero 15 era a meta della via : una costruzione a cinque piani (Chiara 40), eller nødvendig af andre årsager, f.eks. for at angive klasse eller art, eller den kan have en for betydningen nødvendig substantiverende funktion: 62. sono padrona a meta di t utto quello che e di Antonio anche di meta de lla 127. (Gold. 21). ' Brugen af ' fine' som præpositiv er helt at sammenligne med 'meta' i tidsforbindelser. Der er også her semantisk tale om en punktangivelse (slutningen af en periode), hvorfor ' fine ' + rod også hyppigt indgår som styrelse i præpositionssyntagmer: 63. Il pianto di f ine giornata (Parca 148) 64. un accordo di fine legislatura (Oggi ,16), cfr. også bl. m.a.: "a fine estate" (Corr ,11), "di fine stagione" (butikskilt) "di fine anno" (Oggi ,15) og "i treni d i fine- vacanza" (Corr ). Som før kan roden også have tidsbetydning i overført forstand: 65. "Tu che ne pensi?" chiese Patrizia cautamente a fine cena (Levi, delitto 26) 66. lo sciopero.. nei cinematografi italiani - soprattutto di prima visione, e di "fine prima" (Corr ,15), og man kan også træffe eksempler uden for præpositionssyntagmet: 67. Pensiamo: fine aprile, maggio, due cascinali perduti nella risaia (Sold. 29). Præpositivenheder med 'fine' kan endvidere (som ' casa ' +rod) have foranstillet determinativ (altid maskulinum,cfr. note 30) og - som den eneste præpositivenhed - pluralisbøjes (morfologisk er 17

11 18 pluralisformerne dog magen til singularisformerne) : 68. Lord Snowdon passa i fine settimana organizzando festini (Gente ,36) 69. Con la benzina che costa come il vino, i prossimi fine settimana saranno di magra, e meglio non illudersi (Corr. 2o ,7) 70. Ha dei "fine mese" difficili (Simenon 42). Som ved meta er reduktion til præpositiv ved ' fine ' ikke obligatorisk. Der indgår de samme syntaktiske og semantiske faktorer, der kan modvir ke en enhedsdannelse, og "a fine maggio" er mere vagt {svarende til ca. den maj) end "alla fine di maggio" (svarende til den maj); cfr. : 71. Aggiunge che a fine maggio partecipera alla Milano-Roma (Gold. 199) 72. Che questa indifferenza non sia pienamente giustificata e dimostrato dalla caduta, alla fine di gennaio, del satellite ad energia nucleare (Epoca ,23). Man kunne i samme forbindelse mindes synonymet "termine" i udtryk som f.eks. "termine autostrada" {vejskilt) samt det modsatte, 'inizio', i f.eks. "inizio film" (biografannoncer) og "inizio zona" (vejskilt), men eksempler af denne type er efter min mening at henføre til gruppen af verbalsammensætninger, gruppe C (c); se nedenfor. Gruppen af præpositiver bør ikke forveksles med en gruppe substantiver, der fast optræder som første- led i forskellige "ad-hoc" sammensætninger (gruppe D (d)). Det drejer sig om 'buono', 'cassa, ' effetto, ' fondo', ' forza', 'monte', ' operazione, parco', 'posto', 1punto, ' scuola ' samt enkelte andre, der i sammensætningerne (stort set) bevarer deres fulde semantiske værdi, og som en strukturalistisk metode vil analysere som overordnede led i sammensætninger, hvori andet- leddet lægger sig som en attributiv underordning. Endvidere afviger de fra præpositiverne ved i sammensætningerne at plurali sbøjes og have åben determinativplads, elementer typiske for gruppe D, og endelig er disse sammensætninger anskuet transformationelt væsentlig forskellige i deres basisstrukturer og transformationer. De vil blive behandlet i den følgende artikel. b) Postpositiver. På moderne italiensk kan flg. leksemer have funktion som postpositiv: 'ambiente, 'base', ' bomba', ' campione', ' cavia', ' chiave, ' choc, ' enigma, ' fantasma ', ' fenomeno, 1 fiurne, guida', 'lampo, 'limite', 'mito', 'modello ', ' oggetto, ombra, 'pi l ota, ' pirata', 'ponte, 'premio', ' principe', 'prodigio', quadro, 'record', regalo', 'regina', ' simbolo', ' spia', standard', tema', 'tipo' samt synonymer. (Som præpositiverne anvendes de altid i singularis). Af de 33 leksemer er kun 3 i sig selv alt id animerede som substantiver: 'principe', ' regina ' og 'pilota', hvorimod 4 andre: ' guida', 'spia', ' pirata ' og campione' kan være anim. og ikke-anim. De øvrige er ikke-anim. De to førstnævnte, 'principe' og regina ' (og visse af de øvrige), er karakteristiske ved meget sjældent som postpositiver at kunne forbindes med anim. rod; i det tilfælde vil der formodentlig oftest blive tale om en "adhoc"- sammensætning, gruppe D; sml.: 73. Ecco la regina e il marito- principe (hørt), en "ad- hoc"-sammensætning, ' principe ' har fuld semantisk værdi "prins", og en pluralisform vil være ' i mariti-principi' (jfr. gruppe D (a))- i modsætning til: 74. Questo non puo essere i l motivo principe (jvf. eks. 90), 'principe' postpositiv med svækket betydning = "vigtig", "essentiel", en pluralis- form vil være 'i motivi principe' (32). 'Guida ' og ' pilota (samt muligvis 'spia' og ' pirata', men jeg savner eksempler) kan derimod som postpositiver ses kombineret med animeret rod, omend det (specielt for guida ' ) statistisk sker sjældent: 75. gli uomini-guida del partito (Stampa cit. SB 28) 76. Gli scienziati-pilota (hørt), men det er i disse tilfælde tydeligt (og det fremgår af konteksten), at der er tale om ' guida' og 'pilota ' med overført betydning = "ledelse" og "anførende" etc. Hvor de to leksemer indgår i sammensætninger med konkret, animeret betydning vil der formodentlig altid være tale om "ad- hoc"sammensætninger, f.eks.: 77. disco orario inco r~orato nell'aletta parasole lato guida (Stampa ,19), ' lato guida ' = "førerens side" ( 1 bil), 1 guida ' underordnet med fuld og konkret betydning. - Denne tendens til at den semantiske 19

