WORK- SHOP UDVENDIG EFTERISOLERING / MULIGHEDER OG UDFORDRINGER WORK SHOP

Transkript

1 1 WORK- UDVENDIG EFTERISOLERING / MULIGHEDER OG UDFORDRINGER SHOP WORK SHOP

2 2 Indhold Indledning 2 Nærværende katalog 2 Brigadevej 28-28A 3 Workshop 3 Beboerinddragelse 3 Fokusområder 3 Emner: Isoleringsmaterialer 4 Vinduer 6 Indgange 8 Overgange 10 Kælderloft 11 Arkitektoniske fremtoning 12 Indeklima 13 Lidt af hvert 14 Indledning Den aktuelle klimadagsorden har verden over affødt et massivt fokus på energiforbrug og energioptimering - specielt i byggeriet. I Byfornyelsen, Center for Bydesign, arbejdes der med renovering og optimering af den eksisterende boligmasse, primært ældre etageejendomme i København. En væsentlig udfordring her ligger i at kombinere hensynet til renovering af bevaringsværdige bygninger med hensynet til bæredygtige tiltag i henhold til målsætningen om et CO2-neutralt København i Flertallet af Københavns ældre etageejendomme vurderes på baggrund af SAVE-registreringen som enten høj eller middel-bevaringsværdige. Ofte betyder det, at mulighederne for eksempelvis udvendig efterisolering indskrænkes. Kun udvendig isolering af fritstående gavle gennemføres regelmæssigt, på trods af det betydelige energipotentiale registreret i netop udvendig efterisolering af facader i denne type ejendomme. Hertil kommer, at der findes et stort antal af disse ejendomme i hele Danmark. Efterisolering af ældre komplekse facader er et problemfyldt felt, hvor gode, fleksible løsninger stadig mangler, og dermed også et erfaringsgrundlag. Udvendig efterisolering harmonerer sjældent med ejendommenes egenart og originalitet. Udtryk, proportioner og stoflighed modificeres ofte radikalt ved en udvendig efterisolering. Særligt forskydninger og sammentrækninger, der opstår ved negative/indadgående hjørner omkring trappetårne og tilstødende køkkenvinduer i gårdfacaden er ofte uskønne og fremmede for bygningens oprindelige udtryk. Det vil derfor altid være en afvejning, om et givent projekt egner sig til udvendig isolering. Vores forhåbning er at med flere muligheder, undersøgelser, nye produkter og tekniske løs - ninger, vil vurderingsgrundlaget uden tvivl synes mere nuanceret, og samtidig sikre en større effektivisering og realisering af energipotentialet. De arkitektoniske træk som er karakteristiske for Københavns egenart, relaterer sig primært til gadefacaden og dens indpasning i bymæssige sammenhænge. Dette giver naturligt nogle begrænsninger med hensyn til kendte udvendige isoleringsløsninger. Dette er ikke nødvendigvis negativt, men nærmere en indikation på at målrette indsatsen imod egnede og tilgængelige områder. Gårdfacaderne har ofte en anden karakter og stoflighed, og indgår mere i lukkede sammenstillinger end gadens. Facaderne her er generelt mindre detaljerede, enklere med færre udsmykninger, og der ligger derfor et mere realistisk og realiserbart potentiale i efterisoleringen her såfremt facaderne arkitektonisk og teknisk er egnede. I enkelte tilfælde vil gadefacaden ligeledes være aktuel, dette primært i bygninger med lav bevaringsværdi eller nyere ejendomme. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet støtte til Københavns Kommune til gennemførelse af et udviklingsprojekt udvendig isolering muligheder og udfordringer. Projektet gennemføres i perioden januar 2012 til september 2012 og har nedenstående mål og delmål: Mål: At fremstille et projektforslag for udvendig isolering af Brigadevej 28-28A Et positivt eksempel der kan videreføres i lignende løsninger Delmål: Fremstille idekatalog med fokus på udvendig isolering Fremstille 3 koncepter med fokus på udvendig isolering Foretage målinger af energiforbrug og indeklima før og efter et byfornyelsesprojekt gennemføres Brigadevej 28-28A Nærværende idekatalog er output af første ud af to workshops. Projektet vil samtidig sætte fokus på beboernes sundhed og bokvalitet ved at ind-drage undersøgelser af indeklima, dagslys og komfort. Den udvendige efterisolering medfører dybere murtykkelser og dermed dybere vinduesåbninger. Det kan blandt andet betyde en forringelse af det optiske indeklima, herunder specifikt daglysfor-hold. Disse forhold skal indgå i overvejelserne og valg af endelig løsning, hvor der søges at kompenseres på anden vis eller ligefrem opnås forbedringer for eksempel ved at etablere nye vinduesåbninger i alle lejligheder. Nærværende katalog Projektets intention er at samle et solidt grundlag og opsamle erfaringer til en form for løsningskatalog for renoverings- og ombygningsprojekter. Fremadrettet skal dette være med til at sikre gennemførelsen af gode løsningseksempler, både teknisk og arkitektonisk, i forbindelse med byfornyelses/renoveringsprojekter. Kataloget skal bruges til projekter hvor facader, gavle, bagvanter o. lign. synes mulige at efterisolere. Udgangspunktet er ejendommen Brigadevej 28-28A et aktuelt byfornyelsesprojekt, der er bevilget støtte og skal fungere som demonstrationsprojekt for netop udvendig efterisolering. Ved etableringen af udvendig efterisolering er målsætningen, at eksisterende forhold i indeklimaet ikke forringes. Indeklima - herunder dagslys og komfort er betydnings-fulde parametre for renoveringsprojekter. Reduktion af energiforbruget er vigtigt; og skal ske samtidig med at der tages hensyn til beboernes oplevelse af bokvalitet og generelle velbefindende. Arbejderne og ændringerne i facaderne er samtidig en mulighed for at indarbejde og implementere en mere nutidig forståelse af boligen med gode dagslysforhold og indretning hertil. Dermed kan bygningen opretholde et godt, sundt indeklima og samtidig bedre udnytte passive solenergi, og opnå et lavere belysningsbehov. Nærværende idekatalog er en registrering og en lettere viderebearbejdning af ideerne fra workshop 1 (se beskrivelse). Sammen med Konceptkataloget er det hensigten at netop disse kan være database for ideer til udvendig isolering af beboelsesejendomme og anvendes til inspiration i forbindelse med byfornyelses- og renoveringsprojekter for bygninger med tilsvarende kompleksitet som Brigadevej 28-28A.

3 3 Brigadevej 28-28A Workshop Beboerinddragelse Fokusområder Udgangspunktet for dette idékatalog er ejendommen Brigadevej 28-28A et aktuelt byfornyelsesprojekt, der er bevilget støtte og skal fungere som demonstrationsprojekt for netop udvendig efterisolering. De samlede arbejder hvortil der er givet tilsagn er: udskiftning af tag, tagvinduer og solceller, udvendig efterisolering af facader og gavle, isolering i kæl der mod beboelse samt optimering af varmeanlægget. Ejendommen har desuden problemer med skimmelsvamp primært pga. af kuldebroer ved gavle. De aktuelle skader vil dog blive afhjulpet før byfornyelsesprojektet går i gang. Vi forventer, at den udvendige isolering vil sikre at disse skader ikke opstår igen. Brigadevej 28-28A er en ejendom på fem etager, med kælder og en delvist udnyttet tagetage. Den består af to bygninger med hver sin hovedindgang, et forhus og baghus. De to bygninger er placeret vinkelret i forhold til hinanden og er sammenbygget i et L-formet grundplan. Der er 20 boliger i ejendommen, der er fordelt med 10 boliger i hver opgang. Bygningen er opført i 1924 og har en enkel arkitektonisk fremtoning. Ydervæggene er pudsede i to grå nuancer: mørkegrå base i stueetagen og lysegrå ydervægge i de øvre etager. Vinduerne er hvidmalede dannebrogsvinduer i to og tre fag. Taget er et sadeltag. Rygningen på forhusets tag er gennemgående og baghusets tag er bygget ind på forhusets tag. Forhuset ligger ud til Brigadevej og indgår i en facaderække af forskelligartede ejendomme på nordsiden af Brigadevej. Oppe ved Amagerbrogade er gadens bygninger ensartede, med samme højde og facadeflugt. Dette opløses dog længere nede ad Brigadevej, hvor byg - ningerne bliver lavere og facaderne trækkes væk fra vejen. Ved ejendommen på Brigadevej 28-28A afbrydes facaderækken, da den ene halvdel af grunden fremstår ubebygget. Facaderækken fortsætter dog på den anden side af Brigadevej 28, med en række af forskelligfarvede, to-etages byggeforeningshuse. Selve projektforløbet er centreret omkring et indledende forløb med to workshops, hvor rådgivere, beboere og myndigheder deltager. Til den første workshop har rådgiverne udarbejdet et åbent oplæg med de fokusområder, der er relevante iht. den forestående energirenovering. Ideer og ønsker fra workshoppen samlet i nærværende idé-katalog, der også fungerer som grundlag for den videre proces. Herefter udarbejder rådgiverne, med udgangspunkt i idé-kataloget, tre forslag til koncepter for energirenovering af ejendommen. Disse fremlægges og debatteres på workshop 2, med det formål at udvælge et af forslagene eller en kombination af flere, til videre bearbejdning. Det udvalgte forslag bearbejdes i dialog med bygherre og myndigheder, herefter videre til et projektforslag, hvor beslutninger vedr. funktion, teknik, økonomi, drift samt æstetik klarlægges. Statens Byggeforsknings Institut (SBI) vil sideløbende gennemføre et projekt med målinger af indeklima og lysforhold i ejendommen Brigadevej 28-28A. Når vi som rådgivere arbejder med udviklings projekter eller ideoplæg inden projektets projekteringsfase, bruger vi ofte vores egne ideer og ikke mindst vores viden om hvad der er muligt i byggeri og i forbindelse med renovering netop nu. Vi har en mangeårig erfaring med at sætte os i brugerens/beboerens sted og kommer langt ad den vej. Uanset erfaring ved vi også at vi ikke kan erstatte de brugere/beboere der skal anvende og bo i det byggeri vi planlægger. Det er netop brugernes/beboernes krav og ønsker til byggeriet, som vi som rådgivere skal forholde os til fra ideoplæg og gennem hele projekteringen. Som rådgivere anser vi det som vores vigtigste opgave at kvalificere brugere/beboere til at træffe de valg der er rigtige for dem. Dette gøres ved at have en åben dialog projektet igennem. På dette udviklingsprojekt er der også en løbende dialog med beboerne. Beboerne er alle inviteret med til de 2 workshops, der afholdes undervejs, ligesom diverse outputs fra de enkelte faser fremlægges og debatteres med beboerne. forbindelse med projektets fokus på den udvendige isolering, afdækkes og undersøges I forskellige isoleringsmaterialer i forhold til energi/dimensioner samt pris/levetid, herunder eventuelt nyere tyndere isoleringsløsninger, der muliggør nye tekniske løsninger. Herudover vil vi have opmærksomhed på udvalgte fokusområder som f.eks. negative hjørner/indadgående knæk i facaden i forhold til efterisolering, specielt med fokus rettet mod gårdfacader og omkring bagtrappetårne, placering af vinduer og gesimser. Løsninger til disse fokusområder vil alle blive vurderet arkitektonisk, byggeteknisk og totaløkonomisk. Derudover vil udvalgte bæredygtige/energibesparende løsninger også blive vurderet i henhold til arkitektur, byggeteknik og økonomi og indgå i løsningskataloget. Det er hensigten at interessenter der påtænker at gennemføre udvendig isolering på tilsvarende ejendomme (som Brigadevej 28-28A), med udgangspunkt i dette idekatalog kan blive opmærksomme på specifikke udford ringer og eventuelt inspireres til løsninger på de givne fokusområder. Igennem denne proces åbnes mulighed for, at beboerne tager ejerskab til projektet og får forståelser for og inddrages i de overvejelser der er undervejs, bland andet når kravet til økonomien skal holdes op i mod de mange ønsker der er i forbindelse med en renovering. Plantegning af Brigadevej 28-28A

4 ISOLERINGSMATERIALER 4 Tidens og ikke mindst fremtidens krav til isolering af boliger har medført et øget fokus på forskning i forbindelse med at finde og udvikle nye isoleringsmaterialer og metoder. Vakuumisolering, polyurethan og organisk isoleringsmateriale med blandt andet vand, mel, mineraler og svampesporer er eksempler på nye lovende tiltag, hvorimod isoleringsmateriale fremstillet af polyurethan allerede er i brug i et større omfang. Fokuseres der på bæredygtighed er der allerede kendte materialer som hør/hamp, papir, fåreuld etc., som er anvendelige og også anvendes i forbindelse med isolering af boliger. Ønskeligt for eksisterende ejendomme er, at det var muligt at smøre en billig pasta uden på huset og så opnå en markant forbedring i forhold til isoleringsevne og tæthed, i det det så er muligt at undgå de udfordringer en øget murtykkelse giver. En sådan løsning er imidlertid ikke mulig, hvorfor bæredygtige overvejelser om økonomi, øko - logi, sundhed og arkitektonisk fremtoning indgår i vurderingen og overvejelserne af hvilke mate rialer der er egnet til udvendig isolering af ejendomme med arkitektur og geometrier svarende til Brigadevej 28-28A. Ideer fra workshoppen Materiale pris W/m*k kr/m² per 100mm Vigtigt Polyrethan (skumplast) 0, Skal brandsikres Græsvæg/græstag 0, Hør/hamp 0,04 50 Skal brandsikres Reflektiv isolering 0, Ikke dokumenteret Polystoren 0,034-0, Skal brandsikres Papiruld 0,04 50 Skal brandsikres Stenuld flexi bats 0,032-0, Stenuld facade bats 0,032-0, Glasuld 0,032-0, træfiberplade 0, Skal brandsikres Tabel: Sammenligning af forskellige materialers varmeledningsevne samt m2 priser.

5 5 Forskellige isoleringsmaterialer Polyurethan isolering (skumplast) Gulv Tag facade Ned til 0,022 W/m.K Skal brandsikres. Nyt i Danmark men anvendt bl.a. i USA og Canada Hør/hamp isolering Indervægge Loftskonstruktioner Etageadskillelser 0,038-0,040 W/m*K Skal brandsikres. Miljøvenligt og diffusionsåbent. Polystyren Terrændæk Fundament Facade 0,034 til 0,044 W/m*k Skal brandsikres. Ikke tilladt at anvende i facader i fler-familiehuse. Mineraluld (stenuld/glasuld) Udvendig isolering Facade Fundament Indvendig isolering Vægge Gulv Terrændæk Loft Rør Brigadevej Ideer og kommentarer hér: V N S Ø Papirulds isolering 0,032-0,042 W/m*k Kendt og anvendt i Danmark i over 50 år. Græsvæg/græstag Facade Tag Ca W/m*k Tilbageholder 50-90% af regnvand. Reducerer udledningen af CO2. Reflektiv isolering (Superisolering) Facade Tag Ca W/m*k Tykkelse 3cm + 4cm luft. Ikke dokumenteret virkning. Hulmure Hulrum Loftrum Gulve Ca. 0,040 W/m*K Skal brandsikres. Miljøvenligt genbrugsmateriale difussionsåbent. Træfiberplade Facade Tag 0,039W/m*k Forholdsvist nyt produkt i DK. Materialet er økologisk, miljøvenlig og diffusionsåbent. Gesimser kan rekonstrueres ved efterisolering. Vacuumisolering Facade Tag 0,004 W/m*k Vakuumisolering er ikke færdig udviklet, og potentialet vil formentligt være størst i præfabrikerede konstruktioner som f.eks. sandwichelementer, yderdøre og kviste.

6 VINDUER 6 Vinduerne i en bygning har 2 hovedfunktioner nemlig at give dagslyset adgang til rummet samt muligheden for at lufte rummet ud. Hertil kommer flugtveje og muligheden for at se ud og orienterer sig. Ved at opsætte udvendig isolering ændres nogle af disse forhold. Ikke mindst mindskes lysindfaldet, som vil blive reduceret, alt efter hvor tyk isolering der opsættes. Lysindfaldet fra boliger omkring 1920 erne kan i forvejen være væsentligt reduceret i forhold til nutidens krav og forventninger. Vinduer placeret tæt på trappetårne, ved og i negative hjørner har problematikker både i forhold til lysindfald og arkitektonisk i forhold til meget tæt placering på trappetårne eller placering i negativt hjørne, der vanskeliggør at bevare vinduets størrelse, når facaden forsynes med eksempelvis mm isolering. Muligheder som større vinduer og franske altaner bør også være under overvejelse, når udvendig isolering af facaden skal gennemføres. Endelig kan ældre termovinduer med fordel skiftes ud til nye energirigtige vinduer samtidig med at en isolering af facaden skal gennemføres. Ideer fra workshoppen Et stort, drejeligt spejl fanger sollyset og sender det ned gennem en lysskakt i lejlighederne. Eksempel fra renovering af Hedebygadekarréen

7 7 N Eksempel hvor viduerne bliver erstattet med et langt vinduesbånd. Brigadevej Ideer og kommentarer hér: V S Ø Vinduerne er flyttet med ud i facaden efter den udvendige isolering for at optimere lys i lejlighederne. Eksempel hvor trappetårn er blevet helt lukket og lyset istedet tages ind foroven via lyskasse. Eksempel hvor isoleringen skæres skråt af og dermed åbner for mere lys. Eksempel hvor eksisterende viduesåbninger gøres større med franske altaner. Eksempel hvor eksisterende vinduer er erstattet med en glaskasse monteret udenpå facaden. Derved forøges vindueskarmens dybde og gir ekstra plads til f.eks planter og at børn/voksne kan sidde og kigge ud. Eksempel hvor hele facaden får nye viduer efter behov Facaden vises her med store vindues partier.

8 INDGANGE 8 Nogle af udfordringerne der er med indgangspartierne, når en ejendom skal isoleres udvendig, er blandt andet de negative hjørner/indadgående knæk i facaden samt udfordringer med det store luftskifte det medfører at åbne og lukke dørerne. Indtil en gang i 50 erne var det naturligt med vindfang på stort set alle parcelhuse. I dag har vindfanget fået en renæssance og er genindført ikke alene på flere parcel-huse, men også på etageejendomme. At påføre en bygning vindfang er et forholdsvist enkelt energisparende tiltag, hvorfor det kan ses på flere og flere etageejendomme. Udfordringen for arkitekten er naturligvis enten, at matche eksisterende arkitektoniske udtryk eller at give et nyt spændende bidrag til arkitekturen. Vindfanget tilfører også ejendommen et nyt rum, som alt efter størrelse kan finde anvendelse til forskellige formål. Ideer fra workshoppen Nuværende Indgangspartier til hovedtrapper og bagtrapper på Brigadevej 28-28A.

9 9 N Brigadevej V S Ø Ideer og kommentarer hér: For at tætne indgangspartierne etableres udvendige vindfang udfor hovedtrapperne på forsiden af ejendommen. For at tætne indgangspartierne etableres et samlet udvendigt vindfang for de 2 bagtrapper på bagsiden af ejenndommen. Eksempel på energirenoveret bebyggelse fra 70 erne. Facaden er beklædt med højisolerede, præfabrikerede facadekassetter baseret på en trækonstruktion. Inspiration fra New York - hvor brandtrapper er placeret uden på facaden af de traditionelle boligkarreer De oprindelige bagtrapper nedlægges og kan dermed give plads til udvidelse af badeværelser. Nye bagtrapper etableres uden på facaden i forbindelse med altangang, som samtidig tilfører hver lejlighed et udeopholdsareal. Eksempel hvor de nye vindfang bidrager kraftigt til det gode energiregnskab da de ikke slipper kold luft ind i den højisolerede boligblok

10 OVERGANGE 10 På workshoppen var et af emnerne lidt af hvert. Under dette fokusområde var blandt andet placeret tekniske detaljeemner som: møde med naboejendom, nedløbsrørenes overgang til brøndene, isoleringens møde med terræn samt gesimser og tagud-hæng. nogle aftaler, der skal på plads med naboejendommen. Emnet er en praktisk udfordring, der skal løses alt efter hvordan dette møde finder sted og hvorledes naboejendommen er isoleret på loftet. Overgang mellem tag og facade Eksisterende spær Omlægning af nedløb og kloak Møde med naboejendom er en udfordring på flere måder, idet naboejendommen kommer til at indgå i den tekniske løsning på en eller anden måde og samtidig har en praktisk juridisk udfordring, i det der er Også overgange som møde mellem den nye facade og taget og nedløbets med kloak, skal overvejes under projekteringen. I værste fald kan det være nødvendigt at flytte brøndenes placering. Forlængelse af spær Eksisterende mur Udvendig ny isolering Overgang til nabohus

11 LOFT I KÆLDER 11 Mange ejendomme har som Brigadevej 28-28A en kælder med føring af rør i loftet og vinduer placeret i niveau med loftet. Kælderen Brigadevej 28-28A er så høj, så det vil være muligt umiddelbart at isolere loft eller gulv og stadig have en høj kælder. Ønskes kælderen anvendt som opholdsrum, bør den isoleres som en varm kælder, altså med isolering af gulvet og isolering af udvendig væg ned til kanten af fundamentet. Skal kælderen anvendes til opbevaring, vaskekælder, og lignende er isolering af kælderloft eller gulv i stueetagen en mulig og en noget billigere løsning (kold kælder). Udvendig isolering af kælderen ned til fundamentets kant, kræver opgravning langs ydermuren. Dette er en dyr løsning som dog kan være mere attraktiv/nødvendig hvis huset samtidig har behov for fugtsikring (synes ikke at være tilfældet med Brigadevej 28-28A). Brigadevej Ideer og kommentarer hér: V N S Ø Ideer fra workshoppen Isolering af gulv fra stueetage Eksisterende kælder på Brigadevej 28-A Her vises eksempler med 2 forskellige måder at isolere kældre på. 1) Isolering af loft nede fra kælder og hvor facadeisolering føres under terræn. 2) Kælderen isoleres indvendigt både på loft og facade.

12 ARKITEKTONISK FREMTONING 12 Formålet med projektet er at gennemføre en udvendig isolering af en ejendom, hvor fokus er på de arkitektoniske værdier, således at vi efterfølgende vil kunne vise positive eksemp - ler, til inspiration for lignende løsninger i fremtidige renoverings- og byfornyelsesprojekter. En udvendig energirenovering efter nutidens standarder, skaber udfordringer omkring arbejdet med ejendommens arkitektoniske fremtoning. Er facaderne bevaringsværdige er den største udfordring at bevare det eksisterende udtryk. Samtidig skaber energirenoveringen også mulighed for at forny eller fortolke bygningens udtryk. Skal man i arbejdet med at løse detaljer søge at genskabe bygningens oprindelige fremtoning eller skal man gå mere markant til værks og transformere bygningen til et mere nutidigt udtryk. Vælges at udføre en renovering hvor det oprindelige udtryk søges bevaret vil fokusområder som indadgående hjørner, knæk i facaden og omkring bagtrappetårne samt placering af vinduer og gesimser være udfordrende. Vælges at arbejde med en fornyelse eller en nyfortolkning af ejendommens arkitektoniske udtryk er bindingerne umiddelbart mindre. Løsningen af detaljer og brugen af materialer skal udføres ud fra et gennemgående arkitekt hovedgreb eller koncept. Det kunne være et grøn hus hvor så meget af bygningens overflader blev dækket med beplantning. Eller et glashus hvor husets nye overfrakke er en ny glasfacade, hvor der er mulighed for at indrette uderum til beboerne. Det kunne også være et koncept hvor bygningens vinduer gøres større og sprosserne fjernes, således at der kommer mere lys i boligerne og at facaderne får et mere moderne udtryk. I projektets videre forløb udarbejdes med udgangspunkt i idé-kataloget, tre koncepter til energirenovering af ejendommen, med udgangspunkt i idé-kataloget. Et af forslagene eller en kombination af flere, udvælges derefter til videre bearbejdning, således at det kan benyttes som styringsredskab i det videre arbejde med ejendommen. Det udvalgte forslag bearbejdes herefter videre i dialog med beboere og myndigheder, til et projektforslag, hvor beslutninger vedr. funktion, teknik, økonomi, drift samt æstetik klarlægges. Ideer fra workshoppen

13 Brigadevej V N S Ø 3 Ideer og kommentarer hér: Bygningen får en sekundær facade i glas Der opstår liv i mellemrummet mellem de to facader Grønt hus Forgrønner området. Renser luften Stabiliserer mikroklimaet omkring facaden 2 6 Fokus på bæredygtighed Der opsættes solceller på facader og tag mod syd og øst 4 Bygningen får et mere moderne udtryk Vinduesbåndene bliver tydeliggjorte Fælles tagterrasse Giver beboerne større udeområder Styrker fællesskabet mellem beboerne Mulighed for etablering af nyttehaver - forgrønning Etablering af franske altaner Mere lys i lejlighederne. Større variation i facaderne

14 INDEKLIMA 14 Vi opholder os en stor del af vores liv inde døre og primært i eget hjem. Kvaliteten af indeklimaet er derfor af stor betydning for vores velbefindende. Alle eller de fleste af vores sanser påvirkes af indeklimaet via støv, støj, temperatur, belysning og mados og andre lugtgener fra diverse gasser. Indeklimaet påvirkes indefra såvel som udefra. Udefra påvirkes indeklimaet af: støj fra f.eks. trafik, anden gadestøj og naboer, støv fra trafik, anden forurening, pollen, trapper og naboer, lugtgener fra forurening og trafik, røg og mados fra naboer, temperaturer fra årstiderne, opgange og naboer og lys fra sol og gadebelysning. Indefra påvirkes indeklimaet af: egen produceret støj, støv i form af partikler fra tobaksrøg, mad lavning, allergener fra husstøvmider, pels dyr, brændeovne, skimmelsvamp, bakterier og endotoxiner, asbest, radon, kemiske forbindelser fra indbo, lugtgener fra mados, tobaksrøg og gasser, temperatursvingninger og træk, fugt, lys fra egne installationer. For at kunne minimere og delvist kontrollere flere af disse gener kræves en tæt bolig med styret ventilering, hvor luften udskiftes jævnligt og erstatningsluften renses i fornødent omfang for partikler, fugt mm. Skimmelsvamp, visse typer bakterier og husstøvmider trives bedst i et fugtigt miljø. Brigadevej 28-28A har i 2002 fået gennemført en renovering af vinduerne og derved sandsynligvis opnået en noget mere tæt ejendom. Efterfølgende er der konstateret skimmelsvamp som følge af massive kolde facader og gavle og som konsekvens af manglende udluftning, som der er et øget behov for, efter at vinduerne er skiftet og gjort tætte. Konstruktion af gavle og facader er i øvrigt karakteristisk for opførelsestidspunktet af denne type bolig. Ventilation Mange ejendomme fra 20 erne har naturlig ventilation i form af aftrækskanaler fra baderum og køkken og ført op gennem tagrum og ud gennem udluftningshætter. Behovet for ventilation stiger jo tættere huset er og ved renovering af facader, det være udskiftning af ældre utætte vindue og udvendig isolering af facaderne opnås ofte en betydelig tættere klimaskærm, hvilket medfører et øget behov for ventilation. Ved udvendig at isolere en bygning som allerede har fået gennemført udskiftning af vinduer, opnås yderligere tæthed af ejendommen. Samtidig opnås at kuldebroerne ved gavle og facader, der har givet anledning til fugt fjernes, hvorved der er en sandsynlighed for at fugtproblemer forsvinder eller mindskes. Det er dog vigtigt at udluftning stadig finder sted i nødvendigt omfang, enten ved at bebo - erne aktivt udlufter eller ved at der indføres en styret udluftning. Ideer fra workshoppen Eksempel fra Hedebygaderenoveringen med plantedyrkning og kompostering i lejligheder i etageejendom med henblik på forbedring af indeklima. Illustration der viser princippet med biologisk luftrensning.

15 LIDT AF HVERT 15 Ud over at se på overgange blev der under lidt af hvert var der også givet muligheder for, at komme med ideer udenfor de nævnte fokusområder samt mulighed for at komme med ideer der ligger lidt udenfor udvendig isolering af facader. Ideer om LAR, forsinkelser af tagvand, udnyttelse af tagvand og alternativ udnyttelse af tagetage/tagflade, jordvarme og ventilation blev med stor entusiasme og interesse diskuteret. De fleste af disse udmærkede ideer er ikke viderebehandlet i dette katalog, i det de er lidt udenfor Grønne facader Udnyttede tagetager Solceller Brigadevej Ideer og kommentarer hér: V N S Ø Eksempler på facadeisolering/beklædning med grønne planter. Eksempel med solceller på lodret flade. Solcelleanlæg er placeret på gavlen af Hedebygade 17A, der har en ideel placering i forhold til skygge og solorientering. En del af gavlen er isoleret med alternative isoleringsmaterialer i form af papir, hør og fåreuld. Eksempler på tagetager der udnyttes til diverse fælles udendørsarealer. Eksempel med solceller på tag, skrå flade.

16 BRIGADEVEJ Holmsgaard a/s Rådgivende Ingeniører Irlandsvej København S Telefon: mail@holmsgaard.com Triarc A/S Arkitekter Bygmestervej 5 st. tv København NV Telefon: triarc@triarc.dk Teknik- og Miljøforvaltningen Center for bydesign