Bachelorprojekt- 7 sem. 2013/2014. Naturpædagogik

Transkript

1 University Collage Sjælland- Pædagoguddannelsen György Bihari, PR10s021, 10E Velj: Lotte Stegeager Gruppenummer, 43 Naturpædagogik Bachelorprojekt om hvordan Adventure Education og naturpædagogik kan hjælpe børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, til en bedre opmærksomhed, samt højere selvværd og selvtillid. Bachelor about how Adventure Education and nature pedagogy/ education can help children and youngsters with ADHD to a better awareness, a higher self-esteem and confidence. Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Egne erfaringer inden for friluftslivet og AdEd Emneafgrænsning Metode Anvendelse af teori og empiri Opmærksomhed Børn med ADHD eller lignende opmærksomhedsforstyrrelser Hvad er friluftsliv og AdEd? Flow i forhold til længerevarende, succesfuld opmærksomhed Arousal Experientel Læring Analyse, diskussion og refleksion Naturpædagogik, friluftsliv og didaktik i forhold til opmærksomhed Voksenstyring Læring gennem praktisk arbejde og leg Reduktion af støj og forstyrrelser Mental forberedelse til og under turen De fremprovokerende faktorer Til min store overraskelse Undersøgelser Konklusion Perspektivering Bilag Praksisprojekt beskrevet med SMTTE-modellen

3 Indledning Undersøgelser viser at kun 1,2 %, af danske institutioner benytter sig af den natur-pædagogiske tilgang som primær pædagogik. 1 Dette undrer mig, da der er masser af forskning og evidens fra bl.a. Holland og USA, der viser, at naturen har en utrolig gavnlig effekt, på børn -unges udvikling samt læring, hvilket jeg vil komme ind på, senere. (se undersøgelser) Jeg har en særlig interesse for børn -unge med sociale og adfærdsvanskeligheder, hvilket jeg gennem de seneste mange år, er blevet bekræftet i, gennem mit frivillige arbejde som spejderleder. Derfor, vil jeg gennem mit bachelorprojekt have fokus på de unge i alderen 6-15 år, med sociale og adfærdsvanskeligheder. I Serviceloven, afsnit IV, kapitel 11, 46, står netop at institutioner skal: yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor. (...) At disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og ( ) Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer( ). 2 Med uddraget af serviceloven, er det tydeligt, at vi som pædagoger skal støtte dem der har særlige behov. Derfor vil jeg med mit projekt være med til at udvikle brugergruppens kompetencer indenfor opmærksomhed og hjælpe deres selvtillid og selvværd for herigennem at støtte en positiv identitetsdannelse. Gennem min bachelor vil jeg særligt have fokus på førnævnte målgruppe, ud for friluftsaktiviteter og Adventure Education (AdEd). Jeg vil undersøge, hvorvidt naturen kan præge de individer der har en form af social og/ eller adfærdsvanskelighed. Vi sætter oftest ting i kasser. Vi kategoriserer for at gøre det nemmere, for os selv! Er en person først blevet kategoriseret til noget eller blevet knyttet til en stereotyp, er det ikke nemt for vedkommende at komme ud af denne

4 Stigmatisering er den proces, hvorigennem en person tilskrives nogle negative egenskaber på grund af enkelte, tilfældige handlinger, etnisk baggrund, social position ol. (Schou, 2009,119) Personen identificeres helt og aldeles ved dette bestemte stigma. En stigmatisering risikerer med andre ord at forandre en blot partiel identitet (kategorisering) til en total identitet. (katzenelson, 1994,187) Denne stigmatisering, vil jeg tage fat i, og arbejde ud for de gode kvaliteter og kompetencer min målgruppe har. Jeg vil arbejde ud for den individuelle og hvor målgruppen er, lige nu og her. I en rapport af Center for Ungdomsforskning, fremgår det, at de fleste børn og unge, 3 generelt trives godt i Danmark. Uheldigvis, falder en del børn fra, og rapporten fortæller yderligere, at: De (børn og unge) har et dårligt liv, at deres selvtillid er lav, at de ofte har problemer, der gør det svært for dem at klare dagligdagen, og at de er mindre populære end andre børn. Mistrivslen hos disse børn ser m.a.o. ikke ud til at være afgrænset til større eller mindre dele af hverdagslivet, den ser ud til at brede sig over alle ender og kanter og farver deres oplevelse af, hvem de er, og hvordan deres liv er. Her er billedet ganske entydigt. De mistrives. (Når det er svært at være ung i Danmark, 273) Det fremgår også at der er en sammenhæng imellem børns selvtillid, og deres evne til at mestre deres hverdag, de er mere kritiske over for sig selv og deres sociale omgangskreds er mindre end normalt. Pædagogens opgave må derfor være at kunne hjælpe børn og unge med at opbygge en sund identitet, med masse af selvværd og selvtillid samt mod på udfordringer og omstillingsparathed, for at kunne mestre samfundets stadig stigende krav. 3 Normale og specielle - 4 -

5 Nedenstående citat, giver et rigtig godt blik på, hvilken indvirkning naturen og de uforstyrrede rammer kan have på et barn, der til hverdag har ADHD, er udad- reagerende og/ eller generelt meget ukontrolleret: Jeg har det meget bedre, når jeg er ude end når jeg er på Bøgen eller hos min familie Jeg slapper mere af og bliver heller ikke forstyrret af noget. Jeg kan tænke i ro og bliver bare super glad. Kan man ikke på en måde flytte ud i skoven?. 4 Egne erfaringer inden for friluftslivet og AdEd Mine erfaringer inden for friluftsliv og AdEd bygger bl.a. på: - 18 årig spejdererfaring hvoraf de seneste 6 år har været lederfunktion. - Planlægning og deltagelse i forløb med børn og unge med sociale og adfærdsvanskeligheder, i form af spejder og fisketure, fokus/ emne-ture, enkeltstående skovture samt mere ekstreme aktiviteter som kano og mindre klatre-ture. - Afsluttet 3 måneders uddannelse i Adventure Education, på HUMAK University Of Applied Sciense i Tornio, Finland, 5 semester i pædagoguddannelsen. - Planlagt og afviklet ungdoms/ uge projekt på HUMAK University, i AdEd for at og øge de unges tillid til dem selv og andre. Samtidig, at få et indblik i, AdEds mulighed for at hjælpe børnene til at flytte personlige grænser samt barriere, og herigennem at kunne give nogle positive oplevelser og øge deres selvværd og selvtillid. Med min redegørelse for erfaring inden for emnet, vil jeg i kommende afsnit åbne op for min problemformulering. 4 Citat af barns udtalelse fra forløb Boserup

6 Problemformulering Kan vi som pædagoger, støtte børn og unges opmærksomhed, herigennem deres selvværd og selvtillid, med Adventure Education og/eller anden form for naturpædagogik, som progressiv hjælp, til at danne deres egen identitet, på længere sigt? For at kunne besvare problemformuleringen, har jeg udarbejdet følgende underspørgsmål: Hvordan hænger godt selvværd og selvtillid sammen med øget koncentration og fokus? Hvad er Adventure Education og naturpædagogik? Hvad sker der med mennesket ude i naturen? Findes der forskning inden for dette emne? Hvilken indflydelse har mit projekt haft på min målgruppe? Målet med min bachelor er at åbne op for/ reflektere over de muligheder og ulemper der vil være ved en eventuelt større implementeret brug af AdEd, og naturpædagogik. Emneafgrænsning I dette afsnit vil jeg redegøre for valg af problemformulering og afgrænsning af emnet, overvejelser omkring fravalg af empiri, samt hvilke begrænsninger dette giver, i forhold til opgaven. Jeg har valgt at have fokus på børn mellem 6-15 år. Dette er for mange en meget turbulent tid, med mange vigtige faktorer der spiller ind for trivsel og velvære. (Brørup & Mogens, 2006, 165) Muligheden for at holde mig indenfor den nordiske form for friluftsliv, havde været spændende. Men ud for den begejstring og erfaring jeg har inden for AdEd, har jeg valgt at afgrænse mig til de grundlæggende teorier bag AdEd, og gå i dybden med disse idet, det er grundteorierne der forklare hvordan, AdEd kan bruges som redskaber til at fremme selvtillid og selvværd hos det enkelte individ

7 John Deweys teori om Learning by doing havde også været interessant at tage fat i, da han også bevæger sig indenfor Baden Powell, Hopkins og Putmans teori om AdEd. Men da den eksperimenterende læringsform, mere har min interesse, har jeg bevidst fravalgt dette! Jeg er indforstået med at jeg flere gange berører begrebet - Det fælles tredje, men bevidst fravalgt at gå i dybden med det

8 Metode Jeg vil starte med en kort redegøre af, hvad opmærksomhed er, beskrive hvad det vil sige at have en opmærksomhedsforstyrrelse, og hvordan denne påvirker evnen til koncentration. Jeg vil særligt tage udgangspunkt i den hyppigste: ADHD, inden for ovenstående. Børn og unge med ADHD har f.eks. meget svært ved at holde opmærksomheden og fokus i længere tid af gangen. For at finde ud af, hvad denne er og hvornår/ hvordan det enkelte individ får mest ud af den, vil jeg benytte mig af den ungarske professor, Mihaly Csikszentmihalyi s teori, om flow begrebet. Herudover vil jeg benytte mig af Jane Panicucci s 5 tanker og videreførelse af begrebet, flow, samt beskrive begrebet Arousal, som er den motivation der skal til, for at opnå flow-stadiet. Jeg vil redegøre for David Kolbs læringscirkel, analysere mit praksisprojekt ud for denne, samt slutteligt gøre Kolbs teori op sammen med Colin Mortlocks model for de fire læringsstadier. Endvidere vil jeg redegøre for, hvad friluftsliv og AdEd er. Jeg vil sammenfatte og gennemgå forskning, første og andenhånds empiri for at tydeliggøre hvordan og hvorfor natur og friluftsliv kan bidrage til opmærksomhed og herved øge denne. Jeg vil gennem min bachelor, løbende sammenholde friluftsaktiviteternes muligheder for at støtte de unge, til at styrke deres tidligere, i problemformuleringen nævnte, manglende evner Jeg vil reflektere over disse, og forholde mig analytisk til nogle af mine didaktiske overvejelser gennem projektet. Med afsæt i rapporten, af Center for Ungdomsforskning, har jeg planlagt, udført og evalueret et friluftslivsprojekt. Forløb Boserup er udarbejdet med afsæt i SMTTE-modelen, med særlig fokus på brugergruppens kompetencer, vilkår, livsbetingelser og behov for at opnå bedst mulig udvikling. 6 Deltagerne er tre børn/ unge fra en specielinstitution med døgntilbud for normalt begavede. Projektet består af en 3 dages weekendtur til Boserup skov, hvor jeg vil tilstræbe en rolig og afslappet stemning, hvor de unge kan få de bedste betingelser for at fordybe sig, for herigennem at styrke deres opmærksomhed. Turens primære aktiviteter, inden for AdEd vil være rebbanebygning- klarting, hvorimod den nordiske friluftsform vil komme til sin ret ved hjælp af træsnitning 5 Panicucci har en Master of Education i indlæringsteori fra Harward university. Forfatter af bogen: Adventure Curriculum for Physical Education. 6 Bilag 1. Redegørelse for Projekt Boserup, ud for SMTTE-modellen

9 samt bål-aktivitet og naturligvis de mange sideløbende aktiviteter, som overnatning, madlavning med dertilhørende urte-indsamling, opvask, hygge, fritid osv. Jeg mener at opmærksomhed kan trænes, og jeg vil med projektet forsøge at være medvirkende til, at de unge får mulighed for at få øvet og styrket deres opmærksomhed, for på længere sigt, måske at kunne være bedre rustet til at klare en typisk hverdag i vores samfund, som nævnt tidligere. Jeg mener, at et øget fokus i institutionerne, på fokuseret opmærksomhed, kan være en væsentlig faktor for at udvikle børn og unges selvværd og selvtillid og herigennem deres identitet. Dette vil jeg gøre rede for, ved at bruge min tillærte viden fra henholdsvis undervisning på seminariet, mine finske studier inden for AdEd, gennem min tid som spejdeleder samt min tilegnede empiri gennem projekt Boserup. Derudover vil jeg inddrage andenhånds empiri, videnskabelige undersøgelser og forskning inden for området. Da det på ingen måde er muligt at måle eller dokumentere en form for eventuel udvikling gennem de unges senere liv, ud for mit projekt, vil jeg koncentrere mig om de ændringer der eventuelt vil forekomme i den periode jeg er sammen med min målgruppe. Jeg vil altså forholde mig reflekterende over de ændringer de unge eventuelt vil udvise og derfor lade mine undersøgelser være kvalitative 7. De teoretikere jeg primært har benyttet mig af, vil løbende fremgå, hvor jeg i fodnoter, kort vil redegøre for hvem den enkelte er og står for! 7 Kvalitativ en undersøgelsesform der som udgangspunkt ikke tager afsæt i statiatiske/ målbare undersøgelser, men i interviews hvor hendelsen har mulighed for at tage en drejning og altså ikke er fastlåst. Det indsamlede materiale er mere detalieret og på ingen måde mindre vær end kvantitative undersøgelser

10 Anvendelse af teori og empiri Opmærksomhed Når sanserne er rettet mod noget helt bestemt, kaldes det for opmærksomhed. (Madsen, 2007,30) For at komme uden om en eventuel nedsat opmærksomhed, er det gennem undersøgelser bevist at det er vigtigt af få stimuleret alle sanserne: se, lugte, smage, føle, høre samt sprogsansen. Det spæde barn har et behov for at få stimuleret de før nævnte sanser, for at blive præget af en god personlig udvikling og identitetsdannelse.() Sker stimuleringen, skabes der nogle helt specielle impulser i hjernen som får os til at lagre det sansede. Opmærksomheden bliver herved rettet mod det, der sker lige her og nu. Man kan dermed sige at opmærksomheden ikke udvikler sig selv men kommer af de sansede sammenhænge, vi bliver udsat for. Derfor er det vigtigt at barnet allerede fra spæd, sættes i forbindelse med alle sanserne og stimuleres, for senere i livet at have viljen til at udfordre samt opleve, for herigennem at styrke sin koncentration.() Vygotsky 8 taler om viljestyret opmærksomhed i form af fokus, hvilket kommer ind på livet, når det spæde barn er blevet gammel nok til at tage stilling til egne valg. Jo mere indre styrke barnet kan præstere jo mere præcist kan barnet kontrollere sin undren hen på det, der giver mening. Barnet har altså åbnet op for sit fokusområde. (Ibid, 33-36) Ingen fokusering giver mere og mere kaos, indtil barnet lukker helt af, for omverdenen. (Ibid, 33) Med ovenstående kan man sige at man uden et længerevarende fokuseringsområde vil have svært ved at kunne udrette større opgaver, studier eller selv de helt simple aktiviteter. Man vil uden evnen til at fokusere, konstant blive påvirket af mange små som store sanselige indtryk, der på sin vis ikke giver nogen sammenhæng. Dette vil blive opfattet, som støj. Børnepsykologen Mogens Hansen, adj. professor ved Danmarks lærehøjskole, bruger ordet opmærksomhed i stedet for fokus i sin bog Børn og Opmærksomhed fra Han siger at der 8 Lev Vygotsky ( ), kendt for begrebet Zonen for nærmeste udvikling, altså balancegangen mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med assistance fra mennesker i omverdenen

11 fejlagtigt nok, er pædagoger, lærer og forældre, der ikke tager højde for den manglende opmærksomhed og koncentrationsevne. Fejlen sker, da rigtig mange ser færdigheden som en automatisk udvikling gennem barnets opvækst, altså modning og ikke gennem læring. Han er dybt uenig og argumenterer med følgende: At lære sig viljestyret opmærksomhed er at lære sig at lære. (Hansen, 2002,9-11) Den viljestyrede/ fokuserede opmærksomhed består ifølge Hansen af tre grundtræk: Vedholdenhed, som er evnen til at fokusere længe nok til at barnet får mulighed for at hente nogle erfaringer ind i det kognitive system, hvilket både kræver nysgerrighed og en viljemæssig indsats. Koncentration, som er evnen til at finde og fokusere på noget helt bestemt. At kunne udelukke forstyrrelser, hvilket vil sige, at barnet ikke bliver distraheret af alt muligt andet og herved kan filtrere det uvedkommende fra. (Ibid, 28) Hansen kritiserer lærere i skolen over at de leder elevernes koncentration hen til andre steder, i stedet for at benytte sig af de konkrete rammer i undervisningen, for herigennem at give eleverne muligheden for at være visuelle individer. Ifølge Hansen er dette også en uopmærksomhedsfaktor som er med til at understimulere de koncentrationsbesværede børns hjerner. Det er altså vigtigt at arbejde med genstande og situationer der både er her og nu betonede samt konkrete. I forhold til det planlagte natur projekt, er det meningen, som skrevet i metoden, at gøre en indflydelse på min brugergruppes manglende opmærksomhed, i form af de forud planlagte aktiviteter der er tiltænk den enkelte, ud for egne individuelle interesser, kompetencer og ressourcer. Børn med ADHD eller lignende opmærksomhedsforstyrrelser ADHD er en forkortelse af det engelske Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er kort sagt en neurologisk lidelse hos mennesket, der giver udslag i forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Man kan have ADHD med eller uden Hyperactivity. 9 Men da 2/3 af børn og unge med lidelsen også har H et, hvilket også gjorde sig gældende for de unge jeg havde med i projektet, vil jeg fortsat arbejde med betegnelsen af ADHD. (Bilenberg, 2007,9) 9 Hyperaktivitet: Nærmest uhæmmet motorisk aktivitet. Ofte viser hyperaktivitet sig som rastløshed, kropsuro, omkringfaren og hyppige umotiverede aktivitetsskift. Tilstanden kan forårsages af neuroser, stress, intelligensdefekter eller hjerneskader. Hyperaktivitet er en hyppigt forekommende adfærdsforstyrrelse hos børn

12 ADHD hænger genetisk sammen men fysiske, sociale og psykiske forhold kan også have indflydelse på både forekomsten og belastningen af ADHD- symptomerne. Børn der ikke er blevet sanseligt nok stimuleret i deres spæde tid, og herigennem ikke har kunnet opbygge den indre viljestyrke, kan også blive diagnosticeret som hyperaktive eller ADHD børn. 10 Ifølge professor og overlæge Niels Bilenberg, fra Det Børne Og Ungdomspsykiatriske Hus, Odense, kan symptomerne på ADHD deles op i tre kategorier, hvilket jeg vil gøre med de symptomer, som de unge i mit projekt var ramt af, i forskellig grad: 1. Uopmærksomhed Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver og leg. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. 2. Overaktivitet Uro i hænder og fødder samt sidder uroligt. Løber, farer, klatre omkring på en utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskelig ved at være stille. 3. Impulsivitet Svarer før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på det bliver deres tur. Afbryder og maser sig på. (Ibid, 2007,11) Derudover har børn med ADHD ofte det, Bilenberg kalder for en tillægsdiagnose, hvor den der oftest optræder, er en såkaldt adfærdsforstyrrelse. Over 50 % af alle børn med ADHD har denne tillægs diagnose hvilken blandt andet viser sig, i problemer med kammerater, grænseoverskridende adfærd og uheldig socialisering. De næst hyppigste, som viser sig ved ca. halvdelen af børn med ADHD er; indlæringsforstyrrelse, angst og en form for motorisk udviklingsforstyrrelse. (Ibid., 2007,18) De børn jeg gennemgående har arbejdet med, gennem praksisprojektet, har været asociale og alene -børn grundet deres uheldige oplevelser i deres forsøg på socialisering. Yderligere er der

13 tale om børn med en meget kraftig adfærd i form af opmærksomhedsforstyrrelser og udadreagerende adfærd, med ensomhed og frustration som følge! Frustrationen har tiest vist sig i form af voldelig adfærd på både voksne og andre børn i institutionen samt selvdestruktion. Hvad er friluftsliv og AdEd? Når jeg tænker på begrebet, friluftsliv relaterer jeg det med ord som f.eks. natur, landskab, luft og grænseløs omgang med naturen. Ifølge Peter Bentsen m.fl. kan friluftsliv betragtes som en form for overskuds-liv i naturen, hvor denne dyrkes. Der er ikke tale om ren overlevelse, men derimod er formålet at få oplevelser, rekreation og trivsel. (Bentsen, Peter m.fl, 2009,24) Omgangen med naturen kan dog yderligere deles op i to. Det traditionelle nordiske friluftsliv og det mere moderne AdEd. Det traditionelle nordiske er kendetegnet ved at fokusere på det simple liv i naturen, hvor man lever i, med og af naturen. Her skaber og reflekterer man en bevidsthed om naturen samt miljøet og tager på længere ture. (Bønholt & Peitersen, 2008,289) -I det moderne AdEd, kommer mange grænseoverskridende og udstyrskrævende aktiviteter som f.eks. klatring, sejlads og ski til. Her er der stor fokus på fysisk aktivitet og konkurrence. Adventure, extreme, out-door og teambuilding gennemsyrer disse aktiviteter, (Bentsen, Peter m.fl.2009,52) hvilket jeg vil uddybe med nedenstående model og forklaring. (Hopkins & Putnam,1993) Education (Læring/Reflektering) Er den proces der skaber social og moralsk udvikling, involverer personens viden og erfaringer samt færdigheder. I AdEd sker dette gennem refleksion og evaluering af de opgaver personen/gruppen bliver stillet over for. (Ibid,5-6) Adventure. (Eventyr/Udfordring) Med Adventure menes der et eventyr, for nogle, personlig udfordring. Der er altså tale om en aktivitet hvor man ikke helt på forhånd, har kendskab til det resultatet der stiles efter. Dette kommer jeg ind på, under Flow. (Ibid,5) Hopkins David & Putnam Roger S

14 Outdoor. (Udendørs/Natur) Her er der tale om det rum, hvor AdEd opleves. Ordet outdoor appellerer til, at undervisningen/ læringen skal ske udenfor. Dette kunne være: Indendørs klatrevæge, swimmingpools eller indendørs undervisning der senere kan tages med ud i et videre forløb, i naturen. (Ibid,5-6) AdEd, så dagens lys for første gang i 1907, da Baden Powell (BP) introducerede spejderlivet på verdensplan. BP var gennem hele sit liv inden for det britiske militær og meget omrejst i Afrika. Her så han alle de fattige og hjemløse børn som hans hjerte faldt for. Børn med ringe fremtid og/ eller uden nogen form for livsglæde. Han tabte sit hjerte, for disse børn og unge, og gjorde nu op med sig selv, at han ville give deres liv en større glæde. Dette gjorde han med udgangspunkt i sin militære erfaring, med militære - og overlevelses øvelser/ ture, vandreture og social skoling. Men vigtigst af alt, anerkendende BP alle børnene og de unge for de mennesker de nu en gang var. I dag er der omkring spejdere i Danmark, lidt over 100 år efter BP lagde grundstenene hertil. På verdensplan mellem millioner spejdere. 11 Ud over spejderbevægelsen benytter mange andre institutioner også AdEd, hvor af bl.a. Korint, Adventure efterskolen Sønderjylland og Midtfyns efterskole kan nævnes, mens der på verdensplan er HUMAK University, Outward Bound International og det verdensomspændte NOLS, samt en masse andre. Målet med AdEd er at skabe positive forandringer og oplevelser. Med andre ord, er der tale om personlig vækst og udvikling. Moderne AdEd bygger på en forestilling om, at det enkelte individ rummer en række endnu ikke opdagede potentialer og ressourcer, som vedkommende i det daglige ikke er i kontakt med. Målet er derfor at komme i kontakt med netop disse potentialer, for at kunne udvikle det enkelte individs endnu ukendte side. Dette sker bl.a. ved at sætte personen i uvante situationer, både gennem fysiske, psykiske samt sociale udfordringer. Herigennem sker der en positiv udvikling der opbygger nye redskaber man kan bruge til at løse andre opgaver i dagligdagen med. Samtidig er målet at få den enkelte til at reflektere over egen kunnen, og derved skabe en større forståelse for og af sig selv samt andre, for at skabe større personlig udvikling. (Bentsen, Peter m.fl, 2009,67-67)

15 Jeg har valgt, at bygge mit praksisprojekt op over det nordiske friluftsliv med de simple præmisser af, at leve i og af naturen, men med større islæt af AdEd. Jeg har dog tilstræbt mig at holde det så enkelt som muligt, med mindst mulige hjælpemidler og forstyrrende faktorer for min målgruppe. Vi skal sove i skoven, shelter, lave mad tilberedt over bål og af ingredienser som vi selv har fundet i skoven, på naturlig-vis. Alt dette, også med fokus på at tilpasse projektet naturen så meget som muligt, så vi ikke efterlader seriøse brugsspor i skoven, som ville kunne ødelægge det naturlige miljø og dennes balance. Grunden til dette valg er, at jeg primært vil tilstræbe en rolig afslappet stemning, hvor de unge har de bedste betingelser for at slappe af og fordybe sig, da børn med ADHD, som nævnt tidligere, kan have problemer og nemt ved distrahering og herved en manglende opmærksomhed. For at finde ud af hvad disse to instanser er, hvornår de er til stede og hvordan man får mest ud af dem, vil jeg som det følgende benytte mig af den ungarske professor i psykologi, Csikszentmihalyi Mihaly 12, hans teori om Flow-begrebet, samt Jane Panicucci s tanker og videreførelse af denne. Optimale læringsmiljøer er karakteriseret ved bl.a., at elever opnår maksimal faglig udvikling og personlig trivsel. Flow-tilstanden kan netop medføre høje grader af både læring, koncentration og trivsel. Mennesker, der er i Flow, oplever at de i den aktuelle aktivitet er positivt fokuserede og fuldt koncentrerede. Flow-oplevelsen er i sig selv motiverende. (Csikszentmihalyi, 1992) Flow i forhold til længerevarende, succesfuld opmærksomhed Ifølge Jane Panicucci s model, som tager udgangspunkt i Flow begrebet og Vygotsky figur for zonen for nærmeste udvikling, kan man opnå Flow og hermed blandt andet en optimeret opmærksomhed. Dette sker gennem fokus, når man bevæger sig mellem tre forskellige tilstande; Safe, Flex, og Growth. Inden for disse tre tilstande bevæger man sig fra at være afslappet og kunne løse alt alene uden hjælp, til situationer der kan være en smule risikofyldte men stadig kontrollerbar, progression, 13 og slutteligt til stadiet hvor højt stress niveau, melder sig og udfordringer kun kan blive løst ved 12 Csikszentmihalyi Mihaly (1934-), Ungarsk professor i psykologi. Emigreret til USA og kendt for sine studier indenfor glæde og kreativitet, mest for sin teori og research omkring Flow. 13 Fremgang med jævn tilvækst

16 hjælp af samarbejde med andre. Når man bevæger sig mellem de førnævnte stadier, er der mulighed for Flow. Bliver man derimod for meget udfordret eller overstimuleret og føler sig magtesløs, af for mange impulser, bryder man grænsen ud i DANGER- stadiet fra Growth, hvor der er tale om regression. 14 I dette stadie vil panik oftest melde sig, hvor man vil være til fare for sig selv samt andre og en øjeblikkelig flugt tilbage til Safe vil være den eneste reaktion. Er man først én gang havnet i den situation, vil en udtræden af Safe en anden gang, være meget svær. Nedenfor ses en gennemgang af modellen. Safe zone. Befinder personen sig i Safe, er vedkommende på ingen måde udfordret. Med andre ord kan Safe beskrives som en helt normal situation i hverdagen, f.eks. det at tage tøj på. Aktiviteten ligger altså under vedkomnes kompetence niveau. Flex zone. Når man er i Flex, har man stadig fuld kontrol over den situation man befinder sig i, men har brug for en form for mer-viden. Vedkommende kan altså løse opgaven, som noget der til dels er automatiseret i kroppen. Et konkret eksempel kunne være det at tage til og fra arbejde med bus og tog, med skift mellem de forskellige transportmidler. Vedkommende kan altså løse opgaven, som noget der til dels er automatiseret i kroppen ved hjælp af en lille smule vejledning fra en der har prøvet det før. 14 Forsvarsmekanisme, der kan udløses af ydre frustration eller angst

17 Growth zone. I Growth, har personen brug for en vis viden og hjælp, til at kunne løse opgaven og man er afhængig af andre. Først i Growth, får man virkelig følelsen af at have brug for en andens hjælp og opbakning, både fysisk og mentalt da stressniveauet er højt. Her kan der være tale om den erfaringsløse teenager der for første gang sætter sig bag rettet med kørelæreren. DANGER zone/ Miss adventure. (Angst/Panik) I dette stadie er vedkommendes kompetencer på ingen måde tilstrækkelige. Stress niveauet er ekstremt højt og chancen for både fysisk og psykisk skade er meget store, hvorfor vedkommende meget hurtigt skal hjælpes ud af situationen. Jo mere angst der fremprovokeres i denne zone, jo mere bliver kompetencerne undertrykte og ubrugelige. Flow/ Peak Adventure. I denne fase, er personen udfordret tilstrækkeligt i forhold til sine kompetencer. De udfordringer, der skal løses, kræver mere viden og teknik end det vedkommende har, men ikke mere end, at udfordringen kan klares. Da situationen er ukendt, kan den hurtigt ændre sig, og personen vil ikke altid kunne være sikker på, hvad der kommer til at ske. Stadig er udfordringen, ikke større end at den er overkommelig. I denne zone sker den største udvikling for mennesket. Man bliver udfordret på en ny måde, og skal koncentrere sig for at opnå et resultat. Ifølge Csiskszentmihalyi kan bl.a. sport og spil kaldes for flow aktiviteter, idet de ofte er kendetegnet ved at have fastlagte regler eller mål. Dette gør at udøveren fra start, kan fokusere på opgaven, hvilket gør det lettere og mere sandsynligt at komme i flow. (Csikszentmihalyi, 2005,43) Han har i samarbejde med, Hans Henrik Knoop 15 fremhævet nogle faktorer der kan medvirke til flow, når man har med ADHD børn at gøre: Opstilling af konkrete, klare og realistiske mål samt regler. Feedback og løbende relevant brugbar tilbagemelding på hvordan det går. En passende balance mellem færdigheder og sværhedsgrad, og fjernelse af distraherende faktorer, i forhold til unødig larm, kommunikation samt mulighed for fordybelse. (Andersen, 2006,85) 15 Dansk lektor og forsker i pædagogisk psykologi

18 Et rigtig godt eksempel på Flow, er deltagernes udvikling under rebbane-aktiviteten da de skal hjælpe hinanden gennem banen uden at falde ned. Efter en kort instruktion i teknikker, regler og sikkerhed samt en grundlæggende viden, var de klar og meget opmærksomme på at hjælpe hinanden igennem. Udfordringerne steg i takt med deres kompetenceniveau, overkommelighed og i henhold til en bevaring af Flow, gennem løbende feedback. De uforudsatte rammers muligheder har også bidraget til en mere afslappet og koncentreret tilstedeværelse hvilket kom til udtryk i det ansvar de viste over for hinandens sikkerhed, hvilket i sig selv var en ny ting for dem alle. Udover den pmærksomhedstræning det enkelte individ får ved hjælp af den fastholdte aktivitet, vil den unge også få noget aktivt og fysisk ud af det. Ifølge Mogens Hansen bidrager dette også til den øgede opmærksomhed. Hansen siger yderligere at børn har brug for at bevæge sig. Børn har brug for at udfordre alle sanserne gennem deres krop og ikke ved at få den fortalt eller bare side stille på en stol. Børn har ifølge Hansen, brug for at bruge deres krop og sansning i deres egen undersøgelse af verden. Han understreger i den forbindelse at det er betydningsfuldt at børn vokser op på et ujævnt underlag, så styrke, spændstighed, koordination og balance bliver noget kroppen selv kan råde over. (Hansen, 2002,59)

19 Den motoriske forstyrrelse som de fleste børn med ADHD har, er ifølge Dorte Damm og Per Hove Thomsen, 16 de førnævnte styrker der ikke er automatiserede. Derfor er det vigtigt at man i forhold til dette arbejder med barnets kropsbevidsthed, igennem motorisk træning. Det er altså pædagogens opgave at lave nogle aktiviteter hvor barnets kondition og balance øges og de komplekse koordinationer trænes. (Damm & Thomsen, 2006,224) Om eftermiddagen går vi i gang med at snitte vores egen ske. Aktiviteten sættes i gang som alle andre, med en kort og konkret instruks så opmærksomheden bevares. Alle er med. Efter at vi har været i gang i omkring 15 min, klager den ene over aktivitetens inaktive struktur og sværhedsgrad. Barnet er altså hverken i Flow eller stimuleret på nogen måde af hvad Hansen, Damm og Thomsen siger overfor. Jeg vælger at give vedkommende en anden opgave, nemlig bare at snitte i en pind. 20 min senere, bliver der på eget initiativ spurgt ind til hjælp til at snitte videre på skeen. Her ses tydeligt, at min kombination af for hurtig fremgang og den stillesiddende aktivitet ikke har været optimal. Gruppen har en gennemgående og fokuseret opmærksomhed i omkring 90 min. Med dette eksempel ses det tydeligt, hvor stor forskellen er, fra individ til individ, når man taler om arousal, hvilket jeg vil komme ind på i kommende afsnit. 16 Forfatterne til bogen Om børn og unge med ADHD, Damm (Neuropsykolog) og Thomsen (overlæge og professor)

20 Arousal Taler man først om Flow begrebet, er det efter min mening, nødvendigt at nævne Arousal 17, motivation/ stimuli på dansk. Grunden er, at man uden en vis mængde arousal, ikke er i stand til at opnå det optimale udbytte af sig selv. Bliver man derimod overstimuleret kan det føre til det stadie man kalder for stress zone og derved et dalende udbytte. Her er der tale om samme DANGER zone som i Panicucci s model. Den hårfine balance mellem for meget og for lidt stimuli, er altså det, der i den sidste ende kan give en opnåelse af Flow og herved det bedste udbytte af sig selv. (Englewood & Ellis, 1973) Om jeg har været heldig under forløb Boserup, med, hverken at være blevet konfronteret eller have lagt mærke til nogen stress zone eller udadreagerende adfærd hos deltagerne, hvilket hjemme på institutionen fremkommer dagligt, vil jeg ikke komme ind på her men under konklusionen! I forhold til børn med opmærksomhedsbesvær, er det lige så vigtigt, at der er en motivationsfaktor til den givende aktivitet. Herved flytter individet sig fra at kede sig, til at være langt mere interesseret, hvorved der er en større sandsynlighed for, at vedkommende kommer i Flow. Det vil aldrig være muligt at afskærme den udefrakommende forstyrrelsesfaktor helt, men hvis vedkommende først er havnet i stadiet, for optimal udbytte og fortsat konstant bliver stimuleret, er der en større risiko for udelukning af forstyrrende faktorer. 17 Arousal: udtryk for vågenhed, modtagelighed for sanseindtryk, parathed; inden for fysiologisk psykologi omfatter arousal en række bevidsthedstilstande, spændende fra bevidstløshed til vågen opmærksomhed. Arousal bestemmes af aktiviteten i et netværk af nerver (formatio reticularis) i hjernestammen, sideløbende med sanseindtryks påvirkning af hjernebarken, og kan til en vis grad defineres ved måling af hjernebølger (denstoredanske.dk)

21 Experientel Læring Når begreber som Flow og arousal bliver nævnt er det også vigtigt at tale om David Kolbs 18 læringscirkel. Denne brugte vi meget under mine finske studier inden for AdEd da den udelukkende stimulerer individets følelser og kreative tankegang ved hjælp af visuel tænkning og aktivisering. David Kolb mener at den optimale vej til læring, sker ud for erfaringer og prøvelser, ligesom John Dewey 19 også bevæger sig i disse baner, med hans teori om Learning by dooing. Kobl har udarbejdet modellen nedenfor som jeg vil gennemgå. Concrete experience/ Erfaring Der er altså tale om den erfaring eller oplevelse der er fortages som person eller gruppe. Reflective observation/ Se og reflekter Hvad sker der i oplevelsen, personerne og gruppen erfarer hvad der sker, virker og ikke virker. Abstract conceptullation/ Begrebsdannelse Der er her tale om en ny planlægning, hvor de nye ideer og handlemuligheder, klargøres til næste fase. Udvikling af tanker. Active experimentation/ Eksperiment De nye planlagte handlemuligheder afprøves, og en ny cirkel opstår. Denne gang med en ny og støre viden, om nye handlemuligheder. 18 David Kolb (1939-), Amerikansk pædagogisk teoretiker, med interesser i erfaringslære. Jeg har benyttet hans model for læringscirklen, til at illustrere hvordan at man gennem læring og reflektering kan opnå et højere niveau af selvbevidsthed og praktiske færdigheder. 19 John Dewey ( ), Amerikansk filosof, psykolog og uddannelsesreformator som beskrev Learning by doingprincippet. Netop AdEd handler om at handle frem for at høre

22 Dette betyder på længere sigt at personen ville opbygge et mere positivt forhold til de forventninger vedkommende, har til sig selv, og andre. Når dette gøres, er det vigtigt at man går ind og kigger på Colin Mortlock s 20 stadier for læring. Opgaverne må ikke lægges således, at kompetencerne overskygges af den givende udfordring, således at det bliver til flere negative oplevelser. Ved at sammensætte Colin Mortlock s fire læringsstadier, med David Kolb s læringscirkel, får man kommende procesdiagram, som jeg også henviser til i det nedenstående. Ovenstående kom til udtryk i projekt Boserup, efter klatreaktiviteten, hvilket jeg i denne sammenhæng kalder for Experience/ feel. Det var nu deltagernes opgave at lave den nye forhindring til banen, som vi alle, efterfølgende skulle igennem i form af konkurrencer. Bill-1 viser, watch, hvor alle bliver meget nøje instrueret i div. knob og brugen her af. På bill-2 fremgår Think, hvor teknikken indøves, hvorimod det på bill-3 ses at stadiet, Do er indtaget. Som det også fremgår af modellen nedenfor i form af spiralen, er Do stadiet det største, da det er her, det aktive, kreative og motoriske kan komme i spil. Billede 1 Billede 2 Billede 3 20 Colin Mortlock (1936-), Engelsk underviser og forfatter til flere bøger omhandlende Adventure Education. Beskriver de fire stadier inden for læring af AdEd

23 Spiralen i diagrammet illustrerer altså, at der via David Kolb s læringscirkel, sker en kontinuerlig udvikling i personens kompetencer, som derfor øges. Det er netop den løbende reflektering over de forskellige oplevelser der skaber nye handlemuligheder, hvoraf udfordringen løbende tilpasses og personen dermed befinder sig i Flow/ Peak Adventure. 21 Samtidig med at børnene udvikler deres kompetencer, er det vigtigt at man også giver dem anerkendelse og viser dem gensidig tillid, da det er med til at styrke selvværdet! (Rudbeck, 2001,29) Grund teorierne koblet sammen, AdEd. underviser, Kai Lehtonen. Humak University, Grund teorierne koblet sammen, AdEd. underviser, Kai Lehtonen. Humak University,

24 Analyse, diskussion og refleksion Naturpædagogik, friluftsliv og didaktik i forhold til opmærksomhed Tidligere nævner jeg, at forskning og undersøgelser, peger på at friluftsliv og den generelle færden i naturen, kan være med til en øget opmærksomhed. I det følgende vil jeg fremhæve nogle af disse, for at tydeliggøre hvorfor og hvordan dette kan være muligt. Herudover vil jeg løbende sammenholde mit praksisprojekts muligheder for at støtte min målgruppe. Fælles for deltagerne er, at de alle er blevet udredt og har en mere eller mindre overvejende indlærings, tilknytnings, sociale og- eller følelsesmæssige vanskeligheder, ADHD og en til tider meget voldelig adfærd. For et korrekt udarbejdet praksisprojektet, valgte jeg at tage udgangspunkt i de enkelte individers behov kompetencer og interesser. 23 Yderligere har der været mulighed for en videns-indsamling om det enkelte barn, fra det daglige arbejde, behandlingsdokumenter samt journaler. Ud for disse informationer har det været mig muligt, at sammensætte et program som ville tilgodese min brugergruppes eventuelle udfordringer. Yderligere min har videns indsamling også haft en stor indflydelse på tilrettelægningen, ud for den enkeltes kompetencer, for herigennem at støtte en bedre mulighed for læring og flow. 24 Voksenstyring Den konstante støtte i form af planlægning og rutiner for barnet, er ifølge Damm og Thomsen, ikke ensbetydende med, at brugergruppen, i dette tilfælde, har et behov for en konstant og vedvarende voksenstyring under aktiviteten. De siger at en for dominerende voksenstyring kan medføre, at strukturen bliver det, de kalder en ydre styring, (voksenstyring). I stedet skal barnets bevidsthed styrkes, så det selv har mulighed for at påvirke sin planlægning og fokusering. (Damm & Thomsen, 2006,72) Derfor var jeg under hele forløbet også fokuseret på, indimellem at give den enkelte plads til at træffe selvstændige beslutninger. F.eks. havde den enkelte mulighed for, at vælge sig ind på de forud planlagte aktiviteter for 30. minutter af gangen, hvorefter de kunne vælge på ny. Yderligere kunne de unge f.eks. foretage valg om, hvor de ville sidde ved bålet og hvilke af de urter vi havde indsamlet, skulle i brød-dejen. 23 Bilag 1. Redegørelse for Projekt Boserup, ud for SMTTE-modellen. 24 Se afsnittet om Flow

25 I forlængelse af Damm og Thomsen siger Edlev: En stor naturoplevelse befordres sjældent af en længere forelæsning ude i naturen. (Edlev, 2008,62) Ovenstående er efter min mening helt korrekt. Man behøver ikke snakke noget til døde, men min mening er, at der er vigtigt og essentielt, når man har med ADHD og opmærksomhedskrævende mennesker at gøre, at vi som pædagoger bevidst bruger vores rolle til at påvirke og øge individets fokus og begejstring for aktiviteterne. Vi skal altså bruge os selv, vores kommunikation, stemmeleje og kropssprog til at sætte stimuli i gang. Vi skal som pædagoger have fokus på hvornår, hvordan og hvor meget kommunikation der skal til, for at understøtte og ikke spolere oplevelser og opmærksomheden. Læring gennem praktisk arbejde og leg Ifølge Mogens Hansen 25 kan opmærksomhed trænes, og i den sammenhæng er det vigtigt, at indholdet har den rigtige betydning der giver mening for det enkelte individ. Derfor kan det ikke bare trænes gennem formelle øvelser, men skal på en eller anden måde formidles gennem bl.a. praktisk arbejde og leg, hvor man er koncentreret og vedholdende. (Hansen, 2002,9) Ud for ovenstående mener jeg, at friluftsliv og brugen af naturen har nogle af de helt rigtige potentialer, idet friluftslivet ifølge Peter Bentsen bliver betragtet som leg, og at det er karakteriseret ved, at man ofte glemmer tid og sted. (Bentsen & Peter, m.fl. 2009,149) Ifølge Thomas Lasse Edlev, er naturpædagogikken også den helt rigtige måde at arbejde med koncentrationsbesværede og ADHD børn. Den har det håndterbare, som Hansen nævner, nemlig det praktiske arbejde og legen, -der er konkrete materialer som er her og nu relaterede, hvilket stærkt understøtter opmærksomhed og giver en form for ro. (Edlev, 2008,62) Man glemmer ofte tid og sted og betragter friluftslivet som leg Det lyder meget interessant i mine øre da både børnene og jeg selv, oplevede det som beskrevet. Det underlige er dog, at de unge ikke reagerer på samme måde, hjemme i institutionen under samme aktivitetstyper. Yderligere overraskede det mig flere gange under forløbet, trods børnenes manglende evner, at aktiviteterne var langt længere åbne, efter deres ønsker, end planlagt og at de unge ligeledes ønskede at udvide, altså strække deres zoner for nærmeste udvikling. Der var altså på intet tidspunkt nogle der forlod en aktivitet til fordel for noget andet. 25 Professor i psykologi og social pædagogik

26 Reduktion af støj og forstyrrelser Overordnet har jeg valgt at formidle et friluftsorienteret projekt, for at tilstræbe mig en form for afskærmet ro og fordybelse. Ifølge Dorthe Damm og Per Hove Thomsen, er dette særlig succesfuldt i arbejdet med børn/ unge med opmærksomhedsforstyrrelser/ ADHD. De siger at den reducerede støj og anden form for forstyrrende elementer er vigtig, da denne i omgivelserne gør det betydeligt vanskeligere for disse børn at koncentrere sig. Den udefrakommende forstyrrelse vil bevirke det enkelte barns mulighed for fordybelse i en given aktivitet og samtidig muligheden for samspil i sociale sammenhænge. (Damm og Thomsen, 2006,78) Redegørelsen ovenfor giver et godt indblik i, hvorfor jeg har valgt at have hovedfokus på den traditionelle nordiske tilgang og kun benytter mig af én, men gennemgående aktivitet, kategoriseret, som den moderne form for friluftsliv. AdEd. Herved er muligheden for uro som høj puls, adrenalin og utryghed minimeret. Jeg mener, at jeg ellers havde haft en negativ indflydelse på de unges oplevelser samt resultater af mine undersøgelser. Mental forberedelse til og under turen Når man skal planlægge succesfulde aktiviteter for børn med ADHD, er det nødvendigt, at de på forhånd får svar på en række spørgsmål, som for eksempel: Hvor skal jeg være? Hvornår? Hvad skal jeg lave? Hvornår er jeg færdig? Hvad forlanges der af mig? Hvem skal jeg være sammen med? (Bilenberg, 2007) Derfor har jeg valgt, at jeg gennem hele forløbet, før hvert aktivitetsskift vil gøre meget ud af tydeligheden og forberede de unge på, hvad, hvorfor, hvornår, hvordan og hvor længe det kommende skal være. Grunden til denne gennemgang, før hvert aktivitetsskift og fravalget af at gennemgå det hele med alle detaljer én gang forinden -skyldes de unges opmærksomhedsbesvær, som ville resultere i en meget svær og krævende situation ved at fæstne deres opmærksomhed ved detaljer. 26 For at komme utrygheden i forkøbet har jeg i samarbejde med det faste personale og (medstuderende) forberedt deltagerne, ved f.eks. allerede at nævne turen flere gange i ugerne op til selve dagen. På denne måde har haft mulighed for, at vende sig til tanken og få god tid til at stille de spørgsmål der kunne opstå undervejs. Yderligere var vi før turen ude at gå i Boserup skov og se hvor vi præcis skulle tilbringe weekenden. 26 Se afsnittet om Børn med ADHD

27 De fremprovokerende faktorer Gennem hele forløbet har jeg haft for øjet, at skabe en forudsigelighed og struktur for de unge. Grunden til dette er, at der derved er en større sandsynlighed for, at opnå en tilstand af flow. Hvis der på forhånd er fastlagte spille regler og især struktur, er man ifølge Damm og Thomsen allerede nået langt. Det er en væsentlig del af arbejdet med ADHD-børn, da de på baggrund af deres opmærksomhedsforstyrrelse kan have svært ved at skabe overblik, hvilket især gør sig gældende i nye situationer. (Damm og Thomsen, 2006,72) Min brugergruppe har tidligere været ude og lave friluftsaktiviteter, men primært på en mere institutions-venlig måde, med brug af diverse hjælpemidler. De har f.eks. prøvet at lave bål, men ved brug af tændstikker, aviser, købe-brænde og andre hjælpemidler. De har en enkelt gang før, sovet udendørs, men i telt samt intet kendskab til brændehugning, bål-tænding på primitiv maner osv. Førnævnte kan fremprovokere mange forvirrende faktorer der kan udvikle muligheden for utryghed i form af det ukendte overnatningssted, aktiviteterne og mig som den fremmede de kun har haft kendskab til, i nogle uger, inden turen. Derfor er en fast struktur igennem hele projektet utrolig vigtig, yderligere har det også været centralt at tilgodese de unges behov, for at forberede sig mentalt til turen. Jeg blev mødt af meget urolige og flakkende børn, da jeg hentede dem i institutionen. Der var dårlig stemning mellem de to drenge da de havde været oppe at toppes, op til min ankomst. Under køreturen til Boserup bemærkede jeg en ro sænke sig over de tre unge mennesker. De to drenge talte også sammen og prikkede til pigen. Ved ankomsten til den på forhånd etablerede lejr, med tændt bål og en masse nye indtryk, steg uroen igen og opmærksomheden faldt. Efter at have pakket soveposer og liggeunderlag ud, hvilket tog længere tid en regnet, var der varm kakao og en skive brød ved bålet. Her fortalte jeg meget kort weekendens højdepunkter og ridsede rammen og reglerne op, for weekenden. Uroen var stadig i børnene men forsvandt meget hurtigt efter tiden ved bålet. I følge Damm og Thomsen, var jeg allerede her, nået langt. Efter den første opridsning ved bålet, var der ingen støre tegn på uro, som der kunne have forekommet hjemme i institutionen. Hvordan dette kan være muligt, gør jeg rede for i bilag

28 Til min store overraskelse Gennemgående under hele projektet, observerede jeg at de unge formåede at fastholde deres opmærksomhed i langt længere perioder, end mine antagelser, ud for lignende aktiviteter, på institutionen. Jeg havde forstillet mig en større gennemgående modstand, gennem weekenden, men blev overrasket. De unges opmærksomhed var til stor forskel i forhold til den oplevede, på institutionen. Min forestilling om, at de lige akkurat kunne fastholde sig selv i de selvvalgte 30 minutters aktiviteter, var på ingen måde aktuel. Det jeg oplevede, var 3 børn/ unge der var opslugt af aktiviteterne, som havde mistet fornemmelsen af tid og sted i længere perioder, hvilket kan bakkes op af Flow-begrebet. (Damm & Thomsen, 2006,72) Jeg trådte ind som hjælper og motivator, når de havde behov for dette, og indtog udfordrer positionen, ud fra mine vurderinger af, hvornår der var brug for et lille skub til, igen at komme ud i Growth-zonen. 27 Deltagernes gode evne til den langt højere opmærksomhed, kan muligvis begrundes ud for de fysiske aktiviteters indhold som balance og grov-motorik på rebbanen, eller eksempelvis det finmotoriske arbejde med kniven på træstykket. Undersøgelser Med udgangspunkt i en konference, afholdt i 2011, mellem KFI, (Kulturministeriets udvalg For Idrætsforskning) og idrættens organisationer, giver mine oplevelser med de unge, mening. Man konkluderer, at der er en direkte sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitiv udvikling: Fysisk aktivitet har bl.a. en positiv effekt på logisk tænkning, arbejdshukommelse og opmærksomhed, og aktiviteter der er udfordrende, varierende og indebærer succesoplevelser, er især effektive. 28 Ud af en del forskningsresultater, der peger mod den gavnlige effekt i friluftslivet, vil jeg kort komme ind på følgende 3: Danmark. Sammenligning af tests i opmærksomhed og motorik over en periode på ti mdr. i en børnehave med en ude gruppe og en anden børnehave med en hjemmegruppe. - Resultatet af alle tests viste at børnene i ude gruppen havde en langt bedre motorik og en signifikant længerevarende opmærksomhed i forhold til hjemme gruppen. (Vigsø & Bent m.fl., 2006,99) 27 Se afsnittet om Flow, samt bilag

29 Holland. 29 ADHD børn testes i adfærds- kognitive og følelsesmæssige adfærd i henholdsvis i skoven og i byen. - Resultat: Alle børnene udviste problematisk adfærd og koncentrationsbesvær i byen, hvorimod begge grupper udviste færre symptomer på ADHD i skoven. Yderligere havde de en bedre koncentrations og -samarbejdsevne, mindre anti-social, aggressiv adfærd og mindre hyperaktivitet. (Berg & Berg, 2010, ) USA. 30 Test af 421 børn, om hvorvidt ophold i naturen til hverdag også havde en positiv effekt på børn med ADHD. - Resultat: Til hverdag legende børn, i bebyggede områder eller indendørs, udviste en betydningsfuld større grad af symptomer på ADHD, sammenlignet med børn der til gengæld legede i grønne områder til hverdag. Tilbage i institutionen, efter endt forløb, spørger jeg under vores evaluering om nogle af de unge har kunnet mærke nogen forskel på dem selv ude i naturen i forhold til på Bogen. Hertil siger en af drengene følgende om sine oplevelser ude i skoven: Det er ligesom om at jeg finder bedre ro når jeg er udenfor der er ligesom mere plads. Der er ikke så mange ting at skulle tænke på. Jeg følte at jeg havde overskud til at være sammen med de to andre og mistede på en måde lysten til at flippe ud som jeg nogle gange gør. Lektor Bjørn Tordssons 31 begreb, naturens åbne tiltale, stemmer rigtig godt overens med drengens udtalelse. Tordsson mener at naturen, modsat det menneskeskabte miljø, ikke har usynlige iboende brugsanvisninger, altså intentioner og forventninger. Naturen menes ikke at forme vores adfærd efter givne og socialt bestemte rammer, men giver derimod mulighed og rum til det personlige, skabende og spontane. (Tordsson, 2006,21-24) Jeg mener at ovenstående begreb kan være en forklaring på, at unge med opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD har mindre symptomer og nemmere ved at koncentrere sig her, fordi de ikke konstant bliver forstyrret, af alt unødigt fra deres omverden. Der er frigivet en 29 A. E van Berg & C. G. van den Berg, Wageningen universitet & Maastrict universitet, Holland 30 Illinois universitet 31 Lektor i friluftsliv, natur- og kulturveiledning på Høgskolen i Telemark, Bø, Norge

30 større kapacitet til koncentreret opmærksomhed på det sociale sammenværd, aktiviteter og sig selv, fordi naturen ikke har nogen forudbestemte regler

31 Konklusion Jeg har det meget bedre, når jeg er ude end når jeg er på Bøgen eller hos min familie Jeg slapper mere af og bliver heller ikke forstyrret af noget. Jeg kan tænke i ro og bliver bare super glad. Kan man ikke på en måde flytte ud i skoven. Ovenstående citat benytter jeg også som noget af det første i min bachelor. Jeg har flere gange under skriveprocessen reflekteret over, om jeg bare har været heldig med projekt Boserup deltagerne, eller om naturen virkelig kan have en positiv indvirkning. Jeg må ærligt erkende og konkludere et stort JA, naturen KAN have god indvirkning på børn og unge med ADHD og/ eller opmærksomhedsforstyrrelser. Baden Powell tager udgangspunkt i den enkeltes, her og nu ressourcer samt kompetencer, hvilket AdEd, også gør. Jeg mener at er det meget vigtigt, når man arbejder med børn, inden for specielområdet, herunder ADHD. Hermed ser jeg en radikal faldende stigmatisering og en øget positiv holdning til den enkelte. AdEd er i mine øjne en fremragende pædagogisk arbejdsmetode, i fald af at man kan mestre, det at blande den, med den nordiske naturpædagogik. Hermed har jeg som pædagog, mulighed for at støtte barnets selvværd og selvtillid og herigennem dets identitetsdannelse. Problemerne bliver tilsidesat, og pludselig er det hele meget sjovere! Som Peter Bentsen siger, bliver friluftslivet ofte betragtet som leg. Med andre ord mener jeg, at alt pædagogisk arbejde, skal have en positiv og anerkendende tilgang. Jeg mener at det er essentielt at være i stand til, at se fremad og ikke holde fast i gamle rutiner og regler. Vedkommende har oplevet nok så mange nederlag, i livet Jeg kan på ingen måde kalde min bachelor for en kvantitativ undersøgelse som dem jeg har benyttet mig af. Men med min kvalitative undersøgelse, ser jeg positive ændringer hos de unge i forhold til deres tidligere diagnosticerede handlemønstre. Den opmærksomhed de unge har præsteret, har jeg efter projekt Boserup, set være en hjælp til en øget selvtillid og et bedre selvværd. Tre måneder efter, har de unge endnu ikke vist lige så mange tegn på de vante mønstre som de havde inden udførslen af mit projekt

32 Jeg kan ikke entydigt komme med et svar på, hvorfor projektet efter min og pædagogernes mening, har været en succes. Jeg konkludere at: Naturens åbne tiltale, de valgte teorier og arbejdsmetoder, den minimerede støj, gruppens størrelse og tilrettelæggelsen af weekenden, med det enkelte individers kompetencer for øje samt hensynstagen, har haft en stor indflydelse

33 Perspektivering Ifølge Damm og Thomsen, skal barnets bevidsthed styrkes, så det har mulighed for at påvirke sin planlægning og fokusering. Er der ikke mulighed for dette, er der tale om en dominerende voksenstyring, hvilket kan tage gejsten fra barnet! Jeg oplever at vi, i pædagog faget til tider fremstår som stopklodser for aktiviteter og sætter for mange regler samt rammer op. Er det for vores eller børnene bedste? Forhåbentligt for børnenes, men er det nu også altid det? Jeg tvivler! Selv havner jeg tit i førnævnte dilemma, under mit spejderarbejde. Mange, inklusiv mig selv, har endnu ikke erkendt at børn kan langt mere end det vi voksne går og tror, bare vi giver dem lov og stoler på dem. Men hvor går grænsen og hvornår er det, at vi som pædagoger skal tage os selv i nakken og holde os tilbage? Handler den dominerende voksenstyring udelukkende om, hvor mange børn der er i institutionen i forhold til antal pædagoger? Ér det normeringen, i den enkelte institution der skal afgøre hvor frie rammer der gives? Ud for erfaringer ser jeg da også en tilbøjelighed til mere struktur når pædagogen står alene med 12 børn, i forhold til den dobbelte bemanding! Jeg undrer mig over, at kun 1,2 % af alle danske institutioner benytter sig at naturpædagogik som den primære tilgang, når man verden over bevæger sig langt mere inden for dette emnefelt samt AdEd. Er det fordi vi ikke har den samme lette adgang til naturen, som f.eks. andre Skandinaviske lande og USA? Er det fordi vi mangler diverse kunstskaber til brugen af naturen? Fordi pædagogerne ikke har mod på at dyrke den, eller sker det allerede under uddannelsen i form af en for lille prioritering herom? Det er min mening, at det skyldes manglende ressourcer gennem hele ovenstående spektre. Med afsæt i de positive udenlandske undersøgelser, ser jeg en ny og spændende fremtid i de normale og specielle institutioner med naturpædagogik og AdEd som et oftere brugt pædagogisk redskab

34 Litteraturliste Bøger: Andersen, Frans Ørsted, 2006: Flow og fordybelse. 1. udg. Hans Reitzels forlag Bentsen, Peter m.fl., 2009: Friluftsliv Natur, samfund og pædagogik 1. udg. Munksgaard Bilenberg, Niels m.fl., 2007: ADHD en opmærksomhedssygdom hos børn og voksne. 1. udg. psykiatri Fonden Brørup, Mogens m.fl., 2006: Den nye psykologi håndbog. 2 udg. Nordisk forlag Csikszentmihalyi, Mihalyi, 1992: Flow. The Psychology of Happiness.? udg. Rider. Londom Csikszentmihalyi, Mihaly, 2005: Flow og engagement i hverdagen, 1. udg. Psykologisk forlag Damm, Dorthe m.fl., 2006: Om børn og unge med ADHD. 1. udg. Hans Reitzels forlag Edlev, Lasse Thomas, Natur og miljø i pædagogisk arbejde. 2 udg. Specialtrykkeriet Viborg Englewood, Cliffs m.fl., 1973: Why people play, Prentice-Hall, USA Hansen, Mogens, 2002: Børn og opmærksomhed.? udg. Gyldendal Hansen, Mogens, 2012: Psykologisk pædagogisk ordbog, 1. udg. Gyldendal Akademisk Hopkins, David m.fl., 1993: Personal growth through adventure.? udg. Lightning source UK. Madsen, Bent Leicht, 2007: Værksted, natur og teknik. 1. udg. Kroghs forlag Rudbeck, Kirsten m.fl., 2003: Den usynlige rygsæk. 2 udg. Kroghs forlag Rønholt, Helle m.fl., 2008: Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik. 2. udg. Museum Tusculanum Schou, Carsten m.fl., 2009: Samfundet i pædagogisk arbejde. 2. udg. Akademisk forlag Tordsson, Bjørn, 2006: Perspektiv på friluftslivets pædagogik, CVU Sønderjylland, oversat af Torbjørn Ydegaard, Kap 3 Vigsø, Bent m.fl., 2006: Børn og udeliv, CVU vest press. Katzenelson Boje, 1999: Homo socius- socialpædagogisk grundbog. 1. udg. Gyldendal

35 Tidsskrifter: Kamp, Mikkel, Det pædagogiske Danmarkskort: Relationerne dominerer og læring vokser, Børn og unge, nr. 24, 2009 Van der Berg A. E. & Van der Berg C. G., 2010, i Child: care, health and development, vol 37. (3) s Nielsen,, Jens Christian m.fl.: Når det er svært at være ung i Danmark. Børns trivsel og mistrivsel i tal.. I: Rapport fra Center for Ungdomsforskning, 2010, s. - (Artikel) Hjemmesider: Center For Ungdomsforskning: BUPL, Børn og Unge: 5?OpenDocument Retsinformation: ADHD, Hver dag: Scouts, be prepared: Kulturministeriet: Mountain-Heritage: Den store danske: ffer_-_1900-t./filosoffer_1900-t._-_usa_-biografier/john_dewey Psychology: NCBI: Sekundær viden og andet: Underviser på, Humak University Kivirannantie 13-15, Tornio, Finland Tlf: , fax [email protected]

36 Bilag 1 Praksisprojekt beskrevet med SMTTE-modellen Forud for mit skriftlige produkt, har jeg lavet et praksisforløb, med nogle børn fra en speciel institution, med døgntilbud for normalt begavede børn og unge i alderen 7 til 17 år, med 9 børn på afdelingen. Fælles for min målgruppe er, at de alle er blevet udredt og har en mere eller mindre overvejende indlærings, tilknytnings, sociale og- eller følelsesmæssige vanskeligheder, samt ADHD og en til tider meget voldelig adfærd. Yderligere har den enkelte, ofte problemer i forhold til sine familierelationer. Projektet er udarbejdet og tilrettelagt med særlig fokus på brugergruppens kompetencer, vilkår, livsbetingelser og behov, for at opnå bedst mulig udvikling. Nedenfor ses en gennemgang af mit projekt, ud for SMTTE-modellen SMTTE er en model til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i institutionens arbejde

37 Sammenhæng. Jeg har på forhånd ikke valgt nogle bestemte børn, men ladet børnene komme til mig, efter en længere proces, med højdetagen for relationer, interesse og kompetencer. Tilbuddet om at komme med på tur har været åbent, hvorved jeg har kunnet sikre det enkelte barns interesse og motivation. Dog har der været en begrænsning på 3 unge, da jeg gerne ville undgå at skulle have fast personale med, hele turen igennem. Målgruppen endte med at være 3 unge i alderen år med enten diagnosen ADHD eller lignende tendenser. To drenge og en pige, der har søgt kontakt og vist interesse i mig, som voksen. De har givet udtryk for en glæde og aktiv tilgang, til det at færdes ude i naturen og lave bål. De har flere gange vist en interesse i at ville mere, end bare side rundt om bålet og lave snobrød og spise brændenældesuppe, bål-dag efter bål-dag. De unge har i forvejen haft en god relation til (-medstuderende-), da hun har haft med disse børn at gøre i længere tid igennem hende 6 måneders praktik, på stedet. For at skabe mindre utryghed ved min fremmede deltagelse i gruppen, har jeg flere gange været på besøg på institutionen for at danne nogle spæde relationer til børnene, hvilket har vist sig som en givende succes. Herudover har jeg valg Boserup skov som placering af projekt, da gruppen i forvejen har et godt kendskab til skoven, gennem institutionens flere ture dertil. Mål. Målet, med turen til Boserup med aktiviteter og overnatning er, at jeg først og fremmest vil se, hvordan vi som pædagoger kan styrke og støtte unge med opmærksomhedsforstyrrelsers koncentrationsevner ved hjælp af aktiviteter som bål, rebbaner og snitning. Yderligere vil jeg forsøge at indsamle empirisk viden og erfaringer fra turen til videre brug. Tegn. Jeg vil gennem mit projekt være observerende efter tegn på, at jeg er i gang med at opnå de satte mål. Jeg stiler altså efter at kunne se en forskel mellem barnet når det er ude i de rolige omgivelser, uden alle de unødige stimuli det tager imod, når det er blandt hverdagens kaos af larm, støj og andre børn med samme diagnose. - De er engagerede og motiverede for at deltage i aktiviteterne, hvilket kommer til udtryk igennem deres positive kommentarer undervejs. Deres øgede koncentration, opmærksomhed og villighed til at forblive i aktiviteterne til sammenligning med når de deltager i

38 Tiltag. hjemmelige aktiviteter, hvor friluftsliv også er repræsenteret. De mister måske følelsen af tid og er ikke optaget af hvad klokken er, eller hvornår det er slut. - De får nogle gode og positive oplevelser sammen i naturen, hvilket kan ses på smil, latter og en generelt afslappet og rummelig stemning imellem dem igennem hele weekden. Jeg vil forberede en frilufts- orienteret tur til Boserup skov. Turen skal afholdes over en weekend (fredag til søndag) i sommeren/ sensommeren. På turen vil der blandt andet være nedenstående aktiviteter, man kan vælge sig ind på, for 30 min af gangen, for herved at kunne fastholde fokus: - Rebbane bygning med dertilhørende sikkerhed, samarbejde og knob samt ibrugtagning. - Træsnitning, med særlig mulighed for at snitte sin egen ske. - En gennemgående aktivitet i weekenden, skal være madlavning over bål i fællesskab, og gerne på anderledes/ gammeldags måder. Herunder skal vi samle urter i skoven og gøre brug af så meget spiseligt fra naturen som muligt. Der skal arbejdes med forskellige bål-typer og optændings- materialer og metoder. - Vi skal sove i shelter og være sammen fra start til slut, gennem turen. Der skal være plads til fordybelse og pauser da det er vigtigt at alle har mulighed for at overskue de ikke helt vante rammer. Jeg skal på forhånd, en del gange ud i institutionen hvor (-medstuderende-) er til hverdag, for at få en begyndende relation til de børn der skal med på weekend-turen. Der skal laves piktogrammer, så det er muligt for børnene at se hvad der sker, hvornår gennem dagen. Dagsskema. - Jeg skal have planlagt hele programmet ned i detaljer og have nogle nødplaner, i fald af, at vejret skulle blive så dårligt at turen ikke kan gennemføres. Ligeledes skal jeg have gjort tanker om evt. ulykker i form af forbrændinger, uhæld med knive eller økser. Husk førstehjælpskasse! - Der skal laves indkøbsliste på forhånd og handles ind, ligeledes som at der skal være gjort klar ved shelter området inden børnene bliver hentet. Brændesamling og rebbanen skal forberedes delvist og der skal være hentet vand ned til pladsen, i vanddunke. - Jeg skal fra start af, have fokus på mit kropssprog og min stemmeføring, for både at udvise en begejstring og et engagement samt udvise en indre ro. Jeg skal altså fremstå som den ansvarlige voksne og være autoritetstro

39 Evaluering. Der skal delevalueres, på en sådan måde at det ikke bliver formeldt og kedeligt som det oftest bliver. Evalueringen skal bestræbes på at være åbne spørgsmål til et åbent forum, så alle kan byde ind. Ligeledes, skal der vare dele af evalueringen, hvor jeg vil gøre meget ud af at så et svar på noget specifikt af alle deltagerne. Delevalueringerne skal ligge efter endt aktivitet, når deltagerne af sig selv har samlet sig om bålet og interager med hinanden. Hvis det kan blive om eftermiddagen og aftenen om lørdagen og ligeledes søndag formiddag og igen tilbage i institutionen, vil jeg have en mulighed for måske, at se en udvikling af det sagte. Tilbage på institutionen skal der evalueres sammen med børnene. De skal nogle dage efter turen evaluere med mig, ved at fortælle om deres oplevelser på turen, hvad der var godt og skidt, hvad de følte og, ved hjælp af billedkollager udarbejdet af børnene selv. Ud for billedvalget og det de enkelte har sagt, vil jeg æstetisk kunne reflektere over deres erfaringer og udbytte. Derudover vil jeg selvfølgelig evaluere med det faste personale på mine oplevelser og erfaringer