1. Handlingsplan for bachelor- og kandidatuddannelsen i Geografi (kl )

Transkript

1 Lars Døvling Andersen, Prodekan (ordstyrer) Michael Tophøj Sørensen, Studieleder Claus Lassen, Studienævnsformand Peter Bak Frigaard, Leder af Institut for Byggeri og Anlæg Lars Bodum, Leder af institut for Planlægning Louise Hartmann, Skolesekretær Line Kousholt Caspersen, Fuldmægtig (referent) Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Uddannelsessekretariatet Line Kousholt Caspersen Telefon: Dato: Sagsnr.: Dagsorden til mødet om selvevalueringshandlingsplan for bachelor- og kandidatuddannelse i Geografi, bachelor- og kandidatuddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning, kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling samt diplomuddannelsen i humanøkologi den 11. december 2014 kl Indledende Mødet tager udgangspunkt i selvevalueringshandlingsplanerne, som er udarbejdet af studielederen i samarbejde med studienævnsformanden og næstformanden for studienævnet på baggrund af selvevalueringsrapporten og selvevalueringsmødet. Dagorden, mødet og referat er opbygget på baggrund af den udarbejdede handlingsplan, hvor skole, studienævnsformand og næstformand for studienævnet har beskrevet, hvilke strategiske tiltag eller konkrete handlinger som skal igangsættes. Hvert punkt i handlingsplanen drøftes på mødet. Til sidst drøftes statusrapporten vedr. studienævnsrapporten for studienævnet, hvor opmærksomhedspunkter for både uddannelser, der har gennemgået selvevaluering (i relation til udkastene til handlingsplaner) og uddannelser som ikke har været igennem selvevaluering, drøftes. Mødets konklusioner udmøntes i en eventuel justering af det konkrete studienævns handlingsplan (herunder pba. årets studienævnsrapport) samt eventuelt opfølgning på opmærksomhedspunkter i studienævnsrapporten for uddannelser, der ikke har været igennem selvevaluering. For punkterne hvor der i referatet ikke fremgår yderligere bemærkninger, er handlingsplanen godkendt/taget til efterretning. 1. Handlingsplan for bachelor- og kandidatuddannelsen i Geografi (kl ) a. Revision af KA i geografi med specialisering i kulturgeografi Det er besluttet at samle Geografiuddannelsen i ét studienævn. Den naturgeografiske uddannelsesspecialisering bliver opretholdt, samtidig vil Kulturgeografi være et muligt nyt element i uddannelsen. Dette vurderes at styrke uddannelsens profil. På baggrund af dimensioneringen forventes det, at uddannelsen får pladser, hvilket giver grundlag for en fornuftig kandidatuddannelse. Processen er som den fremgår i handlingsplanen, og der vil inden 1. november 2015 være en ny studieordning klar, som vil træde i kræft september Side 1 af 5

2 b. Adskillelse ifm. registreringen af gymnasielærerstuderende og KOT-optagne På mødet blev det drøftet, at de ansvarlige for processen er skolen i samarbejde med Fakultetet. Skolen tager kontakt til Ole Garsdal med ønske om at adskille registreringen af KOT-Studerende og gymnasielærerstuderende. Det blev endvidere drøftet, om det kunne være muligt med en uddannelse som strækker sig over længere tid for de studerende, som læser fag til gymnasielærer eller eftervidere-uddannelsen, således det bliver en halvtids- eller kvarttidsordning. Forklaringen på den relativt lave effektivitet på kandidatuddannelsen hænger sammen med, at der er flere gymnasielærerstuderende, som er på uddannelsen, hvilket betyder, at den samlede beregnede effektivitet på uddannelsen trækkes ned. c. Sikre fagrelevant matematik eller naturvidenskabelig fag på bacheloruddannelsen Ministeriet har bedt universitetsrepræsentanter genoverveje muligheden af at erstatte adgangskravet Matematik A med Matematik B, et tidligere forkastet forslag fra AAU. Studienævnet har igangsat en intern overvågning af matematikkurset. d. Sikre en bredere forankring af forskningsmiljøet bag geografiuddannelserne Skolen vil gerne inddrages i stillingsplanlægningen hos institutterne. Institutleder og Studienævnsformand kunne berette, at der allerede er en geograf i spil i forbindelse med en adjunktstilling. Instituttets udfordring er en stram økonomi. Alle er meget hængt op, men der arbejdes med tilrettelæggelsen af stillingerne, således de rigtige VIP-profiler anvendes. Der arbejdes på at inddrage flere forskningsmiljøer i processen om stillingsplanlægning. Skolen vil gerne kommentere stillingsplanlægningen, og vil gerne i dialog med instituttet om, hvordan en plan-b vil se ud, ift. udmøntningen. Det er vigtigt, at der er nogle VIP ere, som skal have kendskab til kernen og bredden i geografiuddannelsen. Det er samtidig nødvendigt, at der undervises bredere end forskningen, men der er behov for nogle VIP ere, som kan samle trådene i uddannelsen, samt varetage udarbejdelsen af nye studieordninger. Samtidig skal der rekvireres DVIP til de undervisningselementer, som ikke kan varetages af egne VIP ere. Lige nu er situationen ikke kritisk, men der er behov for, at der tages højde for, at der kan opstå en problematik omkring dette. Kvaliteten af uddannelsen i fremtiden afhænger af, om der er nogle, som lægger deres commitment i Geografiuddannelsen. Identitet omkring uddannelsen er essentielt - og de studerende skal kunne sætte ansigter på de personer, som tegner uddannelsen. e. Øge arbejdsmængden og kompleksiteten på BA og KA med specialisering i kulturgeografi Naturgeografi ligger pt under et andet studienævn (SN for Byggeri og anlæg), derfor er den specifikke specialisering ikke kommenteret her. Den vil dog blive flyttet. I handlingsplanen fremgår, at arbejdsmængden samt kompleksiteten skal øges på uddannelsen. Uddannelsen er ret bred, og der har til tider været en progressionsproblematik. Progressionen skal holdes i hævd, og det skal sikres, at der sker progression gennem hele uddannelsen. Samtidig består undersøgelsen af de studerendes arbejdsmængde af få besvarelser, og det bør derfor holdes for øje, at det ikke nødvendigvis er repræsentativt for alle studerende på uddannelsen.

3 Der skal være en tydelig faglig progression, men det skal også italesættes, hvordan projekterne skal være det bærende element i uddannelsen, således der kommer en tæt kobling til forskningen dette vil være motiverende for de studerende. Det er ikke/skal ikke være vores mål blot at øge arbejdsmængden, men indholdet af uddannelsen skal være det bærende. Det kan være et spørgsmål om at tydeliggøre progressionsgraden. Fra skolens side mener man, at der skal tilstræbes en bestemt arbejdsbelastning ift. ECTS. Der skal være en intern kvalitetskontrol. 2. Handlingsplan for bachelor- og kandidatuddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning samt kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling (kl ) a. Revision af BA-uddannelsen i BEM der sikrer bedre udnyttelse ressourcer og progression af uddannelsen Processen omkring revisionen af uddannelsen er igangsat, som det fremgår af handlingsplanen. Der ligger møder, som bliver afholdt nu, og der er udarbejdet en deltaljeret plan for revisionen af uddannelsen. Uddannelsen består af de tre fagligheder - miljøplanlægning, byplanlægning og energiplanlægning. Energi vokser, og bliver større, her er der ingen problemer som den varetages. Miljøplanlægningsdelen fungerer ligeledes. Byplanområdet rummer dog en række udfordringer. Den faglige gruppe omkring Byplanlægning giver en udfordring, da den har begrænset erfaring og har ikke en fælles baggrund-/forståelse. Der har derfor på instituttet været indkaldt til et møde, hvor det er blevet påpeget, at gruppen skal finde et fælles fodslag i forhold til hvilke bymæssige elementer bacheloruddannelsen i fremtiden skal indeholde. Skolen foreslår, at hvis BEM skal opretholde et byplanlægnings islæt (Byplanlægningsområdet på BA-niveau og UPM), skal studienævnsformanden varetage en særlig rolle i forhold til at forstærke uddannelsens faglige profil i forhold til byplanlægning. Der er mandat fra skole, institut og dekanat til at CL varetager den faglige roller, som skal forstærke byplanlægningsprofilen. CL indkalder til møde herom. b. Sikre øget fagdækning af UPM specialiseringen Som anført tidligere på mødet, ønsker skolen og studienævn at indgå i dialog med institut for Planlægning om stillingsplanlægningen. Der følges op på processen som anført i handlingsplanen. c. Bremse den nedadgående effektivitet på KA i BEM Der er igangsat en proces, hvor Ivar Lyhne kører et forsøg med studentersamtaler effekten heraf afventes. d. Sikre relevans og omfang af matematikundervisningen Denne problemstilling er blevet drøftet under punkt 1 c. e. Forbedre afviklingen af undervisning via videokonference Det er en proces, som skal adresseres længere oppe i systemet. På studienævnet arbejder man på at komme udenom dette problem ved at undgå videoundervisning. Det er imidlertid ikke tilfredsstillende at være tvunget til sådanne løsninger, og fakultetet vil fortsat rykke ITS for hurtige forbedringer.

4 f. Revision af KA-specialiseringen UPM (elementer af gentagelser i undervisningen fra bacheloruddannelsen) Der er allerede handlet på studentertilbagemeldingen på undervisningen. Der er endvidere igangsat en undersøgelse ift. om problemstillingen er løst. g. Utilfredshed med grupperumsfaciliteter o.a. fysiske forhold (Aalborg og København) Fysiske forhold som eksempelvis grupperum: -Det er opgaver, som SN ikke kan tage hånd om. På centralt plan er der allerede forskellige grupper, som arbejder med dette. Fx er TEKNAT i gang med et mulighedskatalog og fysisk planlægning. Lokalesituationen i København er kompleks. I forhold til det fælles grupperum, er der sket en forbedring ift., hvordan de bruger grupperummet, dette ved hjælp af lærerstyring. Konkret har LBO og MTS beføjet Maj-Britt Quitzau og Lise Schrøder til dels at fordele rummet imellem de studerende, og dels lave nogle overordnede regler for brugen af det fælles grupperum. alt sammen i tæt dialog med de studerende selv. h. VIP/DVIP-ratioerne for KA i BEM og KA i bæredygtig byudvikling (ratioerne bringes op svarende til landsgennemsnittet) Der vil være flere af de faste VIP ere, som vil varetage undervisning. Der ligger mange Ph.d er i denne opgørelse over DVIP, hvilket kan være en del af forklaringen på den i en AAU-optik relativt lave ratio. Skolen finder det dog generelt set ikke alarmerende. Det drejer sig især om BEM Energiplanlægning. Samt Bæredygtig Byudvikling. Fagpersoner finder ikke problematikken i daglig praksis. Skolen undersøger det nærmere. i. Øge arbejdsbelastningen på BA i BEM Problematikken er blevet diskuteret i forbindelse med punkt 1 E. j. Nedjustere arbejdsbelastningen på KA i bæredygtig byudvikling Det er en ny uddannelsen, og uddannelsen skal finde sine ben. I forhold til evalueringen af processen: Der må være en margin i forhold til hvad der er stor og lille arbejdsbelastning, således at der skal kommenteres på tallet, når det kommer ud over en bestemt margin. Fagmiljøet er opmærksomme på den forholdsvise høje arbejdsbelastning. 3. Handlingsplan for diplomuddannelsen i Humanøkologi (kl ) a. Lukning af uddannelsen Der er fuld enighed på mødet om at indstille uddannelsen til lukning. 4. Studienævnsrapport 2014 (kl ) a. Giver opmærksomhedspunkterne vedr. studienævnsrapport 2014 anledning til justering af handlingsplanen for BA og KA i Geografi? Der er ingen yderligere bemærkninger. Geografi kører fint nu, og der er ryddet op i VIP erne omkring uddannelsen, hvor der på uddannelsen er geografiånd.

5 b. Giver opmærksomhedspunkterne vedr. studienævnsrapport 2014 anledning til justering af handlingsplanen for BA og KA i BEM og kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling? Opmærksomhedspunkterne i statusrapporten vedr. studienævnsrapporten giver ikke anledning til justering af handlingsplanen. c. Drøftelse af opmærksomhedspunkter vedr. Studienævnsrapport 2014 for uddannelser, der ikke er under selvevaluering Optag: Bæredygtig design: Der drøftes en mulig reduceret adgangsbegrænsning på uddannelsen. Et eksempel ift. forklaringen på adgangsbegrænsningen kan være, at der ligger et forsigtighedsprincip til grund for at adgangsbegrænse til studiepladser. Det er efterfølgende muligt at vurdere, hvordan dimittenderne tages imod på arbejdsmarkedet. Er der efterfølgende en ledighed på 0 kan antallet af studiepladser øges. JEMES: Det bør overvejes, om vi skal køre/koordinere uddannelsen. Studienævnet er opmærksom på uddannelsen. Master i universelt design og tilgængelighed: Optaget er tilfredsstillende. Master i bæredygtig omstilling: Fakultetet undersøger om titelændringen ikke er effektueret. Frafald: Generelt har SN og skole forklaret frafaldstallene, på denne baggrund har der ikke været anledning til at igangsætte initiativer. Bæredygtig design: Der følges op på dette, som det fremgår i statusrapporten. 5. Evaluering af processen ( ) Studienævnsrapporten og statusrapporten vedr. denne har været oppe i studienævnet, hvor det fælles er blevet udfyldt. De steder som ikke blev udfyldt blev undersøgt, hvorefter det blev fremlagt igen for studienævnet. Skole og SN bedes skrive opfølgning på uddybning af punkterne i statusrapporten, således opfølgningen fremgår tydeligere.