En anden vej. Tilbage på stoffer. Debat om DP-reformen. Diagnoser, diagnoser

Transkript

1 14. juni årgang Dansk Psykolog Forening 11 En anden vej Sprog og stil er præget af konsulentverdenen. Men Rasmus Agesen er stadig psykolog og bevidst om det. Side 4 Tilbage på stoffer Ønsket om stoffrihed holder ikke for mange misbrugere. Hvorfor falder de tilbage? SIDE 8 Diagnoser, diagnoser Klummen: Hvert tiende barn i USA har ADHD, i Frankrig er det en ud af hundrede. SIDE 13 Debat om DP-reformen Alle muligheder står åbne. Psykologforeningen har taget hul på en vigtig medlemsdebat. SIDE 20

2 Ønsket om stoffrihed holder ikke for mange misbrugere. Hvorfor falder de tilbage? SIDE 8 Klummen: Hvert tiende barn i USA har ADHD, i Frankrig er det en ud af hundrede. SIDE juni årgang Dansk Psykolog Forening 11 Sprog og stil er præget af konsulentverdenen. Men Rasmus Agesen er stadig psykolog og bevidst om det. SIDE 4 Alle muligheder står åbne. Psykologforeningen har taget hul på en vigtig medlemsdebat. SIDE 20 LEDER På Bornholm har vi lagt al stivhed bag os, der træffes aftaler og skabes forbindelser i et meget mere kreativt miljø.tilbage på stoffer En anden vej Diagnoser, diagnoser Debat om DP-reformen Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Postkort fra Bornholm I skolen lærte vi, at Folketinget har 179 medlemmer. Hvad vi ikke lærte, var, hvordan vi lettest opnår kontakt med dem, og hvor mulighederne er bedst, hvis vi vil i dialog og ønsker at påvirke. Den gang fandtes Folkemødet på Bornholm ikke. I disse dage holdes Folkemødet for tredje gang, og Dansk Psykolog Forening deltager med blandt andre formand og næstformand. Denne leder er skrevet en uge inden arrangementet, både i forventningen og bevidstheden om, hvor afgørende det er for Psykologforeningen at være med. Teoretisk set har vi mulighed for her at komme i kontakt med samtlige ministre, i alt 134 folketingsmedlemmer så mange er tilmeldt og hertil skarer af politikere fra Danske Regioner, samtlige kommuner, repræsentanter fra omkring 350 organisationer, private og offentlige virksomheder m.fl. Folkemødet er blevet kaldt et demokratimarked, og med nu en snes tusind deltagere er markedsmetaforen oplagt. De fleste møder frem med en formel dagsorden. For Psykologforeningen handler det om at få tydeliggjort udfordringerne med børn og unges trivsel i kommunerne, hvad vi gør ved en paneldebat med deltagelse af centrale beslutningstagere fra Folketinget og KL. Ligeledes deltager jeg i Sundhedsstyrelsens vigtige debat om medicinforbrug i psykiatrien. Nok så vigtigt er imidlertid alle de uformelle muligheder, som er Folkemødets idé og sjæl. Bornholm midt i juni er simpelt hen stedet, hvor deltagerne netværker, hvor vi har muligheder for at støde ind i hinanden og uhøjtideligt dyrke kontakterne, erfare nyt, udveksle viden og skabe det fundament af personlig velvilje og tillid, som al politisk kultur hviler på. I dagligdagen møder vi måske ministeren ved højtidelige foretræder og sætter naturligvis pris på at få taletid, så vores synspunkter kan indgå i det politiske arbejde. På Bornholm har vi lagt al stivhed bag os, der træffes aftaler og skabes forbindelser i et meget mere kreativt miljø. Her siger vi hej til ministeren, inden vi går til vores ærinde. Politikerne står tit for skud, men reelt ønsker de jo at træffe gode beslutninger. Grundlaget for mange af det næste års beslutninger bliver lagt i disse dage. Derfor er vi på Bornholm, og derfor er politikerne det også. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Henrik Sønnike Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 13 5/8 23/ /8 6/9 15 2/9 20/9 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 REDAKTIONELT Irene Christiansen Carolina Magdalene Maier Patient støtte før, under og efter sygdom Hans Reitzels Forlag (red.) Hans Reitzels FoRlag Patientstøtte - før, under og efter sygdom Irene ChrIstIansen og CarolIna Magdalene MaIer (red.) Bogen beskriver patientstøtte fra psykologiske, psykosociale og religiøse tilgange. Formålet er at vejlede sundhedsprofessionelle i patientstøttens forskellige opgaver. Der gives flere bud på, hvordan patienten kan blive mødt som et menneske med en sygdom og ikke som en sygdomskategori, samtidig med at der opstilles faglige grænser for, hvor langt patientstøtten kan og bør række. nyheder FRa 250 sider, 300 kr. (vejl.) 128 sider, 250 kr. (vejl.) Psykiske lidelser i skolealderen en guide for forældre og lærere Per hove thomsen En overskuelig introduktion til de mest almindelige psykiske lidelser hos børn i skolealderen. Bogen henvender sig primært til forældre og lærere, men kan også læses af andre professionelle, som har med børn at gøre. Evelia as minis etusda verernam eum iur autatem invel ipici ut ut omnias volore as inimet aditiur aut pere consequ aecerch itatatusape veniantias quiatem enienec tiberit eum eosa ilignie nditate ctotaspicim essit pratendior ratibearum liatur arit, omnim quuntiam aut voloreius, utem recaborrum velis ipietur aut qui Ldisit eum fugitae cusciducius quatemp oresti omnihit rat qui andebit pa senis et, sequi sequatur Hiremosam, ommolupta cusciis quis assum nostiate plate nis est quia coreperumet dipsam unt estiuste sundi archiciis est. audae vollaut imincim excesed mincto voluptate illorrorunt vit ommodi imporitisci. AUGUST 2013 P. Bertelsen, C. H.Jacobsen, N.K. Rosenberg Tværfaglig supervision Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen og Nicole K. Rosenberg (red.) Tværfaglig supervision CenTrale Teorier og anvendelsesmetoder AUGUST 2013 AUGUST 2013 hansreitzel.dk 160 sider 275 kr. (vejl.) Hans Reitzels Forlag 250 sider 300 kr. (vejl.) 400 sider 400 kr. (vejl.) Mindfulness og meditation i liv og arbejde Jens-erIk risom Denne bog gennemgår mindfulness-metodens baggrund og sammenhæng med psykologiske og eksistentielle problemstillinger. Bogen viser metodens kliniske og kreative anvendelses-muligheder. tværfaglig supervision Centrale teorier og anvendelsesområder PreBen Bertelsen, Claus haugaard JaCoBsen og nicole k. rosenberg (red.) Bogen behandler spørgsmål om teoretisk grundlag, rammer, brug af gruppen, supervisors ansvar m.m. I bogen præsenteres fire faglige supervisionsmodeller: en almen, en psykodynamisk, en kognitiv adfærdsterapeutisk og en narrativ. Brug gruppen Psykodynamisk gruppeterapi Jan nielsen og Per sørensen (red.) Til professionelle og fagfolk, der arbejder terapeutisk med grupper, eller som gerne vil i gang med arbejdet med psykodynamiske aspekter af gruppeterapeutisk behandling. Kan læses af både erfarne gruppeterapeuter og nybegyndere. se flere Bøger om PsykologI På hansreitzel.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR fotos: Henrik Sønnike

5 KONSULENT Af Jørgen Carl En ikke helt normal psykolog Man skal vælge sin vej. Allerede inden kandidateksamen stod cand.psych. Rasmus Agesen med mere end det ene ben i konsulentverdenen. Der forsvarer han psykologens gode brand. K valitativ research assistent hos Millward Brown Denmark. Fokus på produktudvikling og marketing design. Kvalitativ research assistent hos KoZo Consult. Fokus på organisatoriske forandringsprocesser i offentligt regi. Praktik i Novo Nordisk HR People and Organization. Fokus på løbende produktions optimering via god ledelse og leanprincipper. Vi er i toppen af CV et for Rasmus Agesen, lige efter sammendraget over perioden fra fødsel til kandidateksamen. Fødsel: Cand. psych.: Så langt, så godt. Men herefter øjensynligt ude på gyngende grund i en verden, som alle psykologer godt ved findes, men som de færreste med garanti er fortrolige med. Marketing design og produktionsoptimering. Hvor knækkede kæden eller omvendt: Hvor og hvordan gik det den spændende vej for den unge psykolog? Eftersom Rasmus Agesen indledte sine studier med at læse litteraturvidenskab, var det ikke drengedrømmen, der gik i opfyldelse. Det fortalte han i dette forår små hundrede deltagere i et seminar om Professionel profilering, arrangeret under Psykologkampagnen. Efterfølgende har Psykolog Nyt talt med den unge psykolog, der gik konsulentvejen. Vejen førte til konsulentvirksomheden Møller & Co., som har domæne i Nyhavn i København. Først i et studiejob, siden en fastansættelse ad en stejl karrierestige, som på fem år har ført ham fra konsulentassistent via konsulent og seniorkonsulent til nu manager. Valget af fag Det er selvfølgelig ikke normen, at en nyudsprungen kandidat så direkte går den organisatoriske vej. Nogle af opgavetyperne peger også i en anden retning, men Rasmus Agesen lader ingen i tvivl om, at han i sit arbejde både præsenterer og identificerer sig som psykolog. Og at det har en lige så stor betydning for, at kunderne ser ham som attraktiv, som det har for hans selvopfattelse. - Der var noget karakteristisk for vores generation i, at jeg i sin tid valgte psykologi som mit fag. Vores liv skal være meningsfuldt og fantastisk, hvad vi gør, skal være super interessebåret, siger Rasmus Agesen. - Menneskets psykologi, adfærd og udvikling optog mig og var det, der tændte mig på litteraturvidenskab, det skulle blot bruges mindre abstrakt. At jeg så under psykologistudiet havnede i organisationspsykologien, skyldes et skub fra en medstuderende. Ham var jeg meget på bølgelængde med, og han fik mig ind i det studiejob, der var begyndelsen til det hele. - Så det var altså i kraft af personlige forbindelser, jeg fik skudt mig ind på, hvad jeg gerne ville med psykologien, mere end det var faget i sig selv. Der var ikke noget i selve studiet, den gang jeg læste, der gjorde det attraktivt at blive erhvervspsykolog eller viste hen til muligheden for at arbejde i konsulentbranchen. Nødt til at åbne faget Du er ikke en helt normal psykolog, sagde på et tidspunkt en kunde til ham, uden at der dog lå en kritisk tanke bag. Mange fagfæller vil kunne tilslutte sig synspunktet, alene ud fra det ordforråd, konsulentbranchen betjener sig af. Den terapeutiske relation er erstattet med begreber som strategiimplementering, udvikling af performance-kultur PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 og design af initiativer til at maksimere individuelle potentialer. Terminologien er imidlertid skabt af den virkelighed, opgaverne løses i, sproget skal forstås på ledelsesgangene og passe til kultur og opgaver. Som Rasmus Agesen betoner igen og igen, når han beskriver sit job: Det handler alt sammen om mennesker. Eller med en anden genkommende formulering, der lige skal antyde distancen: Som det hedder på konsulentsprog. Det unormale, kunden sigtede til, går dog efter Rasmus Agesens hypotese på noget andet: - Hvad han mente, var, at min tilgang ikke var så teoretisk, altså at jeg havde nogle alternative indfaldsveje, og at jeg ikke havde problemer med at opfinde mine egne værktøjer, hvis jeg syntes, det passede ind. Og det erkender jeg, at jeg i min funktion propper psykologien ind i nogle lommer, hvor den ikke altid nødvendigvis hører hjemme. - Når psykologien skal fungere i virksomhedernes rammer, bliver man nødt til at åbne faget. Det er stadig psykologi. Man er erhvervslivet er ved at bryde med den klichéagtige opfattelse af psykologer, den rent kliniske tænkning. Men det skal gå begge veje. - I erhvervslivet er man på jagt efter talenterne, der kommer direkte fra universiteterne, og mange nye psykologkandidater har nok en tendens til at gå op i, om det, vi nu gør, er enten narrativt eller systemisk eller socialkonstruktivistisk osv. - Jeg forstår dem godt, men hvis jeg må provokere lidt, så er det i hvert fald fra et kundeperspektiv det samme det hele. Hvis psykologer vil slippe for at være en kliché, en faggruppe, der lukker sig om sig selv, skal de se bredere på deres kompetencer. Det er en brydningstid, i virksomhederne taler man som en selvfølge om tilfredshed, engagement, vigtigheden af samarbejde, den fælles kultur. Det er temaer, erhvervslivet bliver stadig mere fortrolige med. Og det er jo udpræget psykologiske dagsordener, som psykologerne derfor skal lægge billet ind på. Starter ikke fra scratch Et vue hen over Rasmus Agesens opgaver kan tænde en undren: Er man som psykolog overhovedet klædt fagligt på til at fungere i dette felt? Eksempel: En større dansk virksomhed i finanssektoren påbegynder et digitaliseringspro- Baggrund Om konsulenthuset Møller & Company er et dansk konsulenthus med kunder i hele Norden. Kerneopgaven er at hjælpe virksomheder med at sikre en effektiv og succesfuld strategiimplementering. Af 12 partnere og konsulenter er de fire psykologer. Om Psykologkampagnen Artiklen bringes i tilknytning til Psykologkampagnen, som retter opmærksomheden mod særlige profiler dem, der ser og opsøger de jobmuligheder, psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at rette blikket mod. Se psykologkampagnen.dk. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 jekt. Fremover skal alle medarbejdere arbejde på nye platforme. Væk med papiret, kunder og ansatte skal være digitale, de fysiske arbejdspladser skal være flydende. Den proces skal Rasmus Agesen være med til at facilitere. Men slår fagligheden så til? Hvad stiller man op, når det bliver så specifikt? Rækker psykologien til datalogiens 0 er og 1 ere? - Man er selvfølgelig nødt til at have nysgerrigheden og opnå en vis viden for at kunne oparbejde et engagement og genkende de psykologiske problemstillinger i en sådan proces. Det dybe vand, man som konsulent bliver kastet ud på her, er ikke så meget digitaliseringen i sig selv, som det er forståelsen af de forretningsmæssige vilkår for at blive mere digital. - Der er tale om en kæmpe koncern med mange mennesker, funktioner, mange ledelseslag. Hvad er det for et spil, der går i gang, når man skal drive sådan en rejse over tre år, hvor hele kulturen skal ændres? Kunderne ved godt, at når de hyrer implementeringskonsulenter som os, så ligger vores styrke ikke i det digitale, men i at ruste virksomheden, ledelse og medarbejdere, til forandringen. De skal hjælpes til at se, at uanset om projektet handler om digitalisering eller fx en ny måde at drive salg på, så kræver forandringer nogle bestemte skridt. Der kommer psykologfagligheden ind i forhold til forandringsreaktioner, god ledelse osv., siger Rasmus Agesen. En anden stor opgave, han er konsulent på, drejer sig om en stor nordisk virksomhed, som hidtil har været organiseret efter funktioner, men nu flytter værdikæden som det hedder på konsulentsprog (R.A.!) til det enkelte land: - For at få det til at virke har man ansat en ny administrerende direktør og sammensat et nyt ledelsesteam. Forretningen skal drives på en på en ny måde, og der hjælper vi ledelsen med at finde svar på, hvad det kræver af dem. - På traditionel konsulentvis har vi fx samlet ledelsesgruppen i en workshop og ladet dem arbejde med helt banale øvelser: Beskriv din største succes som leder den sidste måned og de styrker, du som leder har trukket på for at lykkes. Heri tydeliggøres de kompetencer, antagelser, værdier, visioner og drømme, som den enkelte leder har med sig i rygsækken. Mere teknisk udtrykt gennemfører Rasmus Agesen i en involverende proces en psykologisk assessment af ledelseskompetencer og menneskelige præferencer af afgørende betydning for det ledelsesgrundlag, forretningen skal drives på. - Vi får skabt en baseline for, hvordan rejsen skal se ud, hvordan koncernledelsen bliver bedre til at samarbejde på tværs af grænser og træffe beslutninger. - Rejsen som sådan gennemføres i virksomheden, mens vi som konsulenter glider ind og ud. Det er et typisk konsulentvilkår, at man sjældent er med til at se det komme endeligt i mål. Man laver lidt forstyrrelser i vandet, sætter nogle nye begreber og adfærdsrutiner op. Ifølge Rasmus Agesen kommer man langt med kombina tionen af faglighed og almindelig sund fornuft. Ude i virksomhederne starter de jo ikke fra scratch: - De dygtige ledere har på forhånd en psykologisk indsigt og søger derfor en psykolog til at være sparringspartner. De forstår godt, at hvis den forandring, de vil drive igennem, skal have holdbarhed over tid, er de nødt til at få alle til at rykke med i samme retning. Her er psykologen en meget værdifuld medspiller. Hvis psykologer vil slippe for at være en kliché, en faggruppe, der lukker sig om sig selv, skal de se bredere på deres kompetencer. Pull for change Rasmus Agesens kone er psykolog, klinisk psykolog. Hvem af dem er så mest psykolog? - Det er ligeværdigt, helt sikkert. Jeg opfatter mig og kan lide at præsentere mig som psykolog. Ligesom min kone. Jeg kan ikke komme på arbejde en dag, uden at der opstår fem eller ti ting, hvor man kan komme ind på en psykologfaglighed. - Evnen til refleksion og til hele tiden at finde et perspektiv, være med til at åbne nogle døre og finde nogle sprækker i en mur af problemer, bliver brugt hver eneste dag. Jeg ville ikke få lov at stå for de processer, jeg står for, hvis ikke jeg havde en titel af psykolog. Heller ikke hvis det udelukkende handlede om forretning. Tværtimod forventes det, at jeg kan gå ind at udfordre folks antagelser og ideer. - Ved kunderne så, at jeg er psykolog? Ja! Kunderne ved, at forandringer, der skal virke over tid, kræver den gode strategi. For at få sikkerhed for holdbarheden, skal psykologerne med. I konsulentsproget leverer vi pull for change selvfølgelig sammen med andre centrale faggrupper. Økonomerne ikke mindst. Så jo, vi gør rigtig meget ud af at profilere, at det er de og de kompetencer, vi har. - Derude ved de allerede, hvad du kommer med som psykolog, du har dit brand med dig. Du ved noget om mennesker, det er sådan set nok. Det skal bare bredes ud, så du kan koble det til alle de andre historier, der findes i samfundet. Jørgen Carl, redaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 MISBRUG Af Anna Stelvig Tilbage på stoffer foto: Colourbox SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Er det ikke underligt, hvorfor misbrugere, som har behandlersystemet i ryggen, alligevel ikke formår at bryde ud af deres stofmisbrugende tilværelse? B ehandling af stofmisbrugere i Danmark bygger på et frivillighedsprincip. Ingen misbrugere tvinges til at gå i behandling mod deres vilje. Vi må derfor antage, at mange af de stofmisbrugere, der søger behandling, har haft en forestilling om at opnå en stoffri tilværelse. På behandlingsinstitutionen tager de det første skridt i en frigørelsesproces fra stofafhængigheden. Men da det kun er meget få, knap hver fjerde, der årligt bliver stoffri, er der mange, hvis næste skridt bliver et tilbagefald. I frivillighed vælger de behandling, og i frivillighed vælger de at springe fra netop der, hvor de skal tage ansvar for et nyt livsprojekt. Pludselig blev det for meget, jeg skulle bare væk fra det hele, er en af de mange forklaringer, jeg hører fra misbrugere, der er faldet tilbage i stofmisbrug. Det paradoksale er, at de med deres forklaringer flygter fra en (behandlings-)situation, der kunne bringe dem afgørende videre til et bedre liv, hvis de forblev i den. Spørgsmålet er, hvorfor så mange misbrugere vælger at recidivere til stofmisbruget? Kan det tænkes, at misbrugerne gennem et sådan valg opnår et bestemt mål? Behandlingen afbrydes Mennesket er i eksistentiel forstand frit og har frihed til gennem valg og handlinger at forme sit eget liv. Dermed er ikke sagt, at mennesket har frit valg på alle hylder, for mennesket er underlagt visse (biologiske og sociale) realiteter, som det er nødt til at tage højde for i udformningen af sin eksistens. Det centrale er dog, at ligegyldig hvor mange forhindringer og udfordringer mennesket stilles over for, kan det stadig i frihed bestemme eller tage personlig stilling til, hvordan det ønsker at reagere på sin aktuelle situation. Sagt mere konkret kan misbrugeren altså frit beslutte, hvordan han (eller hun) ønsker at udlægge vanskeligheder i behandlingen eksempelvis fra noget, der ikke kan gøres noget ved, til noget, der kan gøres noget ved. Der er ikke noget, der tvinger misbrugeren til en bestemt beslutning. Den eksistentielle frihed er nemlig kendetegnet ved fraværet af tvang, så når misbrugeren afbryder behandlingen for at vende tilbage til sit stofmisbrug, er det et valg, han eller hun må bære det fulde ansvar for. Nu er det nødvendigvis ikke sådan, at dette valg foreligger fuldt ud afklaret i bevidstheden i alle dets konsekvenser. Tværtimod kan valget foreligge i forskellige grader af klarhed, men uagtet graden af klarhed er det stadig et frit valg, der skal tjene et formål for misbrugeren. Jeg har ved samtaler med og observationer af stofmisbrugere tit hørt dem tale om, hvordan alting på et tidspunkt meget snart skal blive helt anderledes. I deres bevidsthed lægger de alle mulige planer for deres fremtid. De har ønsker om at droppe stofferne, få kontakt til deres familie igen og måske komme i arbejde. Dog er det sjældent sådan, at disse ønsker bliver ført ud i livet, og både ønsker og planer forbliver som oftest ikke-realiserede drømme. Det er som tanker, der ikke er tænkt til ende og derfor ikke får handlingsmæssige konsekvenser. Det afgørende er her, at selv om de ønsker at komme ud af misbruget, formår de alligevel ikke at handle, når de afgørende skal. Mit indtryk er, at de generelt set lever passivt afventende frem for at være aktivt interesseret i at få gjort noget ved deres situation.omstændighederne opleves som noget, der påtvinges dem, og i mangel af eksistentiel indsigt vælger flere at recidivere til et liv, hvor det personlige ansvar udviskes. Når misbrug giver tryghed Nu til spørgsmålet om valget af stofmisbrug. Hvad er det for et mål, misbrugeren opnår ved et sådant valg? Misbrugeren opnår paradoksalt nok en tryghed ved at være i et miljø, som reelt set er ødelæggende. Men misbrugeren er i det kendte, er fortrolig med spillereglerne og kan begå sig. Misbrugeren fastholder sig selv i en misforstået form for tryghed og fritages dermed for den angst, der er forbundet med at skulle bryde med den vante misbrugstilværelse, ud til en uvant situation som ikke-stofbruger. At skulle tænke sig ind i og realisere en ny levemåde er for angstprovokerende, og han vælger i stedet at falde tilbage til de vante vaner og det kendte livsmønster. Der hvor flugten fra sig selv er sat i system som en jagt efter stoffer og rus. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Når stofmisbrugeren undlader at gribe sine livsmuligheder, undlader at bevæge sig fra misbrug til ikke-misbrug, er det den eksistentielle angst, der blokerer. Det skal understreges, at den eksistentielle angst ikke er et budskab om en patologisk tilstand, men et almenmenneskeligt vilkår, der følger med, når misbrugeren skal vælge og handle mod en ukendt fremtid, som han ikke kender til. I spændingsfeltet mellem den kendte misbrugstilværelse og den ukendte fremtid som ikke-misbruger råder uvisheden, og det er denne uvished, der eksistentielt set ængster misbrugeren, fordi det ikke forlods kan afgøres, om han vil kunne realisere sig selv i et nyt livsprojekt. Hvis misbrugeren vil udvikle sig, skal vedkommende turde vove sig selv i det ukendte og gradvis i handling realisere en ny livsstil baseret på et nyt værdisæt, der står i skærende kontrast til det ellers kendte livsmønster. For mange misbrugere er denne eksistentielle udfordring så skræmmende, at angsten blokerer, og misbrugeren kommer i stedet til at stå i vejen for sig selv. Frem for at have sine kræfter med sig selv, får han sine kræfter imod sig