12 20 svækkelse medfører, at postpositiverne stort set altid optræder ikke- anim., dækker også 'campione', som i betydningen "vinder" kan være anim. og ikke-anim., og i betydningen "prøve", "eksempel" er ikke-anim. Som postpositiv kan ' campione ' formodentlig kun forekomme med sidstnævnte betydning (se eks. nedenfor). For de øvrige 26 (ikke-anim. ) leksemer kan den semantiske svækkelse medføre en abstrakt eller overført betydning. Generelt er det karakteristisk, at samtlige postpositiver kan konstrueres med ikke-anim. rod, sandsynligvis dog med undtagelse af ' oggetto' (33) og ' prodigio' (34), og også konkret rod, hvorimod ikke alle kan konstrueres med abstrakt rod (se nedenfor). I de (uhyre få) tilfælde hvor roden er et proprium, ses postpositivet at få et mere konkret, semantisk indhold, og det er spørgsmålet om sammensætningen da ikke overgår til gruppe D: 78. Come al solito vedendo Ruggero-guida sempre perfettamente a proprio agio con tutti e dovungue, mi sentivo diviso fra irritazione e orgoglio paterno. (Pasin. 266) 79. Beatrice simbolo si e disciolta dalla sua funzione emblematica (Lect.Purg. 1191) hvilket også understøttes af den tydeligt løsere sammensætning i eks. 79, sml. : 80. la sua scoperta spirituale di Beatrice realta e simbolo (Lect.Purg. 1193), hvor der nærmest er tale om et appositionelt forhold (tohed) mellem ' Beatrice' og realta e simbolo'. I det tilfælde et af de nævnte leksemer optræder med f. eks. attributiv udvidelse, kan der ikke længere være tale om et postpositiv (der har mistet sine substantiviske muligheder), og i forbindelse med et overordnet substantiv kan der enten være tale om et attributivt eller appositionelt forhold: 81. Si tratta di un forno ultimo modello (hørt) (i modsætning til f.eks. : "un servizio televisivo di quell' epoca su una citta- modello italiana con il suo sindaco rosso: Bologna!" (Lotta ,9), hvor ' modello ' er et semantisk og syntaktisk svækket postpositiv, og evt. attributive led - her ' italiana ' - lægger sig til hele sammensætningen) - eller f.eks. en underordning med præposition: 82. Trasformazioni su doppia base (Costabile 83) (+trasformazioni-doppia base) i modsætning til f. eks. "le due proporzioni base" (Costabile 85). Ligeledes må man i de tilfælde man reglen opgive sammen ønsker at knytte et ad- led til roden alene i sætning med postpositiv: 83. La proposizione semplice di base (Costabile 9). 21 I ganske enkelte tilfælde kan man dog se et adjektiv indskudt mellem rod og postpositiv, og sidstnævnte vil da knytte sig til helheden rod + adjektiv: A_q:ies~o scoi:io esiste una speciale "sala prove climatiche limite (Oggi ,126 - speciel telegramstil) i manual~ di pronunzia fiorentina standard (Mulj. 66 _ litterær stil). Generelt kan endelig siges, at sammensætninger med postpositiv er et hyppigere fænomen i skriftsprog end i talesprog (i modsætning til sammensætninger med visse præpositiver), og således kan man se det undgået i f. eks. gengivet dialog: 86. "Ti dico la verita Ruggero, una ragione di base per cui io non andrei via di qui, e perche qui c ' e Kuntz." (Pasin. 71). Ofte gælder det, at de statistisk hyppigst anvendte postpositiver er de leksemer, der i højeste grad er blevet semantisk reduceret. De 33 leksemer kan (stort set efter semantiske kriterier) inddeles i 7 grupper: a) 'base', ' chiave', ' principe', ' regina' (semantisk: betydning, vigtighed), Heraf kan ' chiave ' have såvel anim. som ikke- anim. rod, hvorimod 'base' og ' principe ' overordentlig sjældent forekommer med anim. rod - 'regina' formodentlig slet ikke (jvf. ovenfor); alle 4 postpositiver kan have såvel abstrakt som konkret rod ( 35) : 87. uno dei motivi-base nel proemio del canzoniere (Bosco 99) 88. Intorz:o.all~ sua sconcertante vicenda ruotano alcuni interrogat2v2-chiave sui fatti di marzo (Resto ,1) (bemærk her synonymerne: 89. E' _semp~e bravo nel puntare il flash di luce sulla frasechiave in un dato testo. La frase superchiave la fraseconsomme l ' ha estratta questa volta da un test~ oratorio (Pasin. 272)) 90. abbiam? dei forti.dubbi _che s~a ~tato il nostro presunto api:io~gio.alle BR il motivo principe se non unico della nostra criminalizzazione (Lotta ,6)

