Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov. Nonfood procesindustri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov. Nonfood procesindustri"

Transkript

1 Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov inden for Nonfood procesindustri 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund for projektet Projektets formål og mål 4 2. Hvad er nonfood procesindustri? Delbrancher Byggematerialeindustrien Recycling industri Emballageindustri Kemisk industri Industrigasser Delkonklusion: Fællesnævnere på tværs af delbrancher Projektets arbejdshypoteser Operatører i procesindustrien Tværgående karakteristika for operatørgruppen Medarbejdersammensætning Uddannelsesbaggrund Faglærte operatører Tillærte operatører Operatører med andre erhvervsuddannelser Ufaglærte operatører Delkonklusion Operatørniveauer og kompetenceprofiler i procesindustrien 35 Niveau 1: Basisoperatør 36 Niveau 2: Produktionsoperatør 39 Niveau 3: Produktionsoperatører med nøgle/specialist funktioner Virksomhedsanalysens resultater og konklusioner Kortlægning af nonfood procesindustriens delbrancher Job- og kompetenceprofiler Overblik over den nuværende AMU efteruddannelsesdækning AMU efteruddannelsesbehov i Nonfood procesindustrien Hvad skal der til for at øge virksomhedernes brug af AMU? 56 side 2 / 80

3 6. Projektdesign og metode 56 Fase 1: Foranalyse kortlægning af delindustrier og virksomheder 57 Fase 2: Interview med ressourcepersoner 58 Fase 3: Virksomhedsbesøg og -interviews 58 Fase 4: Uddannelsesudvikling og udarbejdelse af projektrapport Bilagsliste 60 Bilag 1: Kortlægning af nonfood procesindustriens brancher og besøgs/interview virksomheder 60 Bilag 2: Branchekoder for byggematerialeindustri og kemisk industri 73 Bilag 3: Kategorisering af AMU-kurser efter operatørprofil og efteruddannelsesområder 74 side 3 / 80

4 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet Der har frem til 2013 eksisteret branchespecifikke AMU-kurser til flere af de delbrancher, som hører under FKB 2785 Produktion af nonfood produkter, men disse branchekurser til emballageindustrien og cementindustrien er i dag enten udgået pga. manglende aktivitet eller sat på standby af branchen. Der er samtidig siden 2010 sket mere end en halvering i aktiviteten 1 af de faglige AMU-kurser i FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien ( kernemålene ). Disse kurser henvender sig bredt til procesindustriens mange delbrancher, og en del af det samlede fald kan derfor tilskrives et fald inden for nonfood procesindustri. Set i lyset af den faldende AMU aktivitet og de generelt stigende kompetencekrav inden for området, er der et samlet behov for at få kortlagt, hvordan vi fremadrettet AMU efteruddannelsesdækker nonfood procesindustriens virksomheder og medarbejdere bedst muligt. Projektet skal i den sammenhæng også kvalificere den igangværende revision og ny-udvikling af kurser i FKB Samtidig er det et centralt spørgsmål at få afdækket mulige fællesmængder af AMU efteruddannelsesbehov, som findes på tværs af nonfood virksomhederne. Dette skal understøtte volumen i målgruppe og dermed AMU aktiviteten. Projektet arbejder her ud fra en antagelse om, at der kan identificeres fællesnævnere inden for et eller flere af nedenstående områder: Enhedsoperationer Øget fokus på specialprodukter frem for standardprodukter Nye råvarer, materialer og tilsætningsstoffer Genanvendelse af spild/rest produkter 1.2 Projektets formål og mål Projektets formål og mål er at: 1. Kortlægge og kategorisere nonfood procesindustriens delbrancher med tilhørende virksomheder. Målet er at opnå et samlet overblik over 1 Målt på antal kursister er aktiviteten faldet fra 1454 kursister i 2010 til 784 i I 2012 var tallet 759, og i IF er som led i det samlede AMU serviceeftersyn i gang med at revidere alle kernemål i FKB Pt. er ca. 20 nye kurser under udvikling inden for Operatør vedligehold. side 4 / 80

5 uddannelsesområdet. Procesområderne Food og Medicinal indgår ikke (fase 1 og 2) 2. Udvælge to eller flere delbrancher/grupper af virksomheder til en nærmere analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov. I udvælgelsen vil der blive lagt særlig vægt på antallet af potentielle kursister samt energi og miljø. Delbrancher der uddannelsesdækkes af andre efteruddannelsesudvalg (BAI, MI mv.) indgår ikke (fase 1 og 2) 3. Identificere kompetencekrav og efteruddannelsesbehov i udvalgte delindustrier, herunder virksomhedernes nuværende efteruddannelsesarbejde via AMU, sidemandsoplæring mv. (fase 3) 4. Systematisere uddannelsesbehov for produktionsmedarbejderne i form af job/kompetenceprofiler (fase 3 og 4) 5. Skabe overblik over eksisterende AMU efteruddannelsesdækning, herunder at gruppere eksisterende AMU-kurser i forhold til job/kompetenceprofiler (fase 3 og 4) 6. Matche fundne efteruddannelsesbehov i forhold til nuværende kursusportefølje i FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien samt FKB 2785 Produktion af nonfood produkter, herunder at identificere behovet for revision af nuværende AMU-kurser samt skitsere indhold til eventuelle nye AMU-kurser (fase 4). 7. Udvælge AMU-kurser, som kan indgå i en eller flere kursuspakker til nonfood procesindustriens virksomheder og medarbejdere (fase 4). 8. Skabe et videns fundament inden for nonfood industrien i forhold til efteruddannelsesudvalgets videre arbejde 2. Hvad er nonfood procesindustri? Inden for AMU afgrænses nonfood procesindustrien ved at være den restgruppe af procesvirksomheder, der er tilbage, når vi fraregner fremstilling af medicin og fødevarer 3. Nonfood procesindustri dækker således over et meget bredt felt af mindre delbrancher, grupper af virksomheder og enkeltvirksomheder. Med det formål at skabe et samlet overblik og dermed en højere grad af fælles forståelse af, hvad nonfood procesindustri er for en størrelse, identificerede projektet i første omgang nonfood procesindustrien via Danmarks Statistik. 3 Inkl. dyrefoder, kosttilskud, ingredienser og delprodukter til levnedsmidler såsom emulgatorer, vitaminer, salt side 5 / 80

6 Denne kortlægning viste, at i alt 8 brancheområder med i alt ca. 50 tilhørende underbrancher 4 omfatter virksomheder, som falder ind under nonfood området (se bilag 1). Projektet viste, at flere af de 8 brancheområder enten består af ganske få relevante virksomheder eller definerer delbrancher, som er for brede til, at de er velegnede til en nærmere beskrivelse af nonfood området 5. Samtidig er langt hovedparten af de 50 underbrancher for specifikke til at skabe overblik. Samtidig var det med projektet et ønske at sætte særligt fokus på både virksomheder, som fremstiller byggematerialer ( Byggematerialeindustrien ) og virksomheder, som genindvinder og oparbejder forskellige former for affald ( Re-cycling industrien ). For Byggematerialeindustrien gælder, at denne ikke er selvstændigt defineret som branche i Danmarks statistik, og projektet har derfor defineret den i kraft af relevante underbrancher under Danmarks statistik (se bilag 2). På ovenstående baggrund har projektet valgt at beskrive nonfood procesindustrien med udgangspunkt i fem delbrancher: Byggematerialeindustri Recycling industri Emballageindustri Kemisk industri Industrigasser 2.1 Delbrancher Nonfood procesindustriens særkende er, at den dækker over en meget bred og forskelligartet population af virksomheder. Det betyder, at der ikke findes nogen hverken entydig eller helt god måde at opdele nonfood procesindustriens virksomheder på i undergrupper uden, at nettet bliver enten for grovmasket eller for finmasket 6. 4 Med underbrancher menes her Danmarks statistiks 6-cifrede branchekoder (se bilag 1) 5 Brancheområderne Indvinding af råolie og naturgas, Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter, Fremstilling af gummi- og plastprodukter samt Fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter 6 Det skal her også nævnes, at begrebet Nonfood har et negativ klang i virksomhederne, og at ingen af de deltagende virksomheder betragter sig selv som nonfood. I stedet betragter de sig i varierende grad som del af de lidt større delbrancher, som nonfood dækker over. Nonfood begrebet harmonerer heller ikke med virksomhedernes muligheder og ønsker for at gøre sig attraktive, fx i forhold til miljø og bæredygtighed. Begrebet nonfood procesindustri vinder dermed ikke genklang blandt virksomhederne. side 6 / 80

7 Derfor er det indledningsvist væsentligt at fremhæve, at hver af disse delbrancher (med undtagelse af Industrigasser) dækker en meget stor intern variation for så vidt gælder produkter, materialer og produktionsanlæg. Byggematerialeindustrien dækker fx over alt fra tegl og tagrender til isoleringsmaterialer, cement og lim, mens Re-cycling industri dækker over genindvinding og oparbejdning af alt fra elektronikaffald til bi-produkter fra dyr. Den nedenstående beskrivelse af de fem delindustrier har derfor alene til formål at tydeliggøre, hvad der på et overordnet niveau kendetegner delindustrien og dens udvikling. Afsnittet bidrager samtidig til at identificere kompetencekrav og mulige AMU efteruddannelsesbehov på tværs af nonfood procesindustrien Byggematerialeindustrien Byggematerialeindustrien i Danmark består hovedsageligt af mellemstore og store industrivirksomheder. Nogle er danskejede, mens andre er en del af en international koncern, og i nogle tilfælde er der tale om søsterselskaber på tværs af produktområder. Byggematerialer dækker over en bred vifte af meget traditionelle til meget specielle produkter, som anvendes i forbindelse med restaurering, renovering og nybygning. Med traditionelle produkter menes fx isoleringsmaterialer, tegl, mursten, gips, beton, cement og træ, mens de mere specielle produkter dækker over bl.a. systemløsninger, hvor flere produkter integreres i hinanden. Trenden i udviklingen af produkter i byggeindustrien går meget i retning af at integrere produkter i hinanden, så mere og mere kan industrifremstilles i stedet for ude på byggepladsen. Det er fx produkter, hvor isoleringsmateriale integreres i tegl eller andet murværk. Dermed flyttes en del af byggeprocessen fra håndværk til industri. Producenter af byggematerialer vil i fremtiden blive mødt af skærpede krav og forventninger i forhold til miljømæssig bæredygtighed, og dette aktualiseres af energirigtige renoveringsprojekter, en stigning i antal af opførte lavenergihuse samt etablering af nye såkaldte supersygehuse. Branchen forventer her, at miljømæssigt bæredygtige produkter i fremtiden vil udgøre en stadig vigtigere konkurrenceparameter. Udviklingen drives af bl.a. EU Miljøvare deklaration, skærpelser af bygningsreglementet og CE certificering af bygningers bæredygtighed. side 7 / 80

8 Når det gælder den miljømæssige bæredygtighed har byggematerialeindustrien fokus på både fremstillingsprocessen og slutprodukternes funktion i forhold til reduktion af nye og eksisterende bygningers energiforbrug og miljøbelastning. Konkret kan nævnes substitution af eksisterende råvarer med materialer, som er mere bæredygtige og niche virksomheder, som fremstiller nye typer produkter ud fra affaldsfraktioner, fx isoleringsmateriale fremstillet af genbrugsplast/papir eller ståltage af genbrugsskrot. Producenter af byggematerialer er her i gang med en udvikling, hvor virksomhederne mødes med øgede krav om dokumentation, sporbarhed og tilhørende digitalisering af produkterne. Dette svarer til den generelle udvikling bredt i procesindustrien. Projektet konkluderer, at der på basis af de gennemførte interviews med virksomhederne er der ikke identificeret specifikke efteruddannelsesbehov for operatørgruppen, som giver anledning til branchespecifikke AMU efteruddannelsesbehov for så vidt angår enhedsoperationer, råvarer, specialprodukter eller genanvendelse. Der er dog et potentiale for større aktivitet på IF s kurser inden for miljø og energi, hvis virksomhedernes brand/image fokus på bæredygtighed skal omsættes yderligere til proaktive handlinger i produktionen. Projektet anbefaler her, at udvalget vurderer: om IF s kurser inden for energi/miljø kan synliggøres yderligere overfor branchen. Oversigt over de relevante kurser i energi/miljø forbedringer fremgår i dag af amukurs.dk 7. Følgende virksomheder har indgået i analysen: Rockwool, Saint Gobain Weber, Saint Gobain Saint Gobain Isover, BASF, Skamol, Papiruld Danmark, Fiberline og Petersen Tegl Recycling industri Recycling industrien består hovedsageligt af mellemstore og store virksomheder, som enten er danskejede, kapitalfondsejede eller del af en international koncern. 7 side 8 / 80

9 Der genindvindes og oparbejdes i dag store mængder industri- og husholdningsaffald, herunder byggeaffald, metalskrot, elektronik, pap/papir, plast/gummi, glas og træ. Hertil kommer en række mere specifikke affaldstyper såsom animalske bi- og restprodukter, motor/restolier med flere. De oparbejdede produkter indgår herefter som råvarer/materialer i fremstillingen af nye produkter, herunder særligt byggematerialer (jf. afsnit 2.1.2). Hertil kommer den simple form for genanvendelse af organisk affald fra husholdning/landbrug ved omsætning til energi i form af varme, gas og el ved afbrænding eller biogasanlæg, mens næste step er omsætning af husholdningsaffald til ethanol som tilsætning i benzin. Det vurderes, at der fortsat er et potentiale for øget genanvendelse, og det understøttes af et stort politisk og samfundsmæssigt fokus på genanvendelse af ressourcer. Det understøttes af, at flere råvarer er og fortsat vil blive mangelvarer, da det giver et incitament til at genindvinde og genbruge restprodukter og udtjente slutprodukter. Danmark har her gode forudsætninger for at fastholde og skabe produktioner og arbejdspladser. Projektet konkluderer, at der på basis af de gennemførte interviews med virksomhederne inden for Re-cycling industrien ikke er identificeret efteruddannelsesbehov for operatørgruppen, som giver anledning til fælles, branchespecifikke AMU efteruddannelsesbehov. Projektet anbefaler her, at udvalget vurderer, hvorvidt en eller flere af de større delbrancher inden for Re-cycling ønskes sat under lup i det fremtidige analyse- og udviklingsarbejde. Følgende virksomheder har indgået i analysen: H.J.Hansen, DAKA, NORD, Stampemøllen, Dansk Olie Genbrug og TAF Emballageindustri Emballageindustrien består hovedsageligt af mellemstore virksomheder samt enkelte mindre, som alle typisk er en del af en international koncern. Emballage virksomheder har foretaget store besparelser i de forløbne år, og beskæftigelsen er faldet markant. side 9 / 80

10 Råvarerne til emballage deles typisk op i metal, plast, papir/pap og glas, men med vidt forskelligt produktionsudstyr og -processer. Det er en branche, hvor der anvendes standard produktionsudstyr på verdensplan med en tilhørende virksomhedstilpasning. Det betyder, at produktionsmedarbejdernes kompetencer, og hvordan de bliver omsat til effektiv produktion, spiller en større og større rolle, da produktionsudstyr og -processer er sammenlignelige konkurrenterne imellem. Design med tryk og tilhørende kvalitet på salgsemballage er en væsentlig konkurrenceparametre inden for denne branche. Derudover er der stor fokus på kvalitet med hensyn til overholdelse af tolerancer/specifikationer og ensartethed, som gør at emballagen: kører godt på kundernes emballerings-/tappeudstyr ikke miskrediterer produktet i salgsøjemed ikke påvirker holdbarheden/kvaliteten af produktet, der er inden i Store dele af Emballageindustrien er og vil fortsat være præget af stor konkurrence, pres fra investorer og en vis overkapacitet i forhold til den nuværende efterspørgsel. Det betyder, at fokus på effektivisering, omkostningsbesparelser og tilpasning af produktionskapaciteten vil fortsætte som fokusområde i årerne fremover. Følgende virksomheder har indgået i analysen: Rexam, Schur, Smurfit Kappa, DS Smith Pakaging og Sundolitt Kemisk industri Kemisk industri består hovedsageligt af mellemstore virksomheder samt få store med mange forskellige ejer former. Den kemiske industri spænder over meget forskelligartede virksomheder, der fremstiller et bredt spektrum af kemisk-tekniske produkter, herunder plantebeskyttelsesmidler, gødning, rengøringsmidler, farvestoffer, maling/lak, parfume og shampoo samt industrigasser (se også bilag 2). For år tilbage var ordet kemi/kemisk positivt og symboliserede avanceret produktionsteknologi, men i dag er det i den brede befolkning negativt ladet, og overskygger dermed, at det i mange tilfælde er produkter, som vi ikke kan eller vil undvære. Derfor vælger virksomhederne i dag typisk at profilere sig i forhold til deres produkt og i mange tilfælde produktets positive egenskaber. side 10 / 80

11 Projektet konkluderer, at der fortsat et behov for AMU efteruddannelse inden for kemikaliesikkerhed, kemiske reaktioner og enhedsoperationer mv. Endvidere viser projektet, at mange af de virksomheder, som benytter sig af kemiske processer arbejder med at erstatte disse af bio-teknologiske processer. Dette stiller høre kompetence krav til produktionsmedarbejderne svarende til faglært niveau. Projektet konkluderer videre, at der på basis af de gennemførte interviews med virksomhederne inden for den kemiske industri ikke er identificeret yderligere efteruddannelsesbehov for operatørgruppen, som giver anledning til fælles, branchespecifikke AMU efteruddannelsesbehov, som pt. ikke er dækket gennem de eksisterende kurser. Projektets anbefaler dog her, at der med udgangspunkt i dette projekts resultater formuleres en projektbeskrivelse for en AMU analyse inden for kompetenceområdet Procesteknologi inkl. kvalitet, som indeholder et særskilt fokus på efteruddannelsesbehov inden for kemi og kemiske/bio-teknologiske enhedsoperationer og processer. Følgende virksomheder har indgået i analysen: Cheminova, Teknos og Nopa Industrigasser Industrigas branchen 8 er en del af den kemiske industri i Danmark og består af 4 store koncerner, som fremstiller og distribuerer industrigas. En væsentlig del af branchens omsætning og aktivitet er gas til medicinsk brug (fx ilt, lattergas) samt inden for fødevareområdet (fx kvælstof, kuldioxid). Produktionsmedarbejderne som fremstiller industrigassen udgør en meget lille del i forhold til de produktionsmedarbejdere, der står for renovering, håndtering og fyldning af flasker. Der er tale om en lille branche med lav udskiftning af medarbejdere, som traditionsmæssigt har finansieret og gennemført meget kompetenceudvikling i et branchesamarbejde suppleret med certifikatkurser. 8 Industrigas branchen i Danmark er en delmængde af den kemiske industri, men behandles i denne rapport selvstændigt side 11 / 80

