Kampen for faget 3-32 ORDINÆR GENERALFORSAMLING. Beretning. September 2013 MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND. Tilmelding læs side

Transkript

1 September 2013 MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND Kampen for faget 3-32 Beretning Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland indbyder til ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 22. oktober 2013 kl i Aalborg Kongres & Kultur Center Tilmelding læs side 2

2 Forslag til dagsorden Jvf. Dansk Sygeplejeråds love 18, stk. 3 foreslås følgende dagsorden: Åbning af generalforsamlingen 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Godkendelse af dagsorden 4. Godkendelse af forretningsorden 5. Beretning om kredsens virksomhed 6. Forslag til Udviklingsplan Forelæggelse af kredsens regnskab og 2-årige rammebudget til orientering 8. Indkomne forslag, herunder evt. forslag til kongressen 9. Valg af 2 regnskabskontrollanter samt suppleanter for disse 10. Uddeling af Nordjyllands Sygeplejerskepris 11. Eventuelt Frist for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen: 4. oktober Forslagene offentliggøres på kredsens hjemmeside 11. oktober 2013 og uddeles på generalforsamlingen. Forsidefoto: Kredsens privatansatte sygeplejersker var torsdag 16. maj 2013 inviteret til fyraftensarrangement på kredskontoret. Det gode vejr gav mulighed for at sidde udenfor med forfriskninger. Her er det fra venstre Dorte Bærnthsen, Dorte Langeland Jensen og Kirsten Knudsen. Lena Rønsholdt har taget billederne side 1, 4, 5, 6 nederst, 7 nederst, 10, 11, 12 th, 13 tv, 16, 17, 20, 21, 22, 23, 24 th, 26, 27 th og nederst, 28, 30, 31. Sats og tryk: Prinfo Aalborg. Generalforsamlingen begynder kl men kom tidligt Dørene åbnes kl til levende musik, forfriskninger, udstillinger og mulighed for at møde kandidater til det forestående kredsbestyrelsesvalg. Der er fri adgang for medlemmer, men af hensyn til forplejning vil vi gerne have en skriftlig tilmelding senest tirsdag 15. oktober Tilmelding kan ske på eller via en mail til nordjylland@dsr.dk Tip: Tag denne beretning med til generalforsamlingen. Vedrørende dagsordenen Ad. 1 Kredsbestyrelsen foreslår: Dorthe Kamp, formand for Aalborg Lærerforening Ad. 2 Kredsbestyrelsen foreslår: Mariann Hinnerup Grønlund, Aalborg Kommune Helle Frøslev Hjortshøj, Thisted Kommune Janie Odgaard Saabye, Aalborg Sygehus Lene Valsted, Sygehus Himmerland Ad Generalforsamlingen begynder kl Generalforsamlingen begynder uden hensyn til antal fremmødte og er ligeledes beslutningsdygtig uden hensyn til antal fremmødte 2. Man begærer ordet ved at række sit stemme kort i vejret således, at dirigenten kan se nummeret på kortet 3. De indtegnede talere får ordet i den rækkefølge, de har begæret det; der er dog mulighed for replik 4. Der kan under hele generalforsamlingen tales fra talerstol og sal 5. Forslag og ændringsforslag skal stilles skriftligt og undertegnes med forslagsstillerens navn og medlemsnummer 6. Dirigenten kan stille forslag om diskussionsafslutning med de indtegnede talere; det samme gælder generalforsamlingens deltagere 7. Skønner dirigenten, at der er et flertal for et foreliggende forslag, forespørger denne, om der ønskes afstemning. Såfremt dette ikke er tilfældet, erklæres forslaget efter 10 sekunder vedtaget uden afstemning 8. Afstemning sker ved oprækning af stemmekort. Skriftlig afstemning skal finde sted, når 5 medlemmer skriftlig har anmodet herom 9. Generalforsamlingens beslutninger tages til referat Referat fra kredsens generalforsamling lægges på kredsens hjemmeside. Referatet kan rekvireres på kredskontoret frem til 31. januar Ad. 9 Kredsbestyrelsen foreslår: Benedicte Engstrup Bente Marianne Yder Som suppleanter for regnskabskontrollanter foreslås: Jytte Kjeldsen Birgith Sæderup 2

3 Af kredsformand Jytte Wester Det er nu, du skal beslutte, hvem der skal tale din sag Jeg er sikker på, at mange nordjyske sygeplejersker har krav og ønsker til Dansk Sygeplejeråd. De har en mening om, hvor det brænder på for sygeplejersker og sygeplejen, og hvor fagforeningen skal sætte ind. Om få uger er der valg til de lokale bestyrelser i Dansk Sygeplejeråd. Det er en vigtig anledning til at overveje, hvad man forventer af sin lokale kreds. Hvad skal kredsen først og fremmest tage fat på i de kommende to år og hvad er måske mindre nødvendigt? Hvordan får man overblik over kandidaterne og deres holdninger? Der er flere muligheder: På I det nummer af Sygeplejersken, der udkommer fredag 18. oktober. På vores generalforsamling 22. oktober, hvor der også vil være mulighed for at møde kandidaterne Èt er sikkert: Der bliver nok at tage fat på for den kommende bestyrelse. Sygeplejersker skal have indflydelse, hvis udviklingen i sundhedsvæsnet skal styres af patienternes og borgernes behov og ikke af økonomi. Det er politikerne i det nordjyske regionsråd og i de nordjyske kommunalbestyrelser, der beslutter, om faglighed og kvalitet i sygeplejen skal have en plads, ved siden af økonomien. De er på valg 19. november i år, og jeg vil opfordre alle medlemmer til at være aktive i valgkampen, f.eks. med spørgsmål til kandidaterne. Der er brug for, at sygeplejens og sygeplejerskers vilkår bliver sat på dagsordenen. Dette blad indeholder den skriftlige beretning, som vi kommer til at diskutere på generalforsamlingen. Vi har forsøgt at give et billede af det, vi har arbejdet med i kredsen i det forløbne år. Jeg håber, vi ses til generalforsamlingen - tag én eller flere af dine kolleger med til en aften med vigtige diskussioner og hyggeligt samvær. Og husk så at stemme til kredsbestyrelsesvalget. Der skal stemmes elektronisk via og der kan stemmes fra 25. oktober til og med 7. november. Det tager få minutter at bruge din stemmeret, og de minutter har stor betydning for, hvem der kommer til at tale din sag i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland. Nuværende kredsbestyrelse Kredsbestyrelsen har aktuelt følgende medlemmer: Formandskab Kredsformand Jytte Wester 1. kredsnæstformand Helle Kanstrup Kredsnæstformand Lene Holmberg Kredsbestyrelsesmedlemmer Gitte Grønlund Christensen Kristine Alida Christensen Niels Legaard Gjytkjær Jannie Elisabeth Asta Hvilsted Kirsten Højslet Karina Dinesen Kjeldsen Helle Møller Kjeldsen Elin Aggerholm Jensen Gert Sigurd Mosbæk Ane Møller Ida Pedersen Edel Nygaard Rüsz Leif Strickertsson Poul-Erik Vinkler Suppleanter Bente Bendsen (1. suppleant, valgkreds 1) Carin Anette Juul (1. suppleant, valgkreds 2) Karin Holm Grau Helle Frøslev Hjortshøj Lone Normann Petersen Kredsbestyrelsesmedlem Lone Hintze er udtrådt i perioden 3

