Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelsen på Ribe Katedralskole Indhold Indledning...! l. Klare mål... 2 Klare mål l: Antal elever, som efter grundskolen søger EUD som l. prioritet... 2 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb... 5 Klare mål 3: Tilgang ti! EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau... 9 Klare mål 4: Elevernes trivsel Praktikpladsopsøgende arbejde Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Årlige temaer Kilder ^ <f^/'a/^^^j. Denne rapport er godkendt af: ~' J Bestyrelsesformandens underskrift

2 Indledning Nærværende rapport er udformet efter Undervisningsministeriets vejledende skabelon Handlingsplan for øget gennemførelse Ifølge skabelonen skal rapporten analysere og vurdere de fire hovedemner, som fremgår af indholdsfortegnelsen: l) Klare mål, 2) Praktikpladssøgende arbejde, 3) Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, 4) Årlige temaer. Der inddrages statistisk materiale, som alle steder er forsynet med kildehenvisninger. hnps://w\v\v.uddannelsesstatistik.dk/pages/reports/1761.aspx (sorteret efter Region Syddanmark -^ Ribe Katedralskole)

3 l. Klare mål Klare mål l: Antal elever, som efter grundskolen søger EUD som l. prioritet Som tallene i tabel l viser, bør skolen fortsat arbejde på at få flere l. prioritetsansøgninger. Det samlede ansøgertal ligger typisk lidt højere, og det er således muligt - hvis vi tager de senere tilmeldinger i betragtning - at nå en klassekvotient på over 20 elever. Det nuværende GF2 viser tydeligt dette forhold, idet klassekvotienten er på 22 elever, og frafaldet usædvanligt i nærværende skoleår, idet ingen har fravalgt uddannelsen, om end i hvert fald to elever ligger for højt i fravær. Måltallet for 2019 er 20 ansøgninger. Institution Ribe Katedralskole (j-ur) Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Tabel l: EUD som l. prioritet (uddannelsesstatistik.dk) To spørgsmål rejser sig: Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i ansøgertallet til skolen - positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for skolen? Årsagerne til de skiftende ansøgertal kan søges i flere forskellige forhold, hvoraf nogle ligger inden for skolens råderum, mens andre ligger udenfor. Sidstnævnte er eksempelvis faldende ungdomsårgange. Fusionen blev formelt set gennemført i foråret 2018, men skolerne har indtil januar 2019 ligget på to forskellige lokaliteter. Det er vanskeligt at sige noget sikkert om fusionens påvirkning på ansøgningstailet, herunder også om frafaldstruede elever fra de øvrige uddannelser får større tendens til at vælge erhvervsuddannelsen som alternativ. Det er dog en klar forventning, at de sidste led i fusionen styrker skolen som helhed, og herunder også erhvervsuddannelsen. For det første vil uklarheden, som følger enhver fusion, fortage sige med tiden, og for det andet vil kontakten mellem

4 uddannelserne som antydet forøges. Erhvervsuddannelsen er kommet tættere på de øvrige uddannelser, hvilket må ses som en klar fordel for ansøgertallet. Skolen udarbejder som altid informationsmateriale, hvor erhvervsuddannelsen fremstår som en spændende mulighed for eleverne, ligesom studievejledningen informerer om ansøgningskrav, uddannelsens indhold samt fremtidsmuligheder. Erhvervsuddannelsen er med andre ord en væsentlig del af skolens markedsføring. Det er i den sammenhæng væsentligt, at uddannelsen fremstår som et positivt tilvalg med gode fremtidsmuligheder. l forhold til sidstnævnte kan information om fordelsuddannelser indgå. Med en fordelsuddannelse får eleverne større chance for tilknytning til erhvervslivet efter den teoretiske uddannelse. Brobygningsarrangementer er som altid en del af skolens virke, og dets betydning er klart anerkendt/ om end skolen også her har udfordringer med antallet af elever. Således havde vi blot to gæsteelever i klassen på GF2-forIøbet. Brobygningseleverne får lov til at overvære og deltage i undervisningen på EUD. Belært af tidligere erfaringer er det væsentligt, at eleverne får en positiv oplevelse af undervisningen og eleverne samt et realistisk overblik over uddannelsens indhold og arbejdsformer. Desuden bør brobygningselever informeres om, hvad formålet er med en erhvervsuddannelse samt hvilke erhvervsmuligheder den giver. Skolens arrangement "Årets pressefoto", som varer tre uger, besøges hvert år af et stort antal elever fra folkeskolerne, som bruger det i undervisningsøjemed. Samtidig giver det helt naturligt de potentielle elever et indblik i skolens miljø og uddannelser. Mødet mellem elever og lærere på tværs af uddannelserne opleves hvert år som konstruktivt og belærende. Ydermere har skolens dansk- og samfundsfagslærere taget initiativ til projektet "Journalist for en dag", hvor alle er velkomne. Som elev deltager man i undervisningen på skolen og møder således lærerne og skolemiljøet.

5 Undersøgelsen "Fra folkeskole til faglært - erhvervsuddannelser til fremtiden" (Undervisningsministeriet 2018) viser dog også, at mere information til de nærliggende folkeskoler kan være en mulighed (næste side): "42 pet. af lærerne mener, de har et godt kendskab til de gymnasiale uddannelser. Mens kun 12 pet. af folkeskolelærerne mener, at de har et godt kendskab til EUD."2 2 Fra folkeskole til faglasrt - erhvervsuddannelser til fremtiden (Undervisningsministeriet og afdelingschef Jesper Nielsen og kontorchef Signe Tychsen PhlUp, 2018)

6 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Kapitlet skal analysere og vurdere udviklingen i elevernes fuldførelse og frafald. Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen i fuldførelsen og frafaldet - positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for skolen? Siden skolestart i august 2018 er frafaldet på O %, hvilket til dels kan ses i sammenhæng med elevtrivselsundersøgelsen, som skal beskrives mere grundigt senere. Det er ingen tvivl om, at eleverne overordnet set har positive oplevelse med undervisningen såvel som det sociale liv. Alligevel skal det erkendes, at tallet også i et vist omfang kan bero på tilfældigheder, eksempelvis lader det til, at skolen er et helt bevidst og målrettet valg for eleverne, hvilket det ikke nødvendigvis er de kommende år. Risikoen for frafald må naturligvis til dels ses i relation til elevernes undervisningsfravær, ligesom årsagerne til fraværet bør tages i betragtning. Med en tidlig indsats over for fravær er eleverne klar over konsekvenserne ved for megen udeblivelse. Skolens kontaktlærer og studievejleder orienterer sig løbende i fraværet og gennemfører samtaler med eleverne. Eleverne får klar information om, at der noteres fravær i alle lektioner, uanset årsag, og at man generelt forventes at være studieaktiv. De elever, som ikke lever op til kravene, har fået gentaget de mulige sanktioner, herunder også fratagelse af S.U. Resultatet har været, at vi endnu ikke har måttet afbryde samarbejdet med elever. Desuden inddrager skolen elevernes forældre, hvor det er relevant. l henseende til det sociale miljø er det relevant at tage initiativer til sociale aktiviteter, som kan give eleverne nye oplevelser sammen med studiekammeraterne. Disse kan sammenkobles med fagligt og erhvervsmæssigt indhold, eksempelvis som det er tilfældet med virksomhedsbesøg. Det positive resultat og dets mulige årsager skal medbringes til næste skoleår med henblik på at holde et ønskeligt niveau.

7 Overgangen fra grundforløb til hovedforløb Mere udfordrende er problematikken omkring overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet, nærmere bestemt kategorien "ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2" (Uddannelsesstatistik.dk). På landsplan såvel som på nærværende skole viser tallene, at det er en udfordring for mange elever at finde en praktikplads efter grundforløbet. Erfaringsmæssigt kan et almindeligt fuldtidsjob med højere løn virke tiltrækkende på eleverne. Men uanset årsagerne er det fortsat en målsætning, at 40 % får en praktikaftale inden for tre måneder efter grundforløbets afslutning. I al Status Resultat 3013 Resultat. Resultat landsplan 114 Resultat, Resultat landsplan 2015 Resultat, Resultat landsplan 2016 Resultat, landsplan 2019 RcsuttatmSl Hale landet t hovedfodflb Uddannelsesaftale 30,1% 30,1% 29.1% 29,1% 32.5% 32,5% 35,8% 35,8% Skoieprafrtik 8,2% 8,2% 8,7% 8,7% 11,0% 11,0% 10,6«A 10,6% Itclce l Frafald under hovedforføb grundforiobet 30,0% 30.0% 29.5% 29,5% 26,5% 26,5% 22,9% 22,9% Frafald oftcr gmndfbriobet 26.9% 26,9% 27,2% 27.2% 25,9% 25,9% 25,f» 15,4% Ingen aftale, men har haft 2.5% 2.S'/. 2,6 A 2,6% 3,1% 3,1% 3,4% 3,4% Studickompotoncag Svende foriob (eux) 0,9% 0,9% 0,8% 0,8'A Status ukendt 2,4% 2,4% 2,8% 2,8% 0,0% 0,0'A 1,1% 1,1% I alt S S Tabel 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) (uddannelsesstatistik.dk) "Note: er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. l opgørelsen følges personer, der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet. [* Resultatmålet er, at alle EUD-elever (10) kommer i uddannelsesaftale.] Ingen EUX-elever afslutter i år. Tre måneder efter eleverne har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status "uddannelsesaftale" eller "skolepraktik", og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status "frafald under grundforløbet" (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), "frafald efter grundforløbet" (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller "ingen aftale, men har haft" (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet) eller i gang med det studiekompetencegivende forløb (EUX). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Se mere om opgørelsen under "Om data"." (Uddannelsesstatistik.dk)

8 l de nyeste tal, som ses i tabel 5 i kapitlet "Praktikpladssøgende arbejde", ses den samme tendens som i de tidligere år. Skolen er bevidst om, at antallet af elever, som får en uddannelsesaftale generelt set - også på landsplan - er alt for lavt. For at nå målsætningen er der flere forhold, som erhvervsuddannelsen skal holde for øje i fremtiden. Forstsat grundig information om, hvorledes ansøgningsprocessen foregår, samt øget kendskab og nær kontakt til virksomheder og forståelsen af vigtigheden af tidlig kontakt med potentielle organisationer, eksempelvis i form af fritidsarbejde, er vigtige forhold i bestræbelsen på at nå målsætningen. Ligeledes er elevens geografiske mobilitet og forståelsen af dette forholds vigtighed et væsentligt forhold. Ydermere skal skolens fortsatte kontakt til relevante virksomheder tages i betragtning. Skolen tager løbende eleverne på virksomhedsbesøg og viser således den praktiske verden. Det har klart været en positiv oplevelse for eleverne at se konkrete virksomheder. Ved det seneste besøg hos Elgiganten i Kolding lærte eleverne bl.a. om butiksdrift, elevpladser og betingelser for optag. Med faget butikstysk vurderer vi, at eleverne er bedre rustet i det lokale erhvervsmiljø, hvor turisme fra Tyskland spiller en stor rolle. Som benævnelsen antyder, retter faget sig mod den praktiske brug af sproget i detail-mæssig kontekst. Skolen holder tæt kontakt med det lokale erhvervsliv, bl.a. med LUU-samarbejdet, som indbefatter videns- og erfaringsudvikling mellem skole og erhvervsliv. De forskellige tilgang, som er beskrevet ovenfor, skal løbende evalueres for at kunne vurdere deres virkning, l nærværende skoleår er det målet, at alle EUD-elever får en uddannelsesaftale. Socioøkonomisk reference Da statistikken for socioøkonomisk reference på nuværende tidspunkt kun viser tal fra 2016, mangler der oplysninger om den nuværende tilstand. Skolen er opmærksom på elevernes socioøkonomiske baggrund og udfordringen med elever fra uddannelsesfremmede hjem. Med tiltag

9 som studiecafé, læsevejledning, psykologisk rådgivning og IT-hjælpemidler forøges chancen for gennemførelse.

10 Klare mål 3: Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Allerede i februar 2014 var én af målsætningerne i erhven/suddannelsesreformen, at "uddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan". Derfor får eleverne mulighed for at tage fag på niveauer, som ligger over det obligatoriske, l nuværende semester får flere af EUD-eleverne på detail-uddannelsen mulighed for at læse dansk og engelsk på c-niveau, hvilket er et niveau over det nødvendige for detail. Måltallet sættes til min. 50 %. Tabel 3 viser, hvorledes tallene på skolen forholder sig til landsgennemsnittet. insmuuon f;, to tetcdfatriicte f:lr; FUldhietcntcdfagpa etepcrtnlvcau Togang til fag pa hulcrc ntwau endt det o&mtfrtorista: TUganocux Antal 2016 Andel ^5.0^: Aftdd, landsplan U,3% '^w., 9,3^ Antal Andel 75,y-; isy-. Andet, landsplan i7.å1^ 3^;^ 1U,11':. 2D1S l. halvar Antal Andel "., ÆtuUI. tomlsplan :M^, L3,3t* 12. PS. 2D1» Rcsultatmit, andel 50% nigano taecirtspor S.S-^3 &,ac.'c S^ttr, Tabel 3: Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Note: "Tabellen viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: "Fuldførte med fag på ekspertniveau" viser andel af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse og har haft mindst et fag på ekspertniveau i forhold til alle der har fuldført i et kalenderår. "Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske" viser andelen af elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg, sat i forhold til alle der har bestået grundforløbsprøve i et kalenderår. "Tilgang til EUX" viser andelen af EUX-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets l. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. "Tilgang til talentspor" viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforiøbet i året." (ibid) For at analysere og vurdere udviklingen i forhold til målet om, at andelen af de dygtigste elever skal øges år for år, er det relevant at se på udviklingen samt særlige udfordringer for skolen. På landsplan er andelen af elever, som tager ekspertfag, steget, og skolen følger denne udvikling og sørger for, at der altid er tilbud om fag på højere niveau end det obligatoriske. Ydermere kan

11 eleverne læse ikke-obligatoriske fag, eksempelvis butikstysk, som helt naturligt efterspørges af erhvervslivet i lokalområdet. Det er et klart mål, at disse muligheder for ekstra udfordringer inden for det faglige såvel som det praktiske forefindes i uddannelserne i fremtiden. Beskæftigelsesfrekvensen Elevernes beskæftigelsesfrekvens efter uddannelsen på skolen ligger tæt på landsgennemsnittet gennem årene, l Datavarehuset findes der ingen tal for Ribe Katedralskole eller (tidligere) Handelsgymnasiet Ribe. l tidligere rapporter fremgår det dog, at skolen med mindre afvigelser (positivt såvel som negativt) følger tallene for hele landet. Som nævnt tidligere er kontakten til erhvervslivet en væsentlig faktor for elevernes chances for generel beskæftigelse efter uddannelsen. Med samarbejdet i blandt andet Ribe Handelsstandsforening forventer vi, at eleverne får gode muligheder for kontakter med relevante virksomheder. Turismen har stor indflydelse på erhvervslivet i Ribe og omegn, og gennem årene er blandt andet antallet af overnatninger steget. Viden om turisme som erhverv, herunder sprog, kultur og medier, er derfor en naturlig del af undervisningen, som kan øge elevernes chancer for beskæftigelse. 10

12 Klare mål 4: Elevernes trivsel Som det ses i tabel 4, mangler Datavarehuset tal for Med rapporten "Uddannelsesbenchmark.dk - Elevtrivselsmåling på erhvervsuddannelserne 2018" (ASPEKT R&D) er det dog muligt at se udviklingen frem til l. semester Benchmark-undersøgelsen viser tal helt frem til midten af GF Institution Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Ribe Katedralskole (]ur) Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation 3,9 3,8 4,0 4,2 3,9 3,9 4,0 4,2 4,0 4,2 Egne evner 3,8 4,0 4,1 4,0 4,0 Fysiske rammer 3,9 3,6 3,9 3,7 3,9 Læringsmiljø 3,9 4,0 3,9 4,0 4.0 Praktik Velbefindende 4,2 4,3 4,0 4,3 4,3 Tabel 4: Elevernes trivsel (Uddannelsesstatistik.dk) Resultatet er tilfredsstillende, idet det samlede resultat ligger på landsgennemsnittet med små afvigelser positivt såvel som negativt. Med små klasser og en svarprocent på lige under 80 % (hvilket også passer med landsgennemsnittet), kan tallene naturligvis fluktuere meget fra år til år. Med benchmark-undersøgelsens rangordning af de seks skoler med højeste score er det nærliggende at sætte en ambition om at løfte niveauet til at kunne figurere her. Men det er først og fremmest en målsætning, at skolen som absolut minimum kan holde landsgennemsnittet. Benchmark-undersøgelsen viser, at eleverne vurderer undervisningen højt. Således fik parametre som "Lærernes forberedelse" og "Lærerne giverfaglig hjælp, når jeg har brug for det" 100 % positive tilkendegivelser. Ligeledes viser rapporten, at eleverne vurderer deres egne evner lidt højere end landsgennemsnittet. Skolen har på første semester brugt rapporten som udgangspunkt for en didaktisk samtale med klassen, og det er et klart mål både at indhente information om elevernes oplevelse af undervisningen samt at bruge den til videre planlægning. 11

13 Blandt de svage punkter i rapporten ses parameteren "Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats". En score på 66,7 % i sammenligning med landsgennemsnittet på 77,3 % viser, at skolen harforbedringspotentialer her. Med hensyn til de fysiske rammer (eksempelvis lokaler og skolens indretning) ligger skolen lidt over gennemsnittet. Skolens resultatmål sættes til landsgennemsnittet eller over. 12

14 2. Praktikpladsopsøgende arbejde En af de store udfordringer har gennem årene været at forøge antallet af praktikpladssøgende elever. Antallet af elever, som kommer i hovedforløb, har ikke været tilfredsstillende, især ikke når det sammenlignes med landsgennemsnittet, hvorfor dette område skal sættes i søgelyset fremover. For nogle elever har uddannelsen været et bevidst valg, men for andre blot en sekundær mulighed for beskæftigelse. Det er vigtigt, at eleverne allerede fra uddannelsens begyndelse informeres grundigt om deres muligheder samt deres eget personlige ansvar i forhold til søgningen. Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? Institution OP60RELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) INDIKATORER Handelsgymr. l hoved- l aftale asset Ribe forlob l skolepraktik Antal, Andel, institution institution 13 17% 2 4S Andel, Landsplan SF.i 13S L Antal, Andel, Andel, Institution Institution Landsplan 24% S 7% SIS 13ft RESULTATMÅL, andel Ikke i Praktikpladssøgende hovedfortab ( ;e praktlkpladssogende 34 69% 42% 5% 38 6-'iK 2% 33% Note: Tabel l viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Definition af opgørelsen af overgang mellem grundfortøb og hovedforløb Tabel 5: Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb (tilsendt fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) * Det er et resultatmål, at alle 10 EUD-elever får en aftale. Fokus på svage elever er en mulighed for at nå resultatmålet, idet disse har vanskeligere ved at finde praktikpladser. Lære- og praktikpladsområdet (LOP) udføres af en medarbejder på skolen og sikrer kontakt med relevante områder. Virksomheder inden for både detail, handel, produktion og service samt den offentlige sektor skal med i skolens indsats, l den sammenhæng fokuseres der også på at godkende virksomheder til praktikpladser. Som tidligere berørt arrangerer skolen virksomhedsbesøg for at øge elevernes viden samt kontakten med virksomheder. Ligeledes har eleverne mulighed for praktikophold i løbet af deres uddannelse på GF1 og GF2. Varigheden vil typisk være 3-5 dage. 13

15 Vi forventer, at de forskellige tiltag vil øge kontakten til virksomhederne samt elevernes viden om deres muligheder, l sidste instans er målet, at flere elever kommer i praktik. 14

16 3. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Skolens teammøder og den generelle kontakt i hverdagen, mundtlig såvel som skriftlig, giver mulighed for allerede før uddannelsesstart og efterfølgende at kommunikere og dele viden og erfaring om klasserne på erhvervsuddannelsen. Nogle af hovedtemaerne er motivation, fastholdelse, vanskelige elever, svage elever, fravær, læsning og trivsel. Da reformen lægger op til at dygtiggøre eleverne så meget, som det er muligt, har skolen som tidligere berørt valgt, at eleverne kan tage fag på højere niveau end det obligatoriske. Således har eleverne altid mulighed for ekstra udfordringer på skolen. Ved begyndelsen af GF1 foretager læsevejlederen en læse-screening af holdet. Resultatet drøftes herefter individuelt med eleverne, således at der er klare retningslinjer for lærer såvel som elev. Ligger resultatet i den lave ende, kan eleven efterfølgende gennemføre endnu en test, som undersøger for ordblindhed. Med screening er der bedre mulighed for at opdage de svage elever og herefter tilbyde dem den hjælp, som de har ret til. Det gælder eksempelvis IT-startpakke og ekstra eksamenstid samt samtaler med læsevejlederen. l det daglige arbejde forventes det, at eleverne kan samarbejde om opgaverne, således at de ikke kun lærer det faglige, men i lige så høj grad det sociale og samarbejdsorienterede. 15

17 4. Årlige temaer Efter at fusionen er blevet en realitet juridisk såvel som fysisk, er det vores klare forventning, at én samlet institution giver en række fordele, hvoraf flere allerede er omtalt, også for erhvervsuddannelsen. Fusionen står stadig som centralt tema for skolen, idet undervisningsmiljøet stadig er nyt for eleverne. 16

18 5. Kilder Uddannelsesstatistik.dk (sorteret efter Region Syddanmark-> Ribe Katedralskole) "Uddannelsesbenchmark.dk- Elevtrivselsmåling på erhvervsuddannelserne 2018" (ASPEKT R&D) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, stukuvm.dk Tidligere handlingsplan for Handelsgymnasiet Ribe (2018) 17