13 madre e sovrana e la Parola :.. non hanno, o non dovrebb~ro avere altre c bmpito che questo, di illustrare e potenziare la Pa~ola r egina. (d' Amico 9). (Man bemærker den løsere sammensætning i eks. 90, hvor ' principe ' står sidest illet med et attributivt adjektiv, 1 unico 1 ). Under henvisning til reglen om, at postpositiverne kun optræder i singularis- formen, virker det besynderligt, når Albert Junker (36) i forbindelse med tydelige eksempler på ' chiave ' som postpositiv, bl. a. udtrykket "posto- chiave" (sammen med andre postposit iv- forbindelser), nævner pluralisformen "postichiavi" og "postichiavi". Jeg mener man kan udelukke betydningen "posti essenziali, importanti '' i dette tilfælde, som - hvis det er autentisk (der er ingen kildeangi.velse) - formodentlig må betyde "i posti per le chiavi" ( ' chiavi ' konkret= "nøgler" ), parallelt med udtryk som 11posti- letto", "posti barca" (se i forbindelse med poste-', gruppe D (d)). b) ambiente', 'fiume', ' limite', record', standard' (størrelse, omfang). Heraf har ambiente', ' fiume ' og record' kun mulighed for ikke- anim. og konkret rod, hvorimod ' limite ' og 'standard' ses med såvel anim. som ikke- anim. og såvel abstrakt som konkret rod: 92. Precisamente per temperature ambiente superiori a 25 C (katalog Ariston- køleskab) 93. Edi qui, la previsione e.la des~rizio~e ~ ~future estremamente fosco : riunioni- fiume dei consigli di classe (Espresso ,23) (og et synonym : 94. l'inventario di una carriera sotto forma di sp~ttacolo - maratona in sette giorni quasi ininterrotti di recite (Stampa , 7) ) con progressiva separazione dal proprio oggetto sino agli approdi-limite (Marabini 197) A quote record l ' importazione di alimentari (Sicilia , 11)(37) (og et synonym: 97. La puntata del 26 maggio... ha avuto 26 milioni e 700 mila telespettatori, un ascolto-primato. (Corr , 19)) 98. a me risulta che una donna intelligente "vive" di ben altre che di complimenti standard. (Annabella , 11). c) 'fenomeno', ' guida', ' mi to', ' modello ', 'pilota, ' prodigio', ' simbolo', ' tema', 'tipo ' (=særlig karakter). Heraf er ' prodigio ' (som nævnt) specielt, idet det (formodentlig) ikke kombineres med ikke- anim. rod, ligesom tema ' nok ikke ses med anim. rod. ' Guida', 'mito', ' pilota ' og 1 tipo' har alle rodmuligheder, mens ' fenomeno ', ' modello ' (?) og ' simbolo' ikke ses med abstrakt men både anim. og ikke- anim. rod: 99. Certo Lupo Rosso e un ragazzo fenomeno che puo fare tutte le cose immaginabili (Calv.,sent.,79) 100. Fr~ qu~sti.estrem~, il "v~rtice" di ieri ha tratteggiato criteri ~ guida : l ' informazione, l 'approfondimento, la collaborazione... (Corr ,1) 101. l ' impianto pilota (Zing. 1279)(jvf. også eks. 76) 102. L' immagine simboleggia il vuoto esistenziale che grava s~lle spalle di questa donna, vissuta per 34 anni all'ombra di un uomo- mito (om Charlie Chaplins enke, Oggi )(38) ' 103. quando si e impiegati modello (Land.,labr. 57) 104. Giovanni Pavone, padre della ex adolescente- prodigio Rita (Gent e ,22) (og et semantisk beslægtet udtryk: 105. Ehi! hai viste l ' uomo-meraviglia?! (Lotta ,5)) 106. un momento di riconosci mento di se negli altri (nei personaggi- simbolo, in questo caso) (Rocco 196) (og et beslægtet udtryk: 107. un certo pubblico segue... le vicende di questi personaggiimmagine che ritrova di sera in sera, come uno sceneggiato a serie. (Cor r ,3)(39)) 108. sciogliere in piu persuasivi e collegati sviluppi il pianotema della commedia (Lauretta 99n) (og et beslægtet udtryk : 109. Anche qui insistente e r ilevato, il termine-motivo di "ragione". (Fubini 267)) 110. Su Topolino 1061 leggerete le risposte- tipo ai quesiti proposti (Topol.1057, 34)(40) (og et beslægtet udtryk: 111. il "vuoto della coscienza e il difetto di senso morale", motivo-schema troppo caro al De Sanctis (Russo 317)). d) ' enigma', ' fantasma, ' ombra ' (=gådefuld, ikke- eksisterende). Gruppen er karakteristisk ved ikke at have mulighed for abstrakt rod, hvorimod den kan kombineres med anim., ikke-anim. og konkret rod: 23

14 Stasera a Monaco di Baviera, in un clima polare : Germania Inghilterra, partita- enigma. (Stampa ,16) 113. la miniera abbandonata di Laverton, una delle citta- fantasma che i cercatori d ' oro hanno lasciato da anni. (Epoca , 33) 114. le segrete ossessioni che non riescono piu a nascondere ne le abilita letterarie ne le finzioni dei personaggi-ombra (Squarotti 60) e) 'bomba', ' choc', ' lampe ' (=hurtig, overraskende). Denne gruppe kan ikke kombineres med anim. rod, men til gengæld med såvel abstrakt som konkret ikke- anim. rod: 115. Infine l ' articolo cinque, che e l ' articolo bomba, limita la funzione del medico (Corr ,2)(41) 116. Infatti, dopo la rievocazione-choc dell'amplesso mancato (Gente ,84 - ' choc ' kursiveret) 117. Saper guardare : e tutte il segreto dell ' invenzione scientifica, della diagnosi- lampo dei grandi clinici (Schuhl 220) (og to synonymer, henh. det engelske ' flash' og det tyske ' Blitz', som i udtrykket 11 Blitz-Krieg " - der kalkeredes :;.. det italienske "guerra-lampo" - formodentlig anslog starten på anvendelsen af ' lampe' som postpositiv: con informazioni flash (Corr ,13) 119. Corinne Clery e una specialista di matrimoni- blitz (Oggi ,88)). f) 'ponte, 1 quadro 1 (=midlertidig, ramme- ). Disse kan (formodentlig) ikke kombineres med abstrakt rod, og quadro ' heller ikke med anim. rod. Ved anim. rod + ' ponte ' får ' ponte' betydningen "trami te" (42): 120. Provvedimento-ponte in attesa delle tabelle. (Paese sera ,4) 121. Gli Stati Uniti proposero un taglio netto nel numero massimo di vettori strategici consentiti dall ' accordo- guadro di Vladivostok del novembre (Stampa ,1). g) De sidste syv postpositiver er alle leksemer med en forholdsvis entydig betydning, som de stort set har bevaret i sammensætningerne. Der er dog tale om hyppige og regelmæssige forekomster og om