4 ORGANISATION Er der tid til at indarbejde nye systemer og arbejdsgange? Får du tilbudt oplæring eller uddannelse, hvis du får nye opgaver? Bliver dine forslag taget med i vurderingen, inden din ledelse træffer beslutning? Din kreds kæmper for hverdagens vilkår på vegne af dig. Nye opgaver højt tempo Nordjyske sygeplejersker påtager sig et stort ansvar for, at hverdagen fungerer på deres arbejdspladser også i perioder, hvor der lægges om. Omlægninger kan handle om f.eks. nye opgaver, nye arbejdsgange eller nye tekniske hjælpemidler - ændringer, der hver for sig kan være fornuftige og velbegrundede. Men sygeplejerskerne har ikke altid den fornødne tid til at indarbejde det nye og aflære det gamle. De skal ofte nå det samme - eller mere - mens forandringerne sker. I Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland, bakker vi op om, at det nordjyske sundhedsvæsen skal udvikles. Der er meget, der kan blive bedre - både i forhold til patienternes forløb i sundhedsvæsnet og i forhold til brugen af ressourcer. Men spørgsmålet er, hvordan udviklingen foregår? Lad os tage ny teknik som eksempel. Arbejdsgiverne mener, at ny teknik herunder bedre IT-systemer har hjulpet sygeplejersker med at hæve effektiviteten. Det er rigtigt, at bedre IT-systemer er en hjælp, men det kræver undervisning i at bruge dem og tid til at lære dem at kende. Mange nordjyske sygeplejersker mangler begge dele. Herudover er der driftsproblemer, spildtid ved computere - bl.a. fordi der skal logges ind mange gange om dagen - og dokumentationskrav, der æder gevinsten ved de nye og bedre systemer. Resultatet er ekstra arbejde, frustration og nogle steder dobbeltdokumentation. Kredsens tillidsrepræsentanter (TR) gør en stor indsats for, at vilkårene ikke bliver den enkeltes problem men bliver et fælles anliggende, som ledelsen skal forholde sig til. Tillidsrepræsentanterne har i samarbejde med kredskontor og kredsbestyrelse blandt andet brugt kræfter på: Økonomi og besparelser. Vi arbejder for, at det nordjyske sundhedsvæsen skal styres af patienternes og borgernes behov og ikke af økonomi. Det gør vi bl.a. ved at beskrive de konsekvenser, som forringelser på sygeplejerskers arbejdsområder fører med sig. Politikerne skal vide, hvad deres beslutninger betyder for nordjyder med behov for sygepleje og for sygeplejerskers arbejdsmiljø Medindflydelse og medbestemmelse. Det er desværre blevet nødvendigt at kæmpe for sygeplejerskers ret til at have medindflydelse og medbestemmelse på de beslutninger, der træffes på deres arbejdspladser. Selv om forskning viser, at arbejdspladserne vinder ved at tage MED-systemet alvorligt, så er der desværre flere ledelser, der mangler vilje til at involvere medarbejderne Overbelægning på sygehusene. Overbelægning på de nordjyske sygehuse har i det forløbne år fået meget opmærk- 4

5 somhed. Kredsen har nuanceret de forenklede budskaber og forklaringer, der har været fremme. Overbelægning er et sammensat problem, der bl.a. er skabt af forcerede politiske beslutninger om at nedlægge senge på sygehusene, uden at kommunerne har været klar til at overtage opgaverne. Kredsen har arbejdet for, at en hjælpepakke som er foreslået af Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Danske Patienter, bliver ført ud i livet Vilkår for TR. Arbejdsgiverne presser mange steder på for at få begrænset antallet af tillidsvalgte eller få begrænset de ressourcer, som den tillidsvalgte må bruge på arbejdet. Det sker samtidig med, at TR deltager i nye opgaver, f.eks. med projektarbejde. Kredsen arbejder hele tiden med at fastholde eller forbedre TR s vilkår og med at tydeliggøre for arbejdsgiverne, at TR i den grad bidrager til, at samarbejdet og hverdagen fungerer ude på arbejdspladserne Behovet for uddannelse. Sygeplejersker indenfor alle områder får nye opgaver. Det giver et stort behov for uddannelse dette vigtige felt er beskrevet side 26 Fra september til september Denne beretning omfatter Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjyllands virksomhed fra 1. september 2012 til 1. september

6 ORGANISATION Flere tillidsvalgte Kredsen har fået flere arbejdsmiljørepræsentanter (AMiR) og har samtidig bevaret en høj dækning med TR og fællestillidsrepræsentanter (FTR). I skrivende stund er der 209 AMiR og 154 TR og FTR. Kredsbestyrelsen ser det som et stort aktiv for organisationen, at så mange nordjyske sygeplejersker har lyst til at være med i det fagpolitiske arbejde via et tillidshverv. Velbesøgt generalforsamling Kredsens generalforsamling i oktober samlede 175 medlemmer til en aften med vigtige diskussioner og hyggeligt samvær med kolleger. Traditionen tro blev der udtrukket to vindere af weekendophold på Hotel Koldingfjord. Emner for TR Emner på tillidsrepræsentanternes temadage har været: Overenskomst 2013 Perspektiver og muligheder i MED-systemet Arbejdsmarkedspolitik Fleksjob og førtidspension Social kapital Tid og økonomi til kompetenceudvikling Det sammenhængende patientforløb Ny aftale om MED-struktur i regionen Den nye kliniske ledelsesorganisering, der 1. januar 2013 trådte i kraft på de nordjyske sygehuse, har gjort det nødvendigt at justere regionens MED-struktur. Repræsentanter fra regionen og de faglige organisationer forhandlingsorganet begyndte i efteråret 2012 arbejdet med denne justering. Resultatet er en Midlertidig aftale om MED-struktur, der gælder i en forsøgsperiode fra 1. april 2013 til 31. oktober Med den midlertidige aftale vil forskellige rammer/ modeller for medindflydelse og medbestemmelse under klinikniveau blive afprøvet. Professor Henning Jørgensen og flere forskere fra Aalborg Universitet vil følge etableringen og arbejdet i den nye MED-struktur som led i en evaluering af MED-indflydelse og MED-bestemmelse i de nye klinikker. Evalueringen bliver et vigtigt bidrag i arbejdet med at få aftalt en ny permanent MED-struktur i regionen. Vanskelige MED-forhandlinger i kommunerne Kredsen deltager i mange forhandlinger om MED-aftaler på sygeplejerskers arbejdspladser. I kommunerne er forhandlingerne generelt blevet vanskeligere, fordi arbejdsgiverne ønsker at forringe vilkårene for medindflydelse og medbestemmelse. Når arbejdsgiverne ønsker at forringe vilkårene, bliver det nødvendigt for os, at aftalernes ordlyd bliver meget konkrete. Her er vi ofte uenige med arbejdsgiverne, fortæller kredsnæstformand Lene Holmberg. Når den lokale MEDaftale er indgået, sendes den til de centrale forhandlingsparter, der jævnligt sender den retur med krav om en mere konkret ordlyd. I forhold til MED-arbejdet er der også hjælp at hente i de resultater, der blev opnået med Overenskomst Overenskomsten slår fast, at det udelukkende er kommunens Hovedudvalg, der kan oprette og nedlægge MEDudvalg og AMiRgrupper. Det forhindrer, at en lokal ledelse kan afvikle MED-arbejdet på en arbejdsplads, uden at det kommer til debat på højeste niveau i kommunen, siger Lene Holmberg. 6

