Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget

Transkript

1 Referat Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 12. januar 2017 kl. 14:00 Administrationsbygningen i Pandrup, Mødelokale 1 Jammerbugt Kommune

2 Åbne dagsordenspunkter 1 Valg af næstformand for Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget 3 2 Orientering fra formand og medlemmer 4 3 Orientering fra forvaltningen 5 4 Administrationsgrundlag for optagelse som kommunaltprojekt 6 5 Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter "Ildsjæle gør forskellen" 10 6 Fornyelse af aftale med Ingstrup Trivselsskole og "Det nye mødested". 7 Behandling af ansøgninger til GRØN ORDNING Status på samarbejdet mellem Jammerbugt Kommunes Ungdomsskole og Kulturskole Frigivelse af anlægsmidler til medfinansiering af Indsatspuljen (skrotordningen) Nedrivning eller køb af vandværk til nedrivning Klithusevej 17, Birkelse, 9440 Aabybro Lukkede dagsordenspunkter

3 1. Valg af næstformand for Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget A / Noël Mignon Beslutningstema Da Diane Aarestrup er udtrådt af Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget skal der vælges ny næstformand. Sagsbeskrivelse På Kommunalbestyrelsesmødet den 15. december 2016 blev det besluttet, at Diane Aarestrup indtræder i Økonomiudvalget samtidig med, at hun udtræder af Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, hvor hun var næstformand. Samtidig blev det besluttet, at René Rosenkrans indtræder i Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget. Omrokeringerne er gældende fra 1. januar Som konsekvens af beslutningerne skal Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget vælge ny næstformand. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse 22, stk. 1. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at der vælges en ny næstformand. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Susanne Møller Jensen blev valgt som næstformand. 3

4 2. Orientering fra formand og medlemmer A / Tue Johnsen Beslutningstema Orientering fra formand og medlemmer. Sagsbeskrivelse Formanden vil bl.a. orientere om: Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Orienteringen blev taget til efterretning. 4

5 3. Orientering fra forvaltningen G / Tue Johnsen Beslutningstema Orientering fra forvaltningen. Sagsbeskrivelse Forvaltningen vil bl.a. orientere om: Aftalen vedr. fælles booker. Muligheder for aftenskolerne på sundhedsområdet. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Orienteringen blev taget til efterretning. 5

6 4. Administrationsgrundlag for optagelse som kommunaltprojekt G / Lars Haagensen Beslutningstema Drøftelse af administrationsgrundlag for optagelse som kommunalt projekt. Sagsbeskrivelse Den ( ) vedtog kommunalbestyrelsen et sæt retningslinjer for kommunal involvering i eksterne projekter. I forbindelse hermed blev det besluttet, at der tages konkret politisk stilling til, om projekter over 1 mio. Kr. kan gennemføres som et kommunalt projekt. Samtidig blev det besluttet, at projekter under 1 mio. kr. som udgangspunkt gennemføres af initiativtagerne. I forbindelse med gennemførelsen af en række projekter siden 2008 er der opnået en række erfaringer med projekter, som er gennemført som kommunale projekter og som ikke er. Kompleksitet Projekter som finansieres af en kombination af forskellige puljer og fonde betyder også, at der er mange betingelser og regler som skal overholdes, som fx er der indhentet det rette antal tilbud, har projektet skrevet det rigtige i udbudsmaterialet, er fakturaerne rigtigt udformet, kan man spore betalingerne, er udgifterne afholdt rettidigt i forhold til projektperioden, hvordan aflægges regnskabet for projektet osv. Dette arbejde kræver mange ressourcer af ildsjæle som typisk ikke har erfaring med at arbejde med puljer og fonde men også af forvaltningen. Likviditet Typisk forholder det sig sådan, at bevillinger fra puljer og fonde først udbetales når projektet er gennemført, og der er aflagt et revideret regnskab. Især offentlige puljer og fonde kan have meget lang sagsbehandlingstid. I visse tilfælde kan sagsbehandlingen vare over et år, dette sammenholdt med perioden fra første regning i et projekt er betalt til der er udarbejdet et revideret regnskab, betyder at gennemførelsen af projekter kan koste foreningerne store udgifter til renter i forbindelse med byggekreditter og lign. Momsudligningsorden Ved gennemførelsen af et projekt som et kommunalt projekt kan man som udgangspunkt afløfte momsen, dog er ikke alle fonde og tilskud omfattet af momsudligningsordningen, hvorfor der heraf skal betales 17,5 % fondsmoms af evt. tilskud. Det betyder at nogen projekter kan have en stor økonomisk fordel i at blive gennemført som et kommunalt projekt, mens det i andre tilfælde reducerer den økonomiske fordel, da der skal svares fondsmoms. Ressourcer 6

7 Det varierer meget, hvor mange timer der skal bruges på at gennemføre et kommunalt projekt. Typisk kan man sige, jo flere puljer og fonde som er involveret, og jo større projektet er, des flere timer skal der bruges på et projekt. Med afsæt i de opnåede erfaringer er det Vækst og Udviklings opfattelse, at det er en stor hjælp for ildsjæle og foreninger, når deres projekter optages som kommunalt projekt. Det handler ikke alene om, hvorvidt det er muligt at afløfte momsen via momsudligningsordningen. Hvorfor man positivt bør indgå i en dialog om optagelse som kommunalt projekt og foretage en konkret vurdering, når der forespørges herom. Som beskrevet skal man være opmærksom på, at der alt efter projekternes kompleksitet bindes ressourcer i forbindelse med gennemførelsen af projekter, der gennemføres som kommunale projekter. I udkastet til Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter er et af principperne: De gode intentioner i LUP en skal realiseres i partnerskaber mellem lokalsamfund og kommune og evt. andre ressourcer. Princippet er som udgangspunkt hjælp til selvhjælp. Derfor er Jammerbugt Kommune og lokalsamfundene nødt til at prioritere, at der arbejdes med de indsatser, som rummer det største potentiale og netop her er det lokale engagement altafgørende. Det betyder, at Jammerbugt Kommune med afsæt i denne strategi vil fokusere sine ressourcer, hvor der er et stærkt lokalt engagement. I forbindelse med stor efterspørgsel på projekter som ønskes gennemført som kommunale projekter, kunne ovenstående principper indgå i vurderingen af, hvorvidt et projekt optages som kommunalt projekt i forhold til andre projekter. Såfremt der kommer flere anmodninger om kommunale projekter, vender Vækst og Udvikling tilbage med henblik på en evt. prioritering til politisk beslutning. Som udgangspunkt bør projekter, som alene finansieres af Jammerbugt Kommune, gennemføres som kommunale projekter. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Høring/borger- og brugerinvolvering - Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget drøfter principperne for projekter, som optages som kommunalt projekt. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 1. december 2016, pkt. 194: Udvalget drøftede oplægget, og besluttede at forvaltningen kommer med et revideret oplæg. 7

8 Afbud: Aysel Jørgensen. Sagen genoptaget januar 2017 Beslutningstema Videre drøftelse af administrationsgrundlag for optagelse af projekter som kommunale. Sagsfremstilling Den 1. december 2016 behandlede KFL sag nr. 194 Administrationsgrundlag for optagelse som kommunaltprojekt med følgende beslutning: Udvalget drøftede oplægget, og besluttede, at forvaltningen kommer med et revideret oplæg. Baggrund Den ( ) vedtog kommunalbestyrelsen et sæt retningslinjer for kommunal involvering i eksterne projekter. I forbindelse hermed blev det besluttet, at der tages konkret politisk stilling til, om projekter over 1 mio. kr. kan gennemføres som et kommunalt projekt. Samtidig blev det besluttet, at projekter under 1 mio. kr. som udgangspunkt gennemføres af initiativtagerne. I perioden fra det første administrationsgrundlag for optagelse om kommunalt projekt blev vedtaget i 2008, hvor der blev sat i minimumsgrænse ved 1 million kr. er der gennemført tre - fire projekter med et budget på over 1 mio. kr. I perioden har det typiske niveau har været, at 2-4 projekter, typisk anlægsprojekter, om året som er gennemført som kommunale projekter, dvs. hovedparten af projekterne har haft en anlægsramme på under 1 mio. kr. Alle projekter, der er optaget som kommunale, er gennemført hvor der er offentlig adgang. Forvaltningens bemærkninger Det er forvaltningens vurdering, at niveauet på 2-4 kommunale projekter årligt kan håndteres inden for de givne normeringer, og at prioriteringen af kommunale projekter bidrager til realisering af projekter, der skaber værdi i lokalsamfundene. Det er dog også vurderingen, at projekter og styringen heraf stiller forskellige krav, og ikke alle projekter har en karakter, hvor de kan eller bør optages som kommunale projekter. Det er bl.a. tilfældet, hvis projektet ikke er offentligt tilgængeligt eller hvis finansieringen af projektet betyder, at det gør det dyrere at gøre det kommunalt. I forbindelse med alle projekter stiller forvaltningen sig til rådighed med vejledning og samarbejde uanset om projektet er kommunalt eller privat. Forvaltningens forslag 8

9 Forvaltningen forslår, at der fastsættes en grænse på kr., således anlægsprojekter med en samlet budget på kr. eller mere, der ønsker at blive forankret som kommunale projekter, behandles politisk. For projekter med et budget på under kr. vil forvaltningen i tæt dialog med ansøger afgøre om projektet gennemføres som kommunalt projekt eller ej. Forvaltningen foreslår videre, at KFL 2-3 gange årligt får en status på igangværende kommunale projekter, således der er sikres en løbende dialog og prioritering. Orienteringen vil indeholde: Antallet af ansøgninger om optagelse som kommunalt projekt Antallet af projekter som optages som kommunalt projekt Antallet af projekter som ikke optages som kommunalt projekt og hvorfor Antallet af projekter som gennemføres som kommunalt projekt Forvaltningens registreringer vil indgå i de løbende statussager, som behandles i KFL. Indstilling Vækst og Udviklingsdirektøren indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at beslutte, at der sættes en grænse ved kr., og at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget løbende følger op på udviklingen. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Indstillingen anbefales godkendt af et flertal bestående af Venstre og Alternativet. Socialdemokratiet stemte imod. 9

10 5. Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter "Ildsjæle gør forskellen" G / Lars Haagensen Beslutningstema GENOPTAGELSE Godkendelse af Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter "Ildsjæle gør forskellen". Sagsbeskrivelse Kultur, Fritid og Landdistriktsudvalget har af flere omgange behandlet Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter, hvor intentionen i sampil med borgere, foreninger, ildsjæle, foreninger og de forskellige kommunale forvaltninger, er at arbejde strategisk med lokal- og landdistriktsudvikling. Strategien har i særlig grad fokus på at understøtte de mange ildsjæle, der er en vigtigt driver i udviklingen af lokalsamfund, foreninger og værdiskabende samarbejder. Med strategien vil lokalsamfundene få tilbud om, at der udarbejdes en lokaludviklingsplan (LUP) for deres lokalsamfund eller for en klynge af lokalsamfund. Det foreslås, at LUP'en gør status for det enkelte lokalsamfund, beskriver lokalsamfundet og udpeger potentialet for lokalsamfundet, herunder konkretiserer handlingsorienterede projekter. Det enkelte lokalsamfund definerer selv, hvilke temaer de ønsker indgår i LUP'en. LUP'en bygger videre på det arbejde, der tidligere er gennemført i regi af eksempelvis "Liv i By og Skole", "På forkant" og hensigtserklæringerne, således der sker en koordinering af proces og konkrete ønsker og projekter. Med Én indgang for ildsjæle og ildsjælenes værkstøjskasse er det ideen, at en tværgående indsats mellem de enkelte forvaltninger vil indgå i samarbejde med lokalsamfundene om realiseringen af de i LUP'erne definerede handlinger. I denne proces vil det naturligvis - både fra kommunal og lokale side - være nødvendigt at prioritere, således initiativer med stort potentiale og ejerskab prioriteres højest. Herudover indeholder Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter forslag til: Vision med udgangspunkt i planstrategien Sammenhængende mål og strategiske spor Organisering af landdistriktsområdet og Landdistriktsrådet Sammenhæng med andre initiativer og indsatser Forslag til handlinger. Inden mødet vil forslag til Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter blive mailet ud til udvalgets medlemmer. 10

11 Retsgrundlag - Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter er baseret på input fra Landdistriktsrådet, ligesom oplægget er hørt i LDR med input fra øvrige kommunale forvaltninger../. Fra mandag den 7. november vil forlaget til strategi for kultur, fritid og landdistrikter blive sendt i høring hos Landdistriktsrådet, Kulturelt Samvirke, Folkeoplysningsudvalget samt blive publiceret på og facebook siden "Landdistriktskontoret" frem til 28. november Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Drøfter udkastet for evt. ændringer. Sender udkastet i høring for vedtagelse i kommunalbestyrelsen i december. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 3. november 2016, pkt. 173: Udkastet blev drøftet. Kommentarerne indarbejdes, og forslaget sendes derefter i høring Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 1. december Fristen for høringssvar udløber den 28. november Efter fristens udløb fremsendes evt. modtagne høringssvar til udvalgets medlemmer. Indstilling Vækst og Udviklingsdirektøren indstiller, at at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget beslutter, om de modtagne høringssvar giver anledning til at ændre teksten i Strategien for Kultur, Fritid og Landdistrikter "Ildsjæle udgør forskellen", Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen godkender Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter "Ildsjæle gør forskellen". 11

12 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, 1. december 2016, pkt. 193: Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget besluttede at anbefale indstillingen om at godkende Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter Ildsjæle gør forskellen. Der laves samtidig et notat om, hvilke høringssvar der anbefales indarbejdet i strategien efterfølgende. I forhold til høringssvaret fra FolkeOplysningsUdvalget og Kulturelt samvirke ser udvalget positivt på at revidere eller forny kultur og fritidspolitikken og/eller at udarbejde en strategi for indsatsen på områderne. Efterfølgende kan strategidelen herfra indarbejdes i Strategien for Kultur, Fritids og Landdistrikter Ildsjæle gør forskellen. Afbud: Aysel Jørgensen Supplerende notat til dagsorden vedrørende Strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter Høring af strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget har på udvalgsmødet den 1. december 2016 drøftet indkomne høringssvar til strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter Ildsjæle gør forskellen. Udvalget anerkender de konstruktive bidrag og forslår, at følgende indarbejdes i strategien. 1. Hjælp til ildsjæle udvides med et afsnit omkring formidling og kommunikation I høringssvaret efterlyses hjælp til anvendelse af digitale platforme, herunder en fællesplatform, hvor ildsjæle kan udveksle erfaring, samt kan styrke formidlingen af events og aktiviteter gennem booking systemer og lign. 2. Hjælp til ildsjæle udvides med et afsnit omkring tilbud til kompetenceudvikling I høringssvaret efterlyses at der etableres et ildsjæle akademi, hvor der sættes fokus på erfaringsudveksling og at ildsjælene tilbydes kompetenceforløb indenfor fx anvendelse af digitale platforme, kommunikation, fundraising, rekruttering osv. Samtidig var der også forslag om, at der indarbejdes afsnit omkring bosætning af flygtninge og udvikling af masterplan for Limfjordsbyerne. I strategi er allerede et afsnit omkring bosætning flygtninge, ligesom der allerede er igangsat et arbejde omkring udvikling af en masterplan for Limfjordskysten, herunder byerne, hvor dette forslag ikke medtages. 12

13 Økonomiudvalget, 7. december 2016, pkt. 207: Tilbagesendes til Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget for indarbejdelse af de indstillede ændringer i den samlede strategi. Sagen genoptaget januar 2017 De vedtagne forslag til ændring af stragtegien for Kultur, Fritid og Landdistrikter er indarbejdet i oplægget og fremgår med rød overskrift. Indstilling Vækst og Udviklingsdirektøren indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende den reviderede strategi for Kultur, Fritid og Landdistrikter. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Indstillingen anbefales godkendt. Bilag Ildsjæle gør forskellen inkl hoeringssvar 13

14 6. Fornyelse af aftale med Ingstrup Trivselsskole og "Det nye mødested" P / Noël Mignon Beslutningstema Der skal tages beslutning om udvidelse af den nuværende lejekontrakt med Ingstrup Trivselsskole til at omfatte hele den gamle Ingstrup Skole og Børnehave samt om at flytte de foreninger, som i dag er på skolen, til lokaler i Bogbrugsen. Sagsbeskrivelse Efter lukningen af Ingstrup Skole og børnehaven har Jammerbugt Kommune nu to aftaler vedr. skolebygningerne. Den ene aftale er indgået med Ingstrup Trivselsskole, som har lejet alle bygningerne. I lejeaftalen er der indføjet et afsnit om, at borgere fra Ingstrupområdet organiseret gennem "Det nye mødested" skal kunne anvende og benytte den ældste skolebygning og Præstegårdsvej 26D (lærebolig fra 1029), som det blev aftalt i 2013 ved oprettelse af Ingstrup Landsbyråd. Den gamle skole skal derfor stilles til rådighed som byens bibliotek, og præstegårdsvej 26D skal stilles til rådighed som "Det nye mødested". Derudover skal foreninger godkendt efter folkeoplysningsloven kunne henvises til vederlagsfrit at kunne benytte skolens lokaler. Den anden aftale er en brugsaftale indgået med "Det nye mødested". Denne aftale omfatter stueetagen af den tidligere lærerbolig fra 1929 og et gangareal og bibliotek i skolebygningen. Aftalen betyder, at foreningen kan disponere over disse rum. Det er Jammerbugt Kommune, som betaler for el, vand og varme ( kr. pr år) og giver samtidig et driftstilskud på kr. om året til indvendig vedligehold. Siden aftalerne blev lavet, er der sket det, at Ingstrup Trivselsskole har fået flere elever og har derfor fra sommeren 2017 brug for mere plads. Skolen ønsker derfor at kunne disponere over hele skolen. Derudover er Bogbrugsen kommet til, og det må formodes, at byens bibliotek flytter dertil, når bogbrugsen inden for kort tid er en realitet. Den nye udvikling har givet anledning til, at Ingstrup Trivselsskole, Ingstrup Bogby og Det nye mødested har henvendt sig til Jammerbugt Kommune med et ønske om, at Ingstrup Trivselsskole kan disponere over hele skolen, da man fra sommeren 2017 får brug for alle lokalerne for at kunne have plads til de nye elever, 14

15 at "Det nye mødested" flyttes til Bogbrugsen fra sommeren 2017 og få et driftstilskud på kr om året til dækning af udgifter til el, vand og varme. Bemærkninger fra forvaltningen Det har fra starten været et mål, at foreningerne i Ingstrup-området efter lukningen af Ingstrup Skole skulle have muligheder for at få lokaler stillet til rådighed, så foreningslivet får de bedst mulige betingelser. Det vil de stadig have med det forslag, som der lægges op til her. Der er i dag en del foreninger ud over "Det nye mødested", som i dag benytter lokaler på Ingstrup Trivselsskole. Det laves der ikke om på med aftalen her. Det er alene "Det nye mødested", som har faste lokaler med en hel del fast inventar og udstyr, som flyttes. Ved en imødekommelse af ansøgningen om driftstilskud på kr. er Bogbrugsen sikret en årlig indtægt til driften, og det vil være en god håndsrækning til Ingstrup Bogby i forhold til at få den fremtidige drift til at hænge sammen. Økonomi og finansiering Forslaget vil medføre en besparelse på kr. i 2017 og kr. i de efterfølgende år. Indstilling Vækst og Udvikling indstiller, at at at Ingstrup Trivselsskole fra 1. juli 2017 kan disponere over hele skolen, "Det nye mødested" 1. juli 2017 flytter til lokaler i Bogbrugsen, og at de får et driftstilskud på kr. pr år til dækning af el, vand og varme, Vækst og Udvikling efterfølgende konsekvensretter aftalerne Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Indstillingen godkendt. Bilag Til Jammerbugt Kommune mødestedet (003) (002).docx Inger bogby.pdf Brugsaftale nov 2014 om det nye mødested Lejekontrakt nov 2014 med Ingstrup Trivselsskole 15

16 7. Behandling af ansøgninger til GRØN ORD- NING A / Noël Mignon Beslutningstema Prioritering af indkomne ansøgninger til GRØN VÆKST puljen. Sagsbeskrivelse Indstillingsudvalget har afholdt møde og behandlet ansøgningerne fra ansøgningsrunden i november Der er til ansøgningsrunden indkommet 5 ansøgninger, og der er ansøgninger for i alt kr. Oversigt over ansøgninger til dagens møde. Projekt Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøgning om tilskud til etablering af stadionlys på Jetsmark Stadion Ansøgning om tilskud til etablering af udstillingshal fra Øster Han Herreds Egnssamling Ansøgning om tilskud til optimering af energiforbrug i klubhus tilhørende Fjerritslev Idrætsforening Ansøgning om støtte til multibane i Halvrimmen Ansøgning om tilskud til nyt gulv i Tranum Forsamlingshus I alt Økonomi og finansiering Inden dagens møde er rammen på kr. (ikke disponedere midler) Indstilling Indstillingsudvalget indstiller, at ansøgning om tilskud til etablering af stadionlys på Jetsmark Stadion ikke imødekommes og henviser i stedet ansøgningen til budgetforhandlingerne for budget at ansøgning om tilskud til etablering af udstillingshal fra Øster Han Herreds Egnssamling anbefales imødekommet fra GRØN ORDNING 16

17 med kr. under forudsætning af, at der er et realistisk driftsbudget, som efterfølgende kan finansieres. at ansøgning om tilskud til optimering af energiforbrug i klubhus tilhørende Fjerritslev Idrætsforening anbefales imødekommet fra GRØN ORDNING med kr. Indtægten fra salg af strøm skal modregnes udgiften til el, vand og varme, når der modtages tilskud fra folkeoplysningsmidlerne. at ansøgning om støtte til multibane i Halvrimmen anbefales imødekommet fra GRØN ORDNING med kr. at ansøgning om tilskud til nyt gulv i Tranum Forsamlingshus anbefales imødekommet fra GRØN ORDNING med kr. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Indstillingen godkendt. Det anbefales fra udvalget, at man i sagsbehandlingen fremover tænker tilgængelighed ind i alle projekterne. Bilag Referat Indstillingsudvalg

18 8. Status på samarbejdet mellem Jammerbugt Kommunes Ungdomsskole og Kulturskole P / Anders Nybo Beslutningstema Det styrkede samarbejde mellem Jammerbugt Kommunes Ungdomsskole og Kulturskole i 2016 er blevet evalueret. Evalueringen har dels til formål at gøre status på allerede igangsatte initiativer som en følge af Budget 2016 og dels at sætte perspektiv på samarbejdet i I indeværende fremstilling samt i bilaget orienteres Børne- og Familieudvalget samt Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget om evalueringens hovedtemaer. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune iværksatte med Budget 2016 et øget og styrket samarbejdet mellem Ungdomsskolen og Kulturskolen. Et samarbejde, der i lyset af folkeskolereformen, skulle skabe synergi og nye indsatser til gavn for unge i kommunen. Og det både i forhold til skole- og fritidsdelen. De politiske fagudvalg har siden holdt fællesmøde den 4. februar 2016, hvorfra følgende samarbejdspunkter har udgjort grundlaget for samarbejdet: 1. Det organisatoriske samarbejde 2. Lokaleoptimering 3. Ungdomsringens Musikfestival 4. Unge som eventarrangører 5. Fælles valgfag og faglige forløb 6. Ny Fritid Synergier 7. Musik & TV/Medier 8. Musikterapi som pilotprojekt 9. Asylsamarbejde For punkterne 1-6 gælder, at samarbejdet har resulteret i fuldt implementerede initiativer. Der er blandt andet aftalt faste rammer for samarbejdet om Ungdomsringens Musikfestival, hvor en del unge fra Jammerbugt deltager både på og bag scenerne. Der er desuden aftalt fælles forkoncert/event i Aabybro under arbejdstitlen Julerock fra december Ungdomsringen laver desuden sammen med bandet Nephew, Audi og Bikubenfonden projektet Musikstarter. Her er det også aftalt, at Ungdomsskolen og Kulturskolen afsøger fælles muligheder i dette spændende og meget innovative projekt. Musikterapi som pilotprojekt er ikke realiseret i 2016, da det vil kræve ekstern finansiering og et ret omfattende forarbejde. Der er aftalt en handlingsplan på arbejdet i 2017 med henblik på at finde en samarbejdsskole, som pilotpartner. 18

19 Tilsvarende indeholder Musik & TV/Medier er udviklingspotentiale for samarbejdet i Når alle de mange samarbejdsfelter er kommenteret, konstateres det i evalueringen, at udover fællesmængden i målgruppe omkring større børn og unge er der også store dele af institutionernes virksomhed, som er vidt forskellige i både målgrupper og indhold. Dette er primære årsag til, at det ikke har været formålstjenstligt at lave fælles tilbud omkring asylsamarbejdet. Begge institutioner har omfattende samarbejder med Asylcenteret, men det er i forhold til borgere, hvor de ikke deler målgrupper. Afslutningsvist understreges det, at det overordnede indtryk i evalueringen er, at samarbejdet mellem de to institutioner alt i alt fungerer rigtig godt. Dette begrundes særligt i et tæt samarbejde på ledelsesniveau, øget samarbejde omkring store kulturprojekter samt opnåelse af synergier i forbindelse med lokaleoptimeringer og Ungdomsskolens organisering på fritidsområdet - Ny Fritid. Dermed har Ungdomsskolen og Kulturskolen et godt afsæt for det videre samarbejde i 2017, hvor samarbejdets potentiale fx i forbindelse med udviklingsprojektet om Musikterapi vil blive prioriteret. Der kan læses mere uddybende om evalueringen og de forskellige samarbejdspunkter i bilagsmaterialet. Indstilling Børne- og Familiedirektøren og direktøren for Vækst og Udvikling indstiller, at Børne- og Familieudvalget samtkultur-, Lritids- og Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Orienteringen blev taget til efterretning. Bilag Opsamlingsnotat - Ungdomsskolen og Kulturskolen - ver. 3 Faktaark om Ungdomsskole og Kulturskole Ungdomsskole og Kulturskole sammenligning 19

20 9. Frigivelse af anlægsmidler til medfinansiering af Indsatspuljen (skrotordningen) P / Boe Pickering Beslutningstema Frigivelse af anlægspulje på 0,5 mio. kr. til fortsættelse af "Skrotordningen". Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune har siden primo 2009 haft en indsats overfor sundhedsfarlige og faldefærdige boliger. Siden starten har indsatsen udløst aktiviteter for i alt 18.4 mio. kr., der har resulteret i 148 nedrevne huse. Finansieringen af indsatsen er fordelt således: Kommunale midler, 7.2 mio. kr. Statslige midler, 10,7 mio. kr. Tilskud fra ejere, 0.5 mio. kr. Der er: Indgået frivillige nedrivningsaftaler med 61 husejere Opkøbt 87 huse, heraf 25 på tvangsauktion og 62 efter forhandling i fri handel I samme periode er der solgt 55 grunde fra projektet for i alt 3.1 mio. kr. I perioden har der for projektet været afholdt en ikke tilskudsberettiget udgift til løn, kørsel og pension med ca. 2.2 mio. kr., der er finansieret ved grundsalg Der resterer p.t. en beholdning på 31 salgsgrunde til en samlet udbudspris på 1.3 mio. kr. I de foregående år er der bevilget en anlægsbevilling på 1 mio. kr. årligt. Da der er en overførsel af sparede midler fra tidligere år, er der til budget 2017 søgt om en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. Indsatsmuligheder for 2017 Den nuværende ordning Pulje til Landsbyfornyelse 2014 og 2015, der oprindelig udløb er forlænget og kan foreløbig benyttes indtil 30. juni Pr er vedtaget en ny ændret Pulje til Landsbyfornyelse , hvori der er nye og forbedrede muligheder for at anvende de statslige midler for perioden

21 Ændringerne i forhold til Landsbypulje 2014 og 2015 er, at: Kommunernes egenbetaling nedsættes fra 40 til 30% Puljen nu også kan anvendes til indretning af offentligt tilgængelige byrum på de tomme huller som opstår efter nedrivning af huse Puljen på nogle områder kan anvendes i byer på op til indbyggere (mod tidligere indbyggere) Der alene afsættes 55,7 mio. kr. pr. år i årene (mod 200 mio. kr. pr. år for årene 2014 / 2015) Antallet af kommuner, der er omfattet af ordningen nedsættes fra 70 til 45. Det, at den kommunale medfinansiering nedsættes fra 40 til 30%, giver selvfølgelig mulighed for at lave en større indsats end i de seneste år, hvis der kan overføres tilstrækkelige statslige og kommunale midler, da Jammerbugt Kommunes andel af puljen pr. år alene udgør 1.7 mio. kr. Det er også interessant, at puljen nu også kan anvendes til indretning af de offentlige rum. Her vil der formentlig være nogle byfornyelsesprojekter, som kan finde en medfinansiering. Retsgrundlag Byfornyelsesloven Økonomi og finansiering Indtægter Jammerbugt Kommune (30%) kr Overførsel fra 2016 (30%) kr Landsbypulje (70%) kr Samt salg af grunde kr Udgifter Køb af 18 ejendomme kr Nedrivning af 20 ejendomme kr Løn, kørsel mv. kr I alt kr Ovenstående forudsætter, at hele rammen for 2017 (1.7 mio. kr.) udnyttes og der samtidig udnyttes kr af den resterende overførte ramme for 2014/2015. Høring/borger- og brugerinvolvering 21

22 Ingen Indstilling: Vækst- og Udviklingsdirektøren indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at frigive anlægsbevillingen, og at udmøntningen finder sted i Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget. Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Indstillingen anbefales godkendt. Bilag STATUS og arbejdsliste

23 10. Nedrivning eller køb af vandværk til nedrivning Klithusevej 17, Birkelse, 9440 Aabybro K / Boe Pickering Beslutningstema Nedrivning eller køb af vandværk til nedrivning Klithusevej 17, Birkelse, 9440 Aabybro Sagsbeskrivelse Ejendommen Klithusevej 17, Birkelse, 9440 Aabybro er en gammel erhvervsbygning, hvor erhvervet er ophørt. Bygningen kan virke skæmmende for omgivelserne og til gene for byens fysiske miljø og omkringliggende boligejendomme. Grundarealet udgør m² Bygningen, der er en nedlagt vandværksbygning, er opført 1935 med senere ombygning og iht. BBR er der 159 m² bebygget areal. Bygningerne er opført i gule mursten med buildup tag. Formanden for vandværket har henvendt sig i april 2016 for at høre om der var mulighed for tilskud til nedrivning via Pulje til Landsbyfornyelse. Efter dialog har vandværket igen henvendt sig i november 2016 og forespurgt om tilskud til nedrivning alternativt om kommunen ville overtage ejendommen til nedrivning. Da ejendommen kan betragtes som en erhvervsejendom og erhvervet i ejendommen er ophørt, vil køb og nedrivning kunne være omfattet af tilskud via Pulje til Landsbyfornyelse. Ejendommen er beliggende for enden af en villavej og kan virke skæmmende for naboer. Hvis ejendommen overtages af kommunen, kan arealet efter nedrivning anvendes som byggegrund. Ejendommen afleveres efter nedrivning, planeret og tilsået med græs, hvor de nedrevne bygninger har været placeret. Der foretages ikke oprensning af grunden, ligesom der ikke er konstateret forurening. Efter nedrivning vil grunden blive udbudt til salg 23

24 Hvis ejendommen ikke overtages af kommunen vil bygningerne på sigt skulle fjernes af vandværket og udgiften betales af værkets forbrugere. Ved at overtage grunden og nedrive bygningen kan kommunen erhverve en salgbar grund Udgifterne afholdes med hjemmel i lov om byfornyelse og udvikling af byer / Pulje til Landsbyfornyelse og der kan opnås 70% statsrefusion jfr. Pulje til Landsbyfornyelse. Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr om byfornyelse og udvikling af byer af 3. oktober Økonomi og finansiering Indtægt Udgift Køb af ejendom kr. 0 Tinglysning og diverse kr Screening, anslået kr Nedrivningsudgift, anslået kr Statsrefusion iht. Landsbypulje, 70% kr Kommunal udgift uden grundsalg kr Høring/borger- og brugerinvolvering Ingen Indstilling Vækst og Udvikling indstiller til kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget: at kommunen erhverver ejendommen Klithusevej 17, Birkelse, 9440 Aabybro i henhold til indstilling at ejendommen snarest muligt screenes og nedrives at grunden sættes til salg til dagspris for området Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, den 12. januar 2017 Ansøgningen imødekommes ikke. Bilag fotos 24

25 25

26 Underskrifter Helle Bak Andreasen Christian Hem Ib Nellemann Aysel Jørgensen Susanne Møller Jensen Ulla Flintholm René Rosenkrans 26