FORSKNING. 71 pct. af befolkningen bor i store og mellemstore byområder. De unge (kvinder) flytter efter uddannelse.

Transkript

1 FORSKNING BILAG TIL BOSÆTNINGSSTRATEGI DEL 3 Dette bilag til strategien består af 7 selvstændige dele, hvor der redegøres for baggrund, analyser, forskning, indsatser, tilgrænsende indsatser, kommunens fortrin og stærke værdier samt forslag til bosætningsinitiativer. Indholdsfortegnelse Del 1. Baggrund Del 2. Analyser Del 3. Forskning Del 4. Indsatser Del 5. Tilgrænsende indsatser Del 6. Kommunens fortrin og stærke værdier Del 7. Idébank Resume I Danmark, som i hele verden, flytter folk fra land til by. Samtidig flytter borgerne indenfor kommunegrænserne fra land til by og skaber lokale vækstcentre. 71 pct. af befolkningen bor i store og mellemstore byområder. De unge (kvinder) flytter efter uddannelse. De erhverv, der trækker på højtuddannede, samler sig omkring byerne. Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. De højtuddannede udgør en relativt lille del af det samlede antal tilflyttere til land- og yderkommunerne: I 2010 var 6,3 % af tilflyttere til landkommuner akademikere. De nyuddannede akademikere påpeger, at de finder nogle jobmuligheder i land- og yderkommunerne, som de ikke finder i byerne. De får typisk et større ansvar og mere afvekslende opgaver og kan bruge jobbet til at kickstarte deres karriere. Mange af dem tilkendegiver, at flytningen er midlertidig, men lægger også vægt på, at de skal trives i lokalsamfundet, mens de er der. Frem for at arbejde for at holde på de nyuddannede akademikere, kan kommunerne vælge at understøtte den dynamik, det giver, at der jævnligt kommer nye, unge akademikere til området. Beskæftigelsen er især faldet i yderkommunerne, og især efter at finanskrisen er indtruffet. Landkommunerne har fulgt samme udvikling, omend i mindre grad. Beskæftigelsesnedgangen i yderkommunerne er sket gennem et fald i de primære erhverv, og de mistede jobs er ikke blevet erstattet af jobs inden for serviceerhvervene. Netop serviceerhvervene er blandt de erhverv, der især har trukket beskæftigelsen op i bykommunerne. I de sogne, som ligger længst fra en større by, har der været fremgang i antallet af unge kvinder og mænd fra år, og det er de årige både mænd og kvinder der i høj grad flytter fra landsbyerne. Der er desuden en større nedgang i antal børn fra 0-5 år. Der er behov for politiske beslutninger i forhold til sikring af adgang til natur og landskab, samt sikring af en øget mobilitet for unge og ældre i landdistriktet. 1

2 Primært kvinder, unge, selvstændige samt folk med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse mener, at der er mere status i at bo i byen end i at bo på landet. Den enkeltes status-opfattelse spiller en rolle for denne persons bosætningsvalg og præference. Der er en stor velvilje over for landdistrikterne blandt respondenterne. Der var således en ganske stor andel der erklærede sig helt enige i, at flere statslige virksomheder bør flyttes ud af hovedstaden. Højtuddannede personer og personer bosiddende i storbyer svarede mindst positivt på spørgsmålet om, hvorvidt der bør gøres en indsats for at bevare og udvikle landdistrikterne. Effekten af omdømme og statusforhold skal tages alvorligt af politikere og andre, der ønsker at fremme udviklingen i landdistrikterne. Tilfredsheden med livet er mindst lige så stor på landet som i storbyerne, og der er et stærkere socialt fællesskab og flere frivillige på landet. Tilflytterhusstandene i yderkommuner er typisk større end fraflytterne, fordi der er relativt flere unge enlige blandt fraflytterne og flere familier med børn blandt tilflytterne. Nettofraflytningen er størst fra de bymæssige områder, mens landområder og landsbyer har mere ligevægt i flytningerne ud og ind af områderne. Næsten hver fjerde tilflytter har forladt kommunen igen det efterfølgende år. Størstedelen, nemlig 45 % af tilflyttere bosætter sig i et landdistrikt, mens 30 % bosætter sig i en landsby og ca. 25 % i en mindre by. Tilflytternes bosætningsvalg viser, at yderområdernes attraktion er muligheden for at bo i en landsby eller længere ude på landet hvor ¾ af tilflytterne bosætter sig mens kun 1/4 ønsker at bo i de mindre byer. Mellem % af beboerne i yderområder vurderer, at der er mange dårlige boliger. Det er især tilflyttere som finder at boliger er i en dårlig stand. 