7 Overenskomst 2013 Forud for forårets overenskomstforhandlinger blev det diskuteret, hvordan mulighederne så ud for at indgå en ny overenskomst med regioner og kommuner. Arbejdsgivernes og Sundhedskartellets krav var meget langt fra hinanden, og alle var klar over, at forhandlingerne ville blive vanskelige. Arbejdsgiverne gik målrettet efter mere fleksibilitet og mindre medindflydelse og medbestemmelse til medarbejderne. For den nordjyske kredsbestyrelse var det væsentligt, at de mange anslag mod medarbejdernes rettigheder blev slået tilbage. Det lykkedes, og det var medvirkende til, at et flertal i kredsbestyrelsen - trods de beskedne resultater på lønnen - opfordrede de kommunalt og regionalt ansatte medlemmer til at stemme ja. Opfordringen blev fulgt, og en overenskomst for de næste to år var dermed i hus. Hvordan arbejdsgivernes krav bliver, når der igen skal forhandles overenskomst i 2015, ved vi ikke. Men det er vigtigt, at vi står sammen og tænker i nye muligheder, hvis arbejdsgiverne igen stiller krav om forringelser, siger kredsformand Jytte Wester. Lønstrategi Kredsbestyrelsen har vedtaget en ny lokal lønstrategi for nordjyske sygeplejersker og radiografer, der er ansat i ikke ledende stillinger. Strategien skal være med til at sikre sygeplejersker og radiografer de bedst opnåelige lokale lønaftaler. Det sker bl.a. ved at gennemføre årlige lønforhandlinger med alle lokale arbejdsgivere. Kredsbestyrelsen har valgt en strategi, der understøtter kollektiv løndannelse frem for en mere individuel løndannelse. Samtidig skal løndannelsen være gennemskuelig og forudsigelig, så den enkelte sygeplejerske kan se, hvorfor et tillæg gives og hvordan man kan opnå en højere løn ved f.eks. at gennemføre et uddannelsesforløb eller påtage sig en funktion. Strategien kan hentes på kredsens hjemmeside dk/nordjylland. Gå til menuen i venstre side af skærmbilledet vælg Om kredsen og herunder Strategier og politikker Klubbestyrelser mødtes om mestring Mestring og mestringsstrategier var temaet, da klubbestyrelser og kredsbestyrelse holdt deres årlige fællesmøde i marts. Sygeplejerske og psykolog Lisbeth Rasmussen fra PsykologCentret i Viborg holdt et spændende oplæg om, hvad sygeplejerskens mestringsstrategier betyder for modtageren af sygeplejen. Kredsen har aktuelt 10 sygeplejerskeklubber, der arrangerer faglige og sociale aktiviteter for deres medlemmer. Kredsbestyrelsen mener, at sygeplejerskeklubberne har en vigtig funktion som et fællesskab, der er tæt på medlemmerne. Men vi er samtidig klar over, at hverdagen er travl for sygeplejersker, og at klubarbejdet kan have stille perioder. Det er derfor meget forskelligt, hvor meget aktivitet der er i den enkelte klub. Heldigvis ser vi, at flere klubber er inde i en positiv udvikling med vækst i antal arrangementer og/eller antal medlemmer, siger kredsnæstformand Lene Holmberg. 7

8 ORGANISATION SOSU-undervisere i konflikt Underviserne på SOSU-skolerne blev 1. april i år lockoutet fra deres arbejdspladser. Deres arbejdsgiver, som er Staten, valgte dette kampskridt frem for at indgå i reelle forhandlinger om en ny overenskomst. Dansk Sygeplejeråd inviterede hurtigt alle tillidsrepræsentanter på SOSU-området til stormøde, og på konfliktens første dag blev der i kredsens lokaler holdt et møde, hvor SOSU-underviserne på tværs af faggrupper fik information og fik talt om, hvordan de kunne støtte hinanden. Under hele forløbet samarbejdede kredsen og SOSU-underviserne om at håndtere den usikre og urimelige situation, som arbejdsgiverne havde skabt. Lockouten blev stoppet med et regeringsindgreb, der fastsætter, hvordan SOSU-undervisernes aftale med arbejdsgiverne skal se ud for de kommende to år. Resultatet var skuffende for SOSU-underviserne, men konflikten har skabt et sammenhold, som de håber at få glæde af fremover. Tæt kontakt mellem DSR og klinikansatte De praktiserende læger varslede i foråret, at de muligvis ville aflevere deres ydernumre som konsekvens af en uløst konflikt med regionerne. Den uafklarede situation skabte en lang periode med usikkerhed og utryghed for konsultationssygeplejerskerne. Dansk Sygeplejeråd holdt de berørte medlemmer informeret om konfliktens forløb, og kredsen stod til rådighed med individuel rådgivning og vejledning. På et informationsmøde i kredsens lokaler blev de nordjyske konsultationssygeplejersker vejledt i, hvad de skulle gøre, hvis deres ansættelse blev berørt af konflikten. Konflikten fik dog ingen konsekvenser for deres ansættelse, da regeringen vedtog et lovforslag, der udstikker rammer for det fremtidige samarbejde mellem regioner og praktiserende læger. En kamp om kørselsgodtgørelse Sundhedsplejerskerne i Aalborg Kommune har med kredsen i ryggen ført en langvarig kamp for at få honoreret al kørsel i arbejdstiden. Kommunen har valgt at fastholde, at en del af kørslen er en sag mellem sundhedsplejersken og SKAT. Sundhedsplejerskerne oplevede kommunens holdning som så urimelig, at en del af dem ved årsskiftet opsagde deres aftale om at stille egen bil til rådighed. Kommunen valgte derfor at etablere en fleksibel kørselsordning, hvor der er indkøbt biler / elcykler /cykler til deling i de forskellige områder. Det faste tjenested er ligeledes ændret for en del sundhedsplejersker. Sundhedsplejerskernes TR skal være med til at evaluere den nye ordning i det lokale MED-udvalg. Der er stadig uklarheder i forhold til fortolkningen af kørselsreglerne, og derfor har TR igen bragt dem til afklaring i kommunens MEDsystem. 8