syntaktiske konstruktioner magen til de ovenfor nævnte, og jeg mener de bør nævnes i samme forbindelse. Det drejer sig om : ' premio', regale'; ' campione', ' cavia', ' oggetto ; 'pirata', ' spia'. Heraf kan kun 'regale' forekomme med alle rodmulig- heder, som den eneste i gruppen med en (dog sjælden) mulighed for abstrakt rod; ingen af de øvrige kombineres med abstrakt rod, hvorimod de andre muligheder er til stede. Dog kan oggetto som nævnt nok kun have anim. rod, hvorimod anim. rod + 'premio' og 'regale' formodentlig er begrænset til en spøgefuld kontekst, og jeg har ikke set eksempler herpå: 122. come vacanza- premio per aver superato gli esami di maturita (Corr ,20) 123. Pare che il suo bambino abbia ricevuto degli articoliregalo modernissimi (Calv., Marc. 147)(43) (og et synonym: 124. dava oro alla patria, cancellate per i cannoni, lenzuola per gli ospedaletti della Croce Rossa, pacchi dono alle guardie municipali (Brancati 261)). Som postpositiv har ' campione ' som nævnt formodentlig altid betydningen "prøve", "eksempel" (rod anim. eller ikke- anim.): 125. raccolti mediante diapositive inserite negli stessi video delle famiglie- campione (familier som "prøvekaniner" ved en TV-undersøgelse i USA)(Corr ,3) 126. Qui all'institute si sta discutendo da molto tempo sul problema delle lingue- cavia. (Pasin. 143)(44) 127. Le femministe piu esasperate ci chiedevano di pubblicare uomini-oggetto, come vendetta contro la donna oggetto. (Europeo ,4 2) 128. molte emittenti mettono in onda film-pirata, che arrivano per vie misteriosissime. (Albo-TV, ,84) 129. Quanto all ' acciecamento dei satelliti- spia i sovietici userebbero come arma... (Stampa ,21~. (Det skal bemærkes, at jeg i manglen på faglitteratur om emnet generelt (og dvs. også i karakteristikken af de enkelte grupper) alene bygger på mit eksempelmateriale og på diskussioner om den aktuelle sprogbrug med italienere. Således bør man opfatte informationerne som stærke tendenser, der dog nok ikke udelukker enkelte undtagelser). En lille gruppe ord der fast optræder som andet- led i sammensætninger kan siges at "ligge på vippen" mellem gruppe B (som postpositiver) og gruppe D ( "ad-hoc"- sammensætninger), idet det enten drejer sig om statistisk sjældne forekomster eller om leksemer, der i sammensætningerne har bevaret en stærk semantisk værdi. Muligvis kan der være tale om en begyndende udvikling, der senere 25

15 26 vil lette et "katalogiseringsspørgsmål". Til den første gruppe kan bl.a. nævnes 'cliche' og 'partner' i eksempler som 130. Tutti sappiamo che esiste una immagine-cliche dei congressi secondo la quale questi sarebbero.. (Pasin. 271) 131. la notizia partner (Moraro 44), og til den sidstnævnte gruppe f.eks. 'incubo', ' ricordo ', ' trabocchetto' og 1 truffa 1 : 132. discorsi monchi e stravolti da kamiri-incubo (Pasin. 233) 133. Un fotografo autorizzato ~ira nudo col flash a tracolla, inquadra gruppi ricordo. (Gold. 143) 134. scruto il giovane per qualche momento in silenzio come se gia da tempo tenesse in serbo varie domande- trabocchetto da porgli. (Pasin. 102) (og et synonym: 135. Tragica telefonata- trappola. (Stampa ,9)) 136. Il che vorrebbe mostrare che tutti i cecoslovacchi sono contenti della loro situazione... Per smentire questa opinione-truffa basterebbe chiedere.. (Oggi ,21). GRUPPE C. VERBALSAMMENSÆTNINGER. Der er i denne gruppe tale om sammensætninger af en relativt løsere karakter end i gruppe B, med andetled, der med fuldt semantisk indhold er underordnet førsteleddet. Gruppen kan inddeles i sammensætninger af fire typer: a) Substantiv+ [verbal+objekt], eks. ' pistola lanciarazzi' (Lotta ,3) b) Verbalsubstantiv + substantiv, hvor andetleddet fungerer som objekt for verbalet, eks. 'controllo passaporti' c) Verbalsubstantiv + substantiv, hvor andetleddet fungerer som subjekt for verbalet, eks. uscita autobus ' d) Substantiv+ [præfix+rod], eks. ' corsetti antiproiettile ' (Corr ,14). I gruppe b) og c) ses det at være førsteled af en bestemt art, der muliggør sammensætningen, hvorimod det i a) og d) drejer sig om andetled af faste typer. Til trods herfor er hverken lingvister eller ordbøger enige eller konsekvente m. h. t. terminologi og analyse; i ordbøger kan man således se gruppe a) og d) ' s andetled benævnt "adjektiver" (45), "substantiver, der også kan have adjektivisk funktion" (46) eller blot "substantiver" uden at denne funktio, omtales (47). Der er i alle tilfælde tale om ubøjelige andetled (48). a) Substantiv + [verbal+objekt}. Som nævnt ovenfor (side s) er der for denne gruppes vedkommende tale om de formodentlig eneste suhstantiv + substantiv- sammensætninger af syntaktisk art: 'pistola lanciarazzi ' < "la pistola lancia (i) razzi". Denne gruppes andetled (verbal+objekt) har i mange år været genstand for lingvisters undersøgelser og debatter, uden man er nået til enighed i opfattelserne. Semantisk udtr ykker substantiverne enten en agens ( 'il tagliapietre ' = "la persona che taglia le pietre" ) eller et instrument ( 'il tagliasigari ' = "lo strumento che taglia i sigari "), og diskussionerne står mellem opfattelsen af verbalet som imperativ, som præsens indikativ eller blot som et verbalmærke. Det ligger uden for dette arbejdes rammer