20 % af tilflyttere i især i landsbyer finder det er vanskeligt at blive en del af lokalområdet. Det er især disse tilflyttere, der flytter hurtigt igen. Kommunerne skal prioritere, planlægge og beslutte hvilke områder i kommunen, der har potentiale for udvikling, og hvor det giver bedst mening at nedrive tomme og overflødige boliger. Der er behov for en mere helhedsorienteret planlægning, hvor bl.a. nedrivninger og offentlig service samtænkes. Nyere forskning om bosætning Dette afsnit beskriver mobilitet, tendenser, værdier m.m. som beskrevet i den nyere forskning om bosætning i yder- og landkommuner. Guldborgsund Kommune har status som landkommune. Befolkningen rykker mod byerne Rapport: Danmark i forandring udvikling i lokal balance, KL I Danmark, som i hele verden, flytter folk fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. De største byer i Danmark, uddannelsesbyerne, oplever i disse år en stor vækst i folketallet. Samtidig flytter borgerne indenfor kommunegrænserne fra land til by og skaber lokale vækstcentre. 2

3 Urbaniseringen tager fart i Danmark. I europæisk sammenhæng har Danmark en relativt lille andel af befolkningen bosat i de største byer. Men Danmark er sammen med Sverige et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. 22 pct. af den danske befolkning bor i storbyområder, og siden 2007 er det tal steget med godt 6 pct. Som land er vi ikke karakteriseret ved, at vi bor i megabyer, men ved, at vi bor i store og mellemstore byer. 71 pct. af befolkningen bor i store og mellemstore byområder. De unge (kvinder) flytter efter uddannelse. Især de unge under uddannelse og kvinder flytter sig. Der bliver relativt færre med længere uddannelse udenfor byerne og relativt flere indenfor. Erhvervsstrukturen er under forandring. De erhverv, der trækker på højtuddannede, samler sig omkring byerne. Siden 2009 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. De er især forsvundet inden for industri, byggeri og anlæg samt handel. Der er lav vækst over hele landet. Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Det er en udfordring for alle landsdele. Kommunerne i det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland-Falster og Nordvestjylland er udfordret på en meget stor del af de sundheds-, arbejdsmarkeds-, social og uddannelsesparametre, rapporten belyser. Omvendt placerer en række af kommunerne i den vestlige del af Jylland sig relativt stærkt på uddannelse og beskæftigelse. De største uddannelsesbyer og kommunerne omkring dem har en gunstig udvikling på stort set alle parametre. Borgere med en høj middellevetid findes primært i de kommuner, hvor borgerne har høje indtægter, er veluddannede og i beskæftigelse, mens borgere med de laveste middellevetider findes i de kommuner, hvor det omvendte gør sig gældende. På det sociale område er der især kommet flere udsatte børnefamilier i land- og yderkommunerne, mens bykommuner i hovedstaden har fået færre. Tilsvarende viser sundhedsdata, at rygning og overvægt er en udfordring for yderkommunerne. Selv om urbaniseringen har taget fart, og den danske befolkning i stadig stigende grad bosætter sig i byerne, så er der ikke blot tale om et stort ryk til de store byer, men nærmere en stigende grad af fortætning. Der sker lige nu en slags dobbelt urbanisering, hvor mange flytter til de store uddannelsesbyer som fx Aarhus og København, men også inden for kommunerne flytter borgere fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Nogle kommuner oplever derfor befolkningstilvækst i lokale bycentre, selvom kommunen som sådan får færre indbyggere. Danskerne flytter ikke langt væk, når de først har slået sig ned. Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. Flytningerne sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelse og skilsmisse. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med øvrige flytninger. Den geografiske mobilitet blandt unge i Danmark er relativt høj, mens den for resten af befolkningen er relativt lav. Unge flytter efter muligheder for uddannelse og job, mens langt de fleste øvrige flytninger sker lokalt. Med mindre den sociale tilknytning til den oprindelige hjemegn er meget stor, er det sjældent (ca. 14 pct.), at de unge flytter tilbage til deres oprindelseskommune, når de først har slået sig ned. Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver Analyse: Flytninger fra byer til land- og yderkommuner. Fokus var på højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Højtuddannede forstås som personer med en lang videregående uddannelse på mindst kandidatniveau. Socialt udsatte forstås som personer på kontanthjælp eller førtidspension. Det viser sig at flyttemønstre følger konjunkturerne. I økonomiske opgangstider flytter færre socialt udsatte til land- og yderkommuner, mens flere højtuddannede vælger at skifte bylivet ud med en hverdag på landet. Det omvendte gør sig. Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn 3

4 samt få ældre. De højtuddannede udgør en relativt lille del af det samlede antal tilflyttere til land- og yderkommunerne: I 2010 var 6,3 pct. af tilflyttere til landkommuner akademikere. Undersøgelsen viser, at de højtuddannede tilflyttere søger job og børnevenlige omgivelser. Tilflyttere kan deles op i tre (overlappende) grupper: De nyuddannede akademikere, børnefamilierne og de etablerede på +40 år. Jobmulighederne er en vigtig faktor for alle grupper, når de vælger at flytte, men også det lokale miljø, muligheden for hus og have og et trygt miljø for børn er væsentlige faktorer. Mange nyuddannede vælger at fraflytte kommunen igen efter en årrække, mens tre ud af fire børnefamilier bliver boende mere end seks år. Undersøgelsen peger på at nyuddannede akademikere udgør et potentiale. I interview påpeger de nyuddannede akademikere, at de finder nogle jobmuligheder i land- og yderkommunerne, som de ikke finder i byerne. De får typisk et større ansvar og mere afvekslende opgaver og kan bruge jobbet til at kickstarte deres karriere. Mange af dem tilkendegiver, at flytningen er midlertidig, men lægger også vægt på, at de skal trives i lokalsamfundet, mens de er der. For dem har fx de såkaldte tilflytternetværk stor betydning. Meget tyder altså på, at kommunerne kan tiltrække denne gruppe ved at skabe opmærksomhed omkring jobmulighederne. Samtidig må man også erkende, at en del nyuddannede tilflyttere uvægerligt vil flytte videre efter nogle år. Frem for at arbejde for at holde på dem, kan kommunerne i stedet vælge at understøtte den dynamik, det giver, at der jævnligt kommer nye, unge akademikere til området. Socialt udsatte søger billige boliger og landliv. Der er relativt flere socialt udsatte end akademikere, der flytter til land- og yderkommuner. Mellem 10 og 20 pct. af det samlede antal tilflyttere til kommunerne mellem 2003 og 2010 var på kontanthjælp eller førtidspension. Mulighederne for at få en billig bolig på det private udlejningsmarked er en væsentlig grund til, at de socialt udsatte vælger at flytte på landet. Der skal typisk ikke betales indskud, eller man kan få en afdragsordning på indskuddet. Også muligheden for