9 Senior-arbejdet blomstrer Seniorsammenslutningen i Kreds Nordjylland har haft et år med mange spændende aktiviteter. Sensommerudflugten sidste år gik til Børglum Kloster og senere på efteråret var der foredrag med tidligere amtsborgmester Orla Hav. Året sluttede med en hyggelig julefrokost i Restaurant Papegøjehaven, hvor kredsformand Jytte Wester kom forbi for at ønske glædelig jul. Kredsformanden medbragte en julequiz, der skabte hovedbrud og latter rundt om ved bordene. I foråret i år har der været foredrag om at rejse som pilgrim og om at have et spændende liv, selv om man er uden uddannelse. Sæsonen sluttede med en udflugt til Johannes V. Jensens hjemegn. Flexforum mærker behov for information Flexforum, der er et netværk for nordjyske sygeplejersker og radiografer i fleks- eller skånejob, har haft god tilslutning til arrangementer, der informerer om muligheder og rettigheder i forhold til løn, ansættelse og pension. Kirsten Hein, der er leder af Jobcentret i Aalborg Kommune, har holdt oplæg om vilkårene for fleksjob, efter at der er indført ny lovgivning på området. En repræsentant fra pensionskassen PKA har holdt oplæg om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til pensionsordning. Flexforum tilbyder altid, at partnere kan deltage, hvilket mange benytter sig af. nemlig meget velkommen til at være med i netværket, selv om ens sag ikke er afklaret. Det at møde andre, der har været i samme situation og har fundet fodfæste i en tilværelse med fleksjob, kan være en kæmpe hjælp, siger netværkets formand, Inge Midgaard. Flexforum kan kontaktes på mailadressen kontakt@ flexforum.info Netværkets informationsfolder kan hentes på dk/nordjylland - klik på Netværksgrupper i menuen i venstre side herefter på Flexforum i Nordjylland Flexforum har uddelt deres informationsfolder til kredsens FTR i håb om, at folderen når frem til nordjyske sygeplejersker og radiografer, der er på vej i fleks- eller skånejob. Man er 9

10 10 FAG

11 Standarder og pakkeforløb giver et minimum af kvalitet for alle patienter og borgere. Men hvad med det faglige skøn? Og hvad med omsorgsdelen? Hvis man som sygeplejerske bliver frataget muligheden for at gøre det lidt bedre i forhold til laveste fællesnævner skaber det demotivation og mangel på trivsel. Kampen for faget Hverdag på en kirurgisk afdeling på et nordjysk sygehus: En sygeplejerske har afsat 20 minutter til en udskrivningssamtale med en ældre mandlig patient, der efter et vellykket pakkeforløb med operation, hurtig mobilisering, rigelig ernæring osv. skal sendes hjem. Sygeplejersken gennemgår de mange informationer sammen med patienten medicin til de næste dage, aftaler med hjemmesygeplejen, opfølgning hos egen læge, tilbud om rehabilitering/genoptræning. Hun giver ham forskellige pjecer med hjem og slutter med et Hav det rigtig godt og husk at du er velkommen til at ringe herind, hvis du har spørgsmål. Sygeplejersken haster videre til næste udskrivningssamtale. På vejen dertil scanner hun forløbet med den ældre mand, hun lige har sagt farvel til. Det vil blive dokumenteret som et fagligt godt forløb lige efter bogen. Men hun mærker ingen faglig tilfredshed. For den ældre mand virkede trist og meget træt. Sygeplejersken ved, at han for nylig har mistet sin kone og skal hjem til en tom bolig. Kan han overhovedet følge den plan, der er lagt for ham? Sygeplejerskens faglige skøn siger hende, at der mangler noget i den sygepleje, hun har haft mulighed for at give den ældre mand. Kredsbestyrelsen er meget opmærksom på det pres, som sygeplejersker oplever mod faget. Nordjyske sygeplejersker er meget loyale overfor krav om kvalitetsstandarder og effektiviseringer. De bakker op om, at kvaliteten skal være mere ensartet, og at forløb skal tilrettelægges, så de er effektive. Men vi er kommet dertil, hvor sygeplejersker skal kæmpe for pladsen til det faglige skøn og den individuelle sygepleje. Det er en kerneværdi for sygeplejersker, at de kan bruge deres faglige skøn, og at de kan yde sygepleje til det hele menneske og ikke kun til de dele af mennesket, der passer i en pakke eller en standard, siger Jytte Wester. Både tillidsvalgte og medlemmer fortæller, at presset mod fagligheden går ud over sygeplejerskers trivsel og motivation. Det er demotiverende, når man konstant skal gå på kompromis med kvaliteten i sygeplejen. Det går ud over arbejdsglæde og trivsel, og det bidrager til at sygeplejersker giver op og forlader faget. Kredsens tillidsvalgte og mange medlemmer har de seneste år diskuteret faglig forsvarlig sygepleje, og det er en diskussion, vi holder fast i. Vi skal stå sammen om at sikre fagligheden en plads ingen gør det for os, slutter Jytte Wester. 11

12 FAG Hvor går jeg hen, hvis belastningen på arbejdet bliver for stor? Psykisk belastning ligger bag langt de fleste af de sygdomssager, som kredsen involveres i. De sygemeldte medlemmer fortæller om pressede arbejdsforhold med for mange opgaver, utallige afbrydelser i løbet af arbejdsdagen, pålagt overarbejde, indkaldelse på fridage, omplaceringer i forbindelse med strukturændringer. Nogle tilføjer, at de ikke længere kan stå inde for den faglige kvalitet i deres eget arbejde. Ofte er fritiden også præget af forholdene på arbejdet, fordi tankerne kører omkring det man ikke nåede, eller fordi der er forstyrrelser med opringninger om ekstra vagter. Hvis man mærker symptomer på belastning, er det vigtigt at kontakte den lokale TR og AMiR. De kan være bindeled mellem den enkelte og ledelsen og f.eks. få aftalt et møde, hvor der kan blive talt om, hvad arbejdspladsen kan gøre for at bedre forholdene. Det er en ledelsesopgave at sørge for, at opgaver og ressourcer passer sammen, og at arbejdsvilkårene i øvrigt er sådan, at sygeplejersker ikke bliver syge af at gå på arbejde. Det er nemlig aldrig et individuelt problem, når en sygeplejerske bliver belastet af arbejdsforholdene. Det er altid et fælles problem, og det er altid et problem, der skal bringes frem til ledelsen, så der kan blive gjort noget ved det., siger 1. kredsnæstformand Helle Kanstrup. Hun fortsætter: Hvis belastningerne fører til en sygemelding, har man i særlig grad brug for sin fagforening, og vi hjælper med den ekspertise, der er brug for. Det har høj prioritet at hjælpe syge medlemmer til de bedst mulige vilkår og at være med til at forebygge sygdom, siger Helle Kanstrup. Hold arbejdsmiljøet på dagsordenen Kredsbestyrelsen arbejder på, at AMiR, TR og ledere skal arbejde tæt sammen om sygeplejerskers arbejdsmiljø. Kredsens temadage om arbejdsmiljø giver redskaber til dette samarbejde og giver inspiration til at holde arbejdsmiljøet højt på dagsordenen, på de enkelte arbejdspladser. En fælles temadag for AMiR, ledere og TR har handlet om: Implementering af velfærdsteknologi. På temadage for AMiR og ledere har emnerne været: Spot på trivsel det særlige i sygeplejerskers arbejdsmiljø. Hvad vil Dansk Sygeplejeråd med arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljø i psykiatrien Kredsen har haft møde med flere grupper af psykiatriske sygeplejersker for at tale om deres vilkår. Mange sygeplejersker i psykiatrien oplever et højt arbejdspres, der er sammensat af mange faktorer herunder mange nye funktioner og en mangel på læger, der betyder flytning af opgaver til sygeplejersker. Den ny ledelsesstruktur på de nordjyske sygehuse har givet store udfordringer for nogle af psykiatriens sygeplejersker, bl.a. fordi de oplever at have mistet daglig ledelse. Temaet på et TR-møde her i efteråret er netop de belastninger, der følger med ændrede strukturer eller tilsvarende store forandringer. Mødet vil inddrage et udspil fra Dansk Sygeplejeråd om det psykiske arbejdsmiljø i psykiatrien. Den kroniske mangel på tid Tiden smuldrer, vi kommer bagud og må gå på kompromis med kvaliteten. Vi længes efter tidskvalitet, der er forbundet med nærvær, koncentration og fordybelse. Kredsens undervisende sygeplejersker fra SOSU-skolerne og UCN har været inviteret til en temaeftermiddag om det tidsmiljø, der hersker på mange arbejdspladser. Underviser var forsker Henrik L. Lund fra Roskilde Universitetscenter. 12

