Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Planlægning og Geografi. Aftagergruppen for Miljøplanlægning

Transkript

1 :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, Aalborg Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk Telefon: Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Studienævnet for Planlægning og Geografi Aftagergruppen for Miljøplanlægning Torsdag, den 22. september 2016, kl Lokale 3.563, Aalborg Universitet, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg Mødeleder: Programkoordinator Henrik Riisgaard Referent: Studerende Aksel Wedel Bang Jensen Deltagere: Nils Thorup, Grundfos, Ole Gregor, Aarhus Kommune, Henrik Riisgaard, AAU, Lone Kørnøv, AAU, Martin Lehmann, AAU, Aksel Wedel Bang Jensen, studerende, AAU Afbud: Lene Larsen, NIRAS, Michael Damm, Aalborg Kommune, Arne Remmen, AAU, Ivar Lyhne, AAU

2 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden a. Baggrund: Gennemgang af dagsorden b. Behandling: Godkendelse c. Konklusion: Godkendt 2. Status a. Baggrund: Opfølgning og nye initiativer siden sidste år b. Behandling: Orientering og drøftelse (*-markeret betyder separate slides) *Ansøgninger og optag EMSS 2015 og 2016 *Lande og bachelorprofil Semesteremnerne - progression Projektvalg Gruppestørrelser Virksomhedsophold-fordeling *Beskæftigelsessituation Praktiske elementer flytninger, lokaler Mentorsamtalerne: formater, gennemførelse og resultater Nye pædagogiske metoder Massive Open Online Courses Moocs i optaget c. Konklusion: Semestertemaer: Progression 1. sem: Mikroperspektiv i år cirkulær økonomi 2. Sem: makroperspektiv. Projektvalg: Studerende skubbes hurtigt i gang med pilotprojekt (PBL-model) dernæst projektcafe med projekt- kunder fra virksomheder og kommuner. Projektvalg sker derved midt sep. Med en lidt mere fast styring. På 2.sem kender de modellen, derfor lidt mindre faste rammer. Stiller ofte selv projektforslag eller i samarbejde med nogle nye spillere udefra. Gruppestørrelser: (3), 4, 5 på 1-2 semester, ofte solo på 3. sem. Og 1-2 (3) på 4.sem. Praktiske elementer: Create en god ny bygning. Der er masser af interaktion mellem underviser og studerende. Lidt ked af manglen på grupperum, der nu erstattes af studiearbejdspladser i fællesrum, men det kommer forhåbentlig til at fungere alligevel. Mentorsamtaler: Samtaler med den enkelte studerende. På 1. og 2. semester og opfordrer til at gøre det med eksterne partnere (dvs. censorer eller IDA) på afgangsprojekt. Økonomisk tages det fra vejledningen. (8%)

3 Nye pædagogiske metoder: Moocs bliver større i fremtiden.. Derved større personlige kompetencer. Gratis men for at få diplomer koster det. *Ansøgning og optag Mange flere danskere i år. Teknoantropologer har også ansøgt i år. Ellers er det miljøteknik og 2 biologer. Kønsmæssigt lige fordeling *Virksomhedsophold Nogle i privat, nogle i offentlig virksomhed. Nogle, der gør det i Danmark hvilket jo er smart, som et skridt mod et fast job. Virksomheder ansætter ofte studerende efter virksomhedsophold.

4 *Beskæftigelse Der er arbejde til de færdiguddannede både danske og udenlandske. AAU gør opmærksom på at DANSK er vigtigt at kunne godt, som betingelse for at få et job i Danmark, hvilket mange af de studerende tager til sig. Det er ikke altid afgørende at kunne dansk hos virksomhederne, men det er primært for deres egen skyld. 3. Samarbejde med aftagere i årets løb a. Baggrund: Siden sidst b. Behandling: Orientering og drøftelse Ekskursioner Projektforslag Virksomhedsophold Det Grønne Rejsehold Jobbørs Plakatudstillinger for kandidatspecialer videoer? Gæsteforelæsninger (Aalborg Kommune, Niras) Censorer c. Bilag: Referat fra aftagerpanelmøde 2015 d. Konklusion: Ekskursioner er også en del af at lære. Mere fokus på naturbeskyttelse fremover Ole: I er også velkomne hos os. Kontakt til naturstyrelsen med henblik på eks. til ROLD (Bendt Egede Andersen) Projektforslag; Godt med forslag fra aftagere, men det kan fungere bedre. Bare kom med ekstra projektforslag.

5 Ole: 360 grader, helhed i planlægning. Hvordan får man en god by at være i? Bæredygtig by så skal vi bo tættere = voldsomme konflikter med folk, der bor i byen eks. Bombay Nils: Miljøvurdering på rigtig meget. Cirkulær økonomi. Skal vi tage varer hjem? Nye forretningsmodeller for Cirkulær økonomi. Hvis vi sikrer vores produkter kommer retur, skal vi så betale til eg. Tyskland? Konflikt. Masser af projekter. Vi gør noget for bæredygtig cirkulær økonomi, men vi kunne gøre mere. Det Grønne Rejsehold: Et hold på nye kandidater fra alle mulige studieretninger inkl. EMSS. De kommer ud i virksomheder i netværk for bæredygtig erhvervsudvikling og laver noget de kan bruge og får ofte job i virksomheder efterfølgende. Kører et år endnu. Jobbørs: Det er en mulighed, at melde studenterjobs ind. Lidt mere konsekvent. Plakatudstilling: Udover rapport, hvor folk inviteres ind. I juni 2016: samarbejde med IDA, hvor de studerende præsenterede deres projekter inden eksamen. 30 fremmødte deltagere. Gæsteforelæsere: Michael Damm, Niras etc. Censorer: En mulighed for at få hands-on og læse i dybden der er kommet ny på listen i år. 4. Reform af kandidatuddannelse a. Baggrund: Tidsplan for revision af studieordning for kandidatuddannelsen i By-, Energi- og Miljøplanlægning (specialisering i miljøledelse og bæredygtighed): Principper og progression ift. BEM bachelor b. Behandling: Orientering og drøftelse af udkast med indhold og kurser c. Bilag: Udkast til ny studieordning d. Konklusion: FØR og EFTER: Flex-indpakningen current topics I & II er droppet. Det solgte ikke ret godt. 4 kurser der diskuteres. Røde er de nye kurser. Og så kan man læse søstersemester NB: Praktik er en fejl på illustrationerne. Der er tale om virksomhedsophold.

6 Sustainable products: De studerende har ikke tidligere lært LCA helt så intensivt i kurserne (men dog i projekterne for dem, der valgte det), men her får de det mere hardcore. Der er også om CE-mærkning, eco-design direktivet samt standarder i industrier. Læringsmålene kan ses i studieordningen. Rettet mod statslige styrelser og industri. Nils: Burde hedde Sustainable products and services. Er positive. Tilhænger af hardcore LCA metodik hvilket er vigtigt for at lave noget dybdegående miljøvurdering. Det her er et vigtigt fundament. Hardcore ord skal ind i læringsmodellen. Sammenhold miljødelen og økonomien. NOX mod CO2 forurening. Det skal kunne beregnes af de studerende. Sustainable consumption and production: Industri- og forbrugsrelateret. Produktion og forbrug. Produkt-kæder, forretningsstrategi. Kobling mellem virksomhedspolitik, overordnet mål, målsætninger og hvordan måler vi det. En rød tråd igennem virksomheden. Være bekendt med standardgodkendelser for eg. Miljøgodkendelse PBL det handler om virkeligheden. Hvordan virker tingene i virkeligheden og via samarbejde. Ole: Industri-perspektivet er vigtigt. Nils: Uanset niveau så skal studerende vide, hvad det er og hvad rammerne er. Forståelse for mekanismer som producent og forbruger. Størrelse og rebound. Kvantitet og kvalitet. Henrik: Skal ordet Environmental permit i læringsmål? Skal diskussionen om Efficiency vs. sufficiency med? Skal der kobles til bæreevne? Bør måske skrives ind: Rebound effekt, kvalitetsbegreber og produktlevetid i forhold til samlet miljøbelastning. Martin: Centrer det omkring ingeniørfagligheden eg. diskutér rebound og consumption. Hvilket starter en forståelse der kan tages med videre. Henrik: Måske et punkt til læringsmålene; Efficiency strategies versus sufficiency strategies Natural Ressources Management 2. semester (makroperspektiv) Det har været lidt for ensidigt industri-rettet synes de studerende. Mere natur! Naturforvaltere og ikke så meget naturforståelse. Forståelse af flow hvor skal man kende noget teknisk og elementer i naturforståelse og principper for hvordan dette forvaltes. Part 1: Ressourceudtømning, bærerevne, Kobling af naturligressource og samfund. Hvilke redskaber og håndtag kan man skrue på. Teknisk: Input/output analyse Part 2: Hvordan bruger vi ressourcer, case-orienteret. Hvad er det for nogle aktører der er med

7 Ole: Cases kunne være på at kigge tilbage? Hvordan er det egentligt gået?? Fint med hardcore til at vurdere ud fra. En god base, som de måske har manglet. Måske også andre emner: Støj. Fint at holde sig fra natur2000 og lign. En god platform til at tænke. Nils: Giver perspektivering hvis man husker LINKS. Hvem ejer vandet i undergrunden contra vandet i undergrunden i USA. Kan bruges til perspektivering. Lone: Niveauer. Metaniveau i forhold til lokalt niveau. Hvad er det for en ressourceforvaltning. Micro-niveau i virksomhedsophold. Det er vigtigt at have en balance, det brede perspektiv er vigtigt, men det er også vigtigt med det lokale niveau. Henrik: System dynamik Har man gjort det her kan man aldrig komme tilbage igen. Måske bør ord som Reversibilitet indgå i læringsmålene. Societal Decision processes and sustainability assessment. Lone: De studerende skal komme ud med et bæredygtigt løsningsdesign som før. En bred vifte af værktøjer, for at få dem til at forstå og reflektere over bæredygtighed. De internationale har større vægtning af det sociale og socio-økonomiske. Værtøjer har fokus på forskellige ting, nogle er hybrider. Det handler om at forstå beslutningsprocesserne som værktøjerne skal bruges til. Ole: Mangler sundhed. Sundhed er ikke de vejledende grænser, det er andre steder. Den ligger på linje med socio-økonomi. Men udover det ser det meget fornuftigt ud. Lone: Sundheds- og risikoaspekter skal måske ekspliciteres og skrives ind. 5. Orientering om hvordan bæredygtigt by design og cirkulær økonomi er indarbejdet i studierne a. Baggrund: Punkt til dagsorden fra aftager Michael Damm b. Behandling: Orientering og drøftelse c. Konklusion: Enormt stærkt til stede i praksis. Semesterbeskrivelserne de sidste to EMSS1: Tema: Cirkulær økonomi. Men ikke tilsvarende eksplicit i studieordning. Og det bliver forventeligt ikke lavet om, for der er stadig rammer til at gøre det i praksis. Nils: Vælger de studerende det så, når der er manglende buzz-words? Buzz-word er vigtige. Henrik: Få studerende læser studieordning, derfor ikke så vigtigt. Martin: Bevar fleksibiliteten, pas på med at få cirkulær økonomi i studieordningen og sikre at vi har det i vores beskrivelser et andet sted, hvis det kan tiltrække studerende. Anbefaling: Opdatering af EMSS hjemmeside:

8 Tilføj en profil om bydesign og cirkulær økonomi og en profil om LCA samt en liste over samarbejdspartnere Henrik: Juridisk fokus. Er hentet op i forhold til sidst på BA. Ole: Studerende skal kunne lede projekter mere eksplicit projektplanlægningskompetence. Nils: Ingeniør skal kunne regne. Basale ting og grundbegreber skal være i orden. Og det har de fleste studerende, når de kommer ud. Risikovurdering (en væsentlig del af projektledelse), hvordan laves den og hvordan virker den? Det kan bruges i mange sammenhænge. Forståelsen for dette er vigtig. Ole: Risikovurdering på 2 plan: Er det noget du vil byde på? Og dernæst, hvilke risici vil du imødekomme. 6. Evt. Hvordan får vi fat i flere studerende? Et generelt problem for byplanlægning og miljøplanlægning. Økonomisk set er det i balance. De unge skal fanges på gymnasieniveau. Færdiguddannede er som regel gode ambassadører for uddannelsen. Spil mere på de gode praktiske ting ved Aalborg. Eg. det er nemt at få bolig, der sker ting i byen, tæt kontakt med undervisere. Den uformelle tone mellem studerende og undervisere elsker de udenlandske studerende. Sæt eventuelt fokus på dette i markedsføringen. Næste møde: Onsdag d. 4. oktober 2017