Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget

Transkript

1 Referat Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 1. december 2016 kl. 14:00 Administrationsbygningen i Pandrup, Mødelokale 1 Jammerbugt Kommune

2 Åbne dagsordenspunkter 190 Orientering fra formand og medlemmer Orientering fra forvaltningen Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016 på Kultur, Fritid- og Landistriktudvalgets område 193 Strategi for Kultur, Fritid g Landdistrikter "Ildsjæle gør forskellen" Administrationsgrundlag for optagelse som kommunaltprojekt Fornyelse af driftsaftaler med hallerne Ansøgning om ekstra bevilling fra hal-puljen Tilslutning til KulturKANten Reorganisering af økonomien i Spillestedet i Blokhus Revideret Integrationspolitik 22 Lukkede dagsordenspunkter 5 2

3 190. Orientering fra formand og medlemmer A / Helle Harlund Beslutningstema Orientering fra formand og medlemmer. Sagsbeskrivelse Formanden vil bl.a. orientere om: Møde med Gjøl Lokalhistoriske Forening. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Orienteringen taget til efterretning. Afbud: Aysel Jørgensen. 3

4 191. Orientering fra forvaltningen G / Helle Harlund Beslutningstema Orientering fra forvaltningen. Sagsbeskrivelse Forvaltningen vil bl.a. orientere om: Status på halbyggeri i Nørhalne Status på ny kunstgræsbane i Aabybro Seneste møde i FolkeOplysningsUdvalget Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Orienteringen taget til efterretning. Anders orienterede om mulighederne for et større event i Slettestrandområdet. Udvalget er positivt indstillet. Ansøgning kommer på et senere møde. Afbud: Aysel Jørgensen. 4

5 192. Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016 på Kultur, Fritid- og Landistriktudvalgets område G / Kirstine Røn Christiansen Beslutningstema Drøftelse af budgetopfølgning pr. 31. oktober samt stillingtagen til konsekvenserne heraf. Sagsbeskrivelse Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. oktober. Budgetopfølgningen har til formål at gennemgå budgetforudsætningerne i indeværende års budget. Budgetopfølgningen er foretaget med udgangspunkt i udviklingen i de første ti måneder og er gennemført på udvalgsts drifts- og anlægsområder. Herudover er budgetforudsætningerne gennemgået vedrørende indtægter, renter, låneoptag og afdrag samt finansforskydninger. Som det fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper, har det enkelte udvalg i forlængelse af budgetopfølgningen til opgave at beslutte kompenserende besparelser inden for det enkelte politikområde, såfremt budgetopfølgningen viser merudgifter. Såfremt dette ikke er muligt, skal det enkelte fagudvalg drøfte muligheden for at finansiere en eventuel afvigelse inden for udvalgets samlede område. En sådan løsning kræver efterfølgende behandling i Økonomiudvalget samt i Kommunalbestyrelsen. Såfremt udvalget ikke kan finde de nødvendige kompenserende tiltag inden for eget udvalgsområde, har Økonomiudvalget og efterfølgende Kommunalbestyrelsen til opgave at anvise tiltag hertil. Såfremt øvrige finansieringsmuligheder er udtømte, kan udvalget indstille tillægsbevillinger til Kommunalbestyrelsen. Budgetopfølgning på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets område udviser et samlet merforbrug på kr. på anlægsbudgettet. Budgetopfølgningen er vedhæftet som bilag og beskriver resultatet af budgetopfølgningen på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets områder. Budgetopfølgningen behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen henholdsvis den 7. og 15. december. Retsgrundlag 5

6 'Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune'. Økonomi og finansiering Der er vedlagt et bilag, som beskriver resultatet af budgetopfølgningen på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets områder. Høring/borger- og brugerinvolvering Budgetopfølgningen har været behandlet i direktionen den 22. november Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget drøfter budgetopfølgningen på udvalgets områder samt konsekvenserne heraf, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at der gives en tillægsbevilling på kr. til afslutning af anlægsprojektet i Aabybro Hallen, jf. det godkendte anlægsregnskab, og at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at bevilling på kr. vedrørende indretning af nyt bibliotek i Aabybro flyttes fra politikområde 4 til politikområde 2. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Budgetopfølgningen blev drøftet, og indstillingerne til Kommunalbestyrelsen anbefales godkendt. Afbud: Aysel Jørgensen. Bilag Oversigt anmod. om tillægsbevillinger KFL 2017 KFL Drift og Anlæg 6

7 193. Strategi for Kultur, Fritid g Landdistrikter "Ildsjæle gør forskellen" G / Lars Haagensen Beslutningstema GENOPTAGELSE Godkendelse af Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter "Ildsjæle gør forskellen". Sagsbeskrivelse Kultur, Fritid og Landdistriktsudvalget har af flere omgange behandlet Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter, hvor intentionen i sampil med borgere, foreninger, ildsjæle, foreninger og de forskellige kommunale forvaltninger, er at arbejde strategisk med lokal- og landdistriktsudvikling. Strategien har i særlig grad fokus på at understøtte de mange ildsjæle, der er en vigtigt driver i udviklingen af lokalsamfund, foreninger og værdiskabende samarbejder. Med strategien vil lokalsamfundene få tilbud om, at der udarbejdes en lokaludviklingsplan (LUP) for deres lokalsamfund eller for en klynge af lokalsamfund. Det foreslås, at LUP'en gør status for det enkelte lokalsamfund, beskriver lokalsamfundet og udpeger potentialet for lokalsamfundet, herunder konkretiserer handlingsorienterede projekter. Det enkelte lokalsamfund definerer selv, hvilke temaer de ønsker indgår i LUP'en. LUP'en bygger videre på det arbejde, der tidligere er gennemført i regi af eksempelvis "Liv i By og Skole", "På forkant" og hensigtserklæringerne, således der sker en koordinering af proces og konkrete ønsker og projekter. Med Én indgang for ildsjæle og ildsjælenes værkstøjskasse er det ideen, at en tværgående indsats mellem de enkelte forvaltninger vil indgå i samarbejde med lokalsamfundene om realiseringen af de i LUP'erne definerede handlinger. I denne proces vil det naturligvis - både fra kommunal og lokale side - være nødvendigt at prioritere, således initiativer med stort potentiale og ejerskab prioriteres højest. Herudover indeholder Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter forslag til: Vision med udgangspunkt i planstrategien Sammenhængende mål og strategiske spor Organisering af landdistriktsområdet og Landdistriktsrådet Sammenhæng med andre initiativer og indsatser Forslag til handlinger. Inden mødet vil forslag til Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter blive mailet ud til udvalgets medlemmer. 7

8 Retsgrundlag - Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter er baseret på input fra Landdistriktsrådet, ligesom oplægget er hørt i LDR med input fra øvrige kommunale forvaltninger../. Fra mandag den 7. november vil forlaget til strategi for kultur, fritid og landdistrikter blive sendt i høring hos Landdistriktsrådet, Kulturelt Samvirke, Folkeoplysningsudvalget samt blive publiceret på og facebook siden "Landdistriktskontoret" frem til 28. november Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Drøfter udkastet for evt. ændringer. Sender udkastet i høring for vedtagelse i kommunalbestyrelsen i december. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 3. november 2016, pkt. 173: Udkastet blev drøftet. Kommentarerne indarbejdes, og forslaget sendes derefter i høring Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december Fristen for høringssvar udløber den 28. november Efter fristens udløb fremsendes evt. modtagne høringssvar til udvalgets medlemmer. Indstilling Vækst og Udviklingsdirektøren indstiller, at at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget beslutter, om de modtagne høringssvar giver anledning til at ændre teksten i Strategien for Kultur, Fritid og Landdistrikter "Ildsjæle udgør forskellen", Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen godkender Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter "Ildsjæle gør forskellen". 8

9 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget besluttede at anbefale indstillingen om at godkende Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter Ildsjæle gør forskellen. Der laves samtidig et notat om, hvilke høringssvar der anbefales indarbejdet i strategien efterfølgende. I forhold til høringssvaret fra FolkeOplysningsUdvalget og Kulturelt samvirke ser udvalget positivt på at revidere eller forny kultur og fritidspolitikken og/eller at udarbejde en strategi for indsatsen på områderne. Efterfølgende kan strategidelen herfra indarbejdes i Strategien for Kultur, Fritids og Landdistrikter Ildsjæle gør forskellen. Afbud: Aysel Jørgensen. Bilag Ildsjæle gør forskellen hoering 9

10 194. Administrationsgrundlag for optagelse som kommunaltprojekt G / Lars Haagensen Beslutningstema Drøftelse af administrationsgrundlag for optagelse som kommunalt projekt. Sagsbeskrivelse Den ( ) vedtog kommunalbestyrelsen et sæt retningslinjer for kommunal involvering i eksterne projekter. I forbindelse hermed blev det besluttet, at der tages konkret politisk stilling til, om projekter over 1 mio. Kr. kan gennemføres som et kommunalt projekt. Samtidig blev det besluttet, at projekter under 1 mio. kr. som udgangspunkt gennemføres af initiativtagerne. I forbindelse med gennemførelsen af en række projekter siden 2008 er der opnået en række erfaringer med projekter, som er gennemført som kommunale projekter og som ikke er. Kompleksitet Projekter som finansieres af en kombination af forskellige puljer og fonde betyder også, at der er mange betingelser og regler som skal overholdes, som fx er der indhentet det rette antal tilbud, har projektet skrevet det rigtige i udbudsmaterialet, er fakturaerne rigtigt udformet, kan man spore betalingerne, er udgifterne afholdt rettidigt i forhold til projektperioden, hvordan aflægges regnskabet for projektet osv. Dette arbejde kræver mange ressourcer af ildsjæle som typisk ikke har erfaring med at arbejde med puljer og fonde men også af forvaltningen. Likviditet Typisk forholder det sig sådan, at bevillinger fra puljer og fonde først udbetales når projektet er gennemført, og der er aflagt et revideret regnskab. Især offentlige puljer og fonde kan have meget lang sagsbehandlingstid. I visse tilfælde kan sagsbehandlingen vare over et år, dette sammenholdt med perioden fra første regning i et projekt er betalt til der er udarbejdet et revideret regnskab, betyder at gennemførelsen af projekter kan koste foreningerne store udgifter til renter i forbindelse med byggekreditter og lign. Momsudligningsorden Ved gennemførelsen af et projekt som et kommunalt projekt kan man som udgangspunkt afløfte momsen, dog er ikke alle fonde og tilskud omfattet af momsudligningsordningen, hvorfor der heraf skal betales 17,5 % fondsmoms af evt. tilskud. Det betyder at nogen projekter kan have en stor økonomisk fordel i at blive gennemført som et kommunalt projekt, mens det i andre tilfælde reducerer den økonomiske fordel, da der skal svares fondsmoms. Ressourcer 10

11 Det varierer meget, hvor mange timer der skal bruges på at gennemføre et kommunalt projekt. Typisk kan man sige, jo flere puljer og fonde som er involveret, og jo større projektet er, des flere timer skal der bruges på et projekt. Med afsæt i de opnåede erfaringer er det Vækst og Udviklings opfattelse, at det er en stor hjælp for ildsjæle og foreninger, når deres projekter optages som kommunalt projekt. Det handler ikke alene om, hvorvidt det er muligt at afløfte momsen via momsudligningsordningen. Hvorfor man positivt bør indgå i en dialog om optagelse som kommunalt projekt og foretage en konkret vurdering, når der forespørges herom. Som beskrevet skal man være opmærksom på, at der alt efter projekternes kompleksitet bindes ressourcer i forbindelse med gennemførelsen af projekter, der gennemføres som kommunale projekter. I udkastet til Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter er et af principperne: De gode intentioner i LUP en skal realiseres i partnerskaber mellem lokalsamfund og kommune og evt. andre ressourcer. Princippet er som udgangspunkt hjælp til selvhjælp. Derfor er Jammerbugt Kommune og lokalsamfundene nødt til at prioritere, at der arbejdes med de indsatser, som rummer det største potentiale og netop her er det lokale engagement altafgørende. Det betyder, at Jammerbugt Kommune med afsæt i denne strategi vil fokusere sine ressourcer, hvor der er et stærkt lokalt engagement. I forbindelse med stor efterspørgsel på projekter som ønskes gennemført som kommunale projekter, kunne ovenstående principper indgå i vurderingen af, hvorvidt et projekt optages som kommunalt projekt i forhold til andre projekter. Såfremt der kommer flere anmodninger om kommunale projekter, vender Vækst og Udvikling tilbage med henblik på en evt. prioritering til politisk beslutning. Som udgangspunkt bør projekter, som alene finansieres af Jammerbugt Kommune, gennemføres som kommunale projekter. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Høring/borger- og brugerinvolvering - Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget drøfter principperne for projekter, som optages som kommunalt projekt. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Udvalget drøftede oplægget, og besluttede at forvaltningen kommer med et revideret oplæg. 11

12 Afbud: Aysel Jørgensen. 12

13 195. Fornyelse af driftsaftaler med hallerne G / Birgitte Overgaard Madsen Beslutningstema GENOPTAGELSE. De nuværende driftsaftaler mellem de kommunale og selvejende haller er forældede, og der skal derfor indgås nye driftsaftaler. Sagsbeskrivelse I de nuværende driftsaftaler fra 2009 mellem hallerne og Jammerbugt Kommune, er aftalen om det kommunale driftstilskud basereret på harmoniseringsmodellen, som blev afskaffet, da aftalen om et fastlåst tilskud blev vedtaget i Der er derfor behov for en opdatering af driftsaftalerne. I samme øjemed opdateres de øvrige punkter også, ligesom nye tilføjes, så hele driftsaftalen bliver tidssvarende. De nye punkter, der er tilføjet omhandler: a. Køkkendrift og salg i hallerne, som skal adskilles fra ordinært regnskab pbga. krav fra Konkurrencestyrelsen i tilfælde af, at de sælger mad til andre end hallens brugere. b. Digitalisering og online-booking som lovkrav i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Den 17. august 2016 afholdt Kultur- og Fritidsforvaltningen samarbejdsmøde med alle hallerne, hvor hallerne gav input og kommentarer til udkastet til de nye aftaler. Hallerne har derefter haft mulighed for at bidrage med yderligere input pr. mail indtil den 1. november De indkomne kommentarer er tilføjet til de to vedhæftede første udkast til den endelige driftsaftale for hhv. de kommunale og de selvejende haller. Efter behandling af første udkast af Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, tilrettes begge udkast og sendes herefter i høring hos hallerne. Herefter skal den endelige driftsaftale godkendes af Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, og de forventes at træde i kraft pr. 1. januar Begge standarddriftsaftaler tilpasses hver især og målrettes hver enkelt hal, inden de endelige aftaler træder i kraft. Økonomi og finansiering De nye driftsaftaler har ingen økonomiske konsekvenser, da den eksisterende tilskudsmodel blev vedtaget i 2015 og fortsætter uden ændringer. Høring/borger- og brugerinvolvering Hallerne er blevet bedt om input til første udkast til de nye driftsaftaler. 13

14 Efter denne behandling sendes udkastet til driftsaftalerne for hhv. de kommunale og selvejende haller i høring hos hallerne. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget godkender begge udkast til nye driftsaftaler med hallerne og sender forslagene i høring frem til 18. november 2016 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 3. november 2016, pkt. 172: Indstillingen godkendt Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 1. december Sagsbeskrivelse: Efter første behandling af de nye driftsaftaler med hallerne på Kultur-, Fritidsog Landdistriktsmødet den 3. november 2016, er den tilrettede version af driftsaftalerne sendt i høring hos alle hallerne. Der er høringsfrist for hallerne den 28. november 2016, som er efter udsendelse af dagsordenen. Derfor eftersendes høringssvarene til Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget inden den 1. december sammen med forslag til en ny version af driftsaftalen, hvor de indkomne høringssvar er vurderet og indarbejdet. Indstilling: Vækst og Udvikling indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget godkender fremsendte forslag som de endelige versioner af de nye driftsaftaler med hallerne. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget justerede forslaget til driftsaftale på baggrund af de indkomne høringssvar. Afbud: Aysel Jørgensen. Bilag Første udkast til ny driftsaftale for kommunale haller Første udkast til ny driftsaftale med de selvejende haller 14

15 196. Ansøgning om ekstra bevilling fra halpuljen Ø / Helle Harlund Beslutningstema Stillingtagen til ansøgning fra Biersted IF om ekstra tilskud fra hal-puljen Sagsbeskrivelse Biersted IF har fremsendt ansøgning om en ekstrabevilling på i alt kr. ekskl. moms fra den afsatte anlægsramme til haller i Baggrunden for foreningens ansøgning om en ekstra bevilling er, at man i forbindelse med renoveringen omklædningsrummene, herunder rørføringen har kunnet konstatere en uhensigtsmæssig installation i teknikrummet, hvor gaskedlerne er installeret. Den nuværende installation er gammel og utidssvarende, og det bevirker, at der er store problemer med at styre temperaturen på det varme vand både til omklædningsrum og køkken. Tilbuddet er baseret på at arbejdet kan foregå samtidig med udskiftningen af gaskedlerne. Det vil sige, at hvis arbejdet først skal laves senere, vil det blive dyrere. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi og finansiering Halpuljens ramme for 2016 var på kr. Herfra er trukket et merforbrug i 2015 på kr. så der i alt var kr. til rådighed i Heraf er bevilget kr. samt kr. til et nyt fyr i Nørhalne hallen. På Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets møde den 3. november 2016 blev restbeløbet på kr. reserveret til indførelse af åbne haller i Jammerbugt Kommune. Såfremt ansøgningen fra Biersted imødekommes reduceres det reserverede beløb til åbne haller til i alt kr. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen godkender, at der bevilges kr. ekskl. moms, og at beløbet frigives. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Indstillingen anbefales godkendt. 15

16 Afbud: Aysel Jørgensen. 16

17 197. Tilslutning til KulturKANten G / Ulla Tjell Beslutningstema Tilslutning samt bidrag til KulturKANten Sagsbeskrivelse KulturKANten udløber ved udgangen af i år. I løbet af 2015 og 2016 har KulturKANtens politiske og administrative styregrupper, på baggrund af grundig evaluering og med inddragelse af regionens kulturaktører, udarbejdet en ny vision og nye indsatsområder med henblik på at fortsætte samarbejdet i en ny 4-årig aftale med Kulturministeriet. KulturKANten , som er Nordjyllands 5. kulturaftale, udsendes hermed til godkendelse i de 11 nordjyske kommuner og i Region Nordjylland. Sideløbende er aftalen til behandling i Kulturministeriet. Det vedlagte aftalemateriale er udarbejdet i dialog med Kulturministeriet og mangler alene kulturministerens endelige godkendelse. Der ventes ikke ønsker om ændringer fra ministeriets side i kulturaftalens målsætninger, indsatsområder, organisering eller i andre forhold, som har betydning for, hvad de nordjyske kommuner og Region Nordjylland forpligter sig til. Baggrund Den nordjyske kulturaftale er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner: Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Morsø, Thisted, Jammerbugt, Aalborg, Rebild, Vesthimmerlands og Mariagerfjord samt Region Nordjylland og Kulturministeriet. De nordjyske kulturaftaler har gennem tiden været foregangseksempler for mange andre kulturaftaler, fordi Nordjylland allerede fra den anden kulturaftale havde samlet samtlige 11 kommuner og amt/region i et forpligtende samarbejde omkring udvikling og synliggørelse af det nordjyske kulturområde. Kulturaftalen er et vigtigt instrument til at konkretisere den kulturregionale sammenhængskraft. Nordjylland har samarbejdet om kulturaftaler siden 2001, og de foregående aftaler har demonstreret en stærk samarbejdskultur på tværs af den nordjyske geografi. En ny kulturaftale vil derfor stå på et solidt fundament af eksisterende samarbejdsrelationer og masser af velvilje blandt både kommuner, kulturaktører og kulturbrugere. Vision for KulturKANten Væk lysten, ryk grænserne, styrk sammenhængen Med KulturKANten ønsker vi, at kulturen og nordjyderne møder hinanden på nye og overraskende måder. 17

18 Gennem samarbejde vil vi skabe et Nordjylland, hvor flere ser muligheder i kulturen, og hvor vi nænsomt rykker grænserne for den måde vi ser og møder verden på. Bagvedliggende værdier Vække nysgerrighed og udvide horisonter Involvere og engagere mennesker Give næring til kreativitet og lyst til at skabe Skabe møder, fællesskaber og relationer på tværs Overraske og rykke grænser for de få og de mange Skabe værdi i andre sektorer og nye sammenhænge Navnet KulturKANten føres videre fra sidste kulturaftale, og der lægges fortsat vægt på kultur med kant. Aftalen skal række ud til nordjyderne og udvide horisonter ved at udvikle og tilbyde kunst og kultur af høj kvalitet. Kulturaftalen skal dog overordnet set favne bredt, således at flere kan se sig selv i aftalens indhold og aktiviteter. Dette ligger til grund for aftalens vision om at skabe møder, se muligheder og nænsomt rykke grænser. Visionen favner både det smalle og det brede og skaber mulighed for at en rig mangfoldighed af aktører og interessenter kan se sig selv i aftalen. KulturKANten lægger også vægt på ordet kan. Et gennemgående tema i implementeringen af aftalen og grundlaget for visionens betoning af samarbejde på tværs er derfor: Hvad kan kulturen og hvad kan kommunerne og Region Nordjylland gøre sammen, som de ikke kan hver for sig? Visionen udmøntes gennem tre indsatsområder: 1. Nye møder og fællesskaber, med fokus på det nordjyske aftryk på Kulturmødet Mors 2. Muligheder for dannelse og talent, hvor børnekultur, ungekultur og talentudvikling understøttes 3. Mangfoldig kultur der rykker, hvor en karavane af national, regional og lokal kultur præsenteres i alle nordjyske kommuner. På tværs af de tre indsatsområder ligger Ud-over-KANten-puljen på i alt kr. fordelt over 4 år. I denne pulje kan det kulturelle vækstlag søge op til kr. På tværs af indsatsområderne ligger også KAN-puljen på i alt 2,4 mio. kr. med 2 ansøgningsfrister i aftaleperioden. Her kan regionens kulturaktører søge midler til større projekter, der understøtter KulturKANtens vision. Økonomi og finansiering Kulturministeriet bidrager til KulturKANten med 2,3 mio. kr. om året til indsatsområderne og med ca. 1,46 mio. årligt specifikt til ordningerne Børns Møde Med Kunsten og Med Skolen i Biografen. De nordjyske kommuner bidrager med 3 kr. pr borger pr år, samt med et mindre administrationsbidrag. (Læsø er undtaget administrationsgebyr pga. størrelse) Region Nordjylland 18

19 Bidrager med 1.5 mio kr. årligt. Ca. 90 % af midlerne går til indsatsområderne og ca. 10 % til administration. Kulturministeriets og Region Nordjyllands bidrag anvendes alene til indsatsområderne, og Kulturministeriets finansiering af de enkelte indsatsområder må ikke overstige 50%. Oversigt over de enkelte medlemskommuners/regionens bidrag til KulturKANten i 2016 Antal borgere Antal borgere * 3 Administrations-bidrag Medlem per kr. Aalborg Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Læsø Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Vesthimmerlands Kommune Mariagerfjord Kommune Jammerbugt Kommune Antal borgere Administrations-bidrag Medlem per Fast årligt bidrag Region Nordjylland Der er afsat kr. i budget Personaleressourcer Som en del af aftalegrundlaget forventes hver kommune/region, ud over det økonomiske bidrag, også at bidrage med personalemæssige ressourcer til udvikling og afvikling af aktiviteter under indsatsområderne. I gennemsnit forventes ressourceforbruget ikke at overstige 3-4 timer pr. uge pr. kommune/region. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller at Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget godkender, at Jammerbugt Kommune tilslutter sig KulturKANten Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Indstillingen godkendt. 19

20 Afbud: Aysel Jørgensen. Bilag KulturKANten_ _Kort_Fortalt KulturKANten_ _Kulturaftale_Nordjylland 20

21 198. Reorganisering af økonomien i Spillestedet i Blokhus A / Noël Mignon Beslutningstema Orientering om beslutning om tilskud til Spillestedet i Blokhus. Sagsbeskrivelse Spillestedet i Blokhus er på grund af svigtende salg kommet i en situation med et underskud, som de ikke længere mener at kunne betale. De har derfor indgået en aftale med stort set alle kreditorerne om nedbringelse af gælden. Spillestedet i Blokhus har ikke betalt deres del af den fælles booker, og en del af gælden er derfor til Jammerbugt Kommune. Spillestedet i Blokhus anmoder om, at gælden reduceres med kr. For flere af kreditorerne er det en forudsætning, at alle kreditorer er med, hvis de skal indgå en aftale om nedbringelse af gælden. Spørgsmålet har været forelagt udvalgets medlemmer pr. mail, og hovedparten af udvalgsmedlemmerne har har skrifteligt meldt tilbage, at de bakker op om, at bevilge de kr. På den baggrund, har formanden besluttet at bevilge de kr. til spillestedet i Blokhus. Økonomi og finansiering Der er bevilget kr. som tages fra puljen til kulturprojekter. Indstilling Vækst & Udvikling indstiller, at det tages til efterretning, at der bevilget et tilskud på kr. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Taget til efterretning. Afbud: Aysel Jørgensen. 21

22 199. Revideret Integrationspolitik A / Jesper Brogaard Beslutningstema Drøftelse af Integrationsstrategisk Tænketanks input til en revideret integrationspolitik for Jammerbugt Kommune. Sagsbeskrivelse På Kommunalbestyrelsens møde den 22. september 2016 præsenterede Integrationsstrategisk Tænketank følgende overordnede og områdespecifikke principper for Jammerbugt Kommunes integrationspolitik. Principperne er indarbejdet i udkast til en revideret integrationspolitik der er vedlagt som bilag til dagsordenpunktet. Integrationspolitikken er oprindeligt vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 10. oktober Den reviderede Integrationspolitik er suppleret med nedenstående principper, som blev introduceret på ovennævnte temamøde i Kommunalbestyrelsen. Overordnede principper: Integration er et tværgående ansvar Integration skal understøtte befolkningsudvikling og kvalificeret arbejdskraft fremadrettet Integration skal samtænkes med landdistriktsudvikling Flygtningene skal indgå på lige fod med den øvrige befolkning Der skal fokuseres på den tværgående integrationsindsats allerede i asylfasen med henblik på, at delvis integrerede familier kan blive i Jammerbugt Kommune efter evt. opholdstilladelse Boligplacering: Flygtningene skal understøtte landdistriktsudviklingen En vellykket integration via velfungerende folkeskoler, herunder fokus på nuværende antal børn med anden etnisk baggrund samt skolens socioøkonomiske udgangspunkt Boligmarkedet skal være fleksibelt, billigt og attraktivt og det kan være nødvendigt at supplere med kommunale tiltag som opkøb af boliger, omdannelse af ældreboliger og lignende En flygtning må forventes at kunne bevæge sig 4 km. til offentlig transport dog skal man være opmærksom på at der jf. folkeskoleloven gælder andre regler for børn i den skolepligtige alder Familie og fritid: Der skal sættes helhedsorienteret ind med introduktion til det danske fritids-og foreningsliv samt til det at være forælder i Danmark via sam- 22

23 arbejde mellem familie- og skoleafdelingen samt jobcenterets familiekonsulenter Der skal sikres (ikke-omkostningstunge) fritidstilbud til flygtningebørnene og i nogen grad også forældrene Frivillige kræfter skal anvendes i størst muligt omfang Kommunen har en understøttende rolle i at skabe integration via fritidsinteresser Skole- og dagtilbud Indskrivning i almen institution/almen klasser i lokalområdet ud fra et nærhedsprincip Frit institutions- og skolevalg ud fra gældende regler på området Målrettet, behovsbestemt basisundervisning/sprogstøtte med styrket fokus på overgange Basisundervisningen er organiseret på 5 skoler med modtagerhold samt ved enkeltintegration ingen modtagerklasser Intensiv kompetenceudvikling af medarbejdere på alle institutioner for at sikre at der er de rette kompetencer på alle institutioner Kompetenceudviklingen er tilrettelagt så den organisatoriske læring understøttes, således at medarbejderne i almendelen også har en forståelse af, hvilke udfordringer/behov flersprogede børn har Tæt samarbejde med PPR Understøttes af ressourceteam Beskæftigelse Flygtninge er en ressource i det danske erhvervsliv og skal derfor gerne hurtigt opnå selvforsørgelse gennem arbejde evt. via uddannelse Flygtningene skal hurtigt tilknyttes erhvervslivet med henblik på et hurtigt møde med den danske arbejdskultur. Kommunen skal støtte flygtningen i den læring og udvikling, der ligger heri med henblik på at skabe fast tilknytning til arbejdsmarkedet Der skal bygges ovenpå flygtningenes realkompetencer, således at disse anvendes bedst muligt For at understøtte flygtningens fokus på beskæftigelse, skal fokuseres på den hele familie, jf. ovenfor Jammerbugt Kommune skal som arbejdsgiver påtage sig en aktiv integrationsrolle På Kommunalbestyrelsens temamøde foreslog tænketanken desuden at: Ovenstående principper med evt. ændringer efter temamødet sendes til politisk behandling Ovenstående principper danner grundlag for en revidering af Integrationspolitikken jf. ovenstående Den Integrationsstrategiske tænketank arbejder videre med et handlingskatalog Tænketanken mødes fremadrettet en gang pr. kvartal med henblik på at drage omsorg for omsætning af handlingskataloget til handling. 23

24 Høring/borger- og brugerinvolvering Den reviderede integrationspolitik for Jammerbugt Kommune sendes til høring i: Handicaprådet Ældrerådet Folkeoplysningsforbundet Erhvervs- og Turismerådet Det lokale beskæftigelsesråd Skolebestyrelser og bestyrelser i dagtilbud Høringsfristen sættes til den 15. februar, hvorefter den reviderede Integrationspolitik genbehandles politisk i Jammerbugt Kommune på møderne i marts Høringsgrundlaget udsendes inden årsskiftet 2016/2017. I forbindelse med høringen anmodes de høringsberettigede desuden om at komme med input til det fremadrettede handlingskatalog. Indstilling Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Kultur- fritids og Landdistriktsudvalget drøfter udkast til revideret integrationspolitik, samt sender den reviderede integrationspolitik i høring jr. "høring/borger- og brugerinvolvering". Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december 2016 Vedtaget som indstillet. Afbud: Aysel Jørgensen. Bilag Integrationspolitik

25 Underskrifter Helle Bak Andreasen Christian Hem Ib Nellemann Diane Aarestrup Aysel Jørgensen Susanne Møller Jensen Ulla Flintholm 25