Skoposteori og mikrostrategier - mellem teori og praksis

Transkript

1 AARHUS SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Skoposteori og mikrostrategier - mellem teori og praksis En empirisk undersøgelse af uddannede og ikke-uddannede oversætteres anvendelse af mikrostrategier til opfyldelse af to fagsproglige teksters skopoi Tanja I. B. Nielsen Studium: cand.ling.merc., tolk og translatør (tysk) Vejleder: Carmen Heine Specialets omfang: tegn (uden mellemrum) svarende til 72,1 normalsider

2 Indhold Zusammenfassung... 8 Oversigter over tabeller og figurer Tabel Titel Side Tabel Schjoldager og Nords makrostrategier Tabel Schjoldagers mikrostrategier Tabel Inddeling af mikrostrategier Figur Titel Side Figur Den hermeneutiske cirkel Figur Göpferichs model over oversættelseskompetence Figur Krings oversigt over data-indsamlingsprocesser Figur Betas mikrostrategier, tekst Figur Betas mikrostrategier, tekst Figur Gammas mikrostrategier, tekst Figur Gammas mikrostrategier, tekst Figur Deltas mikrostrategier, tekst Figur Deltas mikrostrategier, tekst

3 Figur Epsilons mikrostrategier, tekst Figur Epsilons mikrostrategier, tekst Figur Zetas mikrostrategier, tekst Figur Zetas mikrostrategier, tekst Figur Etas mikrostrategier, tekst Figur Etas mikrostrategier, tekst Kapitel 1: Indledning Problemformulering Specialets opbygning Afgrænsning Videnskabsteoretisk tilgang Kapitel 2: Oversættelsesteori Skoposteorien Oversættelsesstrategier Schjoldagers makrostrategier Nords makrostrategier Sammenligning af de to taksonomier over makrostrategier Mikrostrategier Direct transfer Calque Direct translation Oblique translation Explicitation Paraphrase Condensation Adaption Addition

4 Subsitution Deletion Permutation Inddeling af mikrostrategier Oversættelseskompetence Kapitel 3: Metode Key logging Screen recording Retrospektive interviews Validitet og reliabilitet Undersøgelsen Undersøgelsesdesign Operationalisering Oversættelsesopdrag Analyse af teksterne Respondenterne Beskrivelse af forsøgene Opsummering Kapitel 4: Analyse Beta Betas makrostrategier Betas mikrostrategier, tekst Direct transfer Direct translation Oblique translation Explicitation Adaption Addition Deletion Betas mikrostrategier, tekst Direct transfer Direct translation Calque

5 Oblique translation Opsummering Gamma Gammas makrostrategier Gammas mikrostrategier, tekst Direct transfer Direct translation Oblique translation Explicitation Adaption Substitution Deletion Gammas mikrostrategier, tekst Direct transfer Calque Direct translation Oblique translation Substitution Deletion Opsummering Delta Deltas makrostrategier Deltas mikrostrategier, tekst Direct transfer Direct translation Oblique translation Explicitation Adaption Substitution Deltas mikrostrategier, tekst Direct transfer Direct translation Oblique translation

6 Explicitation Substitution Opsummering Delkonklusion Epsilon Epsilons makrostrategier Epsilons mikrostrategier, tekst Direct transfer Direct translation Oblique translation Explicitation Paraphrase Adaption Substitution Deletion Epsilons mikrostrategier, tekst Direct transfer Calque Direct translation Oblique translation Opsummering Zeta Zetas makrostrategier Zetas mikrostrategier, tekst Direct transfer Direct translation Oblique translation Explicitation Adaption Zetas mikrostrategier, tekst Direct translation Oblique translation Addition

7 Paraphrase Substitution Opsummering Eta Etas makrostrategier Etas mikrostrategier, tekst Direct transfer Direct translation Oblique translation Explicitation Substitution Etas mikrostrategier, tekst Direct transfer Direct translation Oblique translation Explicitation Deletion Opsummering Delkonklusion Kapitel 5: Konklusion Litteraturliste Oversigt over bilag

8 Zusammenfassung Die vorliegende Arbeit beschäftigt sich mit der skoposgerechten Übersetzung und den einzelnen Mikrostrategien, die von zwei verschiedenen Gruppen bestehend aus ausgebildeten 1 sowie unausgebildeten Übersetzern 2 angewandt werden, um die Skopoi zwei fachsprachlicher Texte zu erfüllen. Die Motivation hinter dieser Arbeit entstand, als ich während meines Praktikums bei euroscript GmbH in Berlin darauf aufmerksam wurde, dass viele Übersetzungsbüros, wie auch in der Bilinguismusforschung, die Fähigkeit der Übersetzung zwischen zwei Sprachen als logische Konsequenz der Bilingualität sehen (vgl. Göpferich 2008:143; Harris/Sherwood 1978:155). Da die dänische Regierung vor kurzem den Titel "beeidigter Übersetzer" und die damit verbundenden Sonderbefugnisse abgeschafft hat, haben die Ergebnisse dieser Arbeit auch eine gesellschaftliche Relevanz, indem sie die Unterschiede zwischen ausgebildeten und unausgebildeten Übersetzern zeigen soll. Der Zweck dieser Arbeit ist es, folgende übergeordnete Fragestellungen zu beantworten: Welche Mikrostrategien (im Sinne von Schjoldagers Dichotomie) verwenden die zwei Gruppen von Übersetzern, um die Skopoi der zwei fachsprachlichen Texte zu erfüllen? Und welche übersetzungsstrategischen Entscheidungen treffen sie während des Prozesses? Sowie die untergeordneten Hypothesen: Ausgebildete Übersetzer, die vor kurzem den Titel "cand.ling.merc" erworben haben: können anhand der Übersetzungstheorie für ihre mikrostrategischen Entscheidungen im Verhältnis zum Skopos argumentieren, da sie theoretisches Wissen über die Übersetzungen sowie den Übersetzungsprozess besitzen überlegen wie jedes Segment sich im Verhältnis zum festgelegten Skopos übersetzen lässt verwenden mehr Zeit um Worte und Ausdrücke nachzuschlagen, da sie nur wenig Erfahrung haben und demnach auch einen kleineren Wortschatz. Unausgebildete Übersetzer, die nicht den Titel "cand.ling.merc" erworben haben, aber Sprachkenntnisse besitzen, professionell mit Übersetzung aus dem Deutschen gearbeitet haben und mehrere Jahre in Deutschland gewohnt haben 1 Die ausgebildeten Übersetzer haben alle weniger als ein Jahr praktischer Erfahrung 2 Die unausgebildeten Übersetzer haben alle mindestens drei Jahre praktischer Erfahrung 8

9 arbeiten effektiver und reflektieren weniger über ihre Wahl von Übersetzungsstrategien schlagen aufgrund ihrer Erfahrung durch die Übersetzungsbranche sowie ihrer Vertrautheit mit dem Umgang der deutschen Sprache weniger Worte und Ausdrücke nach haben Schwierigkeiten mit dokumentarischen Übersetzungen, da sie fast ausschließlich (unbewusst) instrumentell übersetzen. Die Untersuchung basiert auf zwei Übersetzungen mit einem sehr instrumentellen bzw. dokumentarischen Skopos 3, die von insgesamt sechs Übersetzern durchgeführt werden. Um valide Ergebnisse zu erreichen werde ich Methodentriangulation verwenden und somit meine Analyse auf sowohl Produktdaten, Key Logging- und Screen Recordingdaten sowie retrospektive Interviews basieren. Ich bin mir dessen bewusst, dass es aufgrund des begrenzten Umfangs der Arbeit nicht möglich ist, die Ergebnisse zu quantifizieren, jedoch werde ich die Ähnlichkeiten und Unterschiede im Hinblick darauf vergleichen, um damit die Übersetzungskompetenz beider Gruppen zu veranschaulichen. In der Analyse sind die 2 x 9 Segmente für jeden Teilnehmer in Abschnitten der jeweiligen Mikrostrategien unterteilt. Um die Verwendung von Mikrostrategien noch deutlicher zu machen, ist am Anfang jedes Abschnitts ein Kuchendiagramm zu finden, das die prozentuale Verteilung der Strategien darstellen soll. Eine Übersicht über die Produkt- bzw. Prozess- und Interviewdaten sowie meine Kommentare dazu als auch die Beurteilung von der acceptability im Sinne von PACTE 2011 ist in Anlage 5 zu finden und dient zur Veranschaulichung der gesamten Untersuchung. Die Ergebnisse der vorliegenden Arbeit zeigen, dass die Übersetzungskompetenz bei den ausgebildeten Übersetzern deutlich weiter entwickelt ist, als in der unausgebildeten Gruppe. Einer der unausgebildeten Teilnehmer produziert jedoch in vielen Fällen auch skoposgerechte Übersetzungen, während die anderen zwei sich nur wenig auf den Skopos beziehen, laut ihrer Interviews haben sie nur bei der instrumentellen Übersetzung eine etwaige Mikrostrategie festgelegt, diese wird aber nur in wenigen Segmenten des Zieltextes widerspiegelt. Die Gruppe der unausgebildeten Übersetzer hatte, wie auch schon angenommen, deutliche Schwierigkeiten mit der dokumentarischen Übersetzung. Sie waren weniger anpassungsfähig als die ausgebildeten Übersetzer, was den Skopos betrifft. Auch die acceptability der Übersetzungen sind in der Gruppe der ausgebildeten deutlich höher (vgl. Anlage 8). Diese Arbeit leistet einen Beitrag zur Translationsforschung und insbesondere zum Bereich zwischen dem theoretischen Hintergrund der ausgebildeten Übersetzer als auch der praktischen Herangehensweise der 3 Sie werden jedoch nicht explizit als solche angegeben. 9

10 (un)ausgebildeten Übersetzer. Meine Forschungsergebnisse stellen diese Unterschiede und damit auch die Wichtigkeit der theoretischen Ausbildung als Grundlage für die Entwicklung von Übersetzungskompetenzen dar. 10

11 Oversigter over tabeller og figurer Tabel Titel Side Tabel 1 Schjoldager og Nords makrostrategier Tabel 2 Schjoldagers mikrostrategier Tabel 3 Inddeling af mikrostrategier Figur Titel Side Figur 1 Den hermeneutiske cirkel Figur 2 Göpferichs model over oversættelseskompetence Figur 3 Krings oversigt over dataindsamlingsprocesser Figur 4 Betas mikrostrategier, tekst 1 Figur 5 Betas mikrostrategier, tekst 2 Figur 6 Gammas mikrostrategier, tekst 1 Figur 7 Gammas mikrostrategier, tekst 2 11

12 Figur 8 Deltas mikrostrategier, tekst 1 Figur 9 Deltas mikrostrategier, tekst 2 Figur 10 Epsilons mikrostrategier, tekst 1 Figur 11 Epsilons mikrostrategier, tekst 2 Figur 12 Zetas mikrostrategier, tekst 1 Figur 13 Zetas mikrostrategier, tekst 2 Figur 14 Etas mikrostrategier, tekst 1 Figur 15 Etas mikrostrategier, tekst 2 12

13 Kapitel 1: Indledning I forbindelse med mit praktikophold hos euroscript GmbH i Berlin stiftede jeg for første gang kendskab med oversættelsesbranchen, og det blev klart for mig, at idealerne, som fastlægges på studiet, kun sjældent findes i den virkelige verden. Her var uddannelsen som tolk og translatør ikke et krav og det danske team bestod hovedsagligt af tosprogede udvandrer, der interesserede sig for oversættelse men ikke havde en relevant teoretisk baggrund. Her kunne man ikke diskutere anvendelsen af instrumentelle og dokumentariske makrostrategier og skoposteoriens funktionelle tilgang, for de vidste af gode grunde ikke, hvad vi snakkede om. Dette skel mellem den praktiske og teoretiske tilgang interesserede mig, og da afskaffelsen af beskikkelsen som translatør kom til diskussion i slutningen af , blev der pludseligt sat spørgsmålstegn ved hele det teoretiske fundament, som man tilegner sig i løbet af tolk- og translatøruddannelsen. Dermed fandt jeg det også relevant at undersøge forskellen på ikke-uddannede og uddannede translatører, for kan man uden viden om oversættelsesteori producere oversættelser, der opfylder skopoi, som man ikke er vant til? Dette spørgsmål var motivationen bag nærværende speciale, og da der, så vidt jeg ved, ikke findes forskningsprojekter, der har undersøgt forskellene mellem professionelle 5 ikke-uddannede oversættere og uddannede translatører, anser jeg dette projekt for at være relevant bidrag til translationsforskningen. Inden for oversættelsesforskning gennemføres typisk punktuelle, kontrastive studier (Göpferich 2008:12), hvilket også er tilfældet med foreliggende speciale, hvor jeg sammenligner resultaterne fra de to grupper af oversættere. Kvaliteten af oversættelserne som en helhed vil ikke blive analyseret som en betydende faktor, da mit overordnede fokus er at undersøge anvendelsen af mikrostrategier, og om skopos opnås. Da Reiß og Vermeers skoposteorie (1984) er så grundlæggende en tilgang til funktionel oversættelse, er det netop denne, der danner udgangspunkt for undersøgelsen, hvorfor hvert af de udvalgte segmenter vil blive vurderet i forhold til opfyldelsen af den pågældende teksts skopos. Skoposteorien har til formål at gøre oversættelsesprocessen gennemsigtig, idet man derigennem rationelt kan begrunde samtlige faktorer, der påvirker de oversættelsesmæssige valg (Harhoff 1991:3). Dermed gøres det også klart, at oversættelse ikke kan ses som et håndværk, men i stedet en teoretisk beskæftigelse, der bygger på en tekstanalyse, og på baggrund deraf udvælges mulige ækvivalenter på målsproget (Harhoff 1991:7). Harhoff nævner også diskrepansen mellem den teoretiske oversættelsesvidenskab og den praktiske hverdag som oversætter, 4 Lovforslaget er netop blevet vedtaget (pr. 26. maj 2015) og lov om translatører og tolke jf. lovbekendtgørelse 181 af 25. marts 1988 ophæves ( 5 "Professionelle" skal her forstås som personer, der udelukkende arbejder med oversættelse hos et vel anset, internationalt oversættelsesfirma. 13

14 samt at praktikere har en tendens til at afvise oversættelsesteorien (1991:4). Det er netop denne forskel jeg ønsker at undersøge nærmere, for at finde ud af om man uden viden om oversættelsesteorier, makro- og mikrostrategier er i stand til at producere oversættelser, der lever op til de fastlagte skopoi. 1.1 Problemformulering Med udgangspunkt i Schjoldagers taksonomi over mikrostrategier vil jeg undersøge, hvilke mikrostrategier to grupper af oversættere anvender til opfyldelse af to fagsproglige teksters skopoi. De to grupper, som jeg vil arbejde med, er henholdsvis nyuddannede translatører, som har en teoretisk baggrundsviden om oversættelse og ikke-uddannede translatører, som har arbejdet professionelt med oversættelse i minimum 3 år og desuden har boet de seneste 6-7 år i Tyskland. Formålet med nærværende speciale er at klarlægge hvilke oversættelsesstrategiske beslutninger de træffer i løbet af processen og hvorfor, da jeg ønsker at undersøge hvorvidt respondenternes uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund kommer til udtryk i oversættelsesprocessen og -resultatet. I denne forbindelse vil følgende hypoteser blive be- eller afkræftet: Ny uddannede tolke og translatører er i stand til at argumentere for deres mikrostrategiske valg i forhold til skoposset på et teoretisk grundlag, da de har en teoretisk viden om oversættelse og oversættelsesprocessen overvejer hvordan hvert enkelt segment skal oversættes i forhold til det fastlagte skopos bruger mere tid på at undersøge ord og udtryk, da de endnu ikke har så meget erfaring og dermed også et mindre ordforråd Personer, der ikke har gennemført uddannelsen som tolk og translatør, men som har et kendskab til sprog, og har arbejdet professionelt med oversættelse fra tysk, og som har boet en årrække i Tyskland arbejder hurtigere og reflekterer mindre over deres valg af oversættelsesstrategier undersøger sjældnere ord og udtryk grundet deres erfaring i oversættelsesbranchen og større fortrolighed med det tyske sprog har sværere ved at oversætte dokumentarisk, da de næsten udelukkende (ubevidst) oversætter instrumentelt 14

15 Undersøgelsen baseres på to forskellige fagsproglige tekster med hver deres skopos, key logging og screen recording, der registrerer oversætterens produktionsprocesanalyse, samt retrospektive interviews. Ydermere fungerer jeg selv som observant af oversættelsesprocessen, for dermed at få et mere nuanceret indblik i oversættelsesprocessen. 1.2 Specialets opbygning Specialet er inddelt i 5 kapitler og efter indledningsvis at have præsenteret problemformuleringen, som er udgangspunktet for min undersøgelse og den bagvedliggende videnskabsteoretiske tilgang, præsenteres forskellige oversættelsesteorier. Da specialets fokus ligger på anvendelsen af mikrostrategier i forbindelse med oversættelsen af to forskellige fagsproglige tekster med to meget forskellige skopoi, vil dette også komme til udtryk i pågældende kapitel. Jeg vil her koncentrere mig om Reiß og Vermeers skoposteori og Schjoldagers makro og mikrostrategier samt inddrage Nords taksonomi, da denne har været en central del af mit studium, hvilket har resulteret i, at respondenterne har gjort brug af hendes begreber i forbindelse med de retrospektive interview. I kapitel 3 vil jeg præsentere metoderne, som jeg har anvendt i forbindelse med indsamlingen af empirien, og herunder vil jeg også behandle operationaliseringen af mine forskningsspørgsmål og den konkrete gennemførelse af oversættelseseksperimenterne. Dette kapitel leder videre til analysen, hvor jeg ved hver respondent tager udgangspunkt i grupperinger af de anvendte mikrostrategier. For at overskueliggøre anvendelsen af mikrostrategier har jeg i forbindelse med hver delanalyse indledningsvis anført den procentmæssige fordeling. Efter analysen af resultaterne fra hver respondent findes et sammenfattende afsnit, og efter hver gruppe opsummeres alle resultaterne fra denne i en delkonklusion. Disse to delkonklusioner danner grundlaget for den endelige konklusion og perspektivering, som er det femte og sidste kapitel. 1.3 Afgrænsning Med foreliggende speciale ønsker jeg at klarlægge hvilke mikrostrategiske beslutninger ikke-uddannede og uddannede oversættere træffer i forbindelse med opfyldelsen af to fagsproglige teksters skopoi. Grundet specialets begrænsede omfang har jeg været nødt til at nedprioritere eller udelade analyseområder og dataindsamlingsmetoder. Derfor vil jeg eksempelvis kun perifert behandle kvaliteten af oversættelserne, da man i en decideret kvalitetsanalyse også ville skulle inddrage faktorer som stavefejl. Jeg har i stedet udelukkende fokuseret på om/i hvor høj grad de udvalgte segmenter opfylder de fastlagte skopoi og kun vurderet kvaliteten på baggrund deraf. Også omfanget af dataindsamlingsmetoder har jeg været nødt til at 15

16 begrænse, da jeg ellers ville få en for stor datamængde (se kapitel 3 for mere om til- og fravalget af dataindsamlingsmetoder). Ligeledes har jeg måttet begrænse antallet af respondenter og tekster til oversættelse. Jeg er her opmærksom på, at jeg på baggrund af mine seks respondenter ikke har mulighed for at producere kvantitative data, men blot undersøge ligheder og forskelle internt i og grupperne imellem. Hvis jeg med nærværende speciale skulle kunne producere kvantitative valide data, ville det kræve større rammer, end hvad der er fastlagt for dette projekt. For at kunne vurdere om de to skopoi opfyldes ville det ideelt set kræve en analyse af hver eneste sætning, men grundet det begrænsede omfang har jeg også her været nødt til at udvælge bestemte segmenter, som jeg så som repræsentative for teksterne og som interessante i en oversættelsesmæssig sammenhæng (se afsnit og kapitel 4). På trods af disse begrænsninger er jeg dog i stand til at levere relevante data, som vil kunne udbygges i forbindelse med større undersøgelser. Nærværende speciale kan således ses som en skabelon for fremtidig oversættelsesforskning og særligt inden for oversættelseskompetence hos ikkeuddannede og uddannede professionelle oversættere. 1.4 Videnskabsteoretisk tilgang Modsat naturvidenskaberne søger human- og samfundsvidenskaberne ikke en forklaring, men en forståelse. Opgaven inden for disse videnskaber er derfor heller ikke at opdage kausalsammenhænge, men at fortolke udtryk for menneskelig aktivitet (Holm 2011:84). Denne forståelse bygger på en forforståelse af undersøgelsesobjektet og ved at fortolke data opnås hele tiden en ny forståelse af virkeligheden (jf. den hermeneutiske spiral nedenfor). Figur 1: Den hermeneutiske spiral (Ebdrup, grafik: Mette Friis-Mikkelsen) 16

17 I den hermeneutiske tradition er man bevidst om, at der altid forelægger en form for viden om eller fordom over for undersøgelsens objekt, hvilket eksempelvis går imod den klassiske positivistiske tilgang til empiriske undersøgelser (Holm 2011:28ff.). Gadamer, som i sit opgør med den traditionelle hermeneutik præsenterer en moderne tilgang, ser disse fordomme som noget positivt og endda som en forudsætning for al forståelse. Fordommene findes i kraft af menneskets tilhørsforhold til den kulturelle tradition og uden disse fordomme ville man ikke kunne forstå kulturen og det sociale liv (Holm 2011:91). Fortolkningen af en tekst (eller lignende) handler således ikke om at forholde sig neutralt, da man inden for hermeneutikken er man bevidst om, at vi i en undersøgelsessituation, aldrig kan forholde os neutrale. Fortolkningen handler derimod om at arbejde med sine fordomme i mødet med undersøgelsesobjektet (Holm 2011:92). I nærværende speciale arbejder jeg ud fra et hermeneutisk videnskabsteoretisk ståsted, da jeg med min forforståelse om oversættelsesmetoder og tilgange i min fortolkning af respondenternes produkt- og procesdata, søger en forståelse af valget af mikrostrategier på baggrund af de to forskellige skopoi. Jeg er opmærksom på, at min viden og mine fordomme, som går forud for undersøgelsen, påvirker analysen og resultatet. Jeg vil derfor igennem opgaven forsøge at forholde mig kritisk til de indsamlede data, og således arbejde hen imod et troværdigt resultat, der tager udgangspunkt i reflekterede analyser af empirien. I forbindelse med foreliggende undersøgelse søger jeg at udvide min forståelse i form af en analyse af oversættelserne i kombination med respondenternes kommentarer samt video- og loggingmateriale, da jeg med disse redskaber og min forforståelse så at sige kan bevæge mig længere ind i spiralen og dermed opnå en stadig dybere forståelse for undersøgelsens objekt. 17

18 Kapitel 2: Oversættelsesteori Når man taler om oversættelse og oversættelsesteorier, kan man ikke komme uden om Reiß og Vermeers generelle oversættelsesteori fra Skoposteorien 6. Den består af to dele, hvoraf den første (basisteorien) er skrevet af Vermeer og den anden (specifikke teorier) er skrevet af Reiß, der har forsøgt at tilpasse sin tilgang, som tager udgangspunkt i ækvivalensorienteret teori, til Vermeers handlingsorienterede tilgang, der afspejler den funktionalistiske oversættelsesmetode (Nord 1997:27). For mig er skoposteorien fundamental for oversættere og oversættelsesprocessen, da man uden viden om en teksts formål, ikke kan oversætte den korrekt. Nedenfor vil jeg først præsentere skoposteorien, da skoposreglen 7 skaber et grundlag for en vellykket oversættelse, idet den giver svaret på det spørgsmål, en oversætter altid stiller sig selv - hvor frit kan/skal jeg oversætte og hvor loyal skal jeg være over for udgangsteksten? (Nord 1997:29). Derefter vil jeg gå i dybden med Schjoldagers taksonomi over makro- og mikrostrategier, hvilke jeg ser som et værktøj til oversætteren, der kan hjælpe ham med at foretage de rette valg i forhold til det fastlagte skopos. Samtidig er de også et fremragende analyseværktøj, hvilket er årsagen til, at jeg har valgt at bygge min analyse op med udgangspunkt i hendes strategier. Jeg vil også kort præsentere Nords makrostrategiske tilgange samt sætte dem i relation til Schjoldagers, da enkelte respondenter gør brug af Nords begreber. 2.1 Skoposteorien Skoposteorien blev formuleret af Vermeer i 1978 og præsenteres som en egentlig teoretisk tilgang til oversættelse i Reiß/Vermeer 1984, og kan derfor ses som en ny holdning inden for oversættelsesvidenskaben (Nord 1993:8f.). I modsætning til ækvivalensorienterede teoretikere, der ser oversættelse som omkodning af en tekst fra et sprog til et andet og som en totrinsteori, hvor en udgangstekst indoptages af oversætteren og den indoptagne mening fra udgangsteksten omsættes til en kode på målsproget og formidles til modtageren (Reiß/Vermeer 1984:42), tilslutter Reiß og Vermeer sig med deres skoposteori den funktionelle tilgang. Med denne udvikling bliver der også taget højde for et aspekt, som Reiß og Vermeer i deres værk fra 1984 gentagende gange pointerer vigtigheden af - nemlig kultur og kulturelle værdier 6 Skopos stammer fra græsk og betyder mål/formål (Reiß/Vermeer 1984:96) 7 Vermeer beskriver skoposreglen som værende den overordnede regel i skoposteorien: en handling er bestemt af dennes formål (er en funktion af dennes formål) (Reiß/Vermeer 1984:101) 18

19 (Reiß/Vermeer 1984:42f.). De mener, at den kulturelle problematik er overordnet i forhold til den sproglige problematik, og at totrinsteorien kan sammenlignes med maskinoversættelse, da den kun fokuserer på at finde en sproglig ækvivalent på målsproget (Reiß/Vermeer 1984:45). Denne holdning tilslutter jeg mig, og af analysen vil vigtigheden af kultur som en faktor inden for oversættelse også komme til udtryk. Inden for oversættelsesfaget var det tidligt en kendsgerning, at der foreligger en grundproblematik, som man ikke kan komme udenom, nemlig det faktum, at man ikke kan være tro mod alle aspekter i udgangsteksten, men kun dele deraf (Reiß/Vermeer 1984:35). Udviklingen af en basisteori inden for oversættelse giver dog over-sætteren holdepunkter, som han kan fokusere på i løbet af oversættelsesprocessen. Skoposteoriens hovedprincip die Dominante aller Translation ist deren Zweck 8 (Reiß/Vermeer 1984:96) kan efter min mening ses som en retningslinje til oversætteren, da han med skopos for øje kan træffe korrekte oversættelsesmæssige valg på både makro- og mikroniveau. Omvendt kan han over for en opdragsgiver også argumentere for sine valg med udgangspunkt i det fastlagte skopos. Skoposteorien tydeliggør altså oversættelse som en beslutningsproces med det formål, at de oversættelsesmæssige beslutninger rationelt kan begrundes, da de implicerede faktorer kan påvises (Harhoff 1991:3). Denne aktive handling fra oversætterens side fremgår også af Vermeers beskrivelse af oversættelsesteori, som værende en kompleks handlingsteori, da der altid ligger en primær handling bag (en udgangstekst er blevet produceret), og dermed er spørgsmålet hvordan oversætteren (som sekundær instans) skal handle videre (Reiß/ Vermeer 1984:95). Vermeer understreger, at handleskoposset er overordnet i forhold til handlemåden - det er altså vigtigere, at et givet oversættelsesformål opnås, end at en oversættelse bliver gennemført på en bestemt måde (Reiß/Vermeer 1984:100). Skoposteorien omhandler også det fokusskift, der sker ved overgangen fra den ækvivalensorienterede tilgang til den funktionelle, idet udgangsteksten spiller en mindre rolle end tidligere, og at det nu er målkulturen 9, -situationen og -teksten, der bliver lagt vægt på (Nord 1997:12). En ord-for-ord oversættelse og dermed den direkte gengivelse af udgangsteksten er for funktionalisterne ikke længere essensen af oversættelse (medmindre det pågældende skopos kræver det), i stedet er de pragmatiske og kulturelle aspekter nu i fokus (Nord 1997:14). En oversættelse har således opnået tekstens skopos når tekstfunktionen (på modtagersiden) stemmer overens med intentionen (på afsendersiden) (Nord 1993:11). Dermed gælder også at der ikke findes én måde at oversætte på, da oversættelser altid vil variere alt efter hvilket skopos, der foreligger (Reiß/Vermeer 1984:101). Om en oversættelse er god må således besvares med spørgsmålet "god for hvem?" (Reiß/Vermeer 1984:96). 8 "Den dominerende faktor for enhver oversættelse er dennes formål" (egen oversættelse) 9 Reiß og Vermeer betegner kultur som værende de sociale normer, der findes i et samfund, og en oversætter skal, for at kunne levere en vellykket oversættelse, være bikulturel og dermed kende til både udgangs- og målkulturen (Reiß/Vermeer 1984:26). 19

20 Dermed understreges endnu engang vigtigheden af et fastlagt skopos - eventuelt i form af et decideret oversættelsesopdrag 10, da det giver oversætteren de baggrundsoplysninger, han skal bruge. Dog skal det påpeges, at et oversættelsesopdrag ikke beskriver hvordan man bør oversætte, eller hvilke strategier man bør anvende, dette fastlægger oversætteren selv på baggrund af sine kompetencer 11 (Nord 1997:30). Eksempelvis kan en kulturspecifik tekst kun oversættes hensigtsmæssigt, hvis oversætteren har den fornødne kulturelle indsigt i både udgangs- og målkulturen og kompetencerne til at foretage de korrekte oversættelsesmæssige valg. Med denne viden er der samtidig skabt et beslutningsgrundlag for, hvilke aspekter af teksten, der kan oversættes direkte, hvilke der ikke kan, samt hvilke der ikke er vigtige osv. (Harhoff 1991:91.). I ovennævnte tilfælde er der tale om det, som House (1981:203) og Schjoldager (2008:31f.) betegner som en covert translation, da funktionen fra udgangsteksten overføres til målteksten og oversætteren er derfor nødt til at lægge et "kulturelt filter" mellem de to tekster og se på målteksten som en person fra målkulturen (House 1981:196f.). At måltekstens skopos kan afvige fra udgangstekstens understreger Vermeer i sin basisteori, idet han bl.a. fremhæver, at en oversættelse er en anden produktionshandling end fremstillingen af udgangsteksten. Derfor kan oversættelsen have andre formål, og oversættelsen kan således defineres som et specielt informationstilbud 12. Denne information tilbydes, hvis en afsender mener, at den (noget nyt) er interessant for modtageren, og netop dette "nye" kan komme til udtryk gennem et andet tilbudsskopos (Reiß/Vermeer 1984:103). I dette afsnit har jeg behandlet Skoposteorien, som spiller en afgørende rolle i nærværende speciale, da respondenterne fik til opgave at oversætte to fagsproglige tekster med to meget forskellige skopoi. I analysedelen vil jeg undersøge om/i hvor høj grad respondenterne har taget højde for disse retningslinjer og dermed også, om deres oversættelser opfylder det tiltænkte funktion i måltekstsituationen. 2.2 Oversættelsesstrategier Som en naturlig fortsættelse af afsnittet om skoposteorien vil jeg nu præsentere Schjoldagers oversættelsesstrategier og kort behandle Nords dokumentariske og instrumentelle strategier, da enkelte respondenter gør brug af hendes taksonomi. Dette afsnit har til formål at give et overblik over makro- og mikrostrategier, som oversættere bevidst eller ubevidst gør brug af i oversættelsesprocessen. I kapitel 4 vil 10 Oversættelsesopdrag generelt samt de konkrete, som jeg har udformet i forbindelse med mine oversættelseseksperimenter, vil blive uddybet nærmere under I afsnit 2.3 vil jeg gå i dybden med kompetenceaspektet og opnåelsen af oversættelseskompetence. 12 Vermeers egen definition (Reiß/Vermeer 1984:35 og Vermeer 1982) 20

21 jeg i forbindelse med analysen af respondenternes oversættelser henvise til disse begreber for afslutningsvis at kunne fastlægge, om de korrekte makro- og mikrostrategiske valg er blevet truffet til opfyldelsen af de to fagsproglige teksters skopos. Når en oversætter bliver tildelt en opgave, skal han fastlægge en overordnet metode for udførelsen af denne (Schjoldager 2008:67). På baggrund af oversættelsesopdraget skal han bl.a. gøre sig klart, om oversættelsen tydeligt skal fremgå som en oversættelse, eller om modtageren ikke skal vide, at han læser en oversat tekst, samt om det er måltekstens virkning eller udgangstekstens form og indhold, der er i fokus (Schjoldager 2008:71). Disse indledende overvejelser munder ud i en overordnet makrostrategi, og som det fremgår senere i dette kapitel, findes der i Schjoldagers taksonomi over mikrostrategier visse strategier, som er overvejende udgangstekst- eller måltekstorienterede. Det er vigtigt, at man som oversætter er opmærksom på at anvende de korrekte strategier, da det ellers ikke kan forventes, at tekstens skopos opnås Schjoldagers makrostrategier Schjoldager inddeler sine makrostrategier i hhv. udgangstekstorienterede og måltekstorienterede (Schjoldager 2008:72). Som navnene antyder, ligger forskellen deri, om oversættelsens primære fokus skal ligge på originalen eller den nye tekst i den nye kommunikationssituation. Schjoldager tydeliggør denne inddeling ved at fastlægge det, som oversætteren skal være opmærksom på inden han påbegynder sit arbejde med en tekst, i form af en opstilling med tre punkter til hver makrostrategi, der kan fortælle oversætteren hvilken strategi, han skal vælge. Hvis oversættelsen tydelig fremgår som en sådan og dennes fokus ligger på udgangstekstens form, og oversætteren fungerer som en formidler af en andens kommunikation, skal man i følge Schjoldager vælge en udgangstekstorienteret makrostrategi. Ved modtageren derimod ikke, at han læser en oversat tekst, idet det primære fokus ligger på oversættelsens virkning i den nye kommunikationssituation, og agerer oversætteren en formidler mellem primære kommunikationsdeltagere, skal han vælge en måltekstorienteret makrostrategi (Schjoldager 2008:71). Ved fastlæggelsen af en overordnet makrostrategi, som tager udgangspunkt i et oversættelsesopdrag, der ideelt set eksplicit er formuleret af den pågældende opdragsgiver, sikres en oversættelse, der lever op til det tiltænkte skopos. Jeg vil nu gå videre med Nords makrostrategier, inden jeg afslutningsvis præsenterer en sammenligning af de to taksonomier. 21

22 2.2.2 Nords makrostrategier Nords anvendelse af begreberne dokumentarisk og instrumentel bunder i oversættelsens funktionsrelation til udgangsteksten, da hun mener, at oversættelsen enten kan ses som et dokument, der beskriver (hele eller dele af) kommunikationshandlingen i udgangsteksten for modtageren (som dog ikke inddrager modtageren, men i stedet giver ham rollen som en udenforstående iagttager), eller som et selvstændigt instrument i en ny måltekstsproglig kommunikationshandling (Nord 1993:24). En dokumentarisk tekst har en overvejende metatekstuel funktion, idet den skal ses som en kommunikativ interaktion, i hvilken en afsender fra udgangskulturen kommunikerer med modtagere i udgangstekstkulturen via udgangsteksten under betingelserne i udgangskulturen. En instrumentel tekst derimod har til formål at skabe et instrument til en ny kommunikativ interaktion mellem en afsender i udgangskulturen og modtagere i målkulturen, og anvender (visse aspekter af) udgangsteksten som en model til denne nye kommunikation (Nord 1997:47). Nord arbejder ikke med mikrostrategier, som det er tilfældet ved Schjoldager, men har i stedet inddelt sine makrostrategier i understrategier 13, der præciserer oversættelsens funktion og formål yderligere. Jeg vil dog ikke komme nærmere ind på disse, da Schjoldagers mikrostrategier, som omhandler oversættelse på ordniveau, er mere relevante for mit projekt, eftersom jeg ønsker at undersøge respondenternes valg af enkeltord/begreber. 13 Under dokumentarisk oversættelse adskiller hun mellem interliteral, literal, philological og exoticizing translation og under instrumentel mellem equifunctional, heterofunctional og homologous translation (Nord 1997:48, 51) 22

23 2.2.3 Sammenligning af de to taksonomier over makrostrategier I tabellen nedenfor har jeg opstillet de to taksonomier og præciseret hvilket fokus, strategierne har, for at tydeliggøre forskelle og ligheder. Tabel 1: Schjoldager og Nords makrostrategier Schjoldager Nord Har fokus på: udgangstekstorienteret oversættelse dokumentarisk oversættelse udgangstekstens form og indhold morfologisk, leksikalske eller syntaktiske elementer i udgangsteksten måltekstorienteret oversættelse instrumentel oversættelse måltekstens virkning/funktion (Schjoldager 2008:70f. og Nord 1997:47f.) Mikrostrategier I dette afsnit vil jeg gennemgå alle Schjoldagers mikrostrategier samt redegøre for deres kendetegn og anvendelse. Schjoldagers taksonomi over mikrostrategier er inspireret af Vinay og Darbelnets oversættelsesmodel fra 1958, som indeholder to overordnede og syv underordnede strategier (Schjoldager 2008:89), samt Delabastitas model med fem oversættelseskategorier. Viney og Darbelnets oversættelsesmodel er inddelt i to overordnede tilgange: direct og oblique translation (Schjoldager 2008:90), som efter min mening kan sidestilles med Schjoldagers to makrostrategier. Under direct translation findes borrowing (hvor ord i udgangsteksten overføres uændret), calque (en speciel form for borrowing hvor ord fra udgangsteksten oversættes ordret), samt literal translation (ord-for-ord-oversættelse) (Schjoldager 2008:90). Oblique translation består af fire mikrostrategier: transposition (en ordklasse erstattes med en anden i målteksten uden at udgangstekstens mening ændres), modulation (en lille betydnings- eller synsvinkelændring), equivalence (en stilistisk ændring i målteksten i forhold til udgangsteksten), og adaption (tilpasning af 23

24 kulturelle elementer i udgangsteksten til måltekstens modtager) (Schjoldager 2008:90). Delabastitas fem oversættelseskategorier er som følger: substitution (et element i udgangsteksten erstattes med et mere eller mindre ækvivalent element i målteksten), repetition (nogle af de formelle træk i udgangsteksten gentages i målteksten), deletion (et element i udgangsteksten gengives ikke i målteksten), addition (målteksten indeholder et element, som ikke umiddelbart optræder i udgangsteksten), permutation (et element i udgangsteksten gengives i målteksten men på et andet sted end det oprindeligt forekom) (Schjoldager 2008:91). Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at Viney og Darbelnets to makrostrategier forekommer som mikrostrategier hos Schjoldager (Schjoldager 2008:92). Hun differentierer altså yderligere mellem strategierne og ved hendes tilføjelse af tre ekstra (explicitation, paraphrase og condensation) (Schjoldager 2008:91) skelner hun i alt mellem tolv mikrostrategier, som tabellen nedenfor giver et overblik over. Jeg har valgt at bibeholde de engelske betegnelser for at undgå eventuelle misforståelser som følge af en oversættelse til dansk. 24

25 Tabel 2: Schjoldagers mikrostrategier (2008:92, egen oversættelse) Mikrostrategi Kendetegn Direct transfer Overfører udgangstekstelementet uændret Calque Overfører strukturen fra udgangsteksten eller oversætter meget tæt på udgangsteksten (resulterer i uidiomatiske formuleringer) Direct translation Oversætter ord-for-ord Oblique translation Oversætter mening-for-mening Explicitation Gør implicitte elementer i udgangsteksten eksplicitte i målteksten Paraphrase Gengiver indhold forholdsvis frit Condensation Forkorter målteksten hvilket kan resultere i, at eksplicitte elementer i udgangsteksten impliceres Adaption Gengiver udgangstekstens virkning på modtageren ved at oversætte kreativt Addition Tilføjer et meningsbærende element Substitution Ændrer måltekstens betydning Deletion Udelader et element fra udgangsteksten Permutation Oversætter et element på et andet sted end i udgangsteksten 25

26 Direct transfer Ved mikrostrategien direct transfer overføres et element i udgangsteksten uændret til målteksten. Et eksempel herpå er navne, der typisk ikke oversættes, men blot overføres direkte til målteksten (Schjoldager 2008:93) Calque Ved calque overføres strukturen i et udgangstekstelement til målteksten eller der oversættes meget tæt på udgangsteksten, hvilket resulterer i uidiomatiske elementer i målteksten. Hvis målteksten ikke er uidiomatisk, analyseres strategien som værende direct translation jf. nedenfor (Schjoldager 2008:94) Direct translation Når man anvender direct translation, oversætter man ord-for-ord og så tæt på udgangsteksten som muligt og oversætteren vælger typisk den ækvivalent på målsproget, som falder ham først ind. Denne mikrostrategi resulterer dog, modsat calque, i et idiomatisk sprog (Schjoldager 2008: 95f.) Oblique translation Oblique translation adskiller sig fra direct translation på samme måde som Schjoldagers makrostrategier adskiller sig fra hinanden, for ved denne mikrostrategi er det udgangstekstens mening og virkning, der er i fokus, og som oversætteren skal overføre til målteksten. Schjoldager påpeger selv, at denne mikrostrategi er måltekstorienteret (Schjoldager 2008:98) og jeg vil i dette kapitel afslutningsvis præsentere min egen inddeling i udgangstekst- og måltekstorienterede mikrostrategier med det formål senere at kunne argumentere for om respondenternes valg af strategier stemmer overens med deres begrundelser samt teksternes skopos. 26

27 Explicitation Ved denne mikrostrategi gøres implicitte elementer i udgangsteksten eksplicitte i målteksten (Schjoldager 2008:99). Oversætteren nuancerer så at sige teksten og tilpasser den til målgruppen og -kulturen ved at præcisere elementer i udgangsteksten Paraphrase Når man som oversætter gør brug af paraphrase, gengiver man udgangstekstelementer forholdsvis frit i målteksten, og grundet denne omskrivning kan det være svært at definere elementerne fra udgangsteksten præcist (Schjoldager 2008:100). Den kontekstuelle betydning er dog til stede i målteksten, blot gengivet i form af en anden struktur (Schjoldager 2008:102) Condensation Hvis man som oversætter kun har et begrænset antal tegn til rådighed, som det eksempelvis er tilfældet ved tekstning, kan man med fordel gøre brug af condensation, da man med denne mikrostrategi gengiver indholdet i udgangsteksten kortere og kompaktere i målteksten (Schjoldager 2008:102) Adaption I måltekstorienterede oversættelser med kulturelle referencer eller præsuppositioner anvendes adaption, da man således kan skabe den samme virkning som i udgangsteksten. Oversætteren har dermed mulighed for at ignorere det præcise indhold i udgangsteksten og være kreativ, hvis det eksempelvis er vigtigt, at målteksten skal rime (Schjoldager 2008:103) Addition Ved addition tilføjer oversætteren et meningsbærende element, som ikke er til stede i udgangsteksten. Forskellen denne mikrostrategi og explicitation er, at det tilføjede element ikke kan udlades direkte af målteksten (Schjoldager 2008:105). 27

28 Subsitution Ved substitution ændrer oversætteren målstekstens betydning. Et eksempel herpå er, at et element i udgangsteksten får en anden konnotativ betydning end i målteksten, men den denotative betydning er naturligvis stadig lig den i udgangsteksten (Schjoldager 2008:106f.) Deletion I modsætning til condensation, hvor elementer fra udgangsteksten gøres implicitte i målteksten, er der ved mikrostrategien deletion tale om, at oversætteren (bevidst) sletter betydningsbærende elementer fra udgangsteksten (Schjoldager 2008:108) Permutation En oversætter kan gøre brug af permutation, hvis han ser, at målteksten kun kan opnå den samme virkning som udgangsteksten, hvis han gengiver elementer på en anden måde end i udgangsteksten. Her tænkes især på elementer, der af stilistiske eller lingvistiske grunde ikke kan overføres direkte til målteksten, da de så vil miste deres oprindelige virkning på modtageren (Schjoldager 2008:109) Inddeling af mikrostrategier Da nærværende afhandling har til formål at undersøge, hvilke mikrostrategier oversættere anvender til opfyldelsen af de fagsproglige teksters skopoi, vil jeg i tabellen nedenfor inddele Schjoldagers 12 mikrostrategier i henholdsvis udgangstekst- og måltekstorienterede. Inddelingen beror på Schjoldagers beskrivelser af strategierne (Schjoldager 2008:92f.) samt egne observationer af de pågældende mikrostrategiers funktion. 28

29 Tabel 3: Inddeling af mikrostrategier Udgangstekstorienterede mikrostrategier Måltekstorienterede mikrostrategier Direct transfer Oblique translation Calque Explicitation Direct translation Paraphrase Condensation Adaption Addition Substitution Deletion Permutation Direct transfer og direct translation forekommer også i måltekstorienterede oversættelser, men da de ligger mere op af udgangsteksten og også Nords dokumentariske makrostrategi, der munder ud i en oversættelse, som fungerer som dokument (1997:47f.), har jeg valgt at placere dem under udgangstekstorienterede strategier. Da de direkte gengiver indholdet i udgangsteksten, kan de efter min mening kategoriseres som værende overvejende udgangstekstorienterede. De måltekstorienterede mikrostrategier har alle det fællestræk, at de i højere eller mindre grad ændrer elementer i udgangsteksten og derfor kan en sådan oversættelse ikke ses som et dokument, men snarere som et instrument i den nye kommunikationssituation (Nord 1997:47). Jeg er bevidst om, at man i måltekstorienterede oversættelser også kan gøre brug af udgangsorienterede mikrostrategier, og i nogle tilfælde også omvendt, men for senere at kunne bestemme om respondenterne opfylder teksternes skopos, har jeg valgt at lave denne tydelige inddeling af strategierne. Efter at have behandlet skoposteorien samt Schjoldager og Nords oversættelsesstrategier vil jeg nu gå videre med oversættelseskompetence, hvad denne sammensættes af, og hvordan man opnår kompetence inden for oversættelsesfaget. 29

30 2.3 Oversættelseskompetence Inden for bilingvistikken ses evnen til at oversætte som en logisk konsekvens af det at være tosproget (Göpferich 2008:143). Eksempelvis er Harris og Sherwoods hypotese at "[t]he basic ability to translate is an innate verbal skill" (1978:155). Inden for oversættelsesvidenskaben hersker der imidlertid konsensus omkring, at denne medfødte evne ikke kan ligestilles med oversættelseskompetence, men blot er en faktor, der er nødt til at være til stede (Göpferich 2008:144). Den kompetence, der forventes af en professionel oversætter, består derimod at flere delkompetencer, som kan befinde sig på forskellige niveauer, hvilke jeg senere vil uddybe nærmere. En persons kompetenceniveau kan ses fra et produktorienteret eller procesorienteret perspektiv, og som Göpferich påpeger, er der i universitetsundervisningen primært fokus på produktet (2008:146). I nærværende speciale har jeg dog valgt også at inddrage procesorienterede aspekter, da man således kan undersøge, hvilke metoder respondenterne har anvendt til at komme frem til de respektive oversættelser. Hvis enkelte løsninger ikke lever fuldt op til det pågældende skopos, giver procesdata muligheden for at undersøge om respondenten eksempelvis har foretaget hensigtsmæssige søgninger og hvor i processen det er "gået galt". Dermed opstår muligheden for at fastlægge hvilke(n) delkompetence(r), der endnu ikke er fuldt udviklede. Inden for translationsforskning har flere teoretikere behandlet begrebet oversættelseskompetence (se eksempelvis Risku 1998 og Wills 1996), og de har opstillet mere eller mindre detaljerede modeller, der viser de faktorer, der ligger bag. Hvis man betragter de forskellige modeller og beskrivelser af, hvad der udgør denne kompetence, er der visse elementer, der synes at være grundlæggende for alle. Herunder hører en kommunikativ kompetence inden for udgangs- og målsproget, saglig og faglig kompetence samt viden om brugen af hjælpemidler og evnen til at researche i oversættelsessituationen (Göpferich 2008:148). I 1998 udviklede PACTE-gruppen 14 deres første model over oversættelseskompetence (PACTE 2007:330) og optimerede den senere til deres endelige model, der er baseret på en eksplorativ undersøgelse (PACTE 2003:60; Göpferich 2008:153). Jeg vil i dette afsnit koncentrere mig om Göpferichs model, da den er en forbedret videreudvikling af PACTE-gruppens foregående modeller (Göpferich 2008:155) og således kan ses som en fuldt optimeret version. Modellen blev bl.a. anvendt til det længerevarende forskningsprojekt TransComp 15, og jeg anser den for at være den mest præcise og uddybende af de modeller over oversættelseskompetence, jeg har kendskab til, idet de centrale delkompetencer styres af tre 14 PACTE Gruppen er en forskningsgruppe, hvis hovedformål er at analysere opnåelsen af oversættelseskompetence (PACTE 2007:330). 15 TransComp er en procesorienteret undersøgelse, der i tre år undersøgte udviklingen af oversættelseskompetence hos 12 translatørstuderende og sammenlignede den med 10 uddannede translatørers oversættelseskompetence ( 30

31 grundlæggende faktorer, der danner fundamentet for denne model (Göpferich 2008:156). Dermed inddrager Göpferich flere faktorer (end eksempelvis PACTE-gruppen, se PACTE 2003:60), som direkte eller indirekte påvirker oversættelsesprocessen udefra, hvilket efter min mening afspejler et mere realistisk billede af oversættelsessituationen og dermed også tilegnelsen af oversættelseskompetence. Nedenfor vil jeg præsentere Göpferichs model og uddybe de forskellige elementer. Figur 2: Göpferichs model over oversættelseskompetence (2008:155, egen oversættelse) Som det fremgår af modellen, arbejder Göpferich med 5 delkompetencer: Kommunikativ kompetence inden for mindst to sprog Hertil påpeger hun forskellen mellem udgangssproget og målsproget, hvor oversætterens hhv. receptive og produktive kompetence er afgørende. Saglig og faglig kompetence 31

32 Herunder hører bl.a. generel viden om verden og faglige områder, hvilket eksempelvis er med til at forstå udgangsteksten og sikre en korrekt gengivelse. Kompetence til at anvende hjælpemidler og researche Denne del omfatter evnen til at anvende alt fra konventionelle ordbøger og opslagsværker over elektroniske hjælpemidler til specifikke oversættelsesprogrammer og tools. Kompetence til aktivering af oversættelsesroutinen Hvilket skal forstås som evnen til rutinemæssigt at kunne aktivere de foranstaltninger, der kan føre til acceptable oversættelsesløsninger. Denne kompetence sammenligner Göpferich med Hönigs (1995) beskrivelse af evnen til at aktivere de korrekte mikrostrategier. Psykomotorisk kompetence Her menes evnen til at læse og skrive (med EDB-værktøjer), hvilket spiller en rolle, idet en veludviklet psykomotorisk kompetence har en positiv indvirkning på oversættelsessituationen, da tiden ikke spildes på at skulle koncentrere sig herom (2008:149ff.). Den strategiske kompetence har en central rolle, da den så at sige styrer disse fem delkompetencer og på baggrund af situationen fastlægges en prioritering og hierarkisk inddeling af disse delkompetencer, hvilket ideelt set fører til fastlæggelsen af en makrostrategi (jf. Hönig 1995:50ff.). Den strategiske kompetence påvirkes af oversætterens motivation til at udføre opgaven, og her spiller eksempelvis lyst og betaling ind (Göpferich 2008:156). Alle disse kompetencer påvirkes af de tre faktorer, der optræder nederst, og som danner fundamentet for modellen: Oversættelsesopdrag og oversættelsesnormer Oversætterens selvopfattelse/professionel etos Disse faktorer afhænger af indholdet af og metoderne, som er blevet anvendt i, oversætterens uddannelse. Oversætterens psykofysiske disposition Herunder hører eksempelvis oversætterens ambitioner, udholdenhed og selvbevidsthed (Göpferich 2008:156f.). Derudover optræder også eksterne informationskilder, værktøjer og arbejdsbetingelser som faktorer der kan påvirke udviklingen af oversættelseskompetence. I ovennævnte model har Göpferich fastlagt de kompetencer, som en (professionel) oversætter ideelt set skal besidde. Nærværende speciale har til formål at undersøge oversættelsesstrategiske forskelle mellem to grupper, hvoraf kun den ene har gennemgået en relevant teoretisk uddannelse, der således gør 32

33 respondenterne i stand til at opfylde de kompetencekrav, som Göpferich opstiller i sin model. Da de dog kun har begrænset praktisk erfaring, mener jeg ikke de kan kategoriseres som oversættelseseksperter, jf. Englund Dimitrova, der betegner oversættelseseksperter, som personer med mindst 10 års erfaring inden for deres område (2005:19). Jeg vil i stedet betegne dem som semi-eksperter, da de med deres teoretiske viden har opnået et vigtigt fundament for deres videre kompetenceudvikling. Gruppen af ikke-uddannede oversættere kan ligeledes kategoriseres som semi-eksperter, da de med deres erfaring fra oversætterbranchen har opnået grundlæggende praktiske kompetencer. Den store forskel er dog, at gruppen af uddannede translatører har den korrekte baggrund, der gør dem i stand til at udvikle deres kompetencer og eksempelvis anvende passende makro- og mikrostrategier jf. Göpferichs strategiske kompetence og kompetence til aktivering af oversættelsesroutinen (se også Göpferich 2008:162 og Risku 1998:248). De ikke-uddannede oversættere kan ikke på samme måde begrunde deres strategier i teori og minder derfor om Riskus beskrivelse af Laienübersetzer, der er kendetegnet ved manglende refleksion, automatisering (1998:253) og manglende kendskab til oversættelseskreativitet (1998:255), hvilket kan resultere i, at meningen bag oversættelseshandlingen blot reduceres til en art gengivelse med kodeskift (1998:258), hvilket ikke er hensigtsmæssigt i henhold til den funktionalistiske oversættelsestilgang. Om gruppen af ikke-uddannede oversættere udviser så automatiserede handlingsmønstre, som Risku beskriver, eller de rent faktisk formår at fastlægge en makrostrategi, vil blive behandlet i analysen. Jeg vil nu først klarlægge de metoder, jeg har anvendt til dataindsamlingen samt udformningen af undersøgelsesdesignet. 33

34 Kapitel 3: Metode Som det fremgår af problemformuleringen, forsøger jeg med nærværende afhandling at finde svar på spørgsmål, der tager udgangspunkt i en analyse af både oversættelsesprocessen samt produktet. Af denne grund har jeg valgt at anvende en bred vifte af dataindsamlingsmetoder, da det giver mig et større indblik i, hvorfor respondenterne har taget de beslutninger, de har, samt oversættelsens tilblivelse. Krings (2005) har opstillet en inddeling af mulige redskaber i forbindelse med dataindsamlingsprocesser inden for oversættelsesprocesforskning, som fremgår af oversigten nedenfor. Jeg har fremhævet mine indsamlingsmetoder, så det tydeliggøres, inden for hvilke processer mine metoder befinder sig. Figur 3: Krings oversigt over dataindsamlingsprocesser (2005:348, egen oversættelse) Krings inddeling i offline- og onlineprocesser skal forstås som de processer, der finder sted i løbet af oversættelsesprocessen (online), og de, der finder sted efter oversættelsen er færdig (offline). Verbale data er respondenternes verbaliseringer af tanker, holdninger, følelser osv., som systematisk er dokumenteret og derefter kan analyseres (Göpferich 2008:10). Produktananalysen inddeler Krings i fem underpunkter, og med undtagelse af en enkelt vil jeg i kapitel 4 behandle alle disse punkter. Med hensyn til punkt 3 (også 34

35 andre oversættelser fra samme oversætter) vil der, som det fremgår af problemformuleringen og grundet afhandlingens begrænsede omfang, kun blive sammenlignet to oversættelser fra samme oversætter. Jeg har i min undersøgelse gennemført retrospektive interviews (se afsnit 3.3), som jeg sammenholder med både oversættelserne (produktanalyse) og videooptagelser af oversættelsesprocessen (overvågning af adfærd). For at skabe et overblik over alle disse data har jeg i bilag 5 lavet en udførlig tabel, der tydeliggør hvordan oversættelsesprocessen forløber i forhold til de pågældende segmenter, hvilken oversættelse processen munder ud i, samt respondenternes bemærkninger til både processen og produktet. Derudover har jeg også tilføjet mine egne kommentarer, der har til formål at fungere som en opsummering af ovennævnte faktorer, og en vurdering af i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem respondenternes udsagn og tanker omkring skoposset i forhold til deres oversættelse. I løbet af eksperimenterne fungerede jeg også som observant, men udarbejdede dog ikke en protokol over oversættelsernes handling, da mit formål var, at notere uregelmæssigheder i oversættelsesprocessen. Da mine observationer kun tjente det formål at forberede mig bedre på de efterfølgende interviews, vil jeg ikke komme nærmere ind på observation som en metode. Af denne grund vil jeg nedenfor kun behandle key logging, screen recording og retrospektive interviews. Som det fremgår af Krings model ovenfor, findes der mange metoder, man kan gøre brug af, i forbindelse med oversættelsesprocesforskning og den teknologiske udvikling gør det muligt at se mere nuanceret på processen, for således at få et mere detaljeret indblik i, hvorfor oversættere oversætter, som de gør. I de følgende afsnit vil jeg præsentere mine dataindsamlingsmetoder, samt argumentere for valget af disse. 3.1 Key logging Key logging blev udviklet i 1990'erne, som et værktøj med hvilket skrive- og oversættelsesprocesser kan observeres. Her bliver alle anslag og musebevægelser registreret og procesdata optaget, på denne måde fremkommer informationer om oversættelsesproduktionens rytme og hastighed, som kan afspejle respondentens kognitive processer (Jakobsen 2006:96). Grundet præcisionen, som opnås ved hjælp af denne metode, egner key logging sig specielt godt til pauseanalyser, da pauser også kan ses som kognitive processer (Göpferich 2008:48). Wengelin nævner desuden, at pauser gør det muligt at undersøge hvordan respondenterne fordeler deres tid på de forskellige lingvistiske enheder (2006:111). 35

36 I forbindelse med nærværende speciale har jeg anvendt key logging-programmet Inputlog 16, men der findes også andre såsom JEdit, ScriptLog og Translog. Translog er udviklet med henblik på logging i forbindelse med oversættelsesprocesser (Dam-Jensen/Heine 2009:8), men årsagen til, at jeg valgte Inputlog, skyldes programmets brugerflade, samt at det anvender Word, hvilket øger undesøgelsens validitet (se afsnit 3.4). Som udviklerne af programmet selv nævner, giver de meget detaljerede optagelser mulighed for dybdegående analyser, men den store datamængde kan også være svær at fortolke (Leijten/Van Waes 2013:364). Efter en loggingsession er afsluttet kan programmet generere tre forskellige gengivelse af processen, analyser på fire niveauer samt en procesgraf (Leijten/Van Waes 2013:363). Grundet denne undersøgelses begrænsede omfang vil jeg ikke behandle alle disse data, men fokusere på den generelle analyse samt pauseanalysen. 3.2 Screen recording I modsætning til key logging-software, der primært giver statistik over oversættelsesprocessen og sætter tal på den, giver screen recording-programmer som Camtasia Studio mulighed for at følge processen detaljeret i real-time, da alle handlinger optages og efterfølgende kan afspilles som en film (Shreve et al. 2014:239). På denne måde kan man eksempelvis følge cursorbevægelser, hvilket kan være med til at give et indblik i bevæggrundene bag respondenternes valg af oversættelsesforslag i en ordbog. Samtidig kan den filmiske afspilning vise præcis det, som respondenterne har set på skærmen i løbet af oversættelsen, hvilket giver undersøgeren et unikt analyseredskab, da man således ikke bare kan se, hvilke ord der bliver slået op eller googlet, men også hvilke resultater, som oversætteren bliver præsenteret for i situationen 17. Camtasia Studio bidrager ligesom Inputlog til undersøgelsens økologiske validitet (se afsnit 3.4), da programmet ikke påvirker skrive-/oversættelsesprocessen og således heller ikke dataene (Geisler/Slattery 2007:187) I min undersøgelse supplerer Inputlog og Camtasia Studio hinanden og på baggrund af data fra begge programmer vil jeg kunne besvare mine fremsatte hypoteser samt min overordnede problemstilling. 16 Programmet er tilgængelig på 17 Her kan nævnes et eksempel fra Beta, der omkring 23:00 googler "nødmedicinsk", men kun får 2 hits (se bilag 9). Dette får hende til at ændre sin oprindelige oversættelse og placere "nød" i forbindelse med "projekt". 36

37 3.3 Retrospektive interviews Interviewforskning har til formål at udvide ens eget relevanssystem og på baggrund deraf generere nye informationer og derigennem komme frem til en ny forståelse, hvilket kun kan opnås ved hjælp af en kompleks forståelsesproces (Kruse 2014:93). Denne forståelsesproces beror på de ovennævnte digitale data, analyse af respondenternes oversættelser samt deres egne kommentarer til processen og produktet. En sådan triangulering er vigtig for at forstå, hvorfor de har truffet de valg, de har. Ideelt set skal retrospektive interviews gennemføres straks efter opgaven er færdig, da man således sikrer sig, at de ønskede informationer stadig er i respondentens korttidshukommelse (Ericsson/Simon 1984:19). I min undersøgelse foregik interviewene i direkte forlængelse af oversættelsesprocessen for netop at tage hensyn til denne faktor. Jeg er dog bevidst om, at oversættelsernes længde og forskellighed kan have ført til forglemmelser eller udeladelser i forbindelse med gennemgangen af teksterne (se afsnit 3.4). Netop dette nævner Krings som en svaghed ved retrospektive interviews (2005:349), da man risikerer, at information går tabt, men omvendt påpeger han også en af fordelene, nemlig at denne metode ikke påvirker oversættelsesprocessen, da den først foregår efter oversættelsen er færdig (Krings 2005:350) modsat think/talk aloud, som er en online proces (jf. figur 3 overfor). Bevæggrunden for valget af retrospektive interviews var, at respondenterne således kunne koncentrere sig fuldt ud om oversættelsesprocessen og først efterfølgende verbalisere sine overvejelser. Da min undersøgelse også beror på procesdata, vil disse fungere som en støttende faktor i analysen, idet de viser hvilke ordbogsopslag, Google-søgninger o.l., som har ført til de pågældende oversættelser. På denne måde sikrer jeg mig, at eventuelle forglemmelser kan dokumenteres på anden vis. I forbindelse med mit pilotprojekt blev jeg bevidst om, at for specifikke spørgsmål vedrørende baggrunden for at have valgt en oversættelse frem for en anden, førte til usikkerhed hos respondenten, da han ikke vidste om bevæggrunden for mine spørgsmål skyldtes fejlagtige oversættelser. For at undgå en gentagelse af dette, valgte jeg en meget fri spørgeteknik i forbindelse med mine forsøg samt indledende/afsluttende generelle spørgsmål til oversættelsesprocessen og -opdragene (se bilag 4). Denne teknik kan i vid udstrækning sammenlignes med Silvas (2015), som han kalder free retrospective protocol. Jeg bad respondenterne om at gennemgå deres oversættelser segment for segment og beskrive tanker, problemer/udfordringer og overvejelser i løbet af oversættelsesprocessen samt eventuelle alternative løsningsforslag. På denne måde kunne jeg sikre mig, at jeg fik en sandfærdig beskrivelse af respondenternes kognitive processer (jf. Ericsson/Simon 1984:150) I udvælgelsen af mine spørgsmål var jeg bevidst om, at jeg ikke skulle stille for ledende spørgsmål til bestemte ord, da respondenterne således kunne regne ud, hvilke aspekter jeg lagde vægt på (jf. 37

38 Ericsson/Simon 1984:22). Dog gjorde jeg af og til opmærksom på observationer, jeg havde gjort mig, eller mikrostrategiske valg, der afveg fra, hvad jeg anså som værende "normalt", da jeg på denne måde kunne fremkalde respondentens tanker bag netop disse steder i oversættelsen (jf. Ericsson/Simon 1984:45). De retrospektive interviews kan give et metodisk billede af måden hvorpå oversættelsen er blevet til, de anvendte strategier samt de slutninger, som oversætteren har draget i løbet af processen (Ericsson/Simon 1984:220). Med denne indsigt i tankerne bag oversættelsen, kan jeg i kombination med dataene fra de ovenstående indsamlingsmetoder besvare min problemformulering. Som det fremgår af transskriptionerne i bilag 4, har jeg bibeholdt pauser og tøvende udtryk 18. Dette er et bevidst valg, da det dermed fremgår, i hvor høj grad respondenterne har været bevidste om deres valg, samt deres evne til at argumenterer for den ene oversættelse frem for den anden. 3.4 Validitet og reliabilitet For at sikre en undersøgelses validitet og reliabilitet er der mange faktorer, man skal have for øje. Inden for nyere forskning er der især fokus på økologisk validitet, hvilket vil sige, at de betingelser, som oversættelsen gennemføres under, minder så meget som muligt om de betingelser, som respondenterne kender fra deres hverdag (Göpferich 2008:5). Hertil hører også adgang til alle elektroniske hjælpemidler som eksempelvis online ordbøger og databaser 19 (Göpferich 2008:5). Disse faktorer har jeg i min undersøgelse taget hensyn til, ligesom det også var vigtigt for mig at rammerne omkring forsøgene afspejlede virkeligheden (se afsnit XXX 3.5.6). Key logging-programmet Inputlog er også medvirkende til at øge undersøgelsens økologiske validitet, da programmet anvender Word og således giver oversætteren de samme muligheder for eksempelvis at markere ord og ændre formateringen, som hvis programmet ikke kørte (Silva 2015:176). Ligesom Inputlog kører Camtasia Studio i baggrunden og påvirker altså ikke respondenten og dennes arbejdsproces. I løbet af eksperimenterne fungerede jeg som observant i rummet, med henblik på at kunne notere mig hvornår oversætterne stødte på problemer 20 og dermed kunne spørge ind til de pågældende steder og hvilke overvejelser de gjorde sig. Jeg er bevidst om, at denne metode kan have påvirket respondenterne, da de kan have følt sig overvåget og derfor pressede 21. Dette synes dog ikke at være tilfældet, da de i gennemsnit brugte knap 2 timer (bilag 7) på de to oversættelser, hvilket kan anses som værende en rimelig 18 Såsom "hmm", "øh" og "..." 19 I forbindelse med Zetas eksperiment var iate.europa.eu ikke tilgængelig, og hun nævner flere gange, at hun gerne ville have undersøgt forskellige termer. Dette tager jeg højde for i mon analyse, hvor jeg både ser på hendes produkt og kommentarer til processen. 20 Dette gav sig eksempelvis til udtryk i pauser, lange søgeforløb og at segmenter blev sprunget over. 21 Bl.a. nævner Gamma, at der var nogle ting, hun ville have gjort "hvis hun havde haft mere tid" (bilag 4, s. 11) 38

39 tidsramme til 451 ord. Ligeledes vidste de, at jeg optog, samt at proces- og produktdata senere ville blive analyseret, og dermed mener jeg ikke, at min tilstedeværelse i rummet har haft en målbar indvirkning på resultatet. Som nævnt ovenfor, er jeg opmærksom på, at respondenterne efter 2 timers intensiv oversættelse kan have udeladt oversættelsesproblemer eller -udfordringer, der opstod i løbet af processen, da de ganske enkelt har glemt, at de på daværende tidspunkt opfattede dem som sådanne. Da jeg i min analyse sammenholder flere typer data, er der dog taget højde for disse forglemmelser, da jeg på baggrund af video- og loggingmateriale kan bestemme, om et segment eller ord voldte problemer for respondenten 22. Ved hjælp af informationer omkring eventuelle pauser og internetsøgninger kan jeg således analysere mig frem til, om begreber eller segmenter har været problematiske og i visse tilfælde også hvorfor. Denne triangulering nævner Englund Dimitrova og Tiselius (2009:128) også som værende en måde hvorpå retrospektive interviews kan valideres. Reliabilitetsspørgsmålet har fokus på, hvorvidt en anden forsker ville kunne generere de samme resultater eller komme frem til de samme konklusioner, hvis han med udgangspunkt i de samme data og metoder undersøgte de samme spørgsmål (Saldanha/O'Brian 2013:35) som nærværende speciale. For at øge reliabiliteten skal dataindsamlingsprocessen og analysemetoderne være pålidelige og transparente og de pågældende metoder skal anvendes på alle respondenterne (Saldanha/O'Brian 2013:35). Dette sikrer jeg mig, idet jeg ovenfor nøje har beskrevet, hvilke metoder jeg har gjort brug af, samt at disse beror på andre undersøgelser inden for samme forskningsfelt (eksempelvis Alves/Gonçalves 2003). I forbindelse med operationaliseringen af mine forskningsspørgsmål (se afsnit 3.5.2) sikres reliabiliteten også, da fremgangsmåden ekspliciteres og objektiveres, og dermed ville kunne gentages af en anden forsker, der ville komme frem til de samme resultater (Williams/Chesterman 2007:78f.). Reliabiliten kan, som det er tilfældet med validiteten jf. ovenfor, også påvirkes negativt af den menneskelige hjernes begrænsninger når det kommer til at huske. Derfor er disse ubevidste og uforsætlige fejl i respondenternes erindring en betydelig faktor i forbindelse med retrospektion (Jääskeläinen 2011:19). Udover at sikre validiteten og reliabiliteten af min undersøgelse er jeg også opmærksom på, at kvalitative undersøgelser er underlagt faren for forskerbias, og at det derfor er vigtigt at være kritisk overfor såvel materialet som fremgangsmåden (Andersen 2008:209). I og med at næsten alle mine respondenter var tidligere studiekammerater eller arbejdskollegaer, har det også været vigtigt for mig, at jeg i forbindelse med gennemførelsen af eksperimenterne ikke formulerede spørgsmålene, så de var tilpasset den enkelte respondent, men at de var så generiske som mulige (jf. afsnit 3.3). 22 Her antager jeg, at hvis et begreb ikke bliver slået op eller googlet og skrevet uden indledende pause, har respondenten ikke set det som værende problematisk. 39

40 3.5 Undersøgelsen I de følgende afsnit vil jeg behandle rammerne omkring og gennemførelsen af den undersøgelse, der er baggrunden for indsamlingen til empirien, som anvendes i nærværende speciale Undersøgelsesdesign Et undersøgelsesdesign skal sikre, at den dokumentation, som opnås herved, er i stand til så utvetydigt som muligt at sikre en besvarelse af undersøgelsens spørgsmål (Andersen 2008:107). Mit undersøgelsesdesign bygger på de ovennævnte indsamlingsmetoder (key logging, screen recording samt retrospektive interviews) og en analyse af de producerede oversættelser, der tager udgangspunkt i Schjoldagers taksonomi over mikrostrategier. Min undersøgelse er overvejende kvalitativ, da jeg ønsker at fortolke rådata og på baggrund deraf opstille teorier (Göpferich 2008:11f.). Det kvalitative aspekt ses også i det lave antal af respondenter 23, dog vil jeg i min analyse undersøge om der er fælles træk inden for grupperne og forskellige træk grupperne imellem, for således at kunne kvantificere mine resultater 24. Williams og Chesterman nævner, at undersøgelser ofte starter med en kvalitativ fase for at definere de nødvendige begreber og kategorier, derefter følger en kvantitativ fase, der har til formål at beskrive tendenser (2007:65), og det er netop denne linje, jeg har valgt at følge i mit projekt. En sådan mixed method er hensigtsmæssig, når en udelukkende kvalitativ eller kvantitativ metode ikke er tilstrækkelig for at besvare et forskningsspørgsmål, således er det muligt for undersøgeren både at se på enkelte fænomener eller personer samt at generalisere resultaterne (Creswell 2014:20) Operationalisering For at kunne undersøge en hypotese er man nødt til at operationalisere den og omsætte den til konkrete termer på en sådan måde, at den kan undersøges i praksis (Williams/Chesterman 2007:78). I dette afsnit vil jeg operationalisere mine forskningsspørgsmål således, at begreberne gøres målelige. Som det fremgår at min problemformulering, er jeg interesseret i at undersøge hvordan de to grupper oversætter, og nærmere bestemt hvilke mikrostrategier de anvender til at opfylde teksternes skopoi. I 23 Tre personer i hver af de to grupper, hvilket som nævnt skyldes specialets begrænsede omfang. 24 Også her skal der understreges, at jeg er opmærksom på, at jeg med min undersøgelse ikke kan opstille en generel teori omkring hvilke oversættelsesstrategier uddannede og ikke-uddannede translatører anvender, men ud fra denne kvantificering vil jeg undersøge gennemgående træk i de to grupper. 40

41 afsnit har jeg beskrevet alle Schjoldagers mikrostrategier og i forlængelse deraf har jeg inddelt disse i udgangstekst- og måltekstorienterede. På denne måde kan jeg ved først at analysere mig frem til, hvilke strategier de forskellige respondenter har brugt (på baggrund af beskrivelserne i afsnit 2.2.4) og derefter inddele dem i henholdsvis udgangstekst- og måltekstorienterede komme frem til om oversættelserne opfylder de fastlagte skopoi ved hjælp af en simpel optælling. I denne forbindelse vil jeg også inddrage PACTE Gruppens inddeling i acceptable, semi-acceptable og not acceptabe solutions 25 (PACTE 2011:324), samt acceptability, som er gruppens beskrivelse af hvorvidt en oversættelse kan accepteres inden for de givne rammer: "Acceptability is defined in terms of whether or not the solution effectively communicates (a) the meaning of the source text; (b) the function of the translation (within the context of the translation brief, the readers' expectations, genre conventions in the target culture); and (c) makes use of appropriate language." (PACTE 2011:324). Hvad angår de to første hypoteser, som jeg har opstillet for respondenterne, der er uddannede translatører 26, vil jeg her udelukkende tage udgangspunkt i de retrospektive interviews, da jeg således kan registrere om de anvender teoretiske fagtermer til at understøtte deres oversættelsesvalg. Samtidig kan jeg undersøge, om de gennem begge tekster konsekvent har skopos for øje, ved at tælle mig frem til, hvor mange gange de nævner skopos/målgruppen/målkulturen osv. På baggrund af key logging-data kan jeg undersøge den sidste hypotese og samtidig den anden hypotese for gruppen af ikke-uddannede oversættere 27 ved at sammenligne hvor lang mange gange respondenterne foretager opslag i ordbøger, databaser, på Google o.l. Den første hypotese tiltænkt gruppen af ikke-uddannede oversættere 28 vil jeg be- eller afkræfte ved at sammenligne hvor længe grupperne sammenlagt har brugt på oversættelserne, samt analysere deres 25 "Acceptable solutions (A): The solution activates all the relevant connotations of the ST in the context of the translation related to the meaning of the ST, function of the translation and language use. Semi-acceptable solution (SA): The solution activates some of the relevant connotations of the ST, function and language use. Not acceptable solutions (NA): The solution activates none of the relevant connotations of the ST or introduces connotations that are incoherent in the context of the translation related to the meaning of the translation and/or language use." (PACTE 2011:324) 26 Personer, der har gennemført uddannelsen som tolk og translatør er i stand til at argumentere for deres mikrostrategiske valg i forhold til skoposset på et teoretisk grundlag, da de har en teoretisk viden om oversættelse og oversættelsesprocessen overvejer hvordan hvert enkelt segment skal oversættes i forhold til det fastlagte skopos 27 Personer, der har gennemført uddannelsen som tolk og translatør bruger mere tid på at undersøge ord og udtryk, da de endnu ikke har så meget erfaring og dermed også et mindre ordforråd Personer, der ikke har gennemført uddannelsen som tolk og translatør undersøger sjældnere ord og udtryk grundet deres erfaring i oversættelsesbranchen og større fortrolighed med det tyske sprog 28 Personer, der ikke har gennemført uddannelsen som tolk og translatør arbejder hurtigere og reflekterer mindre over deres valg af oversættelsesstrategier de kører så at sige på autopilot 41

42 retrospektive interviews og undersøge, hvor ofte de nævner skopos/målgruppen/målkulturen 29. Hvad angår den sidste hypotese 30 vil jeg med udgangspunkt i min grundlæggende analyse af anvendelsen af mikrostrategier kunne tælle mig frem til anvendelsen af udgangstekst- og måltekstorienterede strategier de har anvendt i forbindelse med oversættelsen af den juridiske tekst. Jeg vil her også fokusere på respondenternes egne kommentarer til teksten, og hvad de i løbet af oversættelsesprocessen har haft for øje. Hvis respon-denterne anvender formuleringer, der peger i retning af en tilpasning til det danske system og overvejende anvender måltekstorienterede mikrostrategier (se tabel 3), må det antages, at denne gruppe har sværere ved at oversætte dokumentarisk, da de ubevidst altid vil tilpasse deres oversættelse til målkulturen og derfor glemmer det noget specielle skopos Oversættelsesopdrag Da en tekst ikke har en funktion i sig selv men først opnår en i modtagersituationen, skal denne funktion og formålet med oversættelsen fastsættes i form af et oversættelsesopdrag. Nord påpeger her vigtigheden af tekstens kommunikative funktion og modtageren (1993:9). Harhoff nævner også kendskabet til målgruppens vidensniveau og interesse som et vigtigt element i forbindelse med udformningen af oversættelsen (1991:91). Af et oversættelsesopdrag skal det således eksplicit (eller implicit) fremgå, hvem modtageren af oversættelsen er, og hvad han skal bruge den til, samt i hvilken situation den nye tekst skal optræde. Oversættelsesopdragets rolle er helt afgørende, og selv om der i den virkelige verden sjældent foreligger et eksplicit opdrag til hver enkel tekst, er man som oversætter nødt til at kende til de grundlæggende præmisser for den nye kommunikationssituation, inden man kan påbegynde sin oversættelse. Således fastlægges oversættelsens skopos og dermed også en overordnet makrostrategi, som sikrer, at oversættelsen opfylder opdraggiverens krav. I oversættelsesopdragene, som jeg udformede til de to fagsproglige tekster, var det vigtigt for mig, at jeg kort og præcist fik formidlet formålet med oversættelserne (se bilag 2). Jeg ville ikke nævne for mange detaljer og især ikke teoretiske begreber, da jeg var interesseret i at se hvordan, respondenterne selv tolkede oversættelsesopdragene og omsatte informationerne i deres oversættelser. Således kunne deres egne kompetencer og viden om faget bedst muligt komme til udtryk og ved ikke at anvende teoretiske begreber, undgik jeg samtidig at forfordele gruppen af ikke-uddannede, da de ikke har kendskab til disse. 29 Jeg er her opmærksom på, at denne gruppe (sandsynligvis) ikke har kendskab til oversættelsesteori og de samme teoretiske begreber, som de uddannede translatører, hvorfor jeg tager højde for at deres formuleringer, af egne tanker og overvejelser kan forekommer mere upræcise end hos den anden gruppe. Af hensyn til undersøgelsens validitet og realibilitet vil jeg tage højde for disse formuleringer. 30 Personer, der ikke har gennemført uddannelsen som tolk og translatør har sværere ved at oversætte dokumentarisk, da de næsten udelukkende (ubevidst) oversætter instrumentelt 42

43 Oversættelsesopdraget til tekst 1 krævede en viden om den tyske avis og dennes målgruppe, da jeg ikke præcist har angivet modtagerne i målkulturen og ved at nævne, at oversættelsen skulle optræde på en lignende dansk nyhedsside ville jeg præcisere vigtigheden af, at der her var tale om en kulturtilpasset tekst, der ikke skulle fremstå som en oversættelse. Med andre ord en klar instrumentel/måltekstorienteret oversættelse. Med tekst 2 var det min hensigt, at respondenterne skulle producere meget dokumentariske/udgangstekstorienterede oversættelser, for således maksimalt at kunne demonstrere forskellen i anvendelsen af mikrostrategier. Af denne grund var det især vigtigt for mig at tydeliggøre, at oversættelsen ikke skulle være retsgyldig i Danmark (bilag 2). Da respondenterne samtidig vidste, at de skulle fokusere på at gengive den tyske juridiske sprogbrug, gav det dem muligheden for at danne udanske ord. Og netop gennem formuleringer, som man ikke normalt ville støde på i danske juridiske tekster og eventuelle kommentarer til dele af teksten, ville skoposset til denne tekst blive opfyldt Analyse af teksterne Blandt oversættelsesteoretikere synes der at være en konsensus omkring vigtigheden af en analyse af udgangsteksten inden man oversætter den. Her gælder det især om at skabe et fundament eller en overordnet referenceramme for oversætteren (Nord 1991:1). Dette svarer til en fastlæggelse af en passende makrostrategi ud fra hvilken, oversætteren kan træffe korrekte mikrostrategiske valg til opfyldelsen af tekstens skopos. Som Nord påpeger, udmunder en analyse af udgangsteksten ikke automatisk i en fastlæggelse af dennes funktion. Funktionen bestemmes i stedet ud fra formålet med den interkulturelle kommunikation (1991:9). For at sikre at alle modtagerne i målkulturen afkoder den tiltænkte funktion fra oversættelsen, er det vigtigt at kontrollere måltekstproduktionen i form af oversættelsesinstruktioner, der klart definerer denne funktion. Når oversætteren har fokus på funktionen, kan han også argumentere for valget af den ene løsning frem for den anden (Nord 1991:17). Dermed understeges endnu engang skoposset og oversættelsesopdragets centrale rolle for at sikre en vellykket oversættelse. I nærværende speciale undersøges valget af mikrostrategier i forbindelse med to meget forskellige tekster og oversættelsesopdrag (se afsnit 3.5.3), hvilket også ideelt set bør komme til udtryk i oversættelserne. Tekst 1 skal optræde i en kommunikationssituation, der svarer til udgangsteksten, hvilket kræver baggrundsviden om genren, da artikler normalt er opbygget på en bestemt måde, for at vække interesse hos læseren. I og med at oversættelsen skal optræde på en lignende nyhedshjemmeside, skal man også have fokus på hvilken målgruppe, oversættelsen har. Da der er tale om en af Tysklands største aviser, vil en dansk målgruppe kunne formodes at være lige så bred, som for originalteksten, hvilket man også skal tage 43

44 med i sine overvejelser. Oversættelsen har til formål at gengive virkningen fra udgangsteksten i måltekstsituationen og i dette tilfælde gælder Houses beskrivelse af, at man som oversætter skal placere et kulturelt filter mellem udgangs- og målteksten, da han skal se udgangsteksten gennem brillerne på modtageren i måltekstkulturen (1981:196f.). Kun sådan kan han overføre artiklens virkning til den nye modtager. På mikroniveau kræver oversættelsesopdraget eksempelvis, at visse segmenter ekspliciteres og andre udelades 31, da man således sikrer, at oversættelsen accepteres som en ny original i måltekstkulturen. Tekst 2 indeholder mange juridiske termer og her er det ikke virkningen, der er i fokus, men i stedet gengivelsen af den tyske sprogbrug, hvilket stiller andre krav til oversætteren. Her optræder oversættelsen som et dokument i forbindelse med en kommunikativ interaktion og har således en metatekstuel funktion (Nord 1997:47). Dette bevirker, at oversætteren skal kunne tilpasse teksten på en "ulogisk" måde i forhold til en instrumentel oversættelse, da målet ikke er at skabe korrekte danske termer, men blot at formidle den tyske tekst på en så tekstnær måde som muligt, for at dokumentere sprogbrugen for modtageren. Her er oversætteren, som det er tilfældet i alle oversættelsessituationer, nødt til at undersøge hvert element for at sikre sig, at den intenderede måltekstfunktion opnås eller bestemte tilpasninger er nødvendige. Nord påpeger samtidig, at de strukturelle egenskaber i enhver måltekst skal tilpasses funktionen, der er fastlagt for modtageren i måltekstkulturen (1991:17). Når man læser de to udgangstekster med oversætterbriller, er der segmenter, der indeholder tydelige "fælder", som jeg vurderede ville være relevante og interessante at undersøge. Her tænkes eksempelvis på leksikalske og kulturelle problemstillinger samt instrumentelle problemer i forhold til oversættelsesopdragenes krav. Ligeledes var det vigtigt, at jeg i forbindelse med analysen af oversættelserne let kunne fastslå om og i hvor høj grad de pågældende løsningsforslag kunne accepteres som funktionelle ækvivalenter i forhold til de to skopoi. Jeg har her ladet mig inspirere af PACTE-gruppens undersøgelse og deres udvælgelse af problemstillinger i forbindelse med påvisning af oversættelseskompetence (PACTE 2003). Således har jeg mulighed for at undersøge flere aspekter af respondenternes oversættelseskompetencer og samtidig fastslå hvilke kompetencer, der (endnu) ikke er optimalt udviklede. Efter en kort beskrivelse af respondenterne og gennemførelsen af forsøgene vil jeg gå videre med analysen, i hvilken de udvalgte segmenter indledningsvis præsenteres. 31 Her tænkes eksempelvis på tilføjelsen af "den tyske" og udeladelsen af "hr." i den danske tekst (se også kapitel 4) 44

45 3.5.5 Respondenterne Da formålet med nærværende speciale er at sammenligne uddannede og ikke-uddannede translatørers mikrostrategiske valg, som foretages på baggrund af fastlagte skopoi, var det vigtigt for mig, at de to grupper indbyrdes var homogene, da jeg således bedre kunne sammenholde resultaterne fra undersøgelsen. Jeg udvalgte de ikke-uddannede translatører på baggrund af to faktorer: de skulle have mindst 3 års erfaring som professionelle oversættere, samt have boet i Tyskland i mindst 5 år. Således kunne jeg sikre mig, at de udover at have arbejdet indgående med oversættelse fra tysk til dansk også havde den sproglige fordel, som man opnår ved at have boet i landet, hvilket hænger sammen med min antagelse om, at denne gruppe oversætter mere på gefühl end gruppen af uddannede translatører. Med hensyn til valget af respondenter i gruppen af uddannede translatører var det vigtigt for mig, at de alle havde fået den samme undervisning og dermed havde den samme teoretiske baggrund. På tidspunktet for undersøgelsen havde to af respondenterne afleveret deres speciale og den sidste var i gang med at skrive sit. At alle i gruppen på daværende tidspunkt ikke havde fået titlen cand.ling.merc., er dog ikke af betydning for min undersøgelse, da den tilegnede teoretiske baggrund stadig kan formodes at være den samme 32. Samtidig var det også vigtigt for mig, at de uddannede translatører maksimalt havde arbejdet 1 år som oversættere for at forskellene mellem de to grupper var så store som muligt. Dette skel mellem grupperne og deres forskellige baggrund og dermed også tilgang til oversættelsesprocessen var vigtigt for undersøgelsen, da jeg fandt det interessant at undersøge, om henholdsvis den teoretiske og praktiske baggrund hos respondenterne kom til udtryk i processen og ikke mindst i produktet Beskrivelse af forsøgene For at sikre undersøgelsens økologiske validitet (se afsnit 3.4) og skabe så naturlige rammer for gennemførelsen af forsøgene som muligt, var det vigtigt for mig, at respondenterne var i vante omgivelser, hvilket Göpferich også understreger vigtigheden af i forbindelse med procesorienterede undersøgelser (2008:14f.). Da gruppen af uddannede translatører alle har studeret på Aarhus School of Business and Social Sciences og i løbet af kandidatuddannelsen primært har modtaget undervisning i Nobelparken, foregik deres oversættelsesforsøg i et lokale her. Gruppen af ikke-uddannede oversættere kunne jeg ikke samle på samme måde som de andre respondenter, da den eneste fællesnævner, de har, er en tidligere arbejdsplads, hvor det af praktiske årsager ikke kunne lade sig gøre at gennemføre forsøgene. Af denne 32 På trods af at kun en af respondenterne i denne gruppe har opnået titlen cand.ling.merc., vælger jeg at betegne gruppen som "uddannede translatører", da de, som nævnt, alle har gennemført undervisningsforløbet til denne uddannelse og kun mangler at aflevere/forsvare speciale. 45

46 grund besluttede jeg mig for at lade dem oversætte hjemme hos dem selv, hvilket også er den sædvanlige arbejdsplads for to af respondenterne 33. Som nævnt i afsnit 3.4, agerede jeg observant i rummet, men uden af føre en decideret protokol. Formålet var udelukkende at registrere pauser og opførsel, som kunne være interessant i forbindelse med det efterfølgende interview 34. Jeg sad skråt bag ved dem og så langt væk, at jeg ikke kunne læse hvad, de skrev, men blot se hvor i oversættelsen, de befandt sig. Inden de påbegyndte skriveprocessen, fik de udleveret oversættelsesopdrag (bilag 2) og de to tekster i hhv. Word-version (bilag 1) og i original opsætning i form af print fra de pågældende hjemmesider, og de havde ubegrænset tid til både indledende forberedelser og selve oversættelsesprocessen. Da jeg ikke ønskede, at tid skulle spille en rolle i min undersøgelse, var det vigtigt, at respondenterne havde lige så meget tid, som de skulle bruge til at producere oversættelser, de selv var tilfredse med. Således kunne jeg også sikre mig, at de ikke følte sig pressede til at gå på kompromis med løsninger, hvilket kunne have ført til resultater, som ikke var et sandt billede af virkeligheden. På trods af at respondenterne ikke have et begrænset tidsrum til råde, viste det sig, at de gennemsnitligt brugte knap 2 timer på at oversætte de 451 ord (bilag 7), hvilket ligeledes kan antages at være en "normal" tidsramme for tekster, der omhandler ukendte temaer. 3.6 Opsummering Ved hjælp af Inputlog vil jeg kunne registrere den aktive og passive tid i oversættelsesprocessen og ved først at analysere oversættelsesstrategierne og derefter tælle mig frem til hvilke, der anvendes hvor og af hvem, kan jeg altså gøre en kvalitativ undersøgelse mere kvantitativ og generaliserende. Jeg er dog opmærksom på, at det lave antal af respondenter ikke kan føre til en fuldkommen generalisering, men jeg formoder, at mine data vil tegne et billede af overvejende tendenser inden for de to grupper. Inden for translationsforskning gennemføres typisk punktuelle, kontrastive studier (Göpferich 2008:12), hvilket også er tilfældet med nærværende speciale, hvor jeg sammenligner resultaterne fra de to grupper af oversættere. I afsnit 1.3 nævner jeg, at kvaliteten af oversættelserne ikke vil blive analyseret som en betydende faktor, da mit overordnede fokus er at undersøge anvendelsen af mikrostrategier, og dermed om skopos opnås. Jeg vil dog, som nævnt i afsnit 3.5.2, se på det, som PACTE-gruppens inddeling i 33 Zeta og Eta arbejder hjemmefra som freelance oversættere (bilag 6:5f.). 34 Jeg registrerede eksempelvis, at enkelte respondenter skrev overskriften i tekst 1 efter at have oversat resten af teksten. 46

47 acceptable, semi-acceptable og not acceptable solutions 35 (PACTE 2011:324). I analysen vil disse faktorer blive anvendt som en målestok for, hvorvidt en oversættelse kan ses som værende acceptabel. 35 "Acceptable solutions (A): The solution activates all the relevant connotations of the ST in the context of the translation related to the meaning of the ST, function of the translation and language use. Semi-acceptable solution (SA): The solution activates some of the relevant connotations of the ST, function and language use. Not acceptable solutions (NA): The solution activates none of the relevant connotations of the ST or introduces connotations that are incoherent in the context of the translation related to the meaning of the translation and/or language use." (PACTE 2011:324) 47

48 Kapitel 4: Analyse I dette kapitel vil jeg foretage en dybdegående analyse af hver enkelt respondents oversættelsesproces og - produkt. I forbindelse med hver af de to grupper vil jeg præsentere en delkonklusion af resultaterne, inden jeg i kapitel 5 samler resultaterne i besvarelsen af min problemformulering samt en be- eller afkræftelse af mine opstillede hypoteser. For at overskueliggøre de udvalgte ord/segmenter, som vil være genstand for analysen, har jeg opstillet dem i skemaerne nedenfor. Tekst 1: Antibiotika-Notstand in der Medizin: Segment Analyseobjekt 1 overskriften 3, 4, 12 alle steder hvor tyske er/burde være tilføjet 36 4, 6, 9 (Außenminister) Steinmeier/(Bundesgesundheitsminister) Gröhe 5 notfallmedizinisches Großprojekt "Weißhelme" 5 in trockenere Tücher zu wickeln 5 "Rheinische Post" 8 Guten Morgen, Herr Doktor 10 hierzulande 11 Berlin 36 Eftersom tekst 1 lægger op til en måltekstorienteret/instrumentel makro- og mikrostrategi, mener jeg, at det skal præciseres, at der her er tale om en tysk minister/regering. Oversættelsen skal i dette tilfælde fremstå som en original og læseren ved ikke, at udgangsteksten oprindeligt stammer fra en tysk avis, hvorfor sådanne tilpasninger til målkulturen er nødvendige. 48

49 Tekst 2: Unbekannter Dritter in den Gewerberäumen - Anwendbarkeit des 940a Abs. 2 ZPO Segment Analyseobjekt 1, 4 Räumungstitel 2 Arbeitsgemeinschaft Mietrecht und Immobilien im Deutschen Anwaltsverein (DAV) 2 Oberlandesgerichts Celle 3 "beschleunigtes Verfahren" 4 Gerichtsvollzieher 4 Zivilprozessordnung (ZPO) 5 Gewerberaumvermieter 9 teuer zu stehen kommen 9 Räumung der Mietsache Disse analyseobjekter er udvalgt på baggrund af en indledende analyse af udgangsteksterne (se afsnit 3.5.4) samt inspireret af PACTE-gruppens undersøgelse og inddeling i sproglige og kulturelle problemstillinger, der er interessante i forbindele med procesorienteret forskning (PACTE 2003). Jeg har sammenholdt disse med respondenternes kommentarer til dele af teksten, der forvoldte problemer i oversættelsesprocessen, for at kunne gå i dybden med de ord/segmenter, som er af største relevans og interesse for denne undersøgelse. I bilag 5 har jeg opstillet respondenternes oversættelser, procesforløbet og deres egne kommentarer fra interviewet samt uddybet med de anvendte mikrostrategier (jf. Schjoldager ovenfor) og min vurdering af alle disse faktorer sammenholdt med hinanden. I den sidste kolonne har jeg angivet hvorvidt oversættelsen kan kategoriseres som acceptable, semi-acceptable og not acceptable solutions jf. afsnit Da ikke alle ord/segmenter er blevet kommenteret på fra respondenternes side vil der være tomme felter i denne kolonne. Ligeledes er der oversættelsesprocesser, der sker automatisk, hvorfor der hverken slås op i ordbøger eller på Google, eller korrigeres i teksten undervejs, hvilket ligeledes resulterer i tomme felter. Disse faktorer vil jeg dog tage hensyn til i min vurdering, som fremgår af skemaet (bilag 5), samt i den generelle analyse nedenfor. 49

50 I forbindelse med de retrospektive interview blev flere respondenter opmærksomme på fejl eller uhensigtsmæssige ordvalg/formuleringer i deres oversættelser. Jeg har i min analyse valgt at inddrage disse ændringer, da den efterfølgende samtale kan ses som en anden korrektur, hvor respondenterne læser deres oversættelser op og skal "forsvare" deres valg, hvilket i nogle tilfælde resulterer i små ændringer i målteksten. Jeg er dog opmærksom på, at disse ændringer har en indflydelse på det færdige produkt, men da jeg i denne undersøgelse ikke kun fokuserer på produktet men også hele processen omkring oversættelsens tilblivelse, synes jeg, det er relevant at tage ændringerne med i betragtning i forbindelse med min analyse. I skemaet har jeg fremhævet ændringerne ved at understrege dem (kolonne 1, bilag 5). Under forsøgene var der ikke slået stavekontrol til, hvilket har medført, at der optræder slåfejl i respondenternes oversættelser. Takket være video- og loggingdata har jeg enkelte steder kunne føre fejl tilbage til tidligere indtastede oversættelsesforslag, der i korrekturfasen ikke er blevet rettet korrekt til i forbindelse med eksempelvis ændringer af endelser eller substantiver. Dette aspekt vil jeg dog ikke behandle yderligere, da det efter min mening ikke påvirker mit undersøgelsesresultat og mine endelige resultater. I de følgende afsnit vil jeg først introducere respondenten, så analysere den fastlagte makrostrategi på baggrund af interviewet. Derefter vil jeg undersøge de anvendte mikrostrategier, og her har jeg ikke taget udgangspunkt i hvert ord/segment, men i stedet kategoriseret ordene/segmenterne i grupper under de anvendte mikrostrategier. I bilag 5 findes en tabel, hvor jeg har kommenteret på hver enkelt segment på baggrund af produktet sammenholdt med processen og interviewdata. Denne skal fungere som et supplement til nedenstående analyse, da jeg grundet specialets begrænsede omfang ikke har mulighed for at gå i dybden med hvert segment. Afslutningsvis vil jeg opsummere respondentens produkt- og procesdata. Efter hver gruppe vil jeg på baggrund af analysen præsentere en delkonklusion, der vil fungere som basis for min samlede konklusion. Jeg starter med gruppen af uddannede translatører (Beta, Gamma og Delta 37 ) og går derefter videre med gruppen af ikke-uddannede oversættere (Epsilon, Zeta og Eta). 37 Navnene stammer fra det græske alfabet og jeg valgte dem, da jeg ville anonymisere mine respondenter, men samtidig give dem personlige navne i stedet for eksempelvis respondent 1/2/3 eller A/B/C. Min respondent i pilotprojektet var Alfa, hvorfor disse navne starter med Beta. 50

51 4.1 Beta Beta har 1 års erfaring inden for oversætterbranchen og har i den tid arbejdet for to firmaer som hhv. fastansat og freelancer. Hun var på tidspunktet for gennemførelsen af eksperimentet ikke helt færdiguddannet, men havde afleveret sit speciale (bilag 6:1) Betas makrostrategier Når man ser på Betas retrospektive interview og de tanker, hun har gjort sig i forhold til oversættelsesopdragene, er det tydeligt, at hun har taget disse i betragtning i løbet af hendes oversættelsesproces. Jeg vil først gå i dybden med hendes kommentarer til tekst 1. Indledningsvis nævner hun, at artiklen skal gøres forståelig for den danske målgruppe, idet man eksempelvis ikke bare skriver "forbundsminister", men tilføjer en national reference, så modtageren ved, hvilket land artiklen handler om (bilag 4:1). Denne betragtning er jeg helt enig i, og i og med at oversættelsesopdraget til denne tekst lægger op til en måltekstorienteret/instrumentel tilgang, er sådanne tilpasninger nødvendige. Beta nævner også, at hun har fokuseret på at få teksten til at lyde godt og skabe et flow samt den journalistiske stil, som er vigtig for teksten (bilag 4:1ff.). Dette tyder på, at hun tager højde for genren, hvilket Nord nævner vigtigheden af i forbindelse med funktionel oversættelse (1997:54). Med hensyn til oversættelsen af "Menschen" i segment 10 påpeger hun i interviewet, at der her er tale om en instrumentel oversættelse og nævner i denne sammenhæng, hvad en sådan bl.a. er kendetegnet ved, nemlig at man må ændre udgangsteksten således, at den bliver tilpasset den danske modtager (bilag 4:4, jf. Schjoldager 2008:79). Beta beskriver eksplicit, hvordan den instrumentelle strategi har påvirket hendes oversættelse, idet hun var bevidst om, at hun godt måtte omformulere, for dermed at kunne skabe en tekst, som den danske modtager ville kunne "acceptere" som en troværdig dansk tekst. Her menes eksempelvis nødvendigheden af at udelade, tilføje eller omformulere ord/segmenter, således at den danske modtager ikke foranlediges til at tro, at han læser en oversat tekst. Med hensyn til den journalistiske skrivestil nævner Beta, at hun har holdt sig til udgangsteksten, da teksten er skrevet af journalister, og af denne grund ville hun ikke ændre for meget (bilag 4:5). Disse betragtninger viser, at Beta har holdt fokus på tekstens skopos, da hun oversatte denne tekst. Betas kommentarer til den juridiske tekst viser, at hun som nævnt ovenfor har haft skoposset i tankerne, da hun oversatte, idet hun selv understreger, hvad modtageren præcis er interesseret i, og hvad hun skal fokusere mindre på. Herunder hører også hendes overvejelser omkring hvor dokumentarisk, hun skal oversætte. Hun gør det her klart, at hun har fokuseret på sprogbrugen, men at hun ikke mente, at det ville 51

52 være nødvendigt, at oversætte så dokumentarisk, at man som dansker ikke ville kunne forstå sammenhængen (bilag 4:5), hvilket jeg er enig i. Hendes dokumentariske makrostrategi kommer også til udtryk i kommentarer i teksten, der forklarer forskellige begreber (bilag 4:5), hvilket også er "tilladt", da modtageren ved, at han læser en oversat tekst (jf. Schjoldager 2008:75). Beta påpeger også et meget vigtigt punkt i oversættelsens skopos, nemlig at den ikke skal gælde i dansk ret, og at hun derfor heller ikke skal bruge danske fagtermer (bilag 4:6). I og med at det er den tyske sprogbrug, der skal overføres til dansk, ville det være direkte forkert at anvende de korrekte danske fagtermer, medmindre de minder så meget om de tyske, at de dermed også afspejler sprogbrugen i udgangsteksten. Afslutningsvis understreger Beta, at der er ord, hun bevidst har oversat forkert, så modtageren kunne få en forståelse af, hvordan man i tysk juridisk sprog danner disse begreber, samt at det var vigtigere for hende at lave en så udgangstekstnær oversættelse som muligt, end at den lød godt (bilag 4:7, jf. Schjoldagers mikrostrategi calque 2008:94). Om dette også er at se i hendes anvendte mikrostrategier, vil jeg nu undersøge nærmere Betas mikrostrategier, tekst 1 Deletion 9% Oblique translation 9% Adaption 9% Direct transfer 28% Addition 9% Direct translation 18% Explicitation 18% Figur 4: Betas mikrostrategier, tekst Direct transfer I forbindelse med oversættelsen af de ni udvalgte segmenter har Beta tre gange anvendt mikrostrategien direct transfer, idet hun har overført de to navne på hhv. Steinmeiers projekt og den tyske avis samt de to ministres navne. Som det fremgår af bilag 5, har jeg vurderet disse oversættelser forskelligt, da jeg ud fra konteksten mener, at hun burde have tilføjet "avisen" foran "Rheinische Post", for at understrege hvilket medie der er tale om. "Weißhelme" derimod optræder i umiddelbar forlængelse af en forklaring af projektet, hvorfor det efter min mening ikke er nødvendigt at præcisere det yderligere. At Beta blot har overtaget ministrenes efternavne er efter min mening ikke forkert, men i henhold til oversættelses- 52

53 opdraget er jeg enig med Delta, der påpeger, at vi i Danmark er dus med folk, hvorfor det også virker mere dansk at tilføje fornavnene (bilag 4:13). En sådan tilpasning til den danske kultur, ville derfor være mere korrekt Direct translation I forbindelse med oversættelsen af de to ministres titler anvender Beta direct translation, men dog en anelse modificeret, idet hun tilføjer den bestemte endelse. Hendes overvejelser omkring denne grammatiske ændring og beslutningen bag er efter min mening modstridende, da hun eksempelvis pointerer, at man siger "Venstreformand Lars Løkke" (bilag 5:3), men alligevel tilføjer -en i sin oversættelse. Af samme grund har jeg valgt at kategorisere denne løsning som not acceptable i henhold til PACTEgruppens kriterier, som præsenteres i afsnit Betas oversættelse af metaforen i segment 5 "in trockenere Tücher zu wickeln" er også direct translation, da hun skriver "svøbe.. i tørrere klæder" (bilag 3:1). Jeg mener ikke, at denne løsning er i tråd med tekstens skopos, da hun hverken gengiver meningen bag i form af en omskrivelse eller omsætter den til en lignende metafor eller ordsprog på dansk. Som Schjoldager påpeger, kan det være svært at overføre alle aspekter i udgangsteksten til målteksten, og man er derfor nødt til at gå på kompromis (2008:71). Her mener jeg dog, at Betas oversættelse er for udgangstekstorienteret/dokumentarisk, hvilket også er grunden til, at jeg har kategoriseret denne som not acceptable Oblique translation Det forholdsvis tunge segment "notfallmedizinisches Großprojekt "Weißhelme"" oversætter Beta at ved hjælp af mikrostrategien oblique translation, idet hun forsøger at gengive meningen bag (jf. Schjoldager 2008:97). Jeg synes dog ikke, at dette lykkes optimalt, da hun skaber ordet "nødprojekt", der leder tankerne hen på, at det er en nødløsning og ikke det oprindelige projekt. En indskydelse af "hjælps" havde efter min mening givet en korrekt oversættelse, der også havde været i tråd med oversættelsesopdraget Explicitation Som det fremgår af interviewet er Beta bevidst om hendes præcisering af den nationale kontekst i denne tekst, da hun vælger at tilføje "den tyske" i forbindelse med både forbundsminister, forbundsregering og 53

54 udenrigsminister (bilag 4:1f.). Ved at anvende mikrostrategien explicitation gør hun implicitte information i udgangsteksten eksplicit i målteksten (jf. Schjoldager 2008:99), og således tilpasser hun teksten til den danske modtager. Dette er ligeledes tilfældet med hendes oversættelse af "Berlin", hvor hun gør det, som tyskere her forstår ved Berlin eksplicit, idet hun tilføjer "politikerne i". Disse præciseringer er efter min mening nødvendige og resulterer således også i acceptable oversættelser i henhold til skopos og dermed også PACTE-gruppens kriterier Adaption I forbindelse med en enkelt oversættelse anvender Beta adaption, da hun oversætter "hierzulande" med "i Tyskland". Her tilpasser hun målteksten til målkulturen ved at fokusere på den situation, som oversættelsen optræder i. I dette tilfælde ville det være decideret misvisende at anvende direct translation, da man så ville ændre måltekstens betydning. Beta træffer således den korrekte beslutning i henhold til det foreliggende oversættelsesopdrag Addition I Betas oversættelse af overskriften har hun valgt at tilføje "område" og af hendes kommentar dertil fremgår det, at hun har gjort sig mange overvejelser omkring, hvordan hun skulle få den til at lyde rigtigt på dansk (bilag 4:1). Efter min mening er det lykkedes for hende og tilføjelsen af "område" er i dette tilfælde nødvendig for netop at få segmentet til at lyde dansk. En for direkte oversættelse vil kunne resultere i forståelsesproblemer og modtageren vil højest sandsynlig kunne regne ud, at der er tale om en oversat tekst, hvilket i dette tilfælde ikke er hensigten Deletion I segment 8 vælger Beta at udelade "hr." i sin oversættelse. Hun kommenterer, at på trods af at hun ikke synes, hendes løsning virker særlig dansk, så skulle hun i hvert fald ikke overtage "hr.", da det så lyder som en vits. Jeg er enig i hendes betragtning, og også i at "læge" er for at vise hvem, man taler til, og derfor skal dette element naturligvis oversættes (bilag 4:3). Denne løsning ser jeg som værende acceptabel, da den lever op til det fastlagte skopos, som kræver en vis tilpasning til målkulturen. 54

55 4.1.3 Betas mikrostrategier, tekst 2 Oblique translation 11% Direct translation 33% Calque 23% Direct transfer 33% Figur 5: Betas mikrostrategier, tekst Direct transfer I forbindelse med navnene på organisationer, retsinstans og lovbog inklusive parentetiske forkortelser har Beta valgt at overføre dem direkte. Begrundelsen herfor er, at der er tale om titler, og hun mener, at det ville være forkert at oversætte disse direkte uden at bibeholde det tyske navn (bilag 4:6). Denne holdning deler jeg og især når man tager oversættelsesopdaget i betragtning, der giver oversætteren mulighed for at tilføje kommentarer til tyske begreber, da modtageren ved, at han læser en oversat tekst Direct translation Som den eneste af respondenterne arbejder Beta med kantede parenteser og dette sker ved de tre ovennævnte tilfælde og i forbindelse med oversættelsen af "Gerichtsvollzieher". I disse optræder segmenter, der er oversat ved hjælp af mikrostrategien direct translation, og hun har efter min mening formået at opfylde kravene i oversættelsesopdraget og samtidig konstrueret ord, der ikke bare overfører udgangstekstens betydning, men også virker danske, om end man i en dansk lovtekst ville have anvendt andre termer. To andre eksempler hvor Beta har gjort brug af denne mikrostrategi ses i hendes oversættelser "fremskyndet sag" og "rydning af lejesagen". Her har hun indholdsmæssigt holdt sig så tæt på udgangsteksten som muligt og har også bibeholdt de grammatiske konstruktioner, hvorfor jeg har kategoriseret dem som acceptable. 55

56 Calque Ved oversættelsen af det centrale begreb "Räumungstitel" samt "Gerichtsvollzieher" har Beta forsøgt at være så dokumentarisk som mulig og ender således med at konstruere udanske ord. Mikrostrategien calque resulterer i uidiomatiske elementer (Schjoldager 2008:94), og hvad angår "rydningstitel" har Beta efter min mening fokuseret for meget på udgangsteksten og glemt at overføre betydningen bag, hvilket jeg dog synes lykkedes ved "retsfuldbyrderen". I Betas procesdata kan man se, og hun nævner det endda selv, at hun i det første segment bliver mere og mere dokumentarisk (bilag 5:6), hvilket resulterer i en oversættelse, der efter min mening må kategoriseres som not acceptable, da "titel" i denne sammenhæng er et misvisende ord. Også det lange kompositum "forretningslokaleudlejeren" vil jeg analysere som en calque oversættelse, da Beta her bibeholder den tunge grammatiske konstruktion, på trods af at man på dansk har en tendens til at splitte en sådan op i substantiv + præpositionsforbindelse Oblique translation I forbindelse med oversættelsen af "teuer zu stehen kommen" har Beta valgt at oversætte meningen bag og derfor anvende et andet verbum nemlig "blive". Denne tilpasning lever efter min mening ikke fuldt op til tekstens skopos, da det på dansk er muligt at lave en lignende konstruktion. Af denne grund har jeg kategoriseret hendes løsning som semi-acceptable Opsummering Alt i alt har Beta nogle rigtige gode løsningsforslag og langt de fleste af hendes oversættelser lever også op til kravene i oversættelsesopdragene. I løbet af det retrospektive interview formår hun at begrunde sine valg ved at henvise til teori fra studiet, og af hendes udtalelser fremgår det, at hun har haft fokus på oversættelsernes skopoi, idet hun formår at tilpasse teksterne til de nye målkultursituationer. Enkelte steder hvor jeg har vurderet, at hendes løsning ikke er den optimale i forhold til den pågældende oversættelses skopos, viser hendes kommentarer alligevel, at de bagvedliggende tanker i forhold til det valg, hun har truffet, har været korrekte set ud fra et teoretisk synspunkt. I forbindelse med tekst 1 anvender Beta i 54 % af tilfældene mikrostrategier, der er kendetegnende for instrumentelle oversættelser (jf. tabel 3). Selv om der således er anvendt direct translation og direct 56

57 transfer i de resterende, resulterer dette kun en enkelt gang i en oversættelse, der kan kategoriseres som not acceptable, da hun overordnet set har formået at producere en oversættelse, der opfylder skoposset. I tekst 2 fremgår det tydeligt af figur 5, at Beta har tilpasset sine mikrostrategier til det dokumentariske skopos, idet hun kun i 1 tilfælde (11 %) har anvendt en instrumentel mikrostrategi (jf. tabel 3). Dette resulterer også i, at hun er den der samlet set har lavet den mest korrekte oversættelse (jf. bilag 8). 4.2 Gamma Gamma er den af mine respondenter, der har mindst oversættelseserfaring og også den, der bliver sidst færdig med sin uddannelse (se bilag 6:2). Om det har nogen indvirkning på hendes resultat, vil vise sig i min analyse af hendes makro- og mikrostrategier Gammas makrostrategier Lige som Beta argumenterer Gamma også for fastlæggelsen af sine makrostrategier med udgangspunkt i teoretiske begreber fra undervisningen 38. Dette viser, at hendes oversættelsesstrategiske valg beror på viden om teorien bag, hvordan en tekst oversættes mest hensigtsmæssigt i forhold til opfyldelsen af dennes skopos. I forbindelse med overvejelserne omkring oversættelsesopdraget til tekst 1 lægger Gamma vægt på, at hun ville oversætte instrumentelt, da det her var budskabet, som skulle overføres til den nye målgruppe. Dette stemmer også overens med Schjoldagers beskrivelse af en måltekstorienteret makrostrategi (2008:71f.) I løbet af interviewet nævner hun flere gange, at hun har fokuseret på at tilpasse teksten til den danske modtager, hvilket i visse tilfælde eksempelvis har ført til tilføjelser (bilag 4:8, jf. afsnit ). At Gamma har haft genren for øje viser hendes oversættelse af segment 11, hvor hun selv pointerer, at hun har ændret sætningsstrukturen for at tilføre dramatik (bilag 4:9). Disse tilpasninger er efter min mening korrekte i forhold til oversættelsens skopos og enkelte er endda nødvendige for at teksten kan fremstå som en original i en dansk måltekstsituation og således leve op til kravene i det fastlagte oversættelsesopdrag. Gammas overvejelser i forbindelse med tekst 2 og opfyldelsen af dennes skopos viser, at der her er tale om en (næsten) uddannet translatør, da hun forklarer, at hun har valgt at oversætte så dokumentarisk som overhovedet muligt, hvilket også indebærer en gengivelse af den tyske sætningskonstruktion (bilag 4:8). Jeg 38 Som eksempelvis: instrumentel, dokumentarisk, deletion, skopos. 57

58 kan ikke forestille sig, at en ikke-uddannet oversætter vil se en sådan måltekst som en "rigtig" oversættelse, da den ikke kan accepteres som en korrekt dansk tekst. Ikke desto mindre er dette en reel makrostrategi i henhold til Schjoldager (2008:71f.) og svarer til Nords underinddeling af dokumentarisk oversættelse i interlinear translation (1997:47f.), hvor der er fokus på netop udgangstekstens struktur. Det var dog ikke min hensigt, at oversættelsesopdraget skulle føre til en så udgangstekstorienteret makrostrategi, hvorfor jeg også påpegede, at modtageren ønskede at undersøge sprogbrugen, hvilket efter min mening kun omfatter orddannelsen. Gammas ekstremt dokumentariske makrostrategi spiller dog kun en mindre rolle i min analyse, da mit fokus ligger på mikrostrategier i udvalgte segmenter og ikke teksten som helhed. Hvordan Gamma har omsat denne makrostrategi på mikroniveau, og om hun dermed har opfyldt oversættelsernes skopoi, vil jeg nu gå videre med Gammas mikrostrategier, tekst 1 Deletion Obique 8% translation 8% Adaption 8% Substitution 17% Direct transfer 8% Direct translation 17% Explicitation 34% Figur 6: Gammas mikrostrategier, tekst Direct transfer Gamma har lige som Beta kun overtaget ministrenes efternavne, og som nævnt ovenfor, kan dette ikke kategoriseres som forkert, men jeg er som sagt enig med Deltas observation af, at vi i Danmark er dus med folk, hvorfor det også virker mere dansk at tilføje fornavnene (bilag 4:13). 58

59 Direct translation I to af de ni udvalgte segmenter i denne tekst anvender Gamma mikrostrategien direct translation, nemlig i forbindelse med oversættelsen af navnet på Steinmeiers projekt og "Bundeskabinett". Hendes procesdata viser, at hun ikke har undersøgt disse begreber nærmere, men blot fundet en dansk formulering, der efter hendes mening var passende i sammenhængen. Hvis man skal oversætte navne, skal de dog være korrekte og "Hvidehjelme" er ikke den danske betegnelse for denne gruppe. Her burde hun have undersøgt det nærmere eksempelvis ved en simpel Google-søgning, der kunne have givet hende den korrekte oversættelse. "Forbundsparlamentet", der også er en direct translation, burde Gamma efter min mening også have slået op eller googlet, så ville hun nemlig have fundet den mere gængse oversættelse som er "forbundsregering" Oblique translation Ved oversættelsen af "notfallmedizinisches Großprojekt" anvender Gamma mikrostrategien oblique translation, idet hun gengiver meningen bag (jf. Schjoldager 2008:97). Hendes proces- og interviewdata tyder ikke på, at hun har haft problemer med oversættelsen og jeg vurderer den også til at være korrekt i forhold til oversættelsesopdraget, da hun formår at gøre segmentet dansk og dermed tilpasse det til målgruppen Explicitation I sin oversættelse har Gamma fem gange tilføjet "den tyske" og dermed ekspliciteret den nationale kontekst, som i udgangsteksten er implicit. Denne tilpasning til målgruppen er nødvendig i instrumentelle oversættelser, da modtageren ikke ved, at han læser en oversættelse (Schjoldager 2008:71), og hvis man ikke præciserer hvilken nationalitet en minister eksempelvis har, vil en dansker automatisk antage, at der er tale om en dansk minister. Dette understreger Gamma også i interviewet, hvor hun betegner strategien som "at hjælpe læseren" (bilag 4:8). I segment 11 har Gamma brugt explicitation til at oversætte "Berlin" med "den tyske regering". Her kunne man også argumentere for, at der var tale om substitution, da det umiddelbart virker som om, at hun ændre tekstens betydning. Men dette er efter min mening ikke korrekt, da hun blot tydeliggør det, som en 39 Jf. eksempelvis ordbog.gyldendal.dk 59

60 tysker forstår ved Berlin i denne sammenhæng, nemlig den tyske regering, som Gamma også påpeger i interviewet (bilag 4:9f.) I forbindelse med "Rheinische Post" vælger hun også at præcisere, hvilket medie der er tale om, hvilket jeg synes er den korrekte strategi i henhold til oversættelsesopdraget, og dette understreger, at Gamma har haft fokus på modtageren Adaption Ved oversættelsen af "hierzulande" til "i Tyskland" anvender Gamma mikrostrategien adaption, og tilpasser dermed hendes tekst til målkulturen og den nye måltekstsituation. En anden oversættelse er ikke mulig i forhold til det pågældende skopos, da man er nød til at foretage denne tilpasning for at oversættelsen er korrekt. Af denne grund har jeg også kategoriseret Gammas løsning som acceptabel i henhold til PACTEgruppens kriterier Substitution Under interviewet nævner Gamma, at hun var nødt til at ændre overskriften for at få den til at give mening for en dansker (bilag 4:8) og ved hjælp af mikrostrategien substitution, ændrer hun således segmentets betydning. Jeg mener dog ikke, at hendes løsning "Medicinen lider antibiotikakrise" er korrekt, da "medicinen" for mig lyder som et bestemt præparat og ikke som en videnskabelig gren, hvilket er det, der menes i udgangsteksten. Også i forbindelse med det modificerede ordsprog formår Gamma at ændre måltekstens betydning, idet hun oversætter "in trockenere Tücher zu wickeln" med "afslutte". Hendes procesdata viser, at hun har gennemskuet, at der er tale om et ordsprog (bilag 5:13), men da dette kan have to betydninger glemmer hun at indtænke det tidsmæssige perspektiv og ender ud i en oversættelse, der ikke er logisk i forhold til konteksten, da projektet ikke var påbegyndt, da artiklen blev skrevet, og dermed heller ikke kan afsluttes. Af denne grund har jeg kategoriseret Gammas løsning som not acceptable Deletion Lige som Beta vælger Gamma at anvende mikrostrategien deletion i forbindelse med segment 8 og udelader dermed en oversættelse af "Herr". Den bagvedliggende årsag er dog en anden, da hun mener, at 60

61 der her er tale om en ironisk måde at tage kontakt til lægen på, og at det derfor ville være upassende at oversætte "Herr" (bilag 4:9). Selv om jeg ikke er enig i hendes tolkning, mener jeg, at hun er kommet frem til det rigtige resultat, der lever op til tekstens skopos Gammas mikrostrategier, tekst 2 Oblique Substitution translation 9% 9% Deletion 9% Direct transfer 18% Calque 18% Direct translation 37% Figur 7: Gammas mikrostrategier, tekst Direct transfer To gange vælger Gamma at overføre elementer fra udgangsteksten direkte, nemlig i forbindelse med forkortelserne "(DAV)" og "(ZPO)". I og med at hun ikke også har bibeholdt de fulde tyske navne bag forkortelserne, mener jeg dog ikke, at disse oversættelser kan kategoriseres som acceptable (jf. bilag 5:16, 18) Calque Lige som Beta vælger Gamma også at oversætte det centrale begreb i denne tekst, "Räumungstitel", så direkte, at betydningen i udgangsteksten ikke overføres til målteksten. Dette er ikke ønskværdigt, heller ikke i en meget dokumentarisk oversættelse. Gamma nævner sågar, at hun ikke synes det giver mening på dansk (bilag 5:15), men overvejer ifølge hendes procesdata heller ikke at undersøge, om det tyske ord "Titel" kunne have flere betydninger. Dette resulterer således i et begreb, som efter min mening ikke lever op til skoposset og derfor må kategoriseres som not acceptable. 61

62 Et eksempel på en vellykket calque oversættelse er "forretningslokaleudlejer", hvor Gamma bibeholder det lange og udanske kompositum, men på denne måde gengiver hun den tyske sprogbrug, hvilket oversættelsesopdraget lægger op til Direct translation Gamma vælger at oversætte navnene på hhv. de to organisationer og lovbogen ved hjælp af mikrostrategien direct translation, hvilket efter min mening ikke er hensigtsmæssigt, da man ikke kan se, hvad der gemmer sig bag de efterfølgende forkortelser. Det pågældende oversættelsesopdrag lægger op til, at man som oversætter kan tilføje kommentarer for således at forklare ord, da modtageren ved, at han læser en oversat tekst. For at opnå en optimal oversættelse mener jeg, at Gamma skulle have benyttet sig af denne mulighed. Hendes løsninger "fremskyndelses process" 40 og "fogeden" viser også, at hun har anvendt direct translation. I det første tilfælde går jeg ud fra, at hun er kommet til at tilføje et mellemrum (muligvis påvirket af udgangsteksten), og at hun altså havde tiltænkt et kompositum, på trods af at udgangsteksten består af en konstruktion af adjektiv + substantiv. Jeg mener ikke, at hun her lever fuldt op til oversættelsesopdragets krav, da hun kunne have bibeholdt den tyske konstruktion i målteksten. "Fogeden" derimod er både indholdsmæssigt det korrekte ord, og opfylder også oversættelsens skopos Oblique translation "Teuer zu stehen kommen" har Gamma oversat på samme måde som Beta (dog med tysk verbalstilling) og har dermed overført meningen bag. I og med at Gamma flere gange understreger, at hun har valgt at være meget udgangstekstorienteret i sin oversættelse, undrer det mig, at hun her ikke bruger et verbum, der er parallelt til det tyske. Af denne grund har jeg også kun kategoriseret hendes oversættelse som semiacceptable Substitution Hverken proces- eller interviewdata tyder på, at Gamma havde problemer med oversættelsen af "Räumung der Mietsache", men alligevel mener jeg ikke, at hendes løsning opfylder oversættelsens skopos, da hun med sin oversættelse ændrer segmentets betydning. Igen undrer jeg mig over, at hun her vælger at fjerne 40 Jeg har med vilje bibeholdt Gammas grammatisk forkerte oversættelse, da en korrigeret version ikke ville være valid. 62

63 sig fra udgangsteksten, når hun, som tidligere nævnt, netop fremhævet sin udprægede dokumentariske tilgang. Derfor har jeg også kategoriseret hendes løsning som not acceptable Deletion I løbet af interviewet er det tydeligt, at Gamma er opmærksom på forskellene mellem det tyske og danske retssystem, og at hun vil finde en ækvivalent, som modtageren kender (bilag 5:17). Dette fører til at hun udelader "Ober", og dermed kan modtageren få den opfattelse, at den danske instans modsvarer den tyske. I henhold til oversættelsesopdraget mener jeg, at Gamma burde have forsøgt at vise denne forskel ved at overføre "Ober" til målteksten. Af denne grund ser jeg hendes oversættelse som værende not acceptable Opsummering Af interviewet fremgår det, at Gamma har en grundlæggende teoretisk viden om oversættelse og hvilken tilgang, der er korrekt at anvende i forhold til et fastlagt oversættelsesopdrag. Desværre er det ikke altid, at hun får omsat sin viden til en passende oversættelse. I forbindelse med den første tekst har hun fokus på at understrege de nationale referencer, så modtageren ved hvilket land, artiklen omhandler. Her synes jeg, at hun kommer med nogle rigtig gode løsninger og hendes argumentation bag stemmer også overens med teorien fra studiet. Hvad angår tekst 2, har hun, som hun også selv nævner, været så dokumentarisk, at hun også har overført den tyske sætningskonstruktion (bilag 4:8). Umiddelbart virker det som om, at dette i nogle tilfælde har fjernet hendes fokus fra oversættelsens skopos, idet ikke alle hendes oversættelser lever op til kravene i oversættelsesopdraget. Hvis man ser på Gammas anvendelse af mikrostrategier i forbindelse med tekst 1, har hun i hele 75 % af tilfældene valgt instrumentelle strategier (jf. tabel 3), hvilket viser, at hun har haft fokus på skoposset. Som sagt lykkedes hun ikke altid med sine oversættelser, men overordnet set viser hun sine strategiske kompetencer (jf. Göpferich 2008:156). I tekst 2 har hun i langt de fleste tilfælde anvendt dokumentariske mikrostrategier, men da de ikke er altid er mundet ud i acceptable løsninger, kan figur 7 virke misvisende i forhold til resultatet. Ikke desto mindre viser hun tydeligt sin strategiske kompetence (jf. Göpferich 2008:156), idet hun fastlægger en klar dokumentarisk makrostrategi. 63

64 4.3 Delta Delta er den af de uddannede translatører, som først fik titlen cand.ling.merc. (september 2014) og havde, på tidspunktet for gennemførelsen af eksperimentet, arbejdet knap et år inden for oversættelsesfaget (bilag 6:3) Deltas makrostrategier I interviewet nævner Delta indledningsvis, at hun tydeligt kunne se de store forskelle i oversættelsesopdragene, og at netop disse forskelle og de to generelt meget forskellige tekster tiltalte hende. I samme åndedrag påpeger hun også, at det ene opdrag lægger op til en meget instrumentel og det andet en meget dokumentarisk oversættelsesstrategi (bilag 4:12). Disse kommentarer underbygger hendes viden om de teoretiske begreber, og at hun ved hvordan man oversætter mest hensigtsmæssigt i forhold til et fastlagt oversættelsesopdrag. Hvordan det kommer til udtryk på mikroniveau vil jeg senere undersøge, men først vil jeg se på hendes kommentarer til anvendelsen af de pågældende makrostrategier i de to tekster. For tekst 1 har Delta fastlagt en instrumentel makrostrategi, hvilket hun uddyber med, at hun har tilpasset oversættelsen til den danske bruger og gjort den nem at forstå på dansk (bilag 4:15). Dette er efter min mening også lykkedes i de fleste tilfælde, men som jeg vil komme nærmere ind på i forbindelse med analysen af Deltas mikrostrategier (se også bilag 5:20ff.), er det ikke altid, at hun har formået at omsætte sin teoretiske viden til en oversættelse, der virker i praksis. Hun påpeger også, at hun har haft fokus på at gøre det klart for modtageren, at artiklen tager udgangspunkt i en tysk kontekst, og at det har været vigtigt for hende at understrege dette i oversættelsen (bilag 4:15). Disse tilpasninger til målkulturen lever også op til Schjoldagers beskrivelse af en måltekstorienteret makrostrategi, hvor fokusset ligger på tekstens virkning (2008:72). Delta uddyber ikke sin dokumentariske strategi i samme grad som den instrumentelle men kommenterer, at hun ved hjælp af denne strategi viser modtageren, "hvad der er sket [i udgangsteksten]" (bilag 4:17). I løbet af interviewet understreger hun dog, at hun har holdt sig så tæt op ad udgangsteksten som muligt, og har forsøgt at gøre teksten dansk, men samtidig er hun klar over, at hendes oversættelse ikke er blevet så lækker (bilag 4:16). Derudover henviser hun også til oversættelsesopdraget, idet hun nævner vigtigheden af at gengive sprogbrugen (bilag 4:15). Disse kommentarer viser, at hun i løbet af sin oversættelsesproces har haft skopos for øje, og efter min mening kommer dette også til udtryk i hendes løsninger, der næsten alle opfylder PACTE-gruppens kriterier for en acceptabel oversættelse (bilag 8). 64

65 Nu vil jeg gå i dybden med Deltas mikrostrategiske valg for at se, hvordan hun har omsat sine makrostrategier på ord- og sætningsniveau Deltas mikrostrategier, tekst 1 Direct transfer 15% Adaption 8% Substitution 15% Direct translation 15% Oblique translation 15% Explicitation 32% Figur 8: Deltas mikrostrategier, tekst Direct transfer I to af de ni udvalgte segmenter i tekst 1 overfører Delta hhv. "Weißhelme" og "Herr Doktor" uændret til målteksten og gør således brug af direct transfer (jf. Schjoldager 2008:93). I forbindelse med "Weißhelme" nævner hun, at hun overvejede, hvorvidt hun skulle bibeholde det tyske navn eller kun skrive det danske, men syntes, at det var vigtigt, at modtageren også kendte det rigtige navn (bilag 4:13). Jeg synes, at hun kommer frem til en god løsning, og hendes kommentarer til processen viser også, at hun har gjort sig tanker om oversættelsens skopos. Hvad angår overførslen af "Herr Doktor" er jeg dog hverken enig i hendes valg af strategi eller begrundelse herfor. Hun nævner, at hun har brugt tyske ord for at understrege, at det er en tysk læge, der tales til, og det selv om hun i samme forbindelse påpeger, at hun godt ved at det ikke er almindeligt på dansk (bilag 4:14). Her virker det som om, Delta har glemt oversættelsesopdraget og måltekstsituationen, da hun ikke tilpasser sin tekst til målkulturen. Hendes instrumentelle makrostrategi skinner slet ikke igennem i denne oversættelse, og derfor har jeg også kategoriseret løsningen som not acceptable. 65

66 Direct translation I forbindelse med oversættelsen af "Außenminister" anvender Delta direct translation, og tilføjer dermed ingen reference til, at artiklen omhandler Tyskland og tyske ministre. Da hun tidligere i sin tekst har ekspliciteret, hvor artiklen udspiller sig, mener jeg ikke, at det er nødvendigt at gentage det her, hvilket også er grunden til, at jeg har kategoriseret Deltas oversættelse som acceptabel. Som nævnt ovenfor gjorde Delta sig tanker om, hvordan hun bedst muligt kunne oversætte navnet på Steinmeiers projekt. Hendes løsning med også at tilføje en dansk oversættelse, synes jeg er god, om end den ikke er helt korrekt, da denne gruppe på dansk kaldes "de hvide hjelme" 41. Ikke desto mindre synes jeg, at hun med sin oversættelse lever op til skoposset, hvorfor jeg kategoriserer løsningen som acceptabel Oblique translation Deltas oversættelser af "notfallmedizinisches Großprojekt" og "Bundesminister" viser, at hun har gjort brug af oblique translation, hvor hun har oversat mening-for-mening (jf. Schjoldager 2008:97). I forbindelse med begge eksempler viser procesdataene, at hun blot har foretaget et ordbogsopslag, hvilket tyder på, at segmenterne ikke har voldt hende nævneværdige problemer. Jeg synes, begge løsninger lever op til oversættelsesopdraget, dog kan man diskutere, om Delta burde have uddybet hvilken minister, der er tale om, da hendes lidt anderledes løsning lægger op til, at man ved, hvem der menes, og det kan ikke forventes, at en dansk modtager gør det Explicitation To gange i forbindelse med de udvalgte segmenter tilføjer Delta "tyske" og en gang endda "den tyske avis". Hun begrunder dette med, at hun ville "holde sig i det forum, hvor den [artiklen] er skrevet" og for at påpege hvilket medie, der er tale om "i stedet for bare at sætte et eller andet egennavn ind, som folk ikke har nogen tilknytning til" (bilag 4:13). Disse kommentarer understreger Deltas tilpasning til den danske målgruppe og viser, at hun har gjort sig overvejelser om, hvordan hun bedst muligt gør de tyske begreber forståelige for en dansker på en naturlig måde. Delta har som den eneste af de seks respondenter valgt at tilføje ministrenes fornavne, hvilket hun begrunder med, at det i en dansk kontekst virker forkert kun at nævne efternavnene, fordi vi er dus (bilag 41 Se 66

67 4:13). Denne betragtning er jeg enig i og jeg synes, at disse tilføjelser gør det særligt tydeligt, at Delta har haft fokus på at tilpasse sin oversættelse så meget som muligt til målkulturen. Hvad angår oversættelsen af "Berlin" har Delta valgt at tilføje "politikerne i" og dermed gøre det implicitte eksplicit (jf. Schjoldager 2008:99). Hendes interviewdata viser, at hun her var klar over, at hun måtte tilføje noget, da "Berlin" alene ikke ville give mening for en dansk modtager. Ud fra konteksten kommer hun frem til denne løsning (bilag 4:14), og jeg er enig i både hendes begrundelse for valget af denne strategi samt hendes oversættelse Adaption I segment 10 vælger Delta lige som Beta og Gamma at oversætte "hierzulande" med "i Tyskland", for som hun selv siger "at påpege hvor det er, vi er" (bilag 4:14). Denne tilpasning viser også, at Delta har fokus på måltekstsituationen og oversættelsens skopos, hvilket gør, at hun kommer frem til den korrekte løsning Substitution To steder ændrer Delta måltekstens betydning, idet hun anvender mikrostrategien substitution (jf. Schjoldager 2008:106). I en instrumentel oversættelse kan man grundlæggende oversætte mere frit, da man her producerer et instrument på målsproget i en ny kommunikationssituation mellem afsenderen i udgangskulturen og modtageren i måltekstkulturen, hvori man anvender (visse aspekter af) udgangsteksten som en model (Nord 1997:47). Jeg mener dog, at der her er tale om direkte fejl, da Delta i oversættelsen oversætter "Notstand" med "resistens" og heller ikke formår at gengive ordsproget i segment 5 korrekt. Hendes kommentar til, at hun i overskriften har holdt sig slavisk til det, der stod (bilag 4:12), viser, at hun på en eller anden måde har læst udgangsteksten forkert, da denne oversættelse ellers ikke kunne være opstået. Hvad angår ordsproget viser procesdataene, at hun er opmærksom på, at der her er tale om et ordsprog (bilag 5:23), men hun glemmer at indtænke konteksten, hvilket resulterer i en misvisende oversættelse. 67

68 4.3.3 Deltas mikrostrategier, tekst 2 Substitution 8% Explicitation 17% Direct transfer 17% Oblique translation 8% Direct translation 50% Figur 9: Deltas mikrostrategier, tekst Direct transfer I forbindelse med organisationen i segment 2 og lovbogen i segment 4 vælger Delta at overføre de tyske navne samt deres forkortelser i parentes. Hun har dog ikke skabt to parallelle konstruktioner, idet det tyske navn står i parentes i den første og det danske i den anden. Denne inkonsistens tyder på, at hun ikke helt har vidst, hvordan hun skulle gribe segmenterne an, hvilket også fremgår af hendes proces- og interviewdata (bilag 5:25ff.). Jeg har dog valgt at kategorisere begge eksempler som værende acceptable, da jeg mener, at denne tilgang er korrekt i forhold til det meget dokumentariske oversættelsesopdrag, hvor man efter min mening bør udnytte muligheden for at forklare eller kommentere elementer fra udgangsteksten Direct translation I seks af de ni udvalgte segmenter har Delta gjort brug af direct translation, og dermed oversat udgangsteksten ord-for-ord (jf. Schjoldager 2008:95). Hendes oversættelser lyder: "fraflytningskrav", "Organisationen Lejelov og lov om fast ejendom in den tyske advokatforening", "fremskyndet proces", "fogeden", " kan.. komme til at stå.. dyrt" samt "udlejeren af erhvervslokaler". Hvad angår de fem første eksempler, viser både proces- og interviewdata, at Delta har haft den rigtige tilgang til disse oversættelser og holdt sig så tæt på udgangsteksten som muligt, og stadig anvendt korrekt dansk (bilag 5:24). Dermed har hun også produceret nogle oversættelser, som lever op til oversættelsesopdraget, hvorfor jeg har kategoriseret dem som acceptable. 68

69 I forbindelse med det sjette eksempel har Delta ændret konstruktionen fra at være et kompositum til et substantiv med efterfølgende præpositionsforbindelse. Selv om der er tale om en korrekt gengivelse af indholdet i udgangsteksten, mener jeg, at Delta kunne have været mere dokumentarisk og således have beholdt kompositummet. Af denne grund har jeg også kun kategoriseret " udlejeren af erhvervslokaler " som semi-acceptable Oblique translation Hvad angår segment 9 har Delta efter min mening anvendt en uhensigtsmæssig mikrostrategi, da hun med oblique translation fokuserer på den funktionelle ækvivalens (jf. Schjoldager 2008:97), hvilket ikke lever op til kravene i oversættelsesopdraget, da fokusset bør ligge på sprogbrugen. I interviewet nævner Delta, at hun har holdt sig så tæt op ad udgangsteksten som muligt, men hvis man ser på hendes procesdata, hvor hun kun har slået "Mietsache" op, vælger hun endda at skrive noget andet end det, som ordbogen foreslår, hvilket altså ikke stemmer overens med hendes kommentar. Da hun her ikke oversætter i henhold til oversættelsesopdraget, vælger jeg at kategorisere hendes løsning som not acceptable Explicitation I to tilfælde har Delta gjort brug af explicitation, da hun præciserer den nationale reference i stil med tekst 1. Da oversættelsesopdraget her er meget anderledes, hvilket hun også gør opmærksom på (bilag 4:12), er denne mikrostrategi ikke det oplagte valg, da den i højere grad anvendes i forbindelse med instrumentelle oversættelser, hvor virkningen skal overføres til målteksten (jf. Schjoldager 2008:71). Derfor har jeg også kategoriseret den ene løsning, "den tyske højesteret", som not acceptable, hvilket vil blive uddybet nedenfor. Det andet segment, "(den tyske retsplejelov)", mener jeg derimod er en god løsning, da Delta her først skriver det tyske navn og derefter den korrekte danske ækvivalent, men vælger at tilpasse teksten til modtageren. Denne forklarende oversættelse i parentes lever efter min mening op til oversættelsesopdraget, da hun bibeholder det korrekte navn og endda viser, hvad loven svarer til på dansk. 69

70 Substitution Som nævnt ovenfor har jeg kategoriseret Deltas oversættelse "den tyske højesteret" som not acceptable, da hun ekspliciterer segmentet. Et andet problem er, at hun ved hjælp af mikrostrategien substitution samtidig ændrer måltekstens betydning (jf. Schjoldager 2008:106), hvilket må siges, heller ikke er en hensigtsmæssig løsning. Hendes proces- og interviewdata viser, at hun ikke har haft videre problemer med dette segment, og det faktum, at hun ikke har slået "Oberlandesgericht" op, kunne tyde på, at hun ikke har været bevidst omkring forskellene mellem de to retssystemer og heller ikke har vidst hvilke instanser, der svarer nogenlunde overens. Således er hun heller ikke nået frem til en korrekt løsning Opsummering Delta kommentarer til oversættelsesopdragene viser, at hun har den strategiske kompetence, der kan føre til korrekte oversættelser, som opfylder deres skopoi. At hun ikke helt lykkedes med de to tekster skyldes efter min mening, hendes punktuelle afvigelse fra hendes ellers fastlagte makrostrategier. Således opstår der situationer, hvor ikke bare oversættelsen er forkert, men også hendes argumentation bag. Delta har dog, jf. ovenfor, som den eneste af respondenterne tilføjet politikernes fornavne. Denne beslutning og hendes tanker bag (bilag 4:13) viser efter min mening, at hun om nogen har haft et overordnet fokus på målgruppen og målkulturen og dermed også den tilpasning, som er nødvendig i forbindelse med oversættelsesopdraget. Hendes instrumentelle oversættelsesstrategier kommer også til udtryk i figur 8, og som det fremgår af bilag 8, har hun alt i alt nogle gode løsninger, der bærer præg af en tilpasning til det instrumentelle skopos. Hvad angår tekst 2 lever Deltas strategier også overordnet set op til oversættelsesopdraget og hun formår i langt de fleste tilfælde at holde sig tæt op ad udgangsteksten og samtidig formulere danske sætninger. Med denne kombination af at være udgangstekstnær og stadig dansk har hun langt hen ad vejen lavet en god oversættelse, der lever op til oversættelsens skopos. På trods af at Delta enkelte steder har anvendt instrumentelle mikrostrategier (jf. tabel 3), har det i de fleste tilfælde været i overensstemmelse med skoposset, hvilket også har ført til, at hun er den af respondenterne, der samlet set har oversat tekst 2 mest korrekt (bilag 8). 70

71 4.4 Delkonklusion Efter at have gennemgået alle dataene fra processerne, interviewene samt oversættelserne fra gruppen af uddannede translatører og analyseret dem samlet, kan jeg konkludere, at alle respondenterne er i stand til at argumentere for deres valg på et teoretisk grundlag. De forholder sig dog primært på makroniveau og kun Gamma nævner eksplicit en mikrostrategi, deletion (bilag 4:10). Selv om respondenterne ikke anvender Schjoldagers mikrostrategier til at begrunde deres oversættelser, viser de, at de har fokus på oversættelsesopdraget, idet de henviser til både skopos og Nords makrostrategier. Det faktum, at de ikke ved hvert segment anvender en mikrostrategi, der er hensigtsmæssig i forbindelse med den overordnede makrostrategi (se tabel 3), resulterer i oversættelser, der ikke lever op til kravene i det pågældende oversættelsesopdrag. I langt de fleste tilfælde har denne gruppe dog oversat med udgangspunkt i oversættelsesopdragene, hvilket fremgår af bilag 8. Her skiller Gammas tekst 2 sig dog ud, da kun tre af de ni segmenter er kategoriseret som acceptable. En årsag til, at hun her producerer mange oversættelser, der ikke lever op til skoposset, kunne være, at hendes proces er meget kort i forhold til de andre (se bilag 7) og i den begrænsede tid, hun arbejder med tekst 2, stresser hun for at blive færdig. Flere gange nævner Gamma "hvis hun havde haft mere tid så.." (se eksempelvis bilag 4:11), men da jeg ikke havde fastlagt en deadline, går jeg ud fra, at der kan have været en personlig deadline fra hendes side, som kan have haft en indvirkning på hendes oversættelsesproces. Ud fra procesdataene ses, at denne gruppe er mere usikker på det tyske sprog, hvilket resulterer i mange ordbogsopslag - gennemsnitligt 55 pr. respondent, hvor gennemsnittet hos gruppen af ikke-uddannende ligger på 22 opslag. Dette skel er efter min mening et tydeligt eksempel på, at uddannelsen som tolk og translatør er et godt fundament, men ikke alt. Som det fremgår af bilag 8 formår denne gruppe i over halvdelen af tilfældene at oversætte i henhold til skopoiene, og i forbindelse med tekst 1 leverer de sågar i knap 2/3 af segmenterne oversættelser, der kan kategoriseres som værende acceptable. Selvfølgelig kan man argumentere for, at de med deres uddannelsesmæssige baggrund burde have endnu flere korrekte løsninger, men som sagt er de langt fra eksperter inden for faget og deres oversættelseskompetencer er derfor heller ikke fuldt udviklede. Om gruppen af ikke-uddannede har formået at producere oversættelser, der i endnu højere grad lever op til de fastlagte oversættelsesopdrag, vil jeg undersøge i næste afsnit. 71

72 4.5 Epsilon Epsilon har en kandidat inden for statskundskab og er dermed også den af mine respondenter, hvis uddannelsesmæssige baggrund må siges at ligge længst væk fra oversættelsesbranchen. Han har boet i Tyskland i sammenlagt 7 ½ år og arbejdet med oversættelse i 3 ½ år (bilag 6:4) Epsilons makrostrategier Ud fra bilag 7 er det tydeligt, at Epsilon er den, der kommer med flest referencer til målkulturen, modtageren osv. I løbet af interviewet blev jeg hurtig klar over, at han havde gjort sig mange overvejelser i forhold til stort set hvert segment, og hvordan han kunne lave en oversættelse, der levede bedst muligt op til de fastlagte skopoi. Hvordan dette kommer til udtryk i de 18 udvalgte segmenter, vil jeg senere gå i dybden med, men først vil jeg undersøge Epsilons makrostrategiske tilgange til de to tekster. Selv om Epsilon ikke anvender teoribaserede fagtermer til at beskrive sine oversættelsesstrategier, understreger han på anden vis, at han har fokus på budskabet, målgruppen og stilen i forbindelse med tekst 1 (bilag 4:17ff.). Andre faktorer, han også gentagende gange påpeger vigtigheden af, er at "få det til at lyde journalistisk interessant" (bilag 4:19) og "fange læserens interesse" (bilag 4:17). Dermed adskiller han sig fra de andre respondenter, der ikke i samme grad og ofte kun indirekte nævner vigtigheden af den journalistiske genre. I forbindelse med mit afsluttende spørgsmål 42 bliver det efter min mening ekstra tydeligt, at Epsilon tager højde for oversættelsesopdragene og den nye situation, hvori hans oversættelse skal fungere. Her påpeger han nemlig, at han ville bytte om på de faktorer, der kendetegner hhv. en instrumentel og dokumentarisk tekst, dog med sine egne, ikke-teoribaserede formuleringer (bilag 4:24). Som en ubevidst henvisning til dokumentariske oversættelser, nævner Epsilon, at man som oversætter har forfejlet sin opgave, hvis modtageren eksempelvis "kløjes i forkerte faglige termer, der ikke findes på dansk, eller kører træt i en unødig vanskelig sætningskonstruktion" (bilag 4:23f.). Dette stemmer dog ikke overens med de oversættelsesteorier og -strategier, jeg har kendskab til, der netop understreger de mange forskellige måder at oversætte en tekst på (se eksempelvis Nord 1997:47ff.). Her skinner hans manglende teoretiske baggrundsviden igennem, men som tidligere nævnt, er uddannelse ikke alt, og jeg vil nu analysere Epsilons oversættelser af de 18 segmenter, med henblik på at undersøge, hvilke strategier han (ubevidst) har anvendt for at opfylde de to teksters skopoi. 42 "Hvis man nu forestiller sig, at de to oversættelsesopdrag blev byttet om, er der så noget, du ville have oversat anderledes eller noget, der havde ændret din tilgang til oversættelsesprocessen?" (bilag 4:24) 72

73 4.5.2 Epsilons mikrostrategier, tekst 1 Deletion 8% Substitution 8% Oblique translation 8% Adaption 8% Direct transfer 17% Paraphrase 8% Direct translation 26% Explicitation 17% Figur 10: Epsilons mikrostrategier, tekst Direct transfer Epsilon har valgt at overføre ministrenes navne uændret til målteksten og anvender således mikrostrategien direct transfer (jf. Schjoldager 2008:93). Dette er som sådan ikke forkert, men jeg er dog enig med Delta i, at vi i Danmark er dus med folk, hvorfor det også virker mere dansk at tilføje fornavnene (bilag 4:13). I forbindelse med "Berlin" er denne strategi imidlertid ikke korrekt, da man som dansker ikke vil kunne forstå, hvad Berlin dækker over, og at det ikke kun er byen, der menes, men regeringen eller politikerne (i Berlin). Her overfører Epsilon altså ikke meningen/virkningen fra udgangsteksten og er dermed heller ikke tro over for tekstens skopos. Af denne grund har jeg kategoriseret hans løsning som not acceptable Direct translation I sine oversættelser af de politiske referencer har Epsilon primært anvendt direct translation, men en enkelt gang vælger han at præcisere, hvilket land artiklen omhandler, og af denne grund har jeg kategoriseret hans løsninger som acceptable. Som nævnt i bilag 5 kan man dog argumentere for, at det ville være mere hensigtsmæssigt at tilføje "den tyske" så tidligt i teksten som muligt, for at læseren med det samme ved, at der ikke er tale om danske ministre. Navnet på Steinmeiers projekt oversætter Epsilon også mere eller mindre direkte (dog med en stavefejl), og hverken proces- eller interviewdata tyder på, at segmentet har voldt ham problemer. Det danske navn stemmer også overens med, hvad jeg har kunnet finde (jf. afsnit ), og derfor har jeg kategoriseret hans løsning som acceptabel. 73

74 Oblique translation Epsilons har oversat "notfallmedizinisches Großprojekt" ved hjælp mikrostrategien oblique translation, idet han har overført meningen bag det tyske segment og dermed har fundet en funktionel ækvivalent (jf. Schjoldager 2008:97). Man kan diskutere, hvorvidt hans formulering stemmer overens med den journalistiske stil, da en simpel Google-søgning viser forholdsvis få hits på "lægemiddelprojekt" 43. Ikke desto mindre er det en formulering, der kan anvendes inden for det medicinske område, hvilket også er grunden til, at jeg har kategoriseret Epsilons oversættelse som acceptabel Explicitation I to an de ni segmenter vælger Epsilon at eksplicitere implicitte elementer fra udgangsteksten og anvender således mikrostrategien explicitation (jf. Schjoldager 2008:99). Det drejer sig om tilføjelsen af "den tyske " samt "avisen". I interviewet virker det dog som om, Epsilon forsøger at undskylde, at han har tilføjet "den tyske" og nævner også, at man kan diskutere en sådan præcisering (bilag 4:19). Dette er jeg dog ikke enig i, da man er nødt til at tilpasse en instrumentel oversættelse til målkulturen, hvorfor sådanne ekspliciteringer kræves, for at oversættelsesopdraget opfyldes. Tilføjelsen af "avisen" virker derimod, som noget han er mere overbevist om, var nødvendig for teksten, da han ikke mener, at en dansk modtager med det samme ville kunne kategorisere "Rheinische Post" som værende en avis. Jeg er enig i denne betragtning og i hans anvendelse af explicitation i de to tilfælde, da man således sikrer, at virkningen fra udgangsteksten overføres, samt at måltekstmodtageren læser teksten på samme måde som udgangstekstmodtageren Paraphrase I forbindelse med overskriften har Epsilon anvendt paraphrase, idet han har gjort sig meget fri af udgangsteksten og det kan således være svært at genkende den oprindelige overskrift (jf. Schjoldager 2008:100). Dette resulterer efter min mening i en meget troværdig oversættelse i henhold til genren, hvilket Epsilon også påpeger i interviewet - nemlig at han havde fokus på at fange læserens opmærksomhed ved at lege med sproget (bilag 4:18). Af hans procesdata fremgår det, at han oversatte overskriften til sidst og først kom frem til den endelige efter flere kreative forsøg (bilag 5:29). Jeg mener, at 43 Søgningen "lægemiddelprojekt" på sider fra Danmark og på dansk giver kun 40 hits. 74

75 hans løsning lever op til skoposset, da han formår at gengive virkningen, hvorfor jeg også har kategoriseret den som acceptabel Adaption Ud fra proces- og interviewdataene er der ikke noget, der tyder på, at Epsilon havde problemer med at oversætte "hierzulande". Han anvender adaption og skaber således den samme virkning hos den nye modtager (jf. Schjoldager 2008:103), hvilket efter min mening er den eneste korrekte oversættelse i forhold til oversættelsesopdraget Substitution Et sted anvender Epsilon substitution, idet han oversætter ordsproget i segment 5 med "redde". Han kommenterer, at han har forsøgt, at få det til at lyde dansk (bilag 4:19), og procesdataene viser, at han har undersøgt formuleringen på Duden (bilag 5:32). Jeg mener dog ikke, at han her overfører betydningen bag, tværtimod. "Redde" får det til at lyde som om, at projektet allerede er mislykkedes, og en ændring af konnotationen er ikke hensigtsmæssig i denne sammenhæng. Derfor har jeg kategoriseret løsningen som værende not acceptable Deletion I segment 8 vælger Epsilon at udelade "hr." og både proces- og interviewdata tyder på, at det var en klar beslutning fra hans side, idet han påpeger den kulturelle forskel mellem Tyskland og Danmark, og at vi ikke anvender den høflige tiltale på samme måde som i Tyskland (bilag 4:19f.). Denne betragtning er jeg enig i og har således også kategoriseret oversættelsen som værende acceptabel. 75

76 4.5.3 Epsilons mikrostrategier, tekst 2 Oblique translation Direct 9% transfer 18% Calque 18% Direct translation 55% Figur 11: Epsilons mikrostrategier, tekst Direct transfer I forbindelse med de to forkortelser i parentes har Epsilon overtaget dem direkte, hvilket jeg mener, er korrekt i forhold til oversættelsesopdraget, der lægger op til en så direkte gengivelse af udgangsteksten som muligt Calque Ved det centrale begreb "Räumungstitel" samt det lange kompositum i segment 5 har Epsilon ved hjælp af mikrostrategien calque produceret to oversættelser, der ligger meget tæt op af udgangsteksten, og som virker uidiomatiske for en dansk læser (jf. Schjoldager 2008:94). I interviewet nævner Epsilon flere gange, at han har forsøgt, at holde sig så tæt op ad udgangsteksten som muligt, da det er det, oversættelsesopdraget kræver (bilag 4:21). Jeg mener, at han her lykkedes med sin strategi, hvorfor jeg også har kategoriseret hans løsninger som acceptable Direct translation Da Epsilon, som nævnt ovenfor, har forsøgt at holde sig så tæt op ad udgangsteksten som muligt, er hans mest anvendte mikrostrategi direct translation (se figur 11). Dog mener jeg ikke, at han i alle tilfælde er kommet frem til den mest optimale oversættelse i forhold til oversættelsesopdraget. Han har oversat navnene på både organisationerne i segment 2 og lovbogen i segment 4, men da modtageren ved, at han læser en oversat tekst, mener jeg, at disse bør bibeholdes og efterfølges af en direkte oversættelse. Med en 76

77 sådan løsning vil forkortelserne også give mere mening for læseren, da han ellers ikke kan gennemskue, hvorfra bogstaverne stammer. Epsilons oversættelse "hasteproces" lever efter min mening kun delvist op til tekstens skopos, da han burde have anvendt en parallel grammatisk konstruktion, for netop at fokusere på sprogbrugen. Både "den øvre landsret i Celle", "pantefogeden" og "rømningen af lejemålet" har jeg kategoriseret som acceptable oversættelser, da Epsilon her holder sig så tæt op ad udgangsteksten som muligt. I forbindelse med "Oberlandesgericht" påpeger Epsilon i interviewet en vigtig del af oversættelsesopdraget, nemlig " det er henvendt til sprogforskere.. det er ikke nogen juridisk tekst, som skal bruges til noget i Danmark" (bilag 4:22). På denne måde argumenterer han for sin oversættelse, hvor han tydeliggør, at der findes en forskel på instanserne i de to retssystemer. Jeg synes, at hans løsning lever op til kravene i oversættelsesopdraget, da han overfører udgangstekstens indhold på en sådan måde, at modtageren får et indblik i den tyske sprogbrug og samtidig viser han, at der i dette tilfælde ikke findes en 100 procent dækkende ækvivalent på dansk Oblique translation Lige som Beta og Gamma har Epsilon i forbindelse med "teuer zu stehen kommen" anvendt oblique translation og er således ikke helt tro mod oversættelsesopdraget. Han kunne, som nævnt ovenfor, have været endnu mere tekstnær og af denne grund har jeg kategoriseret hans oversættelse som semiacceptable Opsummering I løbet af Epsilons interview stod det hurtigt klart, at han havde gjort sig mange af de samme tanker som gruppen af uddannede translatører, og i langt de fleste tilfælde resulterede hans overvejelser også i mikrostrategier, der levede op til kravene i oversættelsesopdragene (bilag 8). Han er den af de seks respondenter, der nævner målkuturen/-gruppen/læseren flest gange (bilag 7), og denne konstante hensyntagen til den nye måltekstsituation kommer til udtryk i to oversættelser, der langt hen ad vejen opfylder de fastlagte skopoi. I forbindelse med tekst 1 har Epsilon overvejende anvendt instrumentelle mikrostrategier (jf. tabel 3) og i enkelte tilfælde har en dokumentarisk strategi endda ført til en acceptabel oversættelse (bilag 5:31), da det 77

78 har passet ind i konteksten. I tekst 2 har han også i næsten alle segmenter anvendt korrekte mikrostrategier, og selv om han af og til gerne vil gøre oversættelsen "mere dansk", formår han stadig langt hen ad vejen at oversætte i henhold til skoposset. 4.6 Zeta Zeta har en BA i kunsthistorie med tysk som sidefag og MA i visuel kultur og har sammenlagt boet 6 ½ år i Tyskland. På tidspunktet for gennemførelsen af eksperimentet havde hun arbejdet 4 år som professionel oversætter (bilag 6:5). Om Zetas manglende teoretiske baggrundsviden kommer til udtryk i hendes oversættelser, vil jeg nu undersøge nærmere, idet jeg først analyserer hendes makro- og derefter mikrostrategier Zetas makrostrategier I interviewet nævner Zeta indledningsvis, at tekst 1 var en udfordring i og med, at hun ikke normalt oversætter avisartikler. Hendes kommentarer tyder dog på, at hun har gjort sig de rigtige overvejelser, da hun eksempelvis påpeger, at man skal få den til at "lyde godt" og ikke behøver at holde sig så meget til udgangsteksten (som ved tekst 2), samt at man skal tilpasse oversættelsen til modtageren (bilag 4:24). Zeta er ikke lige så eksplicit som Epsilon når det kommer til at beskrive processen, men i forhold til tekst 1 virker hendes kommentarer til, at hun i det mindste teoretisk er på rette vej hvad angår oversættelsesopdraget. I forbindelse med tekst 2 nævner Zeta, at den minder meget om det, hun plejer at lave, og at hun derfor også vidste, hvordan hun skulle gribe teksten an (bilag 4:24). Her tyder det dog på, at hun ikke har læst oversættelsesopdraget grundigt nok, da jeg, idet jeg arbejder ved samme firma som Zeta, ved, at et oversættelsesopdrag med sprogforskere som målgruppe ikke er noget, hun plejer at beskæftige sig med. Det hun hentyder til er, at man skal være meget udgangstekstnær, men det kan man også være og samtidig ubevidst tilpasse termer til danske ækvivalenter. Især i Zetas tilfælde da de juridiske tekster, hun plejer at oversætte, skal være korrekte på målsproget. Hendes erfaring fra oversætterbranchen kan altså i dette tilfælde være en hindring, da hun fokuserer for meget på, at teksten skal være forståelig på dansk. Hun nævner også flere gange, at hun gerne ville have fundet et korrekt dansk begreb (bilag 4:27), hvilket ikke stemmer overens med oversættelsesopdraget, hvori jeg netop påpeger, at teksten ikke skal være retsgyldig i Danmark (bilag 2). Hvordan disse indstillinger til teksterne har påvirket Zetas oversættelser på mikroniveau, vil jeg nu undersøge nærmere. 78

79 4.6.2 Zetas mikrostrategier, tekst 1 Oblique translation 17% Explicitation 8% Direct transfer 25% Adaption 8% Direct translation 42% Figur 12: Zetas mikrostrategier, tekst Direct transfer Ministrenes navne og navnet på den tyske avis har Zeta overført direkte til målteksten, og jeg har kategoriseret denne strategi som semi-acceptable, da hun efter min mening burde have tilføjet fornavnene og "avisen/den tyske avis" for at have tilpasset segmenterne optimalt til målkulturen. At hun har anvendt direct transfer ved Berlin er dog som nævnt i afsnit ikke korrekt, da målteksten ikke får samme virkning som udgangsteksten, hvilket ellers er kendetegnende for en måltekstorienteret/instrumentel makrostrategi (Schjoldager 2008:70ff.). Da Zeta her ikke opfylder tekstens skopos, har jeg kategoriseret hendes løsning som not acceptable Direct translation Zeta har valgt at oversætte overskriften så direkte som muligt, og ud fra hendes interviewdata tyder det ikke på, at hun har gjort sig så mange tanker om dette segment. Hun nævner vigtigheden af at få en artikeloverskrift til at lyde godt (bilag 4:24f.), men på baggrund af hendes kommentarer virker det til, at hun netop ikke synes, at overskriften lever op til dette krav. Det undrer mig, at hun ikke har haft mere fokus på sin formulering her, da jeg mener, at hun ligger for tæt op ad udgangsteksten og dermed får skabt en oversættelse, der ikke er genuin på dansk (se også bilag 5:39). I forbindelse med alle de politiske referencer har Zeta også oversat så udgangstekstnært som muligt og dermed ikke tilføjet "den tyske" på noget tidspunkt. I interviewet nævner hun ellers, at det endda havde været mere korrekt at præcisere, hvilket land artiklen handlede om, men at hun "bare [traf] en beslutning" (bilag 4:27). Denne beslutning er efter min mening dog ikke optimal i forhold til skoposset, som kræver en 79