Handleplan for øget gennemførelse Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift

Transkript

1 Handleplan for øget gennemførelse 2018 Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift

2 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD 1. prioritet Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafald på grundforløbet (1. og 2. del) Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) Socioøkonomisk reference Klare mål 3: Andel med fag på ekspertniveau og højere niveauer samt tilgang til eux og talentspor AMU-Fyn har ikke i 2017 haft EUX elever på hovedforløb Side 2

3 Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau I alt Antal Andel Andel, landsplan Hele landet Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan ,8% 7,8% ,7% 9,7% 137 5,7% 5,7% ,9% 5,9% Resultatmål, andel Tilgang eux ,0% 5,0% ,4% 9,4% 3 elever (AMU-Fyn) Tilgang talentspor 278 0,7% 0,7% ,4% 6,4% Vurdering af udviklingen i resultater Som en lille udbyder af kun hovedforløb, bliver planlægning af EUX, særligt udfordrende, da dette skal koordineres med en EUX godkendt skole. Beskrivelse og vurdering af indsatser Som skole uden grundforløb, har vi ingen indflydelse på dette. Fastsættelse af resultatmål Som skole uden grundforløb, har vi ingen indflydelse på dette. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Vurdering af udviklingen i resultater Struktørområdet vil kunne forvente en stigning i kraft af den øgede byggeaktivitet, ikke mindst planlagte offentlige anlægsaktiviteter. Serviceassistentområdet vil være stigende, i forbindelse med at uddannelsesniveauet på de nye supersygehuse, for rengørings- og plejepersonale stiger. Side 3

4 Beskrivelse og vurdering af indsatser men i samarbejde med SDE udføres praktikpladsopsøgende arbejde, og det er på den baggrund, at nedenstående plan beskrives: Struktør Målgruppen: Tilrettelæggelse: Koordinering: Forankring: Udfordringer: Forventede resultater: Indsatsen for det praktikpladsopsøgende arbejde retter sig i mod entreprenørbranchens mange virksomheder, som beskæftiger anlægs- og bygningsstruktører, hvad enten de er faglærte eller ufaglærte. Indsatsen går både mod de praktikvirksomheder, som i forvejen er godkendte, og de virksomheder der ikke er. Virksomhederne kontaktes løbende af skolen for at få synliggjort eventuelle ledige praktikpladser. Dette arbejde har pågået i flere år, så det efterhånden er blevet rutine for en del virksomheder at kontakte skolen, når en ny elev ønskes. Skolen er ud over daglig vejledningscenter også serviceorgan, når der for eksempel skal udfærdiges uddannelsesaftaler eller ansøges om godkendelse som praktikvirksomhed. De synliggjorte praktikpladser bliver gennem faglærere og skolens praktikcenter præsenteret for struktøreleverne, som enten går på grundforløb 2 eller er i overgangen mellem grundforløb 2 og hovedforløb eller er ansat på AMU-Fyn gennem Aarhus Tech som skolepraktikanter. Det opsøgende arbejde er forankret gennem skolens mangeårige faglærere, som har et godt kendskab til branchen samt skolens struktør-praktikpladscenter, som har et ualmindeligt godt kendskab til branchen. AMU-Fyn arbejder herudover sammen med Aarhus Tech omkring struktør-skolepraktikanterne. Aarhus Tech er skolepraktikcenter, mens AMU-Fyn udfører den praktiske del af arbejdet. Her sørger vi for, at eleverne kommer ud i virksomhederne ved hjælp af VFU- og delaftaler. Dette giver yderligere et stort netværk i branchen. Entreprenørbranchen er, trods en stigning i uddannelsesaftaler den senere tid, stadig meget forsigtige med at tage nok struktørelever. Branchen kan tage mange flere. Der ligger blandt andet, i en del entreprenørvirksomheder, en udfordring i at få allerede ansatte medarbejdere til at påvirke virksomhederne i en mere uddannelsespolitisk retning. Herudover har en del virksomheder overvejende eller udelukkende udenlandsk arbejdskraft, som kan gøre det vanskeligt samtidigt at beskæftige elever. Derudover har det vist sig, at mange elever har utrolig svært ved selv at skaffe sig en praktikplads. I forhold til tidligere mangler mange netværk i branchen, og mange har åbenbart ikke modet til selv at opsøge virksomhederne og sige her kommer jeg. Endelig mangler en del virksomheder at få synliggjort, at det rent faktisk kan betale sig at have elever. Vi har søgt og fået bevilget et beløb på kr ,- til yderligere målrettet indsats på ovenstående områder. Vi forventer derfor gennem en endnu mere ihærdig indsats i forhold til ovenstående en stigning i antallet af uddannelsesaftaler. Side 4

5 Serviceassistentuddannelsen Udfordringer: Målgruppen: Tilrettelæggelse: Koordinering: Forankring: Forventede resultater: Der er mange udfordringer i rengøringsbranchen for at kunne ansætte en elev, bl.a. økonomi, uforudsigelighed mht. kontrakter og udbud og licitationer. Herudover er det (stadig) ikke en fast forankret tradition at have elever i denne branche. Vores målgruppe er primært unge voksne. Ikke nødvendigvis elever, der netop har afsluttet folkeskolen, men typisk kvinder på år. Vi har en god dialog med grundforløbsskolen og eleverne, der er i gang med grundforløb. Denne overgang fra grundforløb til hovedforløb er væsentlig for netop at have kontakten til eleverne i deres søgen efter den ideelle praktikplads. Herudover har vi god kontakt til praktikpladser, der allerede har elever, og som ønsker nye elever efterfølgende. Mange virksomheder er godkendte til at have elever. Desværre er det kun et fåtal, der på nuværende tidspunkt tilbyder elever en uddannelsesaftale. Vi har kontakt til det lokale uddannelsesudvalg, til virksomhederne og herudover har eleverne også selv en god dialog indbyrdes, når virksomheder tilbyder elevpladser eller mangel på samme. Forankringen har grundlag i lærersamarbejdet mellem SDE og AMU-Fyn og med LUU som støtte og sparringspartner. Vi forventer helt klart flere besatte praktikpladser netop ved den fortsatte og kontinuerlige kontakt til nuværende praktikværter og muligheden for VFU. Evaluering og opfølgning: Antallet af besatte praktikpladser og et fald i elever i SKP eller elever, der dropper ud pga. manglende praktikplads, taler for sig selv. Side 5

6 Klare mål 4: Elevernes trivsel I alt Resultat Resultat, landsplan Hele landet Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Resultat Resultat, landsplan Resultatmål AMU- Fyn 4,0 4,0 4,0 4,0 4,6 4,2 4,2 4,2 4,2 4,6 Egne evner 4,0 4,0 4,0 4,0 4,6 Fysiske rammer 3,6 3,6 3,6 3,6 4,2 Læringsmiljø 4,0 4,0 4,0 4,0 4,6 Praktik 4,1 4,1 4,1 4,1 4,6 Velbefindende 4,4 4,4 4,3 4,3 4,6 Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Vi henviser til tilfredshedsmålingen for 2017, Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed I alt Resultat Resultat, landsplan Hele landet Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Virksomhedernes oplevelse af eleverne Resultatmål AMU-Fyn 7,48 7,48 9,0 7,20 7,20 9,0 8,08 8,08 9,0 Vurdering af skolens resultater og beskrivelse og vurdering af indsatser Vi henviser til tilfredshedsmålingen for 2017, Side 6

7 Praktikpladsopsøgende arbejde men i samarbejde med SDE udføres praktikpladsopsøgende arbejde, og det er på den baggrund at nedenstående plan beskrives: Struktør Målgruppen: Tilrettelæggelse: Koordinering: Forankring: Udfordringer: Indsatsen for det praktikpladsopsøgende arbejde retter sig i mod entreprenørbranchens mange virksomheder, som beskæftiger anlægs- og bygningsstruktører, hvad enten de er faglærte eller ufaglærte. Indsatsen går både mod de praktikvirksomheder, som i forvejen er godkendte, og de virksomheder der ikke er. Virksomhederne kontaktes løbende af skolen for at få synliggjort eventuelle ledige praktikpladser. Dette arbejde har pågået i flere år, så det efterhånden er blevet rutine for en del virksomheder at kontakte skolen, når en ny elev ønskes. Skolen er her ud over daglig vejledningscenter også serviceorgan, når der for eksempel skal udfærdiges uddannelsesaftaler eller ansøges om godkendelse som praktikvirksomhed. De synliggjorte praktikpladser bliver gennem faglærere og skolens praktikcenter præsenteret for struktøreleverne, som enten går på grundforløb 2 eller er i overgangen mellem grundforløb 2 og hovedforløb eller er ansat på AMU-Fyn gennem Aarhus Tech som skolepraktikanter. Det opsøgende arbejde er forankret gennem skolens mangeårige faglærere, som har et godt kendskab til branchen samt skolens struktør-praktikpladscenter, som har et ualmindeligt godt kendskab til branchen. AMU-Fyn arbejder herudover sammen med Aarhus Tech omkring struktør-skolepraktikanterne. Aarhus Tech er skolepraktikcenter, mens AMU-Fyn udfører den praktiske del af arbejdet. Her sørger vi for, at eleverne kommer ud i virksomhederne ved hjælp af VFU- og delaftaler. Dette giver yderligere et stort netværk i branchen Entreprenørbranchen er trods en stigning i uddannelsesaftaler den senere tid, stadig meget forsigtige med at tage nok struktørelever. Branchen kan tage mange flere. Der ligger blandt andet, i en del entreprenørvirksomhederne, en udfordring i at få allerede ansatte medarbejdere til at påvirke virksomhederne i en mere uddannelsespolitisk retning. Herudover har en del virksomheder overvejende eller udelukkende udenlandsk arbejdskraft, som kan gøre det vanskeligt samtidigt at beskæftige elever. Derudover har det vist sig, at mange elever har utrolig svært ved selv at skaffe sig en praktikplads. I forhold til tidligere, mangler mange netværk i branchen og mange har åbenbart ikke modet til selv at opsøge virksomhederne og sige her kommer jeg. Endelig mangler en del virksomheder at få synliggjort, at det rent faktisk kan betale sig at have elever. Side 7

8 Serviceassistentuddannelsen Udfordringer: Målgruppen: Tilrettelæggelse: Koordinering: Forankring: Forventede resultater: Der er mange udfordringer i rengøringsbranchen for at kunne ansætte en elev, bl.a. økonomi, uforudsigelighed mht. kontrakter og udbud og licitationer. Herudover er det (stadig) ikke en fast forankret tradition at have elever i denne branche. Vores målgruppe er primært unge voksne. Ikke nødvendigvis elever, der netop har afsluttet folkeskolen, men typisk kvinder på år. Vi har en god dialog med grundforløbsskolen og eleverne, der er i gang med grundforløb. Denne overgang fra grundforløb til hovedforløb er væsentlig for netop at have kontakten til eleverne i deres søgen efter den ideelle praktikplads. Herudover har vi god kontakt til praktikpladser, der allerede har elever, og som ønsker nye elever efterfølgende. Mange virksomheder er godkendte til at have elever. Desværre er det kun et fåtal, der på nuværende tidspunkt tilbyder elever en uddannelsesaftale. Vi har kontakt til det lokale uddannelsesudvalg, til virksomhederne og herudover har eleverne også selv en god dialog indbyrdes, når virksomheder tilbyder elevpladser eller mangel på samme. Forankringen har grundlag i lærersamarbejdet mellem SDE og AMU-Fyn og med LUU som støtte og sparringspartner. Vi forventer helt klart flere besatte praktikpladser netop ved den fortsatte og kontinuerlige kontakt til nuværende praktikværter og muligheden for VFU. Evaluering og opfølgning: Antallet af besatte praktikpladser og et fald i elever i SKP eller elever, der dropper ud pga. manglende praktikplads, taler for sig 1. Det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag viser, hvad skolen forstår ved god undervisning. Grundlaget udtrykker klare målsætninger for arbejdet med og udvikling af pædagogik og didaktik og tjener herved som støtte for lærere og ledelse. Hele skolen skal således tage del i at konkretisere det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag i undervisningen. 1. Undervisningen skal sikre kursisterne/eleverne opnår høj faglighed De kompetencer kursisterne/eleverne tilegner sig i uddannelsen, skal modsvare de kompetencer, som til enhver tid efterspørges i erhvervet. Det vil sige, at såvel det teoretiske og praktiske som etiske niveau skal leve op til erhvervets krav, og de teknologier og metoder, der anvendes i undervisningen skal Side 8

9 afspejle dem, der anvendes i erhvervet. Dette kræver, at såvel skolen som den enkelte lærer løbende vedligeholder viden om den faglige udvikling, og lærerne anvender denne viden i det didaktiske arbejde med undervisningen. 2. Undervisningen skal være tydelig praksisnær, så Kursisterne/eleverne møder et konkret fagligt indhold, der giver mening Det er den særlige udfordring ved didaktikken i arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne, at undervisningen skal tage udgangspunkt i fagets praksis, teorier, metoder, materialer og eksempler. Der skal i undervisningsindholdet være tydelige elementer, der er lig eller tæt på praksis, idet kursister/eleverne efterfølgende skal kunne anvende dette i praksis. Det letter processen med at overføre det lærte til praksis, samtidig gør det, at kursister/eleverne nemmere kan se mening med anstrengelserne og dermed opnår en større motivation. Undervisningen skal være teoretisk funderet, og hvis kursisterne/eleverne skal forstå de valg, der træffes i praksis, skal de lære at anvende teorien til at udvikle sin praksis. 3. Undervisningen skal være målrettet, velstruktureret og planmæssig Lærerens undervisning skal tage udgangspunkt i klart formulerede mål. Den skal være gennemtænkt således, at de af læreren valgte og anvendte undervisningsindhold, undervisningsmetoder og aktiviteter fører til en evaluerbar målopfyldelse. Undervisningen skal være velstruktureret, således at kursister/elever og lærere oplever et læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet og effektivt med tilegnelse af kursets/fagets kompetencer på en måde, som giver mening for kursisterne/eleverne. 4. Tydelig pædagogisk ledelse Det er lærerne, som har ansvaret for at lede undervisningen, der skal føre til, at kursisterne/eleverne kan tilegne sig uddannelsens kompetencer. Derfor må lærerne såvel med deres planlægning af uddannelsen og undervisningen og i gennemførelsen af undervisningen tage rollen som den tydelige leder i de forskellige læringssammenhænge. I gennemførelsen af undervisningen betyder det, at læreren tager ansvaret for, at undervisningen gennemføres på en sådan måde, så kursisterne/eleverne opnår den viden og de kompetencer, der er hensigten. Den tydelige pædagogiske ledelse vil udfolde sig forskelligt afhængig af læringssituationen: I formidlingen betyder det eksempelvis, at læreren tydeliggør mål, indhold og metode og forklarer eleverne baggrunden for de didaktiske og pædagogiske valg. Læreren styrer formidlingen og dialogen. I arbejde med praksisnære problemstillinger betyder det eksempelvis, at læreren ansvarligt tager ledelse i rammesætningen af kursisternes/elevernes arbejds- og læreprocesser med udgangspunkt i mål, udvælge praksissituationer, sætte rammer, beskrive aktiviteterne tydeligt, tænke flow og i evaluering/feedback. I kursisternes/elevernes arbejde med teoretiske/analytiske problemstillinger f.eks. bundne opgaver, case/projektarbejder betyder det eksempelvis, at læreren er til stede med sin ledelse i kursisternes/elevernes arbejds- og læringsprocesser. Læreren kan derved formidle, vejlede og understøtte pædagogisk, både i forhold til indhold og metoder. 5. Læreren er central i forhold til kursisternes/elevernes engagement, motivation og læring Lærerens didaktiske valg har alle betydning for kursisternes/elevernes engagement, motivation og læring. Derfor er det af stor betydning, at læreren arbejder velovervejet og reflekteret med disse valg. Herigennem udvikler læreren en øget bevidsthed om, hvad der virker på dette felt. De didaktiske valg, der går forud for undervisningen er valg af mål, valg af indhold, valg af lærerens metoder, kursistens/elevernes medinddragelse og aktivitetsformer, de sociale organisationsformer, undervisningsmaterialer og evalueringsformer. De didaktiske valg, der foregår i undervisningen er kommunikationsformer, samtalemåder, lærerrolle og de iscenesættelsesteknikker, læreren anvender. 6. Lærerne skal understøtte elevens udvikling af tilegnelseskompetencer Det faglige indhold og de faglige kompetencer kursisterne/eleverne skal tilegne sig bliver mere og mere komplekse, og den hurtige udvikling aktualiserer, at uddannelse i dag skal ses i et livslangt perspektiv, hvor individet er ansvarlig for egne læreprocesser. Dette gør, at skolen/læreren er udfordret i at lære Side 9

10 kursisterne/eleverne at være medarbejder på egne læreprocesser. Det betyder, at undervisningen skal have et indhold, og at der anvendes metoder, der gør, at kursisterne/eleverne tilegner sig kompetencer til at blive selvstyrende i forhold til egne læreprocesser. 7. Der skal anvendes varierende metoder og undervisningen skal være aktiverende og involverende Det er et mål for undervisningen, at kursisterne/eleverne skal opnå kompetencer. Indholdet er derfor afgørende for hvilke metoder, der er velegnede. Kursisterne/eleverne har forskellige præferencer til, hvad der er god undervisning, hvilke metoder de foretrækker, og har forskellige forudsætninger. kursisterne/eleverne har brug for variation og møder forskellige undervisningsformer. Dette gøres ved: at afbalancere de sociale organisationsmåder mellem plenumundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde at variere mellem lærerstyrede former og deltagerstyrede former at variere mellem forskellige former for kursist/elevaktiviteter. 8. Tydelig feedback til kursisterne/eleverne Kursisterne/eleverne skal have tydelige mål og modtage klare tilbagemeldinger/feedback i forhold til deres arbejdsprocesser og arbejdsresultater. Undervisningen og læreprocesserne skal optimeres, og derfor er det nødvendigt med feedback, så kursisterne/eleverne kan orientere sig i forhold til, hvad det er, de skal lære, træne og udvikle. Alle lærerne skal arbejde i retning af at udvikle en didaktik, hvor klare mål, opgaver, øvelser og tydelig feedback skaber retning for kursistens/elevens erkendelser og kompetenceudvikling. Årligt tema Serviceassistentuddannelsen: Det årlige tema er den gode dialog med praktikværterne nye som allerede eksisterende. Vi har et godt og etableret netværk med eksisterende praktikværter. Dette skal fortsat vedligeholdes og udbygges. Dette gøres via de fortsatte besøg på praktikstederne, både dem med elever og de der endnu ikke har elever. Besøg kan være planlagte i forhold til opstart af nye elever, men også de mere uformelle besøg hvor det blot er status på elevernes fremdrift og kunnen i virksomheden. Herudover ønsker vi også en udvidet brug af VFU, netop for at give praktikstederne og nye virksomheder et indblik i, hvad en serviceassistentelev kan tilbyde en virksomhed. Struktør Markedsføring på struktørområdet AUB projekt på Struktørfaget Flere praktikpladser sikrer faglært arbejdskraft på Fyn gennemført i projektperioden fra den 1/ / Projektet er gennemført i perioden fra den 1. november 2016 til den 31. december 2017 og afsluttet i overensstemmelse med den overordnede projektmålsætning og bevillingsramme på i alt kr ,- Det lokale uddannelsesudvalg for struktøruddannelsen og organisationen bag projektgennemførelsen vurderer, at målbeskrivelsen bag projektansøgningen er indfriet for såvel projektets overordnede mål flere praktikpladser sikrer faglært arbejdskraft på Fyn, som for de indskrevne aktivitetsdelmål, som detailbeskrevet i projektansøgningen og den tilhørende handleplan. Udvalget er overbevist om, at tilførslen af de eksterne midler på kr , har haft en afgørende betydning for projektets succesrige gennemførelse. Uden disse midler ville det ikke have været muligt, at mobilisere manpower i den størrelsesorden, som er kanaliseret ind i projektgennemførelsen. Side 10

11 Værdien af projektbevillingen skal ikke kun aflæses i de flotte opnåede projektmål i 2017, da der er ikke nogen tvivl om, at projektgennemførelsen har haft en ikke uvæsentlig indvirkning i udvalgets og de øvrige projektinteressenternes engagement i og passion for struktøruddannelsen. Projektbevillingen ses og opleves også som en stor anerkendelse af de mange interessetimer struktøruddannelsens ildsjæle har lagt i projektgennemførelsen, såvel i skoleregi, i struktørudvalget som i de tilknyttede praktikvirksomheder, og det er derfor uomtvisteligt, at bevillingen vil have en stor betydning for det fremadrettede arbejde med profileringen af struktøruddannelsen over for de unge, deres forældre, skole, gymnasier og de fynske entreprenørvirksomheder. Udover mange virksomhedsbesøg, og at mange virksomheder har været på besøg på AMU-Fyn, har AUB-projektmidlerne også muliggjort en væsentlig øget eksponering af uddannelsen i forbindelse med flere åbent hus arrangementer målrettet mestre og de nye unge entreprenørspirer. Der har været brugt mandetimer på deltagelse i den store job- og uddannelsesmesse i OCC medio september 2017, hvor især struktøruddannelsen var en væsentlig del af skolebudskabet til de tusindvis af besøgende. Engagement i 2 store heldags- jobcenterseminarer, hvor langt over 100 fynske jobkonsulenter deltog, har på samme vis været en væsentlig faktor i udbredelsen af kendskabet til struktøruddannelsen i fora, som tidligere kun havde en begrænset eller intet kendskab til uddannelsens indhold og karrieremuligheder. I dag er der ikke mange jobkonsulenter rundt om på Fyn, som er i tvivl om struktøruddannelsens indhold og muligheder. Kampagneaktiviteten har også været målrettet ledige i brancher ramt af overledighed, hvor over 150 ledige har været på besøg på AMU-Fyn, og derigennem fået indblik i struktøruddannelsens muligheder. I denne forbindelse har AMU-Fyn i 2017 gennemført 8 ultrakorte introduktions-forløb til byggeog anlægsbranchen. Disse forløb har kanaliseret over 100 nye entreprenørspirer ind i bygge- og anlægsbranchen, hvor flere af de yngre deltagere efterfølgende har fået etableret uddannelsesaftaler inden for struktørfaget. Side 11