13 Sygeplejerskeklub inviterer politikere Sygeplejerskeklubben i Aalborg Kommune har skabt en tradition med at invitere politikere og ledende embedsmænd til et årligt møde, hvor der kan udveksles viden og erfaringer fra hverdagen. Såvel sygeplejersker som paneldeltagere, der også tæller kredsformand Jytte Wester, deltager livligt i debatten. På mødet i år blev der bl.a. rejst det problem, at hjemmesygeplejen i Aalborg Kommune mister ressourcer, hvilket gør det vanskeligt at forebygge indlæggelser og lave tidlig opsporing i det omfang, som politikerne ønsker. Karriereudvikling Kredsen har arbejdet på at give grupper af medlemmer et overblik over uddannelsesmuligheder og inspiration til at gå hjem til den daglige ledelse og sætte uddannelse på dagsordenen. Det er bl.a. sket i en workshop for privatansatte sygeplejersker. Workshoppen var en del af et fyraftensarrangement, hvor de privatansatte medlemmer også kunne blive klogere på sundhedsjura, egen lønforhandling og brugen af telemedicin til nordjyske hjertepatienter. Kredsen har også bidraget til arrangementet Karriereveje for sygeplejerskestuderende i Aalborg og Hjørring. Her får de studerende indblik i nogle af de mange karriereveje, der findes i sygeplejen. Plejecentre løfter fagligheden Kredsen har gennem flere år arbejdet på at få faste sygeplejersker på plejecentrene i de nordjyske kommuner. I det seneste år har flere kommuner fulgt opfordringen. Nogle steder bliver sygeplejerskerne ansat på et bestemt plejecenter, men der er også kommuner, der ansætter sygeplejersker til at arbejde på tværs af flere plejecentre. Positive erfaringer med delestillinger Kredsen har arbejdet på at sprede sygeplejerskers gode erfaringer med delestillinger på tværs af sektorer. Blandt andet via DSR NORD der har beskrevet modellen med, at kommuner og sygehuse deler en sygeplejerske med erfaring fra en specialafdeling på sygehuset. Sygeplejersker, der arbejder i delestillinger, bringer viden fra sygehuset ud til kommunen og viden fra kommunen ind på sygehuset. Det er spændende og meningsfuldt for de involverede sygeplejersker, der konkret kan se, at de bidrager til bedre og mere sammenhængende forløb for borgere og patienter. Ny faglig viden ja tak! Nordjyske sygeplejersker efterspørger ny faglig viden. Det mærker vi i kredsen, når vi udbyder arrangementer med fagligt indhold. Deltagerne melder tilbage, at det er godt at få fyldt noget nyt på fagligheden. I det forløbne år har vi haft en velbesøgt eftermiddag om patientens seksualitet, og vi har haft fuldt hus til et fyraftensmøde om sundhedsjura. Sidstnævnte møde gentages i slutningen af september, efter dette blad er trykt. En aften om misbrugsfamilier Sofie Bio satte i foråret fokus på de mange danske familier, hvor far eller mor drikker. Det skete med filmen Applaus, der har Paprika Steen i hovedrollen som en alkoholiseret mor. Før filmen var der oplæg af en medarbejder fra TUBA, der er en terapeutiske rådgivning for unge med opvækst i misbrugsfamilier. Beboerne på plejecentre er blandt vores svageste og mest skrøbelige medborgere, og de har brug for sygepleje i hverdagen, hvis de skal bevare den bedst mulige livskvalitet. Det er positivt og meget tiltrængt, at flere kommuner er nået frem til denne holdning, siger kredsformand Jytte Wester. 13

14 SAMFUND Kredsbestyrelsen og kredsens TR arbejder sammen om at påpege barrierer og ujævnheder på den bro, der forbinder primær og sekundær sektor. Målet er mere sammenhængende patientforløb. Det gode forløb Hr. Hansen på 84 år, der bor i eget hjem, har forskellige skavanker. En dag konstaterer hjemmesygeplejersken, at han er mere dårlig end ellers. Hun sørger for tilsyn af aftenvagten - her er han stadig dårlig. Aftenvagten vurderer, at der skal holdes øje med udviklingen igennem natten, hvis han skal blive hjemme. Hun ved, at nattevagten efter den seneste strukturændring dækker så stort et geografisk område, at hun umuligt kan nå mere end ét besøg hos hr. Hansen. Aftenvagten har ikke andre muligheder end at ringe til lægevagten og bede om at få hr. Hansen indlagt. Næste dag kommer han hjem igen uden at der på sygehuset er foretaget andet end observation natten igennem. 14

15 Ovennævnte eksempel er taget fra virkeligheden i det nordjyske sundhedsvæsen. Hr. Hansen er bare én ud af mange ældre nordjyder, der bliver indlagt alene, fordi der ikke er tilstrækkeligt med sygeplejerskeressourcer. Politikerne i region og kommuner er enige om, at unødvendige indlæggelser skal forebygges. Alligevel findes der nordjyske kommuner, der skærer ned i antallet af sygeplejersker. Kredsens TR har sammen med kredsbestyrelsen været på et todages seminar, hvor emnet netop var det sammenhængende patientforløb. En række oplægsholdere gav indsigt i, hvad der styrer udviklingen i sundhedsvæsnet, og hvad de forskellige styringslogikker betyder for patienternes forløb. Seminaret sluttede med, at TR og kredsbestyrelse arbejdede sammen om at forbedre den bro, der forbinder primær og sekundær sektor. TR kender de daglige forhold i deres områder, og det giver nogle meget virkelighedsnære og brugbare udspil til, hvordan processen mod bedre forløb kan fremmes. Efter seminaret blev der nedsat tre arbejdsgrupper med TR, der arbejder videre med konkrete forslag og initiativer til handling. Kredsen har bidraget til andre brobygninger f.eks. til broen mellem alternativ behandling og konventionel behandling. Et nummer af DSR NORD har beskrevet, hvordan nordjyske sygeplejersker arbejder professionelt i begge verdener, og dermed skaber sammenhæng for de mange nordjyder, der bruger både alternative og konventionelle sundhedstilbud. Kredsen har også på møder og i DSR NORD formidlet de gode erfaringer med at bruge sygeplejersker mere i rehabilitering og med at oprette delestillinger, hvor sygeplejersker arbejder i både primær og sekundær sektor. Også regionens og kommunernes samarbejde om at få flere akutsygeplejersker i kommunerne, med henblik på at forebygge indlæggelser af den ældre og skrøbelige medicinske patient, er formidlet via DSR NORD. Tre indsatsområder Et fælles seminar for TR og kredsbestyrelse om det sammenhængende patientforløb førte til, at tre faglige TR-netværksgrupper nu arbejder videre med tre konkrete indsatsområder. De tre områder er: Utilsigtede hændelser i det sammenhængende patientforløb Sundhedsaftaler Hvordan får vi kendskab til hinandens områder? 15

16 SAMFUND Møder med politikere om overbelægning I de første måneder af 2013 var der meget opmærksomhed på overbelægningen på de nordjyske sygehuse. Kredsens formandskab kommenterede problematikken i de nordjyske medier og holdt møder med flere politikere. Formålet med møderne var at give hinanden større indsigt i de faktiske forhold på sygehusene. Dansk Sygeplejeråd udsendte desuden sammen med Lægeforeningen og foreningen Danske Patienter en hjælpepakke mod overbelægning, og kredsen fik hjælpepakken bragt frem i den nordjyske debat. Kredsen har arbejdet på at nuancere og præcisere diskussionen om overbelægning på de nordjyske sygehuse. Flere har forstået, at overbelægning ikke skyldes influenzaepidemier eller andre let forklarlige fænomener. Det er et mangeårigt og sammensat problem, der er skabt af forcerede politiske beslutninger og mangel på beslutninger i både region og kommuner. Herunder beslutningen om at nedlægge sengepladser på sygehusene, uden at kommunerne har rustet op. TR og FTR på sygehusene har medvirket til, at de faktiske forhold er blevet beskrevet i DSR NORD, i MED-udvalg og på møder med ledelsesrepræsentanter. Ny ledelsesstruktur følges tæt Den ny ledelsesstruktur, som regionen har indført på de nordjyske sygehuse, har belastet mange regionalt ansatte sygeplejersker, mens den har været en spændende udfordring for andre. Strukturændringer slider altid på medarbejderne, og så store ændringer, som der er tale om på sygehusområdet, giver en ekstra lang periode med usikkerhed og uafklarede forhold. Kredsen har givet råd og vejledning til mange sygehusansatte sygeplejersker, der har været usikre på, hvad de omfattende ændringer ville betyde for deres jobindhold og arbejdsvilkår. Sygehusenes FTR og TR har været aktive medspillere i den opgave, som det har været at få hverdagen til at fungere i overgangen mellem den gamle og den ny struktur. Kredsen har sideløbende fulgt op på, om intentioner og aftaler omkring den ny struktur føres ud i livet. Herunder de intentioner og aftaler, som kredsen har haft indflydelse på via sine høringssvar til den ny struktur. Kredsbestyrelsen har bl.a. en forventning om, at regionen holder fast i, at ledelsesområder skal have en størrelse, der giver gode arbejdsvilkår for den enkelte leder. Et andet område, som kredsen følger tæt, er etableringen af ledelsesmæssig støtte til de afsnitsledende sygeplejersker. De skal bl.a. sikres mulighed for faglig sparring og for aflastning/uddelegering af opgaver. Mere sammenhæng mellem psykiatri og somatik Psykiatriens TR har været involveret i at få etableret sygeplejerskestillinger, der skal styrke sammenhængen mellem psykiatrien og somatikken. Psykiatriske sygeplejersker bliver ansat til at arbejde både på en psykiatrisk afdeling og på en akut modtageafdeling på et somatisk sygehus. Den psykiatriske sygeplejerske er med til at udrede, om patienterne på den akutte modtageafdeling har psykiske lidelser, der skal med i behandlingsplanen. 16

17 Færre ledige fremtidens behov? Nyuddannede sygeplejerskers mulighed for at få job efter endt uddannelse er heldigvis blevet bedre i løbet af denne beretningsperiode. Kredsen er gået aktivt ind sammen med arbejdsgivere og Jobcentre de steder, hvor der har været ønske om at lave jobrotationsstillinger / -projekter. Men det har vist sig at være svært at rekruttere tilstrækkeligt med ledige sygeplejersker. De fleste ledige kommer ret hurtigt i vikariat eller får fast stilling. Meget få er ledige i længere tid, og flere steder i det nordjyske sundhedsvæsen begynder der at være mangel på sygeplejersker. Hvordan ser det ud i fremtiden? Det ønsker regionen og de nordjyske kommuner at få belyst, og de har derfor bestilt en opdatering af analysen Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland fra Kredsformand Jytte Wester er i den forbindelse blevet interviewet om de behov og tendenser, hun ser indenfor sygeplejerskers arbejdsområder, og hun er ikke i tvivl om, at den begyndende sygeplejerskemangel skal tages alvorligt. Hvis regionen og kommunerne vil leve op til intentionerne om det hele og det nære sundhedsvæsen, så får de brug for flere sygeplejersker, siger hun. Besparelser og sygepleje på dagsordenen TR og AMiR fortæller på møder i kredsen, hvordan sygeplejersker hele tiden skal levere mere med de samme eller færre ressourcer. Skruen strammes hvert eneste år i regionen med direkte målsætninger om, hvor meget effektiviteten skal øges. I kommunerne foregår det mere indirekte, f.eks. ved at kommunen udvikler nye tilbud eller nye stillinger, der bliver finansieret helt eller delvis med hjemmeplejens ressourcer. Kredsen støtter de tillidsvalgte i at sætte de urimelige vilkår på dagsordenen, f.eks. på MED-møder. Ledelsen skal kende konsekvenserne af, at fagligheden og patientsikkerheden bliver ringere, når sygeplejerskerne får mere og mere travlt. Ledelsen skal også kende konsekvenserne for sygeplejerskernes arbejdsmiljø. For kredsbestyrelsen er det højt prioriteret, at de tillidsvalgte støttes i at være proaktive og bringe patienters, borgeres og sygeplejerskers vilkår frem i alle sammenhænge, hvor der træffes beslutninger om sygepleje. 17

18 Sofie Bio - efteråret 2013 Livets efterår med kærlighed og demens 20. november Thisted Musikteater (ledige pladser) 21. november Kredskontoret i Aalborg (ikke flere pladser) 26. november Hjørring Sygehus, Auditoriet (ledige pladser) Alle 3 aftener er det fra kl. 17 ca. kl. 21. Den østrigske mesterinstruktør Michael Haneke har sjældent fået så megen ros, som han har fået for filmen Amour, der vises i Sofie Bio til november. Selv om filmen handler om afslutningen på et liv, er den først og fremmest en hyldest til kærligheden. Anne og Georges har haft et langt og lykkeligt ægteskab med mange fælles glæder. Da Anne begynder at tabe sine sanser og bliver afhængig af professionel hjælp, må Georges træffe nogle valg. Han kæmper for at beskytte sin elskede, da hun ikke længere kan forsvare sig selv. En film, der vækker til eftertanke og refleksion hos sundhedsprofessionelle - og som samtidig er uendeligt smuk, trist og livsbekræftende. Oplægsholderen denne aften er Lotta Bojesen, som til daglig arbejder i ambulatoriet på Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Lotta fortæller om demens med udgangspunkt i sit kliniske arbejde i ambulatoriet. Undervejs serveres aftensmad plus kaffe/the og sødt. Tilmelding Via kredsens hjemmeside eller via en mail til nordjylland@dsr.dk - senest 6. november

19 Forslag til Udviklingsplan Synlighed Indflydelse Nærhed Involvering Kredsbestyrelsen i Nordjylland fremlægger med denne udviklingsplan sit forslag til områder, hvor kredsen skal gøre en særlig indsats i de kommende to år. Det skal understreges, at udviklingsplanen ikke er et billede af kredsens samlede aktiviteter. De omfatter meget andet end de områder, der nævnes på de følgende tre sider. Forslaget til udviklingsplan bygger på Dansk Sygeplejeråds vision og holdningspapirer, samt kredsens grundlæggende værdier, der er: INVOLVERING, INDFLYDELSE, NÆRHED og SYNLIGHED. Billederne på denne side er fra kredsbestyrelsens første drøftelse af Udviklingsplan

20 FAG Særlige indsatsområder Organisation Derfor vil Kreds Nordjylland Sygeplejerskers medbestemmelse og medindflydelse på arbejdspladsen skal forbedres. give FTR og TR viden, som styrker deres kompetencer ift. opgavevaretagelsen i MED-udvalgene styrke samarbejdet mellem TR, AMiR og leder skærpe reaktionen i situationer, hvor kredsen får kendskab til, at sygeplejerskers medbestemmelse og medindflydelse tilsidesættes Kredsens faglige tilbud til medlemmer skal tilgodese sygeplejerskers forskellige behov. tilrettelægge aktiviteter og arrangementer, der målrettes kredsens forskellige medlemsgrupper tilrettelægge aktiviteter og arrangementer lokalt i kredsen i samarbejde med medlemmerne have et særligt fokus på tilbud til nyuddannede sygeplejersker og sygeplejersker, der går på pension Sygeplejerskers arbejdsvilkår skal forbedres. sætte fokus på de elementer der har betydning for sygeplejerskers arbejdsmiljø reagere i situationer, hvor kredsen får kendskab til, at der er belastning i sygeplejerskers arbejdsmiljø Medlemmerne skal involveres i optakten til OK15 forhandlingerne. i samarbejde med medlemmerne drøfte forventninger og strategi ift. OK15 20

21 FAG Derfor vil Kreds Nordjylland Fag Kendskabet til sygeplejerskers og sygeplejens betydning for sundhedsvæsnet skal øges. skabe debat og formidle viden med udgangspunkt i DSR s holdninger: at professionel sygepleje har afgørende betydning for patienternes og borgernes helbred at sygepleje af høj kvalitet kræver systematisk kvalitetsudvikling at uddannelse og forskning er grundlaget for udvikling af sygepleje at sygeplejersker leder sygepleje Sygeplejersker skal tilbydes den efter- og videreuddannelse, der er nødvendig for at varetage de pleje- og behandlingsopgaver, de er ansvarlige for. gå foran, være skarpe og vedholdende overfor arbejdsgiverne, så sygeplejersker får styrket deres kompetencer med nødvendig og relevant efter- og videreuddannelse Sygeplejersker skal kunne udføre en faglig forsvarlig sygepleje. med debat og i dialog formidle viden om, hvad faglig forsvarlig sygepleje betyder for patientens pleje og behandling, patientsikkerhed, kvalitetssikring og for sygeplejerskers arbejdsmiljø 21

22 Samfund Derfor vil Kreds Nordjylland Sygeplejersker skal medvirke til at forbedre sammenhæng, kvalitet og lighed i sundhedsvæsnet. overfor arbejdsgiverne argumentere for vigtigheden af sygeplejefaglig ledelse på alle niveauer påvirke dagsordner, der har betydning for sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsnet argumentere for sygeplejerskers betydning for udviling af et sundhedsvæsen med høj faglighed, hvor der arbejdes sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende arbejde for, at sygeplejersker får større indflydelse på og kendskab til Sundhedsaftalerne i Nordjylland I sygeplejerskers arbejdsliv skal der være overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer. Der skal være kvalitet i den kliniske grunduddannelse til sygeplejerske. Synlighed synliggøre og reagere på konsekvenser af ubalancer mellem opgaver og ressourcer i dialog med SLS, kliniske vejledere og uddannelsessteder sætte fokus på udfordringer og indsatsområder ift. at forbedre vilkårene for de studerende og de kliniske vejledere i dialog med kommuner og region arbejde for, at vilkårene bliver bedre både for de studerende og de kliniske vejledere Indflydelse Nærhed Involvering 22

23 ORGANISATION Det er ALDRIG et individuelt problem, når arbejdsvilkårene bliver pressede, siger kredsformand Jytte Wester. Pressede arbejdsvilkår er et fælles anliggende Nordjyske sygeplejerskers arbejdspladser er meget forskellige, og man kan ikke skære deres arbejdsvilkår over én kam. Men én bestemt tendens går igen på rigtig mange arbejdspladser: Sygeplejerskerne har ikke tid til at yde en sygepleje, de kan leve med. For at kunne gå hjem med nogenlunde ro i sjælen, tager de pauserne i brug eller de arbejder over. Pressede arbejdsvilkår er ALTID institutionens problem den institution, hvor man er ansat. Men det kan være et arbejde at få institutionen til at tage problemet på sig. Det arbejde skal vi stå sammen om i Dansk Sygeplejeråd, siger kredsformand Jytte Wester. En del sygeplejersker klarer det høje arbejdspres ved at vælge nedsat tid. Det er jo helt urimeligt at sygeplejerskejobs er så krævende, at man ikke kan holde til at arbejde fuld tid. Men det er realiteten flere steder, siger Jytte Wester. Forrige års generalforsamling diskuterede, hvordan sygeplejersker kan støtte hinanden i at sige nej til urimelige arbejdsvilkår. Èt af svarene var at stå meget mere fast på reglerne f.eks. arbejdstidsregler. Herudover skal sygeplejersker stå sammen om at beskrive hverdagens vilkår, siger kredsformanden. Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Dansk Sygeplejeråd har i forsommeren 2013 offentliggjort den tredje store rapport om Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH-rapporter). Den nye rapport, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2012, har fokus på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne bekræfter, at mange sygeplejersker arbejder under pressede vilkår med stor arbejdsmængde, store følelsesmæssige krav og alt for mange forandringer, omlægninger og nedskæringer. Tre områder skiller sig ud med et særligt belastet psykisk arbejdsmiljø: Skadestuer, medicinske afdelinger og psykiatriske afdelinger. Rapporten kan hentes på www. dsr.dk/psykamø2012 Det er som om, der eksisterer to sæt billeder af de nordjyske sygeplejerskers arbejdsvilkår. En del politikere giver befolkningen det billede, at sygeplejersker kan blive ved med at hæve effektiviteten, hvis de ændrer arbejdsgange og får mere ny teknik. Sygeplejerskernes virkelighed er en helt anden de møder patienternes konkrete behov for sygepleje, der ikke kan dækkes med hverken nye arbejdsgange eller ny teknik men kun med sygeplejerskeressourcer. Det er demotiverende for sygeplejersker, når politikerne undlader at lytte til hverdagens reelle problemer. 23

