En anden vej. Tilbage på stoffer. Debat om DP-reformen. Diagnoser, diagnoser

Transkript

1 14. juni årgang Dansk Psykolog Forening 11 En anden vej Sprog og stil er præget af konsulentverdenen. Men Rasmus Agesen er stadig psykolog og bevidst om det. Side 4 Tilbage på stoffer Ønsket om stoffrihed holder ikke for mange misbrugere. Hvorfor falder de tilbage? SIDE 8 Diagnoser, diagnoser Klummen: Hvert tiende barn i USA har ADHD, i Frankrig er det en ud af hundrede. SIDE 13 Debat om DP-reformen Alle muligheder står åbne. Psykologforeningen har taget hul på en vigtig medlemsdebat. SIDE 20

2 Ønsket om stoffrihed holder ikke for mange misbrugere. Hvorfor falder de tilbage? SIDE 8 Klummen: Hvert tiende barn i USA har ADHD, i Frankrig er det en ud af hundrede. SIDE juni årgang Dansk Psykolog Forening 11 Sprog og stil er præget af konsulentverdenen. Men Rasmus Agesen er stadig psykolog og bevidst om det. SIDE 4 Alle muligheder står åbne. Psykologforeningen har taget hul på en vigtig medlemsdebat. SIDE 20 LEDER På Bornholm har vi lagt al stivhed bag os, der træffes aftaler og skabes forbindelser i et meget mere kreativt miljø.tilbage på stoffer En anden vej Diagnoser, diagnoser Debat om DP-reformen Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Postkort fra Bornholm I skolen lærte vi, at Folketinget har 179 medlemmer. Hvad vi ikke lærte, var, hvordan vi lettest opnår kontakt med dem, og hvor mulighederne er bedst, hvis vi vil i dialog og ønsker at påvirke. Den gang fandtes Folkemødet på Bornholm ikke. I disse dage holdes Folkemødet for tredje gang, og Dansk Psykolog Forening deltager med blandt andre formand og næstformand. Denne leder er skrevet en uge inden arrangementet, både i forventningen og bevidstheden om, hvor afgørende det er for Psykologforeningen at være med. Teoretisk set har vi mulighed for her at komme i kontakt med samtlige ministre, i alt 134 folketingsmedlemmer så mange er tilmeldt og hertil skarer af politikere fra Danske Regioner, samtlige kommuner, repræsentanter fra omkring 350 organisationer, private og offentlige virksomheder m.fl. Folkemødet er blevet kaldt et demokratimarked, og med nu en snes tusind deltagere er markedsmetaforen oplagt. De fleste møder frem med en formel dagsorden. For Psykologforeningen handler det om at få tydeliggjort udfordringerne med børn og unges trivsel i kommunerne, hvad vi gør ved en paneldebat med deltagelse af centrale beslutningstagere fra Folketinget og KL. Ligeledes deltager jeg i Sundhedsstyrelsens vigtige debat om medicinforbrug i psykiatrien. Nok så vigtigt er imidlertid alle de uformelle muligheder, som er Folkemødets idé og sjæl. Bornholm midt i juni er simpelt hen stedet, hvor deltagerne netværker, hvor vi har muligheder for at støde ind i hinanden og uhøjtideligt dyrke kontakterne, erfare nyt, udveksle viden og skabe det fundament af personlig velvilje og tillid, som al politisk kultur hviler på. I dagligdagen møder vi måske ministeren ved højtidelige foretræder og sætter naturligvis pris på at få taletid, så vores synspunkter kan indgå i det politiske arbejde. På Bornholm har vi lagt al stivhed bag os, der træffes aftaler og skabes forbindelser i et meget mere kreativt miljø. Her siger vi hej til ministeren, inden vi går til vores ærinde. Politikerne står tit for skud, men reelt ønsker de jo at træffe gode beslutninger. Grundlaget for mange af det næste års beslutninger bliver lagt i disse dage. Derfor er vi på Bornholm, og derfor er politikerne det også. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Henrik Sønnike Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , [email protected] Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, [email protected], tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 13 5/8 23/ /8 6/9 15 2/9 20/9 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 REDAKTIONELT Irene Christiansen Carolina Magdalene Maier Patient støtte før, under og efter sygdom Hans Reitzels Forlag (red.) Hans Reitzels FoRlag Patientstøtte - før, under og efter sygdom Irene ChrIstIansen og CarolIna Magdalene MaIer (red.) Bogen beskriver patientstøtte fra psykologiske, psykosociale og religiøse tilgange. Formålet er at vejlede sundhedsprofessionelle i patientstøttens forskellige opgaver. Der gives flere bud på, hvordan patienten kan blive mødt som et menneske med en sygdom og ikke som en sygdomskategori, samtidig med at der opstilles faglige grænser for, hvor langt patientstøtten kan og bør række. nyheder FRa 250 sider, 300 kr. (vejl.) 128 sider, 250 kr. (vejl.) Psykiske lidelser i skolealderen en guide for forældre og lærere Per hove thomsen En overskuelig introduktion til de mest almindelige psykiske lidelser hos børn i skolealderen. Bogen henvender sig primært til forældre og lærere, men kan også læses af andre professionelle, som har med børn at gøre. Evelia as minis etusda verernam eum iur autatem invel ipici ut ut omnias volore as inimet aditiur aut pere consequ aecerch itatatusape veniantias quiatem enienec tiberit eum eosa ilignie nditate ctotaspicim essit pratendior ratibearum liatur arit, omnim quuntiam aut voloreius, utem recaborrum velis ipietur aut qui Ldisit eum fugitae cusciducius quatemp oresti omnihit rat qui andebit pa senis et, sequi sequatur Hiremosam, ommolupta cusciis quis assum nostiate plate nis est quia coreperumet dipsam unt estiuste sundi archiciis est. audae vollaut imincim excesed mincto voluptate illorrorunt vit ommodi imporitisci. AUGUST 2013 P. Bertelsen, C. H.Jacobsen, N.K. Rosenberg Tværfaglig supervision Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen og Nicole K. Rosenberg (red.) Tværfaglig supervision CenTrale Teorier og anvendelsesmetoder AUGUST 2013 AUGUST 2013 hansreitzel.dk 160 sider 275 kr. (vejl.) Hans Reitzels Forlag 250 sider 300 kr. (vejl.) 400 sider 400 kr. (vejl.) Mindfulness og meditation i liv og arbejde Jens-erIk risom Denne bog gennemgår mindfulness-metodens baggrund og sammenhæng med psykologiske og eksistentielle problemstillinger. Bogen viser metodens kliniske og kreative anvendelses-muligheder. tværfaglig supervision Centrale teorier og anvendelsesområder PreBen Bertelsen, Claus haugaard JaCoBsen og nicole k. rosenberg (red.) Bogen behandler spørgsmål om teoretisk grundlag, rammer, brug af gruppen, supervisors ansvar m.m. I bogen præsenteres fire faglige supervisionsmodeller: en almen, en psykodynamisk, en kognitiv adfærdsterapeutisk og en narrativ. Brug gruppen Psykodynamisk gruppeterapi Jan nielsen og Per sørensen (red.) Til professionelle og fagfolk, der arbejder terapeutisk med grupper, eller som gerne vil i gang med arbejdet med psykodynamiske aspekter af gruppeterapeutisk behandling. Kan læses af både erfarne gruppeterapeuter og nybegyndere. se flere Bøger om PsykologI På hansreitzel.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR fotos: Henrik Sønnike

5 KONSULENT Af Jørgen Carl En ikke helt normal psykolog Man skal vælge sin vej. Allerede inden kandidateksamen stod cand.psych. Rasmus Agesen med mere end det ene ben i konsulentverdenen. Der forsvarer han psykologens gode brand. K valitativ research assistent hos Millward Brown Denmark. Fokus på produktudvikling og marketing design. Kvalitativ research assistent hos KoZo Consult. Fokus på organisatoriske forandringsprocesser i offentligt regi. Praktik i Novo Nordisk HR People and Organization. Fokus på løbende produktions optimering via god ledelse og leanprincipper. Vi er i toppen af CV et for Rasmus Agesen, lige efter sammendraget over perioden fra fødsel til kandidateksamen. Fødsel: Cand. psych.: Så langt, så godt. Men herefter øjensynligt ude på gyngende grund i en verden, som alle psykologer godt ved findes, men som de færreste med garanti er fortrolige med. Marketing design og produktionsoptimering. Hvor knækkede kæden eller omvendt: Hvor og hvordan gik det den spændende vej for den unge psykolog? Eftersom Rasmus Agesen indledte sine studier med at læse litteraturvidenskab, var det ikke drengedrømmen, der gik i opfyldelse. Det fortalte han i dette forår små hundrede deltagere i et seminar om Professionel profilering, arrangeret under Psykologkampagnen. Efterfølgende har Psykolog Nyt talt med den unge psykolog, der gik konsulentvejen. Vejen førte til konsulentvirksomheden Møller & Co., som har domæne i Nyhavn i København. Først i et studiejob, siden en fastansættelse ad en stejl karrierestige, som på fem år har ført ham fra konsulentassistent via konsulent og seniorkonsulent til nu manager. Valget af fag Det er selvfølgelig ikke normen, at en nyudsprungen kandidat så direkte går den organisatoriske vej. Nogle af opgavetyperne peger også i en anden retning, men Rasmus Agesen lader ingen i tvivl om, at han i sit arbejde både præsenterer og identificerer sig som psykolog. Og at det har en lige så stor betydning for, at kunderne ser ham som attraktiv, som det har for hans selvopfattelse. - Der var noget karakteristisk for vores generation i, at jeg i sin tid valgte psykologi som mit fag. Vores liv skal være meningsfuldt og fantastisk, hvad vi gør, skal være super interessebåret, siger Rasmus Agesen. - Menneskets psykologi, adfærd og udvikling optog mig og var det, der tændte mig på litteraturvidenskab, det skulle blot bruges mindre abstrakt. At jeg så under psykologistudiet havnede i organisationspsykologien, skyldes et skub fra en medstuderende. Ham var jeg meget på bølgelængde med, og han fik mig ind i det studiejob, der var begyndelsen til det hele. - Så det var altså i kraft af personlige forbindelser, jeg fik skudt mig ind på, hvad jeg gerne ville med psykologien, mere end det var faget i sig selv. Der var ikke noget i selve studiet, den gang jeg læste, der gjorde det attraktivt at blive erhvervspsykolog eller viste hen til muligheden for at arbejde i konsulentbranchen. Nødt til at åbne faget Du er ikke en helt normal psykolog, sagde på et tidspunkt en kunde til ham, uden at der dog lå en kritisk tanke bag. Mange fagfæller vil kunne tilslutte sig synspunktet, alene ud fra det ordforråd, konsulentbranchen betjener sig af. Den terapeutiske relation er erstattet med begreber som strategiimplementering, udvikling af performance-kultur PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 og design af initiativer til at maksimere individuelle potentialer. Terminologien er imidlertid skabt af den virkelighed, opgaverne løses i, sproget skal forstås på ledelsesgangene og passe til kultur og opgaver. Som Rasmus Agesen betoner igen og igen, når han beskriver sit job: Det handler alt sammen om mennesker. Eller med en anden genkommende formulering, der lige skal antyde distancen: Som det hedder på konsulentsprog. Det unormale, kunden sigtede til, går dog efter Rasmus Agesens hypotese på noget andet: - Hvad han mente, var, at min tilgang ikke var så teoretisk, altså at jeg havde nogle alternative indfaldsveje, og at jeg ikke havde problemer med at opfinde mine egne værktøjer, hvis jeg syntes, det passede ind. Og det erkender jeg, at jeg i min funktion propper psykologien ind i nogle lommer, hvor den ikke altid nødvendigvis hører hjemme. - Når psykologien skal fungere i virksomhedernes rammer, bliver man nødt til at åbne faget. Det er stadig psykologi. Man er erhvervslivet er ved at bryde med den klichéagtige opfattelse af psykologer, den rent kliniske tænkning. Men det skal gå begge veje. - I erhvervslivet er man på jagt efter talenterne, der kommer direkte fra universiteterne, og mange nye psykologkandidater har nok en tendens til at gå op i, om det, vi nu gør, er enten narrativt eller systemisk eller socialkonstruktivistisk osv. - Jeg forstår dem godt, men hvis jeg må provokere lidt, så er det i hvert fald fra et kundeperspektiv det samme det hele. Hvis psykologer vil slippe for at være en kliché, en faggruppe, der lukker sig om sig selv, skal de se bredere på deres kompetencer. Det er en brydningstid, i virksomhederne taler man som en selvfølge om tilfredshed, engagement, vigtigheden af samarbejde, den fælles kultur. Det er temaer, erhvervslivet bliver stadig mere fortrolige med. Og det er jo udpræget psykologiske dagsordener, som psykologerne derfor skal lægge billet ind på. Starter ikke fra scratch Et vue hen over Rasmus Agesens opgaver kan tænde en undren: Er man som psykolog overhovedet klædt fagligt på til at fungere i dette felt? Eksempel: En større dansk virksomhed i finanssektoren påbegynder et digitaliseringspro- Baggrund Om konsulenthuset Møller & Company er et dansk konsulenthus med kunder i hele Norden. Kerneopgaven er at hjælpe virksomheder med at sikre en effektiv og succesfuld strategiimplementering. Af 12 partnere og konsulenter er de fire psykologer. Om Psykologkampagnen Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen, som retter opmærksomheden mod særlige profiler dem, der ser og opsøger de jobmuligheder, psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at rette blikket mod. Se psykologkampagnen.dk. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 jekt. Fremover skal alle medarbejdere arbejde på nye platforme. Væk med papiret, kunder og ansatte skal være digitale, de fysiske arbejdspladser skal være flydende. Den proces skal Rasmus Agesen være med til at facilitere. Men slår fagligheden så til? Hvad stiller man op, når det bliver så specifikt? Rækker psykologien til datalogiens 0 er og 1 ere? - Man er selvfølgelig nødt til at have nysgerrigheden og opnå en vis viden for at kunne oparbejde et engagement og genkende de psykologiske problemstillinger i en sådan proces. Det dybe vand, man som konsulent bliver kastet ud på her, er ikke så meget digitaliseringen i sig selv, som det er forståelsen af de forretningsmæssige vilkår for at blive mere digital. - Der er tale om en kæmpe koncern med mange mennesker, funktioner, mange ledelseslag. Hvad er det for et spil, der går i gang, når man skal drive sådan en rejse over tre år, hvor hele kulturen skal ændres? Kunderne ved godt, at når de hyrer implementeringskonsulenter som os, så ligger vores styrke ikke i det digitale, men i at ruste virksomheden, ledelse og medarbejdere, til forandringen. De skal hjælpes til at se, at uanset om projektet handler om digitalisering eller fx en ny måde at drive salg på, så kræver forandringer nogle bestemte skridt. Der kommer psykologfagligheden ind i forhold til forandringsreaktioner, god ledelse osv., siger Rasmus Agesen. En anden stor opgave, han er konsulent på, drejer sig om en stor nordisk virksomhed, som hidtil har været organiseret efter funktioner, men nu flytter værdikæden som det hedder på konsulentsprog (R.A.!) til det enkelte land: - For at få det til at virke har man ansat en ny administrerende direktør og sammensat et nyt ledelsesteam. Forretningen skal drives på en på en ny måde, og der hjælper vi ledelsen med at finde svar på, hvad det kræver af dem. - På traditionel konsulentvis har vi fx samlet ledelsesgruppen i en workshop og ladet dem arbejde med helt banale øvelser: Beskriv din største succes som leder den sidste måned og de styrker, du som leder har trukket på for at lykkes. Heri tydeliggøres de kompetencer, antagelser, værdier, visioner og drømme, som den enkelte leder har med sig i rygsækken. Mere teknisk udtrykt gennemfører Rasmus Agesen i en involverende proces en psykologisk assessment af ledelseskompetencer og menneskelige præferencer af afgørende betydning for det ledelsesgrundlag, forretningen skal drives på. - Vi får skabt en baseline for, hvordan rejsen skal se ud, hvordan koncernledelsen bliver bedre til at samarbejde på tværs af grænser og træffe beslutninger. - Rejsen som sådan gennemføres i virksomheden, mens vi som konsulenter glider ind og ud. Det er et typisk konsulentvilkår, at man sjældent er med til at se det komme endeligt i mål. Man laver lidt forstyrrelser i vandet, sætter nogle nye begreber og adfærdsrutiner op. Ifølge Rasmus Agesen kommer man langt med kombina tionen af faglighed og almindelig sund fornuft. Ude i virksomhederne starter de jo ikke fra scratch: - De dygtige ledere har på forhånd en psykologisk indsigt og søger derfor en psykolog til at være sparringspartner. De forstår godt, at hvis den forandring, de vil drive igennem, skal have holdbarhed over tid, er de nødt til at få alle til at rykke med i samme retning. Her er psykologen en meget værdifuld medspiller. Hvis psykologer vil slippe for at være en kliché, en faggruppe, der lukker sig om sig selv, skal de se bredere på deres kompetencer. Pull for change Rasmus Agesens kone er psykolog, klinisk psykolog. Hvem af dem er så mest psykolog? - Det er ligeværdigt, helt sikkert. Jeg opfatter mig og kan lide at præsentere mig som psykolog. Ligesom min kone. Jeg kan ikke komme på arbejde en dag, uden at der opstår fem eller ti ting, hvor man kan komme ind på en psykologfaglighed. - Evnen til refleksion og til hele tiden at finde et perspektiv, være med til at åbne nogle døre og finde nogle sprækker i en mur af problemer, bliver brugt hver eneste dag. Jeg ville ikke få lov at stå for de processer, jeg står for, hvis ikke jeg havde en titel af psykolog. Heller ikke hvis det udelukkende handlede om forretning. Tværtimod forventes det, at jeg kan gå ind at udfordre folks antagelser og ideer. - Ved kunderne så, at jeg er psykolog? Ja! Kunderne ved, at forandringer, der skal virke over tid, kræver den gode strategi. For at få sikkerhed for holdbarheden, skal psykologerne med. I konsulentsproget leverer vi pull for change selvfølgelig sammen med andre centrale faggrupper. Økonomerne ikke mindst. Så jo, vi gør rigtig meget ud af at profilere, at det er de og de kompetencer, vi har. - Derude ved de allerede, hvad du kommer med som psykolog, du har dit brand med dig. Du ved noget om mennesker, det er sådan set nok. Det skal bare bredes ud, så du kan koble det til alle de andre historier, der findes i samfundet. Jørgen Carl, redaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 MISBRUG Af Anna Stelvig Tilbage på stoffer foto: Colourbox SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Er det ikke underligt, hvorfor misbrugere, som har behandlersystemet i ryggen, alligevel ikke formår at bryde ud af deres stofmisbrugende tilværelse? B ehandling af stofmisbrugere i Danmark bygger på et frivillighedsprincip. Ingen misbrugere tvinges til at gå i behandling mod deres vilje. Vi må derfor antage, at mange af de stofmisbrugere, der søger behandling, har haft en forestilling om at opnå en stoffri tilværelse. På behandlingsinstitutionen tager de det første skridt i en frigørelsesproces fra stofafhængigheden. Men da det kun er meget få, knap hver fjerde, der årligt bliver stoffri, er der mange, hvis næste skridt bliver et tilbagefald. I frivillighed vælger de behandling, og i frivillighed vælger de at springe fra netop der, hvor de skal tage ansvar for et nyt livsprojekt. Pludselig blev det for meget, jeg skulle bare væk fra det hele, er en af de mange forklaringer, jeg hører fra misbrugere, der er faldet tilbage i stofmisbrug. Det paradoksale er, at de med deres forklaringer flygter fra en (behandlings-)situation, der kunne bringe dem afgørende videre til et bedre liv, hvis de forblev i den. Spørgsmålet er, hvorfor så mange misbrugere vælger at recidivere til stofmisbruget? Kan det tænkes, at misbrugerne gennem et sådan valg opnår et bestemt mål? Behandlingen afbrydes Mennesket er i eksistentiel forstand frit og har frihed til gennem valg og handlinger at forme sit eget liv. Dermed er ikke sagt, at mennesket har frit valg på alle hylder, for mennesket er underlagt visse (biologiske og sociale) realiteter, som det er nødt til at tage højde for i udformningen af sin eksistens. Det centrale er dog, at ligegyldig hvor mange forhindringer og udfordringer mennesket stilles over for, kan det stadig i frihed bestemme eller tage personlig stilling til, hvordan det ønsker at reagere på sin aktuelle situation. Sagt mere konkret kan misbrugeren altså frit beslutte, hvordan han (eller hun) ønsker at udlægge vanskeligheder i behandlingen eksempelvis fra noget, der ikke kan gøres noget ved, til noget, der kan gøres noget ved. Der er ikke noget, der tvinger misbrugeren til en bestemt beslutning. Den eksistentielle frihed er nemlig kendetegnet ved fraværet af tvang, så når misbrugeren afbryder behandlingen for at vende tilbage til sit stofmisbrug, er det et valg, han eller hun må bære det fulde ansvar for. Nu er det nødvendigvis ikke sådan, at dette valg foreligger fuldt ud afklaret i bevidstheden i alle dets konsekvenser. Tværtimod kan valget foreligge i forskellige grader af klarhed, men uagtet graden af klarhed er det stadig et frit valg, der skal tjene et formål for misbrugeren. Jeg har ved samtaler med og observationer af stofmisbrugere tit hørt dem tale om, hvordan alting på et tidspunkt meget snart skal blive helt anderledes. I deres bevidsthed lægger de alle mulige planer for deres fremtid. De har ønsker om at droppe stofferne, få kontakt til deres familie igen og måske komme i arbejde. Dog er det sjældent sådan, at disse ønsker bliver ført ud i livet, og både ønsker og planer forbliver som oftest ikke-realiserede drømme. Det er som tanker, der ikke er tænkt til ende og derfor ikke får handlingsmæssige konsekvenser. Det afgørende er her, at selv om de ønsker at komme ud af misbruget, formår de alligevel ikke at handle, når de afgørende skal. Mit indtryk er, at de generelt set lever passivt afventende frem for at være aktivt interesseret i at få gjort noget ved deres situation.omstændighederne opleves som noget, der påtvinges dem, og i mangel af eksistentiel indsigt vælger flere at recidivere til et liv, hvor det personlige ansvar udviskes. Når misbrug giver tryghed Nu til spørgsmålet om valget af stofmisbrug. Hvad er det for et mål, misbrugeren opnår ved et sådant valg? Misbrugeren opnår paradoksalt nok en tryghed ved at være i et miljø, som reelt set er ødelæggende. Men misbrugeren er i det kendte, er fortrolig med spillereglerne og kan begå sig. Misbrugeren fastholder sig selv i en misforstået form for tryghed og fritages dermed for den angst, der er forbundet med at skulle bryde med den vante misbrugstilværelse, ud til en uvant situation som ikke-stofbruger. At skulle tænke sig ind i og realisere en ny levemåde er for angstprovokerende, og han vælger i stedet at falde tilbage til de vante vaner og det kendte livsmønster. Der hvor flugten fra sig selv er sat i system som en jagt efter stoffer og rus. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Når stofmisbrugeren undlader at gribe sine livsmuligheder, undlader at bevæge sig fra misbrug til ikke-misbrug, er det den eksistentielle angst, der blokerer. Det skal understreges, at den eksistentielle angst ikke er et budskab om en patologisk tilstand, men et almenmenneskeligt vilkår, der følger med, når misbrugeren skal vælge og handle mod en ukendt fremtid, som han ikke kender til. I spændingsfeltet mellem den kendte misbrugstilværelse og den ukendte fremtid som ikke-misbruger råder uvisheden, og det er denne uvished, der eksistentielt set ængster misbrugeren, fordi det ikke forlods kan afgøres, om han vil kunne realisere sig selv i et nyt livsprojekt. Hvis misbrugeren vil udvikle sig, skal vedkommende turde vove sig selv i det ukendte og gradvis i handling realisere en ny livsstil baseret på et nyt værdisæt, der står i skærende kontrast til det ellers kendte livsmønster. For mange misbrugere er denne eksistentielle udfordring så skræmmende, at angsten blokerer, og misbrugeren kommer i stedet til at stå i vejen for sig selv. Frem for at have sine kræfter med sig selv, får han sine kræfter imod sig selv. Misbrugeren tager ikke angsten på sig som en opgave, der kunne skabe en ny bevægelse mod en bedre livsførelse, men stagnerer i stedet i sit stofmisbrug. Denne eksistentielle angst foreligger nødvendigvis ikke fuldt ud forståelig i misbrugerens bevidsthed, men ytrer sig som en mere uforståelig indre uro og rastløshed. Tilbagefald et valg? Den indre uro og rastløshed er dybest set et udtryk for, at misbrugeren ikke har det godt med den måde, han lever sit liv på. Men at stille de relevante spørgsmål, der kunne foranledige en forandring, er ensbetydende med at skulle konfrontere sig selv direkte med den eksistentielle angst. Denne opgave er det ikke alle misbrugere, der magter, og de vælger i stedet at afbryde behandlingen for at vende tilbage til deres stofmisbrug. Dermed forsvinder umiddelbart en byrde, nemlig den spændingstilstand, der er forbundet med at tage ansvar for en ny og ukendt livsførelse. Misbrugeren fritages så at sige for den eksistentielle angst, men fritages ikke for den indre utilfredshed og dårlige samvittighed, der er forbundet med at svigte endnu en livsmulighed. Når jeg taler med misbrugere, giver de mange forskellige forklaringer, der retfærdiggør, hvorfor de falder tilbage til deres stofmisbrug. Forklaringerne kan være variationer over: Jeg ved ikke, hvad der skete, det skete bare Måske føler jeg mig bare ikke parat lige nu, eller: Jeg har det ad helvede til, og jeg tror ikke, at behandlingen kan hjælpe mig til at få det godt. Forklaringerne kan være mange, men i alle disse forklaringer er der indeholdt dårlig samvittighed over endnu engang at svigte sig selv i forsøget på at blive stoffri. Samvittigheden melder sig der, hvor misbrugeren ikke fuldbyrder sine potentialer. Det er så at sige de misbrugte muligheder eller det ulevede liv, der i det skjulte slår igen som en stemning af indre uro og utilfredshed. Fra misbrug og tryghed til uvished Hvis misbrugeren skal frigøre sig fra sit stofmisbrug, kræver det et enten-eller. Med dette mener jeg, at misbrugeren skal vælge at bryde med den daglige jagt efter stoffer og rus, så at sige bryde med den livsførelse og de spilleregler, han kender og er tryg ved. Misbrugeren kan ikke i alvor foretage en egentlig ændring af sin situation, så længe han er aktiv misbruger. Det kan ikke lade sig gøre at ville være på stoffer og samtidig ville være stoffri. Med andre ord kan det ikke lade sig gøre at være på jagt efter stoffer og samtidig varetage et job, en uddannelse eller etablere et familieliv. Det er som at sætte sig mellem to stole. Det kan fungere en kort periode, men på et tidspunkt vil det tippe over og blive en uhåndterbar situation. Det er et enten-eller, som forståeligt nok må forekomme uoverkommeligt i betragtning af, at det er et skridt ud i uvisheden. Hvis stofmisbrugeren skal bevæge sig fra rollen som misbruger til rollen som ikke-misbruger, skal han gennem fasen mellem kendt og ukendt. Stofmisbrugeren skal i princippet kunne være i en intethed, hvor han hverken er det ene eller det andet. Han kan ikke støtte sig til rollen som stofmisbruger, selv om han er dybt præget af den. Ej heller kan han ikke støtte sig til rollen som ikkemisbruger, da den endnu ikke er etableret. Skal misbrugeren igennem intetheden, skal han være i stand til at rumme angsten og tro på at kunne gennemføre sit projekt i refleksion turde foregribe en ny tilværelsesform, som han ikke har erfaring med. De utrygge forestillinger om en ny tilværelsesform holder misbrugeren tilbage fra at handle. Problemet er blot, at misbrugeren aldrig på forhånd vil kunne ræsonnere sig frem til tryghed. Misbrugeren kan kun handle sig frem til tryghed, og det kræver mobilisering af det mod og den vilje, der skal til for at bryde med det miljø, han er dybt socialiseret ind i. En sådan beslutning kræver et erkendelsesarbejde, som mange stofmisbrugere viger uden om, og derfor er der også mange misbrugere, der på trods af behandling falder tilbage i stofmisbrug. Behandlingsovervejelser At skulle frigøre sig fra et stofmisbrug er en vanskelig opgave, det kræver hjælp. Behandlingsinstitutionerne er den helle, der befinder sig mellem stofmiljøet og normalsamfundet. På hellen er der to veje at gå: Enten recidiverer misbrugeren, eller også kommer han videre i behandlingen, på vej mod en ny og bedre stoffri tilværelse. Opgaven og spørgsmålet for behandlersystemet er: Hvordan bibringes klienterne den indsigt, der kan fastholde dem i behandlingen og skabe en frigørende bevægelse mod en bedre tilværelse? En væsentlig måde er at hjælpe klienten med at fjerne de sten på vejen af psykisk og social karakter, der blokerer for den nødvendige udvikling. Men det er ikke nok, at der i behandlingen alene fokuseres på afgiftning og på at reducere klientens psykiske og sociale vanskeligheder. Hvis et eksistentielt perspektiv skal tages alvorligt, stiller det afgørende krav til udviklingen af en behand- SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 lingsfilosofi og praksis, der lægger vægt på at gøre misbrugeren ansvarlig for sit eget liv. Kunsten er at få gjort klienten interesseret i at skulle tage vare på sig selv. At tage vare på sig selv Med andre ord handler det om at få klienten til alvorligt at tænke over det ansvar, han har for sit liv og gøren. Men selv om misbrugeren bliver sig bevidst om det ansvar for sig selv og sin situation og bliver i stand til at reflektere sig ind i et nyt mulighedsfelt, står det skræmmende valg og den angstfulde handling stadig tilbage. Behandlerens fornemste opgave er her at hjælpe klienten til modigt at se det angstfulde i sin situation i øjnene, samtidig med at behandleren i en gradvis proces hjælper klienten med at overkomme de sociale og psykologiske udfordringer, der er forbundet med at etablere sig selv som stoffri. Det at indgå i nye miljøer, i nye relationer med andre spillerregler end de velkendte kan være yderst foruroligende, og her bliver behandlerens støtte afgørende for, at en forandring kan tage form. Det er vigtigt, at misbrugeren indgående kan drøfte alt det nye (indre som det ydre), der sker, for at sikre, at han hun modigt tør tage det næste skridt i den sociale og personlige udviklingsproces, der er igangsat. At vække klientens ansvarlighed, mod og vilje er ikke kun et spørgsmål om behandlingsteknik, men tillige om at kunne skabe en tillidsfuld behandlerrelation. Hvis klienten skal lære sig selv og sin angst at kende, skal han have tillid til den behandler, med hvem han skal dele sin indre verden. Det springende punkt er, at man som behandler ikke kan diktere tillid. Tillid opstår i relationen, når den rette indlevelse mellem klient og behandler er til stede. Forudsætningen for, at klienten tør blotlægge sig selv og finde sine egne ressourcer frem, er først og fremmest tryghedsgivende kvaliteter ved behandlerens tilstedeværen i mødet med klienten. Overordnet handler det for behandleren om at møde klienten i ro og i fuld accept uanset karakteren af de historier, der fremkommer. Hvis misbrugeren oplever sig forstået og accepteret af en anden, vil det måske være muligt at acceptere sig selv og have mod til at arbejde med de fortællinger, han tidligere ikke ville erkende eller acceptere, fordi de er for smertefulde. Anna Stelvig, cand.mag. i psykologi Equus fordi et afregningssystem ikke behøver være indviklet Internetbaseret Equus er et internetbaseret afregningssystem, du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du slipper for installation og sikkerhedskopiering vi sikrer, at dine data altid er der! Brugervenligt Equus er enkelt og brugervenligt. Det er skabt til dig, for at du kan koncentrere dig om dit arbejde, mens det tekniske kører i baggrunden. Support Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail det hele uden yderligere betaling! Afprøv Equus gratis i 3 uger Gratis konvertering af patientdata Godkendt af MedCom Kan anvendes fra Windows og Mac, samt på Ipad og andre tablets. Introduktion Afprøv Equus gratis og uforpligtende tilmeld dig på Vi giver også en personlig og grundig telefonisk introduktion, gratis. Kontakt os på telefon eller på [email protected] Over 7 års erfaring med internetbaseret it-system til psykologer MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: systemerne skal være brugervenlige og supporten skal være i top. Toldbodvej 13 A, 1. sal 5700 Svendborg Telefon [email protected]

