Udbud & (efterspørgsel) gennemførelse

Transkript

1 Udbud & (efterspørgsel) gennemførelse

2 De gode spørgsmål.. Hvad præger efterspørgslen i vores VEU-områder? Hvilke uddannelser og kurser er der run på og hvilke er der ikke? Hvor eller hvordan oplever VEU paradoksproblemer, hvor der angiveligt er brancher og fag med mangel på arbejdskraft, og hvor skolerne markedsfører kurser og uddannelser, men hvor tilslutningen så viser sig at være meget beskeden? Hvad er oplevelsen af aflysninger, i hvor høj grad bestræber vi os på at trylle, flytte eller henvise til andre m.v.? Altså hvor stort er problemets omfang mon? I hvor høj grad forsøger skolerne/ VEU at opretholde et beredskab for at kunne imødegå en efterspørgsel, som vi bør kunne matche, men som i bedste fald er meget svingende og i værste fald markant nedadgående? Hvordan kan man med ovenstående i baghovedet blive bedre til at udnytte mulighederne, f.eks. udbudskoordinering og er der noget virksomheder og brugere kan gøre anderledes?

3 Research! AMU-kurser, pakker, andet som måtte efterspørges De 3 VEU-sekretariater Skolebaglandet og den almindelige fingerspidsfornemmelse Hovedkonklusioner Ingen skråsikre fakta og statistik Der er tendenser inden for udbud & efterspørgsel, som går igen i hele RARområdet Udbud & efterspørgsel optager skolerne meget næsten på daglig basis Estimat: 2 % aflyses, men en del mengeleres rundt på grund af kapacitet og logistik Både udbudssiden (VEU og skoler) og efterspørgselssiden (virksomheder og individer) kan gøre mere for et bedre match (= gennemførelse!)

4 Udbud og efterspørgsel i Syd Store virksomheder, der virkelig rykker når de har et systematisk uddannelsesbehov Efterspørgsel inden for transport, industri/automatik, det arbejdsorganisatoriske område Mindre run på social- og sundhedsområdet og det merkantile, særligt synes Social- og sundhedsområdet at være gået lidt ned i kadence, men dog ingen tilbagemeldingerne om uopfyldte behov. For år siden blev Automatik skåret med 20 % grundet nedgang i efterspørgsel. Nu skaleres der op, det kræver noget omtanke, både ved op- og nedskalering Opmærksomhedspunkter Transport(tid) kan være barriere, særligt for ufaglærte. Ikke tendens til at køre fra Sønderborg til Esbjerg eller til Odense. Der er en relativ klar fornemmelse af, hvad der er træk på i systemet I dag er der meget run på det bløde område. Der skaleres voldsomt op inden for det arbejdsorganisatoriske område for at imødekomme f.eks. store virksomheders behov for Lean. P.t. 4 ansatte imod 1 tidligere, herudover timelærere. Intet afvises, men der skal jo rigges til hurtigt. Man investerer, hvor der er et behov

5 Udbud og efterspørgsel i Trekantsområdet En skov af SMV er med varierende uddannelsesbehov Efterspørgsel inden for kurser til fremstilling og produktion samt transport og logistik Det merkantile område rører på sig Det arbejdsorganisatoriske område er efterspurgt, og efterspørgslen kan være vanskelig at imødekomme Opmærksomhedspunkter Virksomhedsnetværk er gode inden for f.eks. lager og industriel produktion, giver mulighed for et godt match mellem udbud og efterspørgsel De mange små virksomheder i trekantsområdet gør, at netværk kan være vejen frem. Virksomhederne er mere sårbare, når medarbejdere skal på uddannelse netværk giver mulighed for volumen for skolerne

6 Udbud og efterspørgsel i VEST Næsten alle æg kom i én kurv, hvad uddannelse og jobs angår Tendens til stigende efterspørgsel på kurser inden for det merkantile område, salg og markedsføring. Der henvises en del til trekantsområdets skoler Truck, lager, IT og transport oplever øget tilslutning Kurser inden for de arbejdsorganisatoriske område Burde være mere run på Bygge/ Anlæg, men? Opmærksomhedsområder Hvis kurser aflyses, så kan det være lige meget, nogle vil også hellere betale en privat udbyder for at få kursus på ønsket tidspunkt og med ønsket antal medarbejdere Transporttid kan være en barriere Paradoks. Et ønske om Åbne kurser og rullende indtag, men det såkaldt bløde område eller de merkantile er ikke altid egnet hertil. Fleksibilitet og ønsket om virksomhedstilpasning går ikke altid hånd i hånd. Der mangler af og til efterspørgsel (volumen) inden for det pædagogiske område

7 Dagligdagen i praksis Brugerne har en forventning om et godt beredskab, forsyningssikkerhed og et relativt finmasket uddannelsesudbud og ikke mindst en berettiget forventning om kvalitet! De faglige miljøer skal være gode, dvs. fagligt og økonomisk bæredygtige ellers degenererer uddannelserne. De faglige miljøer på AMU er jo ofte en udløber af et godt EUD-miljø, og hvis sidstnævnte halter, kan det naturligt få afsmittende effekt på AMU desværre. Svært ved at oprette et beredskab i tilfælde af en i bedste fald svingende efterspørgsel, men man forsøger af og til at politiske grunde. Svært at opretholde noget, der kører i tomgang Omvendt kan skolerne sige nej tak til opgaver selv om der umiddelbart var nok deltagere, fordi de ikke kan trække ressourcerne ud af den daglige drift eller på grund af flaskehalse Skolerne låner undervisere, materiel og godkendelser af hinanden

8 Dagligdagen i praksis Men skolerne er ikke bare skoler, de er virksomheder; gynger og karusseller veksler fra år til år og ofte fra måned til måned. Skolerne drives ud fra samme styringsparadigme som mange virksomheder. VEU-økonomi har medvirket til, at der ikke er overlap i udbud, fordi det giver negativ synergi. Markedet internt i VEU er (for længst) struktureret efter spidskompetencer, der giver fagligt og økonomisk bæredygtige miljøer. Der køres næppe længere med små hold inden for én branche på 2-3 forskellige skoler i et VEU-center Skolerne prioriterer at bruge deres kræfter på de mere sikre og forudsigelige opgaver, hvor de kan planlægge tid og ressourcer. Stort set alle har et minimumkrav ift. antal deltagere Men aflysninger er uønskede, da der typisk disponeres ressourcer/kapacitet til det givne område. Man har sjældent uudnyttet kapacitet, derimod interne flaskehalse på grund af ressourcer og ikke mindst kompetencer Særlige forløb som f.eks. IGU eller Byg et Hus kan bruges til at opsuge ledig kapacitet; disse forløb adskiller sig dog i pædagogik og logistik meget fra standardkurserne

9 Hvordan imødegår man udfordringerne? Udbudssiden: Det oplagte: Ved de mere eksotiske forespørgsler henviser de enkelte skoler til AMUkurs eller til VEU som afhjælper på tværs. Fokus på fleksibilitet og åbne værksteder, hvis muligt. Kursusagenten i VEU-centret: VEU-hjemmesiden: Vi er interesserede i det og det kursus, indtast kursustype og få automatisk mail, når kursus udbydes. VEU videreudvikler på hjemmesiden, så virksomheder kan indberette fremtidige kursusbehov, også med antal og evt. periode. VEU får skolerne til at forpligte sig på forsyningssikkerhed f.eks. på positivlistens kurser Fra centralt hold: Sanere antal af kurser!

10 Hvordan imødegår man udfordringerne? Efterspørgselssiden: Uddannelsesplanlægning: Så har udbyderne en indikation, man kan tilrettelægge efter. Der kan planlægges og koordineres på tværs og nogle steder kan skolerne sågar bistå med tilmelding, VEU, fonde m.v. VEU-projekter har adresseret dette. Kursusagenten i VEU-centret: VEU-hjemmesiden: Vi er interesserede i det og det kursus, indtast kursustype og få automatisk mail, når kursus udbydes. Øget mobilitet erkend at fagligt bæredygtige miljøer er værd at køre efter

11 Henvis gerne virksomheder og andre interessenter til VEUsekretariaterne, hvis der er forespørgsler, brug for vejledning eller hjælp til uddannelsesplanlægning. Tak for jeres opmærksomhed