Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej Århus C Århus Kommune har siden 1999 fastsat egne økonomiske retningslinjer for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger. Retningslinjerne er løbende blevet evalueret og ændret, senest med byrådets beslutning den 7. marts 2007 om økonomiske retningslinjer for alment nybyggeri. Disse retningslinjer var gældende til udgangen af 2008, og det er derfor nødvendigt at træffe beslutning om nye økonomiske retningslinjer. Endvidere har ændret lovgivning vedrørende alment byggeri nødvendiggjort en tilpasning af kommunens retningslinjer for alment byggeri. Sagsnummer POB/08/02712 Sagsbehandler Jørn Hedeby Nielsen Telefon Direkte telefon Telefax E-post almentbyggeri_byfornyelse@mtm.aarhus.dk E-post direkte jhn@aarhus.dk Teknik og Miljøs forslag til nye retningslinjer svarer til de tidligere retningslinjer, bortset fra tilføjelser vedrørende renteberegning i forbindelse med salg af kommunal jord og præciseringer vedrørende +55- boliger. Teknik og Miljø indstiller, at byrådet godkender et forslag til økonomiske retningslinjer for alment nybyggeri gældende fra den 1. januar Fremsendelsen af forslaget til nye retningslinjer har afventet vedtagelsen af ny lovgivning den 29. maj 2009 vedrørende finansiering af alment nybyggeri. Lovændringen har virkning for alment nybyggeri med tilsagn efter den 1. juli Ændringerne medfører bl.a. en forhøjelse af maksimumbeløbet for alment nybyggeri Århus. Ændringerne indarbejdes i de økonomiske retningslinjer. Hertil kommer en nedsættelse af kommunens udgift til alment nybyggeri i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2010, idet den kommunale indskudskapital nedsættes fra 14 % til 7 % af anskaffelsessummen. Det indstilles, at denne kommunale besparelse anvendes til en forøgelse af

2 kommunens kvote for nybyggeri af ungdoms- og familieboliger i perioden. I april 2008 blev lånemulighederne for støttet byggeri udvidet, således at SDO-lån (særlig dækkede obligationer) og SDRO (særlig dækkede realkreditobligationer) kan anvendes til støttet byggeri. Samtidig hermed blev bestemmelserne om kommunal garantistillelse til støttet byggeri ændret. Disse nye bestemmelser medfører et behov for tilpasning af de kommunale retningslinjer og bemyndigelser for garantistillelse til støttet byggeri. Det indstilles, at byrådet godkender, at Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at kunne give tilsagn om garantistillelse til alment nybyggeri inden for en samlet årlig ramme på 250 mio. kr., og endvidere godkender en fordobling af beløbsgrænserne i Teknik og Miljøs nuværende bemyndigelser til administrativt at godkende kommunegaranti til renovering af almene boliger og til etablering af private andelsboliger. For alment nybyggeri med tilsagn efter den 1. oktober 2009 kan bygherren i hvert enkelt tilfælde ansøge kommunen om godkendelse af, at byggeri gennemføres via en partneringaftale og/eller med et samlet udbud for alment nybyggeri, hvor entreprenøren samtidig får ansvaret for vedligeholdelsen af byggeriet i en periode. Teknik og Miljø har i samarbejde med de almene boligorganisationer udarbejdet et oplæg til lavenergistandarder i alment byggeri, således at alment nybyggeri med tilsagn efter den 1. januar 2010 opføres i lavenergiklasse 1. For renoveringen af eksisterende alment byggeri afventer den endelige beslutning en afklaring af meromkostningerne. Siden 2003 har kommunen i forbindelse med tilsagn til nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger skulle afholde en bygherrekonkurrence. Bestemmelsen blev afskaffet med virkning fra den 1. juli Den administrative mindreudgift og mindreindtægt i forbindelse med bygherrekonkurrencen afholdes inden for decentraliseringsordningen i Planlægning og Byggeri. 2. Beslutningspunkter At 1) de økonomiske retningslinjer for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger som beskrevet i bilag 1 godkendes, Side 2 af 12

3 At 2) besparelsen i forbindelse med nedsættelse af den kommunale indskudskapital ved alment nybyggeri i perioden 1. juli 2009 til 31. december 2010 anvendes til forhøjelse af kvoten for nybyggeri af ungdoms- og familieboliger i 2009 og 2010, At 3) merudgiften til ungdomsboligbidrag ved forhøjelsen af kvoten med 135 ungdomsboligenheder i 2009 og 2010 finansieres ved, at konto for indskud i Landsbyggefonden tillægsbevilges en mindreudgift på 2,646 mio. kr. i hvert af årene 2009 og 2010, og konto for ydelsesstøtte, støttet byggeri, tillægsbevilges en merudgift på kr. i 2011 og på kr. i 2012 og i årene herefter, At 4) Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende kommunegaranti til lån i forbindelse med tilsagn (skema A, B og C) til nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger indenfor en årlig ramme på 250 mio. kr., og i forbindelse med aflæggelse af kommunens regnskab opgør den samlede nye lånegaranti givet i løbet af året til nybyggeri, At 5) Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende kommunegaranti på maksimalt 6 mio. kr. til lån ydet til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder af almene boliger inden for en samlet årlig ramme på 30 mio. kr., At 6) Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende kommunegaranti på maksimalt 30 mio. kr. til lån ydet til finansiering af Landsbyggefondsstøttede renoveringer m.v. med regaranti fra Landsbyggefonden på halvdelen inden for en samlet årlig ramme på 150 mio. kr., At 7) Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende kommunegaranti på op til kr. pr. bolig til lån ydet ved etablering af private andelsboligforeninger inden for en samlet årlig ramme på 50 mio. kr., At 8) Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende partneringaftaler og samlet udbud i forbindelse med opførelse af almene ungdoms- og familieboliger, At 9) nybyggeri af almene boliger i Århus Kommune med virkning fra 1. januar 2010 skal opføres som byggeri i lavenergiklasse 1, Side 3 af 12

4 At 10) beslutningen om indførelse af lavenergiklasse 1 som standard for renovering og modernisering af almene boliger i Århus Kommune afventer afklaring af meromkostningen, og At 11) de administrative mindreudgifter og mindreindtægter ved bortfald af bygherrekonkurrencen afholdes inden for decentraliseringsordningen i Planlægning og Byggeri. 3. Baggrund Byrådets beslutning af 7. marts 2007 om økonomiske retningslinjer for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger udløb med udgangen af Der er sket en ændring af lovgivningen om långivning til almene boligorganisationer og private andelsboligforeninger, herunder bestemmelserne for kommunal garantistillelse. Endvidere er finansiering af alment nybyggeri ændret med virkning pr. 1. juli 2009, og der er gennemført en øget mulighed for brug af partnering i forbindelse med nybyggeri af almene boliger pr. 1. oktober Den forventede effekt Den ændrede finansiering af alment nybyggeri medfører et øget alment boligbyggeri i 2009 og 2010, og en begrænset nedsættelse af alment boligbyggeri i årene herefter. Som følge af de ændrede finansieringsregler vil starthuslejen for nyt alment byggeri være lavere end tidligere på trods af forhøjelsen af boligernes anskaffelsessum. På lang sigt vil huslejen stige, men det vurderes at have begrænset betydning for udlejningssituationen. Beslutningen om indførelse af lavenergiklasse 1 i alment byggeri bidrager til kommunens klimamålsætning om at være CO2-neutral i Side 4 af 12