12 Projektets anbefaler, at Industrigas branchen indtænkes i en eventuel projektbeskrivelse for en AMU analyse inden for kompetenceområdet Procesteknologi inkl. kvalitet (jf. afsnit 2.1.6). Følgende virksomheder har indgået i analysen: AGA og Strandmøllen 2.2 Delkonklusion: Fællesnævnere på tværs af delbrancher Nonfood procesindustriens særkende er, at det er meget bred og forskelligartet industri. Det indebærer, at der kun er få virksomheder, som producerer ensartede produkter og her endog med en betydelig varians. Mange af virksomhederne er den eneste af sin slags i Danmark 9, og det der adskiller virksomhederne er som udgangspunkt produktet og det tilhørende og unikke produktionsapparat. Det betyder, at det er derfor er det vanskeligt at bruge delbrancher som referencerammer for fælles branchefaglig AMU efteruddannelse og at antallet af potentielle kursister til branchefaglige kurser som hovedregel er meget begrænset. Projektet konkluderer, at der kun i meget begrænset omfang kan identificeres fællesnævnere på tværs af den enkelte delindustri, som kan matches af tilsvarende branchespecifikke AMU-kurser, som er formuleret med udgangspunkt i specifikke produkter og råvarer, produktionsanlæg eller enhedsoperationer. Omvendt er der identificeret flere tværgående udviklingskarakteristika, som er vigtige at have for øje, når det gælder den samlede efteruddannelsesdækning: Virksomhedernes produktionsudstyr udvikles løbende til at producere effektivt, miljømæssigt, energimæssigt og økonomisk rentabelt Der er i virksomhederne fokus på, at indførsel af ny teknologi skal give økonomisk værdi for virksomheden og/eller kunden, fx i form af billigere produkt, produktforbedringer eller hurtigere leverance, dog kan det også ske i forhold til lovgivning, sikkerhed eller arbejdsmiljø (fx fjernelse/minimering af Ensidigt gentaget arbejde (EGA) 9 Se arbejdshypotese 1 side 12 / 80

13 Øget værditilvækst hvor virksomhederne går målrettet efter at tilføre deres produkter mere værdi og dermed gå fra et standardprodukt (høj volumen) til et specialprodukt/nicheprodukt (lavt volumen) Flere virksomheder arbejder med ændringer i råvarer/udgangsmaterialer, fx prisbillige alternativer samt råvarer med bedre/nye materiale- eller procesegenskaber. Genbrug/genindvinding spiller fortsat en stor rolle i produktionen, fx restprodukter fra egen og/eller andre industriers produktion som substitution af råvarer/fyld i færdigvarer Det enkelte produktionsanlæg bliver tilpasset til de forskellige produkter, men selve operatørfunktionen med overvågningen, korrigerende handlinger, problemløsning m.m., foregår mere og mere ensartet i virksomhederne. Fx operatørinterface i forhold til processen, produktionssystem SAP, strukturering og opbygning af procedurer mv. Operatørvedligehold er helt klart noget alle virksomhederne satser på, men de er på vidt forskellige stadier. Virksomhederne er enige om at, operatørerne skal udføre mere vedligehold, og reparatørerne/teknikere skal udføre mindre brandslukning. Projektet anbefaler på den baggrund, at der inden for FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien sættes yderligere fokus på udvikling af kurser og kursusstrukturer, som kan anvendes bredt af procesindustriens mange delbrancher. Brug kræfterne på at skabe synergi mellem delbrancherne frem for at holde liv i branchekurser for meget små målgrupper, hvor virksomhederne er bedre klædt på til, og selv ønsker at, løfte efteruddannelsesopgaven. Kurserne Produktion for operatører i procesindustrien og Effektivisering af produktionen samt kurserne inden for kompetenceområdet Operatør vedligehold (under udvikling) er eksempler på kurser, der er udviklet med en sådan bredde og tværgående efteruddannelsesdækning som sigte, og som derfor er velegnede som udgangspunkt for skolernes og udvalgets samlede indsats for at AMU efteruddannelsesdække procesindustrien. Det er muligt, at anvende disse kurser både specifikt og bredt samt i kursuspakker. Kurserne er samtidig formuleret, så det inden for den handlingsorienterede målformulering ( kursusbeskrivelsen ) er muligt at favne ensartede efteruddannelsesbehov inden for procesindustriens mange delbrancher og dermed også de forskellige specifikke behov, der er særegne for mindre målgrupper. side 13 / 80

14 Projektet konkluderer samtidig, at der også findes en række fællesnævnere, som særligt er knyttet til operatørernes almene og arbejdsorganisatoriske kompetencer. Alle virksomheder har således fokus på: reduktion af produktionsomkostninger, herunder produktion uden stop og jagt på flaskehalse, optimering af produktionen gennem automatisering og robotter samt reduktion af energiforbrug og genbrug af overskudsvarme kvalitet, dokumentation og sporbarhed Disse forhold bør naturligvis indtænkes i den samlede efteruddannelsesdækning af nonfood procesindustrien og procesindustrien som helhed. 3. Projektets arbejdshypoteser Nedenstående præsenteres projektets arbejdshypoteser samt de svar, som projektets analyse har givet anledning til. Arbejdshypoteserne er opstået og udviklet i takt med projektet. Arbejdshypotese 1: Kompetencekrav knyttet til unikke produkter og produktionsanlæg kan kun håndteres gennem unik virksomhedsintern- og/eller leverandør uddannelse Baggrund for arbejdshypotese Virksomhedernes produktionsanlæg er ofte one-of-a-kind anlæg, som løbende er blevet optimeret, ombygget eller på anden måde modificeret, så det er tilpasset de produkter, som virksomheden producerer. På den baggrund har Procesindustrien gennem mange år og som en naturlig del af hverdagen været kendetegnet ved en meget betydelig og omfattende kompetenceudvikling og efteruddannelsesindsats, hvor både intern virksomhedsuddannelse- og oplæring og leverandørkurser af forskellig art har spillet en betydelig rolle i mange år. Nonfood procesindustriens fravalg af de branchespecifikke AMU-kurser peger også på, at virksomhederne i stigende grad ønsker at håndtere denne efteruddannelse selv og/eller i samarbejde med andre leverandører end AMU, fx maskin/udstyrs- leverandører. Det var derfor vigtigt at få klarlagt i hvilket omfang AMU stadig er relevant i relation til de kompetencekrav, som er knyttet til unikke produkter og produktionsanlæg og få en vurdering af, hvilken rolle AMU kan/skal spille fremover. side 14 / 80

15 Resultater og konklusion Sidemandsoplæring, træning og videndeling er i dag en del af den løbende udviklingsproces i alle danske procesvirksomheder, og for mange procesvirksomheder gælder, at den interne uddannelse/træning af nye medarbejdere er sat i system med interne instruktører og med tilhørende uddannelsesplaner, interne kurser, instruktion og praktisk træning på anlægget samt forskellige test. Eksempel: Saint-Gobain Isover anvender som eneste producent af glasuld i Danmark interne Jobinstruktører til uddannelse af nye medarbejder, elever samt eksisterende medarbejdere i forbindelse med ombygning/ændring af eksisterende procesanlæg og job/funktionsskifte i virksomheden. Eksempel: Med det formål at sikre sig at operatørerne har de nødvendige kompetencer, som kræves for at kunne køre med virksomhedens anlæg, har en del virksomheder indført intern certificering af operatørerne, som i nogle tilfælde udvidet med audit fra kunden og/eller akkrediteret certifikat udsteder. Ekstern uddannelse via maskin-/udstyrsleverandører anvendes fortsat i nogen udstrækning, men typisk ved investering i nyt produktionsudstyr, som skal tilpasses den pågældende virksomhed og produktion samt ved ombygning/tilbygning og lignende. Operatørerne skal her bl.a. kunne tilegne sig teknisk viden om det nye udstyr, og deltage i arbejdet med at få det til at spille sammen med den øvrige produktion med tilhørende supply-anlæg. Når det gælder hele processen fra specifikation til test/indkøring og overdragelse af anlæg, foretrækkes leverandører af maskiner og software fortsat til at løfte en meget væsentlig del af efteruddannelsen. Projektet konkluderer overordnet, at kompetencekrav knyttet til unikke produkter og produktionsanlæg udgør en væsentlig og stigende andel af den samlede uddannelsesindsats og at virksomhederne ønsker at håndtere denne efteruddannelsesopgave gennem unik virksomhedsintern- og/eller leverandør uddannelse. Denne udvikling forventes at fortsætte i fremtiden. Dette ønske bunder i en erkendelse af, at det er virksomheden selv og/eller samarbejdspartnere/leverandører, som besidder den nødvendige knowhow og ekspertise, og at det derfor er urealistisk at have specifik AMU uddannelse side 15 / 80

16 inden for meget specifikke områder og anlæg, hvor der på landsplan kun en meget begrænset målgruppe. Det betyder samtidig, at det er svært at vedligeholde lærerkompetencer og få volumen i branchespecifikke AMU-kurser. Projektet vurderer her, at der ikke er basis for at opretholde et udbud af branchespecifikke AMU-kurser, men der kan her peges på den mulighed, at nonfood virksomheder tilbyder AMU/EUD faglærere mulighed for at deltage i leverandøruddannelse. Dermed kan virksomheden trække på vedkommende efterfølgende som instruktør og/eller til at supervisere de interne instruktører. Arbejdshypotese 2: Virksomhederne er alle unikke og det betyder, at der kun er behov for virksomhedsspecifik uddannelse. Baggrund for hypotese Flertallet af virksomhederne er den eneste af sin slags i Danmark inden for sit område/branche. Det gælder for eksempel virksomheder som: Aalborg Portland, som er Danmarks eneste cementfabrik Cheminova, som er Danmarks eneste producent af plantebeskyttelsesmidler Fiberline, som er Danmarks eneste producent af komposit produkter via pultrudering Det betyder, at virksomhederne over en bred kam forstår og betragter sig selv som unikke med helt specielle uddannelsesbehov. Det er derfor nærliggende at antage, at der i al væsentlighed kun er behov for efteruddannelse, som er målrettet/skræddersyet til den enkelte virksomhed. Resultater og konklusion Projektet konkluderer overordnet, at den samlede efteruddannelse af operatørerne også fremover er meget virksomhedsspecifik, og at både en systematisk tilgang til og dokumentation af alle former for (efter)uddannelse fremover vil få en endnu større plads i virksomhedernes uddannelsesarbejde. AMU s forsatte relevans er her afhængig af, at der skabes et endnu bedre samspil og synergi mellem AMU med udgangspunkt i medarbejdernes forudsætninger (uddannelse og erfaring) og de former for specialistuddannelse, som virksomhederne benytter sig af. Det betyder også, at der skal yderligere fokus på, hvordan kompetencerne overføres fra læringssituationen til anvendelsessituationen. side 16 / 80

17 Projektet viser i den sammenhæng, at forudsætningen for at operatørerne kan få det fulde udbytte og effekt af specifik intern- og leverandør- /specialistuddannelse, så skal det funderes på et højt bundniveau (grundfundament) af kompetencer, som foruden en generel procesteknisk viden samt fejlfinding-reparation-vedligehold indeholder både almene kompetencer inden for matematik-fysik-kemi og engelsk samt arbejdsorganisatoriske kompetencer inden for kvalitet, forretningsforståelse og effektivisering/optimering. AMU har fortsat stor relevans, når det gælder disse grundlæggende og tværgående kompetencer. Da mange virksomheder med en kompleks produktion typisk har valgt eller fremadrettet forventer at vælge at uddanne både unge men i høj grad også voksne medarbejdere som faglærte operatører, ligger det største potentiale til at hæve AMU aktiviteten umiddelbart i at løfte det grundlæggende uddannelsesniveau i de øvrige virksomheder. Dette kan dog af uddannelses kapacitetsmæssige årsager i virksomhederne ske i konkurrence med/på bekostning af antallet af unge elever. Mange virksomheder efterspørger også en synlig sammenhæng mellem AMUkurserne og industri- og procesoperatøruddannelsen, da det i forhold til de eksisterende ufaglærte produktionsmedarbejdere vil være naturligt at tage udgangspunkt i disse som referenceramme for virksomhedens samlede efteruddannelse og kompetenceudvikling. Projektet viser også, at nonfood virksomhederne ved rekruttering i stigende grad har fokus på at ansætte faglærte operatører eller personer med enten tilsvarende eller ensartede kompetencer 10. AMU har her en rolle i at uddanne nuværende ufaglærte produktionsmedarbejdere hen mod et faglært niveau, evt. ved GVU og/eller med efterfølgende merit via voksenerhvervsuddannelse. Erfaringerne fra projektet har i den sammenhæng vist, at faglærte industri- og procesoperatører har en væsentlig kortere oplæringstid i forhold til ufaglærte og andre faglærte uden erfaring inden for området, og at disse medarbejdere er 10 Næsten alle de interviewede nonfood virksomheder pointerer, at de i fremtiden vil sætte fokus på at rekruttere nye medarbejdere med en faglig produktionsteknisk baggrund som industri- og procesoperatør, mejerist eller anden relevant faglig baggrund som automekaniker, smed, elektriker mv. En uddannelse inden for handel og kontor er også relevant og attraktivt i forhold jobfunktioner med meget overvågning og med fokus på forretningsforståelse, dokumentation mv. side 17 / 80

18 nøgleoperatører i forbindelse med indkørsel, drift og vedligehold af de unikke og højtspecialiserede/automatiserede produktionsanlæg. Projektet konkluderer her, at AMU fortsat har en væsentlig opgave i at skabe en klar progression i AMU kurserne og et samspil med erhvervsuddannelserne inden for området. Dermed bliver det gennemskueligt for både ledelse, tillidsfolk og den enkelte medarbejder at anvende AMU til denne grundlæggende opkvalificering som både et alternativ til og ikke mindst en vej mod - faglært niveau. I takt med at serviceeftersynet af FKB 2786 afsluttes vil det samtidig og i stigende grad blive muligt for Nonfood virksomhederne og den øvrige procesindustri at foretage et match mellem på den ene side virksomhedens jobfunktioner og samlede kompetencekrav og på den anden side: den virksomhedsinterne og anlægsspecifikke oplæring og uddannelse ( det vil vi klare selv med vores egne instruktører og eksperter ) relevante AMU-kurser ( her kan AMU skabe fælles fundament/støtte op om den øvrige uddannelsesindsats ) et for branchen/virksomheden relevant udsnit af forskellige former for leverandøruddannelse og lign. ( her vil vi bruge eksterne eksperter ) Virksomhederne kan med det udgangspunkt vælge det rette efteruddannelses mix med fokus på AMU typisk til de mere generelle og tværgående kompetencer samt en hovedprioritet af intern- og leverandøruddannelse, når det gælder megen af den specifikke efteruddannelse med en høj grad af virksomhedstilpasning. Denne udvikling understøttes af den gruppering af Procesindustriens AMU, som er udviklet i dette projekt (se bilag 3) og som muliggør sammensætning af AMUpakker, der matcher det påkrævede grundfundament af kompetencer i og på tværs af virksomheder og operatørprofiler. Det skal i denne sammenhæng også kort nævnes, at selv om hvert enkelt produkt, produktionsanlæg og mix af enhedsoperationer/processer er unikt og derfor kræver meget dybe virksomheds- og anlægsspecifikke kompetencer, så er der grundlæggende mange principper, enheder og komponenter, som er ensartede. Herunder fx blanding/omrøring, opvarmning/afkøling, transportanlæg/rørsystem, robotter, automatikkomponenter mv. Det kan også medvirke til at skabe en større forståelse for den uddannelsesmæssige arbejdsdeling mellem virksomheden, AMU og øvrige uddannelsesleverandører. side 18 / 80

19 Projektet anbefaler med udgangspunkt projektets to første arbejdshypoteser også, at udvalget: overvejer hvordan AMU kurser bedre kan understøtte, at operatørerne opnår de bedst mulige forudsætninger for at få fuldt udbytte og effekt af deltagelse i leverandørkurser i samarbejde med skolerne sikrer den rette AMU support, når det gælder efteruddannelse af jobinstruktører på tværs af virksomhederne vurderer behovet for at udvikle en AMU-pakke, som giver operatører kompetence til at indgå i opgaver og projekter inden for effektivisering, optimering, ombygning eller anden modifikation af unikke anlæg Arbejdshypotese 3: Krav til operatørerne om øget forståelse og anvendelse af nøgletal/kpi er, produktionsdokumentation samt deltagelse i effektivisering og forbedring af produktionen er stigende og forudsætter et ensartet grundniveau af almene og arbejdsorganisatoriske kompetencer på tværs af nonfood virksomhederne Baggrund for hypotese Procesindustriens virksomheder og operatører har de seneste mange år været gennem en udvikling, hvor fortsat automatisering/indførsel af ny it-baseret teknologi, højere eksterne krav til dokumentation, benchmarking og effektiviseringsprogrammer samt et deraf følgende fokus på produktionens nøgletal hører til dagens orden. Det har betydet, at der er blevet færre operatører per skift, men med udvidede ansvars- og kompetenceområder og mindre ledelses- og teknisk support i forbindelse med produktions gennemførelse, særligt i tidsrummet aften, nat og weekender. Resultater og konklusion Alle virksomheder siger samstemmende, at denne udvikling har som konsekvens, at der i dag og ikke mindst i fremtiden er behov for et fælles grundniveau i produktionen for så vidt gælder de almene og arbejdsorganisatoriske kompetencer. Projektet konkluderer videre, at dette grundniveau består af de almene og arbejdsorganisatoriske kompetencer, som er nævnt som del af det grundfundament af kompetencer, som er forudsætningen for at operatørerne kan få det fulde udbytte og effekt af specifik intern- og leverandør- side 19 / 80

20 /specialistuddannelse. Hertil også særligt kompetencer inden for teamwork, it og lær at lære og instruktionsteknik. Konkret er der tale om følgende kompetencekrav: Engelsk: Operatørgruppen har et behov for at kunne anvende sproget i faglig sammenhæng, herunder læse/forstå og anvende teknisk dokumentation samt være gearet til leverandøruddannelse og support på engelsk. Kravet er størst i internationale virksomheder, hvor der kan være krav om at kunne læse og besvare s på engelsk samt indgå i projektarbejde på tværs af landegrænser. It: Er allerede et must i mange virksomheder, og det er en konsekvens af både øget/nye dokumentationskrav med tilhørende krav om registrering og datadisciplin og stigende automatisering af processer og arbejdsfunktioner, hvor den sidste nye IT-basseret teknologi tages i anvendelse. Matematik: I forbindelse med effektivisering, opfølgning og forståelse af nøgletal/kpi er matematik en nødvendighed Fysik/kemi: Ved forståelse og beregning af nøgletal i forhold til produktion, energi, miljø mv. er en basis viden om fysik/kemi nødvendigt. Lære at lære & Instruktionsteknik: Den løbende udvikling i procesindustrien, herunder videreudvikling af eksisterende og hurtigere introduktion af nye produkter, effektiviseringsprogrammer, automatisering, skærpede kvalitetskrav, lov og regler mv. betyder, at operatørerne kan tilegne sig ny viden og færdigheder og give den videre til kollegaerne. Teamwork: Er en forudsætning for at kunne indføre/arbejde med Lean og andre effektiviseringsværktøjer med udgangspunkt i medarbejderdeltagelse ( høste alle de gode ideer ), men også måden arbejdet organiseres på i samspil med reduktionen af den ledelsesmæssige og tekniske support Effektivisering (LEAN): Alle procesvirksomhederne arbejder med effektiviseringer med tilhørende værktøjer og langt de fleste med LEAN eller en virksomhedsafart heraf. Forretningsforståelse: Giver en baggrundsviden om og forståelse af virksomhedens situation samt engagement i forbindelse med de forskellige tiltag. Forretningsforståelse er også væsentligt, når det gælder KPI er/nøgletal i tilknytning til produktionen og produktionens gennemførelse, som er og side 20 / 80

Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov inden for nonfood procesindustri

Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov inden for nonfood procesindustri Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov inden for nonfood procesindustri 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund for projektet... 3 1.2 Projektets formål og mål...

Læs mere

Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov. Nonfood procesindustri

Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov. Nonfood procesindustri Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov inden for Nonfood procesindustri 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 1.1 Baggrund for projektet 4 1.2 Projektets formål og mål 4 2.

Læs mere

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher 12. oktober 2010 Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher Arbejdets organisering De udviklingstendenser, som er beskrevet i den generelle arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

proces operatør uddannelsen

proces operatør uddannelsen proces operatør uddannelsen Hvad er en procesoperatør? Uddannelsens opbygning Procesoperatører arbejder med produktion af mange forskellige produkter, som er en vigtig del af vores hverdag. Det er for

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

PJD Automation & Industriel IT / PJD Production Performance WWW.PJDPP.DK

PJD Automation & Industriel IT / PJD Production Performance WWW.PJDPP.DK 1 Performance Management: Udvælg dine KPI er med omtanke, keep it simple Danfoss Kolding Cheminova 2 Indhold 1. Introduktion til PJD Production Performance 2. Optimering hvem taler vi om 3. Lean manuel

Læs mere

Mejerisektoren - Mælk

Mejerisektoren - Mælk Working Class Food Metal Automatiserer arbejdsprocesser til: Mejerisektoren - Mælk Effektiv og fleksibel: - Pakning - Bila Milk Packer - Palletering Pakning Effektivt Ensartet Fjerner EGA Pakning af mælk

Læs mere

Mejerisektoren - ost

Mejerisektoren - ost Working Class Food Automatiserer arbejdsprocesser til: Mejerisektoren - ost Effektiv og fleksibel: - Håndtering i højhygiejne zoner - Pakning - Mixpakning - Palletering Håndtering i højhygiejne zoner Skånsomt

Læs mere

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 91 Processer ved fremstilling af non-food produkter 911 Beskæftigelsesudsigter af produktionen og flytning af en del af produktionen til udlandet senere år

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Kurser inden for ekstrudering. Byg videre. på din uddannelse. Inspiration til dit næste AMU-kursus

Kurser inden for ekstrudering. Byg videre. på din uddannelse. Inspiration til dit næste AMU-kursus Kurser inden for ekstrudering Byg videre på din uddannelse Inspiration til dit næste AMU-kursus Inspiration til medarbejdernes næste AMU-kursus Kurserne kan tages enkeltvis eller stykkes sammen efter behov.

Læs mere

Idégrundlag: Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft

Idégrundlag: Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft Rynkeby Foods A/S Idégrundlag: Rynkeby Foods A/S udvikler, producerer og afsætter frugtbaserede fødevarer Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft Mest attraktive produktionsvirksomhed på Fyn

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien 2016 KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG og gerne vil arbejde i industrien 2 Kursuspakkerne i denne folder består af op til seks ugers jobrettet uddannelse. De er for dig, der er ledig, men gerne vil arbejde

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011

Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter. Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter Baseret på analysen Uddannelsesbehov i Fødevareerhvervet Maj 2011 1. Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter I det følgende præsenteres de vigtigste uddannelsespolitiske

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Udviklingstendenser inden for IF s brancheområder

Udviklingstendenser inden for IF s brancheområder 31. oktober 2011 Udviklingstendenser inden for IF s brancheområder Arbejdets organisering Blandt danske industrivirksomheder går tendensen stadig i retning af mindre manuel rutineproduktion og mere automatisering

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Bisca A/S. Nordens største kiks og kagefabrik. Teamwork, problemløsning, kommunikation og LEAN. Per Jensen Teknisk Chef

Bisca A/S. Nordens største kiks og kagefabrik. Teamwork, problemløsning, kommunikation og LEAN. Per Jensen Teknisk Chef Bisca A/S Nordens største kiks og kagefabrik Teamwork, problemløsning, kommunikation og LEAN Per Jensen Teknisk Chef Side 1 Hvem er vi? 2 Hvem er vi? 40.000 m3 under tag 18 produktions linier 16000 ton/år

Læs mere

Galvano (Overfladebehandling) Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Galvano (Overfladebehandling) Resultat af spørgeskemaundersøgelse Galvano (Overfladebehandling) Resultat af spørgeskemaundersøgelse Gennemført i perioden august september 2008 af udviklingsudvalg for overfladebehandling 1 Kort om undersøgelsen: Spørgeskemaet blev udsendt

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere

Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere Præsentation af kurser om bedre forståelse og anvendelse af teknologi blandt industrimedarbejdere Seminar d. 24.november 2016 Karen Wahlgreen Projektleder

Læs mere

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker Effektive rengøringsløsninger fra System Cleaners optimerer både kvalitet og produktionstid. Ideen bag navnet System Cleaners, som blev

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource!

Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource! Vi håndterer affaldet som en værdifuld ressource! 1. Juni kl. 10.00-14.00 Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, mødelokalerne på 5. sal. 1780 Kbh V Velkomst præsentation af deltagerne 2 Deltagere

Læs mere

Teknologicenter. Forår 2015. Læse/stave problemer? Kontakt os i god tid. Produktion og udvikling euc nordvest

Teknologicenter. Forår 2015. Læse/stave problemer? Kontakt os i god tid. Produktion og udvikling euc nordvest Teknologicenter Forår 2015 Læse/stave problemer? Kontakt os i god tid Produktion og udvikling euc nordvest Grundlæggende robotkendskab Robotter i industrien for operatører Varighed: 2 dage AMU 42838 Efter

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

DET LOGISKE TAVLEVALG TIL INDUSTRIEN

DET LOGISKE TAVLEVALG TIL INDUSTRIEN DET LOGISKE TAVLEVALG TIL INDUSTRIEN Overlad trygt dine tavler til os Denne brochure handler om noget, de fleste industrivirksomheder helst vil undgå at bruge tid og tanker på. For ganske vist er el-tavler

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder.

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder. Oplæg til SWOT-analyse Udviklingsudvalg for Svejse, Skibsbygnings og Støberiindustri Indledning og baggrund Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

proces operatør uddannelsen

proces operatør uddannelsen proces operatør uddannelsen Hvad er en procesoperatør? Uddannelsens opbygning Procesindustrien i Danmark er midt i en rivende udvikling. Der er meget fokus på at udvikle nye teknologier, og på at have

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Opsamling fra gruppedrøftelser

Opsamling fra gruppedrøftelser Opsamling fra gruppedrøftelser Nedenstående opsamling af udsagn om og input til organisatoriske kriterier, der kan indgå i en reform af godkendelse og tilsyn på det sociale område er baseret på gruppedrøftelser

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Procesoperatør 2008. -på Processkolen i Kalundborg

Procesoperatør 2008. -på Processkolen i Kalundborg Procesoperatør 2008 -på Processkolen i Kalundborg Processkolen i Kalundborg Procesoperatør En procesoperatør arbejder med produktion indenfor procesindustrien. Procesindustrien omfatter f. eks. medicinalvarefabrikker,

Læs mere

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. FORMÅL Denne retningslinje fastlægger

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Adresser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Branchearbejdsmiljørådets Arbejdstagersekretariat, SiD Kampmannsgade 4, 1790 København V. Branchearbejdsmiljørådets

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Sektorrapport 2015 Øvrig produktion

Sektorrapport 2015 Øvrig produktion FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Øvrig produktion Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

profil Hydraflex A/S er en danskejet, velkonsolideret og kvalitetsorienteret produktionsvirksomhed beliggende i Viborg.

profil Hydraflex A/S er en danskejet, velkonsolideret og kvalitetsorienteret produktionsvirksomhed beliggende i Viborg. cylindre profil Hydraflex A/S er en danskejet, velkonsolideret og kvalitetsorienteret produktionsvirksomhed beliggende i Viborg. Hydraflex A/S er en del af Hydraulic Group og har blandt andet herigennem

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Supply Chain Netværk Design

Supply Chain Netværk Design Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler Bilag 6 Baggrund fordele rationaler 1.1. Hvorfor en sammenlægning 1.2. Hvad gør vi Beslutningen om indgåelsen af nærværende sammenlægning af nomi, NVR og 4-S i DNS I/S (arbejdstitel for Det Nye Selskab)

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Medicooperatør. -på Processkolen i Kalundborg

Medicooperatør. -på Processkolen i Kalundborg Medicooperatør -på Processkolen i Kalundborg Processkolen i Kalundborg Medicooperatør Medicooperatøren er en serie af kurser designet til at give en grundlæggende viden til nyansatte i medicinalindustrien

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk

Skanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Statusnotat: Energiforbedringer i industrien

Statusnotat: Energiforbedringer i industrien Marts 2012 Morten Møldrup Statusnotat: Energiforbedringer i industrien Baggrund Opnåelse af energiforbedringer har gennem længere tid været et væsentligt indsatsområde i industrien. Incitamenterne er dels

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 436 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.38T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 255 af

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere