Landskabsarkitekter C. Th. Sørensen og Ole Nørgård) og de senere bygninger:

Transkript

1 H H Herning A/S Frølundvej 60, Hammerum 7400 Herning Slts- g Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefn fbyg@slks.dk CVR juni 2018 Fredning af Herning Højskle Afgørelse Slts- g Kulturstyrelsen har besluttet at frede Herning Højskle, bestående af det samlede bygningsanlæg, (1962, af Tyge Arnfred g Vigg Møller Jensen, Landskabsarkitekter C. Th. Sørensen g Ole Nørgård) g de senere bygninger: teaterbygningen (1979), musikbygningen (1980) g den tilbyggede lærerblig (1985) samt det mgivende areal på matrikel 4c, Birk by, på Højsklevej 11, 7400 Herning, matr. nr. 4c, Birk By, Herning Kmmune. Beslutningen er truffet efter 3 i lv m bygningsfredning g bevaring af bygninger g bymiljøer. Baggrund Slts- g Kulturstyrelsen underrettede jer i brev af 28. nvember 2017 m, at Det Særlige Bygningssyn har indstillet Herning Højskle, bestående af det samlede bygningsanlæg, (1962, af Tyge Arnfred g Vigg Møller Jensen, Landskabsarkitekter C. Th. Sørensen g Ole Nørgård) g de senere bygninger: teaterbygningen (1979), musikbygningen (1980) g den tilbyggede lærerblig (1985) samt det mgivende areal på matrikel 4c til fredning. Samtidig igangsatte styrelsen en høring herm. Slts- g Kulturstyrelsen har mdtaget følgende bemærkninger hertil: Museum Midtjylland skriver i høringssvar af 4. december 2017: Museum Midtjylland tilslutter sig Det Særlige Bygningssyns indstilling til, at Herning Højskle g det mgivende areal fredes. Museet supplerer endvidere med en kulturhistrisk redegørelse fr højsklens stre betydning fr egnen: Højsklen var den første bygning, der blev bygget, da Birk blev udlagt sm industrimråde fr især mrådets tekstilindustri Siden da har højsklen udgjrt en art vartegn fr Birk-mrådet, g gennem Jur.nr.: 17/07474

2 Side 2 højsklens virke inden fr bl.a. kunst g kultur er det blevet til en vigtig del af kulturlivet i Herning. Styrelsens tager museets psitive hldning til efterretning g takker fr de værdifulde histriske plysninger i sagen, der vil indgå i det frtsatte arbejde med Herning Højskle. Begrundelse Slts- g Kulturstyrelsen finder, at Herning Højskle, bestående af det samlede bygningsanlæg (1962, af Tyge Arnfred g Vigg Møller Jensen, Landskabsarkitekter C. Th. Sørensen g Ole Nørgård) g de senere bygninger: teaterbygningen (1979), musikbygningen (1980) g den tilbyggede lærerblig (1985) samt det mgivende areal på matrikel 4c, Birk By, på Højsklevej 11, 7400 Herning, Herning Kmmune, har de arkitekturhistriske, kulturhistriske g arkitektniske værdier, der kan begrunde en fredning. Frmål Frmålet med fredningen er at bevare højsklens prindelige bygningsanlæg g de senere tilbyggede bygninger (teaterbygningen, musikbygningen g den tilbyggede lærerblig) med mgivelser sm et fremragende eksempel på et fremsynet højsklebyggeri, der er et prdukt af tekstilbranchens stre fremgang efter 2. verdenskrig. Herudver er frmålet at bevare et anlæg af høj arkitektnisk kvalitet. Miljømæssig værdi Den miljømæssige værdi ved Herning Højskle er knyttet til anlæggets beliggenhed i det flade landskab mkring Herning, hvr det karakteristiske højhus står sm et klart g skarpt pejlemærke, der ses på meget lang afstand g sm frankres i anlæggets lave længer, der knytter an til landskabet. Kulturhistrisk værdi Den kulturhistriske værdi ved Herning Højskle er verrdnet knyttet til anlægget sm et fremsynet eksempel på et højsklebyggeri pført i 1960 ernes begyndelse. I selve bygningerne knytter den kulturhistriske værdi sig til den klare g let aflæselige struktur, der tydeligt viser anlæggets funktinelle pdeling i højhusets elevværelser, undervisnings- g fælleslkaler md vest, mens praktiske funktiner samt lærer- g pigebliger ligger md øst. Der er endvidere kulturhistrisk værdi relateret til Herning Højskle sm et enestående resultat af en driftig g fremsynet fabrikants visin g ønske m gennem højsklefrmen at udbrede kultur g viden til tekstilbranchens arbejdere. Herudver er der kulturhistrisk værdi knyttet til Herning Højskle, sm et tidstypisk resultat af et vellykket samarbejde mellem bygherre, bygnings- g landskabsarkitekter samt kunstneren Paul Gadegaard. Endelig knytter den kulturhistriske værdi sig til højsklen senere tilbygninger Teatersalen fra 1979, musikbygningen fra 1980 g lærerbligen bygget i sydlig frlængelse af de øvrige lærerbliger. Disse

3 Side 3 bygninger er vidnesbyrd m de nye behv fr undervisningsrum g bebelse, sm højsklen sidenhen fik. Alle tre bygninger viderefører både det prindelige højskleanlægs enkle materialehldning g anlæggets verrdnede rbuste g nedtnede stiludtryk. Arkitekterne Tyge Arnfred g Vigg Møller Jensen dannede sammen med Jørn Ole Sørensen arkitektvirksmheden Fællestegnestuen, sm var aktiv Flere bygningstræk i Herning Højskle kan genfindes i tegnestuens senere prjekter, herunder de dbbelthøje adgangsrum i Farum Midtpunkt g bearbejdningen af spisesal g teatersal i Skælskør Højskle. Generelt kan arkitekternes bestræbelse på at skabe rum til fællesskaber ses sm et gennemgående tema i deres virke. På Herning Højskle kmmer dette til udtryk i den tydelige msrg fr sklens fællesrum sm spisesal, fyer g pejsestue g ikke mindst i højhuset, hvr etagerne med de minimale elevværelser er frbundet t g t med en fælles adgang til et dbbelthøjt rum med plads til phld. Anlægget mkring højsklen er et fint eksempel på et lavmælt, uprætentiøst g multianvendeligt anlæg, der er skabt med få midler g i smukt samspil med stedets bygningsarkitektur. Anlægget kan ved restaurering genvinde betydning g højne værdien i mrådet sm sådan. Det indgår så at sige sm genstand i Herning-samlingen. I det indre er der kulturhistrisk værdi knyttet til de i stre træk bevarede interiører, sm fremstår tidstypiske g dg med en stærk egenværdi, g sm vidner m, hvrdan alt fra den stre skala til den lille blev skabt til højsklen. Her skal særligt nævnes, at der er bevaret en del riginalt inventar, der er frmgivet specifikt til Herning Højskle, herunder møbler g belysning. Hertil kmmer Paul Gadegaards ttaludsmykning af vestibulen, der vidner m knkretismen sm en af de mest avantgardistiske kunstretninger på pførelsestidspunktet. Arkitektnisk værdi Den arkitektniske værdi ved Herning Højskle er verrdnet knyttet til det fritliggende anlæg, der i udtalt grad spiller på kntrasten mellem det vertikale g det hrisntale, hvilket giver en dramatisk effekt i det flade landskab, sm ses mkring Herning. De beslægtede tagfrmer g den klare dispnering gør, at anlægget fremtræder sm en harmnisk helhed. Hertil kmmer at anlægget fremstår kraftfuldt g rbust med en enkel materialehldning g detaljering, sm grundigt g knsekvent bearbejdet understøtter anlæggets hvedanslag. Et eksempel herpå er den enkle detaljering af højhusfacaderne, hvr vinduernes placering både vertikalt g i dybden giver huset et levende udtryk, sm særligt pleves når man betragter bygningen på afstand. I det indre er den arkitektniske værdi relateret til dispneringen af rummene i alle længer. Endelig er der arkitektnisk værdi

4 Side 4 knyttet til den enkle, rustikke g uhøjtidelige udfrmning af rummene særligt i den vestlige del af anlægget g i højhuset. De bærende fredningsværdier. De bærende fredningsværdier er verrdnet knyttet til det fritliggende anlæg fra 1961 med alle gårdrum g gårdhaver g de senere tilkmne bygninger: teaterbygningen (1976), musikbygningen (1980), g den tilbyggede lærerblig (1985) samt de bevarede dele af C. Th. Sørensens g Ole Nørgårds haveanlæg, spejldammen, branddammen g det mgivende areal på matrikel 3c, Birk By. I det ydre er de bærende fredningsværdier relateret til højhusets betnknstruktin beklædt med trapezfrmede aluminiumsplader g de lave grundmurede længer i rød, blank mur med tagpapbeklædte tage, samt alle prindelige detaljer, herunder vinduespartier, ældre vinduer, døre, døråbninger, lamper, siddepladser i muråbningerne g den prindelige farvesætning samt den traditinelle materialehldning. Anlægget mkring højsklen er et fint eksempel på et lavmælt, uprætentiøst g multianvendeligt anlæg. Anlægget er skabt med få midler g i smukt samspil med stedets bygningsarkitektur g indgår så at sige sm genstand i Herning-samlingen. Der knytter sig bærende fredningsværdier til alle de bevarede træk af den prindelige landskabsplan, herunder til branddammen md nrd, sø med ø md vest, tæt bevksning md Silkebrgvej md nrd g kantbevksning i anlæggets øvrige kanter. I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de bevarede planløsninger i alle længer g i højhuset. I længernes indre er de bærende fredningsværdier knyttet til den tydelige pdeling mellem undervisnings- g elevdelen samt funktinsdelen med køkken g med lærer- g pigebliger, hvr gangarealer g sekundære funktiner vender md gårdrummene, mens phldsrum g værelser vender md syd g de mgivende grønne arealer. I højhusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til etagernes prindelige planløsninger med de minimale, men veldispnerede cellelignende elevværelser, der alle ligger i tilknytning til de større, dbbelthøje fællesrum. Desuden knytter de bærende fredningsværdier sig til alle fællesrum, herunder fyeren, auditriet, teatersalen g musiksalen samt til spisesalen med vinduer md t gårdhaver, der sikrer en visuel frbindelse mellem fyeren md nrd g undervisningslkaler md syd. Herudver er de bærende fredningsværdier relateret til alle de bevarede bygningsdele g -detaljer, herunder lamper, døre, samtlige dele af Paul Gadegaards udsmykning, pejs, betnbænk, auditriesalens indretning med møblement, udsmykning g bagvæg, elevværelsernes prindelige håndvaske g skabe samt det nagelfaste møblement herunder bænke g pslagstavler. Endelig kmmer den prindelige farvesætning g den tidstypiske materialehldning.

5 Side 5 Klagevejledning I kan klage ver Slts- g Kulturstyrelsens beslutning til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, I har mdtaget dette brev. Klagen skal sendes til Slts- g Kulturstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale. Knsekvenser En fredning betyder bl.a., at I skal søge Slts- g Kulturstyrelsen m en tilladelse, hvis I vil fretage bygningsarbejder eller lignende, der rækker ud ver almindelig vedligehldelse. Dette følger af 10 i lv m bygningsfredning g bevaring af bygninger. Undtaget herfra er visse typer af bygningsarbejder, sm kan iværksættes på grundlag af skriftlig underretning, jf. 10, stk. 5, i lv m bygningsfredning g bevaring af bygninger g bymiljøer. Reglerne herfr fremgår af bekendtgørelse nr. 159 af 5. februar 2013 m iværksættelse af bygningsarbejder på fredede bygninger på grundlag af skriftlig underretning. Offentlig bekendtgørelse g tinglysning Slts- g Kulturstyrelsen vil fretage ffentlig bekendtgørelse af beslutningen på sin hjemmeside, g tinglyse fredningen. I vil mdtage en kpi af tinglysningen, når den freligger. Bygningsfredningen skal respekteres af ejendmmens ejer, brugere g andre indehavere af rettigheder ver ejendmmen, uanset hvrnår rettigheden er pnået. Dette følger af 7, stk. 3 i lv m bygningsfredning g bevaring af bygninger g bymiljøer. Har I spørgsmål, er I velkmne til at kntakte s. Venlig hilsen Enhedschef LINKS Lv m bygningsfredning g bevaring af bygninger g bymiljøer,

6 Side 6 Bekendtgørelse nr. 159 af 5. februar 2013 m iværksættelse af bygningsarbejder på fredede bygninger på grundlag af skriftlig underretning, BILAG VEDLAGT Oplægget fra Det Særlige Bygningssyns møde. SENDT TIL H H Herning A/S Rikke Arnbjerg, designbyrikkearnbjerg@htmail.cm Teatergruppen Replikken, replikken@me.cm Billig B&B, rene@fshammer.inf Herning Scenekunstskle, mail@teamteatret.dk Venstres Ungdm Herning, steffenklitgaard@utlk.cm Teaterfreningen Splyf, kntaktsplyf@gmail.cm Ikast Skyttefrening, frmand@ikast-skyttefrening.dk Huse f Ahler, mail@husefahler.dk Engapa, rasmuspaaskesen@htmail.cm Steffen Hørby Jensen, Højsklevej 11, 11, 1, 7400 Herning Nichlai Halbrg, Højsklevej 11, 11, 2, 7400 Herning Malene Jeppesen Mrgen, Højsklevej 11, 11, 2, 7400 Herning Mikkel Isager Rune, Højsklevej 11, 12, 2, 7400 Herning Betina Anna Nygaard Kristensen, Højsklevej 11, 13, 1, 7400 Herning Beber af Højsklevej 11, 13, 5, 7400 Herning Mette Liebergreen Bøgh Jensen, Højsklevej 11, 13, 5, 7400 Herning Andreas Christian Mritsen, Højsklevej 11, 14, 1, 7400 Herning Mirjam Kathrine Green, Højsklevej 11, 14, 1, 7400 Herning Maiken Tranbrg Trelsen, Højsklevej 11, 3, 2, 7400 Herning Camilla Vestergaard, Højsklevej 11, 7, 1, 7400 Herning Rasmus Påskesen, Højsklevej 11, 7, 2, 7400 Herning Anders Hugaard, Højsklevej 11, 8, 1, 7400 Herning Kristian Balle Hansen, Højsklevej 11, 8, 2, 7400 Herning Jessika Lilje Jepsen, Højsklevej 11, 9, 2, 7400 Herning Marianne Amalie Kusk Pedersen, Højsklevej 11B, 7400 Herning Thmas Schmidt, Højsklevej 11B, 7400 Herning Felicia Varga, Højsklevej 11C, 7400 Herning Elena Bucur, Højsklevej 11C, 7400 Herning Beber af Højsklevej 11D, 7400 Herning Anne M. Hau Billeskv Jansen, Højsklevej 11F, 7400 Herning Tmas Billeskv Jansen, Højsklevej 11F, 7400 Herning Anna Bruun Kristiansen, Højsklevej 11E, 7400 Herning Yanna Ivanva, Højsklevej 11E, 7400 Herning Anna Bruun Kristiansen, Højsklevej 11E, 7400 Herning Daniels Raugevicus, Højsklevej 11E, 7400 Herning

7 Side 7 Herning Kmmune, kmmunen@herning.dk Museum Midtjylland, museummidtjylland@museummidtjylland.dk Landsfreningen fr Bygnings- g Landskabskultur, mail@bygland.dk Bygningskultur Danmark, inf@bygningskultur.dk Eurpa Nstra Danmark, e.vind@mail.dk Bygnings Frednings Freningen BYFO, sekretariat@byf.dk Freningen til Gamle Bygningers Bevaring, ulla.kjaer@natmus.dk Akademisk Arkitektfrening, heringssvar@arkitektfreningen.dk