Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Planlægning og Geografi

Transkript

1 :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, Aalborg Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk Telefon: Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Studienævnet for Planlægning og Geografi Aftagergruppen for Bæredygtigt Design og Sustainable Design Torsdag, den 22. september 2016, kl Lokale A/ B, Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 KBH SV *** Fællesmøde , lokale A/ B, A. C. Meyers Vænge 15 Velkomst og fælles introduktion og orientering v/skoleleder Michael Tophøj Sørensen Referent: Skolesekretær Louise Hartmann *** Dagsorden til mødet med aftagergruppen for Bæredygtigt Design og Sustainable Design Lokale , A. C. Meyers Vænge 15 Mødeleder: Hanne Lindegaard Referent: Studerende Mia Greve Jensen

2 Deltagere: Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Volvo Car Corporation Jørgen Ole Kjær, Move Innovation Steffen Nielsen Österberg, Lolle og Nielsen Hanne Lindegaard, BDO, AAU Søsser Brodersen, BDO, AAU Christian Clausen, BDO, AAU Mia Greve Jensen, studerende ved BD samt studievejleder, AAU (referent) Afbud fra: Christoffer Viktor Smith, Københavns Kommune Lars Goldschmidt, UCC Tove Skrumsager Frederiksen, Køge Kyst Susse Georg, BDO, AAU Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden a. Baggrund: Gennemgang af dagsorden og godkendelse b. Behandling: Godkendelse c. Konklusion: Godkendt 2. Status på uddannelsen a. Baggrund: Feedback fra studerende og undervisere. Info om hvordan der er arbejdet med feedback fra tidligere aftagerpanelmøder. Optag på bachelor og kandidat. b. Behandling: Orientering og drøftelse c. Konklusion Bæredygtigt Design, Bachelor: - Der er optaget 47 på bachelor og alle 47 var der 1. studiedag. Generelt set god studiestart. Hovedparten har haft Bæredygtigt Design som 1. prioritet, hvilket er en forskel fra foregående år, hvor flere blev optaget med Bæredygtigt Design som 2. eller 3. prioritet. - De studerende er motiveret for at gå på uddannelsen. Man kan se det ved at flere kæmper sig igennem eksamener og ikke giver op efter første forsøg. - Tidsforbruget på studiet. Gennem studieevalueringen brugte 45 % timer på bacheloren, men det svinger dels mellem de studerende og dels på årgangene. Studienævnene kommer til at se på, hvordan studieintensiteten tilpasses det forhold, at uddannelsen er et fuldtidsstudium.

3 - Måden hvorpå de studerende arbejder i gruppen bidrager til, at de studerende bruger tid på studiet og holder de studerende motiveret. Sustainable Design, Kandidat: - Der var ca. 65 ansøgere og et optag på 18, hvilket er en nedgang fra sidste år. Man havde regnet med at flere bachelorer ville rykke op og tage kandidaten, men det rygtedes, at der var en studieordningsrevidering undervejs, så flere ville vente et år for at opnå en bedre uddannelse. Det er samtidig også blevet mere almindeligt, at de studerende ikke tager bachelor + kandidat samme sted, men tager 3 år på én uddannelse og 2 år på en anden. Der var også nogle, der valgte et sabatår inden de tager kandidatuddannelsen udenlandske ansøgere var ikke-kvalificeret og nogle af de optagede dukkede ikke op. - De 18 studerende er til gengæld meget motiverede. - 7 af vores BD-bachelorer har valgt en kandidatuddannelse på DTU, da de ønsker at specialisere sig i en mere teknisk retning. Der kommer også diplomingeniører fra DTU og tager vores kandidat i Sustainable Design. Virksomhedsophold SUSDE3: - De udenlandske studerende vælger store virksomheder, hvor de håber at få arbejde bagefter. - De fleste studerende søger selv virksomhedsophold både på opslag men også uopfordret. - I USA er det et krav om 6 måneder, hvilket betyder at der ligger en udfordring i at koordinere virksomhedsophold med speciale. Temaer for Bachelor og eksamensprojekter - Der er en stor variation på temaer for projekterne. Enten går man den traditionelle miljømæssige vej eller også går man den socialt bæredygtige vej. - Stor forskellighed i, hvor kandidatspecialerne finder sted, men langt de fleste har tilknytning til en virksomhed, organisation, eller lign. - De studerende laver gode projekter og 60% fik et 12 tal på kandidatspecialerne. Hvad har vi arbejdet med, siden sidste Aftagermøde: - Scrum bliver introduceret på 6. semester - Bæredygtighedsbegrebet bliver introduceret med større vægt allerede på 1. semester

4 - Det er ikke muligt at oprette flere tekniske fag, men vi har et øget fokus på tekniske elementer i projekterne især på kandidaten. Emnerne på kandidatprojekterne bliver valgt på baggrund af det tekniske input. - Alumniforening forsøges etableret - Oplæg på 1. semester fra færdige kandidater, hvor alle studerende er inviteret. - Panelet bliver spurgt til råds omkring projekterne på kandidaten. - Sikring af forankring til uddannelsen. Gentagen deltagelse fra samme personer fra uddannelsen i stedet for forskellige fra de første aftagerpanelmøder. - Uformelle møder (et møde i foråret) skal sørge for der ikke går for lang tid mellem møderne. - Udvidelse af aftagerpanellet med aktører, der reelt set aftager kandidaterne. Det kunne også være inden for bæredygtighed, iværksætteri eller co-design. 3. Revisionsprocessen og resultat a. Baggrund: Revision af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen b. Behandling: Drøftelse c. Bilag: Følgeskriv, forslag til bachelorstudieordning og forslag til kandidatstudieordning d. Konklusion: Bachelor: - Overordnet mål om at gøre studieordning mere åben, så detaljer kan defineres i semesterbeskrivelser. - Mere klare læringsmål - Omdefineret eksamensformer. På nær MMM-eksamen kan man komme op til eksamen mundtlig, skriftlig eller både og. Eksamensformen for det enkelte kursus defineres i semesterbeskrivelsen. MMM-eksamen er blevet to-delt med en ren matematik eksamen og en styrkelære/materialelære eksamen for at hæve andelen af studerende der består. - Ændring af kursustitler ved samkørsel - Ændring af valgfriheden på 5. semester projekterne: Fra Design af bæredygtige transportsystemer og energisystemer til Design af bæredygtige infrastruktursystemer eller materialeflow systemer - Ændring af kursus på 5. semester: Fra Bæredygtighed og samfund til Bæredygtighed, økonomi og politik for at tilføje noget politik og økonomi og gøre det mere klart, hvad kurset omhandler. Kandidat: - På grund af økonomiske nedskæringer har det været nødvendigt med nogle nedjusteringer. - Vigtigt med valgfrihed på 1. semester for at sammenkøre de udefrakommende med studerende direkte fra bacheloren.

5 - Tæt samarbejde med virksomheder til definition omkring semesterprojekter. - På 2. semester bliver valgfriheden og kurset project economy skåret fra, men der kommer flere projekt instruktioner. Det har en økonomisk fordel, da det er billigere at køre det som projektinstruktioner i stedet for et kursus. - Ordlyden på 2. semesterprojektet omkring komplekse/wicked problems skal revurderes. Aftagerne har ikke samme fortolkning af overskriften som studiekoordinatorerne. Projektet er temabaseret med udgangspunkt i større problemer, eks. øget antal ældre. Temaerne defineres og de studerende vælger sig ind og specialiserer sig på den måde. Der læres at angribe et komplekst problem fra flere vinkler. Der skal arbejdes med titlen og overvejes om det skal konkretiseres at det er temabaseret semester på kandidaten: De kurser der lå i virksomhedsopholdsforløbet har man været nødsaget til at nedlægge, men det bliver lagt ind som projektinstruktioner i stedet for inden virksomhedsopholdet. Nu får man 30 ECTS point for virksomhedsopholdsforløbet. Metoderne man lærer gennem instruktionerne giver redskaberne til at analysere virksomhedsopholdsforløbet. De bliver vurderet på den refleksionsproces og læringsproces de indgår i. - De studerende bliver sat i dilemma ved at have så mange muligheder. Nogle studerende forlænger deres studie med et halvt år ved både at lave ulandsprojekt og virksomhedsopholdsforløb. - Generelt set er det dejligt at aftagerpanelets feedback bliver taget så seriøst. - Processen omkring studieordningen har været en lang proces, som der er blevet lært meget af. Der er lavet en køreplan, som er videregivet til studienævnsformanden som selv skal i gang. 4. Ønskes mere involvering? hvordan? a. Baggrund: Konkrete virksomhedssamarbejder? Konkrete markedsføringsstrategier? Forslag til hvordan. b. Behandling: Drøftelse c. Konklusion: - Aftagerne vil gerne involveres mere i projektarbejdet. Aftale om uofficielt møde om et halvt år. - Lydhørighed over for projektideer fra aftagerne 5. Evt. Markedsføring - Sparring og feedback omkring markedsføring fra aftagerne - Hvad er det man skal kommunikere så alle kan forstå det der bliver skrevet. - Er der en kommunikationsstrategi? Hvad er det man vil kommunikere? - Kommunikationen skal hænge sammen med indholdet. - Mødes om at lave en vision. Hvad er keypoints? Hvad er vores styrke? - Det er vigtigt at man har en knivskarp hjemmeside. Mindre relevant er pjecen. - Forslag om videoer fra oplægsholdere fra eftermiddags seminar.

6 - Aftagerne foreslog, at koordinatorerne fik underviserne til hver især at lave et 30 sekunders pitch, hvor de beskriver deres mål med uddannelsen. Forslag om at få én udefrakommende ind og stille interessante spørgsmål, som der så skal svares på. På den måde får man sat ord på nogle ting man ikke har tænkt på. En Teknisk Design faggruppe i Købehavn: Studiekoordinatorerne nævnte, at man efter 3-4 års forhandling stadigvæk savner opbakning fra de tekniske institutter til at lave en teknisk designfaggruppe i København. Koordinatorerne savner sparring og fagintegration fra de tekniske kurser og teknisk design vejledning. Aftagerpanelet støtter os i, at det er centralt for uddannelsen og at der bør ske noget i sagen nu. Næste møde: Onsdag d. 4. oktober 2017