at gå i dybden i denne diskussion (49 ), men dels efter morfologiske kriterier'. dels efter sammensætningernes semantik - og ikke mindst deres syntak~iske evne til at indgå som andetled i sammensætninger med andre substantiver - finder jeg selv Miglior inis konklusion mest rammende : "Formalmente, si tratta d ' imperativi; concettualmente, se in ~ran parte degli esemplari piu antichi il carattere d ' imperativo e piu sensibile, e vi sono numerosi indizi che provano che la forma fu sentita come tale, oggi questo carattere e molto meno avvertito. Potremo dire percio che in questi nomi si ha un "imperativo narrativo"; e potremo anche dire un tema verbale, se intendessimo questo termine non come un astrazione grammaticale, bensl come il popolo lo concepisce, permeato d ' affettivita. li (50) Andre lingvister peger ligeledes på nødvendigheden af at skelne mellem det synkrone-semantiske og det diakrone-etymologiske aspekt, idet disse sammensætninger oprindelig dannedes som imperativ + objekt, men stort set idag har mistet dette semantiske træk (51). Anskuet transformationelt er substantiv + [verbal+objekt]- sammensætningerne forholdsvis enkle at fortolke. F.eks. er udtrykket 137. Questo e un film scacciapensieri (Unita ,15) at henholde til basisstrukturerne og transformationerne: 27

16 28 (i) Questo e un film. Il film scaccia i pensieri. (basis)~> (ii) Questo e un film che scaccia i pensieri. (relativisering)~> (iii) Questo e un film scacciapensieri. (nominalisering): (i) P 1 + P 2 = (FN 1 +EF+ esse- + FN 2 ) + (FN 2 +EF + VT + FN 3 ), FN 3 (Det) + N 3 ~ > (ii) FN 1 + EF + esse- + FN 2 + rel + EF + VT + (Det) + N 3 (T-rel)~> (iii) FN 1 + EF + esse- + FN 2 + (imp + VT + (Def) + N 3 ) (T-nom) (52)- eller sammensætningen ( ' film scacciapensieri ' ) betragtet generelt i sig selv: FNX +EF+ VT + (Det) +Ny ~> FNx + (imp + VT + (Def) +Ny)' idet "(Det)" betegner fakultativt determinativ ved y- substantivet, og "(Def)" angiver muligheden for bestemt artikel til objektet i sammensætningens andetled (typen 1 tira1oro 1 ). Statistisk er denne dog hyppigst udeladt. - Morfofonematiske regler er afgørende for, at andetleddets sammensætning - (imp+vt) +((Def)+N) - skrives sammen (i sjældne tilfælde med bindestreg eller evt. adskilt med mellemrum), mens første- og andetleddet langt hyppigst er adskilt med mellemrum. I andetleddets sammensætning kan man i stedet for ((Def)+N) se et pronomen: 138. Il maschio spaccatutto e ampiamente accettato... ; la femmina spaccatutto non lo e affatto (Belotti 47) 139. la libr eria portatutto (Epoca ,84). Blandt de verber, der hyppigst indgår som VT i de citerede transformationer kan nævnes ' portare ', 'mangiare', ficcare ', ' salvare', ' fermare, ' pesare ', posare', raccogliere ', ' liberare', ' reggere', ' fissare', coprire', 'lanciare ', 1 rompere, ' guardare', 1 spaccare', 1 tagliare ' etc., oftest med konkret ikke-anim. objekt, f. eks.: 140. la sua macchinetta tagliaerba (Scarry 61), statistisk sjældnere med animeret objekt: 141. bilancia pesapersone (Zing. 199). Førsteleddet kan være konkret (statistisk hyppigst) eller abstrakt, animeret (cfr.eks. 138) eller ikke- animeret, i sjældne tilfælde et proprium: 142. San Carlo mangiasoldi. (Panorama ,61 - om et teater dyrt i drift). Cfr. også et eks. på en "ad-hoc "-sammensætning som førsteled: 143. Per chi ha la barca, fischio- sirena rompitimpani, a (lire)(dom.corr ,67) Der er i disse sammensætninger tale om udelelige helheder, og evt. attributive led knytter sig til hele helheden: 144. una bella compagnia mangiasoldi (Unita , 6) 145. la bustina portacartine di pelle (Gold. 157) 146. Hanno centrali operative da fantascienza, si appoggiano a tutti i r i trovati piu moderni come circuiti televisivi, moto- staffette Suzuki 750, mezzi portavalori a prova di proiettile (Europeo ,35) c+ una compagnia bella mangiasoldi, +1a bustina di pelle portacartine - etc. ), ligesom man normalt ikke ser andre attributive led sidestillet med sammensætningen [verbal+ objekt] : +una compagnia mangiasoldi e bella, +una compagnia bella e mangiasoldi (53). Som inden for gruppe B- sarnmensætningerne skal man være opmærksom på ikke at forveksle disse verbalsammensætninger med "ad- hoc" sammensætninger, der ligeledes består af substantiv + [verbal+ objekt], hvor der dog ikke er tale om en udadrettet verbalfunktion (dvs. ud over den interne funktion inden for andet- leddet), som f.eks.: 147. si vedeva uno specchio-attaccapanni (Pratol. 17) 148. questo ragazzo nuovo era divenuto tutto d'un colpo personaggio-portavoce della casa. (Pasin. 214) 149. Il solo che me ne aveva detto qualcosa era il barbierecavadenti (Levi, Cristo 110) 150. Tariffa portabagagli (togbrochure), hvor der ikke er tale om "uno specchio che attacca i panni " etc., men derimod i eks om en sidestilling: "uno specchio e attaccapanni" (eller "uno specchio che era anche un attaccapanni") etc., hvor de to led er sidestillede, og i eks. 150 en underordning med udeladt præposition. Man bemærker også sammenskrivningen med tankestreg (i eks ), omend dette ikke er et sikkert kriterium. b) Verbalsubstantiv + objekt. Der er i denne gruppe tale om sammensætninger stærkt præget af telegramstil, idet man her kan erstatte andetleddet med et (i overensstemmelse med italiensk syntax) attributivt underordnet 29

