Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Transkript

1 FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen

2 Projektets metode i. 6 folkeskoler i Københavns Kommune i foråret 2014 ii. Interview med og observation af 6 skoleledere iii. iv. Interview med 11 lærere Samtaler mellem leder og lærere Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 2

3 Hvilke subjektpositioner står åbne for leder og medarbejder i LOU-samtalerne? Vejleder Kollega Bedømmer Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 3

4 Subjektpositionering Når læreren træder ind på lederens kontor til en feedbacksamtale, etableres relationelle positioneringer, som tager sig anderledes ud, end når lederen møder sine medarbejdere på lad os sige lærerværelset. Positionering defineres som den proces, hvorigennem den enkelte i en interaktionel kontekst lokaliserer sig selv i forhold til den anden på grundlag af de eksisterende diskurser, der præger konteksten. (Khawaja 2005) Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 4

5 Vejlederen Mindre hyppig forekommende positionering i materialet Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 5

6 Eks. på vejlederpositionering Den rådgivende vejleder Leder: Men, jeg tænker et sted, hvis jeg skal give dig sådan lidt feedback på det, så tænker jeg at et sted, hvor du måske kunne bruge flere ord, det er omkring det med begreber. Der kan jeg godt sidde lidt med en fornemmelse af at: Gad vide om de fangede det, egentlig? Du forklarer det, men du forklarer det, tænker jeg, måske med færre referencer, færre hverdagsbilleder, eller hvad man kan sige, end de måske kunne have behov for. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 6

7 Vejlederpositionering - eksempel 2 Den vej-ledende vejleder Lærer: Man kunne også bare prøve sådan som et lille forsøg og så tage det kaos, der måtte komme og bytte dem om, så de stille sad og fyldte hele klassen oppe foran. Leder: Ja, ja Lærer: Altså bare som et lille Leder: Forsøg ja Lærer: For de er vant til at rykke rundt. Leder: Ja, ja det kunne da være interessant. Lærer: Ja, og så se hvad det gør ved klassemiljøet, altså i det hele taget. Leder: Ja, og hvad ville det gøre ved din rolle? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 7

8 Vejleder-positioneringen - vores tolkning Lederen i disse samtaler positionerer sig på forskellige måder, som den der ved bedst, men stiller som oftest undersøgende og åbnende spørgsmål Positioneringen åbner op for at læreren kan være uenig med lederen Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 8

9 Sumning ved bordene til kl. Hvordan tænker I, at disse eksempler på vejleder-positionering hhv. hæmmer eller fremme tillidsfulde relationer mellem leder og lærer? Hvordan kunne lederen have spurgt anderledes, så samtalen blev mere tillidsskabende? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 9

10 Kollega-positionering - mindst hyppigt forekommende i materialet Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 10

11 Eks. på kollegapositionering Lærer: Men Dan, hvilke erfaringer har du fra den skole, du var på før, med netop det der med at arbejde mere sådan her? Leder: Vi var enormt tæt sammen, altså eleverne undrede sig ellers, nu havde vi også lige hm, vi havde kun to klasser på trinnene og jeg havde så matematik og natur/teknik og det havde jeg så en kollega, der også havde, og så var der to dansklærere ik, så vi var rigtigt vi lavede altid årsplaner sammen og så havde vi en masse fælles forløb undervejs. Og så havde vi parallellagte timer. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 11

12 2. Kollega-eksempel Leder: Men det sjove er jo, Peter, at A-klassen, de er jo sådan... Deres klassemiljø er jo præget af mange regler, mange strukturer. Hvis du tænker på, hvordan de er opdraget af deres hovedlærer, så er de jo skolede. Lærer: Leder: Stensikkert, ja. Og derfor syntes jeg, det interessante var at se, at de børn, de er meget skolede, og de er vænnede til at bede om lov, men inde i dit rum er det anderledes... Lærer(afbryder): Lige præcis. Men det er jo børn, som sagtens kan gå fra rum til rum. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 12

13 Kollegapositionering 3. eksempel Lederen: Det er relationen? Læreren: Det er relationen. Og det, det synes jeg, er et problem. Og så synes jeg, det er også et ansvar som klasselærer, men jeg synes det, altså der Lederen: Vil du gerne have, jeg handler på det? Læreren: Ja, jeg ved bare ikke lige hvordan, for jeg jeg er enormt konfliktsky på den måde. Læreren: Ja det er bare svært at se vejen derude, men det er lidt et problem. Det er det bare. Lederen: Nogle gange kan det være hårdt at være vidne til noget man ikke har lyst til at se. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 13

14 Kollega-positionering - vores tolkning Dialogen i disse samtaler bærer præg af, at lederen gennem bl.a. egne praksiserfaringer møder læreren i øjenhøjde og læreren svarer ved selv at indtage positionen som kollega. Særligt når lederen observerer en af skolens ressourcepersoner, som selv har erfaringer med observation og efterfølgende samtale, ses en tendens til ligeværdighed og symmetri mellem samtaleparterne Positioneringen kan fange samtalens parter i en fortrolighed og en usikkerhed om, hvilken fortrolighed der kan være imellem dem Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 14

15 Mere sumning til kl. Hvordan tænker I, at disse eksempler på kollega-positionering hhv. hæmmer eller fremme tillidsfulde relationer mellem leder og lærer? Hvordan kunne lederen have spurgt anderledes, så samtalen blev mere tillidsskabende? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 15

16 Bedømmer - hyppigst forekommende i materialet Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 16

17 Bedømmer - eksempel 1 Leder: Det, jeg tænker, det er, at nu går vi over til den nye folkeskolereform, og en af de store ting er jo, at vi går fra at fokusere på undervisningen til at kigge på outputtet, altså på læringen hvor jeg godt kunne tænke mig at udfordre dig. Det er øhm.. hvor ser du forskellen på undervisningsmål og læringsmål? fortsætter Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 17

18 Bedømmer (fortsat) Læreren: Uha, nå ja. Leder: ( )hvis jeg sådan prøver at oversætte de der undervisningsmål, du havde i forhold til det, jeg så - så ved jeg ikke, om det rammer overens med det, du siger. Det er noget med en sikkerhed og noget; det at kunne mestre Uni log-in eller have afprøvet at arbejde med Uni log-in. Og så få kendskab til eller tryghed ved deres system. Det er sådan set de to ting, jeg ser, at du arbejder med. Læreren: a ja. Altså, det er jo det, der sådan ligesom er mine mål, men det altså, det ville jeg ikke skrive ned Leder: Hvorfor? Lærer: Fordi det synes jeg ikke, det jo det kunne jeg måske også godt. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 18

19 Vores tolkning Lederen udfordrer læreren i forhold til det nye organisatoriske indsatsområde Lederen venter på, at læreren indskriver sig i organisationens nye mål Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 19

20 Bedømmer - eksempel 2 Læreren: Det kan jeg godt fortælle dig, jeg havde det helt dårligt, jeg synes, at det var en hård time med megen uro. Skoleleder: Jeg synes faktisk, at du er lidt hård ved dig selv, så jeg tror ikke, at du selv ved det, men du er så hård ved dig selv jeg synes, at der er en rigtig rar stemning. Jeg synes, at det er så imponerende. Du hæver ikke stemmen, og du bliver ikke irriteret, og du bliver ikke sur. Jeg var sprunget i luften, tror jeg, jeg synes virkelig, at det var imponerende, at du var så tålmodig Du er super god til at lægge mærke til alle. Læreren: Altså, jeg vil sige, at de to øh nogen gange er der altså ballade, det er sådan noget impuls halløj, så de snakker bare hele tiden konstant. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 20

21 Vores tolkning Lederen anvender sine observationer til at fastholde sin bedømmelse af læreren observationerne bliver gyldig viden Læreren fastholdes som lærende gennem lederens bedømmerposition Læreren ønsker sig sparring på klasseledelse, men skal i stedet forstå sig selv som tålmodig og dygtig Lederen anlægger en vurdering, der er udfoldet rosende, men som ikke anerkender lærerens egen oplevelse og behov for udvikling Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 21

22 Bedømmer - eksempel 3 Leder: Lærer: Leder: Lærer: Leder: Lærer: Leder: Lærer: Leder: Ja. Ja. Og stillede du krav til at det var eventyrgenren, så der var nogle ting Ja det skulle være eventyr men der løste jeg lidt op for nogen af dem og sagde bare skriv en lille historie fordi det var for svært for dem. Og nogle af dem der bare kører, de skrev jo fine eventyr, ikk. Hvor måske dem der havde meget svært ved det, hvis de får stukket nogle rammer ud; der skal være, det skal starte der var engang hvis det var Det måtte de ikke. Det måtte det ikke? Det måtte de lige præcis ikke starte med [griner] men Men der skal være de og de ting med, altså på en eller anden måde så de andre kunne få lov til at " Altså, jeg endte jo med bare at sige til dem der havde svært ved det; bare beskriv hvad du ser og fortæl hvad der er på den statue hvem er det og hvad hedder de og hvor bor de og sådan noget, så var det bare mere en beskrivelse af statuen, ikk. Og det fik nogen af dem så lavet. Er du ikke lidt hård ved dig selv i starten, hvor du sagde det var halvdelen du oplevede ikke lavede noget; oplevede du at halvdelen nu, jeg har jo ikke været rundt og se det selvfølgelig, men oplevede Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 22

23 Sidste sumning til kl. Hvordan kunne lederen her have spurgt/talt anderledes, så samtalen blev mere tillidsskabende? Hvad vil I på baggrund af dagen være særligt opmærksomme på ift. jeres næste reflekterende samtale? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 23

24 Sumning ved bordene Hvad får de fundne subjektpositioner jer til at overveje ift. jeres egen praksis? Vejleder Kollega Bedømmer og hvordan fremmer/hæmmer de tillidsfulde relationer mellem leder og lærer? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 24