5 5. De planlagte ydelser 5.1. Retningslinjer for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger Århus Kommune har siden 1999 fastsat egne økonomiske retningslinjer for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger. Retningslinjerne er løbende blevet evalueret og ændret, senest med byrådets beslutning den 7. marts 2007 om økonomiske retningslinjer for alment nybyggeri, der virkede frem til udgangen af Fremsendelsen af en ny indstilling om økonomiske retningslinjer har afventet vedtagelsen af ny lovgivning medio 2009 vedrørende finansiering af alment nybyggeri. Konsekvensen af denne afventen har været begrænset, idet kun 4 mindre projekter har fået tilsagn i perioden. Disse projekter vil forinden byggestart blive tilpasset byrådets beslutning om nye økonomiske retningslinjer. Teknik og Miljøs forslag til fremtidige økonomiske retningslinjer fremgår i detaljer af bilag 1 og svarer stort set til de nuværende retningslinjer. Hovedprincippet er, at statens maksimumbeløb for alment nybyggeri i provinsen fastsætter den overordnede økonomiske ramme for nybyggeriet. Kommunens samlede økonomiske ramme for nybyggeri af almene familie- og ungdomsboliger forbliver uændret uanset stigende rammer pr. bolig/ungdomsboligenhed. Eventuelle merudgifter pr. bolig/ungdomsboligenhed finansieres ved en nedsættelse af kommunens kvotetal for nybyggeriet. Retningslinjerne tilpasses finansieringsreformen for alment nybyggeri pr. 1. juli Ændringer i forhold til de nuværende retningslinjer er fremhævet i notatet. For +55-boliger præciseres fortrinsrettighederne for par og enlige til +55-boliger samt mulighederne for aftale om, at eksisterende almene familieboliger udlejes som + 55-boliger. Aftale bør kun ske i begrænset omfang, da fortrinsrettigheder til personer over 55 år samtidig begrænser rettighederne for nuværende beboere og andre boligsøgende under 55 år. Teknik og Miljø indstiller, at byrådet godkender forslaget til nye økonomiske retningslinjer for alment nybyggeri gældende for nybygger i med tilsagn efter den 1. januar Side 5 af 12

6 5.2. Ny finansiering for støttet byggeri Den 29. maj 2009 blev vedtaget en finansieringsreform for alment nybyggeri. Lovændringen har virkning for alment nybyggeri med tilsagn fra den 1. juli Hovedpunkter i lovændringen er: Forhøjelse af det statslige maksimumbeløb for almene ungdoms- og familieboliger med ca. 6 % for Århus Kommune. Miljøtillæg der indføres et miljøtillæg til maksimumbeløbet for gennemførelse af skærpede energikrav i Bygningsreglement 2008 (lavenergiklasse 2). Tillægget udgør kr. pr. m 2 for etagebyggeri og 880 kr. pr. m 2 for lavt byggeri (uden vandret lejlighedsskel). Totaløkonomi mulighed for overskridelse af statens maksimumbeløb for alment nybyggeri. Overskridelsen finansiering uden kommunal indskudskapital, men med 100 % kommunal lånegaranti for merudgiften. Forøgelse af arealgrænse for den enkelte almene familiebolig forøges fra 110 m 2 til 115 m 2 som følge af miljøkrav. En afdelings gennemsnitlige areal kan dog fortsat ikke overstige 110 m 2. Indeksering af entreprisesummen holdes uden for maksimumbeløbet. Nedsættelse af kommunal indskudskapital fra 14 % til 7 % af anskaffelsessummen for tilsagn i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december Ændringerne antages at medføre en forøgelse af det gennemsnitlige areal for almene boliger og en forhøjelse af anskaffelsessummen pr. m 2. Dette medfører samtidig et behov for justering af kommunens styringsramme pr. familiebolig og ungdomsboligenhed. På trods af halvering af kommunens indskud i Landsbyggefonden vil kvoten dermed ikke kunne fordobles. Hertil kommer, at en forøgelse af ungdomsboligkvoten samtidig udløser et ungdomsboligbidrag, der ligeledes skal finansieres af besparelsen på indskud i Landsbyggefonden. Stat og kommune betaler et årligt ungdomsboligbidrag til nedbringelse af huslejen i ungdomsboliger. Forøges ungdomsboligkvoten skal der således flyttes midler fra konto for indskud i Landsbyggefonden til kontoen for ungdomsboligbidrag. Af hensyn til boligbehovet og den gunstige situation for opførelse af alment byggeri i perioden indstilles det, at nedsættelsen af indskudskapital udmøntes i en forøgelse af kvoten for nybyggeri. Side 6 af 12

7 I bilag 2 fremlægges det konkrete oplæg til forøgelse af kvoten for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger i 2009 og Med nedsættelsen af den kommunale indskudskapital forventes kvoten for hvert af årene at kunne forøges med 55 % til 60 %, dvs. fra de nuværende 155 familieboliger og 240 ungdomsboligenheder pr. år til 245 familieboliger og 375 ungdomsboligenheder. Ifølge aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2009 kompenseres kommunerne for forhøjelsen af statens maksimumbeløb og arealgrænserne for familieboliger, således at byggeomfanget fra 2011 forventes at kunne bevares nogenlunde på det nuværende niveau, med ca. 240 ungdomsboligenheder og 140 familieboliger pr. år Garantistillelse til støttet byggeri Den 7. april 2008 blev lånemulighederne for støttet byggeri udvidet, således at SDO-lån (særlig dækkede obligationer) og SDRO (særlig dækkede realkreditobligationer) kan anvendes til støttet byggeri. Samtidig hermed blev bestemmelserne om kommunal garantistilles til støttet byggeri ændret. Disse nye bestemmelser medfører et behov for tilpasning af de kommunale retningslinjer for garantistillelse til støttet byggeri. Ændringerne er beskrevet i detaljer i bilag 3. De nye bestemmelser medfører primært: At den kommunale garantistillelse ved alment nybyggeri - som udgangspunkt ikke ligge fast - men vil afhænge af en vurdering af ejendommens værdi. At kommunens garantistillelse til alment nybyggeri vil blive forøget. I forbindelse med nybyggeri og renovering/modernisering af almene boliger foreslås det, at boligorganisationen skal indhente mindst to tilbud på finansiering af projektet før byggestart (godkendt skema B). Tilbud med laveste garantikrav vælges. Garantiprocenten er fast, og kan ikke forhøjes i forbindelse med byggeregnskabet. Tilpasning af bemyndigelser Lovændringer om SDO-lån og generelle prisstigninger medfører et behov for tilpasning af en række bemyndigelser for alment byggeri. Af hensyn til den fortsatte fleksibilitet og hurtig sagsbehandling indstilles Side 7 af 12

8 det derfor, at de nuværende bemyndigelser tilpasses for alment byggeri (de nuværende bemyndigelser fremgår af bilag 3, side 5): Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende kommunegaranti til lån i forbindelse med tilsagn (skema A, B og C) til nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger uanset, at den kommunale garanti ikke er en fast procentsats, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende kommunegaranti på maksimalt 6 mio. kr. til lån ydet til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder af almene boliger inden for en samlet årlig ramme på 30 mio. kr., Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende kommunegaranti på maksimalt 30 mio. kr. til lån ydet til finansiering af Landsbyggefondsstøttede renoveringer m.v. med regaranti fra Landsbyggefonden på halvdelen inden for en samlet årlig ramme på 150 mio. kr., Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende kommunegaranti på op til kr. pr. bolig til lån ydet ved etablering af private andelsboligforeninger inden for en samlet årlig ramme på 50 mio. kr. Bemyndigelse til godkendelse af ydelse af kommunelån og kommunale lånegarantier til lån ydet til finansiering af nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger inden for den budgetvedtagne kvote, den vedtagne kvoteplan og de af byrådet vedtagne rammebeløb. Bemyndigelse til godkendelse af kommunale lånegarantier sker inden for en samlet årlig ramme på 250 mio. I forbindelse med aflæggelse af kommunens regnskab opgøres den samlede nye lånegaranti givet i løbet af året til nybyggeri Partneringaftaler og samlet udbud i alment nybyggeri For alment nybyggeri med tilsagn efter den 1. oktober 2009 kan bygherren i hvert enkelt tilfælde ansøge kommunen om godkendelse af, at byggeri gennemføres via en partneringaftale og/eller med et samlet udbud for alment nybyggeri, hvor entreprenøren samtidig får ansvaret for vedligeholdelsen af byggeriet i en periode. Det indstilles, at Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at godkende partneringaftaler og samlet udbud i forbindelse med opførelse af almene ungdoms- og familieboliger. Side 8 af 12

9 5.5. Lavenergistandarder i alment byggeri I henhold til byrådets beslutning i budgetforliget for 2009 om fokus på lavenergibyggeri fremlægges oplæg til indførelse af lavenergiklasse 1 i alment byggeri. Teknik og Miljø har i samarbejde med de almene boligorganisationer i Århus udarbejdet et oplæg om lavenergibyggeri (bilag 4). Oplæg vedrørende lavenergiklasse 1 for alment nybyggeri Samlet set er det vurderingen, at - med ovennævnte lovændringer - er det muligt at finansiere alment nybyggeri i Århus, der lever op til lavenergiklasse 1. Oplægget er derfor, at Århus Byråd beslutter, at 1. For alment nybyggeri med tilsagn i perioden 1. juli 2009 til 31. december 2009 opfordrer Århus Kommune til, at byggeriet opfylder kravene til lavenergiklasse Fra den 1. januar 2010 er det en forudsætning for et kommunalt tilsagn til alment nybyggeri, at det opfylder kravene til lavenergiklasse Beslutningen om lavenergiklasse 1 for alment byggeri evalueres overfor byrådet inden sommeren Oplæg vedrørende lavenergiklasse 1 for renovering/modernisering af alment byggeri Et krav om lavenergiklasse 1 ved renovering/modernisering af alment byggeri vil øge presset på Landsbyggefondens støttemidler, og fonden kan reelt ikke yde støtte hertil. Endvidere har kommunen ikke mulighed for at yde særlig støtte inden for almenboliglovens rammer. Endelig er det p.t. ikke klart, hvor stor merudgiften vil være. Hertil kommer, at der kan være byggetekniske forhold, som taler mod lavenergiklasse 1 i forbindelse med renovering/modernisering af eksisterende byggeri. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes det, at en beslutning om et kommunalt krav om lavenergiklasse 1 for renovering/modernisering af alment byggeri vil være problematisk. Det forslås derfor, at Århus Byråd beslutter, at den endelige beslutning vedrørende lavenergiklasse 1 for renovering/modernisering af alment byggeri afventer resultatet af AL2boligs projekt vedrørende en energirenovering i Langkærparken. Det forventes, at beregningerne for projektet kan være afsluttet primo Side 9 af 12

10 Umiddelbart herefter præsenteres resultaterne for byrådet sammen med et nyt oplæg vedrørende lavenergiklasse 1 for renovering/modernisering af alment byggeri Bygherrekonkurrencen for alment byggeri Siden 2003 har kommunen i forbindelse med tilsagn til nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger skulle afholde en bygherrekonkurrence, hvor almene boligorganisationer og andre har kunnet byde på at udføre bygherreopgaven. Baggrunden for at indføre bestemmelsen var at styrke professionaliseringen af bygherren i det almene byggeri. Bestemmelsen har ikke haft den ønskede effekt, og bestemmelsen blev derfor afskaffet med virkning fra den 1. juli Kommunen har i forbindelse med bygherrekonkurrencen kunnet opkræve et gebyr. Bortfaldet af bygherrekonkurrencen medfører en mindreindtægt for kommunen på 2 o/oo af anskaffelsessummen, svarende til ca. 0,45 mio. kr. i 2009 og de følgende år. Den administrative mindreudgift og mindreindtægt fra promillegebyret afholdes inden for decentraliseringsordningen i Planlægning og Byggeri. 6. Organisering af indsatsen Boligselskabernes Landsforenings 5. kreds (boligorganisationerne i Århus) har haft indstillingen i høring. Boligselskabernes Landsforening kan tilslutte sig indstillingen. 7. Konsekvenser for ressourcer For alment nybyggeri med tilsagn i perioden fra den 1. juli 2009 til 31. december 2010 nedsættes kommunens indskud i Landsbyggefonden fra 14 % til 7 % af anskaffelsessummen. Indstillingen lægger op til at denne besparelse anvendes til forøgelse af kvoten for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger i perioden. Kvoten for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger forøges i 2009 og 2010 årligt med 55 % til 60 %, dvs. fra de nuværende 155 familieboliger og 240 ungdomsboligenheder pr. år til 245 familieboliger og 375 ungdomsboligenheder. Forøgelsen af ungdomsboligbyggeriet med 135 ungdomsboligenheder i hvert af årene medfører en årlig merudgift til ungdomsboligbidrag, Side 10 af 12

11 hvor kommunens andel udgør ca. 900 kr./ungdomsboligenhed. Ungdomsboligbidraget ydes første gang 3 måneder efter byggeriets låneoptagelse. Indenrigs- og Socialministeren kan helt eller delvist bringe betalingen af ungdomsboligbidraget til ophør, såfremt ejendommes økonomi taler herfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau. Nutidsværdien af ungdomsboligbidraget over en periode på 40 år svarer til ca kr./ungdomsboligenhed. Ungdomsboligbidraget forudsættes udbetalt første gang 2 år efter kvoteåret. Merudgiften foreslås finansieret inden for budgettet ved en omkontering fra konto for indskud i Landsbyggefonden til løbende ungdomsboligbidrag, konto for ydelsesstøtte støttet byggeri. Konto for indskud i Landsbyggefonden tillægsbevilges således en mindreudgift på 2,646 mio. kr. (svarende til merkvote på 135 ungdomsboligenheder á kr./ungdomsboligenhed) i hvert af årene 2009 og 2010, og konto for ydelsesstøtte, støttet byggeri, tillægsbevilges en merudgift på kr. (svarende til merkvote på 135 ungdomsboligenhed á 900 kr./ungdomsboligenhed) i 2011 og på kr. i 2012 og i hvert af årene herefter. Beløbene er i 2009-pristal. Bortfaldet af bygherrekonkurrencen medfører en mindreindtægt for kommunen på 2 o/oo af anskaffelsessummen, svarende til ca. 0,45 mio. kr. i 2009 og de følgende år. Den administrative mindreudgift og mindreindtægt fra promillegebyret afholdes inden for decentraliseringsordningen i Planlægning og Byggeri. Det bemærkes, at lovændringen vedrørende kommunal garantistillelse til støttet byggeri forventes at medføre en væsentlig stigning i kommunens garantistillelse. Tidligere var garantien fast 28,6 % af anskaffelsessummen, mens den bliver 34,1 % med de nye regler, og såfremt ejendommens værdi vurderes at svare til anskaffelsessummen. Hertil kommer en stigning i forbindelse med totaløkonomiske investeringer til lavenergiklasse 1, hvor merinvesteringen finansieres med 100 % kommunal lånegaranti. Kommunens merrisiko i forbindelse med en forøget garanti til alment nybyggeri vurderes at være begrænset, idet kommunens hidtidige garantistillelse til alment byggeri endnu ikke er udløst i et eneste tilfælde. Væsentlige økonomiske problemer i en afdeling løses normalt med bidrag fra boligorganisationen, Landsbyggefonden og kommunen. Forøgelsen af kommunens garanti vurderes ikke at forøge kommunens økonomiske bidrag hertil. Side 11 af 12

12 Peter Thyssen / Lisbeth Errboe Svendsen Bilag Bilag 1: Notat af 1. september 2009 om økonomiske retningslinjer m.v. for alment nybyggeri (kopi til alle, +elektronisk) Bilag 2: Notat af 3. september 2009 om nedsættelse af kommunalt indskud til alment nybyggeri 2009 til (kopi til alle, +elektronisk) Bilag 3: Notat af 2. september 2009 retningslinjer for kommunal garantistillelse til støttet byggeri, herunder SDO-lån (kopi til alle, +elektronisk) Bilag 4: Notat af 4. september 2009 om lavenergiklasse 1 standard i alment byggeri pr. 1. janaur (kopi til alle, +elektronisk) Bilag 5: Bevillingsmæssige konsekvenser, drift: T (vedlægges originalsagen, -elektronisk) Tidligere beslutninger Beslutning i byrådet den 22. oktober 2003 om principper for udbud af bygherreopgaven i alment byggeri. Beslutning i byrådet den 7. september 2005 om forbedring af byrådets arbejdsvilkår. Beslutningen indeholdt en række nye bemyndigelser bl.a. vedrørende godkendelse af kommunal lånegaranti til støttet byggeri. Økonomiske retningslinjer for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger efter den 1. januar Vedtaget af byrådet den 7. marts Beslutning i byrådet den 17. september 2008 om budget for Byrådet besluttede at øge fokus på indførelse af lavenergistandard 1 i alment byggeri fra 1. januar Side 12 af 12