12 I KORT FORM Passer ind i rollen Mænd vil gerne fremstå mere seksuelt erfarne, end de er, og kvinder vil gerne nedtone deres erfaringer. Nogenlunde sådan lyder stereotyperne på dette felt. Og de er blevet bekræftet af et eksperiment, som præsenteres i juninummeret af det amerikanske fagtidsskrift Sex Roles. Eksperimentet blev udført på en population af studerende, henholdsvis kvin- der og mænd, som hver især blev stillet en række spørgsmål, hvoraf nogle omhandlede seksualitet, andre drejede sig om helt andre emner. Halvdelen af deltagerne blev udstyret med en løgnedetektor (som dog var gjort inaktiv), og der var markante forskelle på svarene i de to grupper: Mænd uden løgnedetektor var seksuelt meget mere oppe på beatet end dem uden, mens man hos kvinderne så den stik modsatte effekt. Når det gjaldt mere neutrale emner, faldt svarene ens ud i de to grupper. jc Nye ydernumre Der er pr. 1. juli 2013 besat ydernumre. Der blev besat 10 ydernumre i Region Hovedstaden, 4 i Region Sjælland, 3 i Region Syddanmark, 4 i Region Midtjylland og 2 i Region Nordjylland. Du kan se, hvilke psykologer der har fået tildelt ydernummer, på www. dp.dk > Selvstændig > Praksisoverenskomsten > Nye ydere. bvm Forældres død øger depressioner hos børn Børn, som mister en forælder, har større risiko for depressioner senere i livet. Det gælder bl.a. når far eller mor dør af kræft ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology. Undersøgelsen viser, at jo yngre børnene er, des mere følsomme er de over for tabet af en forælder. Små børn er som regel mest afhængige af forældrene og derfor mere sårbare for forældres død, men selv unge op til 24 år har en øget risiko for depression. Ligeledes har børn og unge, hvis forældre har begået selvmord, en højere risiko for depression, end hvis forældrene er døde af andre årsager som fx kræft danske børn under 18 år har mistet en eller begge forældre på grund af selvmord, ulykker eller sygdom, hvor kræft er en væsentlig dødsårsag. Forskerne har undersøgt data fra danskere født mellem 1970 og 1990, som har oplevet at miste en forælder, før de blev 30 år. Over 1,2 mio. personer mennesker indgår i undersøgelsen og ca af dem har mistet en forælder. jc Skal psykologer kunne sygemelde? Sverige Psykologförbund går nu til den svenske regering med et ønske om, at psykologer skal kunne sygemelde patienter med psykiske lidelser. Foreningen foreslår, at regeringen giver dispensation inden for rammerne af en begrænset forsøgsordning, som skal løbe to år. Tanken er, at psykologer kan bidrage til bedre behandling og en mere effektiv proces omkring indlæggelser, ligesom initiativet også vil kunne lette presset i en den primære sundhedssektor. Et tilsvarende forsøg i Norge viste, at psykologer skriver sygemeldinger med meget stor forsigtighed, og at patienterne var glade for at kunne nøjes med at konsultere én fagperson. På findes en fyldig fremstilling af bevæggrundene og indholdet i henvendelsen. jc SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 KLUMME Diagnosers evidens D en amerikanske psykiatriforening, American Psychiatric Association, har netop udgivet den femte diagnosemanual, der skal gøre det lettere at diagnosticere diverse symptomer i et psykiatrisk sprog. Manualen, der sidst blev revideret i 1994, indeholder stadig flere gråzonediagnoser, dvs. lidelser, hvor det ikke er åbenlyst, om de skal behandles med psykofarmaka eller snarere skal anskues som et almindeligt livsproblem, der nok er ubehageligt, uden behandlingsbehov. Overdiagnosticering bliver løbende diskuteret. Diskussionernes omdrejningspunkt er, hvordan man kan forklare den nutidige vækst i psykiatriske klassifikationer og i antal personer med psykiatriske diagnoser. Én forklaring er, at lægevidenskaben er blevet bedre til at diagnosticere lidelser; en anden, at der stilles større krav til individet i dag, hvilket betyder, at flere personer udvikler fx depression og ADHD. Endelig er der den forklaring, at vi har udviklet et snævrere normalitetsbegreb, der bevirker at fx tristhed nu ses som tegn på depression og tidlige tiders urolige, besværlige børn får stemplet ADHD. Forklaringerne er mange, og der er utvivlsomt en vis sandhed indlejret i dem alle. Der er dog visse forklaringer, der ikke får særlig stor plads i den offentlige debat; forklaringer, der retter blikket mod de mere magtfulde aktører i vores samfund, som fx medicinalindustrien, og forklaringer, der ser kritisk på lægevidenskabens evidensbasering. Når hvert tiende barn i USA i dag bærer fx diagnosen ADHD, og det kun er et ud af hundrede børn i Frankrig, der udstyres med denne diagnose, kunne forskellen så tænkes også at dreje sig om den rolle, medicinalindustrien spiller i henholdsvis USA og Frankrig? En forsigtig forklaring Medicinalindustrien påvirker ikke kun læger til at vælge produkter som Concerta og Vyvanse, når de skal behandle et uroligt barn; industriens sygdomskampagner i diverse elektroniske medier og på store billboards i det offentlige rum påvirker også forældre, der nu kræver disse produkter i behandlingen af deres børn. En artikel i Information (30. december 2011) anslår, at man i USA bruger omkring 34 mia. dollars om året på psykofarmaka til sindslidelser, heraf ca. 7 mia. dollars til behandlingen af ADHD. Der er med andre ord ekstremt store økonomiske interesser på spil, hvis almindelige livsproblemer kan omskabes til en medicinkrævende diagnose. En forsigtig forklaring på forskellen i antallet af amerikanske og franske børn med ADHD kunne således placere reklame- og lobbyistkulturen i et samfund centralt. En anden overset forklaring retter sig mod lægevidenskabens evidensbasering, der betyder, at lægens fortolkning typisk ikke antastes. Lægen stiller i mange sammenhænge diagnoser ud fra diverse fysiologiske målinger af kroppens funktioner. Når det imidlertid drejer sig om gråzonediagnoser, som fx mildere former for depression og ADHD, bevæger vi os over i et rendyrket fortolkningsunivers, hvor lægens informationer primært er patientens/de pårørendes fortællinger om lidelsen. Fortolkninger af subjektive fortællinger skal naturligvis udfordres, hvilket også er vilkårene i den humanistiske og samfundsvidenskabelige analyse af individers (sygdoms-)fortællinger. Lægevidenskabens evidensbasering betyder imidlertid, at fortolkningerne ofte ikke får status af at være opfattelser, der bør og kan udfordres. Evidensbaseringen kan derfor få den uheldige effekt, at livsproblemer bliver omdannet til diagnoser, der kræver medicinsk behandling, uden at lægens afgørelse udsættes for den granskning, som enhver subjektiv fortolkning bør udsættes for. Nanna Mik-Meyer, antropolog lektor ved Institut for Organisation, CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 ENSOMHED Af: Anne Sofie Bjerre Lunkeit & Cecilia Brynskov De særligt udsatte For børn og unge med autismespektrumforstyrrelser er ensomheden et ekstra belastende vilkår. De lever socialt tilbagetrukket, ikke fordi de ønsker det, men fordi de savner evnerne til at skabe kontakt. E nsomhed er et reelt samfundsproblem, som rammer flere, end man umiddelbart skulle tro på tværs af alder og social klasse. Ensomhed er et tabu, især for de ensomme selv. De opfatter ofte deres ensomhed som en social fiasko, og det gør det svært at tale med andre om problemet. Gode sociale færdigheder er nødvendige for at modvirke og finde vej ud af ensomheden. Dette gør individer med sociale vanskeligheder særligt sårbare for oplevelsen af ensomhed. Trods omfattende forskning i ensomhed hos børn og unge med normal udvikling er ensomhed hos børn og unge med særlige vanskeligheder hverken grundigt undersøgt eller diskuteret. Børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) er en gruppe med sociale vanskeligheder, som er særlig overset i både den danske og den internationale forskningslitteratur, skønt ensomhed forekommer hyppigt hos gruppen med højtfungerende ASF. Socialstyrelsen, som oplyser om ASF, nævner eksempelvis intet om ensomhed i deres National Autisme Plan. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste børn og unge med højtfungerende ASF ønsker social kontakt. Man bør derfor ikke misforstå deres sociale tilbagetrukkethed som et ønske om at være i fred. Der er væsentlig forskel på ikke at ønske social kontakt og ikke at have evnerne til at etablere den. Autismespektrumforstyrrelser ASF er en samlebetegnelse for en række forstyrrelser, hvoraf de hyppigste er Infantil autisme, Aspergers syndrom og Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU)/Gennem gribende Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA). Forstyrrelserne er kendetegnet ved vanskeligheder inden for tre områder: socialt samspil, kommunikation og stereotyp, repetitiv og begrænset adfærd. Vanskelighederne optræder imidlertid i forskellige grader, og der er stor forskel på, hvordan ASF kommer til udtryk fra person til person. En meget overordnet skelnen laves mellem personer med lavt- og højtfungerende ASF. Personer med højtfungerende ASF har både intelligens og sproglige evner inden for normalområdet, mens personer med lavtfungerende ASF ikke har. Hos personer med højtfungerende ASF er det aktuelle funktionsniveau således højere, og de fremtidige udviklingsmuligheder mere gunstige. Personer med Aspergers syndrom har pr. definition højtfungerende ASF, mens personer med Infantil autisme og GUU/GUA kan have såvel lavt- som højtfungerende ASF. Dog har de fleste personer med Infantil autisme lavtfungerende ASF, mens de fleste med GUU/GUA har højtfungerende ASF. Man regner med, at omkring en procent af befolkningen har en ASF. Et skjult problem Ensomhed er en subjektiv, ufrivillig og ubehagelig følelse udløst af manglende socialt tilhørsforhold. Modsat alenehed, som defineres ud fra kvantiteten af individets sociale relationer, afspejler ensomhed kvaliteten af individets sociale kontakter. Følelsen af ensomhed kan opstå som følge af en kognitiv diskrepans mellem individets opfattelse af egne sociale relationer og ønsker til relationernes type, kvantitet og kvalitet. Kognitive processer, som selvevaluering, attribueringsstil og social sammenligning tildeles bl.a. stor betydning for oplevelsen af ensomhed. I litteraturen skelnes der mellem følelsen af emotionel og social ensomhed. Emotionel ensomhed indbefatter et affektivt aspekt af ensomhed, som skyldes savnet af tætte og intime tilknytningsfigurer. Social ensomhed forbindes derimod med kedsomhed og marginalisering forårsaget af savnet af meningsfulde sociale kontakter og et tilgængeligt socialt netværk. Der er ikke foretaget mange undersøgelser af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende ASF. De undersøgelser, der findes, viser, at denne gruppe oplever høj grad af ensomhed, særligt social ensomhed. Børn og unge med højtfungerende ASF føler sig fx ensomme i mere intens grad og mere hyppigt end jævnaldrende med normal udvikling (21 % vs. 4 %). Undersøgelser viser des- SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 modelfoto: Colourbox Baggrund Artiklen bygger på et speciale, som er udarbejdet af Anne Sofie Bjerre Lunkeit under vejledning af Cecilia Brynskov. Interesserede er velkomne til at kontakte Anne Sofie Bjerre Lunkeit, som gerne sender kopi af speciale og yderligere referencer: PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 uden, at børn og unge med højtfungerende ASF har få venner, og at kvaliteten i deres venskaber er lavere end hos normaltudviklede børn og unge. Et ensomt individ mærker et afsavn af social kontakt. Derfor kan den store hyppighed af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende ASF synes overraskende. Det står nemlig i kontrast til tidligere opfattelser af, at personer med ASF ikke er socialt motiverede og foretrækker at være alene en opfattelse, der formentlig hænger sammen med, at den tidlige autismeforskning først og fremmest blev udført på baggrund af personer med lavtfungerende ASF. Børn og unge med ASF er en gruppe med sociale vanskeligheder, som er særlig overset i forskningslitteraturen Studier viser, at de fleste børn og unge med højtfungerende ASF har en god forståelse af ensomhed og bl.a. forstår, at man kan føle sig ensom blandt andre, og at en nær ven kan modvirke ensomhed. Deres ensomhedsforståelse er dog mindre fyldestgørende og sammenhængende end hos jævnaldrende med normal udvikling. Børn og unge med højtfungerende ASF har tilsyneladende en bedre forståelse af den sociale dimension ved ensomhed frem for den emotionelle dimension, hvilket kan skyldes deres vanskeligheder ved emotionel forståelse. Man må dog være opmærksom på, at personer med ASF kan have svært ved at udtrykke emotioner og beskrive deres forståelse heraf, hvilket ikke er ensbetydende med, at de ikke forstår emotionel ensomhed. Hvad skyldes ensomheden? Børn og unge med højtfungerende ASF udfordres af deres vanskeligheder ved social interaktion og emotionel forståelse, når de indgår i sociale sammenhænge. Dette kan gøre det svært for dem at etablere og fastholde venskaber, og derfor får de ikke tilfredsstillet deres sociale behov. Børn og unge med højtfungerende ASF er ofte inkluderede i normalområdet, hvilket kan skabe særlige sociale udfordringer. De udfordres især under ustrukturerede sociale situationer, fx frikvarterer, som de kan finde overvældende og angstfremkaldende. Dette kan føre til, at de trækker sig socialt. Andre børn og unge kan misforstå denne tilbagetrukne adfærd som et signal om, at de ikke ønsker at deltage i fællesskabet, hvorfor de måske ikke bliver inviteret ind i fællesskabet. Eftersom social ensomhed er mest hyppig hos børn og unge med højtfungerende ASF, kan adfærden i stedet være et udtryk for, at de netop ønsker at være en del af et større socialt fællesskab. Gode kognitive færdigheder hos gruppen af børn og unge med højtfungerende ASF kan være en af grundene til, at denne subgruppe kan betragtes som sårbar over for oplevelsen af ensomhed. Kognitivt er de i stand til dels at kunne vurdere og erkende mangler ved egne sociale relationer og dels at kunne sammenligne eget sociale liv med andres. Det kan øge risikoen for et oplevet misforhold mellem faktuelle og ønskede sociale forhold. Den øgede selvbevidsthed kan i øvrigt betyde, at børn og unge med højtfungerende ASF tilskriver sig selv en stor del af ansvaret for den uønskede sociale situation. Det opleves håbløst at finde vej ud af ensomheden, fordi de erkender, at de ikke har de fornødne sociale færdigheder dertil. Den store hyppighed af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende ASF er et bekymrende tegn på mistrivsel. Deres ensomhed kan forstås som et ønske om at være en del af et socialt fællesskab. Deres sociale vanskeligheder begrænser dem i at etablere meningsfulde og vedvarende venskaber, hvorfor de fanges i en ond cirkel, hvor de udsættes for mere og mere social isolation. Børn og unge med højtfungerende ASF kan dermed betragtes som en højrisikogruppe for oplevelsen af ensomhed. Lad os understrege, at ikke alle børn og unge med ASF kan betragtes som i højrisikogruppen for oplevelsen af ensomhed, da der ikke er foretaget undersøgelser af gruppen med lavtfungerende ASF. Derudover er der formentlig nogle med højtfungerende ASF, der foretrækker at være alene og derved frivilligt undgår social kontakt. Det væsentlige er at skærpe opmærksomheden mod en reel ensomhedsproblematik hos børn og unge med højtfungerende ASF og at tilbyde kvalificeret støtte til dem, der har brug for det. Referencer Anne Sofie Bjerre Lunkeit, cand.psych. Cecilia Brynskov, ph.d.-studerende Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Bauminger, N., & Kasari, C. (2000). Loneliness and friendship in high-functioning children with autism. Child Development, 71(2), Capps, L., Sigman, M., & Yirmiya, N. (1995). Self-compe tence and emotional understanding in high-functioning children with autism. Development and Psychopathology, 7(1), Heinrich, L.M. & Gullone, E. (2006). The clinical significance of loneliness: A literature review. Clinical Psychology Review, 26(6), Kasari, C., Locke, J., Gulsrud, A., & Rotheram-Fuller, E. (2011). Social networks and friendships at school: Comparing children with and without ASD. Journal of Autism and Developmental Disorders, 41(5), Lasgaard, M., Nielsen, A., Eriksen, M.E., & Goossens, L. (2010). Loneliness and social support in adolescent boys with autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 40(2), Locke, J., Ishijima, E.H., Kasari, C., & London, N. (2010). Loneliness, friendship quality and the social networks of adolescents with high-functioning autism in an inclusive school setting. Journal of Research in Special Educational Needs, 10(2), SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 NYE BØGER Pernille Hippe Brun; Clarissa Corneliussen: Mindfulness i organisationer. En indføring i, hvorfor mindfulness mon blomstrer op i erhvervslivet. Bogen gennemgår den forskning, der viser, at tilgangen med fordel kan benyttes af ledere såvel som medarbejdere og introduceres på arbejdspladsen. Giver også et konkret indblik i, hvordan mindfulness kan trænes via eksempler fra forfatternes egne erfaringer med at introducere mindfulness for en række offentlige og private organisationer i Danmark. Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 332 sider, 398 kr. Jørn Toustrup: Psykoterapi og værdier. Om hvordan en række grundlæggende værdiers tilstedeværelse har afgørende betydning for kvaliteten i klientens adgang til sit eget følelsesliv. Værdiernes tilstedeværelse ses som en nødvendig forudsætning for, at et menneske kan opnå en grundlæggende eksistensoplevelse og livsglæde. Og det belyses, hvordan terapeutens følelsesmæssige nærvær i terapien kan være afgørende for værdiernes tilstedeværelse i klientens liv. e-bog (pdf), fx , 181 sider, 89 kr. Lise Trap: Hjertebånd. Undertitlen: at leve med sine døde. Traditionel sorgterapi arbejder med forestillingen om en række faser, den sørgende skal igennem. Forskning viser imidlertid, at det er værdifuldt at forstå sorgen også som et forløb, der kører i flere spor med varierende intensitet. Sorgen skal ikke overstås, men accepteres som en integreret del af resten af livet. Bogen præsenterer den nyeste sorgteori og bringer eksempler på, hvordan mennesker lever videre med deres døde. Forlaget Alfa, 2013, 116 sider, 200 kr. Susan Cain: Ro. Langt over en tredjedel af befolkningen er introverte. Men vi lever i en kultur, hvor det at være selvpromoverende og udadvendt hyldes. Man skal kunne networke og gøre opmærksom på sig selv for at få succes. Det er tidens ideal, mens det at være introvert betragtes som et lidt uheldigt personlighedstræk, som helst skal overvindes. Samfundet er indrettet på de ekstrovertes præmisser, og de introvertes kvalifikationer overses og går tabt. Det er hverken tilfredsstillende eller hensigtsmæssigt. Don Max/Hr. Ferdinand, 2013, 444 sider, 299 kr. Steven C. Hayes; Kirk D. Strosahl; Kelly G. Wilson: Acceptance and Commitment Therapy. Ny udgave af en af de første bøger om terapiformen ACT, skrevet af de tre ophavsmænd. Bogen fokuserer på psykisk fleksibilitet som vejen til forandring og udbedring af en lang række af kliniske problemstillinger. Denne udgave er udvidet med beskrivelser af bl.a. mindfulnessprocesser, den terapeutiske relation, caseformulering og sammenhængen mellem ACT og kognitiv adfærdsterapi. Hans Reitzels Forlag, 2013, 523 sider, 475 kr. indb. Camilla Rau Petersen; Elisabeth Christensen: Kvinder og børn med asperger. Beskriver de forskellige terapeutiske retninger, og hvilke retninger der passer til hvilke problemstillinger og diagnoser. Den beskriver, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger en psykoterapeut. Det mest afgørende for at få udbytte af psykoterapi er ikke terapeutens uddannelse og retning, men derimod menneskelige egenskaber som empati, varme og rummelighed viser forskningen. Pressto Forlaget, 2013, 263 sider, 269 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 IVÆRKSÆTTERI Entreprenørens byggesten foto: Colourbox Courage, kreativitet og gode kræfter. Det er bare tre af de byggesten, en entreprenør skal være gjort af, fremgik det af et seminar i Psykologforeningen. 50 psykologer med iværksætterlyst er midt i maj mødt op til Psykologkampagnens seminar Innovation og Entrepreneurship. Studerende, arbejdssøgende, ansatte og selvstændige psykologer, der ønsker at sadle om eller få friske input til virksomheden. Deltagerne bliver blandet fra start, idet den største læring skal komme fra deltagerne selv i praktiske øvelser og erfaringsudveksling ved bordene mellem oplæggene. Dagens tovholder, Ivan Tyrsted, direktør ved IDEA Entrepreneurship Centre på Syddansk Universitet, lægger ud under titlen Hvad skal der til for at skabe en succes. Med udgangspunkt i psykologens mulige karrierestier og den høje ledighed vil han have deltagerne til at flytte sig fra det røde ocean, hvor alle kæmper om kunderne med samme ydelser, samme priser og om samme marked, til det blå ocean, hvor man må skabe værdi for sine kunder på andre parametre: - Halvdelen af alle psykologer vil være selvstændige, men I bliver nødt til at forholde jer til markedet, hvor der er intern rivalisering, kunder, leverandører, potentielle nye konkurrenter og substituerende produkter. Hold blikket på markedet og dets teknologiske, økonomiske, politiske, kulturelle og demografiske forandringer, for det er her, I skal finde jeres plads. Ideer og kreativ tænkning er en forudsætning for en iværksætter. En oplagt metode, når man vil udvikle, er brainstorming, hvor Ivan Tyrsteds gyldne regler er, at målet skal være at få mange ideer, gerne vilde og svært realiserbare. Kritik og vurdering undervejs er forbudt, og først til sidst må man kombinere og forbedre sine ideer. Ivan Tyrsted placerer et papir med 24 tomme cirkler foran hver deltager med spørgsmålet om, hvilke muligheder deltagerne kan se og udfylde de tomme cirkler med. Frustration og aktivitet er li- geligt fordelt, men efterhånden bliver cirklerne til sole, mennesker og ure. Flere udfylder cirklerne med ord, men Ivan Tyrsted slår et slag for en anden type kreativitet: - Det vigtige er, at man træner sine kreative evner, for så kan man udvikle sin virksomhed. Man kan også gå i idérum med en, som man ikke kan lide. Det skaber uventede måder at se på verden, frem for at forsøge at idéudvikle med en, som har samme tankesæt og værdier som én selv. Hvad nu hvis I et andet oplæg skal grupperne komme videre i entreprenørskabet ved at beskrive deres nuværende tilstand, deres fremtidsdrømmescenarie, og hvilke aktioner og handlinger der skal til for at nå målet. Hvad skal man gøre af nyt, hvad skal man holde op med, og hvad skal man skrue op og ned for? Øvelsen er perfekt for en deltager som cand.psych. Helen Winther: - Jeg synes, at arbejdet i gruppen er rigtig inspirerende. Jeg er privatpraktiserende og har ydernummer, men overvejer, om jeg ikke fremover vil arbejde med processer og opbygning af arbejdsliv. Derfor er det rigtig godt, at jeg får vendt mine tanker på hovedet. Måske skal man hellere tage udgangspunkt i, hvad markedet vil have, end hvad man kan give dem. Også cand.psych. Ole Meinild, bruger gruppen til at overveje, hvordan hans kompetencer kan anvendes på en ny måde: - Jeg er ambassadør i Psykologkampagnen, har haft praksis i masser af år, været offentligt ansat og igennem et årti arbejdet lokalt med, bl.a. hvordan man kan blødgøre det hårde Nørrebro-miljø. Nu er jeg arbejdssøgende og vil gerne arbejde med noget nyt de sidste år af mit arbejdsliv. Fx med organisation eller videreuddannelse af psykologer. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 Privatfotos Ivan Tyrsted opfordrer deltagerne til at springe ud i det men ikke uden faldskærm. Man skal gøre op, hvad der er affordable loss. Og så må man prøve sig frem: - De bedste ledere ser muligheder og handler på dem. De har visioner, ambitioner og udholdenhed, er gode til at bygge nye koncepter og til relationer og netværk. Entreprenant adfærd er evnen til at se og handle på profitable muligheder, samt at man løbende kan se og udnytte muligheder under hastigt skiftende rammebetingelser. De evner skal man have, siger han. Mod og lyst Entreprenant adfærd lyser ud af cand.psych. og oberstløjtnant Karen Schultz, som i sit oplæg opridser et alenlangt CV som bevis på sine iværksætteraktiviteter. Praksisindehaver, forfatter, foredragsholder, forlægger, censorformand m.v. Listen er lang. - Jeg tager først og fremmest udgangspunkt i det, som interesserer mig. Så kombinerer jeg som regel to velkendte elementer og skaber en ny pakke ud af det. Desuden fornyer jeg biksen hvert andet år. Jeg tænker altid i, hvordan jeg kan kapitalisere. Selv da jeg fik brystkræft, var en meget hurtig tanke, hvordan jeg kunne gøre en forretning ud af det, siger hun. Karen Schultz lægger ikke skjul på, at det koster kræfter, penge og gode relationer at være selvstændig: - Hvis I allerede er selvstændige, så hold fast i det, I har, og prøv samtidig noget nyt af. Hold de faste udgifter nede, vær klar til ikke at købe nyt tøj i tre år. Lav et budget, der tager udgangspunkt i, hvornår I går fallit, hvis I ikke får en eneste kunde. Man skal som selvstændig kunne gøre tingene selv, der er ikke en chef, der styrer, og man står ikke og lufter bekymringer over for sine kunder. For enden af dagen har indsatsen givet penge eller ingen penge. Det kræver også gode børn, mand, søskende eller venner. Karen Schultz ved, hvad der driver hende, og hvorfor nogen hellere vil gå fallit end at være ansat med pension. Hver enkelt har sin egen historie, mener hun: - Min morfar spillede hele familiens formue op. Min mor var 17 år, da familien pludselig ingenting ejede, og min mors opdragelse gik ud på, at jeg skulle få familien på fode igen. Det er ligesom blevet mit drive. - Udvikling er forbundet med smerte og ensomhed, og mange entreprenører taler om det med smertesprog. Men privilegiet er, at jeg gør, hvad jeg vil. Den frihed og den tilfredshed er enorm stor. Penge skal der til. Jeg har lagt til side, så behøver jeg ikke være til fals for noget nymodens. Psykologisk hardware Dagens sidste oplægsholder, cand.psych. Christian Harpelund, er spiludvikler og udviklingsdirektør i eget firma i Roskilde med syv ansatte. Firmaet hedder Relation Technologies, produktet er refleksionsspil, som han sælger i det meste af Europa, i Indien, Australien og USA. Refleksionsspil er en blanding af spilelementer og erhvervspsykologi og kan fx bruges i forbindelse med organisationsforandringer, hvor man i en simuleret virkelighed får sat ord på uhensigtsmæssige handlinger eller mønstre. - Jeg havde ikke en fast forretningsplan, men var tidligt drevet af ideen om at lave et produkt ud af vores fag at skabe noget psykologisk hardware. Der er derfor mange ting, som jeg har måttet lære mig undervejs, fx salg, markedsføring og udadvendthed. Jeg har nu taget konsekvensen af, at jeg ikke er god til det hele, og har sørget for, at virksomheden har fået en administrerende direktør, så jeg igen kan fokusere på mit produkt og nørde med det. - For mig har det krævet rigtig meget mod både at udvikle mit netværk og at opsøge andre kulturer. Folk er jo aldrig væmmelige, men man skal vænne sig til, at man bliver afvist. Det kræver is i maven, hvad jeg endnu ikke helt har. Forretningsmæssigt har det været det hele værd - på familiekontoen er jeg lidt mere i tvivl. Ønsker til næste gang Helena Erikstrup er tilfreds med dagens udbytte: - Jeg vil gerne arbejde som klinisk psykolog med behandling over nettet, når jeg bliver færdig om et år. Jeg har fået værktøjer til, hvordan jeg skal nå mine mål. Og jeg er ikke skræmt af Karen Schultz, som jeg hørte tale om mod og drive. For mig skal det bare ikke være eneste indtægt, jeg har en søn og kan ikke leve af havregrød i 14 dage. En anden deltager, stud.psych. Teresa Jakobsen, har især kunnet bruge gruppen til at få konkretiseret sine ideer: - Jeg er ved at nedsætte mig som konsulent i teambuilding og virksomhedskultur. Man er nødt til at skabe sig et netværk, allerede inden man er færdig. Jeg har fået billedet fasttømret i dag. Nana Lykke, webredaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 DP-REFORM Folkets røst Hvor skal Psykologforeningen hen? På fem velbesøgte møder rundt i Danmark har alle medlemmer kunnet byde ind med deres visioner. A t få lov til at slå sine tanker og fantasi løs kan være en berusende oplevelse. Men eftersom vi er vant til at leve i virkelighedens verden og lægge bånd på os selv også vanskelig. Dette både-og var et vilkår, da Dansk Psykolog Forening i slutningen af maj måned afviklede fem debatmøder i forbindelse med DP-reformen. I alt 150 psykologer havde taget imod invitationen og var mødt op til møderne i Ringsted, Aalborg, Århus, København og Vejle for sammen med blandt andre foreningens formand at sætte de første pejlemærker i reformprocessen. Reformforløbet er holdt meget åbent, og møderne blev afholdt i en fase, hvor invitationen gik helt ud til det eksistentielle tema: Hvad er Psykologforeningen til for? En sådan overvejelse er altid relevant, men glemmes måske indimellem i en forening, der har haft travlt med at vokse, som har gjort landvindinger, som er fyldt af hverdagens dagsordener. Altså er reformprocessen en anledning til lige at stoppe op og spørge: Gør vi det rigtige? Forfølger vi de rigtige mål? Som foreningens formand, Eva Secher Mathiasen, udtrykte det: - Vi skal ikke her og nu beslutte, hvad der er det rigtige eller det forkerte, men sikre os, at vi gør, hvad vi gør, af de rigtige grunde. Vi skal bevare guldet, men måske finde andre måder. Hun nævnte her blandt flere eksempler foreningens decentrale organisering, som er en afgjort styrke, men som også indebærer, at der hvert år afholdes 51decentrale generalforsamlinger med mange ressourcer bundet op på det. Måske er ressourcerne rigtigt anvendt sådan, måske kan man kanalisere kræfterne andre steder hen. Ligeledes pegede Eva Secher Mathiasen på foreningens arbejdsprogram, der i den nuværende udgave indeholder 52 punkter. Alle kan få et punkt på arbejdsprogrammet og få det vedtaget på generalforsamlingen, sådan at honningen bliver smurt tyndt ud over brødet, i stedet for at foreningen koncentrerer sig om det, man vurderer er allervigtigst. Guldet. Put en psykolog i tanken På den og andre spændende baggrunde blev debatten sluppet løs ja, var sådan set for længst i gang på DP-reformens hjemmeside. Men der opstår en fin dynamik og et særligt engagement, når debattørerne sidder i samme lokale og fx skal gøre op med sig SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

21 selv, om Psykologforeningen mest skal være en faglig forening eller en fagforening. Begge dele, selvfølgelig men hvis man nu skulle vælge? En faglig fagforening, lød et forsøg. Det var en hård øvelse, og der blev svedt i mødelokalerne. Hvordan kan man se, at Dansk Psykolog Forening har succes? Og hvem får gavn af foreningens succes? Den slags spørgsmål er der hundrede svar på, og svarene afhænger af, hvilke briller man har på. Ser man primært foreningen som aktør på den store scene, giver det mening at vælge et succeskriterium ud fra, hvor meget det lykkes os at præge den offentlige debat og dermed fremme kvaliteten i tilbuddene til borgerne. Ser man primært foreningen som en traditionel fagforening, er succeskriterierne nogle helt andre: bedre løn, bedre arbejdsvilkår, højere beskæftigelse. Eller man kan, som en deltager på københavnermødet gjorde det, vægte prestigen ved at være synlig på den offentlige scene og præsentere en fed nyhed og tre mindre pr. måned. Øvelser og debat havde til formål at skærpe opmærksomheden på de valg, der altid må træffes, når man prioriterer og søger det allervigtigste. Organisationernes 25-års ærespokal går til Dansk Psykolog Forening, fordi. Ja, dette tankeeksperiment må læserne gerne deltage i, ligesom mødedeltagerne gjorde det. Og overveje, om foreningen efter endt reformproces skal beholde det nuværende motto: Indblik og udsyn eller vi skal ud på de vilde vover: Put en psykolog i tanken. Den slags lyster popper også op, når engagerede psykologer møder frem til debat. Gå med i debatten På kan alle medlemmer give input til debatten om, hvor Psykologforeningen skal hen med reformprocessen. På hjemmesiden kan man læse en opsamling fra et af debatmøderne, se forslag til slogans og se hele to film: En, hvor formand, næstformand og en studenterrepræsentant fremlægger deres tanker og reformen og en animationsfilm, der på kort tid skitserer foreningens aktuelle opgaver og position. Gå med i debatten. Den er for alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Jørgen Carl, redaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

22 DEBAT Uenighed om cand.pæd.psych. Der er ingen genvej til kvalitet, siger Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, i lederen i Psykolog Nyt 9/2013 med henvisning til de faglige eksperter, uden at tydeliggøre, hvem de er. Hun søger her at påvise, at det er fuldt berettiget, at cand.pæd. psych.- uddannelsen ikke skal genoptages. Jeg har deltaget i tre møder med formanden, hvor jeg har forsøgt at redegøre for cand.pæd.psych.-uddannelsen og tilsyneladende uden resultat. Nu prøver jeg så igen, da formanden ikke har valgt at orientere mig om den aktuelle leder. Jeg er ærgerlig over at være nødt til at skulle give svar i fuld offentlighed på en så urimelig omtale af cand.pæd.psych.- sagen. Uddannelsen har siden 1965 være en generalist-psykologuddannelse med de samme fag og de samme eksamenskrav som cand.psych.-uddannelsen. Det ved formanden! Sådant skal det også fortsat være. Formanden hævder, at det ikke kan rummes inden for de skitserede rammer på 3½ år. De fleste lærere vil med de skitserede krav skulle bruge 4 år. Det er vist svært at kalde en 8-årig samlet uddannelse plus mindst to undervisningsårs praksis for en genvej eller for psykolog på den halve tid, som formanden frejdigt påstår i lederen. Hertil må siges, at det faktisk i 40 år har kunnet lade sig gøre inden for 3 år oven i en læreruddannelse, hvilket er stadfæstet i psykologloven fra 1993, der er vedtaget af Folketinget. Indholdet skal selvfølgelig løbende justeres på samme måde som det gælder for cand.psych.-ud- dannelsen. Men rammerne skulle være rigelige, eftersom den skitserede model betyder en udvidelse af rammerne på fra 16 til 33 % (fra 3 år til 3½ eller 4 år). Hvis det skulle være et problem, så må man da være temmelig nervøs for kvaliteten i cand.psych.-uddannelsen, der jo hvis den skal kunne følge med i kvalitet skal udvides til at vare fra 5,8 til 6,6 årsværk. Dette er jo som bekendt ikke sket. I øvrigt ved enhver, at de fire cand.psych.-uddannelser varierer ganske meget i såvel indhold som kvalitet, og at det nok vil være på sin plads at se nærmere på dette problem. Det kan også undre, at Aarhus Universitet selv i 2008 har udarbejdet det aktuelle forslag til en cand.pæd.psych.- uddannelse, hvor der er anvist tilstrækkelige ECT-point, svarende til en cand. psych.-uddannelse. Dette forslag er i øvrigt identisk med et forslag, som Dansk Psykolog Forening selv udarbejdede forud også med de tilstrækkelige ECTpoint. Hvordan kan det så være, at såvel Dansk Psykolog Forening som Aarhus Universitet nu siger noget andet? Er der måske flere hold faglige eksperter på Aarhus Universitet? Læreruddannelsen er tømt for psykologi, hævder formanden uden at komme nærmere ind på dette. Det er jo en temmelig luftig påstand, som fuldstændig savner grundlag i virkeligheden, og det er en kovending fra Dansk Psykolog Forenings egne synspunkter og politik om denne sag. Det ville klæde formanden at erkende, at hun er ude i fagpolitisk ærinde, hvilket jo er helt i orden. Men det er ærgerligt og uhensigtsmæssigt, når det kommer til at rumme for megen faglig utroværdighed. Hertil kommer, at den politiske linje, som formanden udstikker, meget vel risikerer at kaste foreningen ud i en strid mellem de to psykologgrupper, som er omfattet af psykologloven. Det har vi desværre oplevet før 1996, og det har altid medført svækkelse af psykologstanden i Danmark. Til alt held er det Folketinget, som træffer beslutning om, hvilke psykologuddannelser vi skal have i Danmark. Alt tyder på, at det fortsat er et klart politisk ønske, at der skal være læreruddannede psykologer i Danmark, og jeg er overbevist om, at der vil komme løsninger på dette. Det er rigtigt, at folkeskolens behov vejer tungt i denne forbindelse. Det har det faktisk gjort siden Cand.psych.- uddannelsen blev på dette tidspunkt rent faktisk oprettet på baggrund af folkeskolens behov i form af en 3-årig overbyg- DEBATINDLÆG må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. SIDE 22 PSYKOLOG NYT NR

23 DEBAT ning på læreruddannelsen. Da cand. psych.-uddannelsen blev 5-årig i 1960 erne, opstod cand.pæd.psych.-uddannelsen for fortsat at opfylde dette behov. Det har aldrig været tilfældet at de nævnte psykologuddannelser har været specialistuddannelser. I de nævnte debatter med formanden har jeg desværre konstateret en manglende forståelse og interesse for vigtigheden af at udvikle PPR-psykologernes indsats i folkeskolen. Dansk Psykolog Forening har også været totalt fraværende i den aktuelle politiske debat om helhedsskolen mv. Dette gælder ikke Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS, hvor vi har haft og har et fint samarbejde med formand Niels Morre. Jeg har forsøgt at skabe forståelse for, at en meget stor del af PPR-psykologer nes stillinger risikerer at forsvinde og blive overtaget af andre fagpersoner med det resultat, at PPR-psykologstillinger forsvinder. I lederen tilkendegiver formanden igen stor forståelse for, at lærere med særlig uddannelse overtager de vigtige arbejdsopgaver i forbindelse med inklusionen. PPR er Dansk Psykolog Forenings største psykologarbejdsplads med 1200 psykologer. Hvis vi ikke i fællesskab arbejder for at vise i praksis, hvorfor psykologer er nødvendige i inklusionsprocessen, havner vi på samme psykologniveau som alle vore nordiske naboer, hvilket vil sige en halvering af antallet af psykologstillinger. Vi må vise i praksis, at psykologer er den eneste faggruppe, der har uddannelse og kompetence såvel i forhold til det enkelte individ som i forhold til individets fungeren i grupper og inden for systemer. Det er derfor trist at skulle bruge så megen tid på at diskutere indbyrdes om, hvorvidt psykologlovens to psykologuddannelser fortsat skal eksistere. Intern strid vil kun skade psykologfaget, og mens vi diskuterer, kører virkeligheden videre og i nogle tilfælde uden os. Jeg har med de to sidste formænd siden 1996 indgået i et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor det er lykkedes for os helt og aldeles at indkapsle uenighed om psykologuddannelser, så det ikke skader vores øvrige vigtige samarbejde. Det har jeg også lagt op til med den nuværende formand. For megen offentlig intern debat vil ikke kunne undgå at vanskeliggøre dette. Jeg skal derfor opfordre formanden til at komme i arbejdstøjet i forhold til vore vigtige fælles udfordringer og indgå i det tætte samarbejde, som vi har haft med de to tidligere formænd. Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening Kommentar Skal vi for enhver pris indkapsle uenigheder? Det synes jeg ikke. Vi skal selvfølgelig benytte de møder, vi afholder, til at finde fælles holdninger. Man vi skal også stå ved, hvor vi ser forskelligt på tingene. Derfor er Bjarne Nielsens synspunkter velkomne, også i dette åbne forum. Med hensyn til at lytte er det selve essensen, at vi er lydhøre over for hinandens synspunkter. Blot må vi være åbne om meningsforskellene. For medlemmerne har ret til at vide, hvor vi står ikke mindst i en sag, der er så afgørende for faget som denne. Som Bjarne Nielsen ganske rigtigt skriver, har der i mange år eksisteret et fint samarbejde mellem formænd og bestyrelser i Pædagogiske Psykologers Forening og Dansk Psykolog Forening. Det gode samarbejde ses også i kommunerne, hvor psykologer af begge slags arbejder side om side og er værdsat af både brugere og arbejdsgivere. Det er derfor også meningsløst at genoptage en gammel og på alle måder ufrugtbar diskussion om og sammenligning af de to slags psykologer, som allerede eksisterer. Min leder skal bestemt heller ikke læses som en kritik af tidligere uddannelse, der kvalificerede til titlen som psykolog hverken den ene eller den anden slags. Men det, der er afgørende nødvendigt at forholde sig til, er nutiden og fremtiden: Er der fremadrettet brug for en psykologuddannelse, der specifikt bygger på en lærerfaglighed? Og ville en 3½-årig overbygning kvalificere til den fulde bredde, som psykologprofessionen og dermed titlen og autorisationen i dag rummer? Svaret på de spørgsmål er et klart nej. Jeg reagerer i min leder på, at de faglige eksperter udi psykologprofessionen på Aarhus Universitets konkluderer, at det er umuligt at uddanne en psykolog på blot 3½ år. Vi betragter universitetet som en ekspertise, når netop den vurdering skal foretages. PSYKOLOG NYT NR SIDE 23

24 DEBAT Læreruddannelsen giver ikke merit på de universitære psykologiuddannelser netop fordi der i læreruddannelsen ikke er noget, der kvalificerer til at påtage sig professionen som psykolog. Og min påstand om genvej går derfor heller ikke på de otte år, men på de 3½ år fordi man af åbenlyse årsager ikke kan medregne læreruddannelsen og den praktiske erfaring som lærer i uddannelsen som psykolog. Lige så lidt som man ville kunne medregne et forudgående uddannelses- og praksisforløb for en sygeplejerske eller jurist. Niveauet for de afsluttende kandidater er det samme, nuvel. Men indholdet er væsensforskelligt og det er det, som er det afgørende, når kvaliteten for modtagerne af psykologernes ydelser skal sikres. I dag står vi i et markant ændret landskab i forhold til tidligere, hvor psykologuddannelserne så tilsvarende anderledes ud. Det gælder både skolepolitisk, hvor fokus på specialundervisning er afløst af en inklusionsdagsorden, med hensyn til arbejdsformer i PPR-feltet, hvor psykologer i dag løser de samme opgaver uanset oprindelig baggrund, og det gælder professionen som psykolog, der i dag rummer et langt bredere videnskabeligt felt og derfor også en langt bredere opgaveportefølje, som de nye kandidater skal være rustet til at tilegne sig specifikke kompetencer over for. Autorisationen giver adgang til at udøve psykologprofessionen på et højt niveau i alle typer erhverv, offentlige, liberale og private, og inden for et nærmest grænseløst felt af opgavetyper, både kliniske og organisatoriske. Min leder skal læses som en manifest udmelding om, at vi som psykologer ikke må slække på kravene til, hvad titlen dækker over. Behovet for fortsat at tilbyde psykologisk viden i folkeskolen, og nu endnu mere end hidtil, er indlysende. PPR dækker dog efterhånden reelt mange andre områder end folkeskolen. En udvikling, der til fordel for både børn og familier heldigvis kun forstærkes. Udfordringerne bredes mere og mere ud og omhandler jo ikke alene og specifikt barnets deltagelse i almenundervisningen, men også barnets udvikling og trivsel i alle de andre sammenhænge, som det indgår i. Derfor er kravet stigende til psykologernes kvalifikationer som psykologer med den fulde faglige bredde. Hvis KL, Danmarks Lærerforening og Pædagogiske Psykologers Forening i tæt alliance har grunde til at ønske sig læreruddannede konsulenter til de mere undervisningstekniske dele af inklusionsopgaven i PPR-regi, skal vi ikke være bange for en sådan mulighed, men indgå fredsommeligt i et tværfagligt samarbejde. Behovet er til at overse, som en forsker i inklusionen også for nylig udtaler til Berlingske for kompetencerne til at løse opgaven i PPR er der allerede, om end rammerne halter gevaldigt. Men de bagvedliggende politiske motiver er jo en anden sag, og som sådan forstås ønsket om nye uddannelsesmuligheder for lærerne udmærket som et helt berettiget initiativ. Hvad så med vores job? spørges der. Mit svar er, at jeg ville være helt anderledes urolig for jobsituationen, hvis man ikke i fremtiden kunne stole på, at en psykolog er en psykolog. Vores anseelse, vores anvendelse og dermed også beskæftigelse såvel som professionens udvikling afhænger afgørende af, at modtagerne af vores ydelser modtager kvalitet. Dét er vores adelsmærke, og dét er vores fundament. Lad os holde fast her. Og så i øvrigt stole på, at Aarhus Universitet har gode grunde til at sige nej til en uddannelse, universitetet hellere end gerne ville have haft, hvis den havde kunnet etableres på fagligt forsvarlige vilkår. Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening SIDE 24 PSYKOLOG NYT NR

25 DEBAT Psykolog i mesterlære Imit speciale fra 2012 lyder den indledende sætning: Denne afhandling er mit sidste skridt på vejen inden det første møde med praksis, hvorfor det ligger mig på hjertet at skrive et speciale, der kan belyse og udfordre dette praksismøde. Centralt for mit speciale var læring. Mere specifikt hvordan novicen bevæger sig fra en teoretisk dybdegående viden til anvendelig meningsfuld praksis. Som novice inden for feltet har jeg begrænsede kort på hånden for at gøre mig attraktiv på jobmarkedet. Jeg kan kun i et vist omfang stille mig kritisk over for, hvilket job jeg får, hvorfor det kan blive svært at imødekomme de optimale betingelser for læring i praksis. Jeg synes, det er væsentligt at have for øje, hvordan jeg som nyuddannet sikrer mig trygge og positivt udviklende rammer for min læring i praksis. På nuværende tidspunkt befinder jeg mig i en praksiskandidatstilling i en psykologpraksis i Aalborg. Praksiskandidatordningen har i den sidste tid været genstand for tiltagende debat. Kravet om ansættelsesforhold fra august 2013 sætter, for mig at se, spørgsmålstegn ved mange af de nuværende praksiskandidatstillingers overlevelse. Jeg finder det aktuelt at se nærmere på denne stillingstypes betydning for den nyuddannede. Dette skyldes, at det er en af de få uddannelsesstillinger mod autorisa tion, der netop har blik for den nyuddannedes behov i mødet med praksis. Jeg mener, at praksiskandidatordningen har grundlag for at give frugtbare betingelser for læring i praksis for novicen. I mit speciale var et af de centrale læringsperspektiver mesterlæren, som den er udlagt af Nielsen og Kvale (1999/2003). Praksiskandidatordningen er en ordning, der er noget af det nærmeste, vi kommer et sådan mesterlæreforløb for psykologer. Det er et forløb, hvor novicen lærer at være psykolog ved at se en erfaren psykolog mestre fagets færdigheder og ved dagligt at deltage i og reflektere over praksis. På den ene side har novicen stort ansvar og høj grad af selvstændighed, og på samme tid er der en erfaren psykolog, der stiller sig til rådighed for at samarbejde om ansvaret og udfordringer ved samme. Jeg er bevidst om, at dette inkluderer overvejelser om mesterens rolle og betydning. Det er væsentligt at stille sig spørgende til kvaliteten af den direkte og indirekte supervision, der gives i praksis, da det er en af de primære kilder til læring. Som nyuddannet er løbende kvalificeret faglig sparring afgørende for udviklingen. Egen terapeutisk udvikling samt evnen til refleksion opbygges igennem supervisionen, ved at supervisor vedholdende understøtter og forsigtigt udfordrer novicens refleksioner og brug af egne fornemmelser i terapien. Som udgangspunkt mener jeg, at de få uddannelsesstillinger mod autorisation, der er, bør bevares. Vi har brug for uddannelsesstillinger, hvor vi i en tryg og velstruktureret kontekst kan udfolde vores kompetencer og udfordre den viden, vi har opnået igennem universitetet. Mit ønske med indlægget er, at inspirere til yderligere overvejelser om vigtigheden af uddannelsesstillinger samt skabe refleksion om fremtidige betingelser for uddannelsesstillinger. Dem håber jeg vi kommer til at se flere af i de kommende år. Stine Steen Høgenhaug, praksiskandidat PSYKOLOG NYT NR SIDE 25

26 ANMELDELSE Anerkendende følgeskab Endelig en bog om, hvordan man som medarbejder kan give godt følgeskab og bidrage til at skabe stærke organisationer H vad er følgeskab? Mens der findes mange bud på, hvad god ledelse er, så er følgeskab et begreb, der stort set er fraværdende inden for dansk organisations- og ledelseslitteratur. Det råder Maja Loua Haslebo og Magnus Harald Haslebo nu bod på med den første bog på dansk om emnet. I de fleste organisationer er der et så stærkt fokus på at udvikle gode ledere, at ansvaret for god ledelse og organisatorisk succes placeres hos lederne alene. Men ledere kan ikke lede alene. Ledere er afhængige af at have medarbejdere, der ønsker at følge dem og bidrage til at skabe god ledelse. Forfatternes definition på følgeskab er det, medarbejdere gør, når de samarbejder med deres ledere på nyttige måder og bidrager aktivt til organisationens succes og udvikling. Følgeskab er den anden side af ledelse og de to er hinandens nødvendige forudsætninger, hvis det skal gå godt for organisationen. Hvad er så godt følgeskab? Forfatternes bud er, at godt følgeskab er anerkendende følgeskab. Bogen tager således afsæt i det anerkendende tankegods og sætter fokus på, hvordan medarbejdere kan bidrage nyttigt gennem den anerkendende tilgang. I hvert kapitel gøres op med en klassisk myte, som eksisterer på de fleste arbejdspladser. Myter, som står i vejen for medarbejdernes mulighed for at bidrage aktivt og for deres egen trivsel og arbejdsglæde. Det er blandt andet myten om den udnyttende ledelse, myten om, hvordan man som medarbejder kun er en lille og ubetydelig brik i det store spil, og myten om ærlighed som altid værende godt og på sin plads. Det er let genkendelige forestillinger, der her bliver vendt på hovedet, så alternative og mere nyttige forståelser og handlemuligheder bliver mulige. Sidste kapitel uddyber nogle grundantagelser inden for anerkendende teori. Det beskrives, hvordan man i den anerkendende tilgang tror på, at vi skaber virkeligheden gennem vores kommunikation, at alle har en god grund til at gøre det, de gør, set ud fra deres perspektiv, og at alle ønsker at bidrage. Der lægges desuden vægt på, at man som medarbejder både har rettigheder og pligter. Især forpligtigelsen til at tænke anerkendende om kolleger, ledere og kunder og til at bidrage aktivt til organisationens kerneopgave fremhæves. En nyttig bog Bogen er skrevet til medarbejdere, uanset job, fag og uddannelsesmæssige baggrund, der ønsker at bidrage til at skabe sunde organisationer. Derfor er der valgt et letlæseligt, ikke-akade misk sprog med en direkte tone, der til tider er ganske provokerende, når man som læser udfordres på sine ikke altid helt så anerkendende antagelser om sig selv og andre. Bogen er meget praktisk orienteret med ideer til anerkendende spørgsmål, man kan stille sig selv og kolleger, konkrete huskelister mv. Der er en del gentagelser, hvilket er godt for medarbejdere, der første gang beskæftiger sig med de anerkendende tanker, som ofte sætter vores almindelige kausalitetsforståelse på hovedet og insisterer på, at man altid har et valg og et ansvar for egne tanker, handlinger og talehandlinger. Som organisationspsykolog og -konsulent vil jeg anbefale bogen som yderst relevant læsning og et godt værktøj til at skabe samarbejde og dialog med dem, man skal hjælpe. Bogen kan klæde én på til at støtte medarbejdere i selv at tage ansvar for deres arbejdsliv, trivsel og organisatoriske succes og kan give inspiration til udvikling af processer med fokus på anerkendende følgeskab. Internt i organisationer vil bogen være en stor hjælp til at sætte gang i den fælles dialog mellem ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere om, hvordan man i fællesskab kan skabe resultater, arbejdsglæde og trivsel. Line Pfeiffer Jørgensen Holter BOGDATA Maja Loua Haslebo & Magnus Harald Haslebo: Anerkendende følgeskab Når organisationer lykkes. Dansk Psykologisk forlag, sider. SIDE 26 PSYKOLOG NYT NR

27 DM i golf for psykologer 2013 HJÆlP Mig Med at Velkommen til det uofficielle DM i golf for psy ko loger Hedeland Golfklub, lørdag 17. august 2013 stoppe For at deltage skal du være medlem af Dansk Psykolog Forening og DGU med et max. handicap på 48. Turneringen afvikles som almindelig stableford match. Vold Mod BØrn Tid og sted: Mødetid: 17. august 2013 kl. 10. Det første hold slår ud kl. 11. Sted: Hedeland Golfklub, Stærkendevej 232 A, 2640 Hedehusene. Se Pris for deltagelse: Pris: 800 kr. dækker greenfee, startpakke, præmier, forplejning før og under turneringen samt afsluttende middag i klubhuset. Tilmelding og info: Tilmelding efter først til mølle-princippet og senest 12. juli 2013 til: Kirsten Møller, [email protected] Du bedes oplyse navn, adresse, tlf.nr., , hjemklub, DGU-nummer samt aktuelt handicap. Senest en uge før turneringen modtager du yderligere oplysning og program for dagen. km Mød os på facebook Foto: Jakob Skov Øllgård/Red Barnet Nu LikEs Meld dig som indsamler søndag den 1. september. Dansk Psykolog Forening Synes du godt om vores Facebookside? Sms TilMeld til alm. sms-takst redbarnet.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 27

28 RUBRIKANNONCER Kursus: Compassion Focused Trauma Treatment med Dr. Deborah Lee, UK d november 2013 i Aarhus Shame-based trauma memories are highly distressing and disturbing for most people. High levels of self-criticism appear to maintain the sense of current psychological threat. The personal meaning conveyed in the fragmented images and flashbacks is often painful, condemning and shaming. Lokaleleje i Aarhus største klinikfælleskab Nyistandsatte, skønne lokaler på bedste placering i Aarhus ved åen foran Magasin og i latinerkvarteret på Rosensgade. Samt placering på hjemmeside, der ligger i top på Google kr./t. eller 3900 kr./mdr. inkl. alle udgifter (møbler, internet, print, kopi, kaffe/te, rengøring mm.) Skriv til psykolog Stine Venge på [email protected], eller ring København Centrum Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge. Ring , eller se: This 2 day workshop will introduce the use of Compassion Focused Therapy (Paul Gilbert (2009): The Compassionate Mind) as a way to work with the affect of shame especially in the context of shame based flashbacks and trauma experiences. The workshop will explore the theoretical and practical understanding of using compassionate images to work with these flashbacks in order to enhance feelings of self soothing, safeness in the memories and reduce self critical maintenance cycles. Dr Deborah Lee is a Consultant Clinical Psychologist, Head of Berkshire Traumatic Stress Service and South Central Veterans Service. She is also an honorary Senior Lecturer at University College London. Dr Lee has worked in the field of trauma for 20 years and specialises in the treatment of PTSD and complex Trauma. Tid og sted: Mandag og tirsdag november 2013 i Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4., 8000 Aarhus C. Deltagergebyr: Medlemmer af DPSP kr. 2700, andre akademikere kr EAN-fakturering er ikke mulig. Meritering: Kurset forventes godkendt under Specialistuddannelsen i psykoterapi med voksne, specialiseringsmodulet, Anden teoretisk referenceramme (12 timer). For yderligere oplysninger og tilmelding til kurset: Se Arrangører: DPSP-Fyn v/ Malene Hinrichsen ( ), Tina Malchow- Møller, Lykke Birkeland og Henriette Rønhof Sloth. Kursus i Sorg ved Mai-Britt Guldin, cand.psych., ph.d., specialist i Psykoterapi DGI-byen den 31. oktober samt 1. november Pris kr Vi er nu tættere på at begribe, hvordan sorg kommer til udtryk og dens påvirkning på menneskelivet. Behandlingsmetoder og strategier i sorgintervention har udviklet sig væsentligt. Flere af kernepunkterne i intervention er blevet vendt på hovedet i forhold til dét, man tidligere troede var helende. Fx hvorvidt forløsning af sorgens følelser er nødvendig for heling og tilpasning til tabet. Kurset er ikke udtryk for nogen bestemt teoretisk tilgang, det følger de tematikker, der fremkommer, når man tager sorgen i behandling, og vi stiller os selv det grundlæggende spørgsmål: Hvilken behandling er relevant, for at hjælpe et sørgende menneske? Underviseren: Mai-Britt Guldin er cand.psych., ph.d., specialist i Psykoterapi. Til dagligt arbejder Mai-Britt som klinisk psykolog på Aarhus Universitetshospital og som postdoc forsker på Aarhus Universitet. Hun har mere end 10 års erfaring med sorgintervention og har publiceret en række artikler og bogkapitler inden for området. Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under Generel klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område 6 timer, Intervention i det kliniske arbejde (sundhedspsykologi) 6 timer samt Psykotraumatologisk teori; hovedområde/paradigmer 12 timer. Tilmelding via kredsens hjemmeside på hvor den fulde annonce også kan ses. Spørgsmål kan rettes til Louise Svendsen, [email protected] Supervisionsgrupper Jeg opretter igen supervisionsgrupper med start til efteråret. En mhp. autorisation og en mhp. specialistgodkendelse. Hvis du mangler 'live-supervision'', så er det også en mulighed. Supervisionen finder sted i indre by, København, og foregår på psykodynamisk grundlag. Psykolog Centret Herning søger psykolog til klinikfællesskab Klinikfællesskabet inkluderer bl.a. : Intern supervision Kollegiale aktiviteter Stabilt klientgrundlag Diverse testmaterialer m.v. Sekretærfunktion Bogholderi/regnskab Juridisk er vi konstrueret som enkeltmandsfirmaer med lokale- og kontorfællesskab. Fællesudgifterne andrager for tiden ca. kr ,00 pr. måned, hvilket inkluderer husleje, lys og varme, rengøring, telefon og andre kontorudgifter samt sekretærfunktion. Ved indtræden skal endvidere betales et engangsbeløb, som giver medejerskab af fælles faciliteter. Vi flytter i helt nye lokaler pr. 1/ Se i øvrigt vores hjemmeside: For yderligere information kan du ringe direkte til vores sekretær Lisbeth eller kontakte os pr. mail: [email protected]. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og senest d. 10. juni Psykolog Centret Herning Bredgade 6, 3. th., 7400 Herning Tlf SIDE 28 PSYKOLOG NYT NR

29 RUBRIKANNONCER speci alpsy Kolog invitation Konference 27. august 2013 i Middelfart Kliniklokale i Roskilde Beliggende centralt. Lyst, nyt og møbleret. Fællesfaciliteter: Møderum, venteværelse, køkken, gårdmiljø og internet. Handicapvenlig og ikke-ryger. Aut. Psykolog Niels Bagge Ringstedgade 10, Roskilde [email protected] tlf Kursus- og bosted til salg Yderligere oplysninger se: Supervision af andre faggrupper 2: Metodisk og dialogisk fokus for din praksis Mandag 30. september tirsdag 1. oktober 2013 i Kolding V. Benedicte Schilling, cand. psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi Formål: Det centrale formål med kurset er at bibringe kursisterne nødvendige værktøjer til at gennemføre og kvalificere eget supervisionsarbejdet i de kontekster, som de hver især arbejder i med udgangspunkt i viden om og forståelse af andre faggrupper, som de typisk skal supervisere. Det næste formål med kurset er at bibringe kursisterne praktiske værktøjer til at reflektere over og udvikle fortløbende på egen supervisionskompetence. Bemærk: Kurset forudsætter gennemført deltagelse på kursus Supervision af andre faggrupper 1 med Benedicte Schilling, sådan at vi har en fælles sproglig referenceramme. Tid og Sted: Kolding Sygehus, Skovvangen 6, 6000 Kolding. 30. september 1. oktober 2013, begge dage kl Vi begynder til tiden, der er morgenbrød og kaffe/te fra kl hver dag. Tilmelding og betaling: Pris: kr inkl. moms. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Du vil modtage kvittering og kursusbevis på kurset. Tilmeldingsfrist d. 26 august Begrænset deltagerantal. Kurset er forhåndsgodkendt af Dansk Psykolog Forening med 12 timer som del af alle specialistuddannelser. Kursus nr Yderligere oplysninger kan ses på kredsens hjemmeside på Specialpsykologen er ny medspiller i regionspsykiatrien. Hvad betyder det for behandlingen? Og for patienten? Mere information og tilmelding specialpsykolog PSYKOLOG NYT NR SIDE 29

30 RUBRIKANNONCER gentager succesen med Lederskabets paradokser (del I) 2 dages workshop/specialistgodkendt kursus med erhvervspsykolog & forsker Lotte Lüscher, Clavis Erhvervspsykologi 31. oktober og 1. november 2013 kl i København (OBS! NYE DATOER) Som organisationspsykologer arbejder vi ofte med ledelsesudvikling. Ledere, som ønsker at blive dygtigere til coaching, samarbejde, teamudvikling osv. Vi underviser og udvikler ledere til at blive dygtige. Men hvilket ledelsesbegreb opererer vi selv ud fra? Hvad skal en dygtig leder kunne? Formål med workshoppen er: At introducere dig til paradoksledelse som teoretiske ramme og begreb At bearbejde begrebet ved at bruge dig selv som eksempel At give dig mulighed for at bruge nogle af de redskaber, der er relevante for at arbejde med paradoksledelse som redskab At give dig eksempler på, hvordan der kan arbejdes med paradoksledelse i organisations- og ledelsesudvikling At gøre dig bekendt med værktøjet MPI (management of Paradox Indicator) som måleværktøj som afsæt til at arbejde med ledelse) Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med den nye viden om lederskabets paradokser og få praktisk erfaring med, hvordan vi som arbejds- og organisationspsykologer kan hjælpe med at håndtere dette. Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i arbejds- og organisationspsykologi. Tid: 31. oktober og 1. november 2013 kl Sted: Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 København S Tilmelding og yderligere oplysninger: 1-årig uddannelse i kognitiv terapi for læger og psykologer Uddannelsesforløb starter i august og består af 44 timers undervisning og 39 timers gruppesupervision. Program: Workshop 1 og 2: Kognitiv terapi teori, metode og teknikker Workshop 3: Depression Workshop 4: Angst Workshop 5: Personlighedsforstyrrelser Workshop 6: Misbrug og dobbeltdiagnose Workshop 7: Psykoser Workshop 8: Kognitiv miljøterapi Alle workshops indeholder oplæg og diskussioner om assessment, evidens, kognitive modeller og metoder. Uddannelsen opfylder krav til psykiatrisk speciallæge uddannelser og søges godkendt i Dansk Psykologforening indenfor anden teoretisk referenceramme ( ). Samlet pris med forplejning: Kr Sted: Klinik for Kognitiv Terapi. PC Sct. Hans. Roskilde. Tilmelding: senest d. 5. august Læs mere på PC Sct Hans, afd. M s, hjemmeside eller ring på Lederskabets paradokser del II Management of Paradox Indicator 2 dages Certificeringskursus i ledelsesværktøjet MPI med erhvervspsykolog og forsker Lotte Lüscher den 15. november og 13. december 2013 kl. 9-16, København I forlængelse af kurset om paradoksledelse del I i Organisationspsykologisk selskab tilbydes deltagerne nu ved Lotte Lüscher at gennemføre certificering i MPI et værktøj til at udvikle ledere og lederteam i virksomheden. Hvad er MPI? MPI er et værktøj til at arbejde med nogle af de ledelsesmæssige paradokser, som kan være hensigtsmæssige at forholde sig til i ledergrupper. God ledelse er et spørgsmål om at implementere den strategi, som virksomheden arbejder efter. MPI giver mulighed for at ledelser og ledergrupper kan tage afsæt i en fælles forståelse for: 1. Hvor virksomheden skal lægge sit ledelsesfokus i den kommende tid. 2. Hvilke lederprofiler, der er i en ledergruppe. 3. Hvordan lederens omgivelser oplever den aktuelle ledelse, der bedrives i organisationen. 4. Hvilke ændringer der med fordel kan introduceres i ledelsesindsatsen. 5. Hvad ændret ledelsesmæssigt fokus vil sige omsat til konkrete ledelsesmæssige tiltag. 6. En forståelse som ledelse, som implementering af en virksomheds strategi, der løbende ændrer sig, og som derfor også må tilpasses løbende. En certificering i MPI giver dig adgang til at blive oprettet som konsulent og gennemføre tests med dine kunder, som kan danne udgangspunkt for udvikling af ledere og lederteam. Testen koster 500 kr. pr. test-respondent, og resultatet kan man selv hente, printe eller sende videre til kunden. Tid: 15. november og 13. december kl Sted: Dansk psykolog Forening, Stockholmsgade 21, 2100 København Ø. Antal deltagere: Minimum 12. Tilmelding, priser og yderligere oplysninger: på SIDE 30 PSYKOLOG NYT NR

31 RUBRIKANNONCER NARRATIVE PERSPEKTIVER TLF Hvad er Narrativ Supervision? - problemet driller opgaven Workshop 2 dage 4 & 5 September 2013 København Pris: 3.200,- I Narrativ supervision er der ikke tale om et identitetsprojekt, men rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven for den professionelle - blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - og supervisandens professionelle virke i sagen. Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation Forløb 13 dage Start 20 Sept Kbh Pris: ,- Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire, udvikling af konkrete anvendelige færdigheder: narrativ lytning og spørgsmåls produktion. Bevidning og leg med forskellige team reflektions former. Rabat ved 2 fra samme arbejdsplads. Narrative Børnegrupper - når børn ved noget om sig selv og hinanden Workshop 3 dage 2, 3 & 4 Okt København Pris: 4.900,- Børnegrupper, bevægelser og tegninger, vigtige betydn. andre, færdigheder, mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg, tegninger og figurer i gruppearbejdet. Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph Workshop Stephen Madigan Underviser fra Vancouver Workshop 2 dage 8 & 9 April 2014 København Pris 3700,- Workshop i den narrative Old school praksis. Grundigt arbejde med pers. relation til sig selv, egne ideer om sig selv og stor opmærksomhed på spørgsmåls oprindelse, formål og effekt. Fokus på den moderne magt og hvordan den spiller ind på terapeutens sprog. Underviser: Stephen Madigan er du ledig? 6 ugers gratis opkvalificering for ledige psykologer Kurserne er gratis hvis du er i A-kasse og i første ledighedsperiode. Der kan tillige søges om kørselsgodtgørelse. Aktuelt for psykologer (start den 2/9): At arbejde som psykolog et praksisnært kursus for ledige psykologer Gennem teorioplæg, demonstrationer og øvelser tilegner du dig viden og færdigheder indenfor den kognitive adfærdsterapi. Følgende områder vil være i fokus: Depression Angst Misbrug Personlighedsforstyrrelser Spiseforstyrrelser Skizofreni 3. bølge/nyere retninger Etniske minoriteter Psykologiske undersøgelser Kognitiv supervision Opbygning af terapiforløb Strukturen i sessionerne Caseformulering Samtalen Arbejde med adfærd Arbejde med tanker Arbejde med bagvedliggende problematikker Hjemmeopgaver Arbejde som terapeut KURSER + EFTERUDDANNELSER Kursusansvarlig og underviser: Underviser: Underviser: ANVENDELSE AF EXNER RORSCHACH SYSTEM I - II - III Modul I (3 dage) - Start 26/9. Modul II (5 dage) - start 31/10. Modul III (2 dage) - start 12/11. Kurset er identisk med tilsvarende kursus i Dansk Psykologforenings regi. WISC-III - WISC-IV 1 dag. Start den 22/11. TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST 3 dage. Start den 29/10. ASPEKTER VED UNDERSØGELSE AF FORÆLDREKOMPETENCE 2 dage. Start den 24/9. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København. Arrangeret af Folkeuniversitetet i Aalborg. Kurserne afholdes centralt i Aalborg og er inkl. materialer og fuld forplejning. + kurser i bl.a. ACT - Mindfulness - Flow - Daniel Sterns teori - Positiv psykologi - Neuropsykologi - Miljøterapi Tilmelding og mere information ved: Folkeuniversitetet tlf Peter Nattestad cand.psych.aut. 15 år med kognitiv adfærdsterapi: foredrag, kurser, supervision og terapi i grupper og individuelt. 10 år som ekstern lektor i kognitiv psykologi på psykologistudiet, Københavns universitet. Linda Burlan Sørensen cand.psych.aut. Terapi unge og voksne, par og grupper, undervisning, foredrag og supervision. Særligt interesseret i depression, eksistentielle problemstillinger og positiv terapi. Se mere på eller ring på tlf Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi og kurser på et kognitivt psykologisk grundlag. Alle underviserne er specialiseret i deres undervisnings - område og har en bred teoretisk og praktisk erfaring indenfor det psykologfaglige felt. Nørre Farimagsgade 45, Kbh K tlf.: Kamilla Lange cand.psych.aut. Forfatter, terapi for unge og voksne, par og gruppe, undervisning, foredrag og supervision. Særligt interesseret i vægttabsproblematik - ker, mindfulness og personlig udvikling. PSYKOLOG NYT NR SIDE 31

32 STILLINGSANNONCER Kompleksitet, Organisationspsykologi og Ko-kreativitet (KOK5) Ambitiøs, multiteoretisk toårig konsulentuddannelse. Uddannelsen tæller som et helt grundstammeforløb i specialistuddannelsen for organisationspsykologer. Oplever du, at kompleksiteten i opgaverne stiger? Drømmer du om en teoretisk velbegrundet konsulentpraksis i forhold til organisatorisk kompleksitet? Længes du efter mindre fokus på dine præstationer og mere fokus på samskabelse af resultater? Leder du efter en uddannelse, der hjælper dig til at blive den konsulent du gerne vil være? Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, så er KOK 5 noget for dig Målgruppe: Psykologer, organisationskonsulenter, udviklingskonsulenter, HR partnere og ledere der opererer i komplekse organisationer. Forløb: To årig uddannelse med opstart i Januar 14 med 24 undervisningsdage, individuelle vejledninger, læsegrupper og hjemmeopgaver. Undervisere: Mette Amtoft (cand.psych., specialist og supervisor) og Arne Vestergaard (cand.psych., specialist, supervisor og Ph.d.). Pris: Kr pr. år, inkl. materialer, ophold og forplejning Læs mere: eller tlf eller tlf Kursus om INKLUSION AF BØRN med autisme i folkeskolen 24. og 25. september 2013 i Center for Autisme Få redskaber til en vellykket inklusion, således at elever med autismespektrumsforstyrrelse bedre kan opnå faglig, social og personlig udvikling i folkeskolen Tilmelding og mere information findes på årig uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for læger og psykologer inden for voksen-området Intensivt Internat med mulighed for fordybelse Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi / Stressreduktion Kreta Danmark. Mindfulness-træneruddannelse, trin 1, 2 og 3 Eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness? (Trinene kan tages uafhængigt af hinanden) Kognitiv Center Fyn udbyder for 10. år kurser i Mindfulness baseret kognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen og Peter Hørslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersen for psykologer, læger og tværfagligt sundhedspersonale. Kreta Trin 1: 3-10/ Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv. Trin 2: 1-8/ Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1. Kerteminde Trin 1 B (4 dage): 19-20/ / Trin 1 A: 8-9/ / Trin 2 B (5 dg): 17-18/ / Trin 2 A: 26-27/ / TRIN 3 Fyn Trin 3 (4 dage) 7 10/ Start d. 10. januar 2014 Se under kurser for professionelle for datoer og pris. Vesterbro torv 1b. 1. sal 8000 Århus C. Tlf For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure: se eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, onsdag og fredag kl eller [email protected].! SIDE 32 PSYKOLOG NYT NR

33 STILLINGSANNONCER Når du søger job Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn i nyt job, beder vi dig skrive til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via tlf eller på [email protected]. Specialpsykologer Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge dette, hvis der er tvivl. Offentlig ansættelse: Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger, følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten eller Dansk Psykolog Forening på [email protected]. Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for forhandlingen. Se i øvrigt for yderligere oplysning og vejledning. Privat ansættelse: Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den enkelte ansatte selv. På findes vores lønstatistik for privatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til [email protected]. Praksiskandidatstillinger: Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling, og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis er. Her rådgiver vi ikke. Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening for råd og vejledning, tlf , [email protected]. Eller brug vores hjemmeside Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland søger tre specialpsykologer, eller snarest herefter, 37 timer pr. uge til følgende afsnit Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik - Holbæk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik 1 - Roskilde Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 (døgnafsnit) Roskilde Regionens generelle funktionsbeskrivelse, kan rekvireres på Vi søger specialpsykologer, der vil og kan indgå i arbejdet med gedigen faglighed, personlighedsmæssigt mod, nysgerrighed, engagement og interesse i at bidrage med specialpsykolog viden og kompetence, i det børne- og ungdomspsykiatriske felt. Der henvises til nærmere beskrivelse af, hvilke særlige områder der vil blive fokuseret på i forhold til specialpsykolog-funktionen i de respektive enheder. Afdeling for Børne - og Ungdomspsykiatri, Region Sjælland har hoved- og regionsfunktioner indenfor specialet, prioriterer forskning og udvikling, og er i et udviklende samarbejde med regionens 17 kommuner. Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland har siden august 2008 været én samlet afdeling med afdelingsledelse og ledelsessekretariat i Roskilde. Der er i alt 275 medarbejdere. Afdelingen består af syv kliniske afsnit og har et patientgrundlag på børn og unge. De enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Ansøgningsfrist Se det fulde stillingsopslag på Job og karriere, quicknr PSYKOLOG NYT NR SIDE 33

34 STILLINGSANNONCER Ishøj Kommune Mød os på Stillinger Psykologer søges ved PPR Center Ishøj/Vallensbæk Der opslås en fast stilling 25 timer/uge samt et barselvikariat 30 timer/uge ved PPR Center Ishøj/ Vallensbæk. Begge stillinger er til besættelse fra den 1. august 2013, mens barselsvikariatet løber frem til den 31. december 2013 med mulighed for forlængelse. I den faste stilling vil du fortrinsvis være tilknyttet en almindelig folkeskole i Ishøj Kommune, hvor der samtidigt er gruppeordninger for børn med svære kognitive vanskeligheder, autisme og ADHD. I barselsvikariatet vil du primært være tilknyttet en større folkeskole i Vallensbæk Kommune. Se hele opslaget på Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge Interesserer du dig du dig for at arbejde med mennesker med personlighedsforstyrrelser? Vil du være med til at præge udviklingen i et dynamisk og ungt team? Børn og unge PSykolog til PPr og SPecialPædagogik PPr og Specialpædagogik, Børn og Unge, aarhus kommune, søger to psykologer med tiltrædelse henholdsvis den 1. august 2013 og den 1. september 2013 (en fast stilling og et vikariat med udløb den 31. juli 2014). Se det fulde stillingsopslag på yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til PPrleder Jette nissen, tlf , eller PPr-leder Tove Sørensen, tlf Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse. Ansøgning sendes til PPr og Specialpædagogik, grøndalsvej 2, Postboks 4069, 8260 Viby J, att. Thomas romby eller pr. til: [email protected] ansøgningsfrist: Fredag den 28. juni 2013, kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 4. juli Regionspsykiatri Horsens søger en erfaren psykolog til at varetage opgaver som behandling af mennesker med en personlighedsforstyrrelse samt supervision af afdelingspersonale i fht. selvskadende patienter. Se venligst hele jobopslaget på Vær med til at gøre en forskel AArhuS.Dk/JoB SIDE 34 PSYKOLOG NYT NR

35 INDMELDTE OG NYT JOB Indmeldte Sara Baungaard Bjerg Benjamin Borchorst Josef Brattstróm Dunja Sønderkjær Christensen Louise Christensen Helene Zacher Christiansen Sarah Danielsen Cand.psych. Hildur Finnbogadóttir Nina Helene Gabel-Jørgensen Louise Capion Hansen Christine Almut Hochfeld Elena Hoebeke Kamilla Kisbye Hanne Lie Kjærstad Christiane Larsen Christine Camille Lund Nina Gravgaard Marschall Signe Sofie Nielsen Michael Maxen Pedersen Anne Katrine Hartmann Poulsen Priti Rastogi Aviag Kleist Sethsen Henriette Brockdorff Stadsgaard Rikke Louise Therkelsen Katrine Thomsen Nyt job Offentlig ansættelse Cand.psych. Emilie Tang Kirk Fønix, Roskilde Kommune Pr Cand.psych. Ane-Kristine West Klemmensen Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstaden Pr Cand.psych. Nanna Kristensen HR & Kvalitet Glostrup Hospital Pr Cand.psych. Karen Skovgaard Kvarning PPR, Herning Kommune Pr Cand.psych. Kristina Holm Nørgard PPR, Allerød Kommune Pr Cand.psych. Anders Degn Pedersen Vejlefjord Neurocenter Pr Cand.psych. Andrea Svendsen-Tune Psykoterapeutisk Center Stolpegård Region Hovedstaden Pr Privat ansættelse Cand.psych. Jane Reimann OK Fonden (OK-Huset Horsens) Pr Cand.psych. Turi Ejerbo Frederiksen Quick Care Pr Selvstændig virksomhed Cand.psych. Maria Andersen Psykologerne Østerbrogade 62, København Ø. Pr Cand.psych. Heidi Foldager Psykolog Heidi Foldager Bjerreager Vejle Pr Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf Telefax Mail: Web: Mandag-torsdag kl Fredag kl Direktør Marie Zelander Aarhus-kontoret Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C Tlf Fax BESTYRELSE Formand: Cand.psych. Eva Secher Mathiasen [email protected] Tlf Cand.psych. Lotte Ahrensbach [email protected] Tlf Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen [email protected] Tlf Cand.pæd.psych. Rikke Halse [email protected] Tlf Cand.psych. Arne Grønborg Johansen [email protected] Tlf Cand.psych. Rie Rasmussen [email protected] Tlf Cand.psych. Henriette Palner Stick [email protected] Tlf Cand.psych. Anne Merete Strømming [email protected] Tlf Cand.psych. Claus Wennermark [email protected] Tlf Studenterrepræsentanter: Malene Hollmann [email protected] Tlf Karen Vedel Nielsen [email protected] Tlf ETIKNÆVN Formand: Lisbeth Sten Jensen Næstformand: Jytte Gandløse Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist Permin Suppleanter: Marius Kristensen. Mette Bentzen Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl på eller mail: [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 35

36 2008 Super Duper Publications 2012 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Social Emotional Evaluation Vurdering af sociale færdigheder SEE NYHED! Sorteret Magasinpost SMP Sociale færdigheder er alfa og omega i børns hverdag. Denne test vurderer disse færdigheder fra tre sider barnets, forældrenes og skolens. HVAD VURDERER SEE? Social Emotionel Evaluering (SEE) er en standardiseret test, som har til formål at evaluere aspekter af social og emotionel forståelse. De evner og færdigheder, der undersøges, hører til de funktioner, som indgår i begrebet socio-emotionel kompetence. SEE vurderer både impressive og ekspressive aspekter af de socio-emotionelle funktioner, der er nødvendige for at kunne interagere positivt med andre. HVEM ER MÅLGRUPPEN? SEE kan bruges i aldersgruppen 6-12 år, og den er ideel til at identificere sociale og følelsesmæssige dysfunktioner hos børn; herunder børn med autisme spektrum forstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og forskellige adfærdsforstyrrelser. INDHOLD PÅ DANSK Stimulusmaterialet består af nutidige tegninger, der viser både børn og voksne med almindelige følelsesmæssige reaktioner og i typiske sociale situationer, børn ofte møder. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Du skal Der hører Time to clean rydde op på dit your værelse. room! I m not doing it! desuden en cd med dialog til scenarierne til de to sidste delprøver for at sikre, at de auditive stimuli administreres konsistent. Det hele er på dansk. Udover stimulusmaterialet indeholder testen et spørgeskema om socio-emotionel kompetence, som gives til både forældre og en relevant person fra skolen. Dette giver mulighed for at sammenligne opfattelsen af barnets socio-emotionelle kompetence i hjemmet vs. skolen. KURSER FRA HOGREFE PSYKOLOGISK FORLAG Vi udbyder løbende nye kurser. Til efteråret kommer der kurser i: NAS-PI (vrede), RIAS (intelligens) og CONNERS (adfærdsforstyrrelser). Hold dig opdateret via vores nyhedsbrev eller under KURSER på Kongevejen 155 DK-2830 Virum Telefon [email protected] Nej, jeg vil ej. Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf