OM MAGNETFELTER. I godt 25 år har det været diskuteret, om magnetfelter ved højspændingsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko.

Transkript

1 OM MAGNETFELTER I godt 25 år har det været diskuteret, om magnetfelter ved højspændingsanlæg kan udgøre en sundhedsrisiko. Læs om, hvad magnetfelter er, og få mere at vide om forskningens nyeste resultater

2 Indhold Forord... Magnetfelter og sundhedsrisiko - resumé... Stråler, bølger og felter... Hvor er der magnetfelter?... Hvad gør forskerne?... Nye vurderinger af forskning... Magnetfelter og voksne... Når felter forstyrrer... Findes der grænseværdier?... Hvad gør elselskaberne?... Vil du vide mere? Brochuren er udarbejdet af Magnetfeltudvalget i Dansk Energi. Udgivet i april

3 Forord Gennem de seneste årtier har vi set en voksende bevidsthed om livskvalitet, naturværdier, miljø- og sundhedsspørgsmål. Det er derfor naturligt, at der ofte er en ivrig debat om, hvordan fx elforsyningsanlæg indpasses i vore omgivelser. Elforsyningsanlæg er ofte meget synlige i landskabet, og efter at spørgsmålet om elektromagnetiske felter og mulig sundhedsrisiko kom frem i debatten i slutningen af 1970 erne, har det forståeligt nok også bidraget til bekymring blandt naboer til elforsyningsanlæg - såvel til eksisterende anlæg som til nye. En yderligere kilde til bekymring er, om hele debatten om magnetfelter og sundhedsrisiko betyder, at ejendomme, der er nabo til højspændingsledninger, bliver mindre værd. Siden den første brochure med titlen OM MAGNETFELTER blev udgivet i 1990, er der føjet mange brikker til puslespillet, der måske kan vise os, om magnetfelter udgør en sundhedsrisiko. Men vi mangler endnu nogle brikker. Vi har i de seneste år fået vurderinger af forskningsresultaterne fra flere forskellige myndigheder og organisationer. Ingen af disse har - trods de mange års forskning - vurderet, at der er baggrund for at sige, at magnetfelter fra elforsyningsanlæg er årsag til sundhedsskader. De har desværre heller ikke kunnet afvise mistanken. Mistanken er i dag koncentreret om børneleukæmi blandt de ganske få børn, der er udsat for usædvanligt store felter og bygger alene på statistiske befolkningsundersøgelser. Undersøgelserne har imidlertid også fortalt os, at hvis magnetfelterne udgør en kræftrisiko, så er det en meget lille risiko. De seneste vurderinger af forskningen peger ikke i retning af en risiko for andre kræftformer end børneleukæmi og heller ikke i retning af en risiko for kræft hos voksne. I en brochure som denne er det umuligt at give en udtømmende beskrivelse af emnet. Vi har derfor valgt at bestræbe os på at besvare de spørgsmål, vi oftest møder i dagligdagen, og at medtage de nyeste, mest omtalte og mest markante vurderinger, der er fremkommet. Magnetfeltudvalget 3

4 Magnetfelter og sundhedsrisiko - resumé Ide seneste 25 år har forskere brugt store mængder af både tid og kræfter på at finde ud af, om magnetfelter kan være sundhedsskadelige. På trods af den store indsats er situationen stadig den, at videnskaben hverken kan bekræfte eller endeligt afkræfte en sundhedsrisiko. Alligevel ved vi meget mere i dag end i de første år. Forskere har gennem tiden undersøgt, om en lang række forskellige sygdomme kunne sættes i forbindelse med magnetfelter, men har ikke fundet årsagssammenhænge. Størst fokus har der dog hele tiden været på forskellige kræftsygdomme hos både børn og voksne. Magnetfelter og kræft I dag er mistanken koncentreret om børneleukæmi i den meget lille gruppe af børn, der er udsat for usædvanligt store felter. Denne mistanke bygger på statistiske befolkningsundersøgelser (epidemiologiske undersøgelser) af børn med bopæl nær højspændingsanlæg. Forsøg med dyr og celler støtter ikke mistanken, og trods mange hypoteser kan forskerne ikke pege på en mekanisme, hvorved magnetfelterne skulle kunne medvirke til udvikling af kræft. For voksne har forskerne ikke fundet de samme statistiske sammenhænge, som der er set for børn. Magnetfelter og elektriske felter Over alt, hvor der bruges eller transporteres elektricitet, findes der to slags felter: - elektriske felter og - magnetiske felter. De findes altså både omkring højspændingsledninger, lavspændingsledninger, transformerstationer og alle mulige forskellige elektriske maskiner og apparater. I dag er forskerne stort set enige om, at de elektriske felter ved elforsyningsanlæg ikke i sig selv udgør en sundhedsrisiko. Derfor handler denne brochure mest om magnetfelter. Debatten om magnetfelter fra elforsyningsanlæg og sundhedsrisiko startede i slutningen af 1970 erne. I dag ved vi meget mere end dengang. 4

5 Er magnetfelter skadelige? Hvad siger myndighederne? Hvad gør elselskaberne? Det, der fortsat er behov for, er derfor at få afklaret, om der er en sundhedsrisiko ved magnetfelterne. Imidlertid er der ikke meget, der tyder på, at forskningen kan give os et endeligt svar på de resterende spørgsmål i den nærmeste fremtid. Det kan være en vanskelig opgave for forskerne at påvise en sundhedsrisiko, hvis den er der, og det især hvis den er meget lille. Men det er ofte endnu vanskeligere at føre bevis for, at en risiko ikke eksisterer - hvis dét er tilfældet. Folkesundhed Vi ved i dag, at magnetfelter fra elforsyningsanlæg ikke i sig selv kan igangsætte kræft, men spørgsmålet er stadig, om de på en hidtil ukendt måde kan bidrage til udvikling af sygdommen. Vi ved dog også, at magnetfelter ikke spiller en omfattende rolle for udvikling af kræft. Hvis magnetfelter skulle vise sig at medvirke til udvikling af børneleukæmi, så ville det formentlig kunne forklare et nyt tilfælde hvert 5. år. På 5 år har vi normalt ca. 200 tilfælde af børneleukæmi i Danmark. Forsigtighedsprincip I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, der skal vurdere betydningen af en eventuel sundhedsrisiko i forbindelse med magnetfelter. Sundhedsstyrelsen fandt i 1993, at der ikke var baggrund for at karakterisere magnetfelterne som årsag til kræft eller for at ændre på bestående ledninger. I stedet introducerede myndighederne på grund af usikkerheden et forsigtighedsprincip, der både gælder bygning af nye højspændingsledninger i nærheden af boliger og nye boliger i nærheden af højspændingsledninger. Følger forskning Elselskaberne har naturligvis en forpligtelse over for naboer til højspændingsanlæg og over for dem, der arbejder med elektricitet, til at være med til at finde ud af, om en risiko eksisterer. Derfor har elselskaberne gennem mange år støttet forskningsprojekter og har nøje fulgt og deltaget i det internationale arbejde på området. Elselskaberne lægger også stor vægt på at kommunikere den indhøstede viden videre til interesserede forbrugere. Forskere har brugt megen tid og mange kræfter på at finde ud af, om magnetfelter kan være sundhedsskadelige. 5

6 Stråler, bølger og felter Magnetfelter fra elforsyningsanlæg er del af en stor familie, som omfatter både solens lys, radiobølger, visse former for radioaktiv stråling og jordklodens eget magnetfelt. Men der er store indbyrdes forskelle. Normalt deler vi alle disse former for felter, bølger og stråling op efter deres frekvenser, det vil sige antal svingninger pr. sekund, som måles i Hertz (Hz). Magnetfelter fra elforsyningsanlæg hører til blandt dem, der har de allerlaveste frekvenser. Derfor kaldes de ofte Ekstremt Lavfrekvente Felter (ELF). På den måde kan man skelne dem fra de mere højfrekvente stråler og bølger, som har en kendt skadevirkning eller måske blot en varmevirkning. En af de faktorer, der bestemmer, om en bestemt form for stråling, bølger eller felter er skadelig, er energiindholdet. Jo højere frekvens, des større kan energiindholdet være. Stråling De mest højfrekvente former for stråling kaldes ioniserende stråling (fx radioaktiv gammastråling og røntgenstråling). De kan direkte ødelægge molekyler og celler i kroppen. Mennesket har dog tilpasset sig de små mængder af kosmisk stråling, der kommer fra verdensrummet, ligesom vi tåler kortvarig røntgenstråling. Vi tåler også i begrænsede mængder også solens lys, som har en noget lavere frekvens, men vi ved også at for store doser kan være skadelige. Mennesket lever i dagligdagen med mange former for stråler, bølger og felter. Vi har tilpasset os til at leve i de små mængder af kosmisk stråling, der kommer fra verdensrummet. Radiobølger og mikrobølger Om en stor gruppe af bølger ved vi, at de har en varmevirkning. Nogle af de bedst kendte er måske mikrobølgerne, som i mikrobølgeovnen 6 trænger ind i kødet og opvarmer det, men også kraftige radiobølger kan have en varmevirkning. Tæt på senderen kan de være skadelige. Der findes derfor også regler for fx, hvor tæt på store radaranlæg, mennesker må opholde sig. En anden type er de bølger, som mobiltelefoner bruger. De har en frekvens på ca. 900 til 1800 MHz (MegaHertz = millioner Hz). Man ved, at felter fra mobiltelefoner kan give en varmevirkning, når telefonen holdes tæt på hovedet, men forskningen har ikke kunnet påvise eller afvise, om de kan forårsage varige sundhedsskader. Der er forsket noget mindre i disse felter end i magnetfelter fra højspændingsanlæg. Det er blandt andet, fordi det først i de seneste årtier er blevet almindeligt at bruge mobiltelefon i dagligdagen. I fremtiden vil mange mobiltelefoner være mærket med en SARværdi (Specific Absorption Rate). Det er et mål for, hvor meget varmeenergi der afsættes i det menneskelige væv, når telefonen bruges.

7 Er magnetfelter det samme som stråling? Hvad betyder frekvensen? Kan magnetfelter påvirke kroppen? Elforsyning Næsten helt i bunden af frekvensskalaen finder vi magnetfelter fra elforsyningsanlæg. I dansk elforsy- Frekvenser ning har vi vekselstrøm, som skifter retning frem og tilbage igen 50 gange pr. sekund. Det giver magnetfelter med en frekvens på 50 Hz. Det er meget en meget lav frekvens i forhold til de mere højfrekvente bølger og stråler. Det er derfor, vi normalt kalder dem felter. De magnetiske felter, der dannes ved elforsyningsanlæg (50 Hz), har et meget lavt energiindhold og kan derfor hverken ødelægge kroppens celler som den ioniserende stråling eller have en varmevirkning ligesom fx mikrobølger eller radiobølger. Forskere har vist, at 50 Hz-felterne kan påvirke visse funktioner i celler og levende organismer, men de kan ikke sige, at det fører til sundhedsskader. Ofte har virkningerne været forbigående eller er kun set ved enkelte dyreforsøg. De elektriske strømme, som felter fra elforsyningen kan skabe i kroppen, er mange gange mindre end de strømme, der naturligt forekommer i organismen. Det er derfor uhyre svært for forskerne at finde en forklaring på, hvordan de energisvage felter skulle kunne skade organismen. Jordens magnetfelt Jordkloden har også et magnetfelt. Det er et statisk felt, det vil sige et felt, der ikke skifter retning. Det har derfor frekvensen 0 Hz, ligesom det felt, der opstår hvor der bruges jævnstrøm. På vore breddegrader har Jordens magnetfelt en størrelse på ca. 50 µt. Frekvens betyder antal svingninger pr. sekund og måles i Hertz (Hz). Helt i bunden af spektret finder vi elforsyningens 50 Hz-felter. En af de faktorer, der afgør, om en bestemt form for stråling, bølger eller felter er skadelig, er energiindholdet. Jo højere frekvens, des større kan energiindholdet være. Blandede frekvenser Mange apparater, der har felter med højere frekvenser end 50 Hz, har naturligvis også et 50 Hz-felt, hvis de er tilsluttet almindelig elforsyning. Det gælder fx computerskærme og solarier. 7

8 Hvor er der magnetfelter? Elektricitet er blevet en uundværlig del af vores dagligdag i det moderne samfund, og vi støder derfor på magnetfelter overalt i hverdagslivet. Der er et magnetfelt omkring enhver strømførende ledning og ethvert apparat, hvor der går en elektrisk strøm. Feltet er afhængigt af styrken af den strøm, der går i ledningen eller apparatet samt af den måde, ledningerne er ophængt på, eller af den måde apparatet er opbygget på. Det er altså ikke spændingen, der bestemmer magnetfeltets størrelse. 400 kv-ledning, så er magnetfelterne små. Groft sagt kan man sige, at magnetfelterne er halveret i en afstand på 15 meter og nede på en tiendedel i afstand på 40 meter. Der kan dog være forskelle i felternes størrelse afhængigt af mastetypen og Luftledninger 132 kv-400 kv Mikrotesla (µt) det mønster, ledningerne er ophængt i. Magnetfelterne kan ikke undgås ved at erstatte luftledninger med jordkabler. Man kan ikke grave magnetfelterne ned. Lige over kablet kan magnetfeltet ofte være større end ved en tilsvarende luftled- Kabler 132 kv-400 kv Mikrotesla (µt) Når store mængder elektrisk energi skal transporteres over lange afstande, bruger vi høje spændinger. Det mindsker energitabet og giver færre ledningsanlæg i landskabet. De magnetfelter, vi almindeligvis møder, kan hverken ses eller mærkes. De kan derimod måles med et relativt enkelt måleapparat. Magnetfelterne måles i mikrotesla (µt), en milliontedel Tesla. Ledninger, kabler, og stationer Magnetfelterne aftager med afstanden. De er normalt størst lige under luftledningen, og er man bare 50 m væk fra en 132 kv (kilovolt) eller Afstand: Magnetfelt: 0 m...6,0 µt 10 m...4,0 µt 40 m...0,6 µt 100 m...0,1 µt 50 kv-60 kv Afstand i m 0 m...2,5 µt 10 m...1,0 µt 40 m...0,1 µt Afstand i m Afstand: Magnetfelt: 0 m...25,0 µt 10 m...0,13 µt 40 m...0,04 µt 100 m...0,02 µt 50 kv-60 kv 0 m...1,33 µt 10 m...0,04 µt 40 m...0,01 µt Eksempler på magnetfelter målt i forskellig afstand i typiske driftssituationer. Felternes størrelse kan variere en del afhængigt af strømstyrken og afhængigt af det mønster, luftledningerne er ophængt i, eller det mønster kablerne er lagt i kv kv 0 m...1,2 µt 0 m...0,16 µt 5 m...0,7 µt 5 m...0,02 µt 10 m...0,3 µt 10 m...0,01 µt 8

9 Hvor er der magnetfelter? Hvad bestemmer feltets størrelse? Hjælper det at lægge jordkabler? ning. Det kan også være mindre afhængigt af det mønster, kabler eller ledninger er anbragt i. Man skal imidlertid ikke så langt væk fra jordkabler, som man skal fra luftledninger, før feltet er ganske lille. Feltet fra transformerstationer kan være ganske stort, men det aftager til gengæld meget hurtigt med afstanden. Omkring de store transformerstationer (50 kv kv) er der som regel et hegn eller en mur. Uden for disse er man på en afstand, hvor magnetfelterne ganske små (ca. 0,1 µt). De mindre stationer (10 kv - 20 kv) kan være placeret i industri-, boligeller kontorbygninger, men ligger oftest ude i det fri i byer eller på landet. Lige ved siden af disse kan felterne også være temmelig store (2-5 µt), men allerede på en meters afstand er felterne måske 10 gange mindre. Aftager med afstand Ved elektriske apparater og maskiner kan felterne være store, men de aftager meget hurtigere med afstanden end ved en ledning. Normalt skal man ikke mere end en meter væk fra et husholdningsapparat, før feltet kun vanskeligt kan måles. Måler man fx magnetfeltet på køkkenets spiseplads, vil der sjældent være nogen indflydelse at se fra de forskellige apparater i forhold til det felt, som stammer fra husets faste installationer. En tysk undersøgelse af personer viste i 1999, at de i løbet af dagligdagen var udsat for meget forskellige størrelser af magnetfelter. Det samlede gennemsnit var på 0,1 µt. Undersøgelsen dækkede en bred vifte af jobfunktioner og boligforhold. Magnetfelter ved apparater kan have meget forskellig størrelse afhængig af apparatets type og konstruktion, men felterne aftager hurtigt med afstanden. Undertiden ses, at der er mindre felter ved nyere modeller af apparaterne end ved ældre. Afskærmning Man kan ikke skærme effektivt mod magnetfelter. Vil man gøre magnetfeltet mindre, kan det bedst gøres ved at ændre på apparatets konstruktion eller ved fx at hænge ledningerne (faserne) i højspændingsforbindelsen op, så de er tættest muligt på hinanden. I Danmark har der generelt været tradition for at bruge ret smalle mastekonstruktioner, hvori ledningerne hænger relativt tæt på hinanden. Det er sket for at spare plads i landskabet, men alt andet lige fører det også til mindre magnetfelter. Tidens betydning Der er meget forskel på, hvor lang tid vi opholder os i nærheden af ledninger eller apparater. Forskellige elektriske apparater fx hårtørreren bruger vi måske kun i ganske få minutter, andre fx elektriske varmetæpper eller vandsengen bruger nogle mennesker i timevis. Elledningerne står der hele døgnet, men strømmen varierer hele tiden. Magnetfeltet varierer på nøjagtig Magnetfelter målt ved forskellige apparater, mikrotesla (µt) Vaskemaskine Ovn, (elektrisk) Støvsuger Hårtørrer TV, farve Afstand 3 cm 1 m Radio, (transportabel) 0, , ,01-0,15 0,01-0,04 0,13-2 0,01-0,03 0,01-0,15 < 0,01 Kilde: WHO samme måde, så hvis strømmen halveres, så halveres magnetfeltet også. Magnetfelterne fra ledningerne varierer både over døgnet og i løbet af året. I almindelighed er de mindst om natten og i weekenderne, hvor elforbruget er lavest og størst om formiddagen eller sent på eftermiddagen i den mørke tid. Videnskaben ved ikke i dag, hvilken rolle tiden, magnetfelternes størrelse eller måske endda variationer i størrelsen kan spille - hvis der er en sundhedsrisiko forbundet med felterne. 9

10 Hvad gør forskerne? De amerikanske forskere Wertheimer og Leeper offentliggjorde i 1979 en undersøgelse, der pegede på en mulig statistisk sammenhæng mellem bopæl i nærheden af elledninger og børneleukæmi. Siden da har forskere i en lang række af undersøgelser forsøgt at afgøre, om magnetfelter kan være årsag til kræft hos børn og voksne. Men der er også lavet undersøgelser om et stort antal andre sygdomme. Mange usikkerheder Forskerne støder på en lang række problemer, når de laver denne slags forskning. De første epidemiologiske undersøgelser (statistiske befolkningsundersøgelser) af kræfthyppighed var meget usikre og byggede på et lille antal personer og sygdomstilfælde. Siden da er metoderne blevet bedre, og undersøgelserne blevet mere sikre, uden at det dog er lykkedes at finde et entydigt svar på spørgsmålet om sundhedsrisiko. For voksne viser forskningsresultaterne ikke tegn på, at der skulle være en sundhedsrisiko ved at bo nær højspændingsledninger. For kræft hos børn har resultaterne af de enkelte undersøgelser fra forskellige lande ikke været entydige. Nogle undersøgelser har vist en sammenhæng, andre har ikke. De seneste to store samkøringer (metaanalyser) fra år 2000 af en række undersøgelser fra flere lande har peget på en statistisk sammenhæng for børneleukæmi blandt de meget få børn, der er udsat for usædvanligt store felter gennem længere tid. Forsøg har vist, at 50 Hz-felterne kan påvirke visse funktioner i celler og levende organismer, men forskerne kan ikke sige, at det fører til sundhedsskader. Den danske undersøgelse af børnekræft og bolig nær højspændingsanlæg fra 1992 (Kræftens Bekæmpelse) er med i begge disse metaanalyser. Metaanalyser laves for at få et bedre statistisk grundlag end det, der kan opnås ved mindre enkeltanalyser med færre deltagere. Forskerne siger, at det er muligt, at den fundne statistiske sammenhæng er udtryk for en årsagssammenhæng, men det er også muligt, at der er fejlkilder i den måde, deltagerne i undersøgelserne er udvalgt på, eller der kan være andre og ukendte årsager til den statistiske sammenhæng. Savner forklaring Der er også gennemført et stort antal forsøg med dyr og celler. Resultaterne tyder ikke på, at magnetfelterne kan igangsætte eller medvirke til udvikling af kræft. Man har fx udsat mus og rotter for magnetfelter på flere tusinde mikrotesla i længere tid uden at se en øget kræfthyppighed. Selv om der har været fremsat mange teorier, har ingen forskere kunnet forklare, hvordan de meget energisvage 50 Hzfelter direkte eller indirekte skulle kunne medvirke ved udvikling af kræft. Desuden er forskerne stadig i tvivl om hvilke egenskaber ved felterne, det er vigtigt at måle eller beregne, når de epidemiologiske undersøgelser skal laves. 10

11 Hvorfor må vi vente på svar? Er en statistisk sammenhæng ikke et bevis? Hvilke metoder bruger forskerne? Har store felter i kort tid en anden betydning end små felter i lang tid? Har det betydning, om feltet varierer meget ofte, eller er det måske vigtigere at iagttage små variationer i frekvensen? Børn og voksne Når forskere og myndigheder skelner mellem forskningresultater i relation til børneleukæmi og i relation til kræft hos voksne, så er det fordi, leukæmi hos voksne og leukæmi hos børn betragtes som forskellige sygdomme med forskellige årsager. Man kan derfor ikke drage slutninger om leukæmi hos børn ud fra viden om leukæmi hos voksne og omvendt. Statusrapporter Usikkerheden om en eventuel kræftrisiko bygger egentlig ikke på, at der er for få forskningsresultater eller for få informationer fra videnskaben. Der er rigtig mange, men de peger ikke samlet set i den samme retning. Vi kan derfor ikke vente, at en enkelt undersøgelse pludselig kan svare endeligt på spørgsmålet om en eventuel sundhedsrisiko. Myndigheder i mange lande og internationale organisationer har derfor med mellemrum sammenkaldt anerkendte forskere i ekspertgrupper. Ekspertgrupperne har så udarbejdet statusrapporter, som har samlet op på de mange resultater og søgt at konkludere på baggrund af den hidtidige forskning. Danske myndigheder De danske sundhedsmyndigheder nedsatte i 1992 en ekspertgruppe. I en rapport om risiko for børnekræft ved 50 Hz-magnetfelter fra højspændingsanlæg skrev gruppen, Vigtig forskning Epidemiologi Statistiske befolkningsundersøgelser, hvor forskerne søger at afdække, om der er en sammenhæng mellem forekomsten af bestemte sygdomme og en påvirkning, som deltagerne har til fælles. Undersøgelserne dækker ofte en periode på år. En statistisk sammenhæng er ikke ensbetydende med, at det ene er årsag til det andet. Eksperimentel forskning Undersøgelser på dyr og celler, hvor forskerne undersøger, om en påvirkning kan fremkalde en bestemt sygdom. Hvis en sygdomsrisiko skal påvises, skal forsøget kunne gentages med samme resultat i andre laboratorier. Eksponeringsvurdering Undersøgelser, hvor forskerne forsøger at kortlægge fx, hvor store magnetfelter eller hvilken type magnetfelter mennesker har været udsat for gennem en periode på måske 20 år tilbage i tiden. at...hverken de tidligere eller de seneste videnskabelige undersøgelser giver tilstrækkelig dokumentation til at måtte betegne 50 Hz-magnetfelter i boliger tæt ved højspændingsanlæg som kræftfremkaldende hos børn. De nævnte undersøgelser giver dog heller ikke mulighed for en afvisning af en sådan antagelse. Nyeste vurdering Den hidtil nyeste vurdering er i år 2001 kommet fra det internationale agentur for kræftforskning, IARC, som er tilknyttet WHO (Verdenssundhedsorganisationen). Heller ikke denne ekspertgruppe vurderer, at der er belæg for at karakterisere felterne som kræftfremkaldende, men siger med baggrund i de statistiske undersøgelser af børneleukæmi, at de muligvis kan være det. (Se side ) Forskning i fremtiden Efter de mange års forskning kan videnskaben altså stadig ikke give et entydigt svar, der hviler på et tilstrækkeligt solidt videnskabeligt grundlag. Noget tyder på, at det kan blive vanskeligt at nå meget længere ved hjælp af de enkelte statistiske befolkningsundersøgelser. Forskernes arbejde med statistikken vil altid blive vanskeliggjort af, at kun ganske få bor tæt på højspændingsledninger, og at børneleukæmi heldigvis er en sjælden sygdom. I stedet vil en del forskere sikkert koncentrere sig om forsøg med dyr eller celler eller forsøge at afgøre, om der kan være særlige egenskaber ved særlige typer af felter, som kan have betydning. 11

12 Nye vurderinger af forskning De mange undersøgelser, der er gennemført i løbet af årene, og de mange forskelligartede resultater gør det svært for den enkelte at overskue, om der er grund til at være bekymret. Det er blandt andet også derfor, mange nationale myndigheder og internationale organisationer har gennemført sammenfattende vurderinger, hvor grupper af eksperter vurderer resultater fra mange undersøgelser under et. Kræft og magnetfelter Senest har en international ekspertgruppe nedsat af IARC (International Agency for research in Cancer) i sommeren 2001 klassificeret magnetfelter i kategorien: muligvis årsag til kræft (kategori 2.b, se side 13). De to samkøringer (metaanalyser) fra år 2000 af en lang række epidemiologiske undersøgelser spillede en væsentlig rolle for vurderingen. Metaanalyserne pegede på en statistisk sammenhæng med børneleukæmi for den meget lille gruppe af børn, der er udsat for usædvanligt store felter. Mange års eksperimentel forskning på dyr og celler støtter imidlertid ikke de statistiske resultater. IARC vurderede derfor, at der er begrænset dokumentation fra epidemiologien og utilstrækkelig eller ikke samstemmende dokumentation fra den eksperimentelle forskning. De brugte derfor kategori 2.b. For alle andre kræftformer end børneleukæmi vurderede IARC, at dokumentationen er utilstrækkelig eller ikke samstemmende. Det gælder både for børn og for voksne - såvel i relation til magnetfelter på arbejdspladsen som til magnetfelter fra højspændingsledninger. Det svarer til IARC s kategori 3, uklassificerbar. IARC bemærker også, at på trods af mange teorier har forskerne ikke kunnet finde en videnskabelig forklaring på, hvordan de energisvage felter fra elforsyningsanlæg skulle kunne igangsætte eller medvirke til udvikling af kræft. Børneleukæmi i Danmark Sjælden sygdom I metaanalyserne fandt forskerne en overhyppighed for børneleukæmi for børn, der var udsat for felter større end henholdsvis 0,3 og 0,4 µt. Størrelserne er gennemsnitsværdier, som er målt eller beregnet/vurderet over tid for de enkelte deltagere. Det er meget få børn, der er udsat for så store felter i gennemsnit. I Danmark vurderes det at være ca. 0,06 % af alle børn mellem 0 og 15 år. Det gør det vanskeligt for forskerne at forfine de statistiske undersøgelser yderligere. Børneleukæmi er ydermere en sjælden sygdom. Hvert år rammes ifølge WHO ca. 4 ud af børn af sygdommen. Hvis den statistiske sammenhæng skulle være udtryk for en årsagssammenhæng, så ville det formentlig kunne forklare et ekstra tilfælde hvert 5. år i Danmark. Det årlige Det årlige antal tilfælde af børneleukæmi i Danmark er ikke samlet set vokset siden 1943, mens elforbruget er mangedoblet. 12

13 Kan magnetfelter forårsage kræft? Hvad mener de i andre lande? Hvad sker der nu? antal tilfælde har i gennemsnit ligget på ca. 40, siden Cancerregisteret blev oprettet i I den samme periode er elforbruget mangedoblet, og de fleste højspændingsledninger er bygget, så en eventuel øget risiko er altså ikke umiddelbart synlig i den overordnede statistik. Tvivl om årsag En statistisk sammenhæng er som nævnt ikke ensbetydende med en årsagssammenhæng. Manglen på en videnskabelig forklaring og manglen på støtte fra eksperimentel forskning trækker i modsat retning. Der kan være fejlkilder i undersøgelserne, og forskerne ved stadig ikke, hvilke egenskaber ved felterne, der er de vigtige, hvis der er en årsagssammenhæng. Engelsk vurdering Det engelske NRPB (National Radiation Protection Board), som rådgiver den engelske regering kom i marts 2001 frem til en konklusion, der ligner IARC s meget. Også NRPB omtaler de manglende resultater fra forsøg med dyr og cel- ler og bemærker, at statiske undersøgelser ikke peger i retning af en generel risiko for kræft. Konklusionen peger på, at de epidemiologiske undersøgelser har vist en lille overhyppighed af børneleukæmi i relation til lang tids udsættelse for usædvanligt store felter, men siger samtidigt, at resultaterne ikke er stærke nok til, at man kan drage en sikker konklusion. Desuden siger NRPB: Medmindre yderligere forskning... peger på, at resultaterne skyldes tilfældigheder eller en i øjeblikket ukendt faktor, så består muligheden stadig for, at intens og langvarig eksponering for magnetfelter kan øge risikoen for børneleukæmi. Amerikansk holdning NIEHS (National Institute of Health Sciences, USA) afsluttede i 1998 en grundig gennemgang af forskningen. Heller ikke den vurdering adskiller sig meget fra de senere. NIEHS siger efterfølgende i en pressemeddelelse, at det videnskabelige belæg fra epidemiologiske undersøgelser er svagt og fortsætter:...niehs tror på, at sandsynligheden for, at udsættelse for magnetfelter virkelig udgør en sundhedsrisiko, i øjeblikket er lille. De svage epidemiologiske sammenhænge og manglen på støtte fra laboratorieundersøgelser... yder kun marginal videnskabelig støtte til at... denne påvirkning forårsager nogen grad af skader. Fremtidige vurderinger IARC s vurdering af mulig kræftrisiko indgår i WHO s store magnetfeltprojekt. WHO vil i slutningen af år 2003 afslutte projektet for lavfrekvente magnetfelter med en total vurdering af alle de diskuterede mulige sundhedseffekter. Derefter udgives det hele i bogform som det, der kaldes WHO s Environmental Health Criteria. IARC s kategorier IARC har gennem årene vurderet forskningsresultater i relation til en lang række stoffer og påvirkninger. Hvis der kommer nye resultater fra forskningen, kan IARC vurdere, at klassificeringen skal ændres til en højere eller lavere kategori. 1. Årsag til kræft. (Ca. 100 stoffer og påvirkninger.) 2.a Sandsynligvis årsag til kræft. (Godt 50 stoffer og påvirkninger.) 2.b Muligvis årsag til kræft. (Ca. 200 stoffer og påvirkninger.) 3. Kan ikke klassificeres i forhold til kræft. (Ca. 500 stoffer og påvirkninger.) 4. Sandsynligvis ikke årsag til kræft. (1 stof.) Da det er næsten umuligt endeligt at bevise, at noget ikke er farligt, findes der ikke sådan en kategori. 13

14 Er der en sundhedsrisiko for voksne? Hvad med magnetfelter i arbejdsmiljøet? Er andre sygdomme undersøgt? Magnetfelter og voksne For voksne vurderer IARC, at dokumentationen både fra epidemiologiske undersøgelser af kræft og fra eksperimentelle undersøgelser med dyr og celler er utilstrækkelig eller ikkesamstemmende. Det gælder både for undersøgelser af magnetfelter i arbejdsmiljøet og i boliger nær højspændingsanlæg. Det stemmer godt overens med den store danske undersøgelse (Kræftens Bekæmpelse) fra 1998 af kræfthyppigheden blandt ansatte i dansk elforsyning over en 25 års periode. Undersøgelsen fandt ingen overhyppighed af de kræftformer, der har været nævnt i forbindelse med magnetfelter. Magnetfelter i arbejdsmiljøet kan være meget større end magnetfelter ved højspændingsledninger. Derfor kan man sige, at den danske undersøgelse heller ikke støttede tanken om, at der skulle være en kræftrisiko for voksne med bolig nær højspændingsledninger. Der er naturligvis mange andre undersøgelser end den danske, der indgår i IARC s seneste vurdering. Dødelighed En lang række andre sygdomme end kræft har været mål for forskernes interesse i både ind- og udland. I den oprindelige danske undersøgelse af elforsyningsansatte blev der skabt en uvurderlig database, som kunne danne udgangspunkt for senere danske undersøgelser af sygdomsforekomst og dødsårsager. I de senere opfølgende undersøgelser fandt forskerne ikke samlet set nogen overdødelighed blandt ansatte i dansk elforsyning. Elulykker Derimod fandt de en overdødelighed af elulykker i forhold til resten af befolkningen. De fandt også en overhyppighed af den sjældne neurologiske sygdom ALS (Amyotrof Lateral Sclerose), nogle beslægtede neurologiske sygdomme og senildemens. Der er dog megen usikkerhed om sammenhængene. Undersøgelserne fandt ikke nogen overhyppighed af Parkinsons syge, Alzheimer og lignende sygdomme, som også har været diskuteret i forhold til magnetfelter. Forskningen har ikke peget i retning af en sundhedsrisiko for voksne med bolig nær højspændingsledninger. Elektriske stød Forskerne har siden arbejdet på at finde ud af, om det måske er stærke elektriske stød i stedet for magnetfelter, der er skyld i overhyppigheden af ALS og beslægtede lidelser. Tanken er, at de, der overlever en alvorlig elulykke, måske har en større risiko for at udvikle ALS senere i livet. Store magnetfelter findes der, hvor der er store strømme, og på arbejdspladser, hvor der er store strømme, er risikoen for alvorlige elulykker større. En dansk undersøgelse af ALS og elulykker ventes offentliggjort i Desuden undersøger danske forskere, om der kan være en forbindelse mellem magnetfelter i arbejdsmiljøet og visse hjerte-/karlidelser. Også denne undersøgelse ventes offentliggjort i WHO De her omtalte sygdomme vil også indgå i WHO s samlede vurdering af forskningen i forskellige sundhedseffekter, som ventes at være færdig i år Mens der stadig forskes, kan man i dag sige, at der ikke i de mange undersøgelser, der er gennemført, er konstateret en årsagssammenhæng med magnetfelter for nogen af de undersøgte lidelser. 14

15 Hvad er det, jeg kan mærke? Hvad er det, jeg kan høre? Forstyrrer felterne min pacemaker? Når felter forstyrrer De direkte ulemper, som elforsyningsanlæg kan være årsag til i dagligdagen, skyldes kun meget sjældent de magnetiske felter, men i langt de fleste tilfælde de elektriske felter. De elektriske felter afhænger kun af spændingen på ledningen eller i apparatet og af afstanden. De er derfor størst der, hvor spændingen er størst. Elektriske felter måles i kv/m (kilovolt pr. meter). Det er normalt kun ved de store 400 kv-ledninger, at elektriske felter har betydning. Både bevoksning og bygninger skærmer for elektriske felter fra ledninger og omkring husholdningsapparater er de elektriske felter så små, at de kun vanskeligt kan måles. Felter kan mærkes Forskere og myndigheder er stort set enige om, at elektriske felter fra elforsyningsanlæg ikke er sundhedsskadelige. Alligevel kan de være generende. Elektriske felter fra en 400 kv-ledning kan til tider mærkes som en prikken i huden, eller som en let dirren i hårene på armene. Små stød Elektriske felter kan oplade bliktage og andre ledende genstande, så de kan give små stød, når man rører ved dem. Det er ubehageligt, men det er ikke sundhedsfarligt. Man kan klare problemet ved at jordforbinde de dele, der bliver opladet på samme måde som en lynafleder. Når ledningen brummer I nærheden af en højspændingsledning kan man somme tider høre en svagt brummende lyd, koronaeffekten. Den skyldes spændingen på ledningen. I fugtigt vejr er lyden højere og kan lyde som en knitren. I visse tilfælde kan man se små gnister. Koronaeffekten kan være irriterende at høre på, men er ikke under mistanke for at udgøre en sundhedsrisiko. Lysstofrøret lyser Det, at man kan få et lysstofrør til at lyse (fluorescere) i nærheden af en ledning eller nær bilens tændspole, skyldes kun det elektriske felt og den opladning, der kan ske. Heller ikke det har noget med magnetfelterne at gøre. Lysstofrøret lyser, når det holdes tæt til bilens tændspole. Det skyldes de elektriske felter. Pacemakere Det elektriske felt omkring de helt store højspændingsledninger kan forstyrre visse ældre typer af pacemakere. Pacemakeren kan så gå over på en anden frekvens. Den vender imidlertid tilbage til den oprindelige frekvens, når man forlader feltet. Det er ikke livsfarligt, men ubehageligt. Moderne programmerbare pacemakere kan ofte indstilles, så den slags påvirkninger undgås. Magnetfelter fra højspændingsledninger er for svage til at forstyrre pacemakere. Hvis man har en pacemaker, bør man for en sikkerheds skyld tale med sin læge, hvis man ofte færdes under højspændingsledninger. Edb-skærme Relativt store magnetfelter kan i nogle tilfælde forstyrre billedet på edb-skærme. En del moderne lavenergilamper til skrivebordsbrug og opladningsaggregater til forskelligt elektrisk udstyr har en adapter, der indeholder en lille transformer. I nogle lamper er den indbygget i lampens fod. Tæt på sådanne apparater kan der være relativt store magnetfelter, som kan forstyrre skærmbilledet. Feltet aftager meget hurtigt med afstanden, så problemet kan løses ved at flytte lampen eller apparatet lidt bort fra skærmen. 15

16 Findes der grænseværdier? IDanmark er det sundhedsmyndighederne, der vurderer, om der er grund til at fastsætte grænseværdier eller minimumsafstande af hensyn til en eventuel sundhedsrisiko. De danske sundhedsmyndigheder vurderede i 1993, at der ikke var grund til at gøre noget ved eksisterende højspændingsanlæg, men fastsatte et forsigtighedsprincip, som siger, at man skal tilstræbe at undgå at placere nybyggeri tæt på højspændingsanlæg og tilstræbe ikke at opføre nye højspændingsanlæg tæt på eksisterende boliger. IARC s kategorisering af felterne i kategori 2.b muligvis årsag til kræft betyder ikke automatisk, at myndigheder definerer grænseværdier. De danske sundhedsmyndigheder har fx heller ikke valgt at ændre på det eksisterende forsigtighedsprincip efter IARC s udmelding. WHO s holdning WHO har i år 2001 sagt, at der ikke er videnskabeligt belæg for at fastsætte grænseværdier eller for den sags skyld minimumsafstande af hensyn til kræft. Man kan ikke sige, hvilke egenskaber ved felterne der skal begrænses, hvis det altså er felterne, der er skyld i de statistiske sammenhænge, som forskerne har peget på. WHO lægger vægt på, at de 0,3 og 0,4 µt, som er omtalt i de to seneste samkøringer af epidemiologiske undersøgelser, ikke kan bruges som grænseværdier. De er blot forskernes statistiske arbejdsredskab. I stedet skitserer WHO forskellige frivillige forsigtighedsstrategier, som kan minde om dansk praksis. Forsigtighedstiltag Når WHO peger på forskellige forsigtighedstiltag, så betyder det ikke, at WHO for en forsigtigheds skyld fastsætter eksakte værdier, som ikke bør overskrides, eller minimumsafstande, som bør overholdes. Sådanne grænser vil ikke kunne bygge på viden, og hvis mange forskellige lande har vidt forskellige værdier, vil det kun bidrage til øget usikkerhed. I stedet lægger WHO vægt på information og kommunikation mellem forskere, myndigheder, borgere og elselskaber. WHO nævner blandt andet også, at elselskaberne bør støtte forskningen og inddrage offentligheden, når nye elforsyningsanlæg skal placeres, samt at overvejelser om mag- ICNIRP s vejledende grænseværdier Magnetiske felter 16 mikrotesla (µt) Arbejdssituation Befolkning EU, Rådets Henstilling Befolkning netfelter kan indgå i vurderingerne af, hvordan anlæggene placeres, ligesom æstetik og landskabelige hensyn gør det. Ingen ændring ICNIRP (International Commision on Non-Ionising Radiation Protection) foreslog i 1998 grænseværdier for både elektriske og magnettiskefelter. ICNIRP samarbejder med WHO. Det er værdier, som retter sig imod kendte, akutte effekter af meget store felter. ICNIRP har gennemgået forskningen i 2001 og mener heller ikke efter IARC s udmelding fra sommeren 2001, at der er baggrund for at formulere nye grænseværdier af hensyn til en eventuel kræftrisiko. EU vurderer EU offentliggjorde i 1999 Rådets Henstilling, som på baggrund af ICNIRP s vurdering fra 1998 foreslog grænseværdier på 100 µt for Elektriske felter kilovolt pr. meter (kv/m)

17 Findes der grænseværdier? Hvad siger WHO? Hvad gør andre? Pege almenbefolkningen. EU s komité for Toxicitet, Økotoxicitet og Miljø (CST- TE) gennemgik også i 2001 forskningen. Heller ikke her fandt man belæg for at ændre i henstillingen fra Den vurdering skal nu inddrages i en ny samlet vurdering fra EU, som forventes offentliggjort i de nærmeste år. Andre udtalelser Det engelske NRPB (National Radiological Protection Board) vurderede forskningen i foråret 2001 og fandt, at der ikke var baggrund for at formulere grænseværdier. Heller ikke NIEHS (National Institute of Health Sciences) i USA har fundet grundlag for grænseværdier. Forskellige lande En del lande har valgt at følge EU s eller ICNIRP s vejledende grænseværdier med visse variationer. Enkelte har fx som Schweiz valgt lavere værdier (1 µt) som en slags forsigtighedsprincip i områder, hvor mennesker opholder sig i længere tid. Hvad kan jeg selv gøre? Hvis der var videnskabeligt belæg for at sige, at der er en sundhedsrisiko i forbindelse med magnetfelter, så ville flere af de omtalte organisationer anbefale grænseværdier eller andre tiltag. Mange lande ville følge sådanne anvisninger. At have det godt, set som et bredere begreb, kan imidlertid også handle om, hvorvidt den enkelte føler sig tryg eller bekymret uafhængigt af, om en sundhedsrisiko er påvist eller ej. Det kan ikke lade sig gøre at skærme effektivt for magnetfelter, og det er næsten umuligt at undgå dem helt, da de er overalt, hvor der går en elektrisk strøm også omkring husets almindelige installationer. Det første trin kan være at skaffe sig viden. Hvis man stadig er bekymret, kan man overveje at begrænse sin egen udsættelse for magnetfelter, hvor det er muligt. De to vigtigste ting at tænke på er så, at magnetfelterne afhænger af hvor stor en strøm, der går i et apparat eller en ledning, og at de aftager 17 I Danmark har vi ikke græseværdier for magnetfelter fra højspændingsanlæg. Det er helt i overensstemmelse med WHO s holdning. De felter, der kan måles ved højspændingsledninger, er meget mindre end ICNIRP s grænseværdier, som er fastsat af hensyn til kendte akutte virkninger. hurtigt med afstanden. Ledningerne kan man ikke flytte, og den faste husinstallation kan man sjældent gøre noget ved - udover at øge afstanden til den inden for de rammer, hvor det er muligt. Det er meget individuelt, hvor meget og hvor lidt vi bruger forskellige apparater i dagligdagen. Man kan vælge at slukke for vandsengens varmelegeme eller det elektriske varmetæppe, inden man går i seng. Man kan måske flytte clockradioen fra sengens hovedgærde eller overveje, om man vil bruge visse apparater på en anden måde. For de fleste er det dog en lille del af de felter, vi udsættes for i dagligdagen, der på denne måde kan mindskes. Ingen af disse tiltag kan begrundes sundhedsvidenskabeligt i forhold til 50 Hz-magnetfelter, og tiltagene skal selvfølgelig vejes op mod de ulemper, de kan have for den enkelte og mod de mange risici, vi i øvrigt møder eller tager i dagligdagen.

18 Hvad laver Magnetfeltudvalget? Støtter elbranchen forskningen? Hvordan ændres ledningsnettet? Hvad gør elselskaberne? Elselskaberne er naturligvis interesserede i, at den usikkerhed, der eksisterer i forbindelse med magnetfelter, bliver afløst af en afklaring. Derfor har vi gennem mange år fulgt den internationale forskning tæt og har støttet især danske undersøgelser. Danske Elværkers Forening, som i dag hedder Dansk Energi, nedsatte i 1988 et Magnetfeltudvalg, som også i dag har til opgave at indsamle viden om international forskning, videreformidle denne viden til elselskaberne, offentligheden og andre interesserede samt igangsætte og støtte relevante undersøgelser og projekter. International forskning Intet tyder på, at nogen enkelt undersøgelse med ét kan fjerne usikkerheden. De enkelte undersøgelser skal som brikker i et puslespil bidrage til et klarere og mere detaljeret billede. WHO s store magnetfeltprojekt - har til formål at vurdere og supplere den eksisterende forskning både hvad angår felter fra elforsyning og fra mobiltelefoni. Magnetfeltudvalget har derfor udover de forskellige enkelte undersøgelser også gennem årene fulgt dette projekt. Den del af projektet, der omhandler felter fra elforsyningsanlæg, afsluttes i slutningen af år Information Magnetfeltudvalgets ønske er at formidle den indsamlede viden ud til offentligheden, så hver enkelt får den bedste mulighed for selv at bedømme, om der er grund til at være bekymret. Udvalget har gennem årene udgivet flere større brochurer som denne og suppleret dem med mindre foldere, når der var aktuelle begivenheder som fx nye forskningsresultater. I nogle tilfælde formidler elselskaberne også måling af magnetfelter hos forbrugere. Dansk forskning Magnetfeltudvalget har blandt andet støttet de danske epidemiologiske undersøgelser, som er gennemført af Kræftens Bekæmpelse. Det gælder både de danske undersøgelser af børnecancer i forbindelse med bolig nær elforsyningsanlæg og det store kompleks af undersøgelser af magnetfelter i arbejdsmiljøet og sygdomsrisici blandt ansatte i dansk elforsyning. Danske elanlæg Danmark er et land uden store vidder. Derfor har elselskaberne ofte brugt ret smalle mastekonstruktioner, hvor ledningerne på masten er placeret tæt på hinanden. Ud over at spare plads i landskabet til ledningsgader giver det mindre magnetfelter at placere ledningerne tæt på hinanden. De danske sundhedsmyndigheder vurderede, som omtalt, allerede i 1993, at der ikke var videnskabelig baggrund for at definere grænseværdier eller fastsætte minimumsafstande af hensyn til magnetfelter og kræft. I stedet introducerede de en forsigtighedsstrategi, der siger, at højspændingsledninger og boliger ikke bør opføres tæt på hinanden. Elselskaberne følger dette forsigtighedsprincip. Sundhedsmyndighederne vurderede ikke, at der var baggrund for at anbefale ændringer på bestående ledninger. De har ikke hidtil fundet anledning til at ændre på dette princip. I disse år er ledningsnettet imidlertid under forandring af helt andre årsager. Begrundelsen er ikke magnetfelter, men alene hensyn til nærmiljøet, landskabet og det visuelle indtryk. Mange højspændingsledninger i bymæssig bebyggelse og særligt følsomme naturområder fjernes med tiden og erstattes af jordkabler. De ledninger, der vil være tilbage, søger elselskaberne at koncentrere på færrest mulige masterækker. Samlet set bidrager den danske praksis som en sidegevinst til, at færre mennesker efterhånden berøres af elektriske og magnetiske felter. 18

19 Hvor får jeg mere at vide? Er der nogen, jeg kan ringe til? Hvor finder jeg oplysninger uden for elbranchen? Vil du vide mere? Der er mange oplysninger om magnetfelter at finde på internettet. Se fx: WHO Verdenssundhedsorganisationen. ( Her kan du blandt andet finde WHO s fact sheet (faktablad) fra oktober 2001 og læse om WHO s magnetfeltprojekt. Debat middagsbord IARC International Agency for research on Cancer. ( Læs om vurderinger af kræftrisiko bl.a. i relation til magnetfelter, juni NRPB National Radiological Protection Board. ( Rådgiver den engelske regering. Se vurdering fra marts 2001 og reaktion på IARC s vurdering fra juni ICNIRP International Commision on Non- Ionising Radiation Protection. ( Samarbejder bl.a. med WHO. Læs om ICNIRP s grænseværdier og seneste vurderinger. Eltra ( På Eltras hjemmeside kan du under miljø/magnetfelter læse generelt om magnetfeltdebatten og finde links til mange originaldokumenter. Elkraft Transmission Magnetfeltudvalget, Dansk Energi: Jørn Grauballe, Midtjyske Net telefon Klaus Jakobsen, Elkraft Transmission telefon Jytte Kaad Jensen, Eltra telefon Johan Henrik Lous, Energy E2 telefon Carsten Mathiesen, Dansk Energi telefon John Petterson, NESA telefon Niels Rotne (observatør), Elektricitetsrådet telefon Niels Erik Uhlemann, Sydøstjyske Net telefon Andre kilder: Kræftens Bekæmpelse: telefon: Sundhedsstyrelsen telefon:

20 20