Ministerielle skrivelser m.m.

Transkript

1 Den danske Landinspektørforening Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider januar 1999 Ministerielle skrivelser m.m. Om omgåelse af reglerne om fortrinsstilling har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet i brev af 17. marts 1998 (j.nr. 93S ) udtalt:..., som blev tilkendt fortrinsstilling i forbindelse med Deres køb af landbrugsejendommen matr.nr. 51b... by,..., har bl.a. klaget over jordbrugskommissionen for... Amts afgørelse af 16. januar 1996, hvor kommissionen meddeler tilladelse til udstykning af landbrugsejendommen matr. nr. 51b... by,... i en ejendom med bygninger og en ejendom uden bygninger, således at der sker samdrift mellem de to ejendomme. Strukturdirektoratets afgørelse Efter reglerne i 30a i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994) kan der klages over jordbrugskommissionens afgørelse efter landbrugsloven. Landbrugsloven indeholder dog ingen regler om, hvem der er klageberettiget. Landbrugslovscirkulærets 101, stk. 1, (cirkulære nr. 114 af 11. juli 1995) nævner, at enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Dette er i overensstemmelse med almindelig forvaltningsret. Herudover præciserer landbrugscirkulæret kun, hvem der er klageberettiget i sager om fortrinsstilling til suppleringsjord, idet det anføres i 101, stk. 2, at ansøgere om fortrinsstilling til suppleringsjord anses for klageberettigede. En person, der er tildelt fortrinsstilling, anses for at have en individuel, væsentlig interesse i en efterfølgende afgørelse, som medfører at den tildelte fortrinsstilling bortfalder, således at den fortrinsstillede kan klage over denne afgørelse.... er således klageberettiget over kommissionens afgørelse af 16. januar Ifølge 30a, stk. 3, i landbrugsloven er klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Da afgørelsen ikke er meddelt..., er klagen indkommet rettidigt.

2 Strukturdirektoratet finder, at sagens samlede forløb sammenholdt med de indgåede aftaler mellem Dem og... viser, at der er sket en omgåelse af landbrugslovens regler om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. 32 i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994) og redegørelsen for Strukturdirektoratets afgørelse nedenfor. Der er således ikke sket en reel afhændelse af ejendommen matr.nr. 51n og 51o... by,... Strukturdirektoratet meddeler på den baggrund herved Dem og... påbud om, at De bringer forpagtningsaftalen til ophør inden 6 måneder fra dags dato, samt at De, som den reelle ejer, og..., som ejer ifølge tingbogen, afhænder landbrugsejendommen matr.nr. 51n og 51o... by,... til tredjemand ligeledes inden 6 måneder fra dags dato. Påbudet meddeles i henhold til 27 i landbrugsloven. Den nærmere begrundelse for afgørelsen fremgår af redegørelsen for Strukturdirektoratets afgørelse. Jordbrugskommissionen for... Amt er herfra orienteret om påbudet og er samtidig anmodet om at påse, at påbudet efterleves. Jordbrugskommissionens afgørelse af 7. juli 1995, hvor... tildeles fortrinsstilling til 9,6 ha, står således ved magt. Strukturdirektoratets afgørelse kan efter 7 i bekendtgørelse nr. 829 af 18. september 1996 om administration af landbrugsloven m.v. ikke påklages til anden administrativ myndighed. Redegørelse for sagen I brev af 11. maj 1995 søger landinspektør... Jordbrugskommissionen for... Amt om tilladelse til, at De erhverver landbrugsejendommen matr.nr. 51b... By,... på 11,6 ha. Det anføres, at bygningslodden ønskes solgt med et areal på ca. 2 ha, og landbrugsjorden ønskes overført til Deres to landbrugsejendomme, der samtidig ønskes sammenlagt, så De i fremtiden vil eje én landbrugsejendom på ca. 95,9 ha. De ejer i forvejen landbrugsejendommene a) matr.nr. 41a m.fl. på 25,9 ha smst. og b) matr.nr. 48a m.fl. smst. på 60,4 ha. Subsidiært ønskes landbrugsejendommen matr.nr. 51b sammenlagt med ejendommen matr.nr. 41a m.fl. således, at ejendommens fremtidige areal bliver ca. 35,5 ha, når bygningslodden på matr.nr. 51b er solgt. I brev af 1. juni 1995 til jordbrugskommissionen anfører advokat..., at han i henhold til telefonisk aftale søger om tilladelse for Dem til, at den sydlige del af ejendommen matr.nr. 51b (ca. 3,4 ha) sammenlægges med Deres ejendom matr.nr. 48a m.fl., samt at den nordlige del af ejendommen matr.nr. 51b (ca. 6 ha) sammenlægges med deres ejendom matr.nr. 41a m.fl. Da De i forvejen ejer mere end 70 ha har der d. 12. juni 1995 været annonceret i»landbrugsnyt«, T Amt med henblik på undersøgelse af, om der er naboer med ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord.

3 I brev af 13. juni 1995 anfører N N, at der efter endelig aftale med Dem søges om sammenlægning i overensstemmelse med den oprindelige ansøgning af 11. maj Samtidig bemærker N N, at suppleringsarealet er 11,6 ha, og ikke som anført i annoncen i»landbrugsnyt«25,9 ha. I naboerklæring af 28. juni 1995 har... som ejer af landbrugsejendommen matr.nr. 51a m.fl.... By,... på ca. 11 ha søgt om fortrinsstilling til et nærmere præciseret areal på 9,6 ha.... har budt kr. pr. ha. I brev af 7. juli 1995 meddeler jordbrugskommissionen afslag på ansøgningen om Deres erhvervelse, og der meddeles samtidig... fortrinsstilling til suppleringsjord. Herefter søger landinspektør N N d. 28. august 1995 om tilladelse til at dele landbrugsejendommen matr.nr. 51b i to landbrugsejendomme. Bygningslodden ønskes udstykket med et areal på ca. 1,6 ha og landbrugsjorden som ejendom nr. 2 uden bygninger med et areal på ca. 10 ha. N N anfører, at ejendommen nu er solgt ved slutseddel, således at køberen ønsker en bygningslod på 1,6 ha med landbrugspligt og landbrugsjorden som ejendom nr. 2 uden bygninger. N N oplyser, at der ønskes tilladelse efter 14 i landbrugsloven, jf. 8, stk. 4, til at udstykke landbrugsjorden som ejendom nr. 2 uden beboelse til samdrift med bygningslodden, der opretholdes med landbrugspligt. Med brev af 21. september 1995 sender N N erklæring vedrørende... erhvervelse af ejendommen matr.nr. 51b til jordbrugskommissionen.... har i skemaet på én gang afgivet erklæring om erhvervelse af ejendom nr. 1 og nr. 2. I brev af 3. oktober 1995 til N N oplyser jordbrugskommissionen, at det fremgår af cirkulæret til landbrugsloven, at der normalt kun kan gives tilladelse til udstykning og oprettelse af en ny landbrugsejendom efter landbrugslovens 14, jf. 8, stk. 4 i et tilfælde som det omhandlede, hvis bygningsparcellen fraskilles med et areal over 2 ha. Kommissionen meddeler, at den ikke har fundet grundlag for at meddele den ansøgte tilladelse i medfør af landbrugslovens 14, jf. 8, stk. 4. Samtidig oplyser kommissionen, at den vil være sindet at meddele tilladelse ligeledes i medfør af landbrugslovens 14, jf. 8, stk. 4, til, at udstykningen gennemføres, såfremt bygningsparcellen bliver over 2 ha. Der vil i givet fald ifølge kommissionen blive stillet krav om tinglysning af en samhørighedsdeklaration i overensstemmelse med 29, stk. 5 og 7, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 114 af 11. juli 1995). Deklarationen skal tinglyses i overensstemmelse med landbrugslovens 23, stk. 1.

4 I brev af 14. december 1995 søger N N påny jordbrugskommissionen om tilladelse til udstykning af ejendommen matr.nr. 51b i medfør af landbrugslovens 14, jf. 8, stk. 4, idet der henvises til jordbrugskommissionens brev af 3. oktober Ifølge den fornyede ansøgning ønskes bygningsparcellen udstykket, så den bliver 2 ha. Landbrugsejendommen uden bygninger vil efter udstykningen være 9,6 ha. Jordbrugskommissionen meddeler i brev af 16. januar 1996 tilladelse til den fornyede ansøgning om udstykning i henhold til landbrugslovens 14, jf. 8, stk. 4. Kommissionen anfører, at tilladelsen først er gældende, når samhørighedsdeklarationen er tinglyst, og der er indsendt en kopi heraf til jordbrugskommissionen. Med brev af 26. januar 1996 sender N N kopi af tinglyst samhørighedsdeklaration til kommissionen. Udstykning af landbrugsejendommen matr.nr. 51b i to ejendomme blev registreret i Kort & Matrikelstyrelsen den 15. marts 1996, hvorefter matr.nr. 51b blev en selvstændig landbrugsejendom på 2 ha og matr.nr. 51n og 51o en landbrugsejendom uden bygninger på 9,6 ha. I brev af 2. juli 1996 til Landbrugs- og Fiskeriministeriet (nu Fødevareministeriet) anfører..., at han den 5. juli 1995 (reelt i brev af 7. juli 1995) er blevet godkendt som fortrinsstillet til suppleringsjord til ca. 9 ha i forbindelse med salg af en naboejendom.... anfører, at De således skulle afhænde ejendommen igen, og da De ikke ville sælge jorden til..., blev ejendomen solgt til tredjemand.... oplyser, at der i den forbindelse blev foretaget en udstykning af ejendommen således, at den nye køber købte jorden til en værdi af kr. Det anføres videre, at denne del af handlen blev berigtiget ved gældsbrev, der er afdragsfrit i 30 år rentesats 8 %. Bygningerne blev solgt til samme køber for kr. med overtagelse af de eksisterende prioriteter. Der blev ifølge... samtidig indgået en 30-årig forpagtningskontrakt mellem køber og sælger. Forpagteren er sælgeren (den oprindelige køber af ejendommen).... bemærker, at forpagtningsafgiften udgør kr. årligt, hvilket svarer til renter af gældsbrevet, således at der ingen udgifter eller indtægter er for bortforpagteren, der derved holdes økonomisk neutral. Øvrige omkostninger som ejendomsskatter m.v. afholdes ifølge... af forpagter. Endelig anfører..., at der er udfærdiget skøder og forpagtningskontrakt, der er tinglyst på ejendommen i maj I forbindelse hermed vil... gerne vide, hvilken mening der er

5 med reglerne om suppleringsjord, når man ved disse par tinglysninger kan omgå loven. Med brev af 4. juli 1996 oversender ministeriets departement... brev til Strukturdirektoratet til videre foranstaltning. Der er den 9. juli 1996 i Kort & Matrikelstyrelsen registreret en arealomlægning»foretaget på landinspektørerklæring«, så matr.nr. 51b herefter har et areal på 1,6 ha og matr.nr. 51n og 51o et samlet areal på 10 ha. Strukturdirektoratet har i brev af 19. juli 1996 anmodet Jordbrugskommissionen for... Amt om at indsende sagens akter til direktoratet. Jordbrugskommissionen har med brev af 29. juli 1996 sendt sagens akter til Strukturdirektoratet. Strukturdirektoratet har indhentet tingbogsoplysninger vedrørende de to landbrugsejendomme 1) matr.nr. 51b... By,... og 2) matr.nr. 51n og 51o smst.. Det drejer sig om følgende dokumenter: Tingbogsattest for ejendommen matr.nr. 51b Skøde vedr.... køb af ejendommen matr.nr. 51b Tingbogsattest for ejendommen matr.nr. 51n og 51o Skøde vedr.... køb af ejendommen matr.nr. 51n og 51o Forpagtningskontrakt for ejendommen matr.nr. 51n og 51o mellem... og Dem Deklaration angående forbud mod pantsætning uden samtykke fra Dem. Af tingbogsattest for ejendommen matr.nr. 51n og 51o fremgår bl.a. følgende: Skøde til... blev lyst d. 24. april 1996 Der blev d. 21.maj 1996 tinglyst forpagtningskontrakt, hvorved jorderne blev bortforpagtet til Dem Der blev d. 12. november 1996 tinglyst et pantebrev til Dem som 1. prioritet i ejendommen Der blev d. 12. november 1996 også tinglyst forbud mod pantsætning uden samtykke af Dem. Følgende fremgår bl.a. af skødet for ejendommen matr.nr. 51n og 51o: Parterne indgår aftale om forpagtningskontrakt jf. skødets 5 Købesummen er aftalt til kr., for hvilket beløb der oprettes sælgerpantebrev med rente 8% p.a. Sælgerpantebrevet er afdragsfrit og forfalder til betaling d. 1. oktober 2025, jf. skødets 6 Sælger afholder samtlige udgifter i forbindelse med ommatrikuleringen og handelen, jf. skødets 7 og 9.

6 Følgende fremgår bl.a. af forpagtningskontrakten for ejendommen matr. nr. 51n og 51o: Aftalen er indgået med henblik på, at parterne i forbindelse med... køb af ejendommen... 1,... stilles neutralt, hvilket vil sige, at parterne skal stilles som om... alene havde overtaget parcel på 1,6 ha. jf. kontraktens 1 Forpagtningsafgiften for det af forpagtningskontrakten omfattede udgør kr. Herudover betaler forpagter ejendomsskat vedrørende det forpagtede areal. Det er aftalt, at forpagtningsafgiften modregnes i terminsydelse på sælgerpantebrevet på kr., jf. kontraktens 2 Forpagteren har samtlige rettigheder vedrørende det forpagtede areal, herunder jagtrettigheder m.m. jf. kontraktens 5, stk. 2 Det er aftalt mellem parterne, at forpagteren har køberet til ejendommen til kr. Med hensyn til nærmere vilkår herfor henvises til skøde tinglyst samtidig med forpagtningskontrakten, jf. kontraktens 6. Efter forespørgsel fra Strukturdirektoratet har... kommune telefonisk oplyst, at der intet fremgår af... selv- angivelser for 1995 og 1996 vedrørende salg/forpagtningsafgift, og at der til selvangivelserne ikke er medfølgende regnskaber. Ifølge oplysninger fra Det Generelle Landbrugsregister er De registreret som hektarstøttemodtager på arealerne i både 1996 og I brev af 22. december 1997 har Strukturdirektoratet sendt udkast til afgørelse til høring til Dem,... og... Jordbrugskommissionen for... Amt har også haft udkastet til afgørelse til høring. Med fax af 19. januar 1998 har advokat... for Dem og... sendt sine bemærkninger til udkastet til Strukturdirektoratet.... anfører bl.a., at De og SPF-Selskabet, har indgået griseringsaftale, idet han henviser til samtidig fremsendt kopi af kontrakt om levering af grise.... anfører endvidere, at De i dag råder over 86 ha, hvilket ikke er tilstrækkeligt til, at den producerede mængde husdyrgødning kan udbringes inden for ejendommen. De kan således ikke få opfyldt Deres harmonibehov, idet Deres harmonibehov ifølge erklæring af 16. januar 1998 fra Planteavlsudvalget i Region... udgør 105,3 ha. Det er på den baggrund... opfattelse, at sagen vil kunne løses ved, at De beholder ejendommen matr.nr. 51n og 51o, idet Strukturdirektoratet opfatter Dem som den reelle ejer. Dette betyder ifølge..., at De blot skal have tilbageskødet ejendommen af tinglysningsmæssige årsager, og ejendommen vil herefter skulle udbydes, således at naboer med

7 harmoniproblemer vil have fortrinsret, hvilket De respekterer.... ønsker at høre direktoratets bemærkninger hertil. Jordbrugskommissionen har i brev af 11. februar 1998 meddelt, at kommissionen ingen indvendinger har mod direktoratets oplæg til afgørelse. Redegørelse for Strukturdirektoratets afgørelse En ansøgning om erhvervelse af en landbrugsejendom til sammenlægning med en anden landbrugsejendom skal behandles efter reglerne i landbrugslovens 13. Det fremgår af lovens 13, stk. 3, at hvis primæransøgeren efter sammenlægningen vil komme til at eje mere end 70 ha, kan sammenlægning nægtes, når ejeren af en nærliggende landbrugsejendom har ønske om suppleringsjord, og denne i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Såfremt der ikke indgås aftale med den/de personer, der tildeles fortrinsstilling, kan primærkøber ikke beholde arealet, hvis primærkøberen har erhvervet ejendommen. Genafhændelsen kan ske til en tredjemand, men det er en betingelse, at der er tale om en reel afståelse af ejendommen. Det er Strukturdirektoratets vurdering, at der i den foreliggende sag ikke er sket en reel afhændelse af ejendommen matr.nr. 51n og 51o... til..., når der henses til det samlede sagsforløb, men at De fortsat er den virkelige ejer af ejendommen, og at landbrugslovens regler om fortrinsstilling til suppleringsjord således ved de indgåede aftaler mellem... og Dem er omgået, jf. landbrugsloven 32. Strukturdirektoratet har ved vurderingen og afgørelsen især lagt vægt på følgende forhold: Købesummen for ejendommen matr.nr. 51n og 51o er aftalt til kr., for hvilket beløb der oprettes sælgerpantebrev med rente 8% p.a. Sælgerpantebrevet er afdragsfrit og forfalder til betaling d. 1. oktober 2025, jf. skødets 6. Pantebrevet er tinglyst som 1. prioritet i ejendommen Der blev d. 21. maj 1996 tinglyst forpagtningskontakt, hvorved jorderne (ejendommen matr.nr. 51o og 51n) blev bortforpagtet til Dem for et tidsrum på 30 år. Aftalen er indgået med henblik på, at parterne i forbindelse med... køb af ejendommen..., stilles økonomisk neutralt, hvilket vil sige, at parterne skal stilles som om... alene havde overtaget parcel på 1,6 ha. jf. kontraktens 1 Der blev d. 12. november 1996 tinglyst forbud mod pantsætning uden samtykke af Dem Forpagtningsafgiften udgør kr. årligt, hvilket svarer til renten (8%) af gældsbrevet. Endvidere betaler forpagteren ejendomsskatter på den forpagtede ejendom. Det er aftalt, at forpagtningsafgiften modregnes i

8 terminsydelsen på sælgerpantebrevet på kr., jf. kontraktens 2. Det betyder, at der ingen udgifter eller indtægter er for bortforpagteren,..., der derved holdes økonomisk neutral, hvilket ifølge forpagtningskontraktens 1 er selve formålet med aftalen, jf. ovenfor. Forpagteren har samtlige rettigheder vedrørende det forpagtede areal, herunder jagtrettigheder m.m., jf. kontraktens 5, stk. 2 Det er aftalt mellem parterne, at forpagteren har køberet til ejendommen til kr. Med hensyn til nærmere vilkår herfor henvises til skøde tinglyst samtidig med forpagtningskontrakten, jf. kontraktens 6 Det tidsmæssige forløb i hele sagen. Strukturdirektoratet meddeler derfor påbud om at bringe forpagtningsaftalen til ophør samt om at afhænde ejendommen matr.nr. 51n og 51o til tredjemand. Ifølge 14, stk. 1, i landbrugsloven kan der tillades udstykning af en landbrugsejendom med henblik på oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme, jf. 8, stk. 3 og 4. Ifølge 8, stk. 4, kan bygningerne på en landbrugsejendom fraskilles uden krav om opførelse af ny beboelse, hvis ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning. Ordene med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning betyder, at der alene kan ske udstykning med henblik på samdrift med en anden landbrugsejendom. D.v.s. at en person, som kun ejer én landbrugsejendom, ikke kan foretage udstykning af en del af ejendommen med henblik på oprettelse af denne til en bygningsløs ejendom, medmindre den bygningsløse ejendom sælges til samdrift med en anden landbrugsejendom. Der er således tale om en retlig fejl, når jordbrugskommissionen har meddelt tilladelse til opdeling af en landbrugsejendom i to ejendomme på den nævnte måde. Strukturdirektoratet finder dog ikke grundlag for at foretage sig yderligere med hensyn til dette. Strukturdirektoratet finder ligeledes, at den endelige fastlæggelse af bygningsparcellens størrelse har karakter af omgåelse, når der først søges om udstykning af en bygningsparcel på 1,6 ha og derefter søges om udstykning af en parcel på 2 ha for at opnå jordbrugskommissionens tilladelse, hvorefter der kort tid senere på grundlag af en landinspektørerklæring gennemføres en arealoverførsel, hvorved bygningsparcellen bliver på 1,6 ha. Strukturdirektoratet har, som nævnt anmodet Jordbrugskommissionen for...amt om at påse, at påbudet efterfølges. Bemærkninger til ny ansøgning af 19. januar 1998

9 I forbindelse med sagens behandling har advokat..., som nævnt, sendt oplysninger om Deres dyrehold. Strukturdirektoratet har i den forbindelse også indhentet kopi af byggeanmeldelse fra... Kommune af 5. december Der er her reelt tale om en fornyet ansøgning om at få oplysninger om dyrehold til at indgå i vurderingen af jordbrugskommissionens afgørelse. Hvis en person, der søger om køb af et areal til sammenlægning, har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende, suppleringsjorden ligger inden for en vejafstand på 1 km fra bygningerne på ansøgerens ejendom, og ejendommen ikke efter suppleringen vil overstige 150 ha, kan sammenlægning kun nægtes, hvis den, der ønsker fortrinsstilling, har behov for arealet for at skabe harmoni i en bedrift med en animalsk produktion eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion, jf. 13, stk. 5, i landbrugsloven. Ifølge 42, stk. 2, og 44, stk. 6, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 114 af 11. juli 1995) skal vurderingen af arealbehovet for at skabe harmoni i bedriften ske på grundlag af bestående husdyrhold, bygninger og anlæg m.v. på tidspunktet for suppleringen (erhvervelsen), medmindre der er tale om ganske særlige forhold, f. eks. en midlertidig reduktion enten ved besætningssygdom eller ved nyetablering på en ejendom, hvor husdyrholdet inden for en kort periode bringes op på samme niveau som før ejerskiftet. Da Strukturdirektoratet har underkendt den efterfølgende handel, er det således tidspunktet for den oprindelige erhvervelse, som er afgørende for vurderingen af harmonibehovet. Strukturdirektoratet anmoder således jordbrugskommissionen om at undersøge, efter fornøden partshøring, hvorvidt de indkomne oplysninger får betydning for jordbrugskommissionens oprindelige afgørelse samt opfølgningen af påbudet, som kommissionen ligeledes er bedt om at sikre. Om krav om vedligeholdelse af privat fællesvej alene af hensyn til støvgener har Trafikministeriet i brev af 4. maj 1998 (j.nr ) udtalt: I brev af 24. marts 1998 har Hadsten kommune, teknisk forvaltning, anmodet ministeriet om en udtalelse vedrørende vedligholdelse af den private fællesvej Sølundsvej.

10 Det er i brevet oplyst, at der indtil for få år siden kun lå små landejendomme ved vejen, men i løbet af de sidste år er der bygget et større ridecenter, således at der nu er kraftig trafik til dette center. Da vejen er grusbelagt, giver dette store støvgener for ejeren af Sølundsvej 2. På denne baggrund anmoder kommunen om at få oplyst, om kommunen i forbindelse med et vejsyn med disse støvgener som grundlag kan træffe beslutning om, at der udføres en fast belægning på vejen eventuel kun på strækningen forbi ejendommen Sølundsvej 2, således at udgifterne fordeles efter brug af vejen. Ministeriet kan oplyse, at bestemmelserne i privatvejslovens 15 og 16 samt 57 forpligter grundejerne til holde private fællesveje i en under hensyn til færdslens art og omfang god og forsvarlig stand. Dette medfører, at vejmyndigheden kun kan kræve udført arbejde, der kan begrundes i nævnte hensyn. Vejmyndigheden kan således ikke afholde vejsyn og pålægge grundejerne at gennemføre arbejder, alene med henblik på at udbedre miljømæssige gener i form af støvgener. Derimod vil vejmyndigheden, når der er behov for at vedligeholde vejen af hensyn til færdslen på vejen, kunne kræve, at vedligeholdelsen udføres på en sådan måde, at der også tages hensyn til nævnte miljømæssige gener. Om retablering af fjernet vejareal har Trafikministeriet i brev af 11. august 1998 (j.nr /k ) udtalt: I brev af 26. februar 1998 med bilag har De..., påklaget Juelsminde Kommunes kendelse af 10. februar 1998 vedrørende retablering af en flisebelægning på den private fællesvej Bakkedalsvej.... Det fremgår af sagen, at Deres klient i 1997 har fjernet flisebelægning på en del af den private fællesvej, som tjener som fælles parkeringsareal/vendeplads for Deres klient og dennes nabo. På denne baggrund har Juelsminde Kommune på foranledning af Deres klients nabo indkaldt til et vejsyn den 26. november 1997 på den omhandlede private fællesvej. Ved vejsynet blev det ifølge kommunens referat konstateret, at kørebanens tilstand var tilfredsstillende, og at uenigheden alene drejer sig om flisebelægningen på det areal på 4 x 5 m på vejen, som tjener som fælles parkeringsareal/vendeplads. Det er oplyst, at flisearealet er etableret efter et den 9. april 1979

11 afholdt vejsyn på samme strækning, og af protokollen derfra fremgår, at det pågældende 4 x 5 m store areal skal udlægges samlet af de to ejendomme... og anlægges med flisebelægning. Deres klient, som har overtaget sin ejendom efter en tvangsauktion, har imidlertid ikke været bekendt med det i 1979 afholdte vejsyn, og han bestrider at være forpligtet i henhold hertil. Ved kommunens kendelse af 10. februar 1998 er Deres klient af kommunen med henvisning til 57, stk. 2, i lov om private fællesveje (privatvejsloven) blevet pålagt at bringe parkeringsarealet tilbage i den ved vejsynet i 1979 aftalte standard. De gør gældende, at kommunen ikke har haft hjemmel i loven til sin vejsynskendelse al den stund, at den tidligere vejsynskendelse fra 1979 ikke var tinglyst på Deres klients ejendom, og at pålægget til Deres klient om at retablere parkeringsareal/vendeplads derfor ikke er lovligt. De gør endvidere gældende, at kommunens afgørelse ikke er begrundet. De har forud for klagen over for kommunen givet udtryk for, at arealet oprindelig var etableret af hensyn til den tidligere nabos lastbiler, men at dette behov ikke længere eksisterer. Til brug for ministeriets behandling af klagesagen har kommunen telefonisk oplyst, at det omhandlede areal er beliggende i landzone, men at det administreres efter reglerne i privatvejslovens afsnit III, hvilket ligeledes var tilfældet ved vejsynet i I denne anledning kan Trafikministeriet meddele følgende: Efter 7, stk. 1, i privatvejsloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, påklages til Trafikministeriet for så vidt angår retlige spørgsmål. Dette indebærer, at ministeriet kan tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt kommunens afgørelse er lovlig, men ministeriet kan ikke tage stilling til det af kommunen udøvende skøn, medmindre afgørelsen lider af retlige mangler. Efter privatvejsloven 2, stk. 1, er veje, pladser m.v., der ikke er offentlige, private fællesveje, når de tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen, pladsen m.v. er beliggende, når ejendommene er i særlig eje. Efter privatvejslovens 34, stk. 4, skal vejmyndigheden (kommunen) drage omsorg for tinglysning af beslutninger om udlæg af private fællesveje og pålæg af servitutter m.v. Af privatvejslovens 49, stk. 4, følger, at reglerne i lov om offentlige veje 101 finder tilsvarende anvendelse ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved private fællesveje.

12 101 i lov om offentlige veje fastsætter, at der på offentligt vejareal ikke uden vejbestyrelsens samtykke må foretages nogen forandring, herunder foretages opgravning eller optages befæstelse, ligesom der ikke må graves, pløjes eller udføres andre lignende foranstaltninger så nær vejarealet, at dette eller vejafmærkninger, skelsten m.v. beskadiges. Ministeriet bemærker indledningsvis, at kommunen ikke har kunnet stille krav om retablering af det omhandlede parkeringsareal med hjemmel i privatvejslovens 57, stk. 2. Denne bestemmelse vedrører den almindelige, løbende istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje, og bestemmelsen kan ikke bringes i anvendelse ud fra straffe- eller erstatningsretlige synspunkter. Kommunens pålæg til Deres klient om retablering skulle derfor havde været begrundet med den ovenfor nævnte bestemmelse i privatvejslovens 49, stk. 4, jf. 101 i lov om offentlige veje. Kommunens urigtige hjemmels angivelse medfører dog ikke, at pålægget kan tilsidesættes som ugyldigt, ligesom den omstændighed, at det oprindelige behov for etablering af parkeringsarealet efter Deres klients opfattelse ikke længere er til stede, heller ikke medfører, at kommunens pålæg ikke skal efterkommes af Deres klient. For så vidt angår Deres anbringende om, at vejsynskendelsen fra 1979 i henseende til deres klient er fortrængt af denne ved den tvangsauktion, som gik forud for dennes erhvervelse af ejendommen, idet kendelsen ikke var tinglyst på ejendommen, kan ministeriet meddele følgende: Den i 1979 indgåede aftale er efter det oplyste en aftale om udlæg af yderligere areal som privat fællesvej i medfør af privatvejslovens 23, stk. 1. Privatvejslovens 34, stk. 4, fastsætter som ovenfor nævnt, at kommunen skal drage omsorg for tinglysning af beslutninger om udlæg af private fællesveje. Ved en dom afsagt af Vestre Landsret den 2. februar 1990 (vedlægges i kopi fra GadJuras»vejlov«) er det imidlertid fastslået, at et vejudlæg til trods for manglende tinglysning ikke kan fortrænges af en efterfølgende erhverver af den pågældende ejendom, men at udlægget skal respekteres af såvel ejendommenes ejere og brugere som panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet. På denne baggrund er kommunens kendelse af 10. februar 1998 efter ministeriets opfattelse lovlig, og den omstændighed, at kommunen i kendelsen ikke begrunder sin afgørelse på anden måde end ved en henvisning til det tidligere udsendte referat fra vejsynet den 26. november 1997, medfører efter ministeriets opfattelse ikke, at forvaltningslovens begrundelseskrav derved er tilsidesat, idet kendelsen ifølge sit eget indhold må ses i sammenhæng med kommunens tilkendegivelser ved vejsynet, hvor Deres klient var til stede.

13 Ministeriet kan derfor ikke ændre den trufne afgørelse. Kommunen er samtidig blevet anmodet om at drage omsorg for, at det oprindelige vejudlæg tinglyses behørigt i overensstemmelse med privatvejslovens 34, stk. 4. Ministeriet vedlægger til orientering kopi af sit brev herom til kommunen. Om ulovligt opført jagthytte på fredskovspligtigt areal lovliggørelse har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelse ref.»naturklagenævnet orienterer«nr. 140, november Et statsskovdistrikt havde meddelt ejerne af en skov påbud om at fjerne en jagthytte, der var opstillet på ejendommen af en jagtforening, og statsskovdistriktet havde samtidig afslået at lovliggøre hytten ved at meddele en tilladelse efter skl 12. Skovejerne samt jagtforeningen påklagede statsskovdistriktet afgørelse til NKN. De nuværende ejere havde overtaget skoven i Hytten var opført af jagtforeningen for ca. 15 år siden, uden at der var indhentet tilladelse hertil efter den dagældende skovlovs bestemmelser. Hytten, som statsskovdistriktet var blevet opmærksom på i forbindelse med et skovtilsyn, der afholdtes på de nye ejeres anmodning, var på ca. 30 m2 og opført i grøn- og brunmalet træ med sorte og grå eternitplader som tag. Hytten lå umiddelbart vest for et læbælte af sitkagran. Nordvest for hytten lå en græsnings eng, der uden at være skovbevokset udgjorde en del af det fredskovspligtige areal. Skovejerne gjorde navnlig gældende, at man først havde erhvervet skoven i 1996, og at man derfor ikke havde haft noget kendskab til eller ansvar for, hvad der var foregået på ejendommen før overtagelsen. Ejerne gjorde endvidere gældende, at hyttens beliggenhed ikke virkede skæmmende, idet den lå i kanten af et engareal og var skærmet af et nåletræsbælte. Jagtforeningen gjorde gældende, at hytten var fremstillet således, at den ikke virkede skæmmende for omgivelserne, og at hytten aldrig havde været til gene for nogen. Statsskovdistriktet anførte, at det altid havde været normal praksis på fredskovspligtige arealer ikke at give tilladelse til bygninger, der udelukkende tjener jagtmæssige formål. NKN (9 medlemmer) udtalte enstemmigt:»efter skl 10 må der ikke på fredskovspligtige arealer opføres

14 bygninger, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, og efter lovens 12 kan skovlovsmyndigheden, når særlige grunde taler herfor, tillade bestemmelsen i 10 fraveget. Det fremgår af lovbemærkningerne til 10, at en bygning til jagtformål aldrig kan betragtes som værende driftsmæssig nødvendig. Det betyder, at en jagthytte ikke må opstilles på et fredskovspligtigt areal, uden at der efter skovlovens 12 meddeles tilladelse hertil. Den tidligere skovlov, der var gældende på det tidspunkt, hvor jagthytten blev opført, indeholdt en tilsvarende bestemmelse, og da jagthytten er opført, uden at der har været ansøgt om en sådan tilladelse, må det lægges til grund, at jagthytten er ulovlig opført. Det må endvidere lægges til grund, at jagthytten har eksisteret i ca. 15 år, uden at der i dette tidsrum har været indgivet nogen klager over hytten. Selv om det må antages, at statsskovdistriktet ikke efter den restriktive praksis, der hidtil har været ført, ville have meddelt tilladelse efter skovloven til opførelse af jagthytten, dersom ansøgning herom i sin tid var blevet indgivet, og selv om statsskovdistriktet ikke som tilsynsmyndighed kan siges at have udvist passivitet, må længden af den forløbne tid føre til, at hytten kun bør kræves fjernet, dersom der foreligger væsentlige samfundsmæssige interesser i håndhævelse af loven. NKN finder ikke, at der foreligger sådanne væsentlige samfundsmæssige interesser i denne sag, hvor der er tale om en jagthytte af beskeden størrelse og med en beliggenhed, som ingen har fundet anledning til at klage over, og som har ligget på skovarealet ved de nuværende skovejeres overtagelse af arealet. NKN ændrer derfor statsskovdistriktets afgørelse af..., og meddeler hermed tilladelse efter skl 12 til at bibeholde jagthytten.«(afgørelse af , j.nr /NJ-0001).