selv. Misbrugeren tager ikke angsten på sig som en opgave, der kunne skabe en ny bevægelse mod en bedre livsførelse, men stagnerer i stedet i sit stofmisbrug. Denne eksistentielle angst foreligger nødvendigvis ikke fuldt ud forståelig i misbrugerens bevidsthed, men ytrer sig som en mere uforståelig indre uro og rastløshed. Tilbagefald et valg? Den indre uro og rastløshed er dybest set et udtryk for, at misbrugeren ikke har det godt med den måde, han lever sit liv på. Men at stille de relevante spørgsmål, der kunne foranledige en forandring, er ensbetydende med at skulle konfrontere sig selv direkte med den eksistentielle angst. Denne opgave er det ikke alle misbrugere, der magter, og de vælger i stedet at afbryde behandlingen for at vende tilbage til deres stofmisbrug. Dermed forsvinder umiddelbart en byrde, nemlig den spændingstilstand, der er forbundet med at tage ansvar for en ny og ukendt livsførelse. Misbrugeren fritages så at sige for den eksistentielle angst, men fritages ikke for den indre utilfredshed og dårlige samvittighed, der er forbundet med at svigte endnu en livsmulighed. Når jeg taler med misbrugere, giver de mange forskellige forklaringer, der retfærdiggør, hvorfor de falder tilbage til deres stofmisbrug. Forklaringerne kan være variationer over: Jeg ved ikke, hvad der skete, det skete bare Måske føler jeg mig bare ikke parat lige nu, eller: Jeg har det ad helvede til, og jeg tror ikke, at behandlingen kan hjælpe mig til at få det godt. Forklaringerne kan være mange, men i alle disse forklaringer er der indeholdt dårlig samvittighed over endnu engang at svigte sig selv i forsøget på at blive stoffri. Samvittigheden melder sig der, hvor misbrugeren ikke fuldbyrder sine potentialer. Det er så at sige de misbrugte muligheder eller det ulevede liv, der i det skjulte slår igen som en stemning af indre uro og utilfredshed. Fra misbrug og tryghed til uvished Hvis misbrugeren skal frigøre sig fra sit stofmisbrug, kræver det et enten-eller. Med dette mener jeg, at misbrugeren skal vælge at bryde med den daglige jagt efter stoffer og rus, så at sige bryde med den livsførelse og de spilleregler, han kender og er tryg ved. Misbrugeren kan ikke i alvor foretage en egentlig ændring af sin situation, så længe han er aktiv misbruger. Det kan ikke lade sig gøre at ville være på stoffer og samtidig ville være stoffri. Med andre ord kan det ikke lade sig gøre at være på jagt efter stoffer og samtidig varetage et job, en uddannelse eller etablere et familieliv. Det er som at sætte sig mellem to stole. Det kan fungere en kort periode, men på et tidspunkt vil det tippe over og blive en uhåndterbar situation. Det er et enten-eller, som forståeligt nok må forekomme uoverkommeligt i betragtning af, at det er et skridt ud i uvisheden. Hvis stofmisbrugeren skal bevæge sig fra rollen som misbruger til rollen som ikke-misbruger, skal han gennem fasen mellem kendt og ukendt. Stofmisbrugeren skal i princippet kunne være i en intethed, hvor han hverken er det ene eller det andet. Han kan ikke støtte sig til rollen som stofmisbruger, selv om han er dybt præget af den. Ej heller kan han ikke støtte sig til rollen som ikkemisbruger, da den endnu ikke er etableret. Skal misbrugeren igennem intetheden, skal han være i stand til at rumme angsten og tro på at kunne gennemføre sit projekt i refleksion turde foregribe en ny tilværelsesform, som han ikke har erfaring med. De utrygge forestillinger om en ny tilværelsesform holder misbrugeren tilbage fra at handle. Problemet er blot, at misbrugeren aldrig på forhånd vil kunne ræsonnere sig frem til tryghed. Misbrugeren kan kun handle sig frem til tryghed, og det kræver mobilisering af det mod og den vilje, der skal til for at bryde med det miljø, han er dybt socialiseret ind i. En sådan beslutning kræver et erkendelsesarbejde, som mange stofmisbrugere viger uden om, og derfor er der også mange misbrugere, der på trods af behandling falder tilbage i stofmisbrug. Behandlingsovervejelser At skulle frigøre sig fra et stofmisbrug er en vanskelig opgave, det kræver hjælp. Behandlingsinstitutionerne er den helle, der befinder sig mellem stofmiljøet og normalsamfundet. På hellen er der to veje at gå: Enten recidiverer misbrugeren, eller også kommer han videre i behandlingen, på vej mod en ny og bedre stoffri tilværelse. Opgaven og spørgsmålet for behandlersystemet er: Hvordan bibringes klienterne den indsigt, der kan fastholde dem i behandlingen og skabe en frigørende bevægelse mod en bedre tilværelse? En væsentlig måde er at hjælpe klienten med at fjerne de sten på vejen af psykisk og social karakter, der blokerer for den nødvendige udvikling. Men det er ikke nok, at der i behandlingen alene fokuseres på afgiftning og på at reducere klientens psykiske og sociale vanskeligheder. Hvis et eksistentielt perspektiv skal tages alvorligt, stiller det afgørende krav til udviklingen af en behand- SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 lingsfilosofi og praksis, der lægger vægt på at gøre misbrugeren ansvarlig for sit eget liv. Kunsten er at få gjort klienten interesseret i at skulle tage vare på sig selv. At tage vare på sig selv Med andre ord handler det om at få klienten til alvorligt at tænke over det ansvar, han har for sit liv og gøren. Men selv om misbrugeren bliver sig bevidst om det ansvar for sig selv og sin situation og bliver i stand til at reflektere sig ind i et nyt mulighedsfelt, står det skræmmende valg og den angstfulde handling stadig tilbage. Behandlerens fornemste opgave er her at hjælpe klienten til modigt at se det angstfulde i sin situation i øjnene, samtidig med at behandleren i en gradvis proces hjælper klienten med at overkomme de sociale og psykologiske udfordringer, der er forbundet med at etablere sig selv som stoffri. Det at indgå i nye miljøer, i nye relationer med andre spillerregler end de velkendte kan være yderst foruroligende, og her bliver behandlerens støtte afgørende for, at en forandring kan tage form. Det er vigtigt, at misbrugeren indgående kan drøfte alt det nye (indre som det ydre), der sker, for at sikre, at han hun modigt tør tage det næste skridt i den sociale og personlige udviklingsproces, der er igangsat. At vække klientens ansvarlighed, mod og vilje er ikke kun et spørgsmål om behandlingsteknik, men tillige om at kunne skabe en tillidsfuld behandlerrelation. Hvis klienten skal lære sig selv og sin angst at kende, skal han have tillid til den behandler, med hvem han skal dele sin indre verden. Det springende punkt er, at man som behandler ikke kan diktere tillid. Tillid opstår i relationen, når den rette indlevelse mellem klient og behandler er til stede. Forudsætningen for, at klienten tør blotlægge sig selv og finde sine egne ressourcer frem, er først og fremmest tryghedsgivende kvaliteter ved behandlerens tilstedeværen i mødet med klienten. Overordnet handler det for behandleren om at møde klienten i ro og i fuld accept uanset karakteren af de historier, der fremkommer. Hvis misbrugeren oplever sig forstået og accepteret af en anden, vil det måske være muligt at acceptere sig selv og have mod til at arbejde med de fortællinger, han tidligere ikke ville erkende eller acceptere, fordi de er for smertefulde. Anna Stelvig, cand.mag. i psykologi Equus fordi et afregningssystem ikke behøver være indviklet Internetbaseret Equus er et internetbaseret afregningssystem, du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du slipper for installation og sikkerhedskopiering vi sikrer, at dine data altid er der! Brugervenligt Equus er enkelt og brugervenligt. Det er skabt til dig, for at du kan koncentrere dig om dit arbejde, mens det tekniske kører i baggrunden. Support Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail det hele uden yderligere betaling! Afprøv Equus gratis i 3 uger Gratis konvertering af patientdata Godkendt af MedCom Kan anvendes fra Windows og Mac, samt på Ipad og andre tablets. Introduktion Afprøv Equus gratis og uforpligtende tilmeld dig på Vi giver også en personlig og grundig telefonisk introduktion, gratis. Kontakt os på telefon eller på info@mibit.dk Over 7 års erfaring med internetbaseret it-system til psykologer MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: systemerne skal være brugervenlige og supporten skal være i top. Toldbodvej 13 A, 1. sal 5700 Svendborg Telefon info@mibit.dk

12 I KORT FORM Passer ind i rollen Mænd vil gerne fremstå mere seksuelt erfarne, end de er, og kvinder vil gerne nedtone deres erfaringer. Nogenlunde sådan lyder stereotyperne på dette felt. Og de er blevet bekræftet af et eksperiment, som præsenteres i juninummeret af det amerikanske fagtidsskrift Sex Roles. Eksperimentet blev udført på en population af studerende, henholdsvis kvin- der og mænd, som hver især blev stillet en række spørgsmål, hvoraf nogle omhandlede seksualitet, andre drejede sig om helt andre emner. Halvdelen af deltagerne blev udstyret med en løgnedetektor (som dog var gjort inaktiv), og der var markante forskelle på svarene i de to grupper: Mænd uden løgnedetektor var seksuelt meget mere oppe på beatet end dem uden, mens man hos kvinderne så den stik modsatte effekt. Når det gjaldt mere neutrale emner, faldt svarene ens ud i de to grupper. jc Nye ydernumre Der er pr. 1. juli 2013 besat ydernumre. Der blev besat 10 ydernumre i Region Hovedstaden, 4 i Region Sjælland, 3 i Region Syddanmark, 4 i Region Midtjylland og 2 i Region Nordjylland. Du kan se, hvilke psykologer der har fået tildelt ydernummer, på www. dp.dk > Selvstændig > Praksisoverenskomsten > Nye ydere. bvm Forældres død øger depressioner hos børn Børn, som mister en forælder, har større risiko for depressioner senere i livet. Det gælder bl.a. når far eller mor dør af kræft ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology. Undersøgelsen viser, at jo yngre børnene er, des mere følsomme er de over for tabet af en forælder. Små børn er som regel mest afhængige af forældrene og derfor mere sårbare for forældres død, men selv unge op til 24 år har en øget risiko for depression. Ligeledes har børn og unge, hvis forældre har begået selvmord, en højere risiko for depression, end hvis forældrene er døde af andre årsager som fx kræft danske børn under 18 år har mistet en eller begge forældre på grund af selvmord, ulykker eller sygdom, hvor kræft er en væsentlig dødsårsag. Forskerne har undersøgt data fra danskere født mellem 1970 og 1990, som har oplevet at miste en forælder, før de blev 30 år. Over 1,2 mio. personer mennesker indgår i undersøgelsen og ca af dem har mistet en forælder. jc Skal psykologer kunne sygemelde? Sverige Psykologförbund går nu til den svenske regering med et ønske om, at psykologer skal kunne sygemelde patienter med psykiske lidelser. Foreningen foreslår, at regeringen giver dispensation inden for rammerne af en begrænset forsøgsordning, som skal løbe to år. Tanken er, at psykologer kan bidrage til bedre behandling og en mere effektiv proces omkring indlæggelser, ligesom initiativet også vil kunne lette presset i en den primære sundhedssektor. Et tilsvarende forsøg i Norge viste, at psykologer skriver sygemeldinger med meget stor forsigtighed, og at patienterne var glade for at kunne nøjes med at konsultere én fagperson. På findes en fyldig fremstilling af bevæggrundene og indholdet i henvendelsen. jc SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 KLUMME Diagnosers evidens D en amerikanske psykiatriforening, American Psychiatric Association, har netop udgivet den femte diagnosemanual, der skal gøre det lettere at diagnosticere diverse symptomer i et psykiatrisk sprog. Manualen, der sidst blev revideret i 1994, indeholder stadig flere gråzonediagnoser, dvs. lidelser, hvor det ikke er åbenlyst, om de skal behandles med psykofarmaka eller snarere skal anskues som et almindeligt livsproblem, der nok er ubehageligt, uden behandlingsbehov. Overdiagnosticering bliver løbende diskuteret. Diskussionernes omdrejningspunkt er, hvordan man kan forklare den nutidige vækst i psykiatriske klassifikationer og i antal personer med psykiatriske diagnoser. Én forklaring er, at lægevidenskaben er blevet bedre til at diagnosticere lidelser; en anden, at der stilles større krav til individet i dag, hvilket betyder, at flere personer udvikler fx depression og ADHD. Endelig er der den forklaring, at vi har udviklet et snævrere normalitetsbegreb, der bevirker at fx tristhed nu ses som tegn på depression og tidlige tiders urolige, besværlige børn får stemplet ADHD. Forklaringerne er mange, og der er utvivlsomt en vis sandhed indlejret i dem alle. Der er dog visse forklaringer, der ikke får særlig stor plads i den offentlige debat; forklaringer, der retter blikket mod de mere magtfulde aktører i vores samfund, som fx medicinalindustrien, og forklaringer, der ser kritisk på lægevidenskabens evidensbasering. Når hvert tiende barn i USA i dag bærer fx diagnosen ADHD, og det kun er et ud af hundrede børn i Frankrig, der udstyres med denne diagnose, kunne forskellen så tænkes også at dreje sig om den rolle, medicinalindustrien spiller i henholdsvis USA og Frankrig? En forsigtig forklaring Medicinalindustrien påvirker ikke kun læger til at vælge produkter som Concerta og Vyvanse, når de skal behandle et uroligt barn; industriens sygdomskampagner i diverse elektroniske medier og på store billboards i det offentlige rum påvirker også forældre, der nu kræver disse produkter i behandlingen af deres børn. En artikel i Information (30. december 2011) anslår, at man i USA bruger omkring 34 mia. dollars om året på psykofarmaka til sindslidelser, heraf ca. 7 mia. dollars til behandlingen af ADHD. Der er med andre ord ekstremt store økonomiske interesser på spil, hvis almindelige livsproblemer kan omskabes til en medicinkrævende diagnose. En forsigtig forklaring på forskellen i antallet af amerikanske og franske børn med ADHD kunne således placere reklame- og lobbyistkulturen i et samfund centralt. En anden overset forklaring retter sig mod lægevidenskabens evidensbasering, der betyder, at lægens fortolkning typisk ikke antastes. Lægen stiller i mange sammenhænge diagnoser ud fra diverse fysiologiske målinger af kroppens funktioner. Når det imidlertid drejer sig om gråzonediagnoser, som fx mildere former for depression og ADHD, bevæger vi os over i et rendyrket fortolkningsunivers, hvor lægens informationer primært er patientens/de pårørendes fortællinger om lidelsen. Fortolkninger af subjektive fortællinger skal naturligvis udfordres, hvilket også er vilkårene i den humanistiske og samfundsvidenskabelige analyse af individers (sygdoms-)fortællinger. Lægevidenskabens evidensbasering betyder imidlertid, at fortolkningerne ofte ikke får status af at være opfattelser, der bør og kan udfordres. Evidensbaseringen kan derfor få den uheldige effekt, at livsproblemer bliver omdannet til diagnoser, der kræver medicinsk behandling, uden at lægens afgørelse udsættes for den granskning, som enhver subjektiv fortolkning bør udsættes for. Nanna Mik-Meyer, antropolog lektor ved Institut for Organisation, CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 ENSOMHED Af: Anne Sofie Bjerre Lunkeit & Cecilia Brynskov De særligt udsatte For børn og unge med autismespektrumforstyrrelser er ensomheden et ekstra belastende vilkår. De lever socialt tilbagetrukket, ikke fordi de ønsker det, men fordi de savner evnerne til at skabe kontakt. E nsomhed er et reelt samfundsproblem, som rammer flere, end man umiddelbart skulle tro på tværs af alder og social klasse. Ensomhed er et tabu, især for de ensomme selv. De opfatter ofte deres ensomhed som en social fiasko, og det gør det svært at tale med andre om problemet. Gode sociale færdigheder er nødvendige for at modvirke og finde vej ud af ensomheden. Dette gør individer med sociale vanskeligheder særligt sårbare for oplevelsen af ensomhed. Trods omfattende forskning i ensomhed hos børn og unge med normal udvikling er ensomhed hos børn og unge med særlige vanskeligheder hverken grundigt undersøgt eller diskuteret. Børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) er en gruppe med sociale vanskeligheder, som er særlig overset i både den danske og den internationale forskningslitteratur, skønt ensomhed forekommer hyppigt hos gruppen med højtfungerende ASF. Socialstyrelsen, som oplyser om ASF, nævner eksempelvis intet om ensomhed i deres National Autisme Plan. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste børn og unge med højtfungerende ASF ønsker social kontakt. Man bør derfor ikke misforstå deres sociale tilbagetrukkethed som et ønske om at være i fred. Der er væsentlig forskel på ikke at ønske social kontakt og ikke at have evnerne til at etablere den. Autismespektrumforstyrrelser ASF er en samlebetegnelse for en række forstyrrelser, hvoraf de hyppigste er Infantil autisme, Aspergers syndrom og Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU)/Gennem gribende Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA). Forstyrrelserne er kendetegnet ved vanskeligheder inden for tre områder: socialt samspil, kommunikation og stereotyp, repetitiv og begrænset adfærd. Vanskelighederne optræder imidlertid i forskellige grader, og der er stor forskel på, hvordan ASF kommer til udtryk fra person til person. En meget overordnet skelnen laves mellem personer med lavt- og højtfungerende ASF. Personer med højtfungerende ASF har både intelligens og sproglige evner inden for normalområdet, mens personer med lavtfungerende ASF ikke har. Hos personer med højtfungerende ASF er det aktuelle funktionsniveau således højere, og de fremtidige udviklingsmuligheder mere gunstige. Personer med Aspergers syndrom har pr. definition højtfungerende ASF, mens personer med Infantil autisme og GUU/GUA kan have såvel lavt- som højtfungerende ASF. Dog har de fleste personer med Infantil autisme lavtfungerende ASF, mens de fleste med GUU/GUA har højtfungerende ASF. Man regner med, at omkring en procent af befolkningen har en ASF. Et skjult problem Ensomhed er en subjektiv, ufrivillig og ubehagelig følelse udløst af manglende socialt tilhørsforhold. Modsat alenehed, som defineres ud fra kvantiteten af individets sociale relationer, afspejler ensomhed kvaliteten af individets sociale kontakter. Følelsen af ensomhed kan opstå som følge af en kognitiv diskrepans mellem individets opfattelse af egne sociale relationer og ønsker til relationernes type, kvantitet og kvalitet. Kognitive processer, som selvevaluering, attribueringsstil og social sammenligning tildeles bl.a. stor betydning for oplevelsen af ensomhed. I litteraturen skelnes der mellem følelsen af emotionel og social ensomhed. Emotionel ensomhed indbefatter et affektivt aspekt af ensomhed, som skyldes savnet af tætte og intime tilknytningsfigurer. Social ensomhed forbindes derimod med kedsomhed og marginalisering forårsaget af savnet af meningsfulde sociale kontakter og et tilgængeligt socialt netværk. Der er ikke foretaget mange undersøgelser af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende ASF. De undersøgelser, der findes, viser, at denne gruppe oplever høj grad af ensomhed, særligt social ensomhed. Børn og unge med højtfungerende ASF føler sig fx ensomme i mere intens grad og mere hyppigt end jævnaldrende med normal udvikling (21 % vs. 4 %). Undersøgelser viser des- SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 modelfoto: Colourbox Baggrund Artiklen bygger på et speciale, som er udarbejdet af Anne Sofie Bjerre Lunkeit under vejledning af Cecilia Brynskov. Interesserede er velkomne til at kontakte Anne Sofie Bjerre Lunkeit, som gerne sender kopi af speciale og yderligere referencer: PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 uden, at børn og unge med højtfungerende ASF har få venner, og at kvaliteten i deres venskaber er lavere end hos normaltudviklede børn og unge. Et ensomt individ mærker et afsavn af social kontakt. Derfor kan den store hyppighed af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende ASF synes overraskende. Det står nemlig i kontrast til tidligere opfattelser af, at personer med ASF ikke er socialt motiverede og foretrækker at være alene en opfattelse, der formentlig hænger sammen med, at den tidlige autismeforskning først og fremmest blev udført på baggrund af personer med lavtfungerende ASF. Børn og unge med ASF er en gruppe med sociale vanskeligheder, som er særlig overset i forskningslitteraturen Studier viser, at de fleste børn og unge med højtfungerende ASF har en god forståelse af ensomhed og bl.a. forstår, at man kan føle sig ensom blandt andre, og at en nær ven kan modvirke ensomhed. Deres ensomhedsforståelse er dog mindre fyldestgørende og sammenhængende end hos jævnaldrende med normal udvikling. Børn og unge med højtfungerende ASF har tilsyneladende en bedre forståelse af den sociale dimension ved ensomhed frem for den emotionelle dimension, hvilket kan skyldes deres vanskeligheder ved emotionel forståelse. Man må dog være opmærksom på, at personer med ASF kan have svært ved at udtrykke emotioner og beskrive deres forståelse heraf, hvilket ikke er ensbetydende med, at de ikke forstår emotionel ensomhed. Hvad skyldes ensomheden? Børn og unge med højtfungerende ASF udfordres af deres vanskeligheder ved social interaktion og emotionel forståelse, når de indgår i sociale sammenhænge. Dette kan gøre det svært for dem at etablere og fastholde venskaber, og derfor får de ikke tilfredsstillet deres sociale behov. Børn og unge med højtfungerende ASF er ofte inkluderede i normalområdet, hvilket kan skabe særlige sociale udfordringer. De udfordres især under ustrukturerede sociale situationer, fx frikvarterer, som de kan finde overvældende og angstfremkaldende. Dette kan føre til, at de trækker sig socialt. Andre børn og unge kan misforstå denne tilbagetrukne adfærd som et signal om, at de ikke ønsker at deltage i fællesskabet, hvorfor de måske ikke bliver inviteret ind i fællesskabet. Eftersom social ensomhed er mest hyppig hos børn og unge med højtfungerende ASF, kan adfærden i stedet være et udtryk for, at de netop ønsker at være en del af et større socialt fællesskab. Gode kognitive færdigheder hos gruppen af børn og unge med højtfungerende ASF kan være en af grundene til, at denne subgruppe kan betragtes som sårbar over for oplevelsen af ensomhed. Kognitivt er de i stand til dels at kunne vurdere og erkende mangler ved egne sociale relationer og dels at kunne sammenligne eget sociale liv med andres. Det kan øge risikoen for et oplevet misforhold mellem faktuelle og ønskede sociale forhold. Den øgede selvbevidsthed kan i øvrigt betyde, at børn og unge med højtfungerende ASF tilskriver sig selv en stor del af ansvaret for den uønskede sociale situation. Det opleves håbløst at finde vej ud af ensomheden, fordi de erkender, at de ikke har de fornødne sociale færdigheder dertil. Den store hyppighed af ensomhed hos børn og unge med højtfungerende ASF er et bekymrende tegn på mistrivsel. Deres ensomhed kan forstås som et ønske om at være en del af et socialt fællesskab. Deres sociale vanskeligheder begrænser dem i at etablere meningsfulde og vedvarende venskaber, hvorfor de fanges i en ond cirkel, hvor de udsættes for mere og mere social isolation. Børn og unge med højtfungerende ASF kan dermed betragtes som en højrisikogruppe for oplevelsen af ensomhed. Lad os understrege, at ikke alle børn og unge med ASF kan betragtes som i højrisikogruppen for oplevelsen af ensomhed, da der ikke er foretaget undersøgelser af gruppen med lavtfungerende ASF. Derudover er der formentlig nogle med højtfungerende ASF, der foretrækker at være alene og derved frivilligt undgår social kontakt. Det væsentlige er at skærpe opmærksomheden mod en reel ensomhedsproblematik hos børn og unge med højtfungerende ASF og at tilbyde kvalificeret støtte til dem, der har brug for det. Referencer Anne Sofie Bjerre Lunkeit, cand.psych. Cecilia Brynskov, ph.d.-studerende Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Bauminger, N., & Kasari, C. (2000). Loneliness and friendship in high-functioning children with autism. Child Development, 71(2), Capps, L., Sigman, M., & Yirmiya, N. (1995). Self-compe tence and emotional understanding in high-functioning children with autism. Development and Psychopathology, 7(1), Heinrich, L.M. & Gullone, E. (2006). The clinical significance of loneliness: A literature review. Clinical Psychology Review, 26(6), Kasari, C., Locke, J., Gulsrud, A., & Rotheram-Fuller, E. (2011). Social networks and friendships at school: Comparing children with and without ASD. Journal of Autism and Developmental Disorders, 41(5), Lasgaard, M., Nielsen, A., Eriksen, M.E., & Goossens, L. (2010). Loneliness and social support in adolescent boys with autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 40(2), Locke, J., Ishijima, E.H., Kasari, C., & London, N. (2010). Loneliness, friendship quality and the social networks of adolescents with high-functioning autism in an inclusive school setting. Journal of Research in Special Educational Needs, 10(2), SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 NYE BØGER Pernille Hippe Brun; Clarissa Corneliussen: Mindfulness i organisationer. En indføring i, hvorfor mindfulness mon blomstrer op i erhvervslivet. Bogen gennemgår den forskning, der viser, at tilgangen med fordel kan benyttes af ledere såvel som medarbejdere og introduceres på arbejdspladsen. Giver også et konkret indblik i, hvordan mindfulness kan trænes via eksempler fra forfatternes egne erfaringer med at introducere mindfulness for en række offentlige og private organisationer i Danmark. Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 332 sider, 398 kr. Jørn Toustrup: Psykoterapi og værdier. Om hvordan en række grundlæggende værdiers tilstedeværelse har afgørende betydning for kvaliteten i klientens adgang til sit eget følelsesliv. Værdiernes tilstedeværelse ses som en nødvendig forudsætning for, at et menneske kan opnå en grundlæggende eksistensoplevelse og livsglæde. Og det belyses, hvordan terapeutens følelsesmæssige nærvær i terapien kan være afgørende for værdiernes tilstedeværelse i klientens liv. e-bog (pdf), fx , 181 sider, 89 kr. Lise Trap: Hjertebånd. Undertitlen: at leve med sine døde. Traditionel sorgterapi arbejder med forestillingen om en række faser, den sørgende skal igennem. Forskning viser imidlertid, at det er værdifuldt at forstå sorgen også som et forløb, der kører i flere spor med varierende intensitet. Sorgen skal ikke overstås, men accepteres som en integreret del af resten af livet. Bogen præsenterer den nyeste sorgteori og bringer eksempler på, hvordan mennesker lever videre med deres døde. Forlaget Alfa, 2013, 116 sider, 200 kr. Susan Cain: Ro. Langt over en tredjedel af befolkningen er introverte. Men vi lever i en kultur, hvor det at være selvpromoverende og udadvendt hyldes. Man skal kunne networke og gøre opmærksom på sig selv for at få succes. Det er tidens ideal, mens det at være introvert betragtes som et lidt uheldigt personlighedstræk, som helst skal overvindes. Samfundet er indrettet på de ekstrovertes præmisser, og de introvertes kvalifikationer overses og går tabt. Det er hverken tilfredsstillende eller hensigtsmæssigt. Don Max/Hr. Ferdinand, 2013, 444 sider, 299 kr. Steven C. Hayes; Kirk D. Strosahl; Kelly G. Wilson: Acceptance and Commitment Therapy. Ny udgave af en af de første bøger om terapiformen ACT, skrevet af de tre ophavsmænd. Bogen fokuserer på psykisk fleksibilitet som vejen til forandring og udbedring af en lang række af kliniske problemstillinger. Denne udgave er udvidet med beskrivelser af bl.a. mindfulnessprocesser, den terapeutiske relation, caseformulering og sammenhængen mellem ACT og kognitiv adfærdsterapi. Hans Reitzels Forlag, 2013, 523 sider, 475 kr. indb. Camilla Rau Petersen; Elisabeth Christensen: Kvinder og børn med asperger. Beskriver de forskellige terapeutiske retninger, og hvilke retninger der passer til hvilke problemstillinger og diagnoser. Den beskriver, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger en psykoterapeut. Det mest afgørende for at få udbytte af psykoterapi er ikke terapeutens uddannelse og retning, men derimod menneskelige egenskaber som empati, varme og rummelighed viser forskningen. Pressto Forlaget, 2013, 263 sider, 269 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 IVÆRKSÆTTERI Entreprenørens byggesten foto: Colourbox Courage, kreativitet og gode kræfter. Det er bare tre af de byggesten, en entreprenør skal være gjort af, fremgik det af et seminar i Psykologforeningen. 50 psykologer med iværksætterlyst er midt i maj mødt op til Psykologkampagnens seminar Innovation og Entrepreneurship. Studerende, arbejdssøgende, ansatte og selvstændige psykologer, der ønsker at sadle om eller få friske input til virksomheden. Deltagerne bliver blandet fra start, idet den største læring skal komme fra deltagerne selv i praktiske øvelser og erfaringsudveksling ved bordene mellem oplæggene. Dagens tovholder, Ivan Tyrsted, direktør ved IDEA Entrepreneurship Centre på Syddansk Universitet, lægger ud under titlen Hvad skal der til for at skabe en succes. Med udgangspunkt i psykologens mulige karrierestier og den høje ledighed vil han have deltagerne til at flytte sig fra det røde ocean, hvor alle kæmper om kunderne med samme ydelser, samme priser og om samme marked, til det blå ocean, hvor man må skabe værdi for sine kunder på andre parametre: - Halvdelen af alle psykologer vil være selvstændige, men I bliver nødt til at forholde jer til markedet, hvor der er intern rivalisering, kunder, leverandører, potentielle nye konkurrenter og substituerende produkter. Hold blikket på markedet og dets teknologiske, økonomiske, politiske, kulturelle og demografiske forandringer, for det er her, I skal finde jeres plads. Ideer og kreativ tænkning er en forudsætning for en iværksætter. En oplagt metode, når man vil udvikle, er brainstorming, hvor Ivan Tyrsteds gyldne regler er, at målet skal være at få mange ideer, gerne vilde og svært realiserbare. Kritik og vurdering undervejs er forbudt, og først til sidst må man kombinere og forbedre sine ideer. Ivan Tyrsted placerer et papir med 24 tomme cirkler foran hver deltager med spørgsmålet om, hvilke muligheder deltagerne kan se og udfylde de tomme cirkler med. Frustration og aktivitet er li- geligt fordelt, men efterhånden bliver cirklerne til sole, mennesker og ure. Flere udfylder cirklerne med ord, men Ivan Tyrsted slår et slag for en anden type kreativitet: - Det vigtige er, at man træner sine kreative evner, for så kan man udvikle sin virksomhed. Man kan også gå i idérum med en, som man ikke kan lide. Det skaber uventede måder at se på verden, frem for at forsøge at idéudvikle med en, som har samme tankesæt og værdier som én selv. Hvad nu hvis I et andet oplæg skal grupperne komme videre i entreprenørskabet ved at beskrive deres nuværende tilstand, deres fremtidsdrømmescenarie, og hvilke aktioner og handlinger der skal til for at nå målet. Hvad skal man gøre af nyt, hvad skal man holde op med, og hvad skal man skrue op og ned for? Øvelsen er perfekt for en deltager som cand.psych. Helen Winther: - Jeg synes, at arbejdet i gruppen er rigtig inspirerende. Jeg er privatpraktiserende og har ydernummer, men overvejer, om jeg ikke fremover vil arbejde med processer og opbygning af arbejdsliv. Derfor er det rigtig godt, at jeg får vendt mine tanker på hovedet. Måske skal man hellere tage udgangspunkt i, hvad markedet vil have, end hvad man kan give dem. Også cand.psych. Ole Meinild, bruger gruppen til at overveje, hvordan hans kompetencer kan anvendes på en ny måde: - Jeg er ambassadør i Psykologkampagnen, har haft praksis i masser af år, været offentligt ansat og igennem et årti arbejdet lokalt med, bl.a. hvordan man kan blødgøre det hårde Nørrebro-miljø. Nu er jeg arbejdssøgende og vil gerne arbejde med noget nyt de sidste år af mit arbejdsliv. Fx med organisation eller videreuddannelse af psykologer. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 Privatfotos Ivan Tyrsted opfordrer deltagerne til at springe ud i det men ikke uden faldskærm. Man skal gøre op, hvad der er affordable loss. Og så må man prøve sig frem: - De bedste ledere ser muligheder og handler på dem. De har visioner, ambitioner og udholdenhed, er gode til at bygge nye koncepter og til relationer og netværk. Entreprenant adfærd er evnen til at se og handle på profitable muligheder, samt at man løbende kan se og udnytte muligheder under hastigt skiftende rammebetingelser. De evner skal man have, siger han. Mod og lyst Entreprenant adfærd lyser ud af cand.psych. og oberstløjtnant Karen Schultz, som i sit oplæg opridser et alenlangt CV som bevis på sine iværksætteraktiviteter. Praksisindehaver, forfatter, foredragsholder, forlægger, censorformand m.v. Listen er lang. - Jeg tager først og fremmest udgangspunkt i det, som interesserer mig. Så kombinerer jeg som regel to velkendte elementer og skaber en ny pakke ud af det. Desuden fornyer jeg biksen hvert andet år. Jeg tænker altid i, hvordan jeg kan kapitalisere. Selv da jeg fik brystkræft, var en meget hurtig tanke, hvordan jeg kunne gøre en forretning ud af det, siger hun. Karen Schultz lægger ikke skjul på, at det koster kræfter, penge og gode relationer at være selvstændig: - Hvis I allerede er selvstændige, så hold fast i det, I har, og prøv samtidig noget nyt af. Hold de faste udgifter nede, vær klar til ikke at købe nyt tøj i tre år. Lav et budget, der tager udgangspunkt i, hvornår I går fallit, hvis I ikke får en eneste kunde. Man skal som selvstændig kunne gøre tingene selv, der er ikke en chef, der styrer, og man står ikke og lufter bekymringer over for sine kunder. For enden af dagen har indsatsen givet penge eller ingen penge. Det kræver også gode børn, mand, søskende eller venner. Karen Schultz ved, hvad der driver hende, og hvorfor nogen hellere vil gå fallit end at være ansat med pension. Hver enkelt har sin egen historie, mener hun: - Min morfar spillede hele familiens formue op. Min mor var 17 år, da familien pludselig ingenting ejede, og min mors opdragelse gik ud på, at jeg skulle få familien på fode igen. Det er ligesom blevet mit drive. - Udvikling er forbundet med smerte og ensomhed, og mange entreprenører taler om det med smertesprog. Men privilegiet er, at jeg gør, hvad jeg vil. Den frihed og den tilfredshed er enorm stor. Penge skal der til. Jeg har lagt til side, så behøver jeg ikke være til fals for noget nymodens. Psykologisk hardware Dagens sidste oplægsholder, cand.psych. Christian Harpelund, er spiludvikler og udviklingsdirektør i eget firma i Roskilde med syv ansatte. Firmaet hedder Relation Technologies, produktet er refleksionsspil, som han sælger i det meste af Europa, i Indien, Australien og USA. Refleksionsspil er en blanding af spilelementer og erhvervspsykologi og kan fx bruges i forbindelse med organisationsforandringer, hvor man i en simuleret virkelighed får sat ord på uhensigtsmæssige handlinger eller mønstre. - Jeg havde ikke en fast forretningsplan, men var tidligt drevet af ideen om at lave et produkt ud af vores fag at skabe noget psykologisk hardware. Der er derfor mange ting, som jeg har måttet lære mig undervejs, fx salg, markedsføring og udadvendthed. Jeg har nu taget konsekvensen af, at jeg ikke er god til det hele, og har sørget for, at virksomheden har fået en administrerende direktør, så jeg igen kan fokusere på mit produkt og nørde med det. - For mig har det krævet rigtig meget mod både at udvikle mit netværk og at opsøge andre kulturer. Folk er jo aldrig væmmelige, men man skal vænne sig til, at man bliver afvist. Det kræver is i maven, hvad jeg endnu ikke helt har. Forretningsmæssigt har det været det hele værd - på familiekontoen er jeg lidt mere i tvivl. Ønsker til næste gang Helena Erikstrup er tilfreds med dagens udbytte: - Jeg vil gerne arbejde som klinisk psykolog med behandling over nettet, når jeg bliver færdig om et år. Jeg har fået værktøjer til, hvordan jeg skal nå mine mål. Og jeg er ikke skræmt af Karen Schultz, som jeg hørte tale om mod og drive. For mig skal det bare ikke være eneste indtægt, jeg har en søn og kan ikke leve af havregrød i 14 dage. En anden deltager, stud.psych. Teresa Jakobsen, har især kunnet bruge gruppen til at få konkretiseret sine ideer: - Jeg er ved at nedsætte mig som konsulent i teambuilding og virksomhedskultur. Man er nødt til at skabe sig et netværk, allerede inden man er færdig. Jeg har fået billedet fasttømret i dag. Nana Lykke, webredaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 DP-REFORM Folkets røst Hvor skal Psykologforeningen hen? På fem velbesøgte møder rundt i Danmark har alle medlemmer kunnet byde ind med deres visioner. A t få lov til at slå sine tanker og fantasi løs kan være en berusende oplevelse. Men eftersom vi er vant til at leve i virkelighedens verden og lægge bånd på os selv også vanskelig. Dette både-og var et vilkår, da Dansk Psykolog Forening i slutningen af maj måned afviklede fem debatmøder i forbindelse med DP-reformen. I alt 150 psykologer havde taget imod invitationen og var mødt op til møderne i Ringsted, Aalborg, Århus, København og Vejle for sammen med blandt andre foreningens formand at sætte de første pejlemærker i reformprocessen. Reformforløbet er holdt meget åbent, og møderne blev afholdt i en fase, hvor invitationen gik helt ud til det eksistentielle tema: Hvad er Psykologforeningen til for? En sådan overvejelse er altid relevant, men glemmes måske indimellem i en forening, der har haft travlt med at vokse, som har gjort landvindinger, som er fyldt af hverdagens dagsordener. Altså er reformprocessen en anledning til lige at stoppe op og spørge: Gør vi det rigtige? Forfølger vi de rigtige mål? Som foreningens formand, Eva Secher Mathiasen, udtrykte det: - Vi skal ikke her og nu beslutte, hvad der er det rigtige eller det forkerte, men sikre os, at vi gør, hvad vi gør, af de rigtige grunde. Vi skal bevare guldet, men måske finde andre måder. Hun nævnte her blandt flere eksempler foreningens decentrale organisering, som er en afgjort styrke, men som også indebærer, at der hvert år afholdes 51decentrale generalforsamlinger med mange ressourcer bundet op på det. Måske er ressourcerne rigtigt anvendt sådan, måske kan man kanalisere kræfterne andre steder hen. Ligeledes pegede Eva Secher Mathiasen på foreningens arbejdsprogram, der i den nuværende udgave indeholder 52 punkter. Alle kan få et punkt på arbejdsprogrammet og få det vedtaget på generalforsamlingen, sådan at honningen bliver smurt tyndt ud over brødet, i stedet for at foreningen koncentrerer sig om det, man vurderer er allervigtigst. Guldet. Put en psykolog i tanken På den og andre spændende baggrunde blev debatten sluppet løs ja, var sådan set for længst i gang på DP-reformens hjemmeside. Men der opstår en fin dynamik og et særligt engagement, når debattørerne sidder i samme lokale og fx skal gøre op med sig SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR