Bachelorprojekt- 7 sem. 2013/2014. Naturpædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt- 7 sem. 2013/2014. Naturpædagogik"

Transkript

1 University Collage Sjælland- Pædagoguddannelsen György Bihari, PR10s021, 10E Velj: Lotte Stegeager Gruppenummer, 43 Naturpædagogik Bachelorprojekt om hvordan Adventure Education og naturpædagogik kan hjælpe børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, til en bedre opmærksomhed, samt højere selvværd og selvtillid. Bachelor about how Adventure Education and nature pedagogy/ education can help children and youngsters with ADHD to a better awareness, a higher self-esteem and confidence. Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Egne erfaringer inden for friluftslivet og AdEd Emneafgrænsning Metode Anvendelse af teori og empiri Opmærksomhed Børn med ADHD eller lignende opmærksomhedsforstyrrelser Hvad er friluftsliv og AdEd? Flow i forhold til længerevarende, succesfuld opmærksomhed Arousal Experientel Læring Analyse, diskussion og refleksion Naturpædagogik, friluftsliv og didaktik i forhold til opmærksomhed Voksenstyring Læring gennem praktisk arbejde og leg Reduktion af støj og forstyrrelser Mental forberedelse til og under turen De fremprovokerende faktorer Til min store overraskelse Undersøgelser Konklusion Perspektivering Bilag Praksisprojekt beskrevet med SMTTE-modellen

3 Indledning Undersøgelser viser at kun 1,2 %, af danske institutioner benytter sig af den natur-pædagogiske tilgang som primær pædagogik. 1 Dette undrer mig, da der er masser af forskning og evidens fra bl.a. Holland og USA, der viser, at naturen har en utrolig gavnlig effekt, på børn -unges udvikling samt læring, hvilket jeg vil komme ind på, senere. (se undersøgelser) Jeg har en særlig interesse for børn -unge med sociale og adfærdsvanskeligheder, hvilket jeg gennem de seneste mange år, er blevet bekræftet i, gennem mit frivillige arbejde som spejderleder. Derfor, vil jeg gennem mit bachelorprojekt have fokus på de unge i alderen 6-15 år, med sociale og adfærdsvanskeligheder. I Serviceloven, afsnit IV, kapitel 11, 46, står netop at institutioner skal: yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor. (...) At disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og ( ) Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer( ). 2 Med uddraget af serviceloven, er det tydeligt, at vi som pædagoger skal støtte dem der har særlige behov. Derfor vil jeg med mit projekt være med til at udvikle brugergruppens kompetencer indenfor opmærksomhed og hjælpe deres selvtillid og selvværd for herigennem at støtte en positiv identitetsdannelse. Gennem min bachelor vil jeg særligt have fokus på førnævnte målgruppe, ud for friluftsaktiviteter og Adventure Education (AdEd). Jeg vil undersøge, hvorvidt naturen kan præge de individer der har en form af social og/ eller adfærdsvanskelighed. Vi sætter oftest ting i kasser. Vi kategoriserer for at gøre det nemmere, for os selv! Er en person først blevet kategoriseret til noget eller blevet knyttet til en stereotyp, er det ikke nemt for vedkommende at komme ud af denne https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141372#kap7-3 -

4 Stigmatisering er den proces, hvorigennem en person tilskrives nogle negative egenskaber på grund af enkelte, tilfældige handlinger, etnisk baggrund, social position ol. (Schou, 2009,119) Personen identificeres helt og aldeles ved dette bestemte stigma. En stigmatisering risikerer med andre ord at forandre en blot partiel identitet (kategorisering) til en total identitet. (katzenelson, 1994,187) Denne stigmatisering, vil jeg tage fat i, og arbejde ud for de gode kvaliteter og kompetencer min målgruppe har. Jeg vil arbejde ud for den individuelle og hvor målgruppen er, lige nu og her. I en rapport af Center for Ungdomsforskning, fremgår det, at de fleste børn og unge, 3 generelt trives godt i Danmark. Uheldigvis, falder en del børn fra, og rapporten fortæller yderligere, at: De (børn og unge) har et dårligt liv, at deres selvtillid er lav, at de ofte har problemer, der gør det svært for dem at klare dagligdagen, og at de er mindre populære end andre børn. Mistrivslen hos disse børn ser m.a.o. ikke ud til at være afgrænset til større eller mindre dele af hverdagslivet, den ser ud til at brede sig over alle ender og kanter og farver deres oplevelse af, hvem de er, og hvordan deres liv er. Her er billedet ganske entydigt. De mistrives. (Når det er svært at være ung i Danmark, 273) Det fremgår også at der er en sammenhæng imellem børns selvtillid, og deres evne til at mestre deres hverdag, de er mere kritiske over for sig selv og deres sociale omgangskreds er mindre end normalt. Pædagogens opgave må derfor være at kunne hjælpe børn og unge med at opbygge en sund identitet, med masse af selvværd og selvtillid samt mod på udfordringer og omstillingsparathed, for at kunne mestre samfundets stadig stigende krav. 3 Normale og specielle - 4 -

5 Nedenstående citat, giver et rigtig godt blik på, hvilken indvirkning naturen og de uforstyrrede rammer kan have på et barn, der til hverdag har ADHD, er udad- reagerende og/ eller generelt meget ukontrolleret: Jeg har det meget bedre, når jeg er ude end når jeg er på Bøgen eller hos min familie Jeg slapper mere af og bliver heller ikke forstyrret af noget. Jeg kan tænke i ro og bliver bare super glad. Kan man ikke på en måde flytte ud i skoven?. 4 Egne erfaringer inden for friluftslivet og AdEd Mine erfaringer inden for friluftsliv og AdEd bygger bl.a. på: - 18 årig spejdererfaring hvoraf de seneste 6 år har været lederfunktion. - Planlægning og deltagelse i forløb med børn og unge med sociale og adfærdsvanskeligheder, i form af spejder og fisketure, fokus/ emne-ture, enkeltstående skovture samt mere ekstreme aktiviteter som kano og mindre klatre-ture. - Afsluttet 3 måneders uddannelse i Adventure Education, på HUMAK University Of Applied Sciense i Tornio, Finland, 5 semester i pædagoguddannelsen. - Planlagt og afviklet ungdoms/ uge projekt på HUMAK University, i AdEd for at og øge de unges tillid til dem selv og andre. Samtidig, at få et indblik i, AdEds mulighed for at hjælpe børnene til at flytte personlige grænser samt barriere, og herigennem at kunne give nogle positive oplevelser og øge deres selvværd og selvtillid. Med min redegørelse for erfaring inden for emnet, vil jeg i kommende afsnit åbne op for min problemformulering. 4 Citat af barns udtalelse fra forløb Boserup

6 Problemformulering Kan vi som pædagoger, støtte børn og unges opmærksomhed, herigennem deres selvværd og selvtillid, med Adventure Education og/eller anden form for naturpædagogik, som progressiv hjælp, til at danne deres egen identitet, på længere sigt? For at kunne besvare problemformuleringen, har jeg udarbejdet følgende underspørgsmål: Hvordan hænger godt selvværd og selvtillid sammen med øget koncentration og fokus? Hvad er Adventure Education og naturpædagogik? Hvad sker der med mennesket ude i naturen? Findes der forskning inden for dette emne? Hvilken indflydelse har mit projekt haft på min målgruppe? Målet med min bachelor er at åbne op for/ reflektere over de muligheder og ulemper der vil være ved en eventuelt større implementeret brug af AdEd, og naturpædagogik. Emneafgrænsning I dette afsnit vil jeg redegøre for valg af problemformulering og afgrænsning af emnet, overvejelser omkring fravalg af empiri, samt hvilke begrænsninger dette giver, i forhold til opgaven. Jeg har valgt at have fokus på børn mellem 6-15 år. Dette er for mange en meget turbulent tid, med mange vigtige faktorer der spiller ind for trivsel og velvære. (Brørup & Mogens, 2006, 165) Muligheden for at holde mig indenfor den nordiske form for friluftsliv, havde været spændende. Men ud for den begejstring og erfaring jeg har inden for AdEd, har jeg valgt at afgrænse mig til de grundlæggende teorier bag AdEd, og gå i dybden med disse idet, det er grundteorierne der forklare hvordan, AdEd kan bruges som redskaber til at fremme selvtillid og selvværd hos det enkelte individ

7 John Deweys teori om Learning by doing havde også været interessant at tage fat i, da han også bevæger sig indenfor Baden Powell, Hopkins og Putmans teori om AdEd. Men da den eksperimenterende læringsform, mere har min interesse, har jeg bevidst fravalgt dette! Jeg er indforstået med at jeg flere gange berører begrebet - Det fælles tredje, men bevidst fravalgt at gå i dybden med det

8 Metode Jeg vil starte med en kort redegøre af, hvad opmærksomhed er, beskrive hvad det vil sige at have en opmærksomhedsforstyrrelse, og hvordan denne påvirker evnen til koncentration. Jeg vil særligt tage udgangspunkt i den hyppigste: ADHD, inden for ovenstående. Børn og unge med ADHD har f.eks. meget svært ved at holde opmærksomheden og fokus i længere tid af gangen. For at finde ud af, hvad denne er og hvornår/ hvordan det enkelte individ får mest ud af den, vil jeg benytte mig af den ungarske professor, Mihaly Csikszentmihalyi s teori, om flow begrebet. Herudover vil jeg benytte mig af Jane Panicucci s 5 tanker og videreførelse af begrebet, flow, samt beskrive begrebet Arousal, som er den motivation der skal til, for at opnå flow-stadiet. Jeg vil redegøre for David Kolbs læringscirkel, analysere mit praksisprojekt ud for denne, samt slutteligt gøre Kolbs teori op sammen med Colin Mortlocks model for de fire læringsstadier. Endvidere vil jeg redegøre for, hvad friluftsliv og AdEd er. Jeg vil sammenfatte og gennemgå forskning, første og andenhånds empiri for at tydeliggøre hvordan og hvorfor natur og friluftsliv kan bidrage til opmærksomhed og herved øge denne. Jeg vil gennem min bachelor, løbende sammenholde friluftsaktiviteternes muligheder for at støtte de unge, til at styrke deres tidligere, i problemformuleringen nævnte, manglende evner Jeg vil reflektere over disse, og forholde mig analytisk til nogle af mine didaktiske overvejelser gennem projektet. Med afsæt i rapporten, af Center for Ungdomsforskning, har jeg planlagt, udført og evalueret et friluftslivsprojekt. Forløb Boserup er udarbejdet med afsæt i SMTTE-modelen, med særlig fokus på brugergruppens kompetencer, vilkår, livsbetingelser og behov for at opnå bedst mulig udvikling. 6 Deltagerne er tre børn/ unge fra en specielinstitution med døgntilbud for normalt begavede. Projektet består af en 3 dages weekendtur til Boserup skov, hvor jeg vil tilstræbe en rolig og afslappet stemning, hvor de unge kan få de bedste betingelser for at fordybe sig, for herigennem at styrke deres opmærksomhed. Turens primære aktiviteter, inden for AdEd vil være rebbanebygning- klarting, hvorimod den nordiske friluftsform vil komme til sin ret ved hjælp af træsnitning 5 Panicucci har en Master of Education i indlæringsteori fra Harward university. Forfatter af bogen: Adventure Curriculum for Physical Education. 6 Bilag 1. Redegørelse for Projekt Boserup, ud for SMTTE-modellen

9 samt bål-aktivitet og naturligvis de mange sideløbende aktiviteter, som overnatning, madlavning med dertilhørende urte-indsamling, opvask, hygge, fritid osv. Jeg mener at opmærksomhed kan trænes, og jeg vil med projektet forsøge at være medvirkende til, at de unge får mulighed for at få øvet og styrket deres opmærksomhed, for på længere sigt, måske at kunne være bedre rustet til at klare en typisk hverdag i vores samfund, som nævnt tidligere. Jeg mener, at et øget fokus i institutionerne, på fokuseret opmærksomhed, kan være en væsentlig faktor for at udvikle børn og unges selvværd og selvtillid og herigennem deres identitet. Dette vil jeg gøre rede for, ved at bruge min tillærte viden fra henholdsvis undervisning på seminariet, mine finske studier inden for AdEd, gennem min tid som spejdeleder samt min tilegnede empiri gennem projekt Boserup. Derudover vil jeg inddrage andenhånds empiri, videnskabelige undersøgelser og forskning inden for området. Da det på ingen måde er muligt at måle eller dokumentere en form for eventuel udvikling gennem de unges senere liv, ud for mit projekt, vil jeg koncentrere mig om de ændringer der eventuelt vil forekomme i den periode jeg er sammen med min målgruppe. Jeg vil altså forholde mig reflekterende over de ændringer de unge eventuelt vil udvise og derfor lade mine undersøgelser være kvalitative 7. De teoretikere jeg primært har benyttet mig af, vil løbende fremgå, hvor jeg i fodnoter, kort vil redegøre for hvem den enkelte er og står for! 7 Kvalitativ en undersøgelsesform der som udgangspunkt ikke tager afsæt i statiatiske/ målbare undersøgelser, men i interviews hvor hendelsen har mulighed for at tage en drejning og altså ikke er fastlåst. Det indsamlede materiale er mere detalieret og på ingen måde mindre vær end kvantitative undersøgelser

10 Anvendelse af teori og empiri Opmærksomhed Når sanserne er rettet mod noget helt bestemt, kaldes det for opmærksomhed. (Madsen, 2007,30) For at komme uden om en eventuel nedsat opmærksomhed, er det gennem undersøgelser bevist at det er vigtigt af få stimuleret alle sanserne: se, lugte, smage, føle, høre samt sprogsansen. Det spæde barn har et behov for at få stimuleret de før nævnte sanser, for at blive præget af en god personlig udvikling og identitetsdannelse.() Sker stimuleringen, skabes der nogle helt specielle impulser i hjernen som får os til at lagre det sansede. Opmærksomheden bliver herved rettet mod det, der sker lige her og nu. Man kan dermed sige at opmærksomheden ikke udvikler sig selv men kommer af de sansede sammenhænge, vi bliver udsat for. Derfor er det vigtigt at barnet allerede fra spæd, sættes i forbindelse med alle sanserne og stimuleres, for senere i livet at have viljen til at udfordre samt opleve, for herigennem at styrke sin koncentration.() Vygotsky 8 taler om viljestyret opmærksomhed i form af fokus, hvilket kommer ind på livet, når det spæde barn er blevet gammel nok til at tage stilling til egne valg. Jo mere indre styrke barnet kan præstere jo mere præcist kan barnet kontrollere sin undren hen på det, der giver mening. Barnet har altså åbnet op for sit fokusområde. (Ibid, 33-36) Ingen fokusering giver mere og mere kaos, indtil barnet lukker helt af, for omverdenen. (Ibid, 33) Med ovenstående kan man sige at man uden et længerevarende fokuseringsområde vil have svært ved at kunne udrette større opgaver, studier eller selv de helt simple aktiviteter. Man vil uden evnen til at fokusere, konstant blive påvirket af mange små som store sanselige indtryk, der på sin vis ikke giver nogen sammenhæng. Dette vil blive opfattet, som støj. Børnepsykologen Mogens Hansen, adj. professor ved Danmarks lærehøjskole, bruger ordet opmærksomhed i stedet for fokus i sin bog Børn og Opmærksomhed fra Han siger at der 8 Lev Vygotsky ( ), kendt for begrebet Zonen for nærmeste udvikling, altså balancegangen mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med assistance fra mennesker i omverdenen

11 fejlagtigt nok, er pædagoger, lærer og forældre, der ikke tager højde for den manglende opmærksomhed og koncentrationsevne. Fejlen sker, da rigtig mange ser færdigheden som en automatisk udvikling gennem barnets opvækst, altså modning og ikke gennem læring. Han er dybt uenig og argumenterer med følgende: At lære sig viljestyret opmærksomhed er at lære sig at lære. (Hansen, 2002,9-11) Den viljestyrede/ fokuserede opmærksomhed består ifølge Hansen af tre grundtræk: Vedholdenhed, som er evnen til at fokusere længe nok til at barnet får mulighed for at hente nogle erfaringer ind i det kognitive system, hvilket både kræver nysgerrighed og en viljemæssig indsats. Koncentration, som er evnen til at finde og fokusere på noget helt bestemt. At kunne udelukke forstyrrelser, hvilket vil sige, at barnet ikke bliver distraheret af alt muligt andet og herved kan filtrere det uvedkommende fra. (Ibid, 28) Hansen kritiserer lærere i skolen over at de leder elevernes koncentration hen til andre steder, i stedet for at benytte sig af de konkrete rammer i undervisningen, for herigennem at give eleverne muligheden for at være visuelle individer. Ifølge Hansen er dette også en uopmærksomhedsfaktor som er med til at understimulere de koncentrationsbesværede børns hjerner. Det er altså vigtigt at arbejde med genstande og situationer der både er her og nu betonede samt konkrete. I forhold til det planlagte natur projekt, er det meningen, som skrevet i metoden, at gøre en indflydelse på min brugergruppes manglende opmærksomhed, i form af de forud planlagte aktiviteter der er tiltænk den enkelte, ud for egne individuelle interesser, kompetencer og ressourcer. Børn med ADHD eller lignende opmærksomhedsforstyrrelser ADHD er en forkortelse af det engelske Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er kort sagt en neurologisk lidelse hos mennesket, der giver udslag i forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Man kan have ADHD med eller uden Hyperactivity. 9 Men da 2/3 af børn og unge med lidelsen også har H et, hvilket også gjorde sig gældende for de unge jeg havde med i projektet, vil jeg fortsat arbejde med betegnelsen af ADHD. (Bilenberg, 2007,9) 9 Hyperaktivitet: Nærmest uhæmmet motorisk aktivitet. Ofte viser hyperaktivitet sig som rastløshed, kropsuro, omkringfaren og hyppige umotiverede aktivitetsskift. Tilstanden kan forårsages af neuroser, stress, intelligensdefekter eller hjerneskader. Hyperaktivitet er en hyppigt forekommende adfærdsforstyrrelse hos børn

12 ADHD hænger genetisk sammen men fysiske, sociale og psykiske forhold kan også have indflydelse på både forekomsten og belastningen af ADHD- symptomerne. Børn der ikke er blevet sanseligt nok stimuleret i deres spæde tid, og herigennem ikke har kunnet opbygge den indre viljestyrke, kan også blive diagnosticeret som hyperaktive eller ADHD børn. 10 Ifølge professor og overlæge Niels Bilenberg, fra Det Børne Og Ungdomspsykiatriske Hus, Odense, kan symptomerne på ADHD deles op i tre kategorier, hvilket jeg vil gøre med de symptomer, som de unge i mit projekt var ramt af, i forskellig grad: 1. Uopmærksomhed Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver og leg. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. 2. Overaktivitet Uro i hænder og fødder samt sidder uroligt. Løber, farer, klatre omkring på en utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskelig ved at være stille. 3. Impulsivitet Svarer før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på det bliver deres tur. Afbryder og maser sig på. (Ibid, 2007,11) Derudover har børn med ADHD ofte det, Bilenberg kalder for en tillægsdiagnose, hvor den der oftest optræder, er en såkaldt adfærdsforstyrrelse. Over 50 % af alle børn med ADHD har denne tillægs diagnose hvilken blandt andet viser sig, i problemer med kammerater, grænseoverskridende adfærd og uheldig socialisering. De næst hyppigste, som viser sig ved ca. halvdelen af børn med ADHD er; indlæringsforstyrrelse, angst og en form for motorisk udviklingsforstyrrelse. (Ibid., 2007,18) De børn jeg gennemgående har arbejdet med, gennem praksisprojektet, har været asociale og alene -børn grundet deres uheldige oplevelser i deres forsøg på socialisering. Yderligere er der

13 tale om børn med en meget kraftig adfærd i form af opmærksomhedsforstyrrelser og udadreagerende adfærd, med ensomhed og frustration som følge! Frustrationen har tiest vist sig i form af voldelig adfærd på både voksne og andre børn i institutionen samt selvdestruktion. Hvad er friluftsliv og AdEd? Når jeg tænker på begrebet, friluftsliv relaterer jeg det med ord som f.eks. natur, landskab, luft og grænseløs omgang med naturen. Ifølge Peter Bentsen m.fl. kan friluftsliv betragtes som en form for overskuds-liv i naturen, hvor denne dyrkes. Der er ikke tale om ren overlevelse, men derimod er formålet at få oplevelser, rekreation og trivsel. (Bentsen, Peter m.fl, 2009,24) Omgangen med naturen kan dog yderligere deles op i to. Det traditionelle nordiske friluftsliv og det mere moderne AdEd. Det traditionelle nordiske er kendetegnet ved at fokusere på det simple liv i naturen, hvor man lever i, med og af naturen. Her skaber og reflekterer man en bevidsthed om naturen samt miljøet og tager på længere ture. (Bønholt & Peitersen, 2008,289) -I det moderne AdEd, kommer mange grænseoverskridende og udstyrskrævende aktiviteter som f.eks. klatring, sejlads og ski til. Her er der stor fokus på fysisk aktivitet og konkurrence. Adventure, extreme, out-door og teambuilding gennemsyrer disse aktiviteter, (Bentsen, Peter m.fl.2009,52) hvilket jeg vil uddybe med nedenstående model og forklaring. (Hopkins & Putnam,1993) Education (Læring/Reflektering) Er den proces der skaber social og moralsk udvikling, involverer personens viden og erfaringer samt færdigheder. I AdEd sker dette gennem refleksion og evaluering af de opgaver personen/gruppen bliver stillet over for. (Ibid,5-6) Adventure. (Eventyr/Udfordring) Med Adventure menes der et eventyr, for nogle, personlig udfordring. Der er altså tale om en aktivitet hvor man ikke helt på forhånd, har kendskab til det resultatet der stiles efter. Dette kommer jeg ind på, under Flow. (Ibid,5) Hopkins David & Putnam Roger S

14 Outdoor. (Udendørs/Natur) Her er der tale om det rum, hvor AdEd opleves. Ordet outdoor appellerer til, at undervisningen/ læringen skal ske udenfor. Dette kunne være: Indendørs klatrevæge, swimmingpools eller indendørs undervisning der senere kan tages med ud i et videre forløb, i naturen. (Ibid,5-6) AdEd, så dagens lys for første gang i 1907, da Baden Powell (BP) introducerede spejderlivet på verdensplan. BP var gennem hele sit liv inden for det britiske militær og meget omrejst i Afrika. Her så han alle de fattige og hjemløse børn som hans hjerte faldt for. Børn med ringe fremtid og/ eller uden nogen form for livsglæde. Han tabte sit hjerte, for disse børn og unge, og gjorde nu op med sig selv, at han ville give deres liv en større glæde. Dette gjorde han med udgangspunkt i sin militære erfaring, med militære - og overlevelses øvelser/ ture, vandreture og social skoling. Men vigtigst af alt, anerkendende BP alle børnene og de unge for de mennesker de nu en gang var. I dag er der omkring spejdere i Danmark, lidt over 100 år efter BP lagde grundstenene hertil. På verdensplan mellem millioner spejdere. 11 Ud over spejderbevægelsen benytter mange andre institutioner også AdEd, hvor af bl.a. Korint, Adventure efterskolen Sønderjylland og Midtfyns efterskole kan nævnes, mens der på verdensplan er HUMAK University, Outward Bound International og det verdensomspændte NOLS, samt en masse andre. Målet med AdEd er at skabe positive forandringer og oplevelser. Med andre ord, er der tale om personlig vækst og udvikling. Moderne AdEd bygger på en forestilling om, at det enkelte individ rummer en række endnu ikke opdagede potentialer og ressourcer, som vedkommende i det daglige ikke er i kontakt med. Målet er derfor at komme i kontakt med netop disse potentialer, for at kunne udvikle det enkelte individs endnu ukendte side. Dette sker bl.a. ved at sætte personen i uvante situationer, både gennem fysiske, psykiske samt sociale udfordringer. Herigennem sker der en positiv udvikling der opbygger nye redskaber man kan bruge til at løse andre opgaver i dagligdagen med. Samtidig er målet at få den enkelte til at reflektere over egen kunnen, og derved skabe en større forståelse for og af sig selv samt andre, for at skabe større personlig udvikling. (Bentsen, Peter m.fl, 2009,67-67)

15 Jeg har valgt, at bygge mit praksisprojekt op over det nordiske friluftsliv med de simple præmisser af, at leve i og af naturen, men med større islæt af AdEd. Jeg har dog tilstræbt mig at holde det så enkelt som muligt, med mindst mulige hjælpemidler og forstyrrende faktorer for min målgruppe. Vi skal sove i skoven, shelter, lave mad tilberedt over bål og af ingredienser som vi selv har fundet i skoven, på naturlig-vis. Alt dette, også med fokus på at tilpasse projektet naturen så meget som muligt, så vi ikke efterlader seriøse brugsspor i skoven, som ville kunne ødelægge det naturlige miljø og dennes balance. Grunden til dette valg er, at jeg primært vil tilstræbe en rolig afslappet stemning, hvor de unge har de bedste betingelser for at slappe af og fordybe sig, da børn med ADHD, som nævnt tidligere, kan have problemer og nemt ved distrahering og herved en manglende opmærksomhed. For at finde ud af hvad disse to instanser er, hvornår de er til stede og hvordan man får mest ud af dem, vil jeg som det følgende benytte mig af den ungarske professor i psykologi, Csikszentmihalyi Mihaly 12, hans teori om Flow-begrebet, samt Jane Panicucci s tanker og videreførelse af denne. Optimale læringsmiljøer er karakteriseret ved bl.a., at elever opnår maksimal faglig udvikling og personlig trivsel. Flow-tilstanden kan netop medføre høje grader af både læring, koncentration og trivsel. Mennesker, der er i Flow, oplever at de i den aktuelle aktivitet er positivt fokuserede og fuldt koncentrerede. Flow-oplevelsen er i sig selv motiverende. (Csikszentmihalyi, 1992) Flow i forhold til længerevarende, succesfuld opmærksomhed Ifølge Jane Panicucci s model, som tager udgangspunkt i Flow begrebet og Vygotsky figur for zonen for nærmeste udvikling, kan man opnå Flow og hermed blandt andet en optimeret opmærksomhed. Dette sker gennem fokus, når man bevæger sig mellem tre forskellige tilstande; Safe, Flex, og Growth. Inden for disse tre tilstande bevæger man sig fra at være afslappet og kunne løse alt alene uden hjælp, til situationer der kan være en smule risikofyldte men stadig kontrollerbar, progression, 13 og slutteligt til stadiet hvor højt stress niveau, melder sig og udfordringer kun kan blive løst ved 12 Csikszentmihalyi Mihaly (1934-), Ungarsk professor i psykologi. Emigreret til USA og kendt for sine studier indenfor glæde og kreativitet, mest for sin teori og research omkring Flow. 13 Fremgang med jævn tilvækst

16 hjælp af samarbejde med andre. Når man bevæger sig mellem de førnævnte stadier, er der mulighed for Flow. Bliver man derimod for meget udfordret eller overstimuleret og føler sig magtesløs, af for mange impulser, bryder man grænsen ud i DANGER- stadiet fra Growth, hvor der er tale om regression. 14 I dette stadie vil panik oftest melde sig, hvor man vil være til fare for sig selv samt andre og en øjeblikkelig flugt tilbage til Safe vil være den eneste reaktion. Er man først én gang havnet i den situation, vil en udtræden af Safe en anden gang, være meget svær. Nedenfor ses en gennemgang af modellen. Safe zone. Befinder personen sig i Safe, er vedkommende på ingen måde udfordret. Med andre ord kan Safe beskrives som en helt normal situation i hverdagen, f.eks. det at tage tøj på. Aktiviteten ligger altså under vedkomnes kompetence niveau. Flex zone. Når man er i Flex, har man stadig fuld kontrol over den situation man befinder sig i, men har brug for en form for mer-viden. Vedkommende kan altså løse opgaven, som noget der til dels er automatiseret i kroppen. Et konkret eksempel kunne være det at tage til og fra arbejde med bus og tog, med skift mellem de forskellige transportmidler. Vedkommende kan altså løse opgaven, som noget der til dels er automatiseret i kroppen ved hjælp af en lille smule vejledning fra en der har prøvet det før. 14 Forsvarsmekanisme, der kan udløses af ydre frustration eller angst

17 Growth zone. I Growth, har personen brug for en vis viden og hjælp, til at kunne løse opgaven og man er afhængig af andre. Først i Growth, får man virkelig følelsen af at have brug for en andens hjælp og opbakning, både fysisk og mentalt da stressniveauet er højt. Her kan der være tale om den erfaringsløse teenager der for første gang sætter sig bag rettet med kørelæreren. DANGER zone/ Miss adventure. (Angst/Panik) I dette stadie er vedkommendes kompetencer på ingen måde tilstrækkelige. Stress niveauet er ekstremt højt og chancen for både fysisk og psykisk skade er meget store, hvorfor vedkommende meget hurtigt skal hjælpes ud af situationen. Jo mere angst der fremprovokeres i denne zone, jo mere bliver kompetencerne undertrykte og ubrugelige. Flow/ Peak Adventure. I denne fase, er personen udfordret tilstrækkeligt i forhold til sine kompetencer. De udfordringer, der skal løses, kræver mere viden og teknik end det vedkommende har, men ikke mere end, at udfordringen kan klares. Da situationen er ukendt, kan den hurtigt ændre sig, og personen vil ikke altid kunne være sikker på, hvad der kommer til at ske. Stadig er udfordringen, ikke større end at den er overkommelig. I denne zone sker den største udvikling for mennesket. Man bliver udfordret på en ny måde, og skal koncentrere sig for at opnå et resultat. Ifølge Csiskszentmihalyi kan bl.a. sport og spil kaldes for flow aktiviteter, idet de ofte er kendetegnet ved at have fastlagte regler eller mål. Dette gør at udøveren fra start, kan fokusere på opgaven, hvilket gør det lettere og mere sandsynligt at komme i flow. (Csikszentmihalyi, 2005,43) Han har i samarbejde med, Hans Henrik Knoop 15 fremhævet nogle faktorer der kan medvirke til flow, når man har med ADHD børn at gøre: Opstilling af konkrete, klare og realistiske mål samt regler. Feedback og løbende relevant brugbar tilbagemelding på hvordan det går. En passende balance mellem færdigheder og sværhedsgrad, og fjernelse af distraherende faktorer, i forhold til unødig larm, kommunikation samt mulighed for fordybelse. (Andersen, 2006,85) 15 Dansk lektor og forsker i pædagogisk psykologi

18 Et rigtig godt eksempel på Flow, er deltagernes udvikling under rebbane-aktiviteten da de skal hjælpe hinanden gennem banen uden at falde ned. Efter en kort instruktion i teknikker, regler og sikkerhed samt en grundlæggende viden, var de klar og meget opmærksomme på at hjælpe hinanden igennem. Udfordringerne steg i takt med deres kompetenceniveau, overkommelighed og i henhold til en bevaring af Flow, gennem løbende feedback. De uforudsatte rammers muligheder har også bidraget til en mere afslappet og koncentreret tilstedeværelse hvilket kom til udtryk i det ansvar de viste over for hinandens sikkerhed, hvilket i sig selv var en ny ting for dem alle. Udover den pmærksomhedstræning det enkelte individ får ved hjælp af den fastholdte aktivitet, vil den unge også få noget aktivt og fysisk ud af det. Ifølge Mogens Hansen bidrager dette også til den øgede opmærksomhed. Hansen siger yderligere at børn har brug for at bevæge sig. Børn har brug for at udfordre alle sanserne gennem deres krop og ikke ved at få den fortalt eller bare side stille på en stol. Børn har ifølge Hansen, brug for at bruge deres krop og sansning i deres egen undersøgelse af verden. Han understreger i den forbindelse at det er betydningsfuldt at børn vokser op på et ujævnt underlag, så styrke, spændstighed, koordination og balance bliver noget kroppen selv kan råde over. (Hansen, 2002,59)

19 Den motoriske forstyrrelse som de fleste børn med ADHD har, er ifølge Dorte Damm og Per Hove Thomsen, 16 de førnævnte styrker der ikke er automatiserede. Derfor er det vigtigt at man i forhold til dette arbejder med barnets kropsbevidsthed, igennem motorisk træning. Det er altså pædagogens opgave at lave nogle aktiviteter hvor barnets kondition og balance øges og de komplekse koordinationer trænes. (Damm & Thomsen, 2006,224) Om eftermiddagen går vi i gang med at snitte vores egen ske. Aktiviteten sættes i gang som alle andre, med en kort og konkret instruks så opmærksomheden bevares. Alle er med. Efter at vi har været i gang i omkring 15 min, klager den ene over aktivitetens inaktive struktur og sværhedsgrad. Barnet er altså hverken i Flow eller stimuleret på nogen måde af hvad Hansen, Damm og Thomsen siger overfor. Jeg vælger at give vedkommende en anden opgave, nemlig bare at snitte i en pind. 20 min senere, bliver der på eget initiativ spurgt ind til hjælp til at snitte videre på skeen. Her ses tydeligt, at min kombination af for hurtig fremgang og den stillesiddende aktivitet ikke har været optimal. Gruppen har en gennemgående og fokuseret opmærksomhed i omkring 90 min. Med dette eksempel ses det tydeligt, hvor stor forskellen er, fra individ til individ, når man taler om arousal, hvilket jeg vil komme ind på i kommende afsnit. 16 Forfatterne til bogen Om børn og unge med ADHD, Damm (Neuropsykolog) og Thomsen (overlæge og professor)

20 Arousal Taler man først om Flow begrebet, er det efter min mening, nødvendigt at nævne Arousal 17, motivation/ stimuli på dansk. Grunden er, at man uden en vis mængde arousal, ikke er i stand til at opnå det optimale udbytte af sig selv. Bliver man derimod overstimuleret kan det føre til det stadie man kalder for stress zone og derved et dalende udbytte. Her er der tale om samme DANGER zone som i Panicucci s model. Den hårfine balance mellem for meget og for lidt stimuli, er altså det, der i den sidste ende kan give en opnåelse af Flow og herved det bedste udbytte af sig selv. (Englewood & Ellis, 1973) Om jeg har været heldig under forløb Boserup, med, hverken at være blevet konfronteret eller have lagt mærke til nogen stress zone eller udadreagerende adfærd hos deltagerne, hvilket hjemme på institutionen fremkommer dagligt, vil jeg ikke komme ind på her men under konklusionen! I forhold til børn med opmærksomhedsbesvær, er det lige så vigtigt, at der er en motivationsfaktor til den givende aktivitet. Herved flytter individet sig fra at kede sig, til at være langt mere interesseret, hvorved der er en større sandsynlighed for, at vedkommende kommer i Flow. Det vil aldrig være muligt at afskærme den udefrakommende forstyrrelsesfaktor helt, men hvis vedkommende først er havnet i stadiet, for optimal udbytte og fortsat konstant bliver stimuleret, er der en større risiko for udelukning af forstyrrende faktorer. 17 Arousal: udtryk for vågenhed, modtagelighed for sanseindtryk, parathed; inden for fysiologisk psykologi omfatter arousal en række bevidsthedstilstande, spændende fra bevidstløshed til vågen opmærksomhed. Arousal bestemmes af aktiviteten i et netværk af nerver (formatio reticularis) i hjernestammen, sideløbende med sanseindtryks påvirkning af hjernebarken, og kan til en vis grad defineres ved måling af hjernebølger (denstoredanske.dk)

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Sådan kommer ADHD til udtryk

Sådan kommer ADHD til udtryk Fakta om ADHD Bag om bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder det kan oversættes til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD var tidligere en diagnose for

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard Talenternes Forældre Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015 Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Cand.scient. Idræt og Psykologi Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere