Kort opsamling fra workshops på Innovation Camp 2012

Transkript

1 Kort opsamling fra workshops på Innovation Camp 2012 POLICY, LEDELSE & STRATEGI Følgende emner/udfordringer blev diskuteret: - det vanskelige i at tilgodese alle de parter (videnleverandører, virksomheder, tilskudsgivere, GTS m.fl), der er i og omkring et innovationsnetværk - Innovationsmanagement (se evt. rapport omtalt af Per Spindler på 012_bmwi_de.pdf) - Innovationsnetværk og projekter o Større fleksibilitet i det pengene kan bruges til o Projekterne kan være første skridt hen imod noget der skaber innovation o Innovationsprojekterne er for store til netværkene, det er bedre med forprojekter - Netværksinfrastrukturen - det er vigtigt at få formidlet budskabet om at innovationsnetværk ikke løber ud som et projekt - Forholdet til GTS. Der blev givet mange forskellige eksempler på hvordan håndteringen af videnleverandører og partnere kan finde sted - Erhvervsservicesystemet. Flere vurderer, at væksthusene kan være svære at komme i nærheden af, ros til Væksthus Midt. Der var bred enighed, om at det skal tilstræbes at have mere samarbejde med Væksthuse og erhvervsråd. Huske på at fælles omdrejningspunkt er virksomhederne. - Diskussion om Netmatch kan o lave flere dage på tværs sammen med erhvervsservicesystemet o tage sig af den overordnede branding af Innovationsnetværksordningen. Større synlighed på hvad kendetegner et netværk - Kendetegnet ved SPIR / partnerskaber og innovationsnetværk. Ligeledes debat om der skal åbnes i Netmatch for flere netværk uden for familien. Flere regioner havde ytret behov for en enhed, der supporterer deres netværk - Ønske om et opstartskursus til nye innovationsnetværk - Ansøgningsrunden i Efterspørgsel efter en brugerevaluering. Lavet samtidig med Benchmarkanalysen VIDENSAMARBEJDE 1) Udfordring: At få forskerne til at deltage aktivt (nok) i samarbejds- og innovationsprojekter: Det er svært at fastholde forskernes interesse for deltagelse i projekter de er allerede i gang med at søge nye midler og projekter. Der er stadig behov for at arbejde med kulturen og forskernes motivation for at deltage i erhvervssamarbejde der er stadig ikke sket så meget med kulturen. Samtidig er det vanskeligt for dem at deltage gennem hele samarbejdsforløbet forskere har meget andre måder at arbejde på end dem erhvervslivet arbejder efter fx aftalekultur, mødekultur og brug af værktøjer til mødeplanlægning. Værst er de korte projekter.

2 o Etablering af ny incitamentsstruktur for forskerne for deltagelse i erhvervssamarbejde: afhjælpe forskerne gennem bistand til projektledelse, projektadministration gennem intern administration på universiteterne som også kan vejlede om andre samarbejdsformer, hvor man fx kunne bruge studenter i stedet for. eller ved at indefryse midler til afslutningen af projektet for at sikre forskerens deltagelse gennem hele projektet. stærkere ledelsesmæssigt fokus på universiteterne set oppefra, så erhvervssamarbejde bliver reelt prioriteret og belønnet fx gennem resultatløn af forskerne i forhold til deres erhvervssamarbejde. vigtigt med gode brobyggere med gode faciliteringsevner. 2) Udfordring: Megen fokus på forskning og mindre på innovation og anvendelsesdelen: Universiteter har megen fokus på forskningsdelen (og mange midler gives stadig til grundforskning) og stadig mere begrænset fokus på innovations- og anvendelsesdelen. Der mangler stadig en sammenhæng mellem de forskellige opgaver, som universiteterne og der mangler stadig mere fokus på at få omsat grundforskningen til anvendelse. Effektmåling af innovationsopgave, så universiteterne også bliver målt på, hvordan de løser denne opgave. Vigtigt at medtænke, at andre aktører også kan bidrage til innovation og anvendelse fx GTS erne, erhvervsskoler og professionshøjskoler. Der er huller mellem GTS-systemet og universiteterne, som andre videnaktører fint kan udfylde. 3) Udfordring: At skabe en innovationsforståelse i virksomheder: Det er stadig svært at komme igennem til en række SMV ere. De mangler grundlæggende forståelse for behovet for innovation og hvad de får ud af at deltage i et vidensamarbejde. o Gentænke innovationsnetværkenes produktportefølje tilbyder man virksomhederne det rette. o Vigtigt at udvikle sin kommunikation over for virksomheder, så kommunikationen matcher virksomhedernes behov og ikke kommunikerer i et universitetssprog. Andre udfordringer: o Svært med internationalt vidensamarbejde at have den rette volumen. o Behov for ny regional politik hvor regionale initiativer er til gavn for hele Danmark og ikke bare en enkelt region. Virker ikke hensigtsmæssigt at innovationsnetværk ikke kan henvise virksomheder til initiativer i andre regioner. o Stadig en udfordring at få innovationsnetværksordningen til at hænge godt nok sammen med andre ordninger fx videnpilot.

3 BRANDING, SYNLIGHED & PROFILERING Netværkenes udfordringer omkring Synlighed, branding og profilering blev snævret ind til tre, der gør sig gældende for de fleste: 1) Der er mange tilbud; hvordan trænger vi igennem, og hvordan formidler vi vores rolle som innovationsnetværk? Diskussion og erfaringer: Vær unik, fortæl de gode historier, synliggør succeser, behov for at få defineret innovationsbegrebet, behov for at få gjort os mere synlige hvad er det vi kan og hvorfor samarbejde med os 2) Bred målgruppe skal vi skyde med spredehagl eller differentiere? Diskussion og erfaringer: Spredehagl er sjældent en succes; du risikerer at skamskyde dyret, personlig kontakt og dialog med medlemmer, de skal se og forstå hvad du kan tilbyde dem, det er ressourcekrævende i tid og penge, men giver mere i den sidste ende, oversæt innovationsbegrebet gør det relevant for dem 3) Kommunikationskanaler midler og metoder? Diskussion og erfaringer: ENG vs. DK; når det drejer sig om de små virksomheder kan det begrænse med engelsk, hjælp med at oversætte eller bede fx forskere selv om at levere resuméer/trække essensen ud på dansk. Brug gerne de sociale medier; LinkedIn opfattes som mere seriøst og professionelt end Facebook og Twitter. Bring nye nyheder i nyhedsbrevet, ikke en gentagelse af hvad mange andre skriver. Overvej om nyhedsbrevet bliver læst eller bare kasseret; er det for langt, gentagelse nyheder den direkte og målrettet kommunikation virker ofte bedre INTERNATIONALISERING Udfordring A: Processen med i det hele taget at komme i gang med internationale aktiviteter: Hvad er rationalet hvorfor i det hele taget gøre det? Vurdering af udbyttet i forhold til de tidsmæssige og økonomiske resurser, der skal lægges i det; hvilke internationale partnere matcher vores netværk og aktiviteter; hvilke projekter og aktiviteter skal vi orientere os internationalt med. Altså en slags forhåndsvurdering og analyse af situationen og rationalet for at kaste os ind i en internationaliseringsproces. Forskellige strategier og metoder til internationalisering. Vi lever i en global verden, hvor danske virksomheder og vidensinstitutioner er nødt til at se ud over landegrænserne for at skabe vækst og/eller fastholde markedsandele. Det globale marked kræver konstant innovation og fornyelse, og her er det som virksomhed i særdeleshed vigtigt at holde sig orienteret om de forskellige muligheder, der er for at få adgang til den nyeste viden og indgå internationalt samarbejde. Nogle industrier er udelukkende internationale, f.eks. ICT og bioteknologi. For at få afdække behovet og få udarbejdet en international strategi blev flere forslag fremsat, herunder medlemsundersøgelse (eller partner), en markedsanalyse af udvalgte lande og fagområde. Ved at inddrage medlemmer/partnere opnåede man en bedre forankring i internationaliseringsarbejdet.

4 Herefter skulle man være klar med en handlingsplan med konkrete aktiviteter: konference, messer, eksportfremstød, netværkstur, b2b matchmaking events, etc. Udfordring B: - Det vigtigste vi skal forholde os til er, om vi skal tilbyde (eksportere viden) eller vi skal modtage (importere viden), og med hensyn til netværkets udfordringer, må det være at vi skal forholde os til, hvilke partnere vi kan finde, og hvad tidsforbruget vil være, set i forhold til udbyttet. Det kræver modne overvejelser og udregning. At importere viden kunne være en løftestang til internationalisering, således at medlemmer fik nye kompetencer og herefter kunne skabe (mer)eksport. Innovation Express-programmet blev fremhævet som et nyttigt redskab for innovationsnetværket til at løfte medlemmernes internationalisering. Alucluster gennemførte pt. et projekt, hvor formålet er at gøre deres medlemmer i stand til at blive underleverandører til den tyske bilindustri. De indhenter viden fra Tyskland og kompetenceudvikler deres medlemmer, og på sigt skal medlemmer kunne eksportere deres produkter/services til Tyskland. Der er mange kanaler hvor man kan finde de rette partner, f.eks. eget netværk, Netmatch/Enterprise Europe Network, European Cluster Collaboration Platform, Innovationscentrene, de danske ambassader i udlandet. Udfordring C: - Jeg tror min største udfordring er at virksomhederne ofte ikke har en klar internationaliseringsstrategi - Mine kontakter er gode og jeg får udbytte af dem. Min fornemmelse er dog fortsat at der er en frygt for at tale et fremmesprog, især for små virksomheder. Nok især tysk. Men problemet er, at man ikke ved hvad man går glip af, og det koster altså tid at dyrke nye markeder. Angst for at dumme sig er på alle måder en hæmsko for at forsøge at få nye spændende kontakter. Forberede virksomheder på internationalisering ved informationsseminar eller et helt forløb. (Internationalisering fra a-z). Herunder også kulturforståelse (Forretningskultur er forskellige fra land til land). Gennemførelse af fælles aktiviteter på internationale markeder. Gennemførelse af internationale aktiviteter i Danmark. Opsøgende arbejde dog meget ressourcekrævende hos de enkelte medlemmer og tilbyde bl.a. individuel rådgivning mht til internationalisering. Udfordring D: - Vores største udfordring på området er finansiering og finde konkrete projekter og virksomheder, der kan se gevinst ved at deltage.

5 Udfordringen er stor for alle og man må holde sig konstant opdateret på projektmuligheder og sørge for at projektet kan skabe merværdi for virksomheder. NETVÆRKSADMINISTRATION Deltagernes udfordringer: - samspillet med forskerne. De leverer hvad de skal fagligt, men når det kommer til det bureaukratiske papirnusseri er de svære at få til at indse vigtigheden af dette. Vi har forsøgt med forskellige tiltag for at få dette til at glide bedre, men indtil nu har det hver gang endt med et stort udredningsarbejde for mig. - evaluering og opfølgning. Vi sætter en masse i gang og sørger for at folk kan mødes og at de møder nogle nye mulige samarbejdspartnere, men effektmåling gør vi ikke så meget i, nok primært fordi det er meget tidskrævende og det i forvejen kan være svært at nå det hele. Vi laver en medlemsundersøgelse en gang om året, hvor vi spørger ind til det, men der er svært at få svar fra alle. - engagement fra deltagerne - fokus på kerneydelserne hvordan? - største tidsrøver er, at de enkelte bidragsydere til afrapportering ikke melder tilbage ved deadline og der derfor skal rykkes og rykkes og rykkes Workshoppen tog udgangspunkt i deltagernes udfordringer. Gruppen udvekslede tips til, hvordan man får konsortieparterne/projektlederne til at tage et medansvar for fx den private medfinansiering. Det kan ske ved at synliggøre krav om medfinansiering i de enkelte delprojekter, styre efter delbudgetter, afholde fælles projektledermøder, tale meget om, hvilke aktiviteter, virksomhederne ønsker at komme til osv. Mange administratorer har problemer med at få regnskaber og andre bidrag ind til tiden. De måtte alle sammen rykke mange gange, før de fik bidrag ind fra projektledere. Mange er glade for at kunne henvise til krav fra styrelsen (halvårsrapporter/regnskaber). Generelt blev det oplevet som en stor udfordring at få forskerne til at engagere sig i netværkene.