24 ORGANISATION Spørgsmål til medlemmer Kredsbestyrelsen spørger nu et panel af nordjyske sygeplejersker, hvordan kredsen kan gøre mere for arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads, og hvordan adgangen til indflydelse i Dansk Sygeplejeråd kan blive mere synlig? Baggrunden er en medlemstilfredshedsundersøgelse, der bl.a. viser, at de nordjyske sygeplejersker efterspørger mere hjælp til at løse arbejdsmiljøproblemer på deres arbejdspladser. De efterspørger samtidig mere indflydelse i Dansk Sygeplejeråd. Kompetencer til FTR Kredsens FTR fortæller samstemmende, at deres rolle ude på arbejdspladserne forandrer sig. De varetager i dag mange andre opgaver end dem, der er knyttet til løn og ansættelse f.eks. i arbejdsgrupper, som arbejdsgiverne nedsætter for at få udført udviklings- eller analysearbejde. Arbejdsgiverne er forpligtet til at tilbyde FTR kompetenceudvikling, så de kan matche de forandringer, der sker i deres opgaver. Kredsen holder arbejdsgiverne fast på denne forpligtelse, og flere FTR har fået tilbudt diplomuddannelse eller dele heraf. Det er også meget vigtigt, at FTR, som leder af et TR kollegie, har de nødvendige kompetencer. Kredsen har gennem flere år tilbudt FTR nogle forløb, der især har haft fokus på de personlige og sociale kompetencer. Den ændrede rolle på arbejdspladserne kalder på andre former for kompetenceudvikling, som kredsen med sine fremtidige tilbud vil bakke op om. Medlemstilfredshedsundersøgelsen viser med al tydelighed, at det nære arbejdsmiljø er vigtigt for nordjyske sygeplejersker. Den viser også, at de gerne vil bruge deres muligheder for indflydelse. I kredsbestyrelsen vil vi gerne blive klogere på medlemmernes ønsker og behov. Derfor får vi stillet nogle meget konkrete spørgsmål, på udvalgte områder, til en gruppe medlemmer, fortæller kredsformand Jytte Wester. Medlemstilfredshedsundersøgelsen fortæller også om de områder, hvor de nordjyske sygeplejersker er tilfredse med kredsens indsats. Både områder med høj tilfredshed, og områder, hvor der efterspørges andet eller mere, er vigtige pejlemærker for kredsbestyrelsen. Heldigvis er der mange områder, hvor de nordjyske sygeplejersker føler sig godt betjent af Dansk Sygeplejeråd. Men vi har som bestyrelse en vigtig opgave i at gøre Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland, endnu bedre, slutter kredsformanden. Arbejdsgiverne forhaler lokale lønaftaler Det er et stigende problem, at arbejdsgiverne forhaler processen med at indgå lokale lønaftaler. Det rammer bl.a. medlemmer, der får nyt job. Kredsens klare opfordring er: Lad være med at sige din stilling op, før lønnen i den nye stilling er forhandlet med et tilfredsstillende resultat. Fejring af jubilarer Fra og med i år markerer kredsen de medlemmer, der har jubilæum som sygeplejerske. Medlemmer med 25 års, 40 års, 50 års eller 60 års jubilæum får tilsendt et lykønskningskort og en lille opmærksomhed. Medlemmer, der har 40, 50, 60 eller 70 års jubilæum, bliver herudover inviteret til et jubilæumsarrangement på kredskontoret. Efter sidste punktum er sat i dette blad har første jubilæumsarrangement været holdt på kredskontoret. Kontaktudvalget, der er den lokale bestyrelse for Seniorsammenslutningen i Dansk Sygeplejeråd, har været med i både planlægning og afvikling. Kredsformand Jytte Wester har besøgt den jubilar, der har været sygeplejerske i længst tid nemlig 70 år. Artiklen på næste side giver glimt fra den fortælling, som kredsformanden fik af jubilar Anna Tarp. 24

25 I maj i år var det 70 år siden, at Anna Tarp blev uddannet som sygeplejerske. Kredsformand Jytte Wester har besøgt jubilaren, der har levende og stærke minder fra et fag, som hun ville vælge igen. Jeg ville gøre det hele igen Kredsformand Jytte Wester (tv.) har besøgt Anna Tarp i hendes hjem i Sæby. hvor hun blev oplært som narkosesygeplejerske. Senere rejste hun til Holland for at blive efteruddannet indenfor røntgen. 93-årige Anna Tarp kan beskrive sin elevtid på Hjørring Sygehus så levende, at man næsten fysisk kan mærke, hvor hårdt det var. Den unge Anna blev fra første dag kastet ud i at passe børn, unge og voksne, der var meget syge af f.eks. difteritis eller polio. Jeg husker stadig patienternes angst og smerter og de pårørendes angst og sorg. Vi kunne ikke helbrede patienterne, og vi kunne heller ikke lindre smerter på den måde, som man kan i dag men vi kunne være der med vores omsorg. For mig har omsorgen været den vigtigste del af sygeplejen, fortæller Anna Tarp. Anna er vokset op i Løkken som datter af en fiskeskipper, der var frivillig i byens redningskorps. Annas beslutning om at blive sygeplejerske blev taget, da hun som 10-årig var vidne til en ulykke, hvor en sygeplejerske sprang til. Redningsbåden var taget ud i meget hårdt vejr for at komme et skib til undsætning. Inde fra stranden kunne vi se, at redningsbåden kæntrede. Ambulancen kom hylende, og en lokal sygeplejerske stod klar til at hjælpe ambulancemandskabet. Jeg besluttede, at jeg ville kunne hjælpe mennesker, ligesom hun gjorde. Det krævede stædighed at få sygeplejerskeuddannelsen, men stædighed har jeg heldigvis altid haft nok af, smiler Anna. Annas far overlevede ulykken - fire redningsfolk druknede. Barndommen i fiskermiljøet har sat sit præg. Jeg er vokset op med en forpligtelse til at hjælpe, hvor man kan også selv om det kan koste. Som uddannet sygeplejerske blev Anna ansat på Amtssygehuset i Aalborg (det nuværende Sygehus Syd), Der var ingen sygeplejersker i røntgen dengang. Personalet omkring patienterne var dygtige til det det tekniske, men de manglede omsorgen. Det er der, vi som sygeplejersker gør en forskel. Anna flyttede som nygift til Sjælland men længtes så meget efter familien i Nordjylland, at hun fik sin mand med til Sæby, hvor hun har boet siden Hendes sidste job var på et plejecenter i Sæby. Hvis jeg havde vidst, hvor spændende det er at arbejde med ældre mennesker, havde jeg nok gjort det noget før. Men det er nok et udtryk for, at alle områder af sygeplejen er spændende. Annas lillesøster på 83 år er også sygeplejerske. For nogen tid siden talte de to søstre om deres valg af fag. Og de havde det fuldstændig ens. Vi ville gøre det hele igen. Jeg kan ikke forestille mig et bedre arbejdsliv end det, jeg har haft som sygeplejerske. 25