17 30 præpositionssyntagme med 'di ' + andetleddet som styrelse. Ofte er der dog tale om en sammensætningstype, der er ved at grundfæstes i sproget (dvs. som man ser anvendt i praksis også uden for telegramstilens sædvanlige "områder"), og den bør nævnes her, da der samtidig er tale om en syntaktisk og transformationelt speciel sammensætning. Således er f.eks. udtrykket "ritiro bagagli" dannet på basis af: (i) X ritira i bagagli (hvor X er symbol på en FN (54))-> (ii) ritiro bagagli (nominalisering af verbet og udeladelse af artiklen) ved disse transformationer: (i) FN + FV = FN 1 + EF + VT + FN 2 (basis)- > (ii) NomVT + N 2 (T- nom), FN 1 + EF + VT + (Det) + N 2 idet "Nomvr" står for nominalisering af VT, og FN 1 - > ø og (Det) - > Ø. Sml.: 151. analizzando... la pos1z1one della leva del cambio{ l'ingombro-volante, e tutte le altre cose (Gold. 147; 152. La mogliettina sbriga l'antipatico "lavaggio piatti" (Annabella ,11). Morfologisk har NomVT forskelligt udseende for hvert enkelt VT; blandt de vigtigste nominaliserende suffixer bør nævnes '-zione ' og '-mento'. I det tilfælde der er knyttet et attributivisk adjektivisk led, FA, til N 2 (transformationelt som resultatet af: FN 2 + EF + esse- + FA-> FN 2 + rel + EF + esse- + FA(T- rel) -> FN 2 +FA (T-rel-omis)) vil dette blive videreført i sammensætningen, idet FN 1 +EF+ VT + (Det) + N 2 +FA-> NomVT + N 2 +FA (T- nom), f.eks.: 153. Applicazione lenti corneali (butikskilt) 154. lavorazione carne suina (vejskilt) lire in francobolli per rimborso spese postali e di segreteria (Topol., 97) af henh. "X applica le len ti" + "le len ti sono corneali", "X lavora la carne" + "la carne e suina" og "X rimborsa le spese" + "le spese sono postali" +"le spese sono di segreteria" (55). Endvidere kan N 2 bestå af præfix(oid) + rod, N 2 = (P+R)F: 156. Revisione autoveicoli (gadeskilt). I sjældnere tilfælde kan førsteleddet bestå af subst.+attributiv, 31 f. eks. adjektiv: 157. Trasformazione interrogativa frase preposizionale (Costabile 49) af "X trasforma interrogativamente la frase " + "la frase e preposizionale" - således: (i) FN + FV = FN 1 +EF + VT + FN 2 +Avl, FN 2 (Det) + N 2 + (FA) (56) - > (ii) NomVT + FAAvl + N 2 + (FA), idet der sker en adjektiviserjng (Avl - > FAAvl) parallelt med nominaliseringen (VT - > NomVT). Ud over de allerede citerede verbalsubstantiver (resultater af nominaliseringer), der ofte ses kombineret med substantiv som objekt, kan bl.m.a. nævnes: 'pesa', ' deposito', 'pagamento', 'trasporto', 'vendita', 'divieto', 'scarico', 'riparazione', ' prenotazione', 'nolo' og 'uso'; i visse tilfælde er der tale om afledningsformer i femininum af perfektum participium, f.eks. ' vista ' og 'imposta. - De kan ses kombineret: 158. Divieto scarico frutti (vejskilt), baseret på de to strukturer: "X vieta lo scarico frutti " + "Y scarica i frutti" : (i) FN 1 + EF + VT 1 + Det Det + N 4 - > NomVT + (il.)n omvt + N omvt + N4 2 ' 1 2 ligesom sammensætningen NomVT + N (N objekt for VT) kan stå som attributivled selv: 159. Scomparto produzione ghiaccio (køleskabskatalog). c) Verbalsubstantiv + subjekt. Der er også i denne gruppe tale om stærkt telegramstil-prægede sammensætninger, N 1 + N 2, stort set begrænset til vejskilte o.l., idet man ligeledes skulle forvente konstruktionen N 1 + 'di ' + (Det) + N 2. - Som basisstrukturer for 160. Uscita autobus (vejskilt) 161. Caduta massi (vejskilt) fungerer henholdsvis "l'autobus esce" og "i massi cadono", og transformationerne er:

18 32 (i) FN + FV (Det) + N + EF + VI (basis) -> (ii) NomVI + N (T-nom), idet (Det) -> ø. Forskellene i transformationerne fra gruppe b) skyldes især, at verbet der indgår i FV her er intransitivt (VI), og N er subjekt. - Som før har NomVI forskelligt udseende fra VI til VI, og ligeledes kan der her til andetleddet (subjekt) være knyttet et attributivled, der da videreføres: 162. Uscita automezzi militari (vejskilt) af basisstrukturerne "Gli automezzi escono" + "Gli automezzi sono militari": (i) FN + FA + EF + VI (idet FN + EF + esse- + FA - > FN + FA, som før), FN = (Det) + N -> (ii) NomVI + N +FA (T-nom). Som i gruppe b) kan førsteleddet evt. bestå af substantiv + attributivled: 163. Fermata obbligatoria autobus (vejskilt) af "l 'autobus ferma obbligatoriamente", og da får transformationerne flg. udseende: (i) FN + FV = Det + N + (FA) + VI + Avl (basis) - > (ii) NomVI + FAAvl + N + (FA) (T-nom), idet der igen parallelt med nominaliseringen sker en adjektivisering, Avl-> FAAvl" Som før betegner 11 (FA)" de efter de ovenfor cit. transformationer mulige attributivled. Ud over de citerede verbalsubstantiver (alle af bevægelsesverber), bør også nævnes f.eks. 