Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Planlægning og Geografi. Aftagergruppen for Byplanlægning

Transkript

1 :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, Aalborg Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk Telefon: Dato: 4. november, 2015 Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Studienævnet for Planlægning og Geografi Aftagergruppen for Byplanlægning Onsdag, den 4. november 2015, kl til Lokale 3.529, AAU, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg Mødeleder: Morten Skou Nicolaisen Referent: Victor Scharff Til stede: Morten Skou Nicolaisen (AAU), Kristian Olesen (AAU), Anne Bach (Midttrafik), Gustav Friis (Århus Kommune), Anne Marie Lautrup Nielsen (Rambøll), Kristian Løbner (COWI), Victor Scharff (Studerende AAU Referent). Afbud fra: Iben Steensbæk Andersen (Aalborg Kommune)

2 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden a. Baggrund: Gennemgang af dagsorden b. Behandling: Godkendelse c. Konklusion: Dagsorden godkendt. 2. Siden sidst a. Baggrund: Opfølgning og nye initiativer siden sidste år b. Behandling: Orientering og drøftelse c. Bilag: Referat fra aftagerpanelsmøde 2014 d. Konklusion: Revidering af bacheloruddannelse (BEM) og dens samspil med kandidatuddannelsen (UPM) stod som et centralt diskussionselement under dagsordenens pkt. 2. Blandt aftagerpanelet var der en bred konsensus om, at det er positivt for bacheloruddannelsen at tilstræbe øget sammenhæng mellem semestrenes projekter og kurser. Inden aftagerpanelsmødet var der blandt enkelte aftagere, på baggrund af tidligere revideringer af uddannelsen, en bekymring om at bachelordelen i fremtiden ville vægte energiplanlægning for højt. Konsensus var, at man havde løst dette godt, men at de enkelte semestre må rumme en fleksibilitet, der tilgodeser både de studerende, der fra et tidligt stadie har sporet sig ind på en by-, energi- eller miljø interesse, og de som ikke har. Således mente aftagergruppen, at semesterprojekterne må rumme en holistisk tilgang med mulighed for fordybning i eget fagfelt, således at de studerende der f.eks. har et ønske om at opnå viden og færdigheder inden for byplanlægning, kan integrere energi- eller miljøplanlægning i en bymæssig kontekst, gennem deres projektarbejde. Også muligheden for at arbejde med landsbyer i rurale områder, i et semester med et urbant fokus, blev diskuteret som et eksempel på et middel til at facilitere større valgfrihed og fleksibilitet i uddannelsen. I umiddelbar forlængelse af ovenstående stod bacheloruddannelsens fagprofil til diskussion. Jf. ovenstående diskussion, vil sammenhæng og fleksibilitet i bacheloruddannelsen skabe fagprofiler, der kan integrere alle tre elementer i deres specialisering. Denne vinkel mente aftagergruppen, at der kan spilles bedre på i profilering af uddannelsen. Vedrørende diskussionen om at skabe større sammenhæng mellem kurser og projekter, havde aftagergruppen et ønske om, at de studerende gennem bacheloruddannelsens statistik fag, skal opnå færdigheder i at bruge statistiske elementer såsom demografiske data, flyttemønstre, data for kollektiv trafik mv. i projektets analysearbejde.

3 For bacheloruddannelsens økonomi-del, blev der efterspurgt et større fokus på projektniveauet en kan det svare sig-problematik, blev det italesat som. Aftagergruppen ønskede, at de studerende får en forståelse for økonomien på projektniveau og ikke kun undervises i økonomi på et samfundsniveau og i et energi-øjemed. Også en større forståelse for hvordan der tiltrækkes developere og investeringer til et projekt, blev efterspurgt. Ønskes disse problematikker også berørt blandt andre fagligheder, foreslår bygruppen at integrere disse elementer i bacheloruddannelsen. Ønskes det ikke, tages det med i diskussionen omkring reform af kandidatuddannelse, jf. dagsordenens pkt. 3. Det sidste emne der var genstand for diskussion, var muligheden for at integrere undervisning i evalueringsværktøjer på bacheloruddannelsen. Der var konsensus om, at det hos planlæggeren er en vigtig faglighed at kunne gå ind og vurdere, om forslag og udførte projekter og investeringer har givet et succesfuldt afkast og resultat. Udfordringen kan være manglen på gode danske eksempler på egentlige evalueringsværktøjer. Men at arbejde med eksempler og at få italesat vigtigheden af at kunne evaluere, blev blandt aftagere anset som vigtig for undervisningen. Også dette emne blev diskuteret at placere på bacheloruddannelsen (BEM), men blev vurderet muligvis at være lettere at integrere på kandidatuddannelsen (UPM). 3. Reform af kandidatuddannelse a. Baggrund: Ny kompetencesammensætning og efterspørgsel fra studerende og aftagere vedr. anvendelsesorienteret undervisning b. Behandling: Orientering og drøftelse c. Konklusion: Videreført fra dagsordenens pkt. 2 blev det foreslået at integrere nogle af de temaer der blev efterspurgt i uddannelsen på overbygningen, hvis det ikke vurderes at tilgodese bacheloruddannelsen. Økonomi på projektniveau og tiltrækning af developere, står som væsentlige eksempler derpå. Vigtigheden af at lade uddannelsen berøre disse temaer var der bred konsensus om. Også kandidatens (UPM s) fokus på magt i planlægningen blev foreslået som et tema med væsentlighed for alle bacheloruddannelsens tre forgreninger og derfor var der bred enighed om, at dette kunne berøres på et tidligere stadie. Endvidere blev kapital, og dets betydning for magt, nævnt, som et element der kunne opprioriteres i et fokus på magten i planlægning. Valg og udbud af lånekurser hos andre uddannelser blev også diskuteret. Flere fælleskurser med både Arkitektur og Design, men også i højere grad end nu, tværfagligt arbejde, kurser og workshops med samfundsfaglige uddannelser, blev diskuteret. Det blev diskuteret, at udfordringen kan være, at pragmatikken kan gå tabt for de planlægningsstuderende, hvis det sammenkøres med andre programmer, hvor udvikling af andre færdigheder tilstræbes. En fordel ifm. bl.a. workshops kunne være lærings-

4 processen i at bringe sin faglighed med sig i et tværfagligt samarbejde. Der blev dog argumenteret for, at blandingen af fagprofiler på kandidaten allerede skaber denne proces. Et argument for at køre fælleskurser og workshops er, at mange uddannelser med overlappende fagfelter er opstået. Aftagergruppen lagde vægt på vigtigheden af, at tegne en stærk og veldefineret fagprofil blandt kandidatuddannelsens nyuddannede. Planning og Management blev fremhævet som centrale termer. En generel konsensus om, at uddannelsen må tilstræbe at uddanne selvbevidste profiler, der kender til egne evner og begrænsninger, forstår andres styrker og ved hvilke fagprofiler der skal indlemmes i en given opgave, opstod. Som et middel til at give de studerende bedre indsigt i egen og andre fagprofilers kunnen, blev det foreslået at arbejde med en case og diskutere hvordan specifikke fagprofiler forstår casens problematikker. Byplanlæggeren, mobilitetsspecialisten, politikeren eller den almene borgers vinkel kunne være eksempler. Det blev endvidere foreslået at sammenkoble denne opgave med at skabe indsigt i problematikker omkring tiltrækning af developere, da developere også kunne indgå som en fagprofil, hvis vinkel casen kunne betragtes fra. Mulighederne for et større sammenspil med erhvervslivet blev vendt. Der var bred enighed om, at dette er ønskeligt for alle parter udfordringen er setuppet. Bl.a. blev et katalog, med mulige emner til de studerendes projekter, diskuteret. Udarbejdelsen af disse blev dog anset som en stor arbejdsopgave at pålægge semesterkoordinatorerne. Kunne repræsentanter fra erhvervslivet udfærdige disse opgaver, ville denne barriere kunne overkommes. Udfordringen ville i så fald være graden af åbenhed og valgfrihed i de opgaver, som erhvervslivet tilbyder de studerende. Hvis opgaven bliver for styret og defineret fra erhvervslivets hold, vil en udeblivelse af processen omkring problemidentifikation blandt de studerende kunne begrænse disses kreative udfoldelse. Derfor opstod konsensus om, at sådanne opgavedefinitioner må rumme muligheden for selvstændighed og kritisk refleksion blandt de studerende. Løsningen kunne være at opgive cases eller temaer, som de studerende selv får mulighed for at dreje og reflektere over og/eller at arbejde på to planer, således at de studerende både kan indfri forventninger ift. uddannelse og samarbejdspartner. Muligheden for at anvende Urban Design Studio som et quick n dirty planlægningens svar på P0 blev fremlagt af mødeleder Morten Skou Nicolaisen. Aftagergruppen anså forslaget som positivt for kandidatuddannelsen. En færdighed aftagerne efterspurgte hos de nyuddannede, var evnen til at få ført projekter ud i livet og en forståelse for barriererne derfor. Implementeringsfasen og handlingsniveauet, hvor de løsningsforslag de studerende udarbejder realiseres, må tillægges fokus. Noget af dette forekommer i kandidatuddannelsens 2. semester omkring magt. Beslutninger eller konsensus om at opprioritere denne del af uddannelsen blev ikke opnået.

5 Et sidste element der stod til diskussion, var ønsket om at højne de studerendes kommunikative og formidlingsmæssige evner. Især at tilrettelægge kommunikationen ift. målgruppen, herunder at præsentere for og sælge til beslutningstagere, var savnet som element. Da det indgår som led i projektfremlæggelser, opstod der enighed om, at forummet ikke mangler, men at vigtigheden deraf kan italesættes og tydeliggøres. 4. Markedsføring a. Baggrund: Brug af sociale medier og andre platforme i markedsføringen b. Behandling: Orientering c. Konklusion: En dybdegående diskussion af de forudgående punkter på dagsordenen blev opprioriteret, hvorfor indeværende punkt ikke blev diskuteret. 5. Evt. Intet under dette punkt. 6. Næste møde: Torsdag d. 22. september 2016