hus, have og husdyr trækker. Nogle af tilflytterne på kontanthjælp og førtidspension vælger at flytte til områder, hvor de har netværk, mens andre vælger stedet med de billigste boliger og flytter dertil uden netværk eller lokalkendskab. Landdistrikternes befolknings- og beskæftigelsesudvikling Rapport: Landdistrikternes befolknings- og beskæftigelsesudvikling, Center for Landdistriktsforskning (CLF) 2014 Befolkningstallet i de danske landdistrikter og på de danske småøer er faldet markant siden Faldene har været mest markante i 1950 erne, 1960 erne og 1970 erne. Fra 1981 har der været tale om mere moderate fald i sammenligning med den foregående periode. Den nuværende debat om nedgangen i de danske landdistrikter er altså ikke et udtryk for, at landdistrikterne for tiden oplever fald, der i et historisk perspektiv er usædvanlige. Faktisk har de største befolkningstilbagegange ligget tilbage i tiden. Med til historien hører, at byområderne i Danmark, modsat landdistrikterne, har oplevet en kontinuerlig stigning i befolkningstallet siden Befolkningsudviklingen siden 1995 i de fire kommunetyper: yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner viser, at det kun er yderkommunerne, der har oplevet et samlet fald siden Siden 1995 er befolkningstallet i yderkommunerne især faldet i perioden , og også landkommunernes befolkning er faldet i denne periode. På relativt kort historisk sigt kan man derfor sige, at Danmarks perifere områder især har været nødlidende gennem de senere år, formentlig som et resultat af finanskrisen og en intensivering af udflytningen af arbejdsintensive industrivirksomheder til udlandet. Beskæftigelsen har siden midten af 1990 erne udviklet sig forskelligt i forskellige dele af landet. Beskæftigelsen er især faldet i yderkommunerne, og især efter at finanskrisen er indtruffet. Landkommunerne har fulgt samme udvikling, omend i mindre grad. Til sammenligning har mellemkommunerne og især bykommunerne haft en samlet fremgang i beskæftigelsen siden midten af 1990 erne. 4

5 Beskæftigelsesnedgangen i yderkommunerne er sket gennem et fald i de primære erhverv, og de mistede jobs er ikke blevet erstattet af jobs inden for serviceerhvervene. Netop serviceerhvervene er blandt de erhverv, der især har trukket beskæftigelsen op i bykommunerne. Der er som oftest indlejret et vist vidensindhold i serviceerhvervene. Derfor er det en særskilt udfordring for kommuner i perifere områder at skabe sådanne jobs, idet den veluddannede arbejdskraft mestendels befinder sig i de større byområder. 68 landsbyer 5 år efter Rapport: 68 landsbyer 5 år efter. Center for Landdistriktsforskning (CLF) landsbyer, som blev undersøgt for forklaringer på deres befolkningsfremgang for fem år siden, genundersøges i denne rapport. Seks parametre, som ligeledes blev anvendt som forklaringsramme i undersøgelsen foretaget i 2008, er omdrejningspunkt for analysen af befolkningsudviklingen fra De seks parametre er afstand, infrastruktur, natur, lokalt engagement, udstykning af byggegrunde samt offentlig og privat service. Undersøgelsen af befolkningsudviklingen viser, at kun 13 af de 68 landsbyer har fastholdt befolkningsfremgangen fra Den viser ligeledes, at der i de sogne, som ligger længst fra en større by, har været fremgang i antallet af unge kvinder og mænd fra år, og at det er de årige både mænd og kvinder der i høj grad flytter fra landsbyerne. Der er desuden en større nedgang i antal børn fra 0-5 år. En del landsbyer har været ramt af offentlige besparelser, hvilket især stiller øget krav til mobilitet. Der er dog forskelle landsbyerne imellem, og data giver ikke et entydigt billede af forklaringer på, hvorfor 13 af de 68 landsbyer har fastholdt en befolkningsfremgang. Undersøgelsen fra 2008 nåede frem til en lignende konklusion. Afstande er ikke er et problem for de der bor der, men for dem der skal besøge dem. I forhold til infrastrukturen er det først og fremmest de lokale veje for cyklister og gående, der betyder noget for livskvaliteten. Naturen er særdeles vigtig for tilflyttere og de som bor der. I forhold til det lokale engagement så er dette stigende mange steder, særligt fordi at der er eksperimenteret med nye måder at organisere det frivillige arbejde. Byggeriet er gået i stå, men da det stod på, var det særligt de unge, der benyttede sig af muligheden for at komme ind på boligmarkedet gennem de lavere huspriser. Købmanden er ligesom i undersøgelsen fra 2008 betragtet som værende meget central som et mødested. Besparelserne i den kollektive trafik er et problem især for de unge og ældre. Rapporten konkluderer i forhold til de seks parametre, at der er behov for politiske beslutninger i forhold til sikring af adgang til natur og landskab, samt sikring af en øget mobilitet for unge og ældre. Desuden er der behov for at udvikle nye og mere fleksible måder at organisere det frivillige arbejde i landsbyerne, så det passer til de yngre generationers behov. Borgernes holdning til landdistrikternes image og udvikling Rapport: Borgernes holdning til landdistrikternes image og udvikling, Center for Landdistriktsforskning (CLF) Rapporten undersøger befolkningens holdninger til landdistrikternes image og udvikling. Dette gøres ved hjælp af data fra en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Land-By Barometer kombineret med en telefoninterviewundersøgelse blandt unge i Lemvig Kommune. Folk mener, at der er mere status i at bo i byen end i at bo på landet. Det er primært kvinder, unge, selvstændige samt folk med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der mener, at der er mere status i at bo i byen end i at bo på landet. 5

6 Den enkeltes status-opfattelse spiller en rolle for denne persons bosætningsvalg og -præference. Det betyder, at der er en sammenhæng mellem på den ene side den enkeltes opfattelse af, hvor megen status der er i at bo i byen/på landet, og på den anden side den enkeltes valg om at bosætte sig i byen eller på landet. Det er altså ikke godt for et område at få et dårligt omdømme, da det vil få konsekvenser i forhold til bosætningen i området. Der er en stor velvilje over for landdistrikterne blandt respondenterne. Der var således en ganske stor andel der erklærede sig helt enige i, at flere statslige virksomheder bør flyttes ud af hovedstaden. Der var ligeledes en ganske stor andel, der erklærede sig helt enige i, at det er forkert at lukke små skoler på landet, at danske udkantsområder bør have mere økonomisk støtte fra det offentlige, at politikere og bureaukrater i København kun forstår lidt af det, som sker i de danske udkantsområder, at alt for mange beslutninger foretages i hovedstaden. Resultaterne viser altså, at der blandt danskerne generelt findes en velvilje overfor de danske landdistrikter og et ønske om, at der gøres en indsats for at udvikle disse. Højtuddannede personer og personer bosiddende i storbyer svarede mindst positivt på spørgsmålet om, hvorvidt der bør gøres en indsats for at bevare og udvikle landdistrikterne. Disse grupper skilte sig således statistisk signifikant ud fra de øvrige persongrupper ved at indtage en mere kritisk holdning. Resultaterne i rapporten fører til tre vigtige policy implikationer. For det første er der tilsyneladende en ret stor opbakning i befolkningen til at igangsætte initiativer, som kan fremme en positiv udvikling i landdistrikterne. For det andet viser både spørgeskemaundersøgelsen og interviewene med unge fraflyttere, at effekten af omdømme og statusforhold skal tages alvorligt af politikere og andre, der ønsker at fremme udviklingen i landdistrikterne. Hvad angår spørgeskemaresultaterne, tyder de på, at en overdreven negativ omtale af landdistrikterne kan få endnu flere til at flytte fra landdistrikterne. Man kunne overveje at optrappe indsatsen omkring markedsføringen af de danske landdistrikter. En sådan markedsføring kunne især rettes mod de persongrupper, som denne rapport udpegede til især at mene, at der er lav status forbundet med at bo på landet i forhold til at bo i byen, nemlig unge, selvstændige og folk med en erhvervsfaglig og videregående uddannelse. En mulighed kunne også være øget lokal branding, hvor enten kommunale eller frivillige aktører forsøger at sætte et lokalsamfund på Danmarkskortet. Dermed kan man vise, at de danske landdistrikter også består af succeshistorier. Det er vigtigt, at disse også kommer frem, sådan at vi får et sandfærdigt billede af livet på landet anno Studier har desuden vist, at livet på landet ikke er så ringe som betegnelser som Udkantsdanmark, yderområderne og den rådne banan tilsiger. F.eks. kan man nævne, at studier har vist, at tilfredsheden med livet er mindst lige så stor på landet som i storbyerne, og at der er et stærkere socialt fællesskab og flere frivillige på landet. Sådanne budskaber bør i højere grad bringes frem af kommunale og frivillige aktører, og journalister bør hjælpe til med, at disse budskaber i højere grad bliver en del af mediebilledet. For det tredje viste interviewene, at de unge fraflyttere fra Lemvig Kommune havde en overraskende stærk hjemstavnsfølelse og hjemve. Desuden at de er påvirkede af debatten om Udkantsdanmark, men at det generelt ikke har rokket ved deres positive holdning til livet på landet. Af den grund må det alt andet lige gøre det nemmere at få dem til at flytte tilbage til kommunen på et tidspunkt. Det forudsætter imidlertid, at kommunen har noget at tilbyde dem, primært attraktive jobs. Hvem flytter til yderområderne? Rapport: Tilflyttere til yderområder, forandring, integration og strategier. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), Undersøgelsen er baseret på data fra landets 16 yderkommuner, som defineret i det danske landsdistriktsprogram. Lolland indgår i undersøgelsen, mens Guldborgsund defineres som en landdistriktskommune. Uanset dette, vil undersøgelsens resultater og anbefalinger kunne være retningsgivende for Guldborgsund. 6

7 Det blev undersøgt, hvem der flytter til yderområder og hvorfor. På baggrund af de indsamlede oplysninger stiller rapporten ud i en række anbefalinger til kommunale bosætningsstrategier. Der er både er en strøm af borgere væk fra yderområderne i Danmark, men også en strøm, om end mindre, den modsatrettede vej. Tilflytterhusstandene er typisk større end fraflytterne, fordi der er relativt flere unge enlige blandt fraflytterne og flere familier med børn blandt tilflytterne. Nettofraflytningen er størst fra de bymæssige områder, mens landområder og landsbyer har mere ligevægt i flytningerne ud og ind af områderne. Der er i denne undersøgelse ikke taget højde for interne flytninger i kommunen. Yderområderne i Danmark har et flytteoverskud på alle andre familietyper end unge par og enlige under 30 år, og der er flytteoverskud af børnefamilier. 22 % af tilflytterne er familier med børn, midaldrende på år uden børn udgør 23 % af tilflytterne og ældre over 60 år udgør 8 %. Der er et flytteoverskud på af husstande med personer udenfor arbejdsmarkedet, især folkepensionister og efterlønnere. Der er et flytteoverskud af højtuddannede til yderområderne. Relativt mange (i forhold til alle flyttende) har en erhvervsuddannelse. Tilflytning er ikke ensbetydende med en permanent bosætning. Næsten halvdelen af tilflyttere til yderområderne skifter ret hurtigt bopæl igen, og næsten hver fjerde har forladt kommunen igen det efterfølgende år. Tilflyttere til yderområder har naturen og trygge omgivelser som væsentligste bevæggrund. Nogle vil prøve noget andet, og nogen vælger bylivet aktivt fra. Herudover er muligheden for større og billigere bolig og nærhed til relationer en vigtig årsag. Størstedelen, nemlig 45 % af tilflyttere bosætter sig i et landdistrikt, mens 30 % bosætter sig i en landsby og ca. 25 % i en mindre by. Tilflytternes bosætningsvalg viser, at yderområdernes attraktion er muligheden for at bo i en landsby eller længere ude på landet hvor ¾ af tilflytterne bosætter sig mens kun 1/4 ønsker at bo i de mindre byer. Tilflytterne til yderområderne er med til at sikre disses overlevelse i form af opretholdelse af befolkningsgrundlag for skoler, daginstitutioner, sports- og fritidsaktiviteter, samt dagligvarebutikker. Med hensyn til servicetilbuddene, er der en forskel på forventninger mellem de fastboende og tilflytterne, hvor tilflytterne i højere grad finder denne utilstrækkelig. Oplevelsen af utilstrækkeligheden af hospitalshjælp, offentlig transport og jobmuligheder er dog lige stor (43 %) blandt tilflyttere og fastboende. Ikke kun tilflytterne i yderområderne, men også de fastboende har planer om at flytte væk (20 %). I de tilfælde hvor servicetilbud, som man har brug for i hverdagen opfattes mangelfuld har 1/3 af beboerne planer om at flytte. Mellem % af beboerne i yderområder vurderer, at der er mange dårlige boliger. Det er især tilflyttere som finder at boliger er i en dårlig stand. Integration er en væsentlig forudsætning i forhold til tilflytternes tilknytning til bosætningsområdet. Størstedelen af tilflyttere (70 %) er søgt integreret i samfundet af naboer og andre. Fastboende har dog i højere grad kontakt til andre fastboende og tilflyttere har i højere grad kontakt til andre tilflyttere. 20 % af tilflyttere i især i landsbyer finder det er vanskeligt at blive en del af lokalområdet. Det er især disse tilflyttere, der flytter hurtigt igen. Anbefalinger til en kommunal bosætningsstrategi Rapporten opsamler en række anbefalinger til en kommunal bosætningsstrategi med indsatser for at tiltrække, modtage og integrere nye borgere. Desuden kan man arbejde med de fraflyttede borgere. 7

8 Mange ledige boliger Rapport: Boligmarkedet uden for de store byer, Statens Byggeforskningsinstitut(SBi) 2014 Boligmarkedet uden for de store byer undersøges i rapporten med henblik på at give et forskningsbaseret og realistisk billede af udviklingsmulighederne i landdistrikterne. Årsagen til situationen er strukturelt bestemt og ikke et udslag af konjunkturforandringer. Arbejdspladser inden for landbrug og industri er for længst afløst af serviceerhverv i byerne, hvor boligerne også er koncentreret. Derfor vil boligmarkedet i landdistrikterne heller ikke af sig selv blive bedre i fremtiden. Kommunerne skal prioritere, planlægge og beslutte hvilke områder i kommunen, der har potentiale for udvikling, og hvor det giver bedst mening at nedrive tomme og overflødige boliger. Kommunalbestyrelser med landdistriktsområder i tilbagegang kan ikke komme uden om det: De skal prioritere, planlægge og beslutte hvilke områder i kommunen, der har potentiale for udvikling, og hvor det giver bedst mening at nedrive tomme og overflødige boliger. Sikkerhed for investering Som en konsekvens af strukturændringerne står vi i dele af landet med mange overflødige boliger, der ikke er efterspørgsel efter. Boligerne lever typisk ikke op til dagens standard med hensyn til komfort, energiforbrug og planløsning. På baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af ledige boliger er det et forsigtigt skøn, at henved af husene er tomme og vurderes som overflødige. Det er her, der er et potentiale for at nedrive for at skabe investeringssikkerhed og udvikling. For at både private boligsøgende og erhvervsinvestorer igen skal få øjnene op for landdistrikternes kvaliteter, vil en kommunal planlægning kunne bane vejen for den fornødne investeringssikkerhed på ejendomsmarkedet for de øvrige boliger. En større sikkerhed øger samtidig mulighederne for at opnå finansiering gennem banker og realkreditinstitutioner. Kommunerne skal træde i karakter Hele øvelsen går ud på at skabe gode livs- og udviklingsvilkår for de op mod 20 procent af befolkningen, der bor i yderområderne, og det gøres ikke kun ved hist og her at rive en udtjent ejendom ned. Der er behov for en mere helhedsorienteret planlægning, hvor bl.a. nedrivninger og offentlig service samtænkes. En sådan planlægning bør udarbejdes i tæt samarbejde med områdernes beboere og kommuner og gerne også i samspil med finansieringsselskaber og staten. For områder med udviklingspotentiale skal der udarbejdes en plan, som bl.a. kortlægger eksisterende værdier og viser, hvad man vil bruge de frigjorte arealer til, når de udtjente huse er væk, for tilgroede tomter er ligeså uheldige i gadebilledet som en ruin. Områder i pendlerafstand til byer med beskæftigelsesmuligheder kunne udvikles til at tiltrække familier, der gerne vil bo i rolige omgivelser i en landsby. Områder længere væk fra byer vil fx kunne udvikles til at tiltrække personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller familier, der gerne vil have god plads og nærhed til naturen. Partnerskaber og byfornyelse Da det er en stor økonomisk opgave for bygningsejerne, lokalsamfundene og kommunerne at nedrive og i nogle tilfælde renovere utidssvarende bygninger, er det værd at overveje mulighederne for at udvikle partnerskaber, hvor stat, kommuner, kreditforeninger/finansieringsinstitutter, boligejere og lokalsamfund arbejder sammen om en gensidigt forpligtende og langsigtet indsats for at forbedre og rydde op i de nødlidende lokalsamfund. Et supplerende middel kan være den offentligt støttede byfornyelse, der først i de seneste år er blevet taget i brug uden for de store byers centrale bydele. En offentligt støttet ordning med tilstrækkelige midler vil kunne sikre, at de dårligste boliger og bygninger kan rives ned, og at der kan skabes grønne 8

9 arealer. De henved parcel- og stuehuse og andre typer nedrivningsmodne boliger anslås at koste kroner pr. nedrivning, hvilket i alt beløber sig til fem til seks mia. kroner. Processerne tager tid i de enkelte lokalsamfund, så dette beløb vil være fordelt over flere år. Der vil løbende komme nye ejendomme til, men den aktuelle udfordring er at få håndteret den bygningsmasse, der allerede er i overskud og nedslidt. Ubeboede boliger Det fremgår, at de to store bysamfund, København og Århus, har en relativt lille andel ubeboede boliger, mens Yderkommunerne både mod syd, vest og nord har en relativ høj andel ubeboede boliger. Kilde: Statistikbanken. Boligmarkedets udvikling i perioden viser en accelererende prisudvikling på landsplan og i de store byer frem til 2007, hvorefter et betydeligt fald i ejendomspriserne sætter ind. På kun to år falder den gennemsnitlige pris 15 procent på landsplan, men mellem 25 og 30 procent i de fleste kommuner i Hovedstaden og de nærmestliggende kommuner på Sjælland. I den følgende periode, fra 2009 til 2013, sker der en fortsat nedgang i parcelhuspriserne i størstedelen af landet, mens Hovedstadsregionen oplever en pæn prisstigning (Storkøbenhavn på gennemsnitlig 18 procent). Antallet af parcelhuse udbudt til salg var generelt faldende frem til 2005, hvorefter udbuddet steg markant de næste par år og har holdt sig relativt stabilt på knap parcelhuse til salg. Igen er der betydelig variation mellem de enkelte landsdele; mens udbuddet har været svagt faldende fra 2009 i Hovedstaden har resten af landet oplevet et stigende udbud. Til gengæld er antal solgte parcelhuse, der på landsplan er reduceret klart siden 2005, svagt stigende i Hovedstaden, Østsjælland og Århus samt Nordjylland. 9