Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri.

Transkript

1 Alleparken V Att.: Nicolai Korolkiewicz Dr. Priemesvej 9 2 tv Frederiksberg 28. maj 2010 LED/ihm \\dmwclus\dmw_docs\ \ _358169_led10_011.doc Fugtundersøgelse, Alleparken V, 1854 Frederiksberg Efter aftale med Nicolai Korolkiewicz har Teknologisk Institut, Byggeri den 22. april 2010 gennemført fugtundersøgelse af udvalgte konstruktioner på adressen Dr. Priemesvej 711 samt Frederiksberg Allé 96 på Frederiksberg. Til stede ved undersøgelsen var Nicolai Korolkiewicz. Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri. Baggrund Baggrunden for undersøgelsen var, at der i enkelte lejligheder specielt i lejligheder beliggende i gavlender samt lejligheder beliggende på øverste etage var registreret misfarvninger i ydervægshjørner, lofter ved altaner samt omkring dørpartier. Den 13. januar 2010 er der foretaget en fugt og skimmelsvampeundersøgelse af Bøgh og Helstrup i en enkelt lejlighed beliggende Dr. Priemesvej 7, 6. th. Formål Undersøgelsen havde følgende formål: At fastlægge årsagen til de registrerede kuldebroer At udarbejde et forslag til udbedring af de registrerede kuldebroer Data og informationer Bygninger er fra omkring I facaden er der indbygget altaner i bygningen ud mod Dr. Priemesvej. På facaden ud mod Frederiksberg Allé er altanerne bygget uden på facaden. Der er ikke isolering i gavlvæggene eller på lofterne mod tagrum.

2 28. maj 2010 LED/ihm Der har tidligere været et problem i lejlighederne beliggende ud mod Frederiksberg Allé med en utæt tagrende, som havde forårsaget opfugtning af væggene. Dette forhold er udbedret ved besigtigelsen. Rekvirenten har udleveret følgende: Tegninger over facader og plantegninger samt tidligere rapport fra Bøgh og Helstrup. Analyse og målemetoder Analysemetoder er beskrevet i resultatbilag. Målemetoder er beskrevet i bilag 1, se venligst dette. Besigtigelse og målinger Ved besigtigelsen blev tegningsmaterialet gennemgået. Der blev foretaget besigtigelse af 34 lejligheder beliggende forskellige steder i bebyggelsen, hvor der i lejlighederne beliggende i midten af byggeriet ikke er registreret de samme problemer, som i gavllejlighederne eller de øverste lejligheder. Frederiksberg Allé I lejligheden beliggende ud mod Frederiksberg Allé og direkte under taget var der igangsat en renovering. I denne lejlighed havde der været problemer i forbindelse med et utæt tagnedløb. I det ene værelse var der på ydervæggen opsat en efterisoleringsvæg indvendigt. Dette er foretaget i forbindelse med den igangværende istandsættelse. Omkring dørpartiet til den franske altan samt i loftet ved yderhjørnet kunne der registreres kuldebroer. På termografibillederne på bilag 1 kan der på billede nr konstateres, at temperaturen på væggen omkring altandøren ligger omkring de 1112 C, hvor der er koldest. Dette gælder også for hjørnet mellem de to ydervægge samt i overgang mellem loft og væg. I karnappen i stuen, som støder op til altanen, er temperaturen væsentlig højere og ligger omkring 15 C, hvor der er koldest. Temperaturen generelt på væggene ligger omkring 1617 C. Dr. Priemesvej 11 I denne lejlighed, som er beliggende umiddelbart under tagrum, er der registreret problemer med skimmelsvampevækst i loftet over den indbyggede altan, ellers er der ikke registreret skimmelproblemer. Dr. Priemesvej 7, 6. th. I denne lejlighed er der tidligere lavet en undersøgelse af Bøgh og Helstrup, som viser vækst af skimmelsvampe i loft ved altan samt i hjørne i soveværelset. I denne lejlighed kunne der i soveværelset registreres synlig skimmel ved hjørne ud mod altanen samt i loftet ved altandøren. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _358169_led10_011.doc Side 2

3 28. maj 2010 LED/ihm Dr. Priemesvej 7 st. th. I denne lejlighed kunne der under altandøren i soveværelset registreres synlig skimmel. Termografibillederne viser, at temperaturen i dette område ligger på 1011 C, hvor det er koldest. Over altandøren ligger temperaturen på 1215 C, hvor det er koldest. Udetemperatur ligger på 1214 C. I stuen i denne lejlighed kunne der på brystningen registreres problemer med synlig skimmel. I dette område er temperaturen målt til 812 C. Generelt Ved besigtigelsen blev der foretaget en visuel vurdering af udsugningsanlæggene i lejlighedernes badeværelser og køkkener. Der kunne generelt registreres et endog meget dårligt aftræk i de besigtigede lejligheder. Udsugning fra baderum var generelt stoppet, ikke rengjort eller ikke åben, så udsugningen blev visuelt bedømt til at være en faktor 2 4 for lille. Vurdering På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan Instituttet udtale følgende: Misfarvninger Misfarvninger skyldes ofte, som i det aktuelle tilfælde, en kombination af lave indvendige overfladetemperaturer og en lidt forhøjet relativ luftfugtighed på grund af en for dårlig udsugning/ventilation. Kuldebroer De lave overfladetemperaturer, der blev konstateret ved besigtigelsen, skyldes manglende isolering, geometriske kuldebroer og konstruktionen af etageadskillelsen, som er ført ud som gulv på altanen. Aktuelt er der følgende typer kuldebroer: Geometriske kuldebroer ved samling mellem gavl og hjørner mod loft, hvor loft, gavl og facade støder sammen. Her er de kolde flader en faktor 4 8 større end de varme indvendige flader, hvilket betyder, at temperaturen på de indvendige overflader er væsentlig lavere i hjørnerne. Etagedækket er en stor betonplade (dækker både bolig og altan). Betonpladen nedkøles, hvor den er gulv for altaner, hvilket giver en kuldebro ved overgangen mellem altan og bolig. Væg under dør til fransk altan, hvor der sker en nedkøling på facade og på det vandrette plan ved altanen. Betonplade mellem stuegulv og kælder, hvor betonen kommer frem som en kold reces i facaden, hvorved der bliver en kuldebro, der medfører lave temperaturer under vinduesbåndet i stuelejlighederne. Uisoleret loft. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _358169_led10_011.doc Side 3

4 28. maj 2010 LED/ihm Ventilation Ventilationen i baderum blev generelt vurderet til at være en faktor 2 4 for lille på grund af Ikke rengjorte udsugningsåbninger Stoppede ventilationsåbninger Ikke indregulerede ventilationsåbninger Og sandsynligvis et ikke indreguleret ventilationsanlæg/aggregat. Denne utilstrækkelige ventilation medfører forhøjet luftfugtighed, som kan medføre opfugtning af de kolde konstruktioner og dermed skaber risiko for vækst af skimmel. Udbedringsforslag For at mindske problemerne med misfarvningerne skal der foretages en kombination af isolering og ventilering. Da det er vanskeligt at isolere de geometriske kuldebroer (gavlvægsamlinger m.m.), skal hovedvægten lægges på en stærkt forbedret ventilering af boligerne. Hvis der forefindes et centralt ventilationsaggregat, skal dette gennemgås, indreguleres og eventuelt renoveres. Alle ventilationsåbninger skal rengøres og indreguleres. Der bør om muligt ske en udsugning (til det fri og ikke en recirkulering gennem kulfilter) fra emhætter i køkken, og udsugningen bør altid dimensioneres, så der er mindst mulig støj. I de rum, hvor der er særskilte problemer med sengeliggende personer, bør soveværelset forsynes med ventilationsåbninger således, at der sker en konstant tilførsel af frisk udeluft. Det anbefales, at der ikke anvendes tunge gardiner, der går helt til gulv. Loftet isoleres, hvilket vil minimere problemerne på den øverste etage. Energibesparelsen vil i sig selv gøre dette tiltag rentabelt. Undersiden af gulvet i stuelejlighederne kan isoleres fra kælderen, så kuldebroen under dørpartiet til altandøren mindskes Det er ikke umiddelbart ønskeligt at foretage en indvendig efterisolering af vægge, da dette erfaringsmæssigt øger risici med hensyn til vækst af skimmelsvampe. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _358169_led10_011.doc Side 4

5 28. maj 2010 LED/ihm For at fjerne den registrerede skimmelsvamp i boligerne skal der foretages følgende: Tapet/glasvæv/filt fjernes i de områder, hvor der er registreret vækst af skimmel. Væggene afrenses for misfarvet eller løstsiddende puds. Der foretages afrensning af skimmel med tørdamp efter MicroCleanmetoden eller i mindre områder ved afvaskning med Klorin eller Rodalon. Det anbefales, at der ikke opsættes tapet, væv eller filt på væggene eller i loftet, men at der males direkte på den spartlede betonplade. Venlig hilsen Teknologisk Institut, Byggeri Lene Dalvang Konsulent Peter F. Collet Projektleder, civilingeniør Direkte telefon Direkte telefon Direkte telefax Direkte telefax led@teknologisk.dk pfc@teknologisk.dk Bilag 1. Termografirapport (12 sider) 2. Termografisk undersøgelse af kuldebroer \\dmwclus\dmw_docs\ \ _358169_led10_011.doc Side 5

6 28. maj 2010 LED/ihm Bilag 1. Termografirapport \\dmwclus\dmw_docs\ \ _358169_led10_011.doc Side 6

7 Andelsboligforeningen Alleparken V, Frederiksberg Firma Teknologisk Institut Gregersensvej Tåstrup Enhed testo 8803 Serienr. : Ordregiver Andelsboligforeningen Alleparken V Dr. Priemesvej Frederiksberg Måledato: 22. april 2010 Ordre Kortlægning af årsag til skimmelvækst i boliger Side 1/12

8 IV_00987.BMT :15:02 10,4 Refl. Lejlighed Dr. Priemesvej 7 st.th. Altandør i soveværelse Side 2/12

11 IV_00996.BMT :26:38 13,5 Refl. Lejlighed Dr. Priemesvej 7 st.th. Brystning under vindue Side 5/12

14 IV_00999.BMT :35:41 11,6 Refl. Frederiksberg Alle 4. sals lejlighed under renovering Fransk altandør Side 8/12

18 IV_01006.BMT :39:32 14,7 Refl. Frederiksberg Alle 4. sals lejlighed under renovering Karnapparti ud mod Frederiksberg Alle , Side 12/12

19 28. maj 2010 LED/ihm Bilag 2. Termografisk undersøgelse af kuldebroer Varmetab gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder udgør en stor andel af bygningers varmetab. Ved at lokalisere omfanget af kuldebroer etc. vil det være muligt at opnå væsentlige energibesparelser ved en udbedring. Termografering Termografering er en form for fotografering, hvor overfladernes temperaturer afbildes i en farveskala, hvor de koldere overflader f.eks. males violette til blå og de varmere overflader males i hvide til orange farver. Opholdsstue: Ydervæg/gulv mod nordøst Termografi af ydervæg/gulv i opholdsstue Rumtemperatur: 21 C, violette flader ca. 13 C orange flader ca. 20 C Hvad kan termografi anvendes til? I eksisterende bygninger kan der med fordel anvendes termografi til lokalisering af: Kuldebroer Luftlækager Fugtige overflader Lækager i varmeanlæg Herudover kan termografi anvendes til at undersøge fyrings og forbrændingssystemer, materialer, elinstallationer, kølebiler og skibe. Teknologisk Institut, Byggeri har et termovisionsudstyr, der er meget fleksibelt og nemt at anvende. Dette muliggør anvendelse af en række opgaver, hvor det tidligere ville have været meget vanskeligt at anvende termografering. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _358169_led10_011.doc Side 7

20 28. maj 2010 LED/ihm Generelt om termografering Termografering er en metode til berøringsfri måling og visuel gengivelse af overfladetemperaturer. Metoden bygger på, at enhver overflade udsender elektromagnetisk stråling i form af "varmestråling", hvis intensitet og bølgelængde afhænger af dens temperatur. Når temperaturen på et objekt stiger, forøges strålingsintensiteten, samtidig med at bølgelængden bliver kortere. Ved normale temperaturer udsendes stråling med bølgelængder på mellem 2 og 12 m. Denne stråling kaldes infrarød stråling (IRstråling eller termisk stråling). Et termografikamera er i stand til at måle denne stråling, og gengive den som et temperaturbillede på en tvskærm. Fremgangsmåde ved termografering Termografering kan foregå både på den udvendige og på den indvendige side af bygningen. Udvendigt opnås en hurtig registrering, men dette forudsætter, at overfladerne ikke er direkte solbestrålede, da dette giver forstyrrelser af temperaturerne. Indvendig termografering giver gode muligheder for at registrere luftlækager, men vanskeliggør vurdering af isoleringens kvalitet ud for f.eks. møbler, billeder og tværvægge. Indvendig termografering vil kunne fortælle om risikoen for kondens og dermed følgende risiko for indeklimaproblemer. Ved termograferingen vil konstruktionen blive vurderet på stedet. Er der observationer, som ikke umiddelbart kan forklares som f.eks. massive udmuringer eller radiatorer, kan der foretages en nærmere undersøgelse. Der bores huller i konstruktionen, og der foretages en visuel inspektion for at bestemme, om årsagen kan være manglende isolering eller en luftlækage. Efterfølgende analyseres de optagne billeder på Teknologisk Institut, Byggeri. Der foretages eventuelt en beregning og vurdering af kuldebroernes grad og omfang. Dette giver mulighed for at foretage økonomiske overslag ud fra energimæssige, vedligeholdelsesmæssige og evt. indeklimamæssige forhold. Endvidere har vi mulighed for at udarbejde afhjælpningsforslag. Undersøgelsen kan foretages som beskrevet i Dansk Standard DS/INSTA 110 eller international Standard ISO \\dmwclus\dmw_docs\ \ _358169_led10_011.doc Side 8

21 28. maj 2010 LED/ihm Præsentation af resultatet Resultatet gives til kunden i form af en rapport med bilag: En kort beskrivelse af bygningen Beskrivelse af temperatur og udeklimaforhold Gennemgang af de fundne anormaliteter med tilhørende billede, resultat af eventuelt uddybende undersøgelse samt en vurdering af undersøgelsesresultatet Billederne kan gengives enten som sort/hvide billeder eller som farvebilleder Billederne kan eventuelt også leveres som digitale filer, så kunden har mulighed for selv at udskrive billederne Der kan eventuelt foretages en specialanalyse af de observerede temperaturer ved indvendig termografering. Herved kan graden af kuldebroen angives ved den såkaldte temperaturfaktor, der er et udtryk for, hvor stor en kondensrisiko, der er det pågældende sted. Den er defineret som temperaturdifferencen overfladeudelufttemperatur divideret med differencen indeudetemperatur. Denne størrelse ligger normalt mellem 0,5 og 1,0. Tallet 1,0 udtrykker, at der ikke er varmetab til det fri det pågældende sted, mens lavere værdier udtrykker, at der er et varmetab. Jo lavere værdi, jo større vil graden af kuldebroen være. Henvendelse Civilingeniør P.F. Collet på telefon eller civilingeniør Lars Olsen på telefon Senest opdateret august 2007 \\dmwclus\dmw_docs\ \ _358169_led10_011.doc Side 9