'inizio' (cfr. "inizio film") og 1apertura', og man kan i typen 164. Apertura bar (hotelskilt) diskutere, hvorvidt der er tale om grundstrukturen "il bar apre" (analogt med de ovenfor behandlede) eller "il bar si apre" (passivisk - i sig selv baseret på "qualcuno apre il bar" ), men det får ikke større konsekvenser for den videre fortolkning, idet der også ved "il bar si apre" er tale om en intransitiv konstruktion, og såvel aprire' som 1aprirsi 1 nominaliseres til 'apertura'. Jvf. ligeledes: 165. Movimento truppe italiane (fra TV-film: "Diario di un maestro") af "le truppe s i muovono", refleksiv k )nstruktion. således ikke tal e om en NomVI' men om en NomVT-si " d) Substantiv+ [ præfix +rod], N + P+R, Her er der (nedenfor vil jeg ved "R" udelukkende forstå substantivisk rod). Sammensætninger i denne gruppe er af en relativt løsere karakter end i de tre foregående grupper, idet de tillader flere kombinationsmuligheder, og generelt opfattes de P+R-afledninger, der skal behandles i det flg., of te spontant som mulige adled. P har her en syntaktisk funktion som forbinder af to substantiver at sammenligne med præpositivets eller præpositionens f unktion (sml. syntaktisk "il virus anti- influenza" - "il virus tipo influenza" - "il virus contro l'influenza"), og i visse t i lfælde vil P+R-afl edningen formodentlig først og fremmest være karakteristisk ved s i n adjektiviske funktion - med den derefter altid mulige substantivering (cfr. note 3). I denne gruppe er det f.eks. muligt at udvide andetleddet ( P+Rafledningen) med andre attributive led, som kan indskydes mellem første- og andetleddet eller placeres e f ter andetleddet: 166. Viene coltivato nelle uova di gallina il vi rus piu effi cace anti-influenza (Corr , 9 ), muli gt vil le også have været "il vi rus anti-influenza piu efficace" samt - med en l idt ændret semantik - "il virus piu efficace e anti influenza" og "i l virus anti-influenza e piu efficace". - Endvider e kan andetleddet ses adverbielt udvidet: 167. i gruppi tradizional mente antiaborto (hør t). Ofte kan der være konkurrence med morfologisk adjekti viske a f ledni nger ( 57), sml. eks. 166 med: 168. farmaco antinfluenzale (Zing. 94), hvilket også hyppigt observeres, hvor R er et proprium, sml. eks med : 169. l ' influenza di Ram e risultata tale da permettere ai candidati anti- Gandhi di conquistare... (Corr , 5) 170. Vittoria del le forze pro-makarios (Unita ,1)(58) 171. le sue obiezioni anti-hobbesiane (Casini 51) 172. la polemica antistaeliana (Puppe 145 ). Her kan der i visse tilfælde (f.eks. typen 1 antinfluenzale 1 ) være tale om adjektiviske afledninger dannet af præfix + adjekt ivisk 33

19 34 rod ('anti' + 'influenzale'), hvorimod der i andre tilfælde er tale om afledninger af en allerede dannet konstruktion P + (substantivisk) R, sml. f.eks.: stavolta a far scattare l'offensiva antiaborto che ha portato all'arresto di Canciani (Espresso ,18) Ragazze mascherate picchiano una studentessa anti-abortista (Stampa ,5) hvor anti-abortista' nok skal opfattes som ('anti'+'aborto ) '-ista' (og ikke anti' + +,abortista') dannet ved analogi med andre 'ista'-afledninger. Som sådanne kan også 'anti-abortista' anvendes såvel adjektivisk som substantivisk: fra gli applausi degli anti-abortisti. (Stampa , 18). (Ordklasseafgørelsen i eks. 174 kan være vanskelig; formodentlig er der dog tale om et substantiv, og sammensætningen studentessa anti-abortista' er at henføre til gruppe D: der er tale om "una studentessa!:.. anti-abortista" ("una studentessa che e anche antiabortista") og ikke "una studentessa che e contro l'abortista", i modsætning til typen ' l ' offensiva anti-aborto' = "l'offensiva che e contro l 'aborto", som skal behandles i gruppe C (se nedenfor)). Som det fremgår af eks. 166 og 168 kan der i visse af de mest almindelige P+R-afledninger være ortografisk vaklen, sml. også: 176. Nel 1 78 avremo anche noi gli aerei anti-incendio (Paese sera ,11) usare le manichette antincendio (Gold. 62). De præfixer, der er produktive i deres funktion som "forbinder" af to substantiver, er 1 anti-', 'contro- 1, para- 1, 'pro-'; post-', 'pre-', ante-'; 'extra-', 'inter-', 'mono-', 'bi -', 'pluri-', multi- ' samt synonymer. Mit kriterium for udvælgelse af disse præfixer er deres produktivitet i disse konstruktioner på moderne italiensk. For visse andre præfixers vedkommende har mit eksempelmateriale ikke kunnet overbevise mig om en lignende produktivitet og følgelig berettigelsen af en tilsvarende analyse, uden at jeg dog skal kunne afvise det. Det gælder f.eks. præfixet ' in-': 178. una conclusione indolore (Corr ,11) 179. Una lettera e un mezzo di comunicazione troppo incolore (Gold. 146) etc., hvor der er tale om faste P+R-afledninger, der stammer fra latin og traditionelt opfattes som adjektiver. For de øvrige sammensætninger N + P+R gælder, at P ofte har en verbal semantik, og ligeledes er konstruktionen transformationelt hyppigt at henføre til basisstrukturer, hvori et verbum udtrykker det forhold mellem N og R, som præfixet udtrykker i overfladestrukturen. Jeg har derfor valgt at behandle typerne i gruppe C (59). 'Anti-' er uden t vivl det af de nævnte præfixer, der statistisk hyppigst ses anvendt med denne funktion. Det overordnede substantiv, N, kan være &nim. (eks. 169) og i kke-anim., abstrakt (eks. 171, 173) eller konkret (eks. 166, 167), eller et proprium 180. La Toscana anti-compromesso (hørt), og R har de samme muligheder. Transformati onel t skal f.eks. "l'offensiva anti-aborto" henføres til basisstrukturen "l'offensiva e contro l ' aborto" med flg. transformationer (i) FN + FV = FN + EF + esse- + 1 contro' + (Det) + R (R = substantiv) - > (ii) FN + rel + EF + esse- + 'contro ' + (Det) + R (T-rel) - > (iii) FN + ' contro ' + (Det) + R (T- rel- omis) - > (iv) FN+ 1 anti-' + R (T-Pqual), idet (Det)-> ø. - Synonymt med ' anti-' er contro-' som præfix, der i øvrigt (ud over betydningerne "som er imod", "som er mod- stander af" ) i modsætning til anti-' kan have den konkrete betydning "som er i modsat retning af" ved bevægelse: 181. radet evi con movimenti rapidi contro-pelo (katalog, barbermaskine). Statistisk er contro-' dog ikke nær så hyppig som ' anti-' i denne type sammensætninger, og i visse tilfælde, hvor der eksister er en almindeligt anvendt sammensætning med ' contro-', kan 'anti-' ses at vinde indpas: 182. Nella sua borsa sono stati trovati fiammiferi antivento ( Lotta ,3). Formodentlig er ' contro-' udelukket i konstruktionen N + P+proprium. Semantisk beslægtet er præfixet 'para-' i betydningen "beskyttelse mod", men som ' contro-' har det en forholdsvis begrænset udbredelse i konstruktionen N + P+R: 183. Tendina parasole (Scarry 13) 35

20 36 er at henføre til basisstr ukturen "la tendina para il sole" med flg. transformationer (i) FN + FV =FN +EF + ' para-' + (Det) + R - > (ii) FN + rel + EF + ' para-' + (Det) + R (T- rel) - > (iii) FN + ' para- 1 + R, hvor der i (i) og (ii) er tale om former af verbet 1 parare ' og i (iii) præfixet para- 1 En semantisk modsætning til anti-' er præfixet 'pro-', der - omend statistisk sjældnere end ' anti- ' - t r æffes med samme funktion. Ofte er Ret proprium (sted- eller personnavn), jvf. eks. 170 og 184. Fondi pro- Friuli raccolti al "Colombo " (Roma ,9); 185. corteo proguerra (Junker 119). Basisstruktur og t ransformationer er her: (i) FN + FV =FN+ EF +esse- + 'a favore di' + (Det) + R - > (ii) FN+ rel + EF+ esse-+ ' a favore di' + (Det) + R (T- rel)~> (iii) FN + ' a f avore di' + (Det) + R (T- rel- omis) - > (iv) FN + ' pro-' + R (T- Pqual). som Med hensyn til præfixerne 'fuori- ' og ' extra- 1 i konstruktioner 186. Anche il Papa si adegua e benedice da una Jeep fuoristrada ( Gold. 85) 187. Stefano inoltre aveva, soggiunsero, un ottima testa per gli affari e vivi interessi extra-lavor o. (Pasin. 302) er der formodentlig tale om en syntaktisk forskel parallelt med forskellen mellem 1 dopo-' og ' post ' + R (se nedenfor), idet afledninger med ' fuori- '+R (hvoraf der eksisterer et mindre antal faste og hyppigt anvendte eksempler) opfattes og optræder som substantiver i sig selv (som ' dopo-'+r), hvorimod afledninger med ' extra- ' +R optræder adjektivisk (som ' post-' +R). Dette understøttes også af, at grundfæstede afledninger med ' fuori- 1 som præfix er substantiver, hvorimod leksikaopgivne afledninger med 'extra-' (med ganske enkelte undtagelser især i teknisk sprog) er adjektiver, - der som alle adjektiver naturligvis har mulighed for substantivering. Således mener jeg, at der i N + ' f uori- ' +R- konstruktioner er tale om "ad- hoc"-sammensætninger; f. eks. er "una Jeep fuoristrada" = "una Jeep~ fuoristrada" ("una Jeep che e anche un fuoristrada " ) og ikke "una Jeep che e al di fuori della strada", hvorimod sammen- sætninger N + ' extra-' +R er af samme type som N + 'anti-'+r: "interessi extra~lavoro " = "inter essi che sono al di fuori del lavoro" (60). Endvidere er det typisk, at også nydannelser med 'fuori-'+r er substantiver, f.eks. "il fuori giri" (Corr ,24), il fuori- pasto" (hørt). Generelt er der derfor ikke tale om, at ' fuori- ' som præfix specielt forbinder N og R, men derimod om at (i forvejen uafhængigt eksisterende) substantiver med ' fuori-'+r - såvel som andre substantiver - kan indgå i ( "ad- hoc" )sammensætninger. - I et eksempel som 188. i pochi crist.i.ani che gli sembrano gente "f uori strada e pericolosa" (Dom. Corr ,44) er der snarere - i ' gente fuori strada' - tale om et substantiv med attributivt præpositionssyntagme (der i øvrigt er sidestillet et attributivt adjektiv). Eksempler af denne type falder derfor helt uden for dette arbejdes rammer, da der ikke er tale om en substantiv + substantiv- sammensætning. Visse substantiver med ' fuori- ' +R ses særlig hyppjgt at indgå som andetled i "ad- hoc" sammensætninger, f. eks. 'fuorilegge', der knytter sig til såvel anim. som ikke- anim. førsteled : 189. Il poliziotto fuorilegge (film- titel) 190. Brillano le cariche di esplosivo e il palazzo fuorilegge frana. (Corr ,7 )(61). I modsætning hertil er f.eks. 'extra- lavoro' (eks. 187) en til denne kontext dannet P+R- afledning, og som ved 'anti-' +R er det 'extra- ', der umiddelbart muliggør forbindelsen af ' interessi' og 'lavoro'. Semantisk er der også en forskel, idet 'fuori- ' +R har betydningen "che si trova al di fuori di" med konkret (evt. overført) lokativisk indhold (62), hvorimod extra- ' +R har den (hyppigst abstrakte) betydning: "che e al di fuori di e in piu a". F. eks. er "un dolce fuoripasto" (= "un dolce che e anche un fuoripasto" ) en kage at spise uden for/mellem måltiderne, mens "un dolce extrapasto" går ud over/tilføjes et måltid: (i) FN+ FV FN+ EF+ esse- + 'al di fuori di e in piu a' + (Det) + R -> (ii) FN+ rel +EF +esse- + ' al di fuori di e in piu a ' + (Det) + R (T- rel) -> (iii) FN + ' al di fuori di e in piu a ' + (Det) + R (T- rel- omi s)- > (iv) FN + 1 extra-' + R (T-Pluogo). 37