3 FAKTORER, DER ER AFGØRENDE FOR, AT ALLE BØRN OG UNGE UDVIKLER SIG BEDST MULIGT

Transkript

1 3 FAKTORER, DER ER AFGØRENDE FOR, AT ALLE BØRN OG UNGE UDVIKLER SIG BEDST MULIGT National læringskonference for specialtilbud Oplæg v. Louise Klinge d kl

2 PROFESSIONEL RELATONSKOMPETENCE Fagpersoner handler relationskompetent, når de indgår i samspil med eleverne individuelt og kollektivt, som fremmer klassens læringsfællesskab og hver elevs trivsel og udvikling både fagligt, socialt og personligt. 2

3 INGEN HANDLER RELATIONSKOMPETENT ALTID ALLE HANDLER RELATIONSKOMPETENT INDIMELLEM 3

4 TRE KENDETEGN VED PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE Afstemmere: Når fagpersoner verbalt og nonverbalt signalerer, at de har eleverne på sinde

5 AFSTEMMERE Det er morgen og begyndelsen af matematik-timen i 5A. Læreren Bente har sat sig og ser venligt ud i klassen. Hun siger i et lyst toneleje, mens hun rækker den ene ha nd op: Naå, 5A. Hun knipser, og den ene ha nd vinker hen i retning mod hende, mens hun nærmest syngende siger, henvendt til nogen, der sta r ude pa gangen: Skynd jer at komme, der mangler nogen. Hun taler med klassen om forskellige måder at regne gangestykker ud på, og stemningen er god. Katja er i færd med at beskrive sin gangemetode og kigger imens ned i sit kladdehæfte. Heri ligger et ældre kladdehæfte, hvilket Kasper pludselig får øje på, og han siger overrasket: Har du et hæfte i dit hæfte? Katja svarer smilende: Ja, jeg har et hæfte, fordi man skal gemme det. Det er guldkorn. Bente smiler og siger bekræftende: Ja, det er guld. Det er rigtigt. Kasper siger lidt tvært: Det er jo ikke noget værd, og Bente svarer stadig smilende: Jo, for så kan man gå tilbage og se, hvad man har lavet. Firat rækker nu ivrigt hånden i vejret og siger: Bente, må jeg sige min gangemetode? Bente fjerner ikke øjnene fra Katja, og siger, mens hun peger på hende: Katja er ikke færdig. Katja afslutter sit svar, og Bente siger: Så det var sådan, du tænkte, det var rigtig smart. Jeg havde selv en anden smart metode, [hun peger på Firat] det kan også være Firat havde en. Han beskriver sit bud på en løsning, og imens er Bente med sin gestik meget bekræftende; hun vipper sit hoved og svinger med hævet finger underarmen i en fast takt 7 gange. Katja registrerer det, siger Bente, du sidder som om, du hører musik og efterligner den rytmiske bevægelse, mens Bente smiler til hende, og efter tre spejlede taktslag, laver Jesper også bevægelsen, mens hans smiler. Bente knytter en uddybende kommentar til Firats gangemetode, og Valdemar siger spontant: Det var en smart metode.

6 FEJL-AFSTEMMERE Det er morgen og dansk-timen skal starte i 5A. Læreren Siv kommer ind i klassen. Valdemar og Rasmus taler om, at Rasmus ikke har læst lektien, og Rasmus siger: Jeg vidste det ikke, fordi jeg havde koncentreret mig så meget om det andet... Siv affærdiger ham i et bebrejdende tonefald: Ved du hvad, det står på elev-intra, så selvfølgelig ved I det. Jesper siger: Jeg har ikke set noget på elev-intra. Siv responderer i et beordrende tonefald: Gå ind på elev-intra og kig, dér står lektierne. Jesper mumler: Jeg kunne ikke finde det. Siv råber vredt HEY og går over mod flokken af børn, der endnu ikke er kommet ind, men står ved deres skabe på gangen. Flere elever kommer ind, og Siv kommer tilbage med et skateboard i hånden. Hun siger højt vendt mod de elever, der mangler at komme ind i klassen: Ved I hvad, 5.A, det er to sekunder, så sidder I inde i Kuben. Det kan ikke tage så lang tid at hente jeres bøger. Flere kommer ind. Siv vender sig mod mig og siger irriteret: Eihh, de piger, man har lyst til det er simpelthen VI GÅR I GANG. Sæt jer ned, mens hun rækker hånden op. Indtil nu har hun været i konstant bevægelse mellem tavlen, eleverne, sin kaffekop og skuffen i en kommode. Anja kommer nu ind i klassen, Siv vender sig mod hende, retter armen frem i en hakkende bevægelse og siger: Anja, det dér, det er SÅ dårlig stil, det du lavede lige før. Jeg synes faktisk, det er så'n lidt dumt, at jeg hører, da jeg tager Olivers skateboard, fordi du kører på det, og så griner du faktisk, da jeg tager det. De andre børn bliver helt stille, og Anja siger stille: Men det var ikke af det. Ej, Men sådan hørte jeg det lidt. Og jeg tænker, vi havde den faktisk i fredags ik [Siv skælder ud i flere minutter, og slutter med at sige:

7 FEJL-AFSTEMMERE Der gælder de regler, og I skal overholde dem. Nå, nu har jeg gentaget det endnu engang, så håber jeg efterhånden, det begynder at sive ind hos jer alle sammen, at det er lidt dumt ik'. Okay? Ingen siger noget, og mange ser mutte ud. Siv holder bogen op og siger: I skulle læse det her til i torsdags, men i torsdags der gik vi jo til teater i stedet for, så I har selvfølgelig læst det til i dag. Hun spørger, om alle har læst teksten, der bliver svaret både ja og nej, og Siv fortsætter: Hvem har ikke læst det? Jesper og Rasmus rækker fingeren op. Det betyder jo, at når man ikke har lavet sin opgave, så bliver man nødt til at sidde i en gruppe med dem, der ikke har lavet opgaven. Selvom jeg har lavet nogle nye arbejdsgrupper til jer, så kan I jo ikke sidde og arbejde med nogen, der har lavet det, fordi så skal I jo hele tiden sidde og sige 'Hvad?' og 'Det forstår jeg ikke' Mathias, sæt dig op. I har læst historien, og Siv afbryder sig selv og råber vredt ARGHH, hvad er det, I har gang i her? Vredesudbruddet er rettet imod Bertil og Firat. Bertil har i lidt tid bladret efter den rigtige side i bogen, hvorefter Firat stille har sagt sidetallet, og Bertil hvisket: Hvor sagde du?, hvilket udløser Sivs udbrud. Hun siger herefter med mere dæmpet stemme, mens hun ser på Bertil: Hvad er der? Ræk hånden op så, hvis det er vigtigt for resten af klassen. Firat rækker hånden op, men får ikke ordet.

8 Pige i 5. klasse Min mor har sla et mig. Min storebror pa 16 a r leger general hele tiden, og det bliver man meget bange af. Han er voldsom og meget dyb i stemmen og meget skræmmende og han er næsten to meter høj. Hvis man siger noget forkert, sa fa r man bank, sa man er skide bange for at snakke med ham derhjemme. Jeg har en da rlig familie, sa na r læreren sa er sur, har jeg det lidt som om jeg er derhjemme, og sa kan jeg godt blive lidt bange. Men heldigvis sa ra ber min nye lærer ikke. Hvis hun bliver sur, sa lyder det som om, hun bare bliver lidt irriteret. Pige i 5. klasse

9 AFSTEMMERE Mimik: Smil; Latter; Blik rettet mod eleverne; Spejling Gestik: Venlig berøring; Hovedet på skrå; Spejling Tonefald: Varieret; Opadgående; Lyst Ordvalg: Venligt uden sarkasme; Spejling; Optag og timing i turgivning- og tagning; Humor Position: I øjenhøjde med eleverne; Bevæger sig rundt mellem eleverne Aktiv lytten med positive tilkendegivelser, nikken, små ord, hovedet på skrå m.m. Afstemmere er de verbale og nonverbale udtryk, der bidrager positivt til elevernes trivsel og udvikling. Afstemmere passer til konteksten, er af passende intensitet og kan lede til afstemninger. 9

10 TRE KENDETEGN VED PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE Afstemmere: Når fagpersoner verbalt og nonverbalt signalerer, at de har eleverne på sinde Omsorgsetiske handlinger Når fagpersonen gennem omsorg og respekt nærer elevernes etiske ideal om at møde andre sådan

11 Omsorgsetiske handlinger? En dag havde Hazal i 3.A opført sig tarveligt overfor nogle andre piger i frikvarteret. Da timen starter, skælder læreren Lene Hazal ud foran hele klassen, og hun begynder at græde. Sidekammeraten Rikke trøster Hazal ved at ae hende op og ned ad ryggen. Da Lene ser det, siger hun et i et forarget tonefald: "Det er da ikke Hazal, du skal trøste, det er da ikke hende, det er synd for, det er da de andre, det er gået ud over. I 3.B, der ligger i klasselokalet lige ved siden af, har der en dag også været en konflikt i frikvarteret. Læreren Helle siger til Michael, at hun har hørt, at han har haft problemer med en dreng fra 5., der ikke har været sød ved ham. Michael svarer, at det er ordnet nu. Helle spørger, hvordan det gik til, og Michael svarer: "Han kom herind for at sige undskyld, og så sagde jeg, at det var min egen skyld." Helle spørger, hvorfor det var Michaels egen skyld, og Michael siger: "Fordi vi legede en leg, og så sagde Asger for sjov, at jeg skulle ga over og smadre Ilyas. Og det gjorde jeg så jeg sparkede ham. Og så kom drengen fra 5. og ville hjælpe Ilyas og tog kvælertag pa mig. Og der er en ting, jeg gerne vil sige til Ilyas...

12 Omsorgsetiske handlinger UNDSKYLD!" "Det er i orden", svarer Ilyas. Helle fortæller hele klassen, hvor vigtigt det er, at man mærker efter inde i sig selv, inden man gør noget. Hun siger til Asger, at det var dumt sagt, og han forsvarer sig: "Jamen, det var jo bare for sjov". Helle siger: "Men nogle gange gør andre det, vi siger, så man skal lade være med at sige noget meget forkert, selvom det bare er for sjov." Asger begynder at græde, og sidekammeraten Signe trøster ved at ae ham op og ned af ryggen. Helle roser Signe for, at hun er sød at trøste, og siger til Asger, der ligger med hovedet begravet i armen henover bordet, at han ikke behøver at svare, han kan bare nikke eller ryste hovedet: "Er du ked af, at du sagde, at Michael skulle smadre Ilyas?" Asger nikker. "Husk alle sammen, som jeg så tit har sagt til jer vi kommer alle til at gøre noget dumt engang imellem." Asger sætter sig lidt efter glad op, og klassens fordyber sig sammen i dagens faglige indhold.

13 KENDETEGN VED OMSORGSETISKE HANDLINGER Viser den anden respekt (afviser, ydmyger, bebrejder ikke) Indgår i dialog med den anden Bekræfter noget positivt i den anden i stedet for at fokusere på negativ adfærd Viser sig som rollemodel, fx med sammenhæng mellem ord og handling og åbenhed om egne fejl Lad den anden praktisere et etisk ideal ved at kunne bidrage til omverden fra det store til det små 13

14 TRE KENDETEGN VED PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE Understøtte elevens oplevelse af: selvbestemmelse, kompetence samhørighed Afstemmere: Når fagpersoner verbalt og nonverbalt signalerer, at de har eleverne på sinde Omsorgsetiske handlinger Når fagpersonen gennem omsorg og respekt nærer elevernes etiske ideal om at møde andre sådan

15 SELVBESTEMMELSESTEORIEN For at trives og udvikle sig har alle brug for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed (På www. selfdeterminationtheory.org ligger hundredvis af artikler på baggrund af videnskabelige studier og meta-reviews, der beskriver de psykologiske behov.) 15

16 Altså, skolen er sjov, men det er undervisningen, der er så kedelig. Der har man ikke lov til at sige noget, og man er bare inde i klassen og hører efter læreren. Bare sidde på den stol og bare skrive hele tiden. Jeg hader, når læreren taler meget. Det er bare kedeligt jeg forstår ingenting, ingen af ordene, de står bare og snakker videre. Jeg kan ikke fatte noget, der er for meget. Pige i 6. klasse Der er rigtig mange, de pjækker også, fordi de ved, at hvis jeg skal i skole - jeg kan ikke, for min koncentration er ligesom blevet fjernet. Det er jo det samme, som når man sidder derhjemme og måske tager en lur på sofaen eller sidder foran fjernsynet - du laver fuldstændig det samme: ikke en skid. Dreng i 6. klasse. Man sidder på sin røv, hører efter hvad læreren siger og skriver noter. Jeg tror ikke, der er nogen i vores klasse, der kommer til at sidde på kontor. Og det er det, lærerne træner os til at sidde på kontor. Dreng i 8. klasse.

17 VEJE TIL OPLEVELSER AF SELVBESTEMMELSE Forfølge barnets initiativer Interaktionel adfærd er ikke-kontrollerende, men inviterende Være lydhør og forsøge at sætte sig i barnets sted Skabe plads til undrende spørgsmål og spontane ytringer Give valgmuligheder Begrunde krav og de regler, der håndhæves Gøre aktiviteter vedkommende

18 VEJE TIL VEDKOMMENHED Aktiviteten involverer enten: sanserne (fx gennem konkrete genstande, bevægelse eller være udenfor) følelserne (fx fortælling, musik, metaforer, leg eller rollespil) interesser psykologiske aspekter det nære/hverdagsrelaterede aktiviteten rummer værdiskabelse/ anvendbarhed for barnet selv eller andre.

19 VEJE TIL OPLEVELSER AF KOMPETENCE Struktur præget af klare og meningsfulde retningslinjer og mål Vær sikker på, at dine ord er forstået Tal så lidt som muligt og skab rum for aktivitet Understøt krav og anvisninger med gestik, så de ikke drukner i ord Udvis positive forventninger Husk hjernens behov for bevægelse og variation Giv oplevelser af at være ovenpå Henimod-sprog i stedet for væk-fra-sprog Giv konkret og anerkendende feedback (se Austin s butterfly på youtube)

20 VEJE TIL OPLEVELSER AF SAMHØRIGHED Vise værdsættelse af, respekt og omsorg for barnet More sig sammen Vise interesse i barnet Give oplevelser af at være værdifuld Lytte med nærvær Bidrage til en god stemning Undgå bebrejdelser og skældud

21 PROFESSIONALISME ER IKKE GIVET Hvis læreren dels ikke forholder sig reflekterende til sine samspil, følelser og forventninger til elever og klasser, og dels ikke forstår sin faglighed som det at skabe udbytterige møder mellem elever og undervisningsindholdet - så bliver undervisningen uprofessionel og præget af vilkårlighed. Det bliver tilfældigt, om læreren bidrager til elevernes trivsel og udvikling fagligt, socialt og personligt.

22 HVIS UNDERVISNINGEN ER FRAKOBLET BØRNENE, OG KVALITETEN AF SAMSPILLENE OFTE ER NEGATIV, SÅ KAN BØRNS VANSKELIGHEDER BLIVE FREMBRAGT ELLER FORVÆRRET I SKOLEN Negativitet Tilbageholdenhed Uro og forstyrrelser Opmærksomhedsforstyrrelser Kognitive udfordringer Socio-emotionelle vanskeligheder Usikkerhed og lavt selvværd

23 Humungulus viser nervecellernes organisering; vi ser egentlig sådan ud kommunikerende, sansende/skabende væsener. Derfor er dette et paradoks: Her i livet lærer mennesket først at ga og tale. Dernæst lærer det at sidde stille og holde mund. Forfatter og filminstruktør Marcel 23Pagnol

24 Under halvdelen af eleverne fra klasse oplever, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. Under 10 procent synes, at undervisningen meget tit er spændende. I udskolingen keder hver tredje elev sig tit eller meget tit. Når kedsomheden sætter ind, sætter læringen ud - sammen med oplevelser af samhørighed og troen på sig selv (Pless, 2009; Knoop m.fl., 2016). KEDSOMHED ER SKOLENS LIGTORN 24

25 LÆRINGENS DYBDE AFHÆNGER AF ELEVENS GRAD AF OPMÆRKSOMHED 25

26 Læringsvanskeligheder kan forsvinde når børn arbejder aktivt med vedkommende indhold i en god stemning 26

27 ELEVER I KLASSE: Jeg synes, det er sjovt, og at jeg lærer mere, når vi laver noget andet end bare at sidde og kigge i en bog. F.eks. havde vi engang om nogle dyr i en sø, og så gik vi ned til søen og fangede dem. Der er nogle gange, hvor det er sjovt - det er dér, hvor man er aktiv, hvor jeg synes, man får mere ud af det end bare at sidde stille. Når Helle nogle gange i stedet for at sige: Rezan, du skal svare på det her spørgsmål', så siger hun [med glad stemme] Nå, så er det din tur til at svare på det her spørgsmål Rezan. Så er det rigtigt sjovt. Hvis jeg synes, der er noget, der er sjovt, så har jeg også nemmere ved at koncentrere mig om det. Det er så n ligesom, når det er sjovt, at man glemmer at larme.

28

29 Lærer: Peters fantastiske dag har ændret ham, han er i skolen på en helt anderledes og mere tilstedeværende måde. Når han spørger mig, lytter han på en helt anden måde end før. Jeg skrev til forældrene, da jeg synes, de skulle vide, hvor fantastisk Peter arbejdede, og de skrev tilbage, at de har kunnet mærke en stor forandring siden den dag.

30 7 FORUDSÆTNINGER FOR PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE 1) At fagpersonen oplever selvbestemmelse, kompetence og samhørighed 2) generel og specifik viden om børn og læreprocesser 3) Receptiv rettethed dvs. en modtagende fokusering på eleverne, indholdet og sig selv. 4) Nærvær 5) Mentalisering 6) Positive emotioner 7) Didaktisk overskud

31 UNDERSTØTTELSE AF FAGPERSONENS PSYKOLOGISKE BEHOV. SELVBESTEMMELSE KOMPETENCE Plads til personligt initiativ Tiltrækkelige ressourcer Oplevelse af meningsfuldhed Efteruddannelse Medinddragelse og gennemsigtighed (ift. krav og forandringer) Pædagogisk støtte, fx supervision og kollega-kollega-sparring Opbakning til undervisningsmetoder, som eleverne trives med og udvikler sig gennem Tilstrækkelig tid til forberedelse Passende krav Få forstyrrelser Vidensdeling blandt fagpersonalet Muliggøre at medarbejderen kan handle i overensstemmelse med sin selvopfattelse SAMHØRIGHED Positive samspil med alle på skolen Kultur uden skældud En ærlig og omsorgsfuld kultur Vores og ikke mine elever Glædesskabende og fællesskabende oplevelser 31

32 HVORDAN STYRKER MAN NÆRVÆR o o o o o o o o o o o o Rammer og strukturer med mulighed for fordybelse og ro Ikke-dømmende indstilling (venlighed) Åbenhed (udvid perspektivet) Nysgerrighed (oprigtig interesse) Tålmodighed (sæt tempoet ned) Ikke-stræben (giv slip på målet for en stund) Accept (af tingene som de er lige nu) Ikke-fastholdende væren (slip-let sind) Brug ankre til at komme til stede og forblive nærværende. Fx gennem sanserne træk frisk luft, spis en appelsin, mærke kroppen og dens fornemmelser, fx fodsålerne, mærker åndedrættets naturlige rytme Gør én ting ad gangen: Når du lytter til et barn, så lyt. Når du går henad gangen, så gå. Når du bekymrer dig, gør det ordentligt og fuldt (max ½ time om dagen). Når du planlægger, så planlæg. Når du er til møde, så vær til stede, mens du er der Disciplinér din opmærksomhed. Hvis du bliver klar over, at du gør to ting på én gang, så stop op og vend tilbage til at gøre en ting ad gangen. Hvad fortjener din opmærksomhed? Selv-medfølelse, venlighed mod en selv, beroligende berøring, beroligende ord 32

33 HVORDAN SER GOD MENTALISERING UD? v Nysgerrighed på den anden v Tjek om de forståelser du har opnået af en andens mentale tilstande passer kan de genkendes v Parathed til at ændre den forståelse du har opnået af den anden v Opmærksomhed på hvad der foregår i dig selv undgå at projicere v Fuldt og helt til stede med krop og sind v Undgår inddragelse af stereotypier i forståelsen af nogen HVORDAN STYRKER MAN MENTALISERING? v Rammer og strukturer med mulighed for refleksion over egen praksis og samspilserfaringer v Åbenhed for at se tingene fra flere perspektiver v Balance i forholdet mellem handlepres og refleksion v Empati for både mig selv og den anden v Nysgerrighed på, hvilke mentale tilstande der ligger bag adfærden v Tid og tålmodighed til at gøre dette ordentligt (ÅBENT Temperaturmåleren fra Hagelquist 2015: Mentaliseringsguiden, s. 124) 33

34 VEJE TIL AT STYRKE POSITIVE EMOTIONER ü Viden om, at vi er prædisponerede for at føle negativitet ü Sansende aktiviteter, fx med LEGO eller udeskole ü Bevægelse ü Musik ü Brainbreaks ü Afstemmere ü Varieret og vedkommende undervisning ü Forskønnelse af undervisningslokalerne ü Fejring - fejre både fejl, processer og successer 34

35 Når der planlægges undervisning, skal man spørge sig selv: er planen realistisk og tilpasset børnene? hvem kommer til at være aktiv mig eller børnene? får jeg mulighed for at trække vejret undervejs? vil jeg have det nogenlunde lystfuldt? Ø Ø VEJE TIL AT STYRKE DIDAKTISK OVERSKUD Lad undervisningen være enkel, konkret og sanselig, indeholde feedback, fremstå meningsfuld, koble sig til noget børnene kan i forvejen, vække nysgerrighed og give plads til børnenes eget præg, meget gerne gennem skabende processer. Dvs. aktiviteter med lav indgangstærskel og høj til loftet. Husk at øret er vores sociale sans (Kurt Levin). Styrk derfor samhørigheden ved fx at lade elever interviewe hinanden og andre. Lave oplæg med en bid af dig selv 10 minutter om noget af betydning for eleven. Ø Konkrete idéer: Spørgematrix Foldebøger Lad børnene tegne deres forståelse af et indhold ved begyndelsen og slutningen af et forløb Bring genstande ind i rummet Udeskole og åben skole Projektopgaver Forestillinger og koncerter Cooperative learning Fælles og individuelle tankekort Creative displays Dialogisk undervisning med autentiske spørgsmål Se Austin s butterfly på youtube omkring feedback Humungulus viser nervecellernes organisering; vi ser egentlig sådan ud kommunikerende, sansende/skabende væsener. Derfor er dette et paradoks: Her i livet lærer mennesket først at ga og tale. Dernæst lærer det at sidde stille og holde mund. Forfatter og filminstruktør Marcel Pagnol 35

36 Både individuelle og strukturelle forudsætninger for relationskompetencen kan styrkes. Dvs. at relationskompetencen er dynamisk. 36

37 UDVIKLINGSFORLØB MED FOKUS PÅ PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE Spørgeskema For hele det pædagogiske personale. TeaterSpektrum levendegør teoretiske pointer og spiller dilemmaer fra hverdagen Videooptagesystemet IRIS Connect muliggør systematiske analyser af undervisning med fokus på relationskompetente handlinger. Kapacitetsopbygning, således at fx PLC eller ledelsen kan lave relationskompetence-vejledning af teams pba. videooptagelser. Spørgeskemabesvarelser til lærere og elever ved projektstart og slut

38 FORMÅLET MED UDDANNELSEN TIL RELATIONSKOMPETENCE-VEJVISER 1: At kunne lave systematiske analyser af undervisning med fokus på relationskompetente handlinger 2: At kunne gennemføre relationskompetence-sparring med teams pba. videooptagelser eller observationer af undervisning 3: At kunne styrke fagpersonalets relationskompetence ved selv at handle relationskompetent under sparringen. 38

39 EKSEMPEL PÅ OBSERVATIONSSKEMA, SOM VEJLEDEREN BRUGER IFT. ÉT AF KENDETEGNENE VED RELATIONSKOMPETENTE HANDLINGER

40 UDDANNELSENS OPBYGNING 1. Modul. Intro - om uddannelsens opbygning, præsentation af underviserne, om IRIS Connect og om vejlederrollen. 2. Modul. Om kendetegn ved relationskompetente handlinger - afstemmere, omsorgsetiske handlinger samt understøttelse af 3 psykologiske behov gennem analyser af videooptagelser af undervisning. 3. Modul. Om nærvær som betingelse for relationskompetencen v. Clarissa Corneliussen og Laila Colding Lagermann. Analyser af undervisning. 4. Modul. Om mentalisering som betingelse for relationskompetencen v. Christina Fogtmann. Analyser af undervisning 5. Modul. Om positive emotioner som betingelse for relationskompetencen v. Louise Tidmand. Analyser af undervisning. 6. Modul. Om didaktisk overskud som betingelse for relationskompetencen v. Line Rønn Shakoor. Analyser af undervisning. 7. Modul. Om vejlederrollen og opstillings-metoden ved Birgit Jordansen og Ronen Thalmay. 8. Modul. Om team-sparringens format og vejlederrollen. Analyser af undervisning. 40

41 HVAD TAGER I MED JER FRA OPLÆGGET?

42 Kommer til oktober Louise Klinge RELATIONSKOMPETENCE Aarhus Universitetsf Louise Klinge RELATIONS- KOMPETENCE Aarhus Universitetsforlag Det gode skoleliv udkommer på Aarhus Universitetsforlag til september. Den 13. september afholdes konferencen om hvordan vi skaber det gode skoleliv for både børn og voksne: um.dk/nyt-til-skoler/spiralkonference Download min ph.d. på louiseklinge.dk