Landinspektørens Meddelelsesblad

Transkript

1 Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé Frederiksberg - telefon Redaktion samme sted. Redaktør: landinspektør Kjeld Lohmann Schøler 3. årgang Ministerielle skrivelser m.v. Kendelser fra Landinspektørnævnet -De blå sider-

2 1993 side 2 Landinspektørens Meddeleisesblad-De blå sider Ministerielle skrivelser m.m. Om lokalplanpligt - Vindmøller fremgår følgende af Planstyrelsens»Afgørelser og vejledende udtalelser«nr. 115 fra oktober 1992: Lokalplanpligt ved opførelse af 2 vindmøller i et område, hvor der inden for 9 måneder blev meddelt landzonetilladelser til i alt 12 vindmøller. Østre landsret har i en dom af 24. juni 1992 udtalt, at en kommune burde have udarbejdet en lokalplan, før den meddelte landzonetilladelse til opførelse af 2 vindmøller. Nogle måneder forinden tilladelserne blev meddelt, havde kommunen givet landzonetilladelser til 2 andre møller i området. Senere blev der meddelt yderligere tilladelser, således at der inden for et tidsrum af 9 måneder i alt blev meddelt 12 landzonetilladelser til opførelse af vindmøller i området. Tilladelserne blev meddelt til forskellige lodsejere og ikke som et samlet projekt. De i dommen omhandlede 2 møller er på 150 kw med en navhøjde på 32 m. Retten synes bl.a. at have lagt vægt på, at kommunen vidste eller burde have vidst, at der ville komme flere ansøgninger om tilladelse til opførelse af vindmøller i området, da kommunen meddelte zonelovstilladelse til mølle nr. 3 og 4. Synspunktet svarer til hidtidig praksis med hensyn til byggeri, der skal udføres i etaper. Her sammenlægges etaperne ved bedømmelsen af lokalplanpligten, så pligten kan indtræde allerede ved 1. etape. Dommen ændrer i øvrigt ikke vurderingen af, at 8-10 møller sædvanligvis udløser lokalplanpligt. Se»Vejledning om planloven«side 60 og 61. Om naboorientering fremgår følgende af Planstyrelsens»Afgørelser og vejledende udtalelser«nr. 116 fra oktober 1992: En kommune havde meddelt dispensation til mindre fravigelser fra en lokalplans bestemmelser om bebyggelsesprocent, byggefelt og opførelse i naboskel. Kommunen havde vurderet, at den ansøgte dispensation var en mindre væsentlig ændring, der ikke forudsatte naboorientering. Planstyrelsen fandt, i modsætning til kommunen, at der skulle have været foretaget naboorientering, da lokalplanens bestemmelse om afstand til skel efter Planstyrelsens opfattelse netop havde til formål at sikre hensynet til naboejendommene. Se»Vejledning om planloven«side

3 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1993 side 3 Om lokalplanområdet kan ikke udvides ved planens endelige vedtagelse fremgår følgende af Planstyrelsens»Afgørelser og vejledende udtalelser«nr. 118 fra oktober 1992: Et offentliggjort lokalplanforslag for et erhvervsområde omfattende et vejudlæg til en rundkørsel og afgrænsningen af rundkørslen dannede grænsen for lokalplanområdet på dette sted. I forbindelse med en skitseprojektering overvejede kommunen at flytte rundkørslens centrum, hvilket ville indebære, at grænsen for lokalplanområdet skulle flyttes nogle få meter. Kommunen spurgte, om dette kunne ske ved den endelige vedtagelse uden ny offentliggørelse. Planstyrelsen udtalte, at der efter styrelsens opfattelse ikke i 27, stk. 3 i planloven (kommuneplanloven 27, stk. 2) er hjemmel til at udvide området for lokalplanforslaget. Planstyrelsen begrundede udtalelsen med, at en naturlig sproglig forståelse af ordene»ændring af det offentliggjorte planforslag«ikke omfatter adgang til at udvide forslagets geografiske område. En udvidende fortolkning af bestemmelsen synes endvidere betænkelig på baggrund af den betydning loven tillægger offentlighedens inddragelse, hvortil kommer, at adgangen til i givet fald at tillade udvidelser ikke vil kunne begrænses til ganske små arealer, fordi den begrænsning, der følger af 27, stk. 3 sidste punktum efter administrativ praksis tillader ret store ændringer uden fornyet offentliggørelse. Se»Vejledning om planloven«side 99. Om forbud på grundlag af tidsfølgeplanlægning i kommuneplaner fremgår følgende af Planstyrelsens»Afgørelser og vejledende udtalelser«nr. 122 fra oktober 1992: En kommune afslog en ansøgning om tilladelse til udstykning og bebyggelse af et byzoneareal. Afslaget var begrundet med, at ansøgningen var i strid med kommunens tidsfølgeplanlægning, der tidligst forudsatte udbygning af det omhandlede areal»efter 1999«. Det fremgik af kommuneplanens hovedstruktur, at arealet var udlagt til nyt boligområde, der var planlagt udbygget inden for planperioden. Kommunens tidsfølgeplanlægning for udbygning af byområder, blev imidlertid løbende revideret og vedtaget af byrådet en gang om året. Arealets udbygning var herved blevet udskudt flere gange. Planstyrelsen fandt, at det måtte være en forudsætning for et forbud efter kommuneplanlovens 13, stk. 2, at den tidsfølgeplanlægning, som forbuddet støttedes på, var tilvejebragt efter kommuneplanlovens regler om ændring af en kommuneplan, herunder offentlighedsreglerne. Planstyrelsen fandt, at kommunen herefter var forpligtet efter kommuneplanlovens 16, stk. 4 til snarest at udarbejde et forslag til lokalplan, idet den ansøgte udstykning og bebyggelse var lokalplanpligtig og i øvrigt var i overensstemmelse med kommuneplanen. Se»Vejledning om planlov«side 51, 62 og

4 1993 side 4 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Om landinspektørerklæring og fradragsarealer har Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet i brev af 24. september 1992 (j.nr. 90S ) udtalt: Ved skrivelse af 3. juli 1992 har De orienteret Jordbrugskommissionen for... Amt om en landinspektørerklæring til gennemførelse af en supplering af landbrugsejendommen matr.nr., idet De under henvisning til tidligere ansøgning, der er afslået af jordbrugskommissionen, har oplyst, at sagen kan ekspederes uden kommissionens medvirken, da den supplerede ejendom efter fradrag af skovarealer, der nu er pålagt fredskovspligt, udgør under 70 ha. Jordbrugskommissionen har ved skrivelse af 18. august 1992 videresendt Deres skrivelse hertil med anmodning om en udtalelse. Redegørelse for sagen Ved skrivelse af 22. februar og 26. juni 1991 ansøgte De jordbrugskommissionen om tilladelse til supplering af fornævnte landbrugsejendom, der efter suppleringen vil udgøre ca. 79,8 ha. Ved jordbrugskommissionens behandling af sagen fremsatte ejeren af en nærliggende landbrugsejendom ønske om suppleringsjord efter reglerne i 13, stk. 3, i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989). Jordbrugskommissionen meddelte ved skrivelse af 14. august 1991 tilladelse til det ansøgte. Afgørelsen blev imidlertidig påklaget til Jordbrugsdirektoratet, der den 26. februar 1992, ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Jordbrugskommissionen meddelte herefter ved skrivelse af 24. marts 1992 afslag på Deres ansøgning, idet kommissionen ikke kunne godkende fradragsarealer på den supplerede ejendom, og kommissionen fandt, at den pågældende nabo opfyldte betingelserne for en fortrinsstilling til suppleringsjord. Afgørelsen blev påny påklaget til Jordbrugsdirektoratet, der ved skrivelse af 25. juni 1992 afviste klagen. Det fremgår, at De telefonisk den 10. april 1992 oplyste overfor Jordbrugskommissionen, at ejeren ville lade tinglyse 19 ha fredskov på ejendommen, hvorefter de var sindet at gennemføre suppleringen af planteskolen ved landinspektørerklæring. På baggrund heraf redegjorde Jordbrugsdirektoratet ved fornævnte afgørelse af 25. juni 1992, hvoraf kopi blev fremsendt til Dem, nærmere for reglerne for fradragsarealer, jf. 13, stk. 4, i landbrugsloven. Det blev samtidig præciseret, at der normalt ikke kan ske ændring af omfanget af fradragsarealer, f.eks. ved plantning og tinglysning af fredskovspligt, efter at Jordbrugskommissionen har truffet afgørelse om fortrinsstilling til suppleringsjord. Ved skrivelse af 3. juli 1992 oplyste De - som ovenfor nævnt - overfor Jordbrugskommissionen, at der nu er tinglyst fredskovspligt på ca. 19 ha beplantet areal af købers ejendom, og at sagen kan gennemføres uden kommissionens medvirken. Jordbrugsdirektoratet anmodede Dem ved skrivelse af 21. august 1992 om at redegøre nærmere for sagen. Samtidig anmodede man Kort- og Matrikelstyrelsen om, at behandlingen af den omhandlede udstykningssag - såfremt den måtte være fremsendt til registrering i matriklen - blev stillet i bero, indtil det er afklaret, hvorvidt der er grundlag for, at sagen kan gennemføres uden tilladelse fra Jordbrugskommissionen. Ved skrivelse af 26. august 1992 har De oplyst, at ca ha af købers ejendom er blevet pålagt fredskovspligt ved deklaration, der er tinglyst den 2. april Ca. 15 ha af arealet er beplantet med skov. De øvrige arealer er endnu ikke tilplantet. De anfører, at De telefonisk af Jordbrugsdirektoratet har fået oplyst, at der ikke ville være problemer med at etablere sådanne fradragsarealer. Det fremgår endvidere, at jordomlægningerne søges gennemført på grundlag af slutsedler mellem parterne af 21. februar og 16. juni Den omhandlede sag er indkommet til Kort- og Matrikelstyrelsen den 29. juli 1992, vedlagt landinspektørerklæring af 13. maj 1992, hvor De oplyser, at fradragsarealet udgør 19.8 ha. Opmåling af nye skel m.v. er foretaget i september Jordbrugsdirektoratets afgørelse Ved Jordbrugsdirektoratets skrivelse af 25. juni meddelte man bl.a. følgende:»ved afgivelse af landinspektørerklæring er det en forudsætning, at der på tidspunktet for afgivelse af landinspektørerklæring både er tale om skovarealer og om fredskovspligt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der blot tinglyses fredskovspligt med henblik på en efterfølgende skovplantning. Der kan henvises til reglerne i 42 i landbrugslovscirkulæret. Hvis der er tale om erhvervelse af en hel landbrugsejendom, skal en eventuel landinspektørerklæring omhandle fradragsarealer på erhvervelsestidspunktet. Ansøgning om tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom skal efter reglerne i 24 i landbrugsloven indsendes til Jordbrugskommissionen inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb. Hvis der er tale om udstykning og lignende efter reglerne i udstykningsloven (lov nr. 137 af 7. marts 1990), skal landinspektørerklæringen omhandle fradragsarealer på tidspunktet for gennemførelsen af udstykning m.v. Efter udstykningslovens 21 skal parterne inden 3 måneder fra aftalens stiftelse anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen. Efter de nævnte regler kan der således normalt ikke ske en ændring af omfanget af fradragsarealer, f.eks. ved skovplantning og tinglysning af fredskovspligt, efter at Jordbrugskommissionen har truffet afgørelse i en sag vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord«.

5 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1993 side 5 Der er ikke ved Deres skrivelse af 26. august 1992 anført oplysninger, der kan begrunde, at sagen kan gennemføres ved landinspektørerklæring. Ved udstykningssager m.v., hvor der er tale om erhvervelse af suppleringsjord, skal en landinspektørerklæring bygge på de bestående forhold på tidspunktet for erhvervelsen. Hvis der er tale om sammenlægning af to landbrugsejendomme, der i forvejen tilhører samme ejer, skal landinspektørerklæringen bygge på de bestående forhold på tidspunktet for ansøgningen om jordomlægningerne. Arealomlægningerne søges gennemført på grundlag af aftaler mellem parterne af 21. februar og 16. juni 1991, og De har således søgt sagen gennemført i strid med fornævnte retningslinier, som De var bekendt med, da sagen blev fremsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen. Jordbrugsdirektoratet beklager, at der herfra telefonisk er givet en urigtig fortolkning af reglerne. De kan imidlertid ikke som begrundelse for at gennemføre sagen ved landinspektørerklæring henvises til denne telefonsamtale, når De efterfølgende har fået en skriftlig redegørelse for reglerne, der korrigerer de telefoniske oplysninger. Det er landinspektøren, der ved afgivelse af landinspektørerklæring har ansvar for, at betingelserne for sammenlægning er opfyldt, jf. pkt. 5.7 i vejledning nr. 113 af 15. august 1989 om ændringer i landbrugsloven. Jordbrugsdirektoratet finder det derfor uheldigt, at De - efter at der er truffet afgørelse om fortrinsstilling i sagen af såvel Jordbrugskommissionen som Jordbrugsdirektoratet og efter, at De har modtaget fornævnte vejledning ved skrivelse herfra af 25. juni har søgt sagen gennemført ved fradrag af arealer i strid med fornævnte retningslinier. Deres landinspektørerklæring af 13. maj 1992 er endvidere urigtig, idet der ikke er tale om et fradragsareal på 19,8 ha. En del af det fredskovspligtige areal (ca. 4,8 ha) er ikke tilplantet med skov. Deres ansøgning om arealoverførsel kan således ikke gennemføres uden tilladelse fra Jordbrugskommissionen. Som ovenfor omtalt omhandler sagen de samme jordomlægninger, som tidligere er afslået af Jordbrugskommissionen. Der er dog fremkommet nye oplysninger om tinglysning af fredskovspligt, der - hvis De fremsender fornyet ansøgning til Jordbrugskommissionen - kan begrunde, at Jordbrugskommissionen ved en fornyet behandling af sagen kan meddele tilladelse til det ansøgte, hvorved den tidligere meddelte fortrinsstilling til suppleringsjord for... kan bortfalde. Om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme har Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet udarbejdet nedenstående vejledning af 27. oktober 1992 (j.nr. 90S ). Reglerne i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) giver mulighed for, at der kan indgås aftaler om leje af arealer af en landbrugsejendom i indtil 30 år med henblik på opstilling af vindmøller, uden at det er nødvendigt at foretage udstykning. Det er således ikke nødvendigt, at landbrugspligten ophæves efter reglerne i lovens 4, stk. 1. Reglerne i 16 i udstykningsloven (lov nr. 137 af 7. marts 1990) giver ligeledes mulighed for leje af arealer i indtil 30 år, uden at det er nødvendigt at foretage udstykning. Er der tale om en vindmølle, hvis grundareal udgør 5 m2 eller derunder, kan brugsretten stiftes uden tidsbegrænsning. Det samme gælder for tekniske indretninger, f.eks. en transformer eller lignende, jf. reglerne i 4 i bekendtgørelse om udstykningskravet (bekendtgørelse nr. 107 af 25. februar 1991). Aftaler om opstilling af en vindmølle kræver ikke tilladelse efter bestemmelserne i 7, 7a og 12 i landbrugsloven, hvis der er tale om en brugsret til mindre arealer, der anvendes til opstilling af vindmøller, jf. reglerne i 19, stk. 2, og 35, stk. 4, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990) og de retningslinier, der omtales nedenfor. På baggrund heraf kan aftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom indgås og tinglyses uden tilladelse efter landbrugsloven, hvis - brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal (hver for sig) ikke overstiger 25 m2, og - der ikke er tale om flere end 5 vindmøller på en landbrugsejendom. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, place-

6 1993 side 6 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider ring af jordkabler, underjordiske fundamenter, evt. sikkerhedszone m.v., sikres som servitutrettigheder. Hvis der er tale om flere end 5 vindmøller (hver med et grundareal på indtil 25 m2) på en landbrugsejendom, eller hvis der medfølger landbrugsjorder omkring vindmøllen, kræver forholdet tilladelse fra Jordbrugskommissionen, jf. reglerne i 7, 7a og 12 i landbrugsloven. Tinglysning af aftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom kan efter reglerne i 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 553 af 15. august 1989 om tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme ske, hvis aftalen enten 1) indeholder en erklæring fra parterne (ejer og bruger) om, at kontrakten er gyldig uden tilladelse efter landbrugsloven, eller 2) er ledsaget af en tilladelse efter landbrugsloven til kontraktens indgåelse fra Jordbrugskommissionen. De nævnte regler er en videreførelse af gældende praksis efter landbrugsloven, jf. den tidligere vejledning nr. 96 af 30. august 1988 om aftaler om opstilling af vindmøller, der er ophævet ved 44 i bekendtgørelse nr. 106 af 25. februar Om fortrinsregler til suppleringsjord og braklægning (arealstøtte) (lovens 13 og 18) har Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet i notat af 2. november 1992 (j.nr. 90S ) udtalt: Ved skrivelse af 21. august 1992, der af Jordbrugskommissionen for Sønderjyllands Amt er videresendt hertil, har De spurgt, om reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ved supplering af en landbrugsejendom og ved køb af ejendom nr. 2, hvorved arealgrænsen på 70 ha overskrides, overvejes ændret i forbindelse med reglerne om braklægning (arealstøtte). De anfører, at en braklægning af 15% af basisarealet for landbrugsejendomme vil få en betydelig indflydelse på animalske landbrugsproduktioner, idet de 15% af jordtilliggendet dels vil fragå ved foderproduktionen (specielt ved svin), dels ikke længere anvendes til udbringning af husdyrgødning af enhver art. De henviser til, at arealer, der ikke har nogen landbrugsmæssig betydning, kan holdes uden for arealgrænserne i landbrugsloven. Jordbrugsdirektoratets bemærkninger Ved reglerne i 13, stk. 1 og 3, og 18, stk. 6, i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) om harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende gælder som en hovedregel, at der ved beregningen af behovet for suppleringsjord medregnes samtlige jorder, som ansøgeren ejer inden for sin bedrift, og som kan anvendes til udspredning af husdyrgødning, jf. 39, stk. 2, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990). Der kan tillige henvises til Jordbrugsdirektoratets notat af 20. februar 1991 vedrørende reglerne i landbrugsloven om harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende. Reglerne om braklægning (arealstøtte) gælder for alle producenter af markafgrøder, dvs. korn, oliefrø og bælgsæd, jf. bekendtgørelse af 28. august 1992 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder for høsten 1993 og EF-direktoratets vejledning om hektarstøtte til producenter af markafgrøder for høsten De nævnte regler indeholder dog en væsentlig undtagelse for husdyrbrug med harmoniproblemer, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 2, der lyder således:»tilførsel af husdyrgødning på de udtagne arealer kan dog ske på bedrifter, som på grund af udtagningsforpligtelsen ikke kan opfylde bestemmelserne om harmoni mellem husdyrgødning og areal i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 3. januar 1992 om erhvervsmæssigt dyrehold, ensilage m.v., indtil der fastsættes bestemmelser om overførsel af udtagningsforpligtelsen for sådanne bedrifter. Denne gødningstilførsel må dog kun finde sted til gødskningsformål på arealerne i overensstemmelse med 21 i den nævnte bekendtgørelse«. På baggrund heraf skal Jordbrugsdirektoratet meddele, at der ikke for tiden overvejes ændringer af fornævnte regler i medfør af landbrugsloven vedrørende beregningen af suppleringsjordsbehov ved husdyrbedrifter med harmoniproblemer.

7 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1992 side 77 Sagsregister 1992 De blå sider Ministerielle skrivelser m.m. Fra Kort- og Matrikelstyrelsen: side Om ændring i kopieringsform f.s.v. angår TA-kort m.fl. og om den copyright-tekst, som kopierne er forsynet med. Brev af 16. januar Om landinspektørlovens habilitetsregler. Brev af 12. marts Om servitutfordeling ved tildeling af matrikelnummerere. Brev af 19. marts Om udstykningsafgift m.v. Brev af 4. maj Om tildeling og inddragelse af matr.nre. og om beregning af lodarealer. Notat af 24. juni Om stempling af parternes erklæringer om arealoverførsel. Notat af 25. maj Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelse af 18. november 1992 om landinspektørselskaber. Brev af Fra Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet: Om fortolkning af landbrugslovens 8, stk. 4. Brev af 11. september Om reglerne i paragraf 20 i landbrugsloven. Brev af 20. november Om hvorvidt der i 8, stk. 7 i landbrugsloven er hjemmel til at bestemme, at ejendommen også kan afhændes som bygningsløs ejendom nr. 2 til samdrift med bestående ejendom efter reglerne i lovens 8, stk. 4. Brev af 16. september Om klage over afslag på ansøgning om suppleringsjord i forbindelse med sammenlægning. Brev fra november Om klage vedr. landbrugslovens 4 (fredskovsarealer), 4 og 21 (vindmølleparken), 8, stk. 4, 8, stk. 7, 13, 18 og 20. Brev af 27. november Om harmoniseringsreglerne i landbrugsloven i relation til anpartsejede landbrugsejendomme. Notat af 3. december Om forståelsen af afstandskravet i landbrugslovens 13. Brev af 19. december Om ophævelse af landbrugspligt på et areal, der agtes overført til fritidsbolig eller nedlagt landbrugsejendom. Brev af 19. december Om deklaration efter 8, stk. 4 i landbrugsloven. Brev af 3. februar Om ansøgning om tilladelse til bortforpagtning til to kommanditselskaber. Brev af 10. april Om opfyldelse af bopælskravet i en lejlighed i beboelsesbygningen på en landbrugsejendom. Brev af 12. marts Om afstandsreglen på 1 km i 13, stk. 3, i landbrugsloven. Brev af 12. juni Om sammenlægning af et parcelhus med en landbrugsejendom og opfyldelse af bopælskravet efter erhvervelsesreglerne. Brev af 12. marts Om genoprettelse af en nedlagt landbrugsejendom. Brev af 22. maj Om tilladelse til supplering af planteskole ud over arealgrænsen på 70 ha. Brev af 26. februar Om fristforlængelse ved klagesagsbehandling. Brev af 4. marts Om fortrinsregler til suppleringsjord. Brev af 24. september Om fortrinsregler til suppleringsjord og reglerne i landbrugslovens 32 om omgåelse. Brev af 24. september Om klagevejledning m.m. Brev af 23. september Om braklægning (arealstøtte) og landbrugsloven. Notat af 11. november Landbrugsministeriet, Departementet: Om supplering af godser og herregårde m.v. Brev af 13. marts Om hvorvidt landbrugslovens 33, stk. 1, nr. 1, indeholder hjemmel til at straffe for overtrædelse af lovens 17, stk. Brev af 5. februar Fra Trafikministeriet: Om adgangsveje til råstofindvindingsområder. Brev af 22. februar Om afgift for råden over vejareal. Brev af 9. april

8 1992 side 78 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Om flytning af ledninger ved anlæg af nyt vejkryds. Brev af 14. juni Om nedskæring af hæk efter vejlovens 111. Brev af 29. juli Om delegation af ekspropriationskompentence til udvalg. Brev af 3. oktober Om en parkeringsplads er privat fællesvej. Afsætning af skel afvigende fra matriklens Brev af 25. november registrering Om vejmyndighedens kompentence til at stille Udlevering af planer og måledata krav om frihøjde/bredde ved istandsættelse af privat fællesvej på landet. Flytning af et skelmærke placeret afvigende fra Brev af 26. november måleoplysninger...39 Om ændring af oversigtservitut. Brev af 20. december Om afholdelse af udgifter til kanaliserings arbejder på hovedlandevej ved tilslutning af kommunevej. Brev af 27. februar Om overkørsel, som midlertidigt ikke bruges. Brev af 7. januar Om fjernelse af bom opsat på privat fællesvej før privatvejloven trådte i kraft. Brev af 20. maj Om bump på private fællesveje på landet. Brev af 13. marts Om vejbelysning på privat fællesvej. Brev af 22. april Om betaling af vejanlæg ved udstykning. Brev af 24. april Om fjernelse af fortov langs offentlig vej, hvortil grundejerne har betalt vejbidrag. Brev af 28. april Fra Told- og Skattestyrelsen: Om stempelafgift ved arealoverførsel. Brev af 23. april Sagsreferater fra Responsumudvalget: 25 Skelændring efter afgivelse af skelerklæring...38 Skels angivelse på rids Domme og kendelser: Landinspektørnævnet: Kendelse fra Landinspektørnævnet af 27. december 1990 (nr )... 2 Kendelse fra Landinspektørnævnet af 27. december 1990 (nr )... 4 Kendelse fra landinspektørnævnet af 20. februar 1992 (nr. 137)...29 Kendelse fra Landinspektørnævnet af 30. marts 1992 (nr.133)...41 Kendelse fra Landinspektørnævnet af 26. oktober Fra Domstolene: Uddrag af landsrettens dom af 3. december Højesterets dom af 20. december Om overtagelse af udlagt men ikke anlagt privat fællesvej på landet som offentlig sti. Brev af 3. april Relaksation ved arealoverførsel - rids ikke nødvendigt. Kendelse af 1. september