bolig Den almene boligsektors finansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bolig Den almene boligsektors finansiering"

Transkript

1 bolig Den almene boligsektors finansiering

2

3 Den almene boligsektors finansiering Anden rapport fra udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor Velfærdsministeriet 2009

4 Titel: Udgiver: Den almene boligsektors finansiering Velfærdsministeriet Udgivelsesår: 2009 Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag, 500 eks ISBN ISBN Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Prepress Tryk og bogbind: Silkeborg Bogtryk Pris: 100 kr. (inkl. 25% moms) ved henvendelse til: Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Tlf

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Indledning... 5 Kapitel 2. Sammenfatning Indledning Overordnede rammer for det almene nybyggeri Regelindhold Reglernes baggrund og sigte Styringens karakter Analyse af udviklingen i anskaffelsessummer og husleje Konstaterede udfordringer Overordnede rammer for ændringer af finansierings- og støttereglerne for nyt alment byggeri Udvalgets overvejelser vedrørende ændringer Mindretalsudtalelse fra Boligselskabernes Landsforening Mindretalsudtalelse fra KL Kapitel 3. Overordnede rammer for det almene nybyggeri Indledning Den almene sektors boligsociale opgaver Boligpolitiske hensyn som den almene sektor skal tilgodese Overordnede styringsmæssige overvejelser vedrørende nybyggeriet Styringsrapportens overvejelser vedrørende nybyggeri af almene boliger Sammenfatning Kapitel 4. Regelindhold Indledning Lovhjemmel Finansierings- og støtteregler Regulering af anskaffelsessum Kapitel 5. Reglernes baggrund og sigte Indledning Finansiering og støtte Reguleringen af anskaffelsessummen Kapitel 6. Styringens karakter Styringen af nybyggeriet i hovedtræk Omfanget af incitamentsstyring Den almene boligsektors finansiering 3

6 Kapitel 7. Analyse af udvikling i anskaffelsessummer og husleje Indledning Omfanget af alment byggeri Udviklingen i byggeomkostninger og anskaffelsessummer Beboerbetaling og huslejeudvikling Kapitel 8. Konstaterede udfordringer Indledning Husleje, indkomst og boligstøtte i det almene nybyggeri Skærpet konkurrence fra ejerboligerne Påvirkning af incitamentsstrukturer via finansieringsreglerne Øget konkurrence om finansieringen af alment nybyggeri Appendiks 8.1. Boligudgifts- og boligomkostningsberegninger Kapitel 9. Rammer og stilleskruer Indledning Rammer for forslag Stilleskruer vedrørende nedsættelse af startlejen Stilleskruer vedrørende styring af anskaffelsessummen Kapitel 10. Overvejelser om ændringer Indledning Lavere startleje i nybyggeriet Påvirkning af incitamentsstrukturer via finansieringsreglerne Øget konkurrence om finansieringen af alment nybyggeri Andre mulige ændringer Den almene boligsektors finansiering

7 Kapitel 1. Indledning Som led i boligaftalen af 5. november 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene sektors midler og den fremtidige styring blev det aftalt, at der skulle igangsættes et udvalgsarbejde om den fremtidige styring af den almene boligsektor. Formålet med udvalgsarbejdet var som udgangspunkt at opstille forslag til en reform af styringen af den almene boligsektor, som øger decentraliseringen og dereguleringen af sektoren. Udvalget skulle endvidere pege på områder, hvor decentraliseringen kan udbygges med henblik på at øge metodefriheden, således at muligheder for innovative og lokalt tilpassede løsninger styrkes. Som led heri skal der samtidig ske en forenkling og afbureaukratisering af regelsættet. Udvalget har i juni 2008 afsluttet denne del af arbejdet med rapporten Den almene boligsektors styring. Regeringen anmodede i starten af 2008 udvalget om at supplere sit kommissorium for så vidt angår finansieringen af det almene byggeri, således at de økonomiske rammer for nybyggeriet tillige blev belyst. Baggrunden herfor var blandt andet, at reguleringen af maksimumsbeløbene ikke fuldt ud har kunnet følge udviklingen i byggeomkostningerne. Det indebærer, at det kan være vanskeligt at tage hensyn til byggeriets totaløkonomi og opfylde de mål for bygningers energiforbrug, der ligger i regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund og i aftalen om den danske energipolitik i årene På den baggrund skal udvalget tillige belyse mulighederne for at erstatte den gældende styring af nybyggeriet gennem maksimumsbeløbsordningen med en øget incitamentsstyring samt herunder afdække mulighederne for bedre at tilgodese hensyn til blandt andet totaløkonomi og energimæssige hensyn. Da reguleringen af anskaffelsessummerne har væsentlig betydning for huslejen i den almene byggeri, er det naturligt at overveje dette i sammenhæng med eventuelle ændringer af finansieringen. 5 Den almene boligsektors finansiering 5

8 Det supplerende kommissorium fremgår af boks 1.1. Boks 1.1. Det supplerende kommissorium for udvalget vedrørende styring af den almene boligsektor Udvalget skal som en del af sit oprindelige kommissorium afdække mulighederne og forudsætningerne for en ændring af nybyggeriets finansiering, som nedsætter startlejen og tilgodeser behovet for tryghed for lejerne. Udvalget skal som led heri yderligere belyse mulighederne for at erstatte den nuværende styring af nybyggeriets anskaffelsessum og husleje gennem maksimumsbeløb og -areal med en øget incitamentsstyring, samt herunder afdække mulighederne for bedre at tilgodese hensyn til blandt andet totaløkonomi og energimæssige hensyn. Det er en forudsætning, at den nuværende finansierings- og støttemodel, herunder adskillelsen af beboerbetaling og underliggende lånefinansiering, danner rammen om udvalgets arbejde, ligesom princippet om, at beslutningskompetence og finansieringsansvar skal gå hånd i hånd, fastholdes. Udgangspunktet for udvalgsarbejdet er endvidere, at en ændring af styringen af den almene sektor ikke samlet set må medføre offentlige merudgifter. Udvalget aflægger sin hovedrapport i april 2008, mens der rapporteres om ovenstående inden den 1. juli Udvalgets overvejelser og forslag vedrørende finansiering og de økonomiske rammer for det almene nybyggeri fremlægges med denne delrapport om Den almene boligsektors finansiering. Udvalget fik følgende sammensætning for så vidt angår arbejdet med finansiering mv.: Afdelingschef Frank Bundgaard, Velfærdsministeriet (formand) Direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening Vicedirektør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening Kontorchef Eske Groes, Kommunernes Landsforening Chefkonsulent Christian S. Nielsen, Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Laura Glavind, Finansministeriet Fuldmægtig Mickey Jan Petersen, Økonomi- og Erhvervsministeriet 6 Den almene boligsektors finansiering

9 Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen, Velfærdsministeriet Kontorchef Lise Nielsen, Velfærdsministeriet Sekretariat: Chefkonsulent Karsten Gullach, Velfærdsministeriet Fuldmægtig Allis Ougaard, Velfærdsministeriet Afdelingsleder Michael Kaadtmann, Velfærdsministeriet Chefkonsulent Per Larsen, Velfærdsministeriet Specialkonsulent Hans Erik Svarre, Velfærdsministeriet Herudover har følgende bidraget til rapporten: Fuldmægtig Steffen L Poulsen, Velfærdsministeriet Kontorfuldmægtig Katarina Saczek, Velfærdsministeriet Udvalget har holdt 3 møder i perioden maj - juni 2008 og 2 møder i februar Den almene boligsektors finansiering 7

10

11 Kapitel 2. Sammenfatning 2.1. Indledning Som det fremgår af udvalgets kommissorium, skal udvalget afdække mulighederne og forudsætningerne for en ændring af nybyggeriets finansiering, som nedsætter startlejen og tilgodeser behovet for tryghed for lejerne. Udvalget skal yderligere belyse mulighederne for at erstatte den nuværende styring af nybyggeriets anskaffelsessum og husleje gennem maksimumsbeløb og -areal med en øget incitamentsstyring, samt herunder afdække mulighederne for bedre at tilgodese hensyn til blandt andet totaløkonomi og energimæssige hensyn. Som baggrund for udvalgets overvejelser er der derfor i kapitel 3 til 6 foretaget en gennemgang og vurdering af de gældende finansierings- og støtteregler, herunder reguleringen af anskaffelsessummerne. I kapitel 7 er analyseret udviklingen i anskaffelsessummer og husleje. I kapitel 8 belyses ændringsbehov og problemer omkring lavere startleje i nybyggeriet via lavere beboerbetaling, mulighederne for at erstatte styring af anskaffelsessummerne gennem maksimumsbeløb med øget incitamentsstyring og endelig øget konkurrence om finansieringen af alment nybyggeri. I kapitel 9 skitseres rammerne for en tilpasning af finansieringsreglerne med henblik på at sænke starthuslejen i nybyggeriet og styrke incitamentsstyringen, mens kapitel 10 indeholder udvalgets konkrete overvejelser over mulige ændringer af det gældende regelsæt. Nedenfor gives en sammenfattende gennemgang af rapportens enkelte kapitler Overordnede rammer for det almene nybyggeri Baggrunden og rammerne for opførelse af alment boligbyggeri hviler helt overvejende på boligsociale hensyn. Den offentlige støtte til nybyggeriet skal sikre, at der sker en stabil tilvækst af lejeboliger til en fornuftig pris, herunder boliger 9 Den almene boligsektors finansiering 9

12 målrettet grupper med særlige behov som f.eks. ældre og handicappede. Hermed sikres, at samfundet råder over boliger til løsning af de boligsociale opgaver, og at der på boligmarkedet findes et varieret udbud af boligformer, herunder plejeboliger og ungdomsboliger, der kan imødekomme borgernes frie boligvalg og dække de boligsøgendes forskellige økonomiske forhold og livssituationer, herunder understøtte mobiliteten/fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Endvidere skal opførelsen af almene boliger ske på en sådan måde, at byggeriet indgår i det øvrige boligbyggeri på rimelige og konkurrencedygtige vilkår, herunder kvalitetsmæssigt. Det er i den forbindelse vigtigt, at byggeriet allerede i anlægsfasen tilgodeser behovet for effektiv drift samt en effektiv energiøkonomi. Styringen af det almene byggeri tager udgangspunkt i de overordnede boligpolitiske hensyn og mål og sker under anvendelse af en række forskellige midler, jf. figur Den almene boligsektors finansiering

13 Figur 2.1. Overordnede mål, delmål og reguleringsinstrumenter i finansieringsreglerne for nybyggeri Overordnede hensyn/mål At sikre, at der i passende omfang opføres alment nybyggeri, som tilgodeser grupper, som har vanskeligheder med at skaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. At sikre, at der etableres boliger for befolkningsgrupper med særlige behov, især ældre og handicappede. At øge integration og undgå ghettoisering ved at sikre en attraktiv boligsektor for en bred del af befolkningen. At sikre et huslejeniveau, som er tilpasset løsningen af boligsociale opgaver, og som er sikret mod pludselig lejestigning. r en bred del af befolkningen. Delmål At lejerne i videst muligt omfang skal sikres mod udefrakommende huslejestigninger eksempelvis som følge af rentestigninger. At boligerne pris- og kvalitetsmæssigt vedvarende holder en tidssvarende standard, herunder opfylder de ældres og handicappedes krav til en tidssvarende bolig. At de offentlige udgifter under hensyntagen til de overordnede mål skal holdes på lavest mulige niveau. At den almene boligsektor i størst mulig omfang skal være selvfinansierende. At understøtte konjunkturpolitiske målsætninger. Reguleringsinstrumenter vedrørende finansiering Renteuafhængig beboerbetaling Engangstilskud (grundkapital) og løbende støtte Regulering af anskaffelsessummen Byggetekniske krav (minimumskrav) Kvoter, omdrejningspunkt, låneadgang og puljeordninger Fleksibel finansiering Beboerbetaling til fondene efter udamortisering af lån sikrer midler til renoveringer og moderniseringer. 11 Den almene boligsektors finansiering 11

14 2.3. Regelindhold Reglerne for finansiering af alment nybyggeri følger af den finansieringsreform, der blev gennemført i Finansieringen af det almene boligbyggeri er i de sidste år sket efter en grundmodel med tre elementer, hvis fordeling er ændret hyppigt gennem årene, men som i dag er følgende: Beboerindskud på 2 pct. Kommunal grundkapital på 14 pct. (dog 7 pct. for plejeboliger med tilsagn i 2008 og 2009) Kreditinstitutlån på 84 pct. (dog 91 pct. for plejeboliger med tilsagn i 2008 og 2009), hvortil der ydes statslig ydelsesstøtte. Beboerindskuddet har udgjort 2 pct. siden Det tilbagebetales som udgangspunkt ved fraflytning. I perioden fra har den kommunale grundkapital udgjort enten 7 eller 14 pct. af anskaffelsessummen. Grundkapitalen ydes som et rentefrit lån, der tillige er afdragsfrit i op til 50 år. Med disse vilkår får det reelt karakter af et investeringstilskud. Den resterende del af anskaffelsessummen, svarende til 84 pct. (91 pct.) af anskaffelsessummen, finansieres med et lån, enten baseret på traditionelle realkreditobligationer eller på særligt dækkede obligationer, hvortil der ydes statslig ydelsesstøtte. Lånetypen fastsættes af Velfærdsministeriet i samarbejde med Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet med henblik på at opnå de lavest mulige langsigtede finansieringsomkostninger. For tiden anvendes 30- årige lån med fuld årlig rentetilpasning (RTL-1) ved finansieringen af nye boliger. Kommunen stiller garanti for den del af lånet, som overstiger 60 pct. af ejendommens værdi Beboerbetaling og offentlig støtte Til betaling af ydelserne på de optagne lån betaler lejerne over huslejen en løbende beboerbetaling. Som udgangspunkt udgør beboerbetalingen 3,4 pct. af byggeriets anskaffelsessum. Beløbet er uafhængigt af de faktiske ydelser på lånet. Det betyder blandt andet, at huslejen er uafhængig af renteudvikling, låne Den almene boligsektors finansiering

15 type og løbetid, hvilket giver lejerne en stor sikkerhed for udviklingen i den fremtidige lejebetaling. Beboerbetalingen reguleres én gang om året med 75 pct. af den laveste stigning i henholdsvis nettoprisindekset og lønindekset (valsetakt og reallønsklausul). Udover ovennævnte betaler beboerne løbende bidrag på de optagne lån. Bidraget kan maksimalt udgøre 0,27 pct. af lånets hovedstol. Den statslige ydelsesstøtte til lånet udgør forskellen mellem beboerbetalingen og de faktiske ydelser på lånet. Den årlige regulering af beboerbetalingen betyder, at ydelsesstøtten alt andet lige falder med årene for til sidst helt at bortfalde. Den faktiske profil for ydelsesstøtten i forhold til beboerbetalingen kan dog variere afhængig af inflation, renteudvikling og lånetype. Staten påtager sig altså renterisikoen og får derfor også en eventuel rentefordel. Beboerbetalingen kan i perioder overstige ydelserne på lånet, hvorfor den statslige ydelsesstøtte sættes i bero, og en eventuel forskel mellem beboerbetaling og ydelse indbetales i stedet til nybyggerifonden under Landsbyggefonden. Det bemærkes, at ydelsesbetalingen på lånet ændres løbende i forbindelse med de årlige refinansieringer, hvilket indebærer, at udbetaling af ydelsesstøtte genoptages, hvis låneydelsen som følge af en rentestigning igen bliver højere end beboerbetalingen. Mekanismen er illustreret i figur Den almene boligsektors finansiering 13

16 Figur 2.2. Beboerbetaling, ydelsesstøtte og fondsindbetalinger ved varierende rente Støtte Dispositionsfond Kr Landsbyggefond 300 Beboerbetaling på lån Nybyggerifond År Beboerbetaling Låneydelse Når lånet efter 30 år er tilbagebetalt, falder beboerbetalingen ikke væk, idet opreguleringen af beboerbetalingen for det første fortsætter til det 35. år, hvorefter den for det andet fastholdes på det nominelle niveau, der da er nået. I de første 5 år efter, at lånet er afdraget, indbetales beboerbetalingen fuldt til nybyggerifonden under Landsbyggefonden. Efter 35 år nedsættes nybyggerifondens andel til 1 / 3 og de sidste 2 / 3 fordeles ligeligt mellem Landsbyggefonden og den lokale dispositionsfond Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte Landsbyggefonden har siden 2002 refunderet en del af statens udgifter til ydelsesstøtte efter tre forskellige ordninger. I var der ikke fastsat en bestemt andel, men andelen afhang især af det almene byggeris omfang. Andelen udgjorde 71 pct. i 2002, 55 pct. i 2003 og 53 pct. i I 2005 og 2006 var andelen fastsat til 50 pct. dog med 100 pct. refusion af den del af de statslige udgifter til ydelsesstøtte, der oversteg 1,3 mia. kr. For er bidraget fastsat til 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte Den almene boligsektors finansiering

17 Regulering af anskaffelsessum - maksimumsbeløb Finansierings- og støttereglerne indebærer, at anskaffelsessummens størrelse har en meget direkte effekt på beboerbetalingen og dermed på huslejen. Der er på den baggrund indført begrænsninger på såvel de støttede boligers pris (anskaffelsessum) som på deres størrelse. Med virkning fra 1. januar 2004 blev der indført et maksimumsbeløb for det almene byggeri. Formålet var at undgå meget dyrt byggeri ved at fastsætte en øvre grænse for anskaffelsessummerne, således at huslejen kan holdes på et rimeligt niveau. Maksimumsbeløbet blev indført som følge af stigninger i byggeriets anskaffelsessummer, som ikke fuldt ud kunne forklares af stigende grundpriser og byggeomkostninger. Fastsættelsen af maksimumsbeløbet skete ud fra konstaterede gennemsnitlige anskaffelsessummer i årene før med et tillæg, som gav plads til totaløkonomiske, herunder energibesparende investeringer. Der var således fra ordningens start indbygget et vist råderum. Der blev fastsat i alt 4 forskellige maksimumsbeløb. Den endelig godkendte anskaffelsessum må ikke overstige det gældende maksimumsbeløb på påbegyndelsestidspunktet, jf. tabel Den almene boligsektors finansiering 15

18 Tabel 2.1. Det bindende maksimumsbeløb (årets priser) (kr. pr. m 2 ) Hovedstadsregionen: Familiebolig Ældre- og ungdomsbolig Ældrebolig (tilsagn i 2008) Provinsen: Familiebolig Ældre- og ungdomsbolig Ældrebolig (visse kommuner 1), tilsagn i 2008) Note: For omfatter Hovedstadsregionen Københavns og Frederiksberg kommuner, samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Provinsen omfatter det øvrige land. For omfatter Hovedstadsregionen Københavns og Frederiksberg kommuner, samt kommuner i de tidligere Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Provinsen omfatter det øvrige land. 1) Århus, Skanderborg, Odder, Holbæk, Ringsted, Slagelse, Sorø, Næstved og Faxe kommuner. På baggrund af de senere års stigning i byggeomkostninger og grundpriser, blev der for tilsagn givet fra 2008 foretaget en regulering af maksimumsbeløbet for ældreboliger på omkring 12 pct. i de mest pressede områder af landet, jf. tabel 1. Reguleringen blev gennemført med henblik på opfyldelsen af regeringens plejeboliggaranti pr. 1. januar Der er således med udskillelsen af et tredje område indført en øget geografisk differentiering i ordningen Maksimumsareal Efter de gældende regler kan boligarealet for almene familieboliger og almene ældreboliger inklusive eventuelle fællesarealer udgøre indtil 110 m² i gennemsnit pr. bolig. Den enkelte boligs areal kan ikke overstige 110 m². Dog kan en almen familiebolig opføres større, hvis det sker med henblik på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst ét medlem er stærkt bevægelseshæmmet Den almene boligsektors finansiering

19 2.4. Reglernes baggrund og sigte Finansiering og støtte Fordelingen imellem de tre finansieringselementer i grundmodellen, jf. afsnit 2.3, har været ændret adskillige gange, idet man herved har søgt at varetage en række forskellige hensyn: Et huslejehensyn, hvor sigtet er at sikre et rimeligt huslejeniveau i nybyggeriet (startlejen). Hensynet er navnlig kommet til udtryk ved de nedsættelser af startlejen, der fulgte af indførelsen af grundkapital i 1975 og indeksfinansiering i Et offentligt udgiftshensyn, hvor sigtet er at minimere de offentlige udgifter. Hensynet er blandt andet kommet til udtryk i form af indførelse af indekslån (med realrenteafgiftsfritagelse) i 1982, aftrapning af statslig grundkapital, indførelse af lange indekslån i 1990 og genindførelse af fondsmedfinansiering i Et selvfinansieringshensyn i form af medfinansiering fra Landsbyggefonden frem til 1982 og igen fra Et incitamentshensyn, hvor sigtet siden 1994, hvor kvotestyringen blev ophævet, har været at sikre, at kommunerne og boligorganisationerne har effektive incitamenter til at holde anskaffelsessummerne nede. Den kommunale grundkapital har været benyttet som redskab til at påvirke den almene byggeaktivitet. De fire hensyn er i større eller mindre omfang forbundne og indgår med større eller mindre vægt i alle finansieringsregimerne siden Mere uddybende kan man sige, at fællestrækkene siden boligforliget i 1966 for det første har været, at man løbende har måttet justere reglerne for at sikre en konkurrencedygtig sektor. Det har ikke mindst gjort sig gældende i forhold til at nedbringe startlejen i nybyggeriet og for at sikre lejerne mod huslejestigninger som følge af renteudviklingen. Der er således gennemført ændringer med henblik på at reducere startlejen i 1966, 1975 og For det andet har staten løbende givet støtte til nybyggeriet i form af blandt andet grundkapital, rentesikring, rente- og afdragsbidrag og ydelsesstøtte, mens kommuner og Landsbyggefond i varierende omfang har bidraget til den samlede nybyggeristøtte. Staten har løbende søgt at holde den direkte statslige støtte 17 Den almene boligsektors finansiering 17

20 nede via finansieringsomlægninger, herunder anvendelse af skiftende lånetyper, øgede kommunale bidrag og bidrag fra Landsbyggefonden. For det tredje har finansieringsreglerne afspejlet forskellige konjunktur- og boligpolitiske hensyn blandt andet gennem kvotefastsættelse og senere gennem fastlæggelsen af den kommunale grundkapital. Centralt har stået decentraliseringen af tilsagnsgivningen til byggeriet, som har understøttet den rolle, som kommunerne har som de primære ansvarlige for den lokale boligpolitik. For det fjerde har finansieringsreglerne skullet bidrage til at øge den almene boligsektors selvfinansiering både i forhold til renoveringer, boligsociale indsatser og nybyggeri. Midlerne hertil sikres blandt andet ved, at beboerbetalingen ikke ophører, når de bagvedliggende lån er udamortiseret. Og endelig er finansieringen for det femte sammensat af både engangstilskud og en løbende støtte. Kommunerne er blevet kompenseret for merudgifter i forbindelse med fastsættelsen af bloktilskuddet i de årlige økonomiaftaler, jf. blandt andet de almindelige DUT-principper. Samlet set er der således en direkte sammenhæng mellem gældende og tidligere finansieringsregler og de overordnede hensyn, som sektoren skal varetage Reguleringen af anskaffelsessummen I hele perioden fra omkring 1970 har der været tale om stort set vedvarende reale stigninger i anskaffelsesudgifterne for alment byggeri, jf. afsnit 7.3. Der har derfor også været en betydelig opmærksomhed på mulighederne for at sikre de rette incitamenter til at holde anskaffelsesudgifterne nede. Den dominerende reguleringsform har været et bindende, inflationsreguleret loft over anskaffelsesudgifterne rammebeløbet i perioden og maksimumsbeløbet siden Kun i en periode på 10 år fra 1994 til 2003 har man forsøgt sig med andre, mere incitamentsbaserede reguleringsformer. Det var det vejledende rammebeløb (høj marginal kommunal støtteandel) i og en høj grundkapitalprocent (up front støtte) fra 1998 til medio Den almene boligsektors finansiering

21 Det centrale spørgsmål i forbindelse med reguleringen er naturligvis at sikre, at der på den ene side kan opføres byggeri i passende omfang og med en tidssvarende kvalitet, og at dette byggeri på den anden side kan udlejes med en husleje, der kan betales af et bredt udsnit af befolkningen, herunder særligt boligmarkedets svagere grupper. Det er således væsentligt, at kommunerne har de rette incitamenter til at holde igen på anskaffelsesudgifterne, så den almene sektors overordnede formål fortsat kan tilgodeses. Samtidig er det vigtigt, at byggerierne kan gennemføres på en fleksibel måde, der på én gang sikrer, at byggerierne er tidssvarende, skaber plads til en tilpasning til de lokale grund- og byggeomkostninger samt, at der kan ske den fornødne udvikling af byggeriet under hensyntagen til stigende krav til energiforbruget og totaløkonomien. Udmelding af en maksimumpris er et effektivt, men også et relativ ufleksibelt instrument, som kan have uheldige følgevirkninger, f.eks. i form af en tendens til, at det udmeldte maksimum efterhånden udvikler sig til at blive normen. Reguleringsformen kan derfor indebære en tendens til diskretionære tilpasninger, hvilket trækker i retning af større kompleksitet. Anvendelse af maksimumsbeløb indebærer endvidere en potentiel konflikt mellem en målsætning om enkle ordninger og en målsætning om millimeterretfærdighed. Forskelle i priser som følge af beliggenhed, boligstørrelse, byggeriets art etc. taler isoleret set for en mere kompliceret ordning med vidtgående differentiering, herunder om visse udgifter som følge af f.eks. særlige vinterforanstaltninger, byggelånsrenteændringer og energibesparende foranstaltninger skal kunne afholdes ud over maksimumsbeløbet. Hertil kommer, at reguleringen af rammebeløbet/maksimumsbeløbet har udgjort en særlig udfordring, idet det har vist sig vanskeligt at finde en reguleringsmekanisme, der i alle tilfælde er retvisende og som sikrer, at maksimumsbeløbet reguleres i takt med byggeomkostningernes reale udvikling Styringens karakter Kompetencen til at beslutte det enkelte byggeprojekts udformning og pris ligger hos boligorganisation og kommune, mens der ikke er nogen direkte beslut- 19 Den almene boligsektors finansiering 19

22 ningskompetence hos staten og lejerne. For staten er det en naturlig følge af decentraliseringen af det almene byggeri, og for lejerne afspejler det, at de kommende beboere ikke er fundet, når de afgørende beslutninger bliver truffet. Lejernes generelle interesser er dog repræsenteret i beslutningsprocesserne via boligorganisationen, idet lejerne har flertallet i de besluttende organer. Endvidere er dækning af lejetab med virkning fra 1. januar 2007 overført fra den berørte afdeling og dermed fra lejerne til boligorganisationen, hvilket har givet boligorganisationen øget incitament til at sikre nybyggeri til en pris og kvalitet, der gør, at det kan udlejes. Endelig giver maksimumsbeløb og arealgrænser nogle mærkbare begrænsninger i den decentrale beslutningskompetence. Kommunerne har via forsyningsforpligtelsen, men også som følge af kommunalreformen (overtagelse af den amtskommunale boligforsyningsopgave over for stærkt fysisk og psykisk handicappede) og plejeboliggarantien, et stærkt incitament til at sikre boliger, som kan udlejes til ældre og handicappede, som har særligt behov for sådanne boliger. En grundkapitalandel på 14 pct. bevirker, at kommunerne har et relativt stærkt incitament til at holde igen på udgifterne til alment byggeri, herunder anskaffelsessummen pr. m². Den kommunale finansieringsstøtteandel er uafhængig af prisen pr. m², dvs. den marginale og den gennemsnitlige kommunale støtteandel er ens Analyse af udviklingen i anskaffelsessummer og husleje Anskaffelsessummer og tilsagnsgivning Udviklingen i tilsagnsomfang og anskaffelsessummer i det almene byggeri siden decentraliseringen af tilsagnsgivningen i 1994 viser, at anskaffelsessummerne (pr. m 2 ) har været stigende i hele perioden. Dette beror blandt andet på, at byggeomkostninger og grundpriser er steget mere end den almindelige inflation. Arbejdsproduktiviteten i nybyggeriet er dog i samme periode antagelig ligeledes steget, hvilket må forventes at have bidraget til at dæmpe stigningen i prisen på byggeriet. Stigningerne i anskaffelsessummerne afspejler i første række, at det generelt er blevet dyrere at bygge. Samtidig er kvaliteten af det almene byggeri steget som Den almene boligsektors finansiering

23 følge af nye lovkrav om handicaptilgængelighed og energistandard, gennemførte totaløkonomiske investeringer og som følge af øgede krav til en tidssvarende bolig i forbindelse med den generelle indkomststigning. Der kan endvidere peges på, at der har været tale om svagt stigende gennemsnitlige boligstørrelser. Styringsmæssigt har der siden 1994 været anvendt en række forskellige reguleringsformer, idet der har været anvendt forskellige kombinationer af kommunal grundkapital, maksimumsbeløb/rammebeløb, marginal kommunal betaling, kommunal likviditetsbelastning mv. Hertil kommer, at kommunerne i nogle perioder har haft adgang til lånefinansiering af grundkapitalindskuddet. Der har således indenfor de sidste 15 år været anvendt en række forskellige reguleringsformer, som hver for sig har været af så relativ kort varighed og ofte under meget forskellige konjunkturmæssige forhold, at det er vanskeligt præcist at vurdere effekten af reguleringsformen for styringen af anskaffelsessummerne. Det synes dog muligt at konstatere, at en højere kommunal marginal betaling ved højere anskaffelsessummer (vejledende rammebeløb ) bidrager til at holde anskaffelsessummerne nede, uden at tilsagnsniveauet tilsvarende reduceres. at kommunal støtte i form af up-front støtte, som straks belaster kommunernes likviditet, har større effekt på såvel tilsagnsniveauet som anskaffelsessummerne i alment byggeri, end en løbende støtte. Omlægningen af kommunernes støtte fra en kombination af løbende støtte og up-front støtte til udelukkende up-front støtte (grundkapitalindskud på 14 pct.) i 1998 dæmpede således relativt effektivt såvel væksten i anskaffelsessummerne som tilsagnsomfanget selvom det samlede kommunale støtteomfang var tilstræbt uændret. Tilsvarende førte reduktionen af grundkapitalen til 7 pct. medio 2001 til en stigning i tilsagnsomfanget og projekter med meget høje anskaffelsessummer. at et bindende loft for anskaffelsessummerne er et effektivt værktøj til at afskære det meget dyre byggeri, og bremse væksten i de gennemsnitlige anskaffelsessummer, men at værktøjet samtidig kan indebære et behov for diskretionære tilpasninger, der kan sikre, at nye lovkrav såvel som generelle prisstigninger i byggeomkostningerne ikke medfører en 21 Den almene boligsektors finansiering 21

Den almene boligsektors finansiering

Den almene boligsektors finansiering Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 71 Offentligt Den almene boligsektors finansiering bolig Velfærdsministeriet Den almene boligsektors finansiering Anden rapport fra udvalget om den fremtidige styring

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Den almene boligsektors styring. SBI sept. 2008

Den almene boligsektors styring. SBI sept. 2008 Den almene boligsektors styring SBI sept. 2008 Nov. 2005 Jan. 2006 Sep. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Sep. 2008 Mod 2010 Den fremtidige styring af den almene sektor - processen Nov. 2005 Jan. 2006 Sep. 2006

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Karen Jespersen HØRINGSUDKAST 3. APRIL 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

Læs mere

5. Byfornyelse. 6. Finansiering

5. Byfornyelse. 6. Finansiering Dec. 2012 1. Opførelse af almene boliger 2. Modernisering af almene boliger 3. Renovering af almene boliger 4. Opførelse af private andelsboliger 5. Byfornyelse 6. Finansiering 7. Styring af det støttede

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje og lov om leje af almene boliger

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje og lov om leje af almene boliger 2007/2 BTL 44 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Boligudvalget den 19. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt L 29 (som fremsat): lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven. (Nedsættelse af den kommunale

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til 2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2160 Fremsat den 3.

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Velfærdsministeriet. Indledning. 26. marts 2009

Velfærdsministeriet. Indledning. 26. marts 2009 Velfærdsministeriet 26. marts 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almene boligsektors styring og finansiering Indledning.

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2008 og budgettal for.

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Styring og finansiering af den almene boligsektor)

2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Styring og finansiering af den almene boligsektor) 2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Indenrigs- og Socialministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialministeriet, j.nr. 2009-2697 Fremsat den 22. april 2009 af indenrigs

Læs mere

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI - 1 - EJENDOMSFORVALTNINGEN TILSYNET MED STØTTET BYGGERI Til: Byrådet Dato: 25. juni 2004 Notat Emne.: Evaluering af retningslinier for alment nybyggeri Notatet omhandler en evaluering af de eksisterende

Læs mere

Husleje- og udgiftsstatistik 2006

Husleje- og udgiftsstatistik 2006 LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og Nyhedsbrev nr. 7 7. februar 2011 SPJrådgivning udfører opgaver for kommuner vedr. den almene boligsektor hvad gælder udlejning, drift, økonomi, beboerdemokrati etc. I den forbindelse rådgiver jeg også

Læs mere

BSM_S1 MÅLSÆTNINGSPROGRAM

BSM_S1 MÅLSÆTNINGSPROGRAM MÅLSÆTNINGSPROGRAM MÅLSÆTNINGSPROGRAM INDHOLD VÆRDIGRUNDLAG FOR BOMIDTVEST MÅLSÆTNING, OVERORDNET MÅLSÆTNING, NYBYGGERI MÅLSÆTNING, RENOVERING OG OMBYGNING MÅLSÆTNING, AFDELINGENS DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

Læs mere

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.

Læs mere

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler.

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler. NOTAT Dato Borgmestersekretariatet Notat til Økonomiudvalget om regler for opførelse og finansiering af almene boliger/støttet byggeri Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Økonomiudvalget har bedt om at få udarbejdet

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Boligudvalget den 11. marts 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Boligudvalget den 11. marts 2008. Betænkning. over Boligudvalget (2. samling) L 62 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 62 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Boligudvalget den 11. marts 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI - 1 - EJENDOMSFORVALTNINGEN TILSYNET MED STØTTET BYGGERI Notat Til: Byrådet Dato: 25. juni 2004 Emne.: Nøgletal for alment byggeri med tilsagn i 1999-2002 Notatet omhandler en sammenligning af nøgletal

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

TM23 Almene familie- og ungdomsboliger

TM23 Almene familie- og ungdomsboliger Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM23 Almene familie- og ungdomsboliger 25-03-2014 Sagsbehandlere Jannik Egelund Christian Friis Binzer Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for,

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for, NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune I notatet

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015 STATISTIK - og udgiftsstatistik - og udgiftsstatistik Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2014 og

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 19. marts 2004 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. Jørn

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²). Randersegnens Boligforening u.k (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 37, Nørhald 1 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering En retfærdig boligpolitik Forord Eksistensen af fonde i den almene sektor er en nødvendighed. Uden fondene ville vi ikke have mulighed for at løse

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Boligudvalget L 92 - Bilag 3 Offentligt

Boligudvalget L 92 - Bilag 3 Offentligt Boligudvalget L 92 - Bilag 3 Offentligt Velfærdsministeriet Byfornyelse & leje J.nr. 2008-6877 nho 28. november 2008 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov om leje af almene boliger,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som@star.dk sth@star.dk 25. november 2015 Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Hermed følger Ældre Sagens bemærkninger til L 67 om ændring af

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v UDKAST Dato: 5. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-3229 Sagsbeh.: lni Dok id: 421062 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v (Ommærkning af almene ældre- og almene familieboliger

Læs mere

Lovforslaget med bemærkninger til de enkelte bestemmelser samt det vedtagne lovforslag kan findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Lovforslaget med bemærkninger til de enkelte bestemmelser samt det vedtagne lovforslag kan findes på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Til Kommunalbestyrelser, almene boligorganisationer m.v. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk www.vfm.dk Orientering om ændringer af almenboligloven

Læs mere

Nyhedsbrev om almene boliger og ledelse nr. 8, august 2011

Nyhedsbrev om almene boliger og ledelse nr. 8, august 2011 I dette nyhedsbrev: Det halter nogle steder med styringsreformen for den almene boligsektor gør noget ved det! Derfor er den rigtige implementering af styringsreformen for den almene boligsektor et vigtigt

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af t.kr. svarende til 79 t.kr. eller ca. 11 kr. pr. m² boligareal (7.333 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af t.kr. svarende til 79 t.kr. eller ca. 11 kr. pr. m² boligareal (7.333 m²). Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 89, Assentoft 6 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger

Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomistaben NOTAT 26-09-2011 Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger Indledning de lovgivningsmæssige rammer Alle plejeboliger i Danmark opføres

Læs mere

Målsætningsprogram ??????

Målsætningsprogram ?????? Målsætningsprogram 2010-2014?????? Hvilke emner????????? Debatteres i kredsene i foråret 2010 Påbegyndes af bestyrelsen og udkast udsendes Godkendes på repræsentantskabsmøde i 2010 BO-Vest Sørup Herregård.

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

bolig Den almene boligsektors styring

bolig Den almene boligsektors styring bolig Den almene boligsektors styring Den almene boligsektors styring Første rapport fra udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor Velfærdsministeriet 2008 Titel: Udgiver: Den almene

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011 Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr. 2009-903 lni 15. december 2011 Notat om etablering af fælleslokaler og beboerhuse på tværs af afdelinger/ejerformer 1. Indledning Dette

Læs mere

RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013

RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013 RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013 VELKOMMEN - Vi håber, I har fået noget ud af folderen, I har modtaget i aften vil vi gennemgå overskrifterne i den mere grundigt. - I er meget velkomne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej Randers SØ. Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3

Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej Randers SØ. Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3 Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig vurdering

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter

Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter Afdeling: Sekretariat for udviklingsdirektør Dato: 27-10-2016 Reference: Rune Hellegaard Christensen E-mail: rhc@norddjurs.dk Journalnr.: